Strategi for læring Daginstitution Torsted Maj maj 2016

Transkript

1 Strategi for læring Daginstitution Torsted Maj maj 2016 Pædagogisk team v/: Helle V Nielsen Annette Mathiasen Berit Dam Rasmussen Frederik Heilmann Ledelse: Merrith Grundahl Lars Steen Nielsen

2 Hvad siger loven Dagtilbudsloven stiller krav om, at alle dagtilbud, offentlige såvel som private, skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. En læreplan, der giver rum for leg, læring og udvikling og som tager højde for børnegruppens sammensætning. For dagplejen udarbejdes en pædagogisk læreplan, der gælder for alle dagplejehjem, og legestuegrupper (efterfølgende bruges det samlede begreb, dagtilbud). Læreplanen skal beskrive dagtilbuddets mål for børns læring inden for følgende seks temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplanen skal endvidere tage højde for Relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes i forhold til arbejdet med inklusion. Herunder hvordan der tages højde for børnegruppens forskellighed. Indsatsområder besluttet i Børne- og Skoleudvalget skal indarbejdes, ligesom de fire værdier, Helhed, Resultat, Respekt og Kvalitet skal være mærkbare. Børnemiljø Det er et krav i dagtilbudsloven, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der fremmer deres trivsel, sundhed, læring og udvikling. Børnemiljøarbejdet skal ses som en del af, og integreres i det pædagogiske arbejde, hvor det er relevant. Børnemiljøarbejdet skal vurderes i et børneperspektiv med hensyntagen til børnenes alder og modenhed. 2 af 22

3 Fælles for Horsens kommune Styringsmodel for dagtilbud og skoler Styringsmodellen skal understøtte tre principper for styring og ledelse i kommunens dagtilbud og skoler: 1. Fokus på resultater. 2. Øgede frihedsgrader i opgaveløsningen lokalt. 3. Få tydelige mål og resultatkrav relateret til kerneopgaven. Styringsmodellen indeholder tre styringsredskaber: 1. En budgettildelingsmodel, der understøtter den politiske prioritering af ressourceanvendelsen. 2. Et ledelsesgrundlag, der definerer ledelsesansvaret og ledelsesrummet. 3. Kvalitetsaftaler og kvalitetsrapporter, der fastsætter mål og resultatkrav inden for de politisk fastsatte målområder og følger op gennem kvalitetsmålinger. På udvalgsmødet i november 2013 besluttede Børne- og Skoleudvalget desuden de fire målområder, der skal fastsættes mål og resultatkrav indenfor, og som gælder i en toårigperiode fra 1. august 2014: Læring: Resultatmål for børnenes/elevernes læring. Trivsel: Resultatmål for børnenes/elevernes trivsel. Personlig mestring: Resultatmål for børnenes/elevernes personlige og sociale kompetencer. Samskabelse: Resultatmål for dagtilbuddenes og skolernes samskabelse med det omgivende samfund. Vision: Et dagtilbud, hvor børns lyst og motivation til at lære og til at indgå i sociale fællesskaber udfoldes optimalt af professionelle medarbejdere, der kontinuerligt anvender ny og reflekteret viden om læring, samt om differentierede og dynamiske læringsmetoder- og miljøer. Overordnede mål 1. At børn i dagtilbud er i kontinuerlig udvikling i forhold til deres alder og kompetencer med henblik på at udvikle deres almene dannelse, relationelle kompetencer, viden og kunnen. 2. At der er sammenhæng mellem den pædagogiske praksis og læring. At arbejdet med læring i dagtilbuddet sker på baggrund af en dynamisk 3 af 22

4 læreplan, som er videns- og evidensbaseret og kommer til udtryk i en reflekteret pædagogisk praksis i eksperimenterende, dynamiske læringsmiljøer. 3. At det pædagogiske arbejde udføres af veluddannede medarbejdere, der besidder og kontinuerligt udvikler på deres relationelle, pædagogiske og didaktiske kompetencer, samt evnen til at lede læringsprocesser. 4. At dagtilbuddet i samarbejde med de enkelte forældrebestyrelser har udviklet en strategi for, hvordan det enkelte dagtilbud arbejder med forældreinddragelse som en metode til at understøtte det enkelte barns læring og udvikling. 5. At dagtilbuddet har udviklet en evalueringskultur, der bygger på systematik og videndeling, med henblik på at udvikle den pædagogiske praksis. Torsted: Beskrivelse af processen i arbejdet med pædagogiske læreplaner via strategier for læring Fælles drøftelse/forståelse for målene i ledelsen/pædagogisk team i 2014 Forældrebestyrelsen har drøftet principper og rammer for arbejdet i maj Status og justeringer i april Ledelsen/pædagogisk team beskriver fremgangsmåde og ramme for arbejdet med Strategi for læring. Ressourcepædagogerne deltager i medarbejdergruppernes årsplanlægning i forbindelse med overvejelser omkring pædagogiske sammenhænge, læringsmål, tiltag, tegn de vil se, samt evaluering og dokumentation. En repræsentant fra gruppen/afdelingen aftaler deltagelsen med ressourcepædagogen. Formålet med den skriftlige SMTTE med evaluering og dokumentation til afrapportering, skal ses dels som et pædagogisk arbejdsredskab, dels som materialet ledelsen skal bruge til dagtilbuddets årlige kvalitetsrapport. Alle grupper har et årligt heldagsmøde med årsplanlægning, hvor de skriftligt forholder sig til de 5 indsatsområder, der skal arbejdes med det kommende år. Ud fra de 5 temaer i strategi for læring, har pædagogisk team besluttet, at der for perioden august 2015 til maj 2016 skal sættes fokus på. 4 af 22

