TERSLEV GIF ET GODT STED AT VÆRE

Transkript

1 TERSLEV GIF ET GODT STED AT VÆRE IDEOPLÆG TIL UDVIDELSE AF TERSLEV SOGNS FORENINGSHUS EN GENNEMGANG AF: - VISION - BEHOV - REALISERING 1

2 FORORD Ved Terslev Gymnastik- og Idrætsforening s generalforsamlingen i 2009 blev det besluttet at nedsætte et udvalg, der skulle undersøge og arbejde med TGIF s muligheder for at forbedre faciliteter og omgivelser for klubben. TGIF er i dag hjemmehørende i Terslev Sogns Foreningshus som består af et fællesrum, to omklædningsrum, depotrum og en minihal på 385 m². På grund af dennes meget beskedne størrelse kan der i dag kun udøves begrænsede og mindre pladskrævende idrætsaktiviteter. Arbejdet er derfor mundet ud i nærværende ideoplæg til udvidelse af eksisterende faciliteter, med en ny hal. Ideoplægget skal bruges som bilag til fondsansøgninger og sponsorater samt underbygge øvrig finansiering og offentligt støtte. Ideoplægget viser vores vision, behov og mulige realisering, ikke mindst gennem engagement og seriøsitet. Udvalget beatår af: Kirsten Leerskov, Ældreidræt Henrik Stapelfeldt, Fodbold-dameafdeling Hans Erik Hansen, Fodbold- senior, formand for udvalget Karsten Møller, Badminton- ungdom, senior. 2

3 Indholdsfortegnelse RESUMÉ PROJEKTETS VISION SPORT OG SUNDHED I DAG OG I FREMTIDEN KULTUR OG IDRÆT I FAXE KOMMUNE DEN STORE LANDSBY MED DET HELE EKSISTERENDE FORHOLD DEN NYE HAL ENERGI OG BÆREDYGTIGHED BILAG A B LIVSHJULET DRIFT OG FINANSERING 3

4 1RESUMÉ Terslev Sogns Foreningshus ønskes udvidet med en ny hal med tilhørende faciliteter, da dens nuværende meget beskedne størrelse, gør at der i dag kun kan udøves begrænsede og mindre pladskrævende idrætsaktiviteter. Udvidelsen opføres og efterfølgende ejes af Faxe Kommune, og finansieres ved et kommunalt bidrag på 2/3 af det samlede anlægsbudget, samt 1/3 fra fonde og sponsorater rejst af TGIF selv. (se bilag om finansiering og drift) Efterfølgende drives det samlede halkompleks af Terslev Sogns Foreningshus, via udlejning og sportslige arrangementer, samt kommunalt driftstilskud efter reglerne herom. Udvidelsen af Terslev Sogns Foreningshus kan være med til at fremtidssikre lokalsamfundet, og den sikrer, at vi kan imødekomme både kommunens og vore egne ønsker til byen og lokalsamfundet samt sikre en robusthed overfor samfundsmæssige forandringer. 4

5 Med udvidelsen af Terslev Sogns Foreningshus kan vi: Sikre en robusthed overfor samfundsmæssige forandringer Udvide idrætsudbuddet til at omfatte gymnastik, fitness, volleyball, bordtennis, løbeklub, boksning i den eksisterende minihal, samt tilbyde mere pladskrævende idrætsgrene såsom indendørs fodbold, håndbold, turneringsbadminton og tennis. Opnå mulighed for at afholde større landsdelsstævner og arrangementer, indenfor flere forskellige sportsgrene, hvilket vil styrke motivationen og fremme innovationen hos vores medlemmer og i byen, samt øge fællesskabet i klubben. Skabe et mødested i vores lokalsamfund, der rummer både idræts- og kulturtilbud, og som kan være med til at tiltrække nye ressourcestærke familier til byen. Bygge et nytænkende samlingssted for lokalsamfundet i Terslev, der på tværs af alder, køn og interesser kan bruges til motion, fest, leg og sammenhold. Imødekomme nye tendenser indenfor idræt og skabe et samlingspunkt med moderne idræts- og kulturfaciliteter. Imødekomme kultur- og fritidspolitikken for Faxe Kommune ved at skabe fritidsaktiviteter, der kan være et centralt element i børn og unges liv, da de er med til at give børn og unge et tilhørsforhold og derved danne basis for nye fællesskaber. Imødekomme Faxe Kommunes Agenda 21 arbejde og fremme produktionen af vedvarende energi ved at etablere miljøvenlige foranstaltninger, der sikrer en reducering i udledningen af drivhusgasser, samt et lav driftsbudget for hallen. 5

