Sundhedsklinik for. udokumenterede migranter

Transkript

1 Sundhedsklinik for udokumenterede migranter 1½ års rapport 24. august februar 213 Klinikken drives af Røde Kors i samarbejde med Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp

2 Indledning I august 211 åbnede Røde Kors i samarbejde med Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp en sundhedsklinik for udokumenterede migranter. Ideen til sundhedsklinikken opstod i efteråret 21, hvor Lægeforeningen, Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors fandt sammen om at gøre noget for en gruppe af mennesker, som opholder sig i landet uden opholdstilladelse, og som synes at have svært ved at få det nødvendige sundhedstilbud. De praktiske erfaringer fra klinikken har siden da dokumenteret, at der er et udækket og stort behov for lægehjælp til mennesker, der opholder sig i Danmark uden opholdstilladelse. Efter 1½ år har klinikken i København behandlet 993 patienter og haft 2441 henvendelser. De tre organisationer har alle en ambition om, at der bør være lige adgang til sundhed. Sundhedsklinikken tager afsæt i kernen af Røde Kors arbejde og vision om at forhindre og afhjælpe menneskelig nød, lidelse og diskrimination. Den bygger på Røde Kors principper som medmenneskelighed, upartiskhed, uafhængighed og ikke mindst frivillighed. Det er vigtigt at huske, at klinikken kun kan fungere, fordi mere end 2 frivillige har deres gang i klinikken eller har stillet deres faglighed til rådighed. Læger, speciallæger, sygeplejersker, tandlæger, klinikassistenter, jordemødre, psykologer, bioanalytikere, tolke og andre frivillige bidrager med deres viden og frivillige arbejdskraft til patienterne i klinikken. Uden den store frivillige indsats, ville klinikken ikke eksistere. Klinikken er alene drevet af private midler. Den ville derfor heller ikke kunne drives, hvis ikke vi havde modtaget midler fra en række fonde og private donorer. Det påskønner vi. Derudover har klinikken modtaget vigtige materialer og udstyr fra private. Sundhedsklinikken har gennem 1½ år dokumenteret behovet for at sikre den nødvendige lægehjælp til udokumenterede migranter. Patienternes sygdomme og symptomer er mange og forskelligartede, men alle bliver modtaget og behandlet i sundhedsklinikken. Den frivillige indsats Sundhedsklinikken er i høj grad afhængig af og baseret på frivillig men professionel arbejdskraft. Klinikken kan kun fungere, fordi alle disse engagerede frivillige har stillet deres tid og kompetencer til rådighed. Det er kun den daglige leder, som er ansat af Røde Kors til at lede, drive og koordinere indsatsen i klinikken. Alle frivillige sundhedsbehandlere har autorisation og gerne mindst 5 års erfaring. Interessen for at være frivillig i klinikken har været og er fortsat meget stor. De fleste henvender sig af sig selv, og når der er behov for udvidelse, bliver de på ventelisten kontaktet. Efter 1½ år består den aktive frivillige stab af: 26 læger, som på skift har vagt i klinikken, et par af disse fungerer som vikarer 36 speciallæger, herunder også psykiatere, som kan kontaktes efter behov. Ikke alle har været brugt endnu. 29 læger i det øvrige Danmark, læger som gerne vil hjælpe i lokalområdet. Disse læger er kun blevet anvendt i meget begrænset omfang.

3 47 sygeplejersker m.fl., som på skift har vagt i klinikken enten i modtagelsen eller ved at bistå lægen i konsultationen. Af disse 47 personer er de fleste sygeplejersker, men der et par stykker med anden uddannelse, og som hjælper i modtagelsen eller er ekstra frivillige. 7 af de 47 er på barselsorlov. 8 jordemødre, som på skift har vagter i klinikken. Der er 5 aktive ad gangen. En er på barsel, to kan træde til som vikarer. 17 bioanalytikere som på skift har vagter i klinikken 4 fysioterapeuter, hvor af de 3 har vagter i klinikken, den 4. er stand by og kan tiltræde specielt ved børnefysioterapi 7 tandlæger, hvoraf 1 er stand by ved sygdom eller som afløser 6 klinikassistenter, som assisterer tandlægen 29 tolke, som kan tolke på telefonen 3 psykologer, der kan laves aftaler med efter behov 17 ekstra frivillige, som på skift går til hånde i klinikken, åbner for patienterne og hjælper med at hente medicin på apoteket 1 farmaceut, som holder orden på indkøbt medicin I alt 23 forskellige frivillige, som har vagter i klinikken, bruges som tolke, som har stillet sig til rådighed i egen specialpraksis eller kommer i klinikken uden for åbningstid efter behov alle med det formål at hjælpe mennesker til sundhedsbehandling, mennesker som er ringere stillet i det almindelige sundhedsvæsen. Målgruppen Sundhedsklinikkens patientgrundlag er udokumenterede migranter i Danmark. Det er mennesker, som ikke har lovligt ophold i Danmark og derfor ikke har adgang til nødvendige sundhedsydelser. Det kan være udenlandske kvinder og mænd, som søger arbejde eller er i prostitution eller i tvangsarbejde, afviste asylansøgere og deres familier, slægtninge til herboende, som ikke kan få bevilget familiesammenføring, herunder kvinder, der bliver gift med en herboende mand. Det kan være mennesker, som søger familiesammenføring, og som er kommet til landet, inden tilladelsen foreligger. Det kan være tidligere studerende fra Europa, USA eller tredjeverdens lande og au pair-piger, der ikke rejser hjem, når deres opholdstilladelse udløber. Fælles for målgruppen er, at den omfatter personer, som ikke har cpr.nr. og gult sygesikringskort eller private sygeforsikringer. De kan dermed kun i meget begrænset omfang modtage gratis lægehjælp i det offentlige sundhedsvæsen. Klinikken får typisk besøg af arbejdsmigranter, der kommer til landet for at søge arbejde. Mange kommer fra Østeuropa og Afrika, nogle kommer fra Mellemøsten og Asien. Flere afrikanere har opholdstilladelse i Italien eller Spanien, men har ikke kunnet finde eksistensgrundlag der. Der er også en gruppe af mennesker, som søger opholdstilladelse eller familiesammenføring. En stor gruppe findes blandt de gravide, som typisk kommer fra Mellemøsten og Afrika, færre fra Asien. En mindre gruppe har tidligere søgt asyl eller opholdstilladelse, men har fået afslag og er blevet i landet. De har nu status som udokumenterede migranter. Endelig ser vi en gruppe af unge kvinder, som tidligere har været au pairs, men som er blevet i landet efter endt kontraktforhold. De fleste kommer fra Filippinerne. De har også status af udokumenterede migranter.