5 Tema 1.Børns lyst og motivation til at lære Læring: 2.Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus Samling af børnegrupper Hjælpsomhed og konflikthåndtering 3.Børn i dagtilbud opnår færdigheder Sprog: Sproglige færdigheder 4.Natur og udemiljø som læringsarena for børnene Udeliv og Sundhed: Fokus er frit 5.Forældre er en ressource og tager medansvar Forældresamarbejde: Medskaber af relationer børnene i mellem Hver afdeling skal udarbejde sin egen SMTTE på hvert af de 5 temaer, som skal evalueres og dokumenteres. SMTTE'n og evalueringerne (voksen/børne evaluering) udgør afrapporteringen til pædagogisk team samt ledelsen. Afdelingen beslutter hvordan der skal arbejder med fokusområderne i egen afdeling, og indarbejder ovenstående fokusområder i gruppernes/afdelingens årshjul. 5 af 22

6 Tidsplan: Årsplanlægningsmøder ligger fra medio maj til senest september. Pædagogisk team mødes i marts for at drøfte og beslutte det kommende års temaer. Afrapportering skal ske senest den på børneintra i samlemappen Strategi for læring. Pædagogisk team gennemgår og drøfter herefter de forskellige SMTTE'r. I perioden fra maj kører alle afdelinger årshjulet fra maj til maj, hvor pædagogisk team har udmeldt temaer for Videndeling og status på arbejdet med Strategi for læring: Der afholdes 2 årlige møder for alle fastansatte og studerende i hhv. oktober og februar (dato og form meldes ud på børneintra). Arbejdet med Strategi for læring er et punkt på minimum hver andet p- møde, og vil fremgå på den faste dagsorden. I maj holdes et bestyrelsesmøde hvor personalerepræsentanter dokumenterer deres SMTTE. Til dette møde inviteres vores kontaktpolitiker og dagtilbudschef. Den samlede Strategi for læring, offentliggøres på hjemmesiden. Forældrene kan følge arbejdet med strategi for læring for de enkelte stuer/grupper, dels på børneintra og dels ved dialog med medarbejderne i afdelingerne. 6 af 22

7 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed og konflikthåndtering Børn i dagtilbud opnår færdigheder Sprog: Fokus: sproglige færdigheder Natur og udemiljø som læringsarena for børnene Udeliv og Sundhed: Fokus: Frit fokus Forældre er en ressource og tager medansvar Forældresamarbejde: Fokus: Medskaber af relationer børnene i mellem. Hvilket tema arbejdes der med: Sammenhæng Beskriv kort hvordan dette fokus aktuelt giver mening for Jeres pædagogiske hverdag. Mål Hvordan skaber dette fokus mulighed for øget oplevelse af trivsel, mestring og læring for børnene? Hvordan skal børnene opleve/mærke det? Delmål Beskriv Jeres delmål: Tiltag i et inkluderende læringsmiljø Hvilke tiltag igangsætter I for/med børnene? Beskriv hvordan jeres tiltag tager højde for børn i udsatte positioner Hvem er ansvarlig for udførelsen? Tidsplan Hvilke tiltag igangsætter I for/med forældrene? Hvem er ansvarlig for udførelsen? Tidsplan. Konkret pædagogisk praksis 7 af 22

8 Tegn Hvordan er sammenhængen mellem jeres mål og det, I reelt ser? Beskriv tegnene for hhv. børn, personale og forældre. Evaluering og dokumentation på temaet Børn herunder børn i udsatte positioner Hvordan vil I lave løbende evalueringer undervejs i forløbet, og hvem er ansvarlig? (Hvordan sikrer I, at I er på rette vej) Hvilke metoder vil I anvende til at evaluere og dokumentere jeres mål. (Video, strukturerede observationer, praksisfortællinger, optællinger) Se nedenstående skemaer. Evaluering på hhv. delmålene og mål hvad så I, hvad skete der? Hvordan inddrages forældrene i evalueringen (spørgeskemaer, interviews el.?) Personale Forældre 8 af 22

