Sundhedsklinik for. udokumenterede migranter
|
|
- Steffen Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 11-1 SUU alm. del Bilag 9 Offentligt Sundhedsklinik for udokumenterede migranter Halvårsrapport. august februar 1 Klinikken drives af Røde Kors i samarbejde med Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp 1
2 Indledning Sundhedsklinikken for udokumenterede migranter har nu været åben ½ år og det er tid til første status. Denne halvårsrapport vil indeholde dels en kort beskrivelse af det historiske forløb, dels en kort økonomisk redegørelse og dels statistik om patientgruppen. Som bilag vil der ligge nogle små cases til illustration af patientgruppen. Halvårsrapporten er det første forsøg på at give et indblik i målgruppens behov og sygdomsbilleder. Oplysninger alene baseret på det første halve års udviklingsarbejde kan dog ikke bruges som valide statiske oplysninger. Rapportens oplysninger og tal er kun et udtryk for præcis de mennesker, som har henvendt sig til klinikken ikke for hele gruppen af udokumenterede migranter, der opholder sig i Danmark. Klinikken var aldrig blevet til noget uden stor støtte og opbakning. Flere fonde og faglige organisationer valgte at støtte sundhedsklinikken økonomisk. Vi er også lykkedes med at indsamle en del penge og inventar fra private mennesker. Tak for alle store som små økonomiske bidrag og inventar. Klinikken var heller ikke blevet til noget foruden alle de frivilliges indsats. Læger, sygeplejersker, jordemødre, tolke, bioanalytikere, psykologer og speciallæger har nærmest stået i kø for at give en hånd med. Tak til hver og en af de frivillige for jeres flotte indsats her i opstartsfasen. Endelig skal der lyde en tak til to frivillige, som brugte to dage på manuelt at trække oplysninger ud af lægejournalerne til denne rapports statistik. Samt en tak til forskningsmedarbejdere ved MESU, som har hjulpet med kategorisering af data fra lægejournalerne. Vi håber, at denne første rapport kan give samarbejdspartnere, frivillige og andre læsere et lille indblik i vores arbejde og målgruppens sundhedsbehov. På vegne af Røde Kors Vibeke Lenskjold, projektleder af sundhedsklinikken
3 Grundlaget for sundhedsklinikken I efteråret 1 fandt Lægeforeningen, Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors sammen om at gøre en indsats for en gruppe af mennesker, som opholder sig ulovligt i landet, og som synes at have svært ved at få det nødvendige sundhedstilbud. Hos mange læger og i Lægeforeningen er der ikke tvivl. Alle mennesker har ret til den nødvendige lægehjælp og læger skal hjælpe mennesker, der har brug for lægehjælp, det foreskriver lægeløftet. Dansk Flygtningehjælp har i kraft af deres rådgivningsarbejde til asylansøgere mødt mennesker uden opholdstilladelse. Her kender man til disse menneskers problemer med både at få juridisk hjælp men også at få lægehjælp. I Røde Kors er den vigtigste opgave at forhindre og afhjælpe menneskelig nød, lidelse og diskrimination. Det betyder også at sikre nødvendig lægebehandling. For Røde Kors har det været en hjertesag at være ansvarlig for administration og drift af sundhedsklinikken. Sundhedsloven giver mulighed for akut behandling af alle mennesker, men der synes at være stor usikkerhed om, hvordan akut skal defineres. Og der synes at være stor usikkerhed om, hvordan man i det offentlige sundhedsvæsen kan behandle og registrere mennesker uden cpr.nr. Samtidig er der stor usikkerhed hos målgruppen hvad er deres rettigheder, tør de bruge et offentligt system uden at blive anmeldt, skal man betale etc.? De tre samarbejdspartnere henvendte sig til daværende sundhedsminister med de problemstillinger, de kunne se i forhold til de udokumenterede migranter og deres muligheder for sundhedshjælp. Ministeren fandt ikke anledning til at gøre yderligere, men henviste til akutlovgivningen. Men der blev heller ikke lukket for muligheden at oprette et privatfinansieret sundhedstilbud. Der er ikke juridisk noget ulovligt i at drive en privat sundhedsklinik for mennesker uden opholdstilladelse. Her efter gik samarbejdspartnerne i gang med at researche på tilsvarende sundhedsklinikker i Norge og Sverige, hvor de respektive nationale Røde Kors også er involveret. Og i begyndelsen af 11 var man klar med en rammebeskrivelse af projektet og til at ansætte en projektleder, som skulle få klinikken i gang og være daglig leder med ansvar for drift og de frivillige. Resten af foråret og sommeren blev brugt på at finde et egnet lejemål, få ansat de frivillige, udarbejdet informationsmateriale, få indsamlet det mest nødvendige inventar og bestykning og udarbejde de første procedurer for arbejdet i klinikken. Der skulle også afholdes en del møder mellem samarbejdspartnerne. Alle de faglige organisationer, som relaterede sig til de frivillige i klinikken, blev inviteret til møde. Det var vigtigt, at de faglige organisationer bakkede op om klinikken og de frivilliges arbejde. Endelig skulle finansieringen på plads. Der var blevet sendt en del ansøgninger til fonde og iværksat indsamlinger. Målgruppen Sundhedsklinikkens patientgrundlag er udokumenterede migranter i Danmark. Det er mennesker, som af en eller anden grund ikke har lovligt ophold. Det kan være udenlandske kvinder og mænd i prostitution eller tvangsarbejde, afviste asylansøgere og deres familier, slægtninge til herboende, som ikke kan få bevilget familiesammenføring, herunder kvinder, der bliver gift med en herboende mand. Det kan være mennesker, som søger familiesammenføring, 3
4 og som er kommet til landet, inden tilladelsen foreligger. Det kan være studerende fra tredjeverdens lande og au pair-piger, der ikke rejser hjem, når deres opholdstilladelse udløber. Fælles for målgruppen er, at de ikke har cpr.nr., ikke har private sygeforsikringer og dermed ikke kan modtage og betale lægehjælp i det offentlige sundhedsvæsen. Ydelser i klinikken Det blev besluttet, at sundhedsklinikken skulle tilbyde den nødvendige lægehjælp. Begrebet akut lægehjælp var for svært at håndtere. Hvornår er noget akut? Hvad sker der med sygdomme, som ikke bliver behandlet, hvornår vil det udvikle sig til akutte tilfælde? Hvad med kroniske lidelser, graviditet, smitsomme sygdomme mv.? Hvis lægeløftet skulle holdes, måtte vi tage os af alt det nødvendige for både at hjælpe den enkelte patient men også sikre mod smitsomme sygdomme, der kan brede sig til andre borgere. Fra begyndelsen besluttede vi at have åbent to aftener om ugen mandag og onsdag fra kl. 17. Der skulle være en læge og to sygeplejersker samt den daglige leder til stede hver gang. Ret hurtigt viste der sig et behov for jordemødre, da flere gravide kvinder henvendte sig. Allerede i oktober blev ydelserne udvidet med jordemødre om onsdagen samt en ekstra læge og sygeplejerske om