4 Som det er nu, giver sundhedsloven mulighed for akut behandling af alle mennesker, men der er stor usikkerhed om, hvordan akut skal defineres. Og mange mennesker fx med kroniske lidelser eller graviditeter falder uden for akutlovgivningen. Der er også usikkerhed om, hvordan man i det offentlige sundhedsvæsen kan behandle og registrere mennesker uden cpr.nr. Samtidig er der stor usikkerhed hos målgruppen hvad er deres rettigheder, tør de bruge et offentligt system uden at blive anmeldt, skal man betale etc.? De to første rapporter om sundhedsklinikken blev publiceret i april 212 og oktober 212. Begge rapporten blev sendt til sundhedsministeren og folketingets sundhedsudvalg til orientering og med det formål at tilvejebringe dokumentation om målgruppens behov og skabe politisk forståelse for problemstillingen. Ydelser i klinikken Sundhedsklinikken tilbyder den nødvendige lægehjælp, som målgruppen ikke kan få i det offentlige sundhedsvæsen. Med udgangspunkt i lægeløftet og medmenneskelighed behandler de frivillige i klinikken patienternes sygdomme, så de ikke udvikler sig til akutte og livstruende situationer. Klinikken har også en vigtig funktion med at behandle smitsomme sygdomme både af hensyn til patienten men også for at begrænse smitterisikoen i forhold til det øvrige samfund. Ligeledes er det en vigtig opgave at tilse og rådgive de gravide kvinder, som ikke har adgang til almindelig jordemoder kontrol. Da sundhedsklinikken åbnede for 1½ år siden, var det med to åbningsdage mandag og onsdag og kun med en læge og sygeplejersker hver gang. I dag har klinikken åben tre gange om ugen med to læger og sygeplejersker om mandagen, jordemoder, læge og sygeplejerske om onsdagen, læge, sygeplejerske og skiftevis tandbehandlere og fysioterapeuter om torsdagen. Hver aften er der bioanalytikere til at forestå blodprøver. Behovet for akut tandbehandling har vist sig så stort, at det ikke kan klares med 3 timer hver anden uge. I de mellemliggende uger tilbydes akut tandbehandling uden for normal åbningstid. Hvis patienterne har brug for en speciallæge, kan de henvises til en bred vifte af frivillige speciallæger, som tilbyder deres hjælp enten i egen klinik, eller der laves individuelle aftaler uden for åbningstiden i klinikken. Der er også fortsat knyttet en del frivillige tolke til sundhedsklinikken. De kan kontaktes og tolker på telefonen. Patienterne har ofte et familiemedlem eller en ven med, som kan bistå med oversættelse, men udfordringen er at sikre en korrekt oversættelse. Noget af oversættelsen kan gå tabt ved ikke at bruge vores egne tolke. Patienten kan også tilbageholde vigtige oplysninger pga. familiens eller vennens tilstedeværelse.

5 Statistik modtagelsen Behovet for sundhedsklinikken har vist sig at være stort. Klinikken modtager hele tiden flere og nye patienter: Efter det første halve år havde klinikken haft 54 henvendelser i klinikken og opført 222 journaler. Efter et år havde klinikken haft 1343 henvendelser og har opført 597 journaler. Efter 1½ år har klinikken haft 2441 henvendelser og opført 993 journaler. Hver eneste patient, som kommer til klinikken, bliver modtaget af en sygeplejerske og lederen. Sygeplejersken foretager en form for visitation ved at spørge til årsag for henvendelsen, om patienten tidligere har modtaget sundhedshjælp i Danmark, om de har været i klinikken før, om deres juridiske opholdsstatus. Så beder vi om personlige data som navn, fødselsdato, nationalitet, telefonnummer og spørger om, hvor de har hørt om klinikken. De følgende grafer angiver data opsamlet i modtagelsen dvs. data på samtlige patienthenvendelser i klinikken inklusiv gengangere. Antallet af patienthenvendelser Antallet af patienthenvendelser pr. måned har stort set været stødt stigende fra måned til måned. I juli måned gik det dog noget tilbage. En meget stille måned i forhold til juni. Det kan skyldes, at flere af de andre sociale tilbud er lukket i den periode. De andre sociale tilbud i København er ofte dem, som henviser patienter til klinikken. I december 212 ses også færre besøgende samlet set, men det kan skyldes at klinikken var lukket i helligdagene. Sammenlignes med antallet af patienter i gennemsnit pr. åbningsaften, kan man se, at der var mange patienter i gennemsnit i december måned. Antal besøgende patienter pr. måned Figuren angiver hvor mange patienter, der er kommet til klinikken hver måned inklusiv gengangere