6 Den nye hal skal kunne: Sikre et mødested i byen, der henvender sig til alle aldersgrupper Øge medlemstilgangen i klubben Højne spillerniveauet - både indenfor bredde- og eliteidræt Øge muligheden for at afholde stævner Øge muligheden for flere udlejningstimer evt til Terslev Skole Opbygge en sund og rigtig træningsmentalitet Opbygge relationer, inspiration og forståelse for andre sportsgrene 2PROJEKTETS VISION Bæredygtigt idræts- og kulturbyggeri kan være med til at fremme væksten i de små bysamfund, og idrætshallen er i dag en ny form for forsamlingshus, der kan være med til at binde menneskene og lokalsamfundet sammen. I Terslev Gymnastik- og Idrætsforening er vi klar over, at vores gamle minihal ikke længere kan tilfredsstille moderne idrætsliv. Når vi vælger at udvide med en ny hal, er det for at tænke nyt og dermed skabe et mødested i vores lokalsamfund, der rummer både idræts- og kulturtilbud, som kan være med til at tiltrække nye ressourcestærke familier til byen. Mange små bysamfund står overfor problemer med affolkning, og undersøgelser har vist at udbuddet af servicefunktioner, såsom skoler og idrætsfaciliteter har stor betydning for, hvor folk vælger at bosætte sig. Det er derfor meget vigtigt specielt for de små bysamfund at der er mødesteder, der binder folk og lokalsamfundet sammen. I Terslev har vi et stærkt ønske om at bevare vores lokalsamfund, og vi ønsker at udvikle os, således at vi forbliver attraktive for nye tilflyttere, hvorfor vi ser det som vigtigt at kunne tilbyde idrætsaktiviteter og mødesteder til vores indbyggere. Børn dyrker stadig fodbold, håndbold og gymnastik. Men i dag efterspørger de voksne større fleksibilitet over for aktiviteternes tilgængelighed, men også blødere bevægelsesformer som yoga, samt muligheder for at være ude i det fri. Her bør idrætshallen være det mødested, hvor man tager hen sammen for at lave aktiviteter på samme tid ikke bare et sted, hvor de voksne parkerer børnene. Med den nye udvidelse ønsker TGIF at skabe et samlingspunkt med moderne idræts- og kulturfaciliteter, der danner ramme om mødested både for børnene, deres forældre og de ældre. Vi ønsker at bygge et nytænkende samlingssted for lokalsamfundet i Terslev, der på tværs af alder, køn og interesser kan bruges til motion, fest, leg og sammenhold, døgnet rundt. Den moderne tankegang går også igen på energiområdet, og vi har fokus på at implementere bæredygtige og energivenlige tiltag, der sikrer en bæredygtig og driftsvenlig hal. Med haludvidelsen vil vi således have mulighed for at indfri ønskerne fra vores medlemmer og sikre aktiviteter, der henvender sig til alle aldersgrupper. Vi vil desuden have mulighed for at afholde større landsdelsstævner og arrangementer, indenfor flere forskellige sportsgrene, hvilket vil styrke motivationen og fremme innovationen i byen og hos vores medlemmer, samt øge fællesskabet i klubben. 6