mandagen. Vi kunne fra start henvise til frivillige speciallæger, som tilbyder undersøgelser i egen klinik eller i sundhedsklinikken. På lignende vis kan vi henvise til psykologer og en enkelt tandlæge. Vi har hen ved frivillige tolke, som vi efter behov kan ringe til i åbningstiden og få telefontolkning. Vi troede fra starten, at vi ville få meget brug for disse tolke, men det har vist sig, at behovet ikke er så stort, da de fleste patienter har en med sig, som kan hjælpe med at oversætte oftest via engelsk. I nogle tilfælde har vi haft brug for tolkning til rumænere og polakker. En enkelt gang har der været en tolk til stede ved en psykologsamtale. Mulighederne for at tage diverse blodprøver og test i klinikken blev støt og roligt udvidet. Vi havde fået stillet forskellige apparatur til rådighed til låns, men det blev ikke helt udnyttet helt. Derfor blev det besluttet at ansætte frivillige bioanalytikere, som skal varetage alle prøver og test. Bioanalytikerne begyndte i december. Det er en stor fordel, at vi kan tage så mange prøver som muligt, hvor vi kan få svar med det samme. Målgruppen er sårbar og for nogle kan det være svært at komme igen for svar på prøver. Med hurtige svar kan vi hurtigt sætte patienterne i behandling. Efter påske udvider vi igen med akut tandbehandling og fysioterapi. Det betyder også en ekstra åbningsaften om torsdagen. De frivillige Allerede i det tidlige forår 11 kom der en del uopfordrede henvendelser fra læger og sygeplejersker, som gerne ville arbejde frivilligt i den kommende sundhedsklinik. Undervejs kom der også henvendelser fra jordemødre, fysioterapeuter, bioanalytikere og andre, som gerne ville give en hånd. Det var helt fantastisk at starte et nyt projekt og så på forhånd have langt flere frivillige, end der var behov for. Vi behøvede på ingen måde at annoncere. Ansættelse af de frivillige skete ved, at alle læger og sygeplejersker på listen af uopfordrede henvendelser fik tilsendt et stillingsopslag, hvor man blev opfordret til at sende en mere formel ansøgning, hvis man stadig var interesseret i at være frivillig. Samtidig blev der gjort opmærksom på, at man blev ansat som frivillig under Røde Kors og skulle følge Røde Kors principper.
5 Udvælgelsen skete efter forskellige kriterier, som var beskrevet i stillingsopslaget som fx erfaring og øvrige kompetencer, så vi tilsammen fik en gruppe af frivillige, der matchede og supplerede hinanden. Undervejs når vi har skullet udvide vores ydelser eller skullet erstatte frivillige, som har måttet stoppe, er samme procedure blevet anvendt. Gruppen af frivillige er stort set den samme. Ganske få har grundet andre omstændigheder måtte sige fra og nogle sygeplejersker og en jordemoder er gået på barsel. Alt i alt en meget engageret og stabil gruppe af frivillige. Rekruttering af tolke er foregået på samme måde med stillingsopslag og individuelle samtaler. Antallet af frivillige nærmer sig 1 personer bestående af læger, sygeplejersker, jordemødre og bioanalytikere, som har vagter i klinikken. Så er der tolke, som vi kan ringe til efter behov og få telefontolkning. Vi har en stor gruppe af speciallæger, som vi kan bruge til henvisninger samt en tandlægeklinik. Endelig har vi et par psykologer, som kan træde til efter behov. Alle gør en stor indsats, og alle er meget dedikerede til arbejdet. Hver faggruppe, som er aktive i klinikken, har en repræsentant, en form for koordinator. Leder af klinikken indkalder med jævne mellemrum disse repræsentanter for at drøfte praksis og justeringer i klinikken. Vi har også en liste med læger fra det øvrige Danmark, som gerne vil arbejde frivilligt i eget lokalområde. Det betyder, at udokumenterede migranter på Fyn, i Jylland og på Bornholm også vil kunne få den nødvendige lægehjælp. Leder af sundhedsklinikken kan formidle kontakt til disse frivillige læger. Tilbud til de frivillige Frivillig arbejdskraft er ikke en given ting. Det er vigtigt at gruppen af frivillige serviceres og tilbydes nye input. Allerede i oktober blev der en lørdag afholdt en temadag for alle de frivillige med fælles temaer til drøftelser. Hen over efteråret og vinteren blev der tilbudt kurser i hjertestarter, da klinikken havde fået en hjertestarter som gave. Medio marts 1 bliver anden temadag afholdt med særlig fokus på halvårsrapporten. Det er planen at fortsætte med temadage til fordybelse af fælles problemstillinger, og der vil løbende blive tilbudt fyraftensmøder med aktuelle temaer.
6 Statistik fra modtagelsen Hver eneste patient, som kommer til klinikken, bliver modtaget af en sygeplejerske eller af lederen. Vi sætter os med patienten og foretager en form for visitation ved at spørge til årsag for henvendelsen, om patienten tidligere har modtaget sundhedshjælp i Danmark, om de har været i klinikken før, om deres juridiske opholdsstatus. Så beder vi om personlige data som navn, fødselsdato, nationalitet, telefonnummer, og hvor de har hørt om klinikken. Alle patienter svarer så godt de kan. Nogle er lidt usikre på, hvorfor vi skal have disse oplysninger. Men når vi forklarer, at alle oplysninger bliver gemt fortroligt, er der ingen problemer. Nogle kender ikke deres fødselsdag, men opgiver en dato. For os er det ligegyldigt, bare de kan huske datoen næste gang, de henvender sig, da vi bruger fødselsdagen til at genfinde deres journal. Alle data bliver fortroligt gemt og er bearbejdet til anonymiseret statistik. Disse data er ikke nødvendigvis identiske med data fra lægejournalerne, som bliver omtalt i næste afsnit. Dels kan patienten sige et om årsag til henvendelsen og noget andet i konsultationen. Dels er der nogle patienter, som alene har efterspurgt en tandlæge, og som ikke har været i konsultation hos lægen, men direkte henvist fra modtagelsen til tandlæge. Endelig vil der være langt flere henvendelser end journaler, da flere henvendelser er tidligere patienter og dermed gengangere. Der er også lidt variation i nationalitet mellem modtagelsen og journalerne. Fra første åbningsdag den. august 11 og til og med den 9. februar 1 har der i alt været henvendelser i klinikken. Tallet er inklusiv gengangere. For en stor del af det statistiske materiale fra modtagelsen er det beregnet ud fra det samlede antal af henvendelser inklusiv gengangere. De samlede antal henvendelser fordeler sig på de enkelte måneder med jævn stigning på følgende vis: Antal patienter pr. måned Den lodrette akse angiver det samlede antal besøg/patienthenvendelser pr. måned Antallet af patienthenvendelser pr. måned er støt stigende. Dette kan også illustreres ved at se på antallet af patienthenvendelser i gennemsnit pr. åbningsaften. Meget overraskende for et helt nyt tilbud var der allerede den anden åbningsaften 8 patienter. Flere gange i september var oppe på mindst 8 patienter.
