BRODERLOGE NR. 39 SCT. KJELD VIBORG I.O.O.F. AF DANMARK MATHIASGADE VIBORG OKTOBER 2012 LG

Transkript

1 BRODERLOGE NR. 39 SCT. KJELD VIBORG I.O.O.F. AF DANMARK LG MATHIASGADE VIBORG OKTOBER 2012

2 BRODERLOGE NR. 39 SCT. KJELD VIBORG I.O.O.F. AF DANMARK

3 FORORD I anledning af broderloge nr. 39 Sct. Kjelds 100 års stiftelsesdag udgives dette jubilæumsskrift. Dette er blevet til, dels ved citater fra festskrift udgivet i anledning af logens instituering 1912, der er fotografisk gengivet ved logens 50 års stiftelsesfest (forfatter ukendt) og jubilæumsskrift fra 1987, redigeret af broder eksstorrepræsentant Viggo Hedegaard, og dels ved gennemlæsning af logens forhandlingsprotokoller og gennemgang af logens arkiver. Jubilæumsskriftet er samtidig en beretning om broderloge nr. 39, Sct. Kjelds historie. Måtte de første 100 år af broderloge nr. 39, Sct. Kjelds historie stå som et lysende eksempel for de brødre, der kommer efter, at ene kan vi så lidt, men står vi sammen kan vi alt. LOGEBYGNINGEN i VIBORG Anders Gandrup Redaktionsudvalget, Viborg 2012 Lars Gylling

4 Indholdsfortegnelse Odd Fellow Ordenen... 1 Thomas Wildey... 2 Helgenen Sct. Kjeld... 3 Ordenslivet i Viborg før års jubilæumsskrift Logens stiftelsesdag Byggeforeningen "Sct. Kjeld" Logen i dag Logens embedsmænd Kirkekoncerter Logens enkeudvalg Club Logens "Blå bog" Logens matrikel Logens overmestre Logens storrepræsentanter Logens fribrev Andre loger og lejre i distrikt Forskellige rekvisitter... 44

5 Odd Fellow Ordenen: I.O.O.F. betyder The Independent Order of Odd Fellows (Den uafhængige orden af Odd Fellows). Det engelske ord Odd har mange betydninger, og Ordenen er så gammel, at man ikke med sikkerhed kan fastslå den egentlige betydning af forbindelsen: Odd Fellow. Filologerne er dog enige om, at oversættelserne snurrige, mærkelige, underlige, anderledes fyre såvel som en lang række andre, mere eller mindre sandsynlige oversættelser, er ukorrekte. Muligvis stammer ordet Odd fra Oath (ed), og da fellow er det samme som det danske ord fælle, vil en rimelig oversættelse kunne være: Edsfæller. Den oprindelige gamle Odd Fellow Orden startede i England, præcist hvornår vides ikke. Oprindelsen er hyldet i fortidens mørke, men forfatteren Daniel Defoe omtaler i første halvdel af det 17. århundrede et selskab af Odd Fellows, og i Gentleman s Magasin fra 1745 tales der om loger af Odd Fellows som et sted, hvor man kan tilbringe behagelige og forfriskende aftener. Man har på et museum i den skotske by Hardwich fundet et - på pergament - udstedt brev til et Odd Fellow selskab. Dette fribrev er dateret 7. maj 1643, og indeholder en antydning af, at selve Ordenen er grundlagt 5. februar Men måske skal man endnu længere tilbage i tiden. Hvornår Ordenen i hine tider begyndte sit virke i England, finder man næppe nogensinde ud af, idet det måske ligger så langt tilbage i tiden, at al kommunikation foregik mand og mand imellem. 1

6 Thomas Wildey Odd Fellow Ordenen, som vi kender den i dag, kan vi takke Thomas Wildey for. Thomas Wildey blev født i London, England den 15. januar 1782, under Georg den III, ved slutningen af revolutionskrigen. I en alder af 5 år kom han i kommuneskole, som han forlod, da han var fjorten, for at lære handelsfaget. Ud fra hans opnåede kundskaber må skolen have været dårlig eller af lav standard. Han fik en lærekontrakt hos en vognfjedersmed, hvor han udstod sin læretid og blev en fremragende svend. Han klarede sig ved at rejse et antal år i mange af Englands byer. Han giftede sig i Senere blev han indviet i Odd Fellow Ordenens loge nr. 17 i London og tjente på bedste måde logen fra det laveste til det højeste embede. Den 30. juli 1817 drog han fra Liverpool til Amerikas Forenede Stater og ankom til Baltimore den 2. september. Den 26. april 1819 stiftede Thomas Wildey sammen med andre Odd Fellows i Amerikas Forenede Stater, nemlig John Welch, John Duncan, John Cheatteam og Richard Ruschwort, "Washington Loge nr. 1". På denne måde stiftedes den første loge i Amerika, og Ordenen, som i dag er kendt som Den uafhængige Odd Fellow Orden, blev derfra udbredt over hele verden. Ordenen har til formål for alle Ordensmedlemmer: Vi befaler eder at besøge de syge, hjælpe de trængende, begrave de døde og opdrage de forældreløse. Sct. Kjeld Om den mand, der gav navn til vor loge, skrives i historiebøgerne: Den salig herrens mand Kjeld var udsprungen af fornem slægt i landsbyen Venning, Ålum sogn, ca. 12 km vest for Randers. Syd for vejen Løvskal-Randers kaldes en mark stadig for "Sct. Kjeld", og øst for marken skal Sct. Kjelds fødegård have ligget. Det er første ejendom på vejen, som fra Venning fører mod godset Fussingø. En gruppe asketræer ved det nævnte jordstykke betegner efter nutidig overlevering i sognet stedet, hvor der tidligere randt en "Sct. Kjelds kilde". Tidsangivelserne i Kjelds levned lader meget tilbage at ønske. Den eneste dato, der anføres, er Kjelds dødsdag onsdag den 27. september Det vides, at Kjeld fødtes under Kong Niels' regering , og det antages, at det var i begyndelsen. Hjemmets velstand var en forudsætning for sønnens studier. Det vides ikke, hvor han modtog sin uddannelse, der afsluttedes med "undervisning i den dobbelte kundskab" - formodentlig ved et universitet. Kjeld blev ordineret af biskop Eskil, som tilskyndede den løfterige unge mand til at blive kannik i Mariaklostrets brodersamfund, og derefter betroede ham omsorgen for katedralskolens disciple. Det skete tidligst i sidste halvdel af 1120'erne, at Kjeld begyndte "det bedre liv" som kannik i Viborg. Som kannik antog Kjeld - efter skik og brug - et nyt kirkeligt navn efter biskop Exuperius i Toulouse, der levede i det femte århundrede, og som var meget godgørende. Et vigtigt led i biskop Eskils bestræbelser for at udbygge domkapitlets virksomhed var Domskolen. Kjeld viste som skolemester sjældne gaver for at forene aktiv tjeneste som opdrager med from meditation og bøn. Begavet med forunderlig nåde udførte han daglig to opgaver: drengenes oplæring og skrivekunsten. Ivrig i disse og andre gode virksomheder opnåede denne Guds fromme tjener efter at have modtaget præsteembedets åg ikke blot at fyldes med åndelige gaver i mange retninger, men også en udstråling i forundelig glans i alle forhold. 2 3