9 Evaluering: Voksenperspektiv: Hjælpespørgsmål: Holdt vi de aftaler vi havde lavet med hinanden? Hvordan udfyldte vi vores roller og ansvar? Hvordan lykkedes de fællesskaber/grupperinger vi havde lavet med børnene? Hvordan lykkedes de tiltag vi har afprøvet? Hvad betyder det for vores fremtidige arbejde? Hvad vil vi ændre på? Hvordan vil vi ændre det? Hvordan stimulerede I via jeres tiltag inkluderende aktiviteter? Andre ting vi har fået øje på? Hvad har I først og fremmest fået ud af evalueringen? 9 af 22

10 Evaluering: Børneperspektiv: Hjælpespørgsmål: Hvordan blev børnene bragt i situationer der fremmede deres trivsel? Hvordan vil vi fastholde det? Hvordan blev børnene bragt i situationer der fremmede deres mestring og læring? Hvordan vil vi fastholde det? Hvordan fik børnene nye muligheder som de ikke havde før? Hvordan vil vi arbejde videre med at skabe de muligheder for børnene? Hvordan var børnene forberedt på tiltagene/aktiviteten? Kendte børnene deres roller og ansvar og hvordan kom det til udtryk? Hvordan blev børnenes adfærd ændret ved jeres tiltag? Hvordan stimulerede jeres tiltag børnenes selvværd og sociale kompetencer? Har i inddraget børnene i evalueringen af jeres tiltag? Hvordan? F.eks. gennem: børneinterview: Hvad var det sjoveste/bedste? Hvad har du lært? 10 af 22

11 Hvad kunne du også have gjort? Har du fået nye venner? Tegninger? Daginstitution Torsted Daginstitution Torsted består af 4 afdelinger. Vi har en grundnormering på 320 børnehavebørn og 67 vuggestuebørn fordelt på 4 afdelinger: Malurt med 13 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn, Sirius med 27 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn, Neptun med 27 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn og Østerhåb med plads til 120 børnehavebørn. Vores Strategi for læring vil afspejle et udsnit af vores arbejde og ikke rumme alt hvad vi laver. Den er et aktivt værktøj til udvikling af vores pædagogiske arbejdsmetoder. Et værktøj hvor SMTTE modellen bliver brugt som standartmodel i alle temaer. Metoderne og den pædagogiske handlingspraksis er konkrete og afspejler så vidt muligt hverdagens rutiner. I arbejdes der med temaer der er besluttet i pædagogisk team. Grupperne/teams ne beslutter hvordan og hvornår, hvert læringsmål passer ind i børnegruppens udviklingsniveau, planlægning, årstidsrytme mm. Der arbejdes typisk med flere læringsmål på en gang. Der udarbejdes undervejs evaluering for hvert læringsmål til brug i teamene. Formålet er, at have fokus på hvad der virker, og hvad vi herigennem er lykkedes med, og hvad der ikke virker, og vi derfor skal holde op med eller ændre på. Al materialet bliver lagt på børneintra i samlemappen Strategi for læring. Det værdigrundlag vores arbejder bygger på: Daginstitution Torsteds værdigrundlag er funderet i Horsens kommunes værdier som består af fire overordnede værdier: Helhed: Horsens kommune: Vi vil arbejde helhedsorienteret og tværgående og fremstå som én enhed. Vi vil, som kommunal virksomhed, udvise forståelse og ansvarlighed overfor hinanden og det øvrige lokalsamfund. Daginstitution Torsted: Vi samarbejder Vi er innovative 11 af 22

12 Vi viser holdånd og opnår resultater sammen Vi skaber sammen en god arbejdsplads Vi passer på hinanden Vi planlægger i helheder Vi prioriterer og kvalificerer opgaver Vi har forståelse for hinandens virke og ser sammenhængene Vi tager fælles ansvar for løsning af Daginstitution Torsteds opgaver Vi er en loyal del af Horsens kommune Resultat: Horsens kommune: Vi vil arbejde resultatorienteret og effektivt for at videreudvikle en handlekraftig og økonomisk sund kommune og for at sikre et højt serviceniveau. Daginstitution Torsted: Livsglæde Livsglæde som samspillet mellem: Det rare liv, at man har tryghed, det engagerede liv, at man oplever fordybelse eller flow, og det meningsfulde liv, at man betyder noget for andre. Følelsen af at lykkes ved, at få mulighed for og lyst til at realisere sine potentialer og indgå i udviklende og forpligtende fællesskaber Respekt: Horsens kommune: Vi vil møde borgere, virksomheder, samarbejdspartnere og kolleger med respekt og åbenhed og vil sikre troværdighed i alle handlinger. Daginstitution Torsted: Vi værdsætter hinanden Vi forholder os til og reflekterer på hinandens forskellige fagligheder og kompetencer Vi bakker hinanden op Vi udviser ansvarlighed over hinanden Vi er hjælpsomme og imødekommende Vi er lydhøre Vi funderer vores samarbejde på gensidig tillid og åbenhed Vi udviser tolerance Vi værdsætter mangfoldighed Vi siger goddag og farvel 12 af 22