7 Alt var nyt for læger og sygeplejersker journalsystemet, målgruppen, hvor lå tingene etc. Derfor tog hver konsultation også noget længere tid, end man normalt ser i almindelig lægepraksis. Det gjorde, at da vi alligevel hurtigt indså, at vi havde brug for jordemødre, besluttede at udvide kapaciteten med to læger om mandagen. Det gav lidt kortere ventetid for patienterne, som bare kommer. Vi bruger ikke tidsbestilling. Efterhånden er arbejdsgangen blevet mere rutineret. De fleste patienter kan klares på kortere tid, og vi kan servicere flere patienter pr. gang. Antal patienter i gennemsnit pr. åbning 1 1,7 1 11,1 1, ,, 9 Den lodrette akse angiver antallet af patienthenvendelser i gennemsnit pr. åbning pr. måned Hver åbningsaften er der nye patienter. Som tiden går, oplever vi oftere, at tidligere patienter følger venner/bekendte til klinikken. I det hele taget kommer de fleste patienter i følgeskab med venner, familie eller andre hjælpere. Som tidligere skrevet har vi i alt haft henvendelser i klinikken er førstegangs henvendelser, af dem er gengangere. Hver gang, vi har åbent, kommer der nye patienter. Nedenstående figur angiver, hvor mange første gangs henvendelser, vi har pr. måned: 7
8 1. gangs henvendelser Den lodrette akse angiver antallet af 1. gangs henvendelser pr. måned Flere af patienthenvendelserne er gengangere. Nogle er i et længere behandlingsforløb, nogle kommer for at blive behandlet af en speciallæge i klinikken, nogle kommer med forskellige symptomer, endelig tæller de gravide, som jo kommer flere gange for kontrol hos jordemoderen. Gengangere Den lodrette akse angiver, hvor mange besøg pr. måned, der er gengangere Nogle patienter kan vi ikke alene behandle i klinikken. De henvises til speciallæger, tandlæge eller psykolog. Langt de fleste speciallæger, er læger, som i forvejen havde tilkendegivet, at de gerne ville være frivillige i klinikken. Nogle af dem kan tage patienterne i deres egen private praksis, andre kommer til vores klinik, hvor vi så laver aftaler uden for normal åbningstid. Det samme gør sig gældende for psykologerne nogle samtaler finder sted i klinikken, andre i psykologens egen praksis. 8
9 Hvis vi ikke har haft den nødvendige speciallæge på listen af frivillige, har vi søgt efter speciallæger, som ville hjælpe på frivillig basis. Det er stort set altid lykkes at finde en god løsning. Vi har flere gange indlagt patienter direkte fra klinikken. Det har bl.a. drejet sig om formodet blodprop i benet, blodprop i hjertet, HIV i udbrud, TB i udbrud, ekstrem lav blodprocent. Hver gang har lægen ringet til hospitalet og talt med den specifikke afdeling. Og hver gang er patienten blevet taget rigtig godt imod på hospitalet. Se statistik om henvisninger under afsnittet Lægejournaler. I det hele taget har samarbejdet med hovedstadens hospitaler fungeret rigtig godt i de akutte tilfælde. Ofte har afdelingen kontaktet leder af klinikken efterfølgende for at fortælle om udskrivelse og opfølgning. Patienterne kommer fra hele verden, men hovedvægten ligger på Østeuropa med Rumænien og Polen som dominans, Mellemøsten med Irak og Tyrkiet som dominans, Asien med Afghanistan som dominans og Afrika med Nigeria og Ghana som dominans. Et velkendt billede, når man generelt ser på migration. For stort set alle patienter gælder, at de er fattige og kommer fra lande med stor social ulighed. Vi ser også en del patienter, som har opholdstilladelse i andre EU lande, men nu befinder sig illegalt i Danmark. Typisk har folk søgt arbejde og overlevelse i Italien og Spanien, men pga. den økonomiske krise og de mange flygtninge og migranter i øvrigt i Sydeuropa, flytter folk længere nord på. Nedenstående figur angiver fordelingen af det samlede antal patienthenvendelser fordelt på verdensdele: Den lodrette akse angiver det samlede antal patienthenvendelser fra de enkelte verdensdele Patienthenvendelserne er på de efterfølgende figurer angivet på lande opgjort på de enkelte verdensdele. 9
10 Østeuropa Den lodrette akse angiver antallet af de besøgende fordelt på Østeuropæiske lande Nogle vil sikkert undre sig over antallet af patienter fra Vesteuropa. Bag disse tal kan gemme sig fx et par afrikanere, som ved spørgsmålet hvor kommer du fra, svarer Italien eller Spanien. Nogle er faktisk vesteuropæere, som har opholdt sig i mere end 3 måneder i DK, men som ikke er registreret eller i arbejde. En enkelt dansk patient, som ikke er registreret, har besøgt klinikken flere gange. Vesteuropa Danmark Spanien Italien Portugal Belgien Sverige Den lodrette akse angiver antallet af besøgende fordelt på Vesteuropæiske lande 1
11 Mellemøsten Irak Tyrkiet Iran Libanon Palæstina Armenien Den lodrette akse angiver antallet af besøgende fordelt på lande i Mellemøsten Det er interessant at bemærke i nedenstående figur, at langt de fleste afrikanere kommer fra lande nord for ækvator. Afrika Den lodrette akse angiver antallet af besøgende fordelt på lande i Afrika Rigtig mange af de afghanske patienter er familier, der søger familiesammenføring eller er blevet afvist i familiesammenføring. De bor alle sammen privat. Familiesammenføringssager er ikke registreret i asylsystemet. Det familiemedlem, som har opholdstilladelse, har forsørgerforpligtelsen og 11
12 skal derfor svare for alle udgifter til den person, der søger familiesammenføring inklusiv sundhedshjælp. Den person, der søger familiesammenføring har ikke cpr.nr. eller sygesikringskort. De filippinske patienter er kvinder, som enten er gift eller bor hos en dansk mand eller en mand med anden etnisk oprindelse men med opholdstilladelse. Eller de er tidligere au pairs, som ikke er rejst hjem, og derfor nu opholder sig illegalt i landet. Asien Den lodrette akse angiver antallet af besøgende fordelt på lande i Asien Patienterne fra USA tæller i alt to personer. Den ene har bare henvendt sig flere gange i klinikken med forskellige symptomer. Den anden + patienten fra Canada er tidligere studerende, som er blevet i DK efter endt studie. Begge har ikke legalt ophold Nord- og Sydamerika 3 1 USA Brasilien Columbia Canada Guatemala Den lodrette akse angiver antallet af besøgende fordelt på lande i Nord- og Sydamerika 1
13 Der er en nogenlunde ligelig fordeling af mænd og kvinder med en svag overvægt af mænd. Det er især mange mænd fra Østeuropa og Afrika, som er kommet til Danmark. Børn har vi ikke set mange af. Kønsfordeling Piger % ukendt 3% Kvinder % Mænd % Drenge 1% Vi har en aldersspredning fra 7 år med en klar overvægt af voksne mellem 19 og år. I afsnittet Lægejournaler vil man kunne se en aldersfordeling fordelt på mænd og kvinder, og hvor det fremgår, at kvinderne i gennemsnit er lidt yngre end mændene. Aldersfordeling år 19-3 år 31 - år 1 - år 1-1 år Den lodrette akse angiver antallet af de besøgende fordelt på aldersgrupper 13