6 Antallet af patienthenvendelser i gennemsnit pr. åbningsaften er opgjort måned for måned. Her ses en jævn stigning til og med juni 212. Det dykker i juli, da der generelt var færre patienter i juli og herefter stiger gennemsnittet igen. Figuren kan fortælle, at der for hver åbningsaften kommer rigtig mange mennesker, og at de frivillige behandler flere og flere patienter indenfor samme tidsrum ,4 Antal patienter i gennemsnit pr. åbning 6,2 9 11,1 1,9 14,5 12,7 12,9 13,4 12,5 1,2 11,2 13,2 13,6 13,4 16,1 14,4 17,7 Figuren angiver hvor mange patienter, der kommer i gennemsnit for hver åbningsaften opgjort pr. måned I modtagelsen bliver patienterne også noteret for, om det er deres første besøg i klinikken, eller om de har været her før. Figuren om førstegangs henvendelser og gengangere giver et billede af, at klinikken hele tiden modtager nye patienter. Budskabet om klinikkens tilbud er nået vidt ud blandt andre sociale aktører i København og omegn, flere hospitaler henviser patienter til klinikken for opfølgende behandling og rigtig mange tidligere patienter fortæller videre til andre migranter. Klinikken ser også rigtig mange patienter mere end en gang. Det kan være patienter, som er i længerevarende behandling, gravide som kommer flere gange til jordemoder eller patienter som kommer igen, fordi de får nye sygdomme. Antallet af gengangere er dog gennemsnitligt større end antallet af nye patienter.

7 Førstegangs henvendelser og gengangere Figuren angiver hvor mange nye patienter og gengangere, der er kommet måned for måned. rød = førstegangs besøgende, grøn = gengangere Nationalitet Patienterne kommer fra hele verden og fra flere og flere forskellige lande. Fordelingen af patienter på nationalitet er for nemheds skyld opgjort i verdensdele, da patienterne kommer fra 99 forskellige lande. Der kommer stadig flest fra Afrika fra Nigeria, Ghana, Somalia, Zimbabwe, Sierra Leone, Marokko, Algeriet, Tunesien, Egypten, Elfenbenskysten, Guinea Bissau, Niger, Cameroun, Eritrea, Gambia, Uganda, Tanzania, Burkino Faso, Kenya, Sudan, Liberia, Congo, Sahara, Senegal og Libyen. Nigeria og Ghana tæller dog flest patienter. Patienter fra Østeuropa dækker landene Polen, Rumænien, Rusland, Estland, Letland, Litauen, Serbien, Slovakiet, Tyrkiet, Bulgarien, Makedonien, Montenegro, Ukraine, Bosnien, Moldova, Tjekkiet, Ungarn og Kroatien. Polen og Rumænien tæller dog flest. Patienter fra Asien dækker landene Filippinerne, Bangladesh, Thailand, Pakistan, Indien, Kina, Nepal, Mongoliet, Malaysia, Sri Lanka, Burma, Vietnam, Kasakhstan. Filippinerne og Bangladesh tæller flest, men der kommer også en del fra Indien. Patienter fra Mellemøsten dækker landene Iran, Irak, Afghanistan, Palæstina, Syrien, Libanon, Armenien, Israel, Kuwait. Iran, Irak og Afghanistan tæller flest. Patienter fra Vesteuropa dækker landene Spanien, Italien, Belgien, Tyskland, Sverige, Grønland, Finland, Irland, Portugal, Danmark, England, Frankrig og Grækenland. Enkelte fra Spanien og Italien er formodentlig afrikanere, som har opgivet det land, som de har opholdstilladelse i. Resten dækker over vesteuropæere, som har opholdt sig i Danmark i mere end tre måneder, og som ikke er

8 registrerede. Det samme gælder for de få danskere, at de ikke mere er registreret som danske borgere og derfor ikke har gyldigt cpr.nr. Patienter fra Mellem- og Sydamerika dækker lande som Mexico, Peru, Brasilien, Venezuela, Uruguay, Paraguay, Chile, Argentina, Dominikanske Republik, Jamaica, Guatemala, Colombia, Cuba. Mexico og Brasilien tæller flest. Australien og New Zealand giver sig selv. USA er ikke nærmere specificeret i stater, men grafen dækker også et par patienter fra Canada. Nationalitet Antallet af patienter fra de verdensdele, de oprindeligt kommer fra. Alders- og kønsfordeling Det er fortsat aldersgruppen fra 19 4 år, som fylder mest, men der kommer efterhånden også flere fra 41 5 år og fra 18 år. Især aldersgruppen 18 år er vokset på et halvt år fra 37 til 89. Og for en stor del er det nyfødte og mindre børn, der kommer flere af. Noget tyder på, at de gravide kvinder, som er kommet til jordemoder konsultationer nu også kommer igen efter fødslen og har deres nyfødte med. Det er et klart tegn på tryghed og tillid. Men det er også positivt, at de mindre børn nu benytter sig af klinikkens tilbud om almindelig lægehjælp og især børnevaccinations programmet. En stor del af de voksne er kommet til Danmark for at finde arbejde, søge opholdstilladelse eller blive familiesammenført. Det underbygges også af aldersfordelingen, idet der er flest patienter i den arbejdsdygtige og fødedygtige alder. Men der er også patienter mellem 41 og 7 år, som søger arbejde og familiesammenføring.