7 Illustrationer: Medlemmer af TGIF 7

8 I min optik handler sundhed ikke om broccoli, blåbær, løbesko og afsavn det handler om at have det så godt som muligt, så mange dage som muligt. Ganske enkelt. Chris Macdonald 3SPORT OG SUNDHED I DAG OG I FREMTIDEN Sundhedsbølgen er over os, og rigtig mange dyrker idræt og motion i dag. I klubber, fitnesscentre, byrum og naturområder bliver der spillet bold, løbet, danset, dyrket stavgang og klatret. Men tendenser viser, at danskernes idrætsvaner har ændret sig. Hvor man tidligere dyrkede idræt i idrætsforeninger, stilles der i dag høje krav til uafhængighed og den primære vækst indenfor idræt i dag sker i uorganiseret eller kommercielt organiseret regi. Dette ses især ved de aktiviteter, som er individuelle og dermed fleksible i udgangspunktet, og som kan dyrkes alene eller i selvvalgte fællesskaber. Disse idrætstyper er i vækst, mens de mere traditionelle holdidrætters tilslutning generelt er stagneret. Det er derfor vigtigt for foreningsidrætten at forny sig og tilpasse sig de ændrede deltagelsesmønstre for derved at indfange nye grupper af fysisk aktive. Foruden at sikre de aktive medlemmer en sundere livsstil, er der mange fordele ved foreningsidrætten. Grundlæggende bygger den på tre grundlæggende dimensioner. Dette være sig en kulturel og demokratisk dimension, en social dimension og en sundhedsdimension. Den kulturelle dimension har betydet, at mange har lært grundlæggende værdier, normer og spilleregler i idrætsforeningen. Foreningsidrætten har desuden en social dimension, som forener mennesker med forskellig baggrund i forpligtende fællesskaber. Endelig spiller foreningsidrætten en væsentlig rolle for sundheden. Foreningsidræt i fremtiden Ifølge kulturministeriet 2 er der grundlæggende sket en række forandringer i befolkningens idrætsvaner. Hvor idræt tidligere primært var en fritidsbeskæftigelse for børn og unge, tiltrækker idrætten i dag alle aldersgrupper. I dag har det vist sig at der stadig er en høj deltagelse i foreningsidræt, men at andre aktører har en stigende betydning. Det er specielt børn, som har en høj foreningsdeltagelse, hvor der blandt voksne er en tendens til selvorganiserede eller kommercielle aktiviteter. Foreningsidrætten er i dag ofte afhængig af mindre tidssvarende, offentlige idrætsanlæg, der f.eks. er indrettet mere til mænds behov end kvinders, ligesom foreningsidrætten generelt udbyder holdbaserede idrætsaktiviteter, der er baseret på en frivillig indsats, og som kan være vanskelige for en del af befolkningen at indpasse i dagligdagen. Traditionelle idrætsgrene som gymnastik, boldspil og badminton spiller fortsat en stor rolle, men den største vækst sker i individuelle og motionsprægede aktiviteter som vandreture, jogging/motionsløb, styrketræning, svømning og stavgang. For at foreningsidrætten skal kunne nå alle brugere og i mødekomme de forskellige behov, er det vigtigt at tænke i nye muligheder. For børn og de helt unge idrætsudøvere er det vigtigt at kunne afholde stævner og forskellige arrangementer. Børn er de mest idrætsaktive blandt befolkningen, og for dem betyder det meget at være sammen med vennerne og have det sjovt. 8 1 Idræt For Alle, Breddeidrætsudvalgets Rapport, - konklusioner og forslag. Marts 2009, Kulturministeriet

9 Illustration: Fodboldpiger fratgif 9

10 Faxe Kommune er sund, sjov og grøn. Alle har mulighed for et aktivt liv, fordi vi værner om naturen og udvikler kulturen. Gennem dialog og samarbejde gør vi afstanden kort til uddannelse, arbejde og fritid. Den livslange læring og det sunde liv starter med ressourcestærke børn og unge 3 4KULTUR OG IDRÆT I FAXE KOMMUNE Ifølge Kultur- og fritidspolitikken for Faxe Kommune er fritidsaktiviteter et centralt element i børn og unges liv, da de er med til at præge ungdomskulturen, samt give børn og unge et tilhørsforhold og derved danne basis for nye fællesskaber. Faxe Kommune ønsker desuden at give gode vilkår for den brede målgruppe af unge for derved at sikre et godt grundlag for at udvikle talenter, som ved egen ihærdig indsats og målrettet arbejde, kan komme til at udgøre eliten. I forbindelse med foreningsidræt er der ofte tilknyttet en bred gruppe af frivillige og ildsjæle og mange engagerer sig og tager ansvar for det arbejde, der foregår i foreninger, aktivitetsgrupper, netværk og andre tilsvarende fællesskaber. Via løbende dialog og påskønnelse af de personer, som lægger tid og ressourcer i at få fællesskaberne til at fungere, anerkender Faxe Kommune den store frivillige indsats, og de samarbejder med andre for at øge tilgængeligheden til faciliteter. Uddrag fra Kultur- og fritidspolitikken, Faxe Kommune 10 3 Kultur og Fritidspolitikken for Faxe Kommune