14 Statistik fra lægejournalerne med kommentarer Sundhedsklinikken er på mange måder et rigtigt projekt, hvor man arbejder, mens man udvikler. Da klinikken åbnede i slutningen af august, var ingen ting prøvet af på forhånd. Alle frivillige blev kastet ud i opgaven, mens patienterne kom til klinikken. Det har dog hele tiden været vigtigt, at vi fulgte alle forskrifter for at drive en sundhedsklinik i følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Journalføringen er et af kardinalpunkterne. Vi havde sørget for, at vi havde et professionelt elektronisk journalsystem, som kan registrere patienter med kun en fødselsdato. Alle oplysninger om patienterne ligger forsvarlig gemt i journalen, som ingen eksterne systemer har adgang til. Alle behandlinger, uanset om de forestås af en læge, jordemoder eller speciallæge, bliver ført i en og samme journal, så hver patient kun har en journal. Journalsystemet var ukendt for de fleste læger og sygeplejersker, så der har været en tilvænningsperiode med risiko for variation i, hvordan man bruger systemet og indtaster data. Til systemet er knyttet et statistikprogram, hvorfra man kan trække oplysninger som fx alder, køn, diagnoser, behandling og medicin. Det forudsætter dog, at systemet er brugt, så diagnose, noter, behandling, medicin mv. er skrevet i de respektive rubrikker. Udtræk af oplysninger fra journalerne er bortset fra fødselsdag og køn foregået manuelt. Hver og en journal er blevet åbnet, så vi kunne kategorisere diagnoser, behandling/medicin og henvisninger. Der er i alt journaler fordelt på: 1 mænd 93 kvinder drenge piger Kønsfordeling Piger % Kvinder % Mænd % Drenge % Sammenholdt med antallet af førstegangshenvendelser i modtagelsen, som er på, er der en forskel i forhold til antallet af oprettede lægejournaler, som er på. Det skyldes fx, at nogle pænt er blevet henvist til sundhedstilbud i asylcenter. Nogle er gået igen, inden de kom til lægen. Nogle er henvist direkte til tandlægen, uden at have været hos lægen. 1
15 Aldersfordelingen er opdelt i køn. Her kan man se, at kvinderne i gennemsnit er lidt yngre end mændene, men der er den samme aldersspredning Aldersfordeling kvinder - 1 år år 19-3 år 31 - år 1 - år 1 - år 1-1 år Den lodrette akse angiver antallet af piger/kvinder fordelt på aldersgrupper Aldersfordeling mænd år år 19-3 år 31 - år 1 - år 1 - år 1-1 år 3 Den lodrette akse angiver antallet af drenge/mænd fordelt på aldersgrupper Fordelingen på nationaliteter ligner statistikken fra modtagelsen. Det betyder, at trods gengangere ændrer det ikke væsentligt på billedet af patienternes nationalitet. Det har kun betydning ved de små marginaler, hvor der fx kun er et par danske og amerikanske patienter, men som til gengæld har besøgt klinikken flere gange. Nedenfor følger tabeller af fordelingen af patienternes nationalitet i følge de journaler: 1
16 Østeuropa Den lodrette akse angiver antallet af patienter fordelt på lande i Østeuropa Vesteuropa Spanien Danmark Italien Portugal Belgien Den lodrette akse angiver antallet af patienter fordelt på lande i Vesteuropa 1
17 Mellemøsten Den lodrette akse angiver antallet af patienter fordelt på lande i Mellemøsten 19 Asien Den lodrette akse angiver antallet af patienter fordelt på lande i Asien 17
18 Afrika Den lodrette akse angiver antallet af patienter fordelt på lande i Afrika Øvrige , 1, 1, 1 USA Rusland Brasilien Colombia Den lodrette akse angiver antallet af patienter fordelt på lande i øvrige lande Det må igen bemærkes at data om diagnoser og behandling er hentet ved manuelt udtræk, hvorfor der kan være fejl behæftet ved disse. Det er heller ikke alle henvisninger, der er registreret fx henvisning til tandlæge. Faktisk er hen ved patienter henvist til tandlæge, idet nogle henviser direkte fra modtagelsen og ikke kommer til lægen først. De angivne data er derfor et minimum. Data kan bruges som et billede på hvilke sygdomme, de fleste patienter kommer med. Til gengæld kan enkelte patienter have mere end en diagnose og en behandling. Derfor vil man ikke kunne sammenholde tallet journaler med summen af diagnoser, behandling og henvisninger. 18
19 Graviditet Hudsygdomme Bevægeapparatet Luftvejssygdomme Psykisk lidelse Tandlidelse Mave-tarm sygdomme Øresygdomme Underlivssygdomme Øjensygdomme Urinvejssygdomme Børneundersøgelse Hovedpine Uspecificeret Hjerte-karsygdomme Infektion Hormonsygdomme Traume Forebyggelse HIV test Misbrug Blodsygdomme Stofskiftet Neurologisk Gældende for infektioner har to patienter HIV, andre to patienter har TB. Uspecificeret betegner patienter, der bl.a. har fået fjernet sting, kontrol af kejsersnit, anmodning om attester. Forebyggelse handler mest om prævention. Mange kommer med luftvejsproblemer, hudsygdomme, gener ved bevægelsesapparatet, tandproblemer og psykiske lidelser. Dette mønster tegner sig også fra andre lignende klinikker i Norden. Diagnoser Den lodrette akse angiver antallet af stillede diagnoser inden for hver diagnose. Nogle patienter har flere diagnoser Med hensyn til medicinering er der også en fejlmargin. Den opgjorte medicin er tilsvarende et minimum, idet noget medicin udleveres direkte fra klinikkens medicinskab, andet udstedes ved recept. I journalerne registreres det på forskellig vis. Samtidig har nogle patienter fået medicin af en 19
20 speciallæge i dennes praksis, medicin som ikke er blevet registreret i journalen. Og nogle patienterne har fået medicin mere end en gang. 3 3 Medicin - behandling Den lodrette akse angiver, hvor mange gange der er udleveret den respektive medicin Flere patienter er blevet henvist til yderligere behandling hos speciallæge, psykolog, tandlæge mv. Bort set fra indlæggelser er alle henvist til frivillige behandlere. Nogle patienter er henvist til psykolog eller psykiater. Det er et særlig følsomt område. Vi har mødt flere patienter, som kunne have psykiske lidelser, men hvor det ikke har været muligt at henvise dem. At benytte psykologer eller psykiatere er kulturelt og socialt bestemt. For nogle kulturer og socialgrupper er det ganske enkelt behæftet med udstødelse fra samfundet at erkende en psykisk lidelse. For andre er det slet ikke en kendt behandlingsform. Vores udfordring er at forsøge at præsentere psykologer eller psykiatere som tilbud, når patienterne er kommet over flere gange, og når de føler sig trygge ved klinikkens tilbud. En anden udfordring består i at få gennemført et helt behandlingsforløb. Patienternes vilkår kan hurtigt skifte, så det er vanskeligt for dem at følge en behandling. Vores tilbud og det gælder i øvrigt for al behandling kan kun anvendes i den udstrækning, at patienten selv kommer igen.