9 Aldersfordeling år 19-3 år 31-4 år 41-5 år 51-6 år 61-7 år 71-1 år Antallet af besøgende fordelt på de enkelte aldersgrupper Gruppen af patienter tæller flest mænd. Det er næsten samme fordeling som for et ½ år siden. Gruppen af piger og drenge er til gengæld vokset med mere end en fordobling. For pigernes vedkommende fra 12 til 38, for drengenes vedkommende fra 18 til 38 på ½ år. Og for de fleste gælder, at de er mindreårige børn fra 8 år. Kønsfordelingen Piger 2% Kvinder 42% Mænd 55% Drenge 1% Fordelingen af antallet af besøgende på kvinder, piger, mænd og drenge Sundhedsydelser Ydelserne i klinikken er primært lægeydelser. Men en del kommer også for at besøge jordemoderen. Nogle gravide kommer en gang, andre flere gange, inden de føder. Antallet af henvisninger til speciallæger dækker både de konsultationer, som foregår hos speciallægen selv og de, som foregår i klinikken uden for åbningstid. Der er især henvist en del patienter til hudlæge, øre-, hals-, næselæge, gynækolog, øjenlæge, reumatolog, røntgen og ultralyd, neurolog samt psykiater.

10 Fysioterapi har hidtil ikke været det store tilløbsstykke, men nu ses en større fremgang. Det første halve år med fysioterapi har der været 17 henvendelser. Efter et år med fysioterapi har der været 46 henvendelser, nogle er gengangere. Der er dog stadig langt flere patienter, der kunne have glæde af denne behandling. Tandbehandlingen er til gengæld et tilløbsstykke. Det første halve år med akut tandbehandling i klinikken var der i alt 82 henvendelser. Efter et år har der været 217 henvendelser. De mange henvendelser har betydet, at klinikken nu også tilbyder akut tandbehandling uden for normal åbningstid for at undgå, at for mange patienter går forgæves. Antallet af indlæggelser og henvisninger til skadestue og abort er et minimumstal. Der kan godt gemme sig et par henvisninger mere, som kun figurerer i journalteksten. Indlæggelserne har især handlet om leukemi, diabetes, blodpropper, blindtarmsbetændelse, TB, spontane aborter, for højt blodtryk og hjerteproblemer. Sundhedsydelser Den akutte tandbehandling I slutningen af april 212 fik klinikken indrettet egen tandlægeklinik. Patienter med akutte tandlidelser kunne nu blive behandlet i klinikken, i stedt for at blive sendt ud i byen. Det har været et tilløbsstykke, der vidner om et stort behov for akut tandbehandling. Mange af klinikkens patienter har i kraft af deres sociale omstændigheder store tandproblemer. Ikke alle problemer kan løses i klinikken, men alle bliver behandlet for akutte smerter og infektioner. De fleste behandlinger handler om tandudtrækninger og midlertidige fyldninger af store huller. Enkelte og mindre rodbehandlinger kan forekomme, men det er en behandling, der kræver megen tid og flere gentagne behandlinger. Antallet af henvendelser til tandbehandling er opgjort fra den første hele måned, der var tandbehandling i klinikken. De fleste henvendelser kan klares med en behandling, få patienter kommer igen for opfølgning eller for nye problemer. I tallene gemmer sig også de henvendelser, hvor patienten er gået forgæves og har måttet komme igen næste gang, fordi tandlægen ikke kunne nå flere patienter den aften. I november blev presset så stort, at nogle patienter også gik forgæves anden gang, de henvendte sig. Det betød, at klinikken udvidede den akutte tandbehandling med

11 ekstra tilbud uden for den normale åbningstid, så der i gennemsnit er tandbehandling en gang om ugen á 3 timer. Akut tandbehandling Figuren angiver antallet af henvendelser til akut tandbehandling i klinikken Fysioterapi Samtidig med udvidelsen af akut tandbehandling begyndte klinikken at tilbyde fysioterapi. Den ene uge tilbydes tandbehandling, den anden uge tilbydes fysioterapi. Gruppen af patienter med lidelser i bevægeapparatet er stor, og mange af de patienter kunne have stor gavn af fysioterapi og anvisning af øvelser og arbejdsstillinger. Det er dog stadig en udfordring at få formidlet fysioterapi som behandlingsform på lige fod med anden sundhedsbehandling. Mange patienter med smerter i muskler og led, har en forventning om medicinsk kur. De har ikke kendskab til fysioterapi som egentlig behandling. Men for de patienter, der har taget imod tilbuddet, er der stor tilfredshed. De kan faktisk mærke en forskel og bedring af deres tilstand. Fysioterapi er en behandlingsform, der tager længere tid end en lægekonsultation. Det er derfor også begrænset hvor mange patienter, der kan komme i behandling hver 14. dag. Enkelte af patienterne er kommet flere gange for opfølgning på behandlingen.