7 4 Den 20. okt led biskop Eskil martyrdøden, mens han læste tidebønnen matutin i Asmild kirke. Til hans efterfølger valgtes den fromme Sven, der da var kirkens provst. Provsteembedet blev over- taget af Villo, og da han døde kort efter, ønskede brødrene den, som de vidste, var brændende i gudfrygtighed, i kærlighed, glimrende i hellighed og strålende i enhver dyd, nemlig Kjeld, valgt som provst. Han vægrede sig så længe, han kunne, men da brødrene vedblivende pressede ham,indvilligede han til sidst i at modtage embedet. Som Domkapitlets provst blev Kjeld biskoppens nærmeste medarbejder ved Domkirkens opførelse. Den var ikke blot bispernes, men i mindst lige så høj grad domkapitlets kirke. Det hændte så, at Viborg hærgedes af en voldsom ildebrand, så at de altfortærende flammer, næsten slog over mod Asmild kirke. Provst Kjeld tog da en af brødrene med sig op i kirketårnet, hvor han knælede i bøn, og hvor han udførte det heldbringende korsets tegn. Herefter dæmpedes flammehavet, ilden blev undertrykt og kirken reddet ved Guds tjeners forbøn. I bogen Sankt Kjeld v/henning Højrup og O.F. Stjernfeldt, der er kilden til denne omtale af Sct. Kjeld, er tillige omtalt en række undergerninger, som Kjeld udførte, og som var med til at danne grundlaget for at han med pave Clemens III velsignelse og biskop Absalons afgørelse ved en storslået kirkefest i Domkirken den 11. juli 1189 blev kanoniseret og ophøjet til helgen. Fra den dag var 11. juli helligdag og hviledag i Viborg Stift indtil reformationen. Sct. Kjelds helgenskrin med hans jordiske rester blev hensat i Domkirken og var iblandt Domkirkens mange relikvier den største. Det berettes, at talrige pilgrimme drog til kirken for at søge styrke ved helgenskrinets underfulde kraft. Ordenslivet i Viborg før 1912 Ved fejringen af broderloge nr. 39 Sct. Kjelds 100 års stiftelsesdag er det naturligt at kaste blikket tilbage over den tid der svandt, og i korte træk at nedskrive broderlogens historie. Den første Odd Fellow broder i Viborg var broder Olwig, der er indviet i juni 1885 i broderloge nr. 14, Sct. Olaf i Århus. Det var på broder Olwigs initiativ, at der i august 1892 blev afholdt et møde her i byen, hvor daværende broder Stor Sire Petrus Beyer i festsalen på Preislers hotel for en indbudt kreds holdt foredrag om vor Orden, dens historie, de pligter, som den pålægger os brødre, og hvorledes vi under logearbejdet søger at opnå, at dens motto "Venskab, Kærlighed og Sandhed" gennemsyrer brødrenes tankesæt og præger deres handlinger. Da dette møde afholdtes, var broder Olwig ikke længere den eneste Odd Fellow broder i Viborg. I 1886 indviedes fabrikant Chr. Nielsen, i broderloge nr. 18, Absalon, og broder Ljunggreen, som i 1886 var indviet i København, kom til Viborg og indgik i 1887 i vor moderloge. Endelig var broder Vilh. Hansen i oktober 1887 indviet i vor moderloge. Endnu eksisterede der ingen forening. Naturligvis var det således, at de 4 brødre søgte hinandens selskab, at de indbyrdes samtalte om Ordenens anliggender og drøftede mulighederne for dens vækst i vor by, men man var dog endnu for få til, at trangen til organisation melder sig. Foreningen stiftedes først i 1897, da brødrene A. Nielsen Gildsig, Raetzel, Marius Christensen og Brems i marts og broder Hornsleth i maj var optagne som brødre af Ordenen. Sit navn fik den vistnok på forslag af broder Hornsleth, efter Jyllands skytshelgen, den gamle Viborg Provst Sct. Kjeld. Foreningen "Sct. Kjeld" var altså nu stiftet, og talte man med de brødre, som var med i dens første leveår, om de gamle dage, ville man snart erfare, at man havde bragt et emne på bane, hvorved der gerne dvæltes, fordi den tid kun havde gode og fornøjelige minder. Hver 14 dage holdt man, på omgang, møde i hinandens hjem. Man havde derfor nøje føling med ordenslivet i logen, hvor foreningen hver logeaften var repræsenteret ved en af sine brødre; man drøftede da hjemme, hvad der var forhandlet i logen, talte om Ordenens og foreningens anliggender og bagefter dyrkede 5

8 man selskabeligheden, spiste i reglen hos hinanden og forkortede tiden i muntert lag. Og glemmes skal det ej heller, at man altid var redebon til at stå hinanden bi, ikke blot med råd, men tit og mangen god gang, efter ofte fattig evne, med dåd. Ofte kan en af de ældre brødre, når han taler om den tid, komme med udtalelser som, at den var foreningens bedste, og vel kan rigtigheden naturligvis omdisputeres, drages i tvivl kan det måske også, om den pågældende ved nøjere eftertanke bogstavelig talt ville stå ved sit ord; men i hvert fald er vist alle enige om, at den måde, hvorpå foreningen således er begyndt sin virksomhed, har sin store betydning for Ordenslivets videre udvikling i Viborg, for tonen mellem os brødre, også mellem de af os, der ikke har været med fra første færd, men som dog har mødt en kreds af brødre, som fra begyndelsen af har været godt og forstående samarbejdede. Selv efter at vi er kommen til at arbejde under større vilkår, har denne grundtone holdt ved, og det er sikkert ikke nogen overdreven påstand, at den ved mere end een lejlighed har haft evne til at skabe forsoning, hvor alvorlige forviklinger truede. En af de Randers brødre, som fra første færd har stået foreningen meget nær, er broder eksmester Josephsen i Randers. Han, som på den tid var logens overmester, var altid til rådighed, når man søgte hans råd og vejledning, og mellem ham og de dengang ældre brødre af "Sct. Kjeld" har der dengang bestået et varmt og ubrydeligt venskab. Og som noget ganske selvfølgeligt var broder eksmester Josephsen, også for de yngre brødre, der efterhånden lærte ham at kende og mødtes med hans djærve og hjertelige væsen, kommet til at stå som en god ven, hvem de trygt kunne henvende sig til med foreningens anliggender, og noget af væsentlig betydning for foreningen kunne ikke ske udenom broder eksmester Josephsen, der, derom følte de sig alle overbeviste, på sin side har omfattet foreningslivet med aldrig svigtende interesse og sikkert ikke er den af brødrene i broderloge nr. 18 Absalon, som mindst har glædet sig til institueringen af broderloge nr. 39, Sct. Kjeld. Af disse ældre brødre er det brødrene Brems, Gildsig, Hansen, Hornsleth og Ljunggreen som i forening med broder Reisz ansøgte om fribrev for vor loge, og således er dens stiftere. I de påfølgende år indviedes broder Bentsen og broder Juul i januar 1899, broder Friis i maj 1900 og broder Schmidt i november samme år. Endelig indtræder i foreningen tre brødre i Ans, brødrene R.Madsen og Rasmussen indviet januar 1912 og broder Christensen indviet i april samme år. Omtrent ved denne tid ophører møderne i brødrenes hjem. Foreningens medlemmer var nu, syntes de, blevne for mange til, at den hidtil bestående form for sammenkomster kan opretholdes, og man er nu nået til en periode i dens liv, hvor den arbejder under ikke synderlige hyggelige og ret omskiftende forhold. I nogle år har foreningen lokaler for sine møder, der afholdtes med 14 dages mellemrum, snart på det ene, snart på det andet hotel, og det tør sikkert uden overdrivelse siges, at det er et godt bevis på den samlende evne i vor Ordens idé, når den har kunnet holde foreningen oppe og samle brødrene til møder selv under de uheldige ydre forhold, hvorunder man arbejdede. I 1903 beslutter foreningen sig for at henvende sig til broder Stor Sire Beyer om på ny at holde foredrag om Ordenens ledende principper for en indbudt kreds, og altid lydhør for sådanne anmodninger som broder Stor Sire har været, holdt han i foråret 1903 et foredrag på Preislers Hotel. Kort efter dette foredrag anmodede broder Reisz og broder Christensen, som gennem en årrække har været embedsmænd i foreningen, og som er designerede som henholdsvis Overmester og Undermester i den vordende loge, om optagelse i Ordenen. I 1904 blev broder Støttrup og i 1905 broder Valentin og broder Dahl indviede i Ordenen. Og da i brødre, nemlig Th.Bentsen, Bømler, Jacobi og Kjærulff indviedes i Ordenen, er det med ét blevet ganske nødvendigt at finde andre mere rummelige og hyggelige forhold at arbejde under. Foreningen lejer da det lokale, i hvilket den, indtil den kunne flytte ind i sin egen bygning, har holdt til huse. Med det samme, de tog en beslutning herom, stod de straks ansigt til ansigt med en realitet, de hidtil ikke havde haft anledning til at tage i betragtning, men som de gennem de siden da forløbne år, og da i særdeleshed i den sidste tid, har lært at arbejde med og, som måske nogle ville sige, ringeagte. De manglede kort sagt penge til at købe de nødvendige møbler. Der blev nedsat et udvalg, hvis hverv det blev at finde på råd, og da det havde talt frem og tilbage om tingene en tid, var 6 7

9 det vist broder Bømler, som fandt på, at de jo kunne skrive til "Absalon" logen derom. De var ikke klare over, hvorledes de dernede ville tage sagen, men det kunne jo da ikke gå dem værre, end at de fik nej. Og sagen blev behandlet straks, og der gik kun ganske kort tid, før de havde 300 kr, som med det lidt de selv havde, strakte til, at blive møbleret efter omstændighederne rigtig hyggeligt. Senere lærte de, nedenfor skal det senere omtales, endnu mere udførligt, at det forsåvidt var den naturligste ting i verden, udvalget havde gjort, som foreningen "Sct. Kjeld" aldrig nogensinde forgæves havde henvendt sig til deres gamle loge, og at det resultat, de opnåede af deres henvendelser, som oftest har oversteget i ikke ringe grad, hvad de havde håbet på at opnå. Denne den første håndsrækning til foreningen som sådan, givet som den blev af et godt broderligt sindelag, var for dem et uomstødeligt bevis på, hvorledes man dernede følte en varm interesse for det voksende ordensliv i Viborg. Vel var det beskedne forhold, hvorunder foreningen nu kom til at arbejde, men de følte alle, hvorledes de med eget lokale var nået et langt stykke frem ad vejen, og den interesse, som besjælede brødrene for, at deres foreningslokale skulle blive så hyggeligt som muligt, er vel værd at mindes. Det ville være uretfærdigt i denne forbindelse at lade uomtalt den interesse, som broder V. Hansen og hans hustru i de forløbne år har vist foreningen. Altid har der i det gamle lokale været netop så hyggeligt og pænt, som der kun kan blive, når en kvinde, som selv har sans for orden og hygge, tager sig af huset, og når mange af dem fra den henrundne tid bevarer mindet om hyggeligt samvær, skyldes det sikkert ikke mindst den interesse, fru Hansen har udvist for, at der skulle være ordentligt og net i lokalet. I efteråret 1907 blev broder Cortsen og i efteråret 1908 broder Malling indviet i Ordenen, og ved den tid begynder det første arbejde med at danne egen loge. De stifter et lille aktieselskab med det formål for øje at have nogen disponibel kapital, når de skulle til at skille sig ud; de fik ca. 500 kr. tegnet og indbetalt, og selv om de penge også kun blev en dråbe i havet, set i forhold til deres store og bekostelige foretagende, gjorde de dog sin gavn. Det går ofte med en sag således, at når den først tager vækst, så bliver det for alvor, og i de senere år, alt som foreningens brødre fik interessen i stigende grad vakt for at skabe deres egen loge og føje et nyt led til broderkæden, sporedes der også udenfor foreningens rammer en interesse for Ordenen, som bevirkede, at snart én, snart en anden meldte sig med anmodning om optagelse. Vi får 1909 broder Leth Sørensen og broder S. Møller og i 1910 broder Valdemar og broder J. Hansen indviede i Ordenen, og for at møde den interesse for Ordenen, som de følte eksisterede i byen, på den værdigste måde, besluttede de på ny at anmode en af Ordenens højtstående embedsmænd om at holde et foredrag herovre. De bad da broder eksmester Skeel om at komme. Det kan uden overdrivelse siges at de ikke vidste, hvad de gjorde, de anede ikke, hvad de ville få at høre, så lidt som de forudså den opmærksomhed, hvormed broder Skeel blev hørt, da han holdt sit foredrag om Odd Fellow Ordenens mål og midler og i fyndige og dybtfølte ord udviklede Ordenens humane lære og fremstillede, hvorledes vort ordensarbejde søgte at påvirke brødrene til at arbejde hen til, at dens devise med rette kunne skrives over hver ordensbroders færd. Vi føler os også fuldt ud overbeviste om, at fra det foredrag skriver sig en trang blandt adskillige i vor by til at få mere at vide om Ordenen og en lyst til at tage del i dens arbejde, som har givet sig udslag i en stadig voksende tilgang til vor Orden. Og ikke nok med det, men i særdeleshed blandt brødrene selv uddybes interessen for ordensarbejdet. Efter det offentlige møde holdt broder Skeel for brødrene et belærende foredrag om Ordenens symboler og tegn, som var af overordentlig betydning ikke mindst for dem, som stod udenfor det sædvanlige logearbejde, og som hos mere end én vakte tanker af uskattelig værdi. Broder Skeel gav dem mangt et velment råd med hensyn til, hvorledes de skulle bære sig ad, med indretningen af deres nye loge, og hændte det i den kommende tid, at de trængte til besked eller et godt råd om et eller andet, stod det som den selvfølgeligste sag af verden, at så måtte de skrive til broder Skeel derom. De var overbeviste om, at de ikke ville henvende sig forgæves til ham, og de tog heller ikke fejl. De står derfor i dyb taknemmelighed til broder Skeel for, hvad han var for dem. Kort efter broder Skeels foredrag meldte sig til optagelse i Ordenen brødrene Andersen, Iversen, Lauth og Marthinsen som alle blev optaget i 8 9

10 foråret Senere er brødrene Petersen, Schrøder, Nielsen, Laursen, Truelsen, Bergmann og Holger C. Christensen indviet i logen. Samtidig med broder Skeels foredrag, og da de iagttog den interesse, det havde formået at vække, og forudså en betydelig tilgang til Ordenen, fik planerne om at stifte vor egne loge ganske naturligt mere fast form. Og samtidig mødte naturligvis spørgsmålet om, hvorledes vi i fremtiden skulle indrette os. Der var en del af brødrene, som var ængstelige for at vove foreningen ud i et ikke på forhånd overskueligt byggeforetagende. der var andre, som fandt, at eget hus og hjem var en forhåndsbetingelse for den nye loges trivsel og velstand. Der blev nedsat et udvalg, bestående af brødrene Christensen, Brems Dahl, V. Hansen og Støttrup, som kort efter tog på hånden den østlige del af logens nuværende beliggenhed, og som derefter med foreningens sanktion erhvervede ejendommen. Sct.Mathiasgade 16-18, indtil 1911 Der udarbejdedes nu byggeplaner, og byggesagen drøftedes i møde på møde, indtil alt hvad der til da var vedtaget, med et slag kuldkastedes, idet også den vestlige del blev tilbudt og købt og muligheden skabt for at få bygget en loge, netop som de syntes, at den skulle være. Så måtte udvalget omarbejde alle sine planer, og imens gik tiden, og man nåede ind i efteråret 1911, før de kunne begynde, og knap var de kommen igang før vinteren var over dem, og i lang tid til udvalgets og dets energiske formand broder Christensens fortvivlelse lagde hindringer i vejen for enhver fortsættelse. Store dele af huset var udlejede til april flyttedag 1912, men det led hen over sommeren, før huset kunne tages i brug. Men nu står det trods alle genvordigheder, og alle er enige om, at det er en af de smukkeste bygninger, for brødrene er det den smukkeste i hele byen. De var stolte af deres hus, det står på en grund, hvor der som en skam for hele byen lå 2 usle rønner. Det danner nu sammen med de øvrige bygninger, som har rejst sig på hytternes plads, en smuk og værdig indgang til vor gamle by, hvis bedste borgere, vi alle stræber efter at blive, og vi har gjort vort til, at det første indtryk, den fremmede får, skal blive så tiltalende som muligt. De havde da også en grund til at omfatte huset med gode tanker, da det udelukkende er opført af logens brødre. Arkitekt S. Vig Nielsen, som har tegnet det, er den eneste mand udenfor Ordenen, som har haft med bygningen at skaffe. Murerarbejdet er udført af broder Cortsen, broder Bømler var tømrermester, broder Anthony drog omsorg for, at der kom tag over hovedet, broder Hornsleth lagde linoleum på Tegning af Johs. Bæch gulvene og hængt draperier op, broder Marthinsen leverede møblerne, broder Brems installerede lys, og broder Gildsig malede, tapetserede og dekorerede lokalerne på den smukkeste måde. Derudover har adskillige brødre vist deres interesse ved, efter evne, at give logen gaver. Og endelig og ikke mindst havde de anledning til at glæde sig over huset, som det synes også finansielt at ville blive et godt foretagende. Så meget synes de at kunne forudse, at som årene gik, at de på de lempelige vilkår, som de havde opnået, fik afdraget på byggegælden, og ville stå med en ejendom, som ville kunne give et stadigt voksende overskud, således at de turde håbe på, at de økonomiske forhold kunne blive således, at de kunne gøre deres til at virkeliggøre Ordenens skønne tanker. Var der vel hyggeligt i det gamle lokale, var der dog et, de i særlig grad savnede, nemlig lejlighed til at kunne indbyde deres damer som gæster, til at deltage i deres selskabelighed. Af og til, det hændte vel kun sjældent, foranstaltede de en eller anden selskabelighed på et af hotellerne, men den glæde at have sine damer som gæster i eget hus, måtte de savne. De håbede nu, at forholdene ville kunne blive således, at de ofte kunne have den glæde, at deres damer kunne besøge dem, og at de på deres side gerne ville tage del i selskabeligheden. Engang imellem fik de arrangeret helt fornøjelige fællesudflugter med damer til omliggende byer, en enkelt gang havde de indbudt brødrene i nabobyer med deres damer til at komme til Viborg

11 Der gik imidlertid som sagt lange tider hen mellem sådanne sammenkomster, og det uagtet at de efter ethvert sådan møde med brødre i andre byer, var enige om, at det havde været festlige og fornøjelige timer, de havde tilbragt i hinandens selskab. De håbede nu, da de havde fået deres egen loge, at tilrejsende brødre ville erindre sig logeaftenen og ikke, når de kom her til byen, gå forbi. =============== Vi går nu ud af "Absalon" logen, og det skal siges, at alle vi brødre, som er blevne knyttede til den, kun har gode og smukke minder fra vor gamle loge. Den har til enhvertid vist os Viborg brødre en særlig opmærksomhed og imødekommenhed. Og det ikke blot når vi kom tilstede under dens møder, mangen god gang er vi blevne indbudte til festlige sammenkomster, arrangerede af hensyn til vort besøg for at bringe os i kontakt med vor loge, men i ganske særlig grad har foreningslivet og Ordenens vækst i Viborg ligget vor moderloge på sinde, ikke alene fordi der derved skabtes tilgang til "Absalon" logen selv, men navnlig fordi vi her for hver ny ordensbroder, der kom til, kom et skridt længere fremad vejen til at danne vor egen loge. Når det skal siges, at vi kun har godt at tænke tilbage på, gælder det ikke mindst den måde, hvorpå vor udtræden af vor gamle loge har formet sig. Her tænkes ikke alene på den betydelige økonomiske støtte vi har opnået til dannelse af logen, en støtte, der i ikke ringe grad overstiger, hvad ellers er sædvanlig. Og i denne forbindelse vil vi særlig mindes den hjælp, vi under dannelsen af vor loge har haft af broder eksmester Langballe og broder undermester A. L. Nielsen, som ikke blot har arbejdet ihærdigt for at gennemføre, at vi kom til at stå så godt økonomisk som muligt, men også under vort arbejde i det hele har givet os mangt et velment råd. Men i ganske særlig grad ønsker vi, at mindes den smukke og højtidelige måde på hvilken logen, dens embedsmænd og brødre forleden tog afsked med os. Størstedelen af os var efter særlig indbydelse til foreningen komne tilstede, og under højtidelige former og i ord, som havde bud til alle og enhver af os, bød vor gamle loges overmester os logens farvel og dens 12 lykønskning til det foretagende, vi stod i begreb med at påbegynde. Der var sikkert ingen af os, som ikke følte sig dybt grebne, da broder OM Randrup efter afslutning af sin henvendelse til os og sine gode ønsker for vor fremtid påbød logens ceremonimester at føre os Viborg brødre ud af logesalen. Vi Viborg brødre var derefter vor loges gæster under et brødremåltid, hvorunder der herskede den smukkeste stemning, og hvor mange gode og velmente ønsker blev bragt vor fremtid, og hvor vi også på vor side bragte "Absalon" logen vor tak for alt godt, vi skylder den. Der er da ej heller en eneste af "Absalon" logens gamle Viborg brødre, som ikke i dag siger sin gamle loge tak for den tid, han har været broder der, og de snart alvorlige og snart festlige timer, han har tilbragt der sammen med sin gamle loges brødre. Vi stifter så i dag vor egen loge. Vi ved ikke, hvorledes dens fremtid vil blive, vi ved kun, at den ånd, den tone, som der skal være den rådende, den skaber vi selv, og vi har ikke bygget vor loge, fordi vi har rejst dens hus. Vi ville ønske, at det må stå i vor magt at flytte med os og bringe til videre vækst, det broderlighedens tankesæt, som bor til huse i vor moderloge, og som hver gang, vi har set det udfolde sig, har ladet os sige til os selv, at vi er stolte af at være Odd Fellows. Vi ville udtale det håb, og derpå ville vi arbejde, at de 3 forgyldte kædeled ikke skal hænge på vor bygning som et tomt skilt, men at enhver tanke, som bliver tænkt, enhver gerning, som bliver udøvet af vor loges brødre i og udenfor dens mure, må blive tænkt og udøvet i Venskab, Kærlighed og Sandhed. Brødre således være det.. 13

12 Afsnittet, Ordenslivet i Viborg før 1912, er en afskrift af nedennævnte Festskrift, der blev fotografisk reproduceret i anledning af logens 75 års jubilæum i (Det kan mærkes, at teksten hører en svunden tid til.red.) Broder eksstorrepræsentant Viggo Hedegaard skriver i jubilæumsskriftet ved logens 75 års stiftelsesfest følgende: I forbindelse med logens 25 års og 50 års jubilæer, såvel som ved genindvielsen af logen efter ombygningen den 18. november 1972 synes der ikke - jvf. vort arkiv og foranstående festskrift - at være skrevet noget mere om logens forhistorie og indvielsen den 27. oktober Grunden dertil må bl.a. antages at være, at logens første forhandlingsprotokol og skriftlige materiale fra tiden før, omkring og efter institueringen gik tabt ved en ildebrand. (Af hensyn til eftertiden er der dog i logens forhandlingsprotokol fra perioden til indført et resume fra tiden til af daværende sekretær Carl Malling. redaktionen). Ildebranden fandt sted mandag den 8. december 1913 ved 4-tiden om morgenen hos logens første og mangeårige sekretær ( ) manufakturhandler Carl Malling, Sct. Mathiasgade 40-42, Viborg. Broder Malling havde sammen med sin hustru og personalet i anledning af den forestående jul pyntet butiksvinduerne bag hvilke var opbygget en lille scene med et tykt lag vat forestillende sne. Arbejdet havde stået på om aftenen og natten, og hen på morgenstunden gik broder Malling og hustruen til ro i den private lejlighed over butikken, mens personalet lagde sidste hånd på juleudsmykningen. Pludselig hørte broder Malling støj fra butikken. Han ilede til vinduet, og i et spejlbillede fra vinduerne på hotel Phønix, så han, at ilden havde godt fat og bredte sig hastigt i de mange brændbare varer i butikken. Han fik i hast og i sidste øjeblik hustruen og datteren ud fra lejligheden på 1. sal, og i løbet af kort tid var butik, privat lejlighed og hele bygningen en rygende ruinhob. Brandårsagen var, at et net fra en gaslampe faldt ned og antændte vattet. En skriftlig beretning om logens fortid dateret den 14. marts 1956 og signeret af daværende overmester Alfred Thomsen og sekretær Louis 14 15

13 Schaarup bygger på samtaler disse havde med broder Marius Støttrup, mens han lå på sit dødsleje. Broder Marius Støttrup var blandt de 33 brødre, som overførtes fra moderlogen nr. 18 "Absalon" Randers, ved institueringen den 27. oktober Han ville gerne - sin alvorlige sygdom til trods - medvirke til at bevare, hvad der endnu kunne reddes fra forglemmelse om logens fortid. Notaterne fra samtalerne blev til af mange gange, da broder Støttrup var afkræfttet og ikke kunne holde ud til ret meget af gangen, og de er også bevaret i anekdoteform. Af historisk interesse og med henblik på logens 75 års jubilæum rettede jeg (broder Viggo Hedegaard) i januar 1983 henvendelse til broder eksmester Vilhelm Simonsen, loge nr. 18 "Absalon", Randers, som velvilligt dykkede ned i vor moderloges støvede annaler. Og her skal så i det følgende til orientering for nutiden og fremtiden videregives, hvad der fandtes af oplysninger om vor loges fortid. 14. februar 1911: Der foreligger meddelelse om, at et lille udvalg af brødre fra logeforeningen "Sct. Kjeld", Viborg, og brødre fra loge nr. 18 "Absalon" har været samlet til møde og er enedes om, hvordan der skal forholdes ved foreningens overgang til loge. Følgende vedtoges: "Foreningen Sct. Kjeld overtager alle de i foreningen værende brødre og enker efter disse og modtager herfor af loge nr. 18 "Absalon" for de ældre brødres vedkommende kr. 142,50 pr. broder og for de yngre brødres vedkommende kr. 139,50 pr. broder De af "Sct. Kjeld" fra vedtagelsen indbetalte kontingenter betales tilbage med fradrag af procentagen til Storlogen og eventuelt udbetalt understøttelse og sygehjælp" 28. marts 1911 Udvalget sender følgende forslag: "På betingelse af, at den nye Odd Fellow loge, som foreningen Sct. Kjeld agter institueret i Viborg, overtager de forpligtelser, som muligvis måtte påhvile Absalon på det tidspunkt, den nye loge erholder fribrev overfor enker eller efter børn af de nuværende eller tilkommende medlemmer af foreningen Sct. Kjeld, samt under forudsætning af, at de 24 brødre, der ved skriftlig erklæring har forpligtet sig til at tage afgangskort fra loge nr. 18 Absalon, så snart den nye Viborg loge har fået sit fribrev bevilget, opfylder denne forpligtelse, og at de brødre, som herefter måtte blive indviede i loge nr. 18 Absalon efter anmodning af Sct. Kjeld, underkaster sig de samme vilkår, skal loge nr. 18 Absalon være forpligtet til at betale den nye loge som overgangsbidrag for disse brødre et beløb, der svarer til de indbetalte gradebidrag - altså 3 grader kr. 150, for 2 grader kr. 100 og for 1 grad kr. 50 med fradrag af procentage til storlogen. Endvidere skal loge nr. 18 Absalon udrede de af samme brødre efter 1. april 1911 indbetalte medlemsbidrag med fradrag af procentage til Storlogen og med fradrag af de udgifter, som logen måtte have haft i form af sygehjælp og understøttelse vedr. samme brødre og deres efterladte, men fradraget skal dog ikke kunne overstige det beløb, som de udtrædende brødre skulle have betalt i medlemsbidrag for tiden fra 1. april 1911 til den nye loges stiftelsesdag. Denne vedtagelse er kun bindende for terminen 1. april 1911 til 31. marts Randers den 14. marts 1911 sign. N.A.Christensen, Nielsen Gildsig, H.V.Langballe S.Amstrup, L. Bentsen 15. august 1911 Foreningen Sct. Kjeld skriver: "da den bygning, vor forening har under opførelse, dels på grund af arbejdsstandsning i foråret og dels på grund af yderligere grundkøb, næppe kan ventes fuldført, inden dette års udløb, tillader vi os herved at andrage den værdige loge om, at den med den samme trufne overenskomst må forblive gyldig indtil april flyttedag Med brodelig hilsen i V.K. & S sign. Emil Reitz p.t. fm" Ansøgningen blev bevilget

14 28. november 1911: Som svar på loge nr. 18 Absalons forespørgsel til Storlogen om fritagelse af at svare procentage til Storlogen af det beløb, der skal udbetales Sct. Kjeld ved dennes overgang til loge, var der indløbet følgende: København den 2.. november 1911 Den værdige loge nr. 18 Absalon. I.O.O.F. af Danmark Som svar på logens skrivelse af 7. ds. skal Storlogen meddele, at 160 i G.L.F.U.L. må forstås således, at det bliver den nye loge i Viborg, der ved terminens afslutning kommer til at udrede procentagen til Storlogen, og at procentagen iflg. 160 vil være at erlægge, ikke alene af gradgebyrerne, men også overhovedet af alle de beløb, den har modtaget som "overgangsbidrag". Storlogen kan kun en gang fordre procentage af de faktisk kun en gang indgåede beløb for månedsbidragene, og da loge nr. 18 Absalon, som det fremgår af dens skrivelse iflg. aftale med foreningen Sct. Kjeld har forvaltet dette månedsbidrag fra og med og efter 1. april d.å. vil den værdige loge Absalon være fritaget for ved terminens afslutning at erlægge procentage af disse medlemsbidrag til Storlogen. Med broderlig hilsen i V.K.& S sign. Petrus Beyer Storsire S.O. Ravn Storsekretær 12. marts 1912: Der foreligger en ansøgning fra foreningen Sct. Kjeld om forlængelse af den mellem logen og Sct. Kjeld bestående overenskomst til 1. oktober Ansøgningen imødekommet. 29. september 1912: Søndag den 29. september 1912 kl. 10 formiddag blev brødre fra foreningen Sct. Kjeld, Viborg, modtaget på banegården i Randers, hvorefter man begav sig til logebygningen på Tøjhushavevej, hvor der afholdtes instruktion for de vordende embedsmænd i loge nr. 39 Sct. Kjeld. Kl. 4 om eftermiddagen blev overkelner Truelsen og købmand Lauritsen, begge indviet på ritualmæssig måde. Efter indvielsen kaldte broder OM Viborg-brødrene frem og takkede dem hjerteligt for, hvad de havde været for loge nr. 18 Absalon og udtalte ønsket om held og lykke med deres egen loge. På Viborg-brødrenes vegne takkede broder Reitz brødrene i loge nr. 18 Absalon for den venlighed de altid havde mødt i logen. Dagen sluttede med selskabeligt samvær til henad nitiden, da der blev taget afsked med brødrene fra Viborg, som skulle med toget kl. 9 3/ oktober 1912: Fra 32 brødre af Sct. Kjeld forelå ansøgning om afgangskort hvilket bevilgedes. Endvidere lå der følgende skrivelse: "Efter bemyndigelse af samtlige brødre af Sct. Kjeld, der deltog i festen den 29. f.m. beder jeg på disse brødres og egne vegne den værdige loge nr. 18 Absalon modtage vor hjerteligste tak for den måde, hvorpå logen tog afsked med os. Vi beder tillige om tilladelse til at udtrykke for logen vor beundring over den overordentlige smukke indvielse af vore to nye brødre. Den gjorde et dybt indtryk på os alle. Med broderlig hilsen i V.K.& S sign. Emil Reitz fmd f. Sct. Kjeld 22.oktober 1912: Det oplyses, at der som overgangsbidrag til den nye loge i Viborg var anvist kr ,26. ==================== 18 19

15 I henhold til logens egen af storlogen autoriserede protokol nr. 1 for aktive medlemmer overføres pr. 15. oktober 1912 fra loge nr. 18 Absalon og indstiftede den 27. oktober 1912 loge nr. 39 Sct. Kjeld nedennævnte brødre: 1. Peter Ljunggren, Bøssemager Laurits Hansen, Bøssemager Julius Brems, Fabrikant Peter Gildsig, Tapetfabrikant Peter Hornsleth, Sadelmager Thomas Bentsen, Farver Peter Juul, Bogbinder Oscar Viggo Friis, Mejeriejer Anders Schmidt, Snedkermester Emil Reitz, Justitssekretær N.A.Christensen, Bagermester Marius Støttrup, Bagermester Asger Dahl, Overretssagfører Sofus Bømler, Tømrermester August Jacob Jacobi, Bogholder E.E.C. Kjærulf, Kaptajn Johan Th. Bentsen, Købmand Valdemar Cortsen, Murermester Carl Malling, Manufakturhandler Marius Leth Sørensen, Købmand Søren Andersen Møller, Mølleejer Jens Poulsen Valdemar, Mejeriejer Jens Hansen, Skotøjsfabrikant Thomas Chr. Andersen, Ingeniør Iver Iversen, Retsbetjent Holger Marthinsen, Snedkermester Emil Petersen, Konditor Chr. Schrøder, Barbermester Thorvald Nielsen, Handelsrejsende Ernst Lauritsen, Købmand Christen Truelsen, Overkelner Aage Dyring Bergmann, Isenkræmmer Holger Christensen, Købmand Institueringen fandt sted ved storlogens embedsmænd under ledelse af broder storsire Petrus Beyer. Brødre fra loge nr. 18 Absalon og andre deltog i festlighederne. Logens første embedsmænd var: Overmester: Undermester: Sekretær: Kasserer: Skatmester: Ceremonimester: Inspektør: Arkivar: Organist: Justitssekretær Emil Reitz Bagermester N.A.Christensen Købmand Carl Malling Overretssagfører Asger Dahl Bøssemager Laurids Vilh. Hansen Kaptajn E.E.Kjærulf Snedkermester Holger Marthinsen Fabrikant Julius Brems Barbermester Chr. Schrøder Carl Emil Reitz var logens første storrepræsentant og deltog som sådan i Storlogemødet i København i I tilslutning til institueringen indviedes som den første i loge nr. 39 Sct. Kjeld overbetjent Peter Andersen Dons. Efter den højtidelige instituering deltog 125 brødre med damer i festmiddagen og bal, som afholdes på hotel Phønix. ================== 20 21

16 Logen Da den tyske værnemagt den 9. april 1940 invaderede Norge og Danmark, blev Odd Fellow Ordenens stilling i disse lande ret hurtig aktuel. Til begyndelse stillede tyske myndigheder sig ret velvillige og erklærede, at de intet havde i mod, at logerne fortsatte deres arbejde, men efterhånden som befolkningens fjendtlige indstilling overfor besættelsesmagten tiltog, blev adskillige logebygninger beslaglagt og en voksende mistro til Ordenens virksomhed på flere måder tydeligt tilkendegivet. Det var et stort indgreb i Ordenens virke, at i alt 16 logebygninger rundt om i landet fra foråret 1943 blev beslaglagt. Logebygningen i Skive undgik beslaglæggelse ved at blive stillet til rådighed som skole og systue. Disse hændelser gjorde naturligvis et stort indtryk på Storlogen i Danmark, og ude i logerne oplevede man da også en stor afgang af ordensmedlemmer i løbet af 1940/41. Året 1943 blev derimod til et rekordår med hensyn til tilgang, det var ligesom folk havde vænnet sig til tingenes tilstand, og tiden var kommet, da bundtet af stave skulle bestå sin prøve. Broder Storsire udsendte i forbindelse hermed den 31. august følgende skrivelse til samtlige loger: Efter undtagelsestilstanden er proklameret, er alle forsamlinger, også de offentlige, forbudt, hvilket medfører, at logerne ikke må afholde møde. Det sidste afholdte logemøde i Sct. Kjeld var onsdag den 4. august 1943, hvorefter møderne blev indstillet i henhold til påbud fra Storlogen og først genoptaget den 23. maj Ifølge notater fra protokollen afholdt Embedsmændene dog stadig møder for at drive logen og træffe de beslutninger, der var nødvendige. Man repræsenterede logen ved såvel sygdom, begravelser og fest. I begyndelsen af 1944 gav Storlogen lov til, at der måtte holdes sammenkomster i selskabslokalerne og dette skete én gang. Logens inventar blev på et tidspunkt flyttet fra logen, da embedsmændene og Byggeforeningens bestyrelse frygtede for, at logens lokaler kunne blive beslaglagt, hvilket jo heldigvis ikke skete. Under lukningen af logen, blev lokalerne jævnlig rengjort og vedligeholdt sammen med bygningen. 22 Logens stiftelsesdag Logen har igennem årene altid højtideligholdt logens stiftelsesdag, den 27. oktober 1912, enten ved festloger, eller på jubilæer delelig med 5, fejret dagen med festloge og en stor jubilæumsfest med inviterede gæster fra Storlogen og distriktet. 25 års stiftelsesfest i 1937 blev fejret med festloge i logesalen og efterfølgende festmiddag på hotel Phønix. 50 og 60 års jubilæumsfest blev også fejret med festloge og festmiddag på Palæ. De senere års festmiddage, der afholdes hvert 5. år, er enten afholdt i Tinghallen eller på restaurant Salonen. 100 års stiftelsesdagen fejres på restaurant Salonen med deltagelse af storembedsmændene, indbudte gæster og brødre med ledsagere. Byggeforeningen Sct. Kjeld Ejendoms-besidder-forholdet begyndte med, at Odd Fellowforeningen Sct. Kjeld i henhold til købekontrakt af 29. juni 1911 af boghandler Ad. Jacobsen, Viborg købte ejendommen matr. nr. 469 stor ½ alb, og 469 b, stor ¼ alb af Viborg købstads bygrunde med de på ejendommen værende bygninger med disse mur- og nagelfaste tilbehør, derunder kakkelovne og komfurer. Overtagelsen var pr. 1. juli 1911, og som det hedder i købekontrakten køberne er derhos bekendt med og skal respektere en af mig med bogtrykker Aug. Davidsen, Aarhus, den 10. og 12. maj 1911 oprettet lejekontrakt og en i samme omtalt forkøbsret vedrørende ejendommen. Købesummen kr. otte tusinde kroner forrentes med 5% p.a. fra og med overtagelsesdagen, og betales kontant og skadesløst i 11. dec. termin d.å. samtidig med, at der meddeles køberen hæftelsesfrit skøde. Den 23. dec meddeles endeligt skøde til køberne Odd Fellow foreningen Sct. Kjeld ved dens bestyrelse, justitssekretær Emil Reitz, bagermester N.A.Christensen, manufakturhandler Carl Malling og overretssagfører Asger Dahl, alle af Viborg. 23

17 Der skete noget i Odd Fellow foreningen Sct. Kjeld, og det gik stærkt. Den ejendom, som man havde erhvervet var øjensynlig ældre og utidssvarende. Man frigjorde sig for lejerskabet med bogtrykker Aug. Davidsen og nedrev ejendommen. Logesal og selskabslokaler med køkken var indrettet i bygningens øverste etage og fungerede her uden større ændringer frem til Derefter påbegyndte man, efter tegninger og projektering af den kendte arkitekt Vig Nielsen, opførelsen af ejendommen Sct. Mathiasgade 16-18, som vi kender i dag. Allerede den 9. marts 1912 var kransen rejst på Odd Fellow bygningen, og man holdt rejsegilde. Til den lejlighed blev der skrevet en sang, der på glimrende måde beskriver de bryderier brødrene har haft, før man kunne komme i gang med byggeriet. Denne sang er gengivet i logens 50 års jubilæumsskrift. Logesal indtil 1929 Logetæppet ligger i dag på trappereposen under ambolten Sct. Mathiasgade i trediverne. Logesal indtil

18 Den 18. marts 1955 får skødet følgende påtegning: I henhold til de på generalforsamlingen den 9. maj 1913 vedtagne love, jfr. særlig 1, bedes det på tingbogsbladet for foreningens ejendom matr. nr. 467a 466b og 469 b Viborg købstads bygrunde noteret, at foreningens rette navn er: Byggeforeningen Sct. Kjeld" sign. A. P. Bønding, formand, Emil Petersen, næstformand, G. Krohn Jensen, sekretær, S. Sørensen, kasserer og Viggo Pedersen. På byggeforeningen Sct. Kjeld s" generalforsamling den 11. februar 1969, blev det vedtaget at henstille til bestyrelsen at foranledige udarbejdet et skitseprojekt omfattende sammenlægning af bygningens to øverste etager til brug for loge nr. 39 Sct. Kjeld. Tilfældet kom Byggeforeningen til hjælp, idet en lejlighed på 2. sal blev ledig, og arbejdet kom i gang. Selskabslokaler indtil 1972, nuværende forværelse 26 Selskabslokaler indtil 1972 Originale tegninger (1969) med forslag til indretning af 2. og 3. sal, tegningerne er udført af (263) broder Poul Bentsen-Petersen. Ligesom ved opførelsen af bygningen ydede logens brødre hver især, såvel sagkyndig som ikke-sagkyndig efter bedste evne og anlæg deres fysiske indsats ved ombygningen og navnlig i forbindelse med nedbrydning af det bestående. 27

19 Og for at få økonomien til at hænge sammen i forbindelse med omprioriteringen af ejendommen ydede logens brødre også en økonomisk indsats gennem tegning af såkaldte partialobligationer. Under ombygningen kunne logens brødre glæde sig over stor velvilje fra vor nabologe nr. 42 Erik Holst, Skive, som velvilligt stillede logefaciliteter til Sct. Kjelds disposition. Den 18. nov gik Dannebrog og logeflaget atter til tops på logebygningen, og