13 Kvalitet: Horsens kommune: Vi vil levere ydelser af højest mulig kvalitet og god service gennem professionelt arbejde og kompetent kommunikation. Daginstitution Torsted: En anerkendende tilgang: Se definition i næste afsnit En lærende tilgang: Se beskrivelsen Kommunikation Vi skaber fælles forståelse gennem information og dialog Vi har klare mål Vi holder os informerede Vi giver og modtager feedback Vi udnytter hinandens viden og skaber fundament for videndeling Vi lærer af vores fejl og af det, vi er gode til Vi vil sikre kommunikation, der skaber forståelse, medindflydelse og tillid Vi er gæstfrie Omsorg: Vi møder hinanden med empati og engagement. Vi tilstræber at alle bliver set, hørt, og føler sig forstået. Fysiske rammer: Vi sikrer inspirerende og smukke rammer hvor der skabes rum i rummene Udvikling At vi tænker i muligheder og ressourcer med fokus på det vi ønsker, med de muligheder vi har. At vi er aktive medskabere af udviklingen på børneområdet Definition af Anerkendelse Er en væremåde og en tilstand, som lykkes i momenter, det er ikke en metode. Er en grundlæggende holdning til en anden person, der bygger på et ligeværdigt møde. Betyder at vi møder børnene ligeværdigt og som mennesker, der er unikke og har en værdi i sig selv Omhandler bl.a. at vi giver barnet/en anden person ret til at have sin egen oplevelse, Jeg giver dig retten til at have dine egne erfaringer og oplevelser. Jeg behøver ikke godtage dem som rigtige, men jeg er villig til at lade dig have dit syn (citat). Omhandler at have positive forventninger til barnet. Er med til at styrke det enkelte barns identitet. Gennem anerkendende relationer kan barnet føle sig set, hørt og forstået. Medarbejderens rolle Vi ønsker, at skabe anerkendende relationer til børnene i hverdagen, og derfor er det vigtigt, at vi i personalegruppen er bevidste om vores egen voksen-rolle i institutionen. At vi påtager os voksenansvaret. 13 af 22

14 Vi ønsker, at være tydelige voksne, der er i stand til at sætte grænser for os selv, at tage ansvar for os selv, og være troværdige i vores handlinger. At vi er empatiske og lyttende overfor børnene, og respekterer dem som betydningsfulde i fællesskabet. At vi kan fungere som rollemodeller for børnene, og være kompetente til at indgå i anerkendende relationer med børnene og andre voksne i hverdagen. I daginstitutionerne vil der typisk være følgende læringsrum: Aktiviteter der er voksenstyrede med fokus på processerne: fx samling, ture ud af huset, tema og emneperioder, fælleslege m.m. Hverdagsrutiner: fx spisning, garderobe, modtagelse af børn, sovebørn, badeværelsesrutiner m.m. Børnekulturen i huset: fx børns egne lege, undersøgelser, afprøvninger m.m. Pædagogisk tilgang Inklusion Fra moderne læringsteori ved vi, at deltagelse i leg, samvær og aktiviteter er afgørende for udvikling og læring. Med fokus på barnets ressourcer og handlekompetencer, og ved vejledt deltagelse, vil vi sikre at der i den pædagogiske praksis skabes muligheder og fjernes barrierer for børns deltagelse i fællesskaber, herunder leg, samvær og aktiviteter. Alle pædagoger, medhjælpere og dagplejere har i løbet af taget uddannelse i social inklusion. De professionelle er rollemodeller for børnene. De professionelle har kompetencer, så de kan give børnene udfordringer afstemt til deres alderstrin og handlekompetencer. De organiserer sig, så hver enkelt bruger sin faglighed og sikrer trivsel og udviklings/læringsforløb for børnene. Ressource syn Den seneste dagtilbudsforskning, og den nyeste udviklingspsykologi viser et gennemgående resultat. Det er grundlæggende for børns udvikling af en positiv identitet med selvværd og selvtillid samt udvikling af empati og forståelse for andre, at de mødes med et ressourcesyn. Det betyder, at de professionelle voksne der er omkring barnet, møder barnet anerkendende og arbejder bevidst på, at møde barnet på dets hensigter. At de professionelle er opmærksomme på konteksten, og kommunikationen med og om de enkelte børn. At vi gennem historiefortællingen er med til at skabe virkeligheden. Børns relationer Fra Bente Jensens forskning ved vi, at en pædagogisk praksis med fokus på barnets ressourcer og potentialer er det, der skal til for at gøre en forskel. Fra Pernille Hvid, Bent Madsen m.fl. ved vi, at det vigtigste set fra et børneperspektiv handler om, at føle sig som en del af fællesskabet. Derfor er det vigtigt, at det pædagogiske personale skaber rammer for børnenes relationer i differentierede fællesskaber. Legen som læringsrum Vi har stor respekt for, at legen er barnets dominerende virksomhed. 14 af 22