21 Gynækolog Indlæggelse Ørelæge Sygehus Venereaklinikken Psykolog Almen læge Røntgen Øjenlæge Reumatolog Dermatolog Abort Gastroskopi Skadestue Kirurg Psykiater Læge i hjemland Neurolog Psykiatrisk afd. Asylcenter Biopsi Mammografi Ultralyd Henvisninger - behandling Den lodrette akse angiver hvor mange gange, der i følge journalerne er henvist til de enkelte behandlingstilbud 1
22 Økonomi Alle udgifter forbundet med klinikken er alene finansieret af private midler. Det gælder husleje, rengøring, leders løn, telefoni, IT, udstyr, engangsmateriale, medicin, trykte materialer, kurser for de frivillige, forplejning, vedligeholdelse og øvrige driftsudgifter. Vi har søgt fonde, vi har en løbende indsamling af gaver og private midler. Alle indsamlede midler er øremærket sundhedsklinikken. Vi får ingen faste bidrag fra hverken Røde Kors, de øvrige samarbejdspartnere eller staten. Det er derfor et løbende projekt at samle penge ind til den fortsatte drift af klinikken. Vi håber, at halvårsrapporten kan bidrage som dokumentation for behovet. Vi har modtaget flere store engangsbeløb fra fonde og organisationer: OAK Foundation Roskilde Fonden Velfærdsfonden for pædagoger Varmings Fond Ellen Hørups Fond Susi og Peter Robinson Fonden Lægeforeningen Dansk Sygeplejeråd FOA Danske Fysioterapeuter FADL Politikens kampagne og indsamling Desuden har flere private personer bidraget ved sms indsamling, nogle er blevet faste bidragsydere. Flere har doneret brugt inventar og udstyr til klinikken. Vi har modtaget brugte kontormøbler, tavler og reoler fra Novo Nordisk. Vi har etableret gode aftaler om at låne laboratorieudstyr af Medinor og HemoCue. De små brikker til måling af blodprøver skal dog indkøbes løbende. Vi har en god handelsaftale med DanPleje, hvor vi køber forskellige remedier som gummihandsker, lejepapir, urinstiks, termometer mv. Al medicin købes til fuld pris på apoteket.
23 Bilag 1 Cases til illustration af patienterne Mand fra Ghana Der er mange patienter, der venter i klinikken. Ind ad døren kommer en afrikansk mand i følgeskab med en dansk kvinde. Den danske kvinde er tilfældigvis stødt på den afrikanske mand og har set, at han havde brug for lægehjælp. Og hun vidste fra medierne, at der var åbnet en sundhedsklinik for udokumenterede migranter. Den afrikanske mand er 38 år og kommer fra Ghana. Han er tydeligt meget dårlig, puster og er askegrå i hovedet. Han går dårligt og har problemer med at holde på ting. Han fortæller, at han tidligere har været i Sverige, men har mistet sin opholdstilladelse der. Forinden nåede han at blive behandlet for sin gigtlidelse. Men nu er det længe siden, han er blevet behandlet og han har ikke mere medicin. Lægen undersøger ham nøje. Der er ingen tvivl om, at manden har akut brug for hjælp. Der bliver taget forskellige blodprøver og lægen udskriver noget medicin. Manden skal komme igen ugen efter for svar på blodprøver. Mandens gigtlidelse er kronisk og skal derfor tilses og behandles af en læge i reumatologi. Heldigvis har en sådan speciallæge meldt sig som frivillig. Vi skal have arrangeret en aftale. Næste uge kommer patienten igen for svar på blodprøverne. Han er blevet endnu mere dårlig. Prøverne viser også et ekstremt lavt tal for blodprocenten, så manden bliver akut indlagt på hospitalet for at få blod og blive undersøgt. Det viser sig, at manden har hæmorider, som har stået og blødt over lang tid, hvorfor han har mistet en del blod. Han bliver opereret for hæmorider og får en masse blod. Efter nogle dage kan han igen udskrives. Manden kommer nu med jævne mellemrum i klinikken, får taget blodprøver og bliver behandlet af speciallægen i reumatologi for sin gigt. Han er stadig meget forpint, men yderst taknemmelig for, at nogle kan lindre hans smerter. Rumænsk mand med blodprop i benet En aften i oktober. Mange mennesker er allerede ankommet til klinikken, selv om vi lige har åbnet. En rumænsk mand på 3 år kommer ind i klinikken. Med sig har han to venner, den ene kan engelsk og fungerer som tolk. Den rumænske mand har været i Danmark i mange måneder. Han er på jagt efter arbejde, så han kan forsørge sin familie, som opholder sig i Rumænien. Men lige nu er det svært at søge arbejde, da manden har et stort åbent sår på indersiden af skinnebenet ved foden. Det gør frygtelig ondt, og manden har svært ved støtte på benet. 3
24 Såret stammer oprindeligt fra en ulykke længere tilbage. Såret har været svært at få til at hele, men lige nu er det helt galt. Lægen kigger nøje på såret og forsøger at finde den bedste måde at håndtere dette på. Lægen går også i gang med at undersøge muligheden for at sende manden til en af vores frivillige dermatologer for at få en specialist til at kigge på såret og yde den bedste behandling. Men manden bliver ved med at tale om nogle andre symptomer, han har. Pludselig spidser lægen ører og forstår, at manden faktisk omtaler symptomer, der tyder på en blodprop i benet. Nu bliver dagsordenen en anden. Lægen griber telefonen og ringer til Bispebjerg hospital. Manden skal omgående indlægges. Vi får ringet efter en taxa, og manden kommer af sted. To dage efter ringer en sygeplejerske fra Bispebjerg. Den rumænske mand er klar til udskrivelse, men han skal de næste 1 dage dagligt have en blodfortyndende indsprøjtning, og han skal have skiftet forbinding på såret. Desværre kan de ikke selv forestå denne efterbehandling, da manden ikke har en adresse, så derfor kan de ikke hente og bringe ham. Vi