11 Terslev Haslev Dalby Karise Faxe Rønnede Faxe Ladeplads Agenda 21 og bæredygtighed Bæredygtighed og sundhed indgår som nogle af de centrale emner i Faxe kommunes Agenda 21 arbejde. I Danmark skal kommuner og regioner med faste intervaller udarbejde en lokal Agenda 21 strategi, for hvordan der bidrages til en bæredygtig udvikling. Arbejdet med Agenda 21 bliver dermed en lokal indsats for en global dagsorden om bæredygtig udvikling. Det brede bæredygtighedsbegreb handler både om natur og miljøaspekter, økonomisk bæredygtighed samt sociale og kulturelle aspekter. Med Agenda 21 tager Faxe Kommune del i det fælles ansvar, det er både at reducere virkningerne af klimaforandringer, samt at gøre en aktiv indsats for at forebygge dem. Den forebyggende indsats har hovedsagligt til formål at reducere udledningen af drivhusgasser, samt at fremme produktionen af vedvarende energi. I praksis betyder det oftest at iværksætte energioptimerende tiltag, der medvirker til at nedbringe energiforbruget hos både kommunen, erhvervslivet og private. 11

12 Lokalcentrene bør indeholde følgende servicefunktioner: skole ( /7. årgang) dagligvarehandel en vis offentlig service (f.eks. biblioteksfilial eller bogbusbetjening, postekspedition, plejehjem) visse private funktioner (f.eks. forsamlingshus, pengeinstitut, håndkøbsudsalg) busforbindelse til kommunecentret. Uddrag fra Kommuneplan 09 5DEN STORE LANDSBY MED DET HELE Terslev er den største af de små byer i Faxe Kommune og ligger 4 km nord for Haslev. Byen er de sidste år vokset med 200 nye indbyggere, så der i dag er omkring 900 indbyggere. Der er både leje-, andels- og ejerboliger i byen. Med sin nærhed til motorvejen og Haslev Station er Terslev attraktiv for unge tilflyttere med job i hovedstaden. I Terslev findes i dag egen skole med 7 trin, fritidshjem, børnehave, hal og idrætsanlæg, kro med hotelfacilitet, kirke, dagligvarebutik, lægehus og ældreboliger med aktivitetscenter. Derudover har Terslev et forsamlingshus, som for nyligt er overtaget af en privat ejer, hvilket kan betyde at bygningens funktion som offentligt mødested i fremtiden kan være usikker. Forsamlingshusets fremtid kan derfor betyde, at hallen i fremtiden kan få stor betydning for lokalsamfundet. Faxe Kommune har planer om at Terslev i fremtiden vil kunne klare mere vækst og vokse til over 1000 indbyggere og gerne flere. Derfor har de udlagt et areal på 3,2ha syd for Terslev som kan omdannes til boligområde. Netop derfor synes det oplagt at tilpasse de eksisterende idrætsfaciliteter til denne udvikling. Terslev idrætshal ligger ved siden af skolen i den østlige del af Terslev. Skolen gør i dag brug af hallens faciliteter, og omvendt bruger hallen i dag skolens omklædningsog parkeringsfaciliteter ved større arrangementer. Terslev lokalsamfund har flere gange vist sig at støtte op omkring den lokale idrætsforening, både da hallen skulle bygges, men ligeledes i dag, hvor adskillige erhvervsdrivende har støttet op omkring klubben som sponsorer. Terslev Skole 12