15 Den pædagogiske opgave i forhold til børns leg handler især om at værne om børns muligheder og betingelser for at lege, tilbyde inspiration og støtte når der er brug for det, og være bevidste om, at tilbyde et inspirerende og udfordrende fysisk, psykisk og æstetisk legemiljø. Samarbejdet med forældrene Nyere forskning (Sir Edward Melhuish) viser at forældrene har signifikant betydning for børns læring. Vi vægter derfor samarbejdet med forældrene højt, og vi inddrager dem som aktive samarbejdspartnere i forhold til børnenes trivsel, udvikling og læring. Vi arbejder med forståelse for, og accept af, at alle børn er noget særligt, og at vi alle har et ansvar for fællesskabets børn. Der arbejdes lokalt med inddragelse af forældre i forhold til læring. Sammenhæng i barnets liv Alle skal opleve en faglig og kvalitativ kontinuitet og sammenhæng i de kommunale tilbud, fra sundhedsplejen til dagtilbud og skole. I et samarbejde sikrer vi gode overgange for børnene. Det er beskrevet lokalt i hvert enkelt distrikt, hvordan man arbejder med gode overgange. Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. Hvert dagtilbud skal beskrive deres læringsgrundlag indeholdende: En klar pædagogisk målsætning Beskrivelse af en pædagogisk praksis, der er målsat, reflekteret og veltilrettelagt En aktiv pædagogisk læreplan, som er dynamisk og meningsgivende En evalueringskultur, der bygger på systematik og på at skabe udvikling af den pædagogiske praksis. Definition af læring: Læring kan defineres som en proces, der resulterer i adfærds-, holdnings- eller værdiændring i et menneske. (Hermansen 1996). Dvs. børn har lært noget, når de kan noget, de ikke kunne tidligere, når de har fået ny viden, eller når de har fået flere handlemuligheder, og kan forstå deres verden på nye måder. Læring kan foregå på mange måder, fx gennem leg, gennem selv at erfare, gennem oplevelser, ved tilfældigheder, gennem samtale med andre, gennem deltagelse i det almindelige hverdagsliv og gennem at blive undervist. Forudsætningen for at der kan foregå læring er, at barnet trives. 3 forhold der har betydning for læring: (iflg. Steen Larsen, den ultimative formel 1998.) o Man skal selv være aktiv, man lærer noget, når man arbejder selv. o Man lærer noget, når man er engageret og følelsesmæssig optaget af noget. 15 af 22

16 o Det, der skal læres, skal være tilpasset til det, som man kan i forvejen. 3 forhold der har betydning for læring: (iflg. Steen Larsen, den ultimative formel 1998.) Barnets skal være aktiv, fordi man lærer noget, når man arbejder selv. Fra passiv til aktiv læring (Bente Jensen). Barnet lærer noget, når det er engageret og følelsesmæssig optaget af noget. Barnet befinder sig i en flow-tilstand (Hans Henrik Knoop) Det, der skal læres, skal være tilpasset til det, som barnet kan i forvejen. NUZO(Vygotsky) I dagtilbuddet, vil der typisk være følgende læringsmiljø: Planlagte pædagogiske aktiviteter; fx samling, ture ud af huset, tema og emneperioder, fælleslege m.m. Hverdagsrutiner; fx spisning, garderobe, modtagelse af børn, sovebørn, badeværelsesrutiner m.m. Børnekulturen i det enkelte dagtilbud, fx børns egne lege, sprogbrug m.m. Det faglige personales rolle i en læreproces er: At tilrettelægge positive læreprocesser på et reflekteret, videns- og evidensbaseret grundlag. At være lyttende, afventende og positive i barn/voksenrelationen. At anvende et ressourcesyn med den hensigt at hjælpe børnene til at positionere sig i fællesskaberne. At eksperimentere. At gå i børnenes fodspor ved at fange det, der optager børnene og herigennem gøre dem foretagsomme og nysgerrige. Kan følge børnenes spor. At være bevidste om arbejdet med læringsrummet, at læring foregår igennem leg og i samspillet, at læring foregår, når de voksne læringsmæssigt går foran, går ved siden af, går bagved barnet. At guide og bekræfte børnenes handlinger, er anerkendende og skubber på i nærmeste udviklingszone (NUZO). Forældrebestyrelsens beslutninger for særlige fokusområder : Forældrebestyrelsen har ønsket at der er særlig fokus på De fokusområder der er politisk besluttet, samt de områder forældrebestyrelsen ønsker fokus på, inddrages generelt i det pædagogiske arbejde. 16 af 22