bliver enige om, at vi i klinikken kan tage os af efterbehandlingen. Sygeplejersken giver manden en pose med medicin og forbindinger med, så vi kan klare os. Der bliver straks iværksat en vagtplan, så en læge eller sygeplejerske på skift møder ind hver dag for at give manden indsprøjtning og ren forbinding. Leder af klinikken sørger for at åbne og lukke hver gang. Den rumænske mand kommer næste dag i klinikken. Han er meget glad for, at vi har hjulpet ham. Han kommer de følgende dage og ofte alene. Hvis vi har brug for at kunne forklare manden noget, ringer vi til vores frivillige rumænske tolk. Nogle dage efter er manden tydeligt oprevet og desperat. Han forklarer, at han snart ikke mere ved, hvad han skal gøre. Han har fået stjålet sin pung med alle hans personlige papirer og hans mobiltelefon. Manden vil gerne hjem til Rumænien igen, men har hverken penge eller papirer. Det er en barsk verden at være hjemløs migrant. Næste dag dukker manden ikke op til sin behandling. De følgende dage sidder vi troligt og venter på ham, men vi ser ham aldrig igen. Vi kan kun håbe, at han selv har fundet en god måde at komme hjem på. Afghansk familie med fire børn En aften havde klinikken besøg af en afghansk familie bestående af far, mor og børn. Far har været i Danmark siden slutningen af 9-erne, og han har opholdstilladelse. Han har tidligere haft arbejde i Kastrup Lufthavn, men har måttet ophøre hermed, fordi han har dissemineret sklerose. Mor er kommet til Danmark senere og søger om familiesammenføring, men er endnu ikke accepteret. Familien har henvendt sig til klinikken, fordi de er bekymret for den ene dreng på knap år. De synes ikke, han udvikler sig, som han skal. Drengen er født i Afghanistan ved en kompliceret fødsel. Han kan ikke gå frit uden at støtte sig til noget og har en lidt stiv og usikker gang. Vi får mistanke om, at drengen har spastisk lammelse. Familien bliver bedt om at komme igen en dag, hvor den koordinerende læge, som også er børnelæge, kan se på drengen.
25 Samtidig finder vi ud af, at børnene ikke er blevet vaccineret. Børnene vil blive vaccineret, når de kommer igen. Familien kommer igen et par uger efter. Vores koordinerende læge ser på drengen og er sikker på, der er tale om spastisk lammelse. Det kan ikke helbredes, men familien vil have brug for råd og vejledning om, hvordan de kan træne og stimulere deres barn. Derfor går jagten ind på at finde en læge med netop dette speciale, som frivilligt vil hjælpe familien. Som altid lykkedes dette. Alle børnene bliver vaccineret og familien går glade og trygge ud af døren. Men familien vil altid stå med meget store udfordringer en far som hele tiden bliver dårligere med sin sklerose, en mor som ikke ved, om hun får opholdstilladelse, flere børn som skal integreres i det danske samfund og en lille dreng med spastisk lammelse. Gravid afghansk kvinde Det er sidst på aftenen, en halv time før klinikken lukker. En afghansk kvinde kommer ind sammen med sin mand. Manden har opholdstilladelse, men kvinden har fået afvisning på asyl. Kvinden er ikke tilmeldt et asylcenter, hun bor privat hos manden. Familien er i en vanskelig situation, da kvinden er gravid i måned. Kvinden kommer ind til lægen for at blive undersøgt. Hun får en almindelig gynækologisk undersøgelse, får tjekket blodtryk og får mere præcist fastsat terminen. I klinikkens lille laboratorium får kvinden taget en HIV og syfilis test, en blodprøve for hepatitis samt tjekket sin urin. Kvinden synes sund og rask, men anbefales at tage jerntabletter. Hun får samme aften svar på HIV og syfilis de er heldigvis begge negative. Kvinden skal komme igen næste uge for svar på blodprøverne. Kvinden kommer igen ugen efter. Urinprøven viser tegn på infektion, så kvinden får penicillin med hjem til hele behandlingen. I fremtiden kan kvinden komme om onsdagen og blive tjekket af en jordemoder. Filippinsk au pair En aften i januar kommer en ung filippinsk kvinde ind i klinikken. Hun sidder ganske stille og venter. Hun fortæller, at hun tror, hun er gravid og at det bekymrer hende, da hun ikke har en fast kæreste. Hun kom til Danmark som au pair, men au pair perioden er udløbet. Nu bor hun hos en veninde. Hun vil gerne finde et arbejde, for hun har et barn på år hjemme på Filippinerne. Barnet bor hos hendes forældre, men hun har lovet at sende penge hjem. Vi laver en graviditetsprøve, som heldigvis er negativ. Lægen spørger yderligere ind til, om hun er testet for kønssygdomme og om hun bruger prævention. Kvinden er tydelig lettet over, at hun ikke er gravid og ønsker ikke at få foretaget test for kønssygdomme. Hun vil gerne have en recept på p-piller. Pillerne kan hun selv betale. Kvinden går lige så stille ud ad døren, som hun kom ind.
26
Samarbejdspartnere. Sundhedsklinikken er blevet til i et tæt samarbejde mellem Røde Kors, Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp
Samarbejdspartnere Sundhedsklinikken er blevet til i et tæt samarbejde mellem Røde Kors, Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp Den øverste leder fra hver samarbejdspartner træffer de overordnede vigtige
Læs mereSundhedsklinik for. udokumenterede migranter
Sundhedsklinik for udokumenterede migranter 1½ års rapport 24. august 211 28. februar 213 Klinikken drives af Røde Kors i samarbejde med Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp Indledning I august 211
Læs mereDet danske sundhedsvæsen. Urdu
Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.