12 Fysioterapi Figuren angiver antallet af henvendelser til fysioterapi i klinikken

13 Statistik lægejournaler Efter det første halve år havde klinikken opført 222 journaler. Efter et år havde klinikken opført 597 journaler. Efter 1½ år har klinikken opført 993 journaler. Tallene viser, at der hele tiden kommer nye patienter, som har brug for sundhedshjælp, men at antallet af gengangere er større. Det sidste halve år er det samlede besøgstal steget forholdsmæssigt mere end nye patienter og journaler. Hver patient har kun en journal. Dvs. at både læger, jordemødre, fysioterapeuter, tandlæger og speciallæger skriver i den samme journal. Det giver den enkelte behandler et godt samlet overblik over, hvad der i øvrigt er foretaget for den enkelte patient. Patienterne bliver orienteret om dette forhold og har godkendt dette. Til lægejournalerne er knyttet et statistikprogram, hvor der kan udtrækkes statistiske oplysninger om det samlede antal journaler, fordelingen på alder, køn og nationalitet samt de forskellige diagnoser, der er stillet og den medicin, der er skrevet recept på. Det er desværre ikke muligt at trække oplysninger ud af selve journalteksten om fx henvisninger til speciallæger eller om andre væsentlige oplysninger. Men journalerne gemmer på mange oplysninger og sygdomsbilleder, som kunne være interessante at dykke ned. De efterfølgende figurer er data hentet fra lægejournalerne. Nationalitet Fordelingen af patienter på nationaliteter er opgjort i verdensdele og matcher fuldstændig billedet af det samlede antal patienthenvendelser. Gengangerne fordeler sig forholdsmæssigt på nationalitet. Inden for de enkelte verdensdele er billedet også det samme. For Afrika er der flest patienter fra Nigeria og Ghana. For Østeuropa er der flest patienter fra Rumænien og Polen, Fra Asien er der flest patienter fra Filippinerne og Bangladesh. Fra Mellemøsten er der flest patienter fra Afghanistan, Iran og Irak. De øvrige verdensdele er der så få, at der ikke er et tydeligt billede af særlige lande som dominans, men patienterne fordeler sig over mange forskellige lande. Kvinderne kommer typisk fra Afrika, Asien og Østeuropa, mens mændene typisk kommer fra Østeuropa og Afrika. Det vides ikke præcist, hvorfor billedet ser sådan ud, men der kan være en sammenhæng med begrundelse for at søge til Danmark. I vores patientgruppe kunne noget tyde på, at mange kvinder kommer til landet for at blive familiesammenført, fordi de har eller får en kæreste/ægtefælle eller fordi de har været au pairs i en dansk familie, men vælger at blive i landet efter endt au pair kontrakt. Mange mænd synes at komme til landet for at søge arbejde.

14 Nationalitet Gul = kvinder, blå = mænd Figuren angiver fordelingen af kvinder og mænd på nationalitet Alders- og Kønsfordeling Aldersfordelingen på journalerne giver et mere nøjagtigt billede af patienternes alder end opgørelsen over det samlede antal henvendelser. Langt de fleste patienter er mellem 19 og 4 år. Fordelingen matcher fuldstændig aldersfordelingen for det samlede antal henvendelser. Det betyder, at gengangerne fordeler sig jævnt på alle aldersgrupper. Aldersfordelingen på kvinderne angiver, at langt de fleste kvinder er mellem 19 og 3 år. Dette passer fint med, at en stor del af kvinderne kommer pga. graviditet og at det oftest er kvinderne, der søger familiesammenføring. Det er samtidig også kvinderne, der er i lille overtal for de ældste. Aldersfordelingen på mændene er centreret på aldersgruppen 19 4 år, men flest mellem 31 4 år. Det passer fint med, hvad vi hører patienterne fortælle, at de fleste er kommet til Danmark for at søge arbejde for at kunne forsørge sig selv og familien. Det hører også med til fortællingen, at mange mænd er hjemløse eller bor hos venner og familie.

15 Aldersfordeling mænd og kvinder år 19-3 år 31-4 år 41-5 år 51-6 år 61-7 år 71-1 år Gul = kvinder, blå = mænd Figuren angiver aldersfordelingen af mænd og kvinder Kønsfordelingen på journalerne matcher næsten kønsfordelingen på det samlede antal henvendelser i klinikken. Gengangerne fordeler sig jævnt på både køn og alder men med en lille overvægt af gengangere hos kvinder og piger. Lidt flere nye patienter er mænd. Kønsfordeling Drenge 2% Kvinder 39% Mænd 57% Piger 2% Figuren angiver fordelingen af patienter på piger, drenge, kvinder og mænd Diagnoser Hver patienthenvendelse bliver skrevet i journalen og påført en diagnose. Hvis patienten kommer igen for den samme diagnose, skrives diagnosen ikke igen. Billedet af diagnoser fortæller derfor, hvor