17 Læreplanstemaerne jf. dagtilbudsloven, inddrages generelt i det pædagogiske arbejde. Barnets alsidige personlige udvikling og hvordan vi vil arbejde med det Definition Barnet er på vej til at udvikle en identitet: hvem er jeg og hvad kan jeg?. Barnet undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske, det er. Barnets personlighed kommer til udtryk bl.a. når det handler i forskellige sammenhænge. Barnet øver sig i at forstå sig selv, søger anerkendelse og spejler sig i omgivelserne og ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke kan lide. Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid. Viden, fantasi, kreativitet og initiativ. Kompetence til at forstå og håndtere følelser, både egne og andres Sammenhæng Det er vigtigt at have et højt selvværd, dette gør at børnene vil sig selv og andre. Det kræver, at det enkelte barn føler sig set, hørt og forstået. Ved at styrke børnenes selvtillid støtter vi børnene i, at turde prøve nye udfordringer der svarer til deres nærmeste udviklingszone, og derved drager de erfaringer der gør det muligt at mestre nye udfordringer. For at begå sig, er det vigtigt, at have en robusthed til at sige til og fra, samt møde og tackle nye udfordringer. Eksempler på tiltag/anbefalinger Vi vil hjælpe børnene til at indgå i relationer, ved at tage udgangspunkt i hverdagsrutiner og fællesaktiviteter. Vi vil ud fra principperne om anerkendende pædagogik møde børnene med respekt, og stræbe efter at optræde som gode rollemodeller for børnene i dagligdagen. Vi vil arbejde med vejledt deltagelse. Det vil vi gøre gennem hverdagspraksis f.eks. ud fra planlagte aktiviteter, leg og dagligdagens rutiner. Vi vil være anerkendende i samværet med børnene. Vi kan bruge forskellige metoder bl.a. trin for trin, NUZO, pædagogisk bagdør (se endvidere i bogen 40 veje til bedre trivsel for børn i dagtilbud, DCUM/Dansk Center for Undervisningsmiljø en metodehåndbog.) Vi vil tage barnets perspektiv og hjælpe med at italesætte dets følelser og behov. Vi vil arbejde ud fra et ressourcesyn og fortælle den gode historie om og til barnet. Vi vil være nærværende og fordybe os sammen med børnene og give dem ro og opmærksomhed. Vi vil tale positivt om både børn og voksne og opfordre forældrene til at gøre det samme. 17 af 22

18 Social udvikling og hvordan vi vil arbejde med det Definition Barnet øver sig i sociale kompetencer som samarbejde/samspil, at indgå i relationer og at løse konflikter, når barnet snakker og leger med andre børn og voksne. I fællesskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og lærer at tage og få et socialt ansvar. Barnet benytter sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer udvikles, når barnet kan spejle sig i andre, efterligne andre og modtage og give respons i meningsfulde og inkluderende fællesskaber. Mål: De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At møde andre anerkendende og respektfuldt. At udvikle kompetencer til at indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber. At udvikler kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber. Sammenhæng: De sociale kompetencer har indflydelse på den måde børnene møder omverdenen på, og den måde omverdenen møder børnene. Det er ligeledes afgørende at børnene har en oplevelse af, at de selv og alle andre børn i institutionen er en del af et fællesskab stort eller lille. Vi tror på, at man udvikler sig i og igennem relation og spejling i andre. Det er vigtigt, at børnene samarbejder og dermed øver sig i at udvise tolerance og respekt overfor hinanden. Eksempler på tiltag/anbefalinger: Vi vil arbejde med differentierede fællesskaber med udgangspunkt i børnenes nærmeste udviklingszone. Vi vil gøre det ved at strukturere og organisere processerne så børnene får optimal læring og mestring i de grupper, de indgår i. Vi vil opmuntre til hjælpsomhed blandt børnene. Vi vil gøre det ved at opfordre børnene til at hjælpe hinanden fx via hjælpevenner, garderobevenner mm. Og omkring vores hverdagsrutiner fx dække bord sammen og aktiviteter hvor de skal samarbejde. Vi vil guide børnene i konflikter ved at hjælpe dem med at afkode og sætte ord på egne og andres følelser og give dem plads til at forklare sig (og sine handlinger). Vi vil være undersøgende i forhold til om den pædagogiske praksis skaber unødvendige konflikter. Vi forholder os til, om det kræver ændring af praksis. Vi vil gøre brug af metoden pædagogisk bagdør, således alle har mulighed for at deltage i de strukturerede aktiviteter. Vi vil hjælpe børnene med at indgå i relationer, som kan give mulighed for at der opstår venskaber. Vi vil inddrage forældrene, så de har mulighed for at støtte op om relationerne. Gennem dialog og ved at sætte fokus på det børnene er optagede af, vil vi tale med dem om hverdagen i institutionen, få dem til at sætte ord på det der er godt, og det de gerne vil have anderledes. Vi vil arbejde med organisering, struktur og genkendelighed. Vi vil give hverdagsrutiner tid og opmærksomhed i vores pædagogiske overvejelser. 18 af 22