Læs mereRAPPORT. Sundhedsklinik for udokumenterede migranter 23. AUG. 2011 31. DEC. 2013 APRIL 2014
RAPPORT 23. AUG. 2011 31. DEC. 2013 APRIL 2014 Sundhedsklinik for udokumenterede migranter Klinikken drives af Røde Kors i samarbejde med Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp FORORD I august 2011 åbnede
Læs meredet sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler
det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal
Læs mereRAPPORT. Sundhedsklinik for udokumenterede migranter 24. AUG. 2011 31. DEC. 2014 15. APRIL 2015
RAPPORT 2. AUG. 211 31. DEC. 21 15. APRIL 215 Sundhedsklinik for udokumenterede migranter Klinikken drives af Røde Kors i samarbejde med Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp rødekors.dk Forord Der er
Læs mereRAPPORT. Sundhedsklinik for udokumenterede migranter 24. AUG. 2011 31. DEC. 2015
RAPPORT 24. AUG. 211 31. DEC. 215 Sundhedsklinik for udokumenterede migranter Klinikken drives af Røde Kors i samarbejde med Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp rødekors.dk Forord Der er nu gået 4½
Læs mereRAPPORT. Sundhedsklinik for udokumenterede migranter 24. AUG DEC. 2018
RAPPORT 24. AUG. 211 31. DEC. 218 Sundhedsklinik for udokumenterede migranter Klinikken drives af Røde Kors i samarbejde med Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp rødekors.dk Forord Der er nu gået 7½
Læs mereRAPPORT. Sundhedsklinik for udokumenterede migranter 24. AUG DEC. 2016
RAPPORT 24. AUG. 211 31. DEC. 216 Sundhedsklinik for udokumenterede migranter Klinikken drives af Røde Kors i samarbejde med Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp rødekors.dk Forord Der er nu gået 5½
Læs mereRegionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven
Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen
Læs mereRAPPORT. Sundhedsklinik for udokumenterede migranter. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 1415 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 21-15 SUU Alm.del Bilag 115 Offentligt RAPPORT 2. AUG. 211 31. DEC. 21 15. APRIL 215 Sundhedsklinik for udokumenterede migranter Klinikken drives af Røde Kors i samarbejde
Læs mereRAPPORT. Sundhedsklinik for udokumenterede migranter 24. AUG DEC. 2017
RAPPORT 24. AUG. 211 31. DEC. 217 Sundhedsklinik for udokumenterede migranter Klinikken drives af Røde Kors i samarbejde med Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp rødekors.dk Forord Der er nu gået 6½
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mere134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere)
Statistik 2011 1. Kontakter Politi Opsøgende indsats* 134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere) Langt de fleste kontakter var til udenlandske kvinder
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god
Læs mereDet har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage
Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage nogle måneder efter fødslen. Hvad er forklaringen?
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereER DER NOGET GALT? - Ordkort (I) - Hjælpesætninger (II) - 5 skilte - Tjekliste - IKKE-kort. - Arbejdsark (kopi/www)
K3 ER DER NOGET GALT? LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE Træning af ordforråd og udtryk, der har med helbred og sygdom at gøre inkl. de steder og personer, vi besøger. Udtale og ordforråd. Dialog,
Læs mereAntal handelsvurderinger
1. Kontakter CMM skønner at der i 1 er etableret kontakt til omkring 8-1 personer i, via det opsøgende arbejde i prostitutionsmiljøerne, i fængsler og asylsystemet, via mødesteder og mobile sundhedstilbud
Læs mereGodt at vide som frivillig. Kære frivillig
Kære frivillig Vi er glade for, at du har valgt at blive frivillig på vores asylcenter. Vi har samlet dette materiale for at klæde dig på til at indgå i hverdagen på asylcentret, for som frivillig er det
Læs mereProjekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet.
Projekt B Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Januar 2015 Afsluttende statusrapport Region Hovedstaden
Læs merePatienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden
Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden 01-05-2018-01-08-2018 Patientdeltagelse i procent 35% Kønsfordeling 59% 39% 30,0 22,5 15,0 Hvor mange år har du benyttet den læge, du vurderer
Læs mereHIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET
HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereSagsnummer: 36 Navn: Varga Camelia og Christina Alder: 19 & 43 Ansøgt om: Penge til mad + oplæring Ansøgt om
Sagsnummer: 36 Navn: Varga Camelia og Christina Alder: 19 & 43 Ansøgt om: + oplæring Ansøgt om Bevilget apr. 2014 mv. Bevilget sep. 2014 mv. Bevilget apr. 2015 mv. Bevilget sep. 2015 Bevilget apr. 2016
Læs mereKære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder
Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning
Læs mereCase 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte
Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær
Læs mereEndagadgangen enhistoriefrablødersagen
Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på. Diagnostisk Enhed Hospitalsenheden Vest
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Diagnostisk Enhed Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015 for
Læs mereInterviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)
Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.
Læs mereSagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp
Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik
Læs mereDen tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom)
Den tolkede samtale - Udfordringer og muligheder v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Udfordringer i tolkede samtaler Forsinkelser Tidspres Er symptomer forstået korrekt Tolkens kvalifikationer
Læs mereIndlæggelsestid og genindlæggelser
Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er
Læs merePsykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge
Psykiatri Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge HVAD ER TRANSKØNNETHED? Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet, men mange
Læs merePatienttilfredshedsundersøgelse august Patient Pårørende Begge i fællesskab
Patienttilfredshedsundersøgelse august 2018 1. Hvem udfylder skemaet - sæt kryds Patient Pårørende Begge i fællesskab 323 13 14 2. Er du (sæt kryds) Mand Kvinde 130 221 3. Hvor gammel er du - sæt kryds
Læs mereSpørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ
Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen
Læs mereMÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Bjerringbro Øjenklinik ApS Kommentarrapport
MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET 2017 Bjerringbro Øjenklinik ApS Kommentarrapport 15. Hvordan sikrede lægen og/eller personalet sig, at du var den rigtige patient? Andet: Bekræfte fødselsdag 16. Hvis
Læs mereJanuar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune
Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 STYRINGSGRUNDLAG... 4 Dokumentation..4 METODE...4 BORGEREN - KARAKTERISTIKA...5 HENVISNINGER...6 HENVISNINGSÅRSAGER...7
Læs mereJOINING HANDS FOR NEPAL
2014 Kharikhola Health Camp af Sabina Rolsted Kære medlem. Dit bidrag var medvirkende til afholdelsen af en succesfuld 2014 Kharikhola Health Camp! Lejren blev afholdt fra den 14. april til den 20. april
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt N O T A T 10-11-2015 Sag nr. 14/123 Dokumentnr. 56006/15 Status for indsatsen på regionernes afdelinger med særligt ansvar for patienter
Læs mereFysioterapeuter i lægepraksis
Fysioterapeuter i lægepraksis 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere og problemet er stadigt stigende overalt i landet. Foruden det problematiske
Læs mereAfslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier
10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde
Læs mereOm meddelelse af humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 b, stk. 1, i 4. kvartal 2011.
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 20. februar 2012 Kontor: Udlændingekontoret Sagsnr.: 09/05239 Filnavn: NOTAT Sagsbeh.: CKO Om meddelelse
Læs mereOpgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.
Opgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund i Kriminalforsorgen, foretaget den 6. november 2007,
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93
Læs mereSamarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne
Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre
Læs mereHIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget
HIV, liv & behandling Ambulatoriebesøget Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der går til regelmæssig kontrol på et infektionsmedicinsk ambulatorium. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Reumatologisk Ambulatorium Holstebro Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereSygehussocialrådgivere Landeseminar RØDE KORS 1
Sygehussocialrådgivere Landeseminar RØDE KORS 1 En flygtnings vej gennem det danske system Mødet med sygehusvæsnet 16. marts 2017 RØDE KORS 2 En flygtnings vej gennem det danske system Mødet med sygehusvæsnet
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2011
31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere
Læs mereLog skema for Stalkingbegivenheder. Dansk Stalking Center 1
Log skema for Stalkingbegivenheder Dato Klokkeslæt Beskrivelse af begivenhed Sted for begivenhed Vidner - Navn adresse og telefon Dokumentation / Beviser Politikontakt Navn på betjent / aftaler Oktober
Læs mereLægedage. Velkommen til Lægedage
Velkommen til Ydelser anvend overenskomsten korrekt v/ Bodil Johnsen Bruno Melgaard Jensen Dagens program 9.00-10.30: Konsultation, Tk, E-K 10.30-11.00: Pause 11.00-12.00 : Årskontrol, Tillægs, P- markering,
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2014
30. juli 2014 Befolkning i København 1. januar 2014 Den 1. januar 2014 boede der 569.557 personer i København. I løbet af 2013 steg folketallet med 10.117 personer. I 2014 steg antallet af indvandrere
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2013
30. juli 2013 Befolkning i København 1. januar 2013 Den 1. januar 2013 boede der 559.440 personer i København. I løbet af 2012 steg folketallet med 10.390 personer. I 2013 steg antallet af indvandrere
Læs merePsykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge
Psykiatri Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge HVAD ER TRANSKØNNETHED? Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet men mange
Læs mereVONWILLEBRANDSSYGDOM,
VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von
Læs mereOpgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.
Læs mere01-06-2015. Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret)
01-06-2015 Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret) Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. NØDVENDIG OG BEHOVSBESTEMT BEHANDLING.. 3 3. BEHANDLING AF
Læs mereDen næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ
Læs mereJustitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over indsatte og tilsynsklienter i Kriminalforsorgen.
Læs mereLUP: Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser. Fortroligt indtil 15. marts 2017
LUP: Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2016 Fortroligt indtil 15. marts 2017 1 Om LUP 2016 Undersøgelser i LUP 2016 Planlagt ambulante patienter i RSYD Planlagt indlagte patienter i RSYD
Læs mereTEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter
TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen
Læs mereKun en tåbe frygter ikke sproget
Kun en tåbe frygter ikke sproget Dorthe Nielsen Adjunkt, Klinisk sygeplejeforsker Arndis Svabo, Trine Rønde Kristensen, Karen Margrethe Korsholm, Morten Sodemann Fakta Ringere adgang til sundheds forebyggelse
Læs mereTema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?
Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:
Læs mereHofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse
Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse En undersøgelse af patienters tilfredshed med operation på Herning Sygehus og efterfølgende pleje og behandling
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mere18.09 2015 Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret)
18.09 2015 Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret) Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. NØDVENDIG OG BEHOVSBESTEMT BEHANDLING... 3 3. BEHANDLING AF
Læs mereKOMPASSET independent guidance for homeless migrants. Statistik for Kirkens Korshær Kompasset, 3 kvartal 2014
Statistik for Kirkens Korshær Kompasset, 3 kvartal 2014 Tal trukket den 30. september 2014 1. Antallet af henvendelser Kompasset åbnede 7. Januar 2013 og har siden haft åbent 3 dage om ugen (minus ferier,
Læs mereAnvendelse af akut beroligende medicin med tvang
ANALYSE December 2017 Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang Børn og unge (0-17) 2014-2016 Indhold Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang... 1 1. Hovedresultater og opsamling på tværs
Læs mereUndersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata. April 2019
Undersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata April 2019 Baggrund Data Redder Liv har undersøgt et bredt udsnit af danske patienters tilgang til sundhedsdata. Undersøgelsen er gennemført ud fra
Læs mere23 år og diagnosen fibromyalgi
23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen
Læs mereMÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Speciallæge i Øre-næse-halssygdomme (82724) Kommentarrapport
MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET 2017 Speciallæge i Øre-næse-halssygdomme (82724) Kommentarrapport 2 15. Hvordan sikrede lægen og/eller personalet sig, at du var den rigtige patient? Andet: Mit navn blev
Læs mereOrientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation
2007 Orientering Ledelsesinformation 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2007 Den 1. januar 2007 boede der 503.699 personer i København. I løbet af 2006 steg folketallet med 2.541 personer. I
Læs mereIndlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt
DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland
Læs merePlastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord
Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs mereFysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1
Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere, og problemet er stadigt stigende overalt
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på. Akutafdeling Hospitalsenheden Vest
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på Akutafdeling Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereProjekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune
Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og
Læs mereTalepapir til samråd i Ligestillingsudvalget den 8. februar 2017 om diskrimination på arbejdsmarkedet og anonymiserede jobansøgninger
Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt T A L E 29-01-2017 Talepapir til samråd i Ligestillingsudvalget den 8. februar 2017 om diskrimination på arbejdsmarkedet
Læs mereJustitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse
Læs mereMÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Vibeke Bech Thøgersen Kommentarrapport
MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET 2017 Vibeke Bech Thøgersen Kommentarrapport 15. Hvordan sikrede lægen og/eller personalet sig, at du var den rigtige patient? Andet: Blev tiltalt ved navn 16. Hvis du
Læs mereSundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning
Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University
Læs mere6. Børn i sundhedsvæsenet
Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og
Læs mereOrientering. Befolkning i København 1. januar Ledelsesinformation. 16. maj juli 2008
2007 Orientering Ledelsesinformation 7. juli 2008 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2008 Den 1. januar 2008 boede der 509.861 personer i København. I løbet af 2007 steg folketallet med 6.162
Læs mereSpørgeskema. Afsnit for Kvindesygdomme
Aarhus Universitetshospital Skejby Patientlabel Spørgeskema Afsnit for Kvindesygdomme I forbindelse med din undersøgelse og behandling vil vi bede dig udfylde dette spørgeskema så præcist som muligt og
Læs mereSådan får medarbejderne gavn af sundhedspakken
Sådan får medarbejderne gavn af sundhedspakken 0 1 Hjælp til navigation i det offentlige system via Sundhedsdoktor Danica Sundhedsrådgivning sikrer, at sundhedssikringskunder kan få rådgivning ved afslag
Læs mereDin deltagelse i projektet hvad sker der?
Din deltagelse i projektet hvad sker der? 1. Første kontakt med projektet Hvis du vælger at deltage i projektet, sender din læge en henvisning til projektet. Du bliver kontaktet af en care manager (en
Læs mere