13 Terslev By Terslev Skole Terslev GIF Mod Haslev Terslev Kro Terslev Kirke Terslev Brugs 13

14 14 Illustrationer: Avisartikler og billeder fra byggeriet af den eksisterende hal

15 6EKSISTERENDE FORHOLD Terslev Sogns Foreningshus blev opført i Den blev til på baggrund af en brugt gymnastiksal fra en ophørt kostskole, som frivillige, stykke for stykke, skilte ad og fragtede til Terslev, hvor den blev genopført som en del af Foreningshuset. Terslev Sogns Foreningshus består i dag af et fællesrum, to omklædningsrum, depotrum, et mindre redskabsrum og en minihal på 385 m² og ligger i forbindelse med Terslev Skole lige uden for Terslev by. Det blev bygget af frivillige fra klubben, der lagde mange kræfter, weekender og ferier i at opbygge et samlingssted, som siden har dannet ramme om idrætslivet i byen. Med de eksisterende halfaciliteter, kan klubben i dag tilbyde badmintontræning, bordtennis og gymnastik og andre mindre pladskrævende aktiviteter. men vi vil gerne have mulighed for at huse en meget større del af lokalsamfundets aktiviteter. I dag tiltrækker klubben ikke kun medlemmer fra det nære opland, men fra et større område der rækker ud over kommunegrænserne til både Ringsted og Køge. Derfor har TGIF taget initiativ til at undersøge mulighederne for en udvidelse af hallen, for dermed at skabe plads for den stigende tilgang af medlemmer samt at imødese nutidige idrætsliv. Sagt med andre ord, er hallen simpelthen for lille. Kort, der viser hvor Terslev GIF s medlemmer kommer fra Plantegning af den eksisterende hal 15

16 Vej mod Terslev by Grunden og området Den eksisterende hal ligger syd for skolen lidt udenfor Terlsev by. Hallen ligger lidt tilbagetrukket fra vejen bag nogle høje træer, og er derfor ikke visuelt synlig fra vejen. Man ankommer til halllen via en lile adgangsvej, der giver adgang til et parkeringsområde. Bagved den eksisterende hal er der udlagt et areal til udvidelsen af hallen. Foruden halbebyggelser findes der på grunden en boldbane og en kunststofbane. Terslev Skole Adgangsvej Parkeringsplads Byggefelt til haludvidelse Den eksisterende minihal vil efter udvidelsen også kunne tilbyde: Gymnastik Fitness Volleyball Bordtennis Løbeklub Boksning Kulturelle aktiviteter Den nye hal vil kunne tilbyde: Indendørs fodbold Håndbold Tennis Badminton Regionale- og landsdelsstævner Parkeringsforhold Eksisterende hal Eksisterende boldbane Eksisterende kunststofbane Vej mod Haslev by 16

17 17

18 7TERSLEV SOGNS FORENINGSHUS Terslev Sogns Foreningshus kommer til at ligge bagved den eksisterende hal, hvilket gør, at den ikke ville kunne ses fra vejen. Eksisterende parkeringsforhold forbliver uberørte, og projeket er sammentænkt med skolens parkeringsforhold, således at klubben ved arrangementer kan få lov til at benytte deres parkeringsforhold, så længe at det forekommer uden for skolens åbningstider. Arkitektonisk vil den nye bygning med sine materialevalg og stoflighed fremstå som en naturlig del af den Terslev Idrætsforening eksisterende bygningsmasse. I projektet er indtænkt, at omklædningsfaciliteter færdiggøres med frivillig arbejdskraft og sponsorater. Ved en udbygning af hallen vil klubben derfor have mulighed for at tilbyde en række nye sportsgrene. En udvidelse vil derfor betyde, at klubben i højere grad vil kunne efterleve kravene for en meget bredere del af befolkningen. Desuden vil alle sportsgrenene have flere baner, hvilket forbedrer både fællestræningen og styrker specialtræningen. Klubberne vil desuden have bedre mulighed for at afholde stævner, og de vil have mulighed for at dele faciliteter som omklædning, bad og cafeteria, hvilket også giver mulighed for at skabe relationer på tværs af de forskellige sportsgrene. Terslev Idrætsforening 18