19 Sprog, og hvordan vi vil arbejde med det Definition Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Barnet tænker og reflektere ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Det meningsfulde sprog er til stede, når barnet også kan bruge sproget til at beskrive en situation hvor fx genstanden er uden for synsvidde. Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle sprog og skriftsproget gennem nærværende kommunikative voksne. At udvikle sprog gennem leg og samvær. At have lyst til og mod på at bruge sproget og skriftsproget kreativt og eksperimenterende i dialogen og kontakten med omverdenen. Sammenhæng Gennem sprogets mangfoldigheder får børnene mulighed for at gøre sig forståelige og blive forstået. Selvværd og selvtillid styrkes i takt med at sproget mestres. Sproget og de mange andre udtryksformer styrker barnets mulighed for at begå sig i sociale sammenhænge, indgå i fællesskabet og skabe relationer. Sproget styrker børnenes forståelse af sig selv og omverdenen. Eksempler på tiltag/anbefalinger De voksne sætter ord på det de gør, og hjælper børnene til at finde de ord de evt. mangler, bruger voksensproget. De voksne taler med børnene og er opmærksom på den gode udviklende dialog Rim og remser Dialogisk læsning Bruger skriftsprog på det der giver mening, navn på stol og kasser mm. Arbejde med fortællebrikker Sange og sanglege med fagter Arbejde i differentierede sproggrupper Støtte børnene i at samtale Styrke ordforrådet ved at bruge nuancer og synonymer i sproget Sproglæringskuffert med bog og rekvisitter. Støtte børnene i at skrive fortællinger. Spille skuespil, stå frem i grupper. Inddrage forældrene så meget som muligt, lytte til hvad de gør derhjemme, og støtte dem der, hvor de har behov for vejledning. Fx ordkort, bøger og spil til hjemlån. Være bevidste om den voksnes placering, så det er børnene, der er i fokus, i aktiviteter, ved spisning og når det i øvrigt er muligt, Bruge materialet læseleg Anvende vores lokale sproghandleplan som inspiration. 19 af 22

20 Krop og bevægelse og hvordan vi vil arbejde med det Definition Kroppens motorik og sanser støtter barnets muligheder for at tilegne sig erfaringer, viden og kommunikation. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Vi lærer gennem kroppen. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen. At videreudvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter. At have fokus på fysisk sundhed, hygiejne og bevægelse. Sammenhæng Det der er sanset gennem kroppen lagres og glemmes ikke. Børnene skal og kan selv, hver gang børnene gør noget selv får de en succesoplevelse. Fysisk aktivitet gør læring lettere. Når børnene indgår i bevægelseslege, oplever de sig som en del af et fællesskab. Det at bevæge sig giver energi og overskud, større mulighed for trivsel og herigennem indlæring. Igennem at være fysisk aktive får børnene en god kropsforståelse. Eksempler på tiltag/anbefalinger Tilrettelægge læringsmiljøer og muligheder for børnene der sikrer at de kan udfolde sig kropsligt i mange sammenhænge i hverdagen. Guide og støtte børns kropslige udfoldelser ude og inde Planlægge fysiske aktiviteter ude og inde i egne lokaler og ved brug af bl.a. de faciliteter vi har i de forskellige afdelinger og i lokalområdet. Arbejde med fokus på sundhed, tale om sund mad ved måltiderne mm. Arbejde med kroppen og kroppens funktioner. Arbejde med at udforske og undersøge nærmiljøet gennem kropslig formåen. Dagligt lege bevægelseslege fx på ture, legepladsen, ved samling. Introducere og lege månedens leg. Være gode rollemodeller som bruger rummet omkring os, er nærværende, og som møder børnene hvor de er og følge deres spor Tilstræbe, at alle oplever fællesskabsfølelse. Dette udvikler deres selvværd, selvfølelse, sociale- og sproglige kompetencer og sansebearbejdning. 20 af 22