16 Tand-og mundlidelser Bevægeapparat Graviditet og fødsel Mave-tarmsygdomme Hudsygdomme Uspecificerede Infektioner Luftvejssygdomme Andet Underlivssygdomme Hjerte-karsygdomme Urinvejssygdomme Psykiske lidelser Hormonsygdomme og Øjensygdomme Øresygdomme Neoplasi Hovedpine Allergier Mandlige kønsorganer Aborter Neurologiske sygdomme Traumer Kønssygdomme HIV/AIDS Blodsygdomme Misbrug Sociale problemer Børneundersøgelser Forebyggelse mange forskellige patienter, der er kommet med de respektive diagnoser. En patient kan godt have flere forskellige diagnoser. Der er som sagt mange brugere af journalsystemet. Det kan betyde usikkerhed omkring det statistiske materiale. Fx er der 2 kvinder, som har fået en spontan eller provokeret abort, men i diagnoserne tæller de kun 17. Det kan skyldes, at aborten ikke er beskrevet som en diagnose i journalen. På samme vis kan andre diagnoser gemme sig i journalteksten og ikke figurerer i statistikken. Antallet af diagnoser er derfor minimumstal. Klassifikationen i opgørelsen af diagnoser er med få undtagelser foretaget i overensstemmelse med ICD-1, som er WHO s system for klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterede lidelser. Undtagelserne er de aktiviteter, som ikke er diagnostiske, men som fx omhandler forebyggende indsatser samt problemer af social art hos patienten. De ikke diagnostiske aktiviteter står til sidst i diagrammet. I nogle tilfælde er diagnosen i ICD-1 angivet ved dens undergruppe eller med den specifikke sygdom for derved at illustrere diversiteten i patientgruppens henvendelser. Eksempler på Uspecificerede sygdomme og helbredstilstande er almene smerter, svimmelhed og træthed. Eksempler på Andet er hypokaliæmi. Eksempler på Forebyggelse er vaccinationer af børn, svangerskabsforebyggelse, screening for HIV infektion og frygt for svangerskab. Eksempler på Bevægeapparatet er frakturer, smerter i bevægeapparatet og gigtlidelser. Eksempler på Hormon sygdomme og mangeltilstande er diabetes, struma, stofskifte og jernmangel. Under graviditet og fødsel er også diagnoser relateret til graviditeten fx kvalme. Infektioner dækker bl.a. almindelige infektioner, TB, stafylokokker og bylder. Neoplasi dækker kræft og godartede knuder incl. fedtknuder. Fordelingen af diagnoser har skiftet lidt karakter sammenlignet med fordelingen for et halvt år siden. Tand- og mundlidelser er nu den hyppigst forekommende diagnose, hvor det for et halvt år siden var bevægeapparatet. Der er nu også langt flere diagnoser under infektioner end for et halvt år siden. Diagnoser Figuren angiver fordelingen af diagnoser

17 Antibiotika Smertestillende Mave/tarm-sygdom Øjenmidler Hudsygdom Immundæmpende Gigtsygdom Sukkersyge Hjertemedicin Svamp Prævention Blodtryksdæmpende Hormonpræparater Astmamedicin Antidepressiv Næsemidler Blodfortyndende Benign prostatahyperplasi Epilepsi Vanddrivende Vitamin/mineral Vaccinationer Angstdæmpende Fnat Antipsykotisk Kvalmestillende Migræne Andet Ordineret medicin Langt de fleste patienter modtager gratis medicin til hele behandlingen, fordi de ikke har råd til at købe medicinen selv. Enkelte patienter er i stand til selv at købe medicinen. De får udleveret en recept og kan selv indløse medicinen. I klinikken er der et medicinskab med den mest almindelige medicin fx antibiotika og smertestillende samt børnevacciner. Hvis patienten skal have anden medicin, udskriver lægen en recept til patienten, og patienten bliver fulgt til apoteket for at få udleveret medicinen på klinikkens regning. I journalsystemet vil alle udskrevne journaler kunne trækkes ud som data. Men det er også muligt at skrive en recept på medicin, som faktisk udleveres fra medicinskabet. Grafen over ordineret medicin fortæller derfor, hvor meget medicin, der er lavet recepter på samt de gange, hvor lægen også har anført udleveret medicin fra skabet som recept. I de fleste tilfælde har lægerne kun indskrevet i journalteksten hvilken medicin, der hentes fra eget skab. Grafen giver derfor ikke det fulde billede af hvor meget medicin, der alt i alt er ordineret og udleveret. Grafen beskriver kun et minimum af det samlede medicinforbrug. Fx udleveres der rigtig meget antibiotika og smertestillende fra medicinskabet. Der er også flere børn, der er blevet vaccineret, end den ordineret medicin angiver. Anden medicin dækker over bl.a. midler mod demens, midler mod parkinson, CNS stimulerende midler, blodlipider, midler mod anæmi. Ordineret medicin Figuren angiver et minimum af den medicin, der er ordineret