19 50600 Mellemgang 14 m² Depot 27 m² Eksisterende bygning Depot 19 m² Omkl/Bad 31 m² Toi. 4 m² Omkl/Toi. 8 m² Rengøring 5 m² Gang 14 m² Toi. 4 m² Omkl/Bad 31 m² Gang 6 m² Gang 6 m² Ca

20 8ENERGI OG BÆREDYGTIGHED For at imødekomme Faxe Kommune s mål om bæredygtighed og for på sigt at sikre en billige drift af hallen implementeres alternative energikilder i halbyggeriet i form af jordvarme og solceller. Jordvarme Jordvarmeanlæg udnytter den naturlige varme i jorden til opvarmning eller køling af bygninger. Uanset årstiden vil der derfor altid være en vis varmeenergi i jorden. Man skal blot ned i frostfri dybde, cirka en meter under jordoverfladen. Den varme der er i jorden er lagret energi fra solen, og jordvarmeanlægget fremstår derved som et slags indirekte solvarmeanlæg, der udnytter den konstante temperatur der er i jordens varme til opvarmning om vinteren eller køling om sommeren. Jordvarme er derfor et miljøvenligt alternativ til huse, som i dag opvarmes med el, olie eller naturgas. Når et jordvarmeanlæg skal etableres, nedgraves et rørsystem i frostfri dybde, og jordens varme kan nu overføres til rørsystemet. Længden på rørsystemet afhænger af det forventede varmebehov og dermed af jordvarmeanlæggets størrelse. I slangerne pumpes, der væske rundt, som opvarmes af jordens varme. Den opvarmede væske ender i en varmeveksler, som ved hjælp af strøm omsætter jordens varme til brugsvarme. Ved byggeriet af Terslev Sogns Foreningshus påregnes der, at blive gravet slanger ned på de omkringliggende arealer. 20

21 Solceller Foruden jordvarme implementeres der også solceller i forbindelse med den nye hal. Herved opnås en ideel løsning, da solceller kan bidrage til produktionen af den strøm, som jordvarmeanlægget forbruger. På den måde opnår man en energineutral løsning med betydelige besparelser på varmeregnskabet fra dag ét. En solcelle er en diode, som kan omdanne lysenergi (solenergi) til elektronisk energi. Solcellerne monteres på bygningen og orienteres så tæt på syd som muligt (en vinkel på omkring 30 grader på hver side af syd giver det bedste resultat), samt vinkles imellem 20 og 50 grader. Ved byggeriet af hallen monteres solceller på den eksisterende bygnings sydvendte tagflade. Nye energikilder tilsluttes eksisterende bebyggelse og øvrige faciliteter, hvorved idrætsanlæggets samlede varmeforbrug og driftsudgifter reduceres markant. Solcellernes effektivitet i forhold til orientering 21