21 Natur og naturfænomener og hvordan vi vil arbejde med det Definition Når barnet færdes ude i naturen får det mange muligheder at lege, fordybe sig og eksperimentere. Naturen er en oplagt ramme om udforskning af elementerne ild, vand, jord og luft og giver mange muligheder for at stimulere barnets kropslige udfordringer, dets sanser og pirre dets nysgerrighed. Barnet oplever de skiftende årstider og lærer om dyr og planter. Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikler glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen. At være nysgerrige på og få læring om livsforhold i naturen. At opnå selvtillid og koncentrationsevne. At udvikler respekt for naturen. Sammenhæng Stort set alle aktiviteter kan foregå i uderummet. Uderummet og naturen byder på unikke muligheder for at kunne fordybe sig og eksperimentere. Sanser og krop stimuleres, og der kan eksperimenteres med både krop, sjæl og sanser, på rigtig mange måder i uderummet. Vi er medansvarlige for, at børnene tilegner sig respekt for og viden om naturen og miljøet. Eksempler på tiltag/anbefalinger Vi vil arbejde med at skabe læringsmiljøer ude og inde så børn kan udforske og undersøge naturen Vi vil arbejde med årstiderne Vi vil eksperimentere med naturens materialer Vi vil undersøge livet i naturen Vi vil arbejde med ture ud af huset, og på legepladsen i både store og små grupper. Vi vil understøtte børnenes nysgerrighed efter at forstå og undersøge naturen, finde insekter, lytte til fuglestemmer m.m. Vi vil snakke om hvad vi finder, ser, hører, lugter, mærker og kan smage på i naturen. Vi vil følge børnenes spor for herved at gøre dem nysgerrige og motiverede. Eventuelt at fortsætte med nærmere fordybelse og undersøgelse (via opslagsbøger og internet). Vi vil være bevidste om vores egen rolle (foran, ved siden af, bagved). Samtidig vil vi fokusere på spontan eller planlagt videndeling. Viden kan besiddes på forhånd, men kan også erhverves sammen med børnene. Vi vil have det sjovt, og på den måde fremme børnenes glæde ved naturen. Vi vil være positive overfor oplevelser i uderummet. Uanset vind og vejr. Vi vil have og tage tid til at udforske og eksperimentere. Vi vil fungere som rollemodeller, og udvise interesse og nysgerrighed i uderummet. Både verbalt og kropsligt. 21 af 22

22 Kulturelle udtryksformer og hvordan vi vil arbejde med det Definition Børnene skaber ofte deres egen kultur i fællesskabet med andre børn fx med rytmisk lyd, pjat, lege, sange, tegninger, rim og remser, gåder og vittigheder. Børn leger med lyde og bevægelser på forskellige måder. Børnene hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som fx hvordan er man venner og uvenner? eller hvad er rigtigt og forkert?. Når børn møder voksenkulturer fx kunst, musik eller teater udvikles og inspireres børnene Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At børnene eksperimenterer med, øver sig i og afprøver enkeltvis og i grupper, et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer. At udvikle respekt og forståelse for forskelligheder, for mangfoldighederne i levevis og familieformer. Sammenhæng For at opleve glæden ved kultur, skal børnene præsenteres for et bredt udbud. Gennem traditioner får børnene en forståelse for det samfund de er en del af. De normer og spilleregler børnene præsenteres for, er med til at danne dem, at inkludere dem og støtte deres muligheder i livet. Eksempler på tiltag/anbefalinger Vi vil lære børnene vores lands traditioner, ved at fortælle dem om hvorfor vi fejrer fastelavn, jul, påske, skabe betydningsfulde traditioner i deres dagligdag hos os, m.m. Vi vil lære børnene om andre kulturer ved at have fokus på forskellige traditioner, mad, flag m.m. Vi vil tilbyde børnene adgang til PC og andre digitale medier Vi vil tilbyde børnene pædagogiske aktiviteter, hvor de får kendskab til mange forskellige materialer: ler, papir, stof, udklædning, maling m.m. Vi vil have fokus på, hvor vi hænger billeder og anden inspiration for børnene, det skal være for børnene. Vi vil have fokus på det æstetiske børnemiljø. Vi vil lave musik, teater, kunstudstillinger og andre tiltag der kan fremme børns muligheder for udtryksformer Vi vil lave aktiviteter der understøtter samarbejde mellem børn fx fælles maleri, billeder hvor alle kan byde ind med noget til det fælles Støtte børnene i selvskabende æstetiske læreprocesser. 22 af 22