18 De gravide kvinder De gravide kvinder fylder meget som enkeltstående årsag til at henvende sig i klinikken. Hver måned laves en optegnelse over nye henvendelser vedrørende graviditet. I denne gruppe gemmer sig også de kvinder, som får en spontan eller provokeret abort. I alt har 121 kvinder henvendt sig, fordi de var eller fik konstateret, at de var gravide. Nogle kvinder har vi kun set en gang, de fleste er kommet flere gange til jordemoder. Som minimum har 17 af disse kvinder fået en spontan eller provokeret abort. Flere af kvinderne søger familiesammenføring, men der er også gravide kvinder uden opholdstilladelse. En voksende gruppe af kvinder uden opholdstilladelse, og som heller ikke har en ægtemand, er kvinder fra Asien typisk fra Filippinerne og kvinder fra Afrika typisk fra Ghana og Nigeria. De er i en særlig risikogruppe, da både mor og barn vil forblive udokumenterede og uden anden fast tilknytning til Danmark. Det er en udfordring at følge kvinderne og deres børn efter fødslen. Nogle har med sikkerhed født på hospitalet, enkelte har været forbi klinikken og vist deres små børn frem. De seneste måneder er flere kommet for at få de små nyfødte børn undersøgt og vaccineret. Det er en positiv udvikling, da et af sundhedsklinikkens formål er at sikre børns sundhed. Nogle nyfødte bliver via hospitalet tilknyttet det offentlige sundhedstilbud med børneundersøgelser og sundhedsplejerske, men kun i tilfælde, hvor barnets fader har dansk opholdstilladelse. Dette gælder dog ikke alle nyfødte med en far, der har opholdstilladelse. Klinikken vil derfor fortsat have særligt fokus på de nyfødte børn og større børn. Nye gravide pr. måned Figuren angiver antallet af nye gravide kvinder opgjort pr. måned Laboratorieprøver Siden december 211 har frivillige bioanalytikere stået for alle blod- og urinprøver i klinikken. Fra 1. januar 212 er der blevet ført nøje statistik hver aften, hvor mange af de forskellige prøver, der er blevet taget. Alle prøver undtagen prøver til forsendelse bliver analyseret med det samme i klinikken. Prøver til forsendelse bliver analyseret på et laboratorium og svarene bliver senest en uge efter sendt til klinikken.

19 Det har været en meget stor hjælp for udredningen af patienterne, at det er muligt med det samme at kortlægge en del af de mest almindelige urin- og blodprøver. Det gør det muligt ret hurtigt at sætte ind med behandling, hvis det er nødvendigt. Alle gravide tilbydes en HIV og syfilis test, og ved hver konsultation hos jordemoder bliver der taget en urinprøve. Derfor de mange urinstix. Også andre patienter typisk mænd spørger efter HIV og syfilis test. Nogle fortæller, at de har haft ubeskyttet sex, andre at de er nervøse for, om deres kone/kæreste har smittet dem. Lidt om de forskellige prøver, vi selv tager: Urinstix er en markør for betændelse, proteinstoffer, blod, sukker og ketonstoffer i urinen Hgb undersøger om der er blodmangel CRP kan måle infektioner via blodet HIV og syfilis kan angive, om der er tale om en af disse kønssygdomme StrepA undersøger halsinfektion med streptokokker HbA1c angiver det gennemsnitlige blodsukker over de sidste måneder Glukose måler blodsukker og kan dermed være en markør i ft. Diabetes Differentialtælling viser den procentvise fordeling af hvide blodlegemer og kan indikere infektioner, immundefekter og leukemi Lidt om de prøver, vi typisk sender: Hepatitis B er en test for leverbetændelse TSH er en stofskifteprøve ALAT, ASAT er leverfunktionsprøver Kreatin er en nyrefunktionsprøve Kalium og Natrium fortæller om væskebalancen er i orden Laboratorieprøver Figuren angiver hvor mange af de forskellige prøver, der er taget i laboratoriet fra januar 212 til og med februar 213

20 Patienterne Denne rapport er baseret på anonyme data og statistik. Det kan være vanskeligt at danne sig et billede af de mennesker, der gemmer sig bag de statistiske figurer. Derfor et par eksempler på patienthistorier omformet til cases. Gravid filippinsk kvinde En ung filippinsk kvinde kommer, fordi hun tror hun er gravid. En test bekræfter, at kvinden er gravid og er i 8. uge. Kvinden virker på en gang glad for, at hun er gravid, men synes også lidt usikker på hele situationen. Hun fortæller, at hun har været au pair, men nu opholder sig ulovligt i landet. Hun bor hos nogle venner. Det er uklart, hvilken rolle faren til barnet spiller, men kvinder fortæller, at hun har kontakt med faren. Faren er en dansk mand. Kvinder giver også udtryk for, at hun tror, at faren vil gifte sig med hende, så hun og barnet kan få opholdstilladelse i Danmark. Næste gang, kvinden kommer til jordemoder, har hun en anden filippinsk kvinde med. Hun fortæller, at det er en veninde, som hun bor hos. Den danske mand hører vi ikke mere om. Kvinden føder en sund og dejlig dreng, som bliver undersøgt i klinikken. Kvinden får information om børnevaccinationsprogrammet, for det er rigtig vigtigt, at alle børn, som opholder sig i Danmark, får alle børnevaccinationerne. Afrikansk mand med generelle helbredsproblemer En afrikansk yngre mand er flere gange kommet i klinikken med ønske om at blive testet. Det synes lidt svært at finde ud af, for hvad og hvorfor. Men i visitationen kan vi få ham til at bede om almindelige blodprøver og tests for kønssygdomme. Inde hos lægen fortæller han lidt mere, at han faktisk også har problemer med endetarmen og blod i afføringen. Patienten virker samtidig lidt sky og vil i øvrigt ikke fortælle så meget. Der synes ikke at være tegn på egentlige sygdomme ej heller hæmorider eller tarmsygdomme. Selv ikke diverse prøver kan afsløre nogen egentlig sygdom. Det er svært at ordinere en behandling, så længe diagnosen ikke kan stilles. Rumænsk mand med tandsmerter En yngre rumænsk mand henvender sig en aften med store tandsmerter. Ansigtet er tydeligt hævet i den ene side. Lægen kigger på manden og ordinerer penicillin og smertestillende, så manden kan klare sig til næste torsdag, hvor der er tandbehandling. Manden kommer igen til tandlæge knap så forpint men stadig med akutte tandproblemer. Den tand, som gør mest ondt, kræver en rodbehandling. Det kan klinikken desværre ikke tilbyde, da det er en både langvarig og kostbar behandling. Manden får tilbudt at få trukket tanden ud. Flere tænder har det dårligt, så manden bliver bedt om at komme igen om 2 uger, så et par af tænderne kan blive boret og fyldt op med midlertidige fyldninger. Trods bedøvelse og smerter går manden lettet og smilende ud ad døren.

21 Afghansk kvinde med myoser En ung afghansk kvinde er over længere tid kommet i klinikken. I første omgang fordi hun var gravid og derfor gik til jordemoder kontrol. Kvinden søger familiesammenføring og kan derfor ikke bruge det offentlige sundhedsvæsen i forbindelse med almindelige graviditetsundersøgelser. Samtidig har hun flere grimme oplevelser fra tiden i Afghanistan, oplevelser som hun gerne vil tale med en psykolog om, inden hun selv skal være mor. Kvinden bliver derfor henvist til en frivillig psykolog, som har flere samtaler med kvinden. Det forløber rigtig fint. Da kvinden føder, opstår der flere komplikationer, som giver kvinden en dårlig oplevelse af fødslen. I perioder må hendes mand og svigerforældre alene tage sig af barnet. Kvinden vender tilbage til klinikken med smerter og myoser i nakken. Hun kan næsten ikke bevæge hovedet. Hun bliver henvist til fysioterapi i klinikken. Efter flere behandlinger og anvisning af øvelser synes kvinden igen at have fået god bevægelighed i nakken. Kvinden synes i det hele taget i psykisk bedring og kan meget bedre selv passe sit barn. Iransk dreng med medfødt hjerneskade En iransk familie bestående af far, mor og 3 børn henvender sig i klinikken. Far har opholdstilladelse og kan tale fint dansk, men mor og børnene er i familiesammenføringsproces og har derfor ikke fuld adgang til det offentlige sundhedsvæsen. De to ældste børn skal have vaccinationer. Den yngste dreng på knap 1 år skal have en grundig undersøgelse. Han er født i Iran med en hjerneskade, der betyder, at han får mellem 1 og 2 epileptiske anfald om dagen. Og hans venstre side er noget slap, han har svært ved at bruge venstre arm og stå på benene. Epilepsien bliver fulgt på hospitalet, men drengen har brug for behandling for den slappe venstre arm og ben. Drengen bliver henvist til en af de frivillige fysioterapeuter, som har speciale i børn. Drengen har nu været til 3 behandlinger og skal fortsætte med behandling og øvelser et godt stykke tid endnu. Men allerede nu synes der at være en lille bedring, da familien er gode til at træne med drengen hjemme. Omfanget og konsekvenserne af den medfødte hjerneskade kendes ikke endnu.

22 Afsluttende kommentarer Sundhedsklinikken har sin berettigelse, rapportens data taler sit eget sprog. Der er et meget stort behov for sundhedshjælp til den gruppe af mennesker, som ikke har cpr.nr eller gult sygesikringskort og dermed kun i meget begrænset omfang har adgang til det almindelige offentlige sundhedsvæsen. Behovets omfang har også betydet, at klinikken konstant har været i udvikling og udvidelse. Dette har kun kunnet lade sig gøre, fordi der hele tiden har været frivillige nok. Mange læger, sygeplejersker, jordemødre, bioanalytikere, tandbehandlere, fysioterapeuter og unge studerende vil gerne give en hånd med. Og alle kommer glade og forventningsfulde på vagt og går hjem igen glade for at have kunnet bidrage med hjælp til mennesker, som ellers ikke kunne få hjælp. At klinikken så hurtigt og til stadighed ser så mange patienter skyldes det gode netværk mellem alle de sociale organisationer, der arbejder med migranter. Mange patienter bliver henvist eller får viden om sundhedsklinikken via disse sociale tilbud. For det kommende år skal der især arbejdes på at udvide tilbuddet, så det bliver lettere for udokumenterede migranter i det øvrige Danmark at komme til den nødvendige sundhedsbehandling. Og så skal der gøres en særlig indsats for at få de nybagte mødre til at komme i klinikken med deres nyfødte, så vi er sikre på, at alle børn kommer ind i vaccinationsprogrammet og i øvrigt bliver fulgt. Lige så at få forældre til at tage de større børn med til vaccinationer og undersøgelser. Der kan hele tiden læres nyt og udvikles. Derfor er det nordiske samarbejde med lignende klinikker vigtigt. Flere af de nordiske klinikker har været i gang i flere år. Der har allerede været afholdt et møde i København om erfaringsudveksling. Næste møde skal foregå i Oslo i begyndelsen af 214. Yderligere information om klinikken kan fås ved henvendelse til klinikkens leder Vibeke Lenskjold, tlf , mail vilen@rodekors.dk Se også sundhedsklinikkens hjemmeside Rapporten er forfattet af: Vibeke Lenskjold, projektleder og leder af sundhedsklinikken Maj 213