22 Bilag A LIVSHJUL Generelt er børn de mest idrætsaktive og næsten 9 ud af 10 børn mellem 7 og 12 år dyrker regelmæssig sport og motion. Børnenes valg af idræt afspejler yderligere et meget stabilt idrætsmønster koncentreret om de traditionelle idrætsaktiviteter. Idrætslige udfordringer i form af stævner, kampe og konkurrencer spiller en vigtig rolle for børnene, men den primære motivation for børns valg af idræt er, at det skal være sjovt, og at det skal være sammen med vennerne. Selv om idræt spiller en stor rolle i børns hverdag, er børn generelt mindre fysisk aktive end tidligere, og mange lever ikke op til de sundhedsmæssige anbefalinger om mindst en times fysisk aktivitet om dagen. Samtidig er et stigende antal skolebørn overvægtige. Idræt i fritiden kan altså ikke alene kompensere for bortfaldet af fysisk aktivitet i børns hverdag, og det er derfor en udfordring at udvikle overordnede strukturelle tiltag som supplement til idrætstilbuddene i børns fritidsliv. En sidste væsentlig udfordring i forhold til børns idrætsdeltagelse er afhængigheden af forældre og omgivelser i forhold til mulighederne for at komme til og fra idræt. De mindste børn er afhængige af bolignære idrætsfaciliteter, kort og sikker transportvej til idrætsfaciliteterne, eller af at idrætten eventuelt kan dyrkes i umiddelbar forlængelse af og/eller i forbindelse med skole og SFO. I teenageårene viser tendensen at tidsforbruget på idræt falder jævnt for derefter at stige igen blandt de ældre dele af befolkningen. De mindst idrætsaktive findes blandt de årige. For teenagere er det vigtigt at de bliver holdt fast i idrætten. Som teenager frigør man sig fra barndommens faste rammer, og denne proces påvirker i høj grad børns deltagelse i organiserede idrætsaktiviteter. Dette gør sig også gældende for de plus 20-årige, som endnu ikke har etableret sig med familie og børn. Ofte er dette en tid med endnu større opbrud end teenageårene, og ting som arbejde og andre interesser kommer til at fylde mere i disse voksnes liv end idræt. Når folk får børn etablerer familien sig selv som det primære, stabile omdrejningspunkt i dagligdagen. På trods af de stabile familiære rammer oplever forældre ofte et pres på hverdagen, der truer et aktivt fritidsliv. Til gengæld er kommende forældre, i særlig grad gravide kvinder, ofte meget motiverede for at påbegynde eller opretholde gode motionsvaner. Det er derfor hensigtsmæssigt, allerede før barnet er født, at fokusere på muligheder for idrætsaktiviteter for alle familiens medlemmer. Forældre dyrker i markant mindre grad regelmæssig sport eller motion 49 procent i forhold til jævnaldrende uden børn, hvor 59 procent er regelmæssigt aktive. Det er interessant, at det primært er forældre til børn under 12 år, som holder pause fra et aktivt idrætsliv, da deres børn samtidig er den mest aktive andel af befolkningen. På mange måder er det paradoksalt, at forældre i hverdagens praksis kan blive tvunget til at vælge mellem deres egen aktive idrætsdeltagelse og deres børns. 22

23 De 'midaldrende' i aldersgruppen fra ca. 55 til ca. 75 år afspejler en livsfase, hvor børnene er blevet større og selvhjulpne, og forældrene får atter tid til selvrealisering og fysisk udfoldelse, mens kroppen fortsat er velfungerende. De midaldrende voksne dyrker primært sport eller motion for at holde kroppen i gang, for at være sunde, og fordi det er rart eller sjovt. Til gengæld bliver det en særlig udfordring at fastholde borgerne i idrætten, når de får skader eller et dårligere helbred. En stor andel er allerede meget aktive, men omkring 30 procent dyrker aldrig sport eller motion, og for disse idrætsuvante grupper har fysiske barrierer stor indflydelse på fravalg af idræt. Det er derfor en udfordring for udbydere af idræt at have tilbud, der tilgodeser skader eller tager højde for deltagere med dårlig grundform. I tråd hermed ligger desuden en udfordring i at stille skarpt på at udbyde aktiviteter, der kan forebygge de skader eller helbredsmæssige skavanker, som ofte indfinder sig i denne livsfase. De ældre over ca. 70 år afspejler en livsfase, der i disse år undergår store forandringer i forhold til mere traditionelle alderdomsopfattelser. Selv om mange ældre oplever varierende grader af fysiske skavanker og derfor naturligt nedsætter tempoet, har mange ældre stort fokus på at leve et aktivt fritidsliv og vedligeholde kroppen gennem idræt og fysisk aktivitet, hvilket også viser sig ved en stigende idrætsdeltagelse i aldersgruppen. Ældres øgede tilslutning til aktiviteter, som er organiserede i enten idrætsforeninger, aftenskoler eller andre sammenhænge, viser at borgere i denne livsfase i større grad end øvrige personer er afhængige af lokalområdets organiserede tilbud, hvorfor der her med fordel kan fokuseres på forbedrede muligheder for, at alle ældre kan dyrke organiseret idræt. Idræt For Alle, Breddeidrætsudvalgets Rapport, - konklusioner og forslag. Marts 2009, Kulturministeriet 23

24 Bilag B DRIFT & FINANSIERING 24

25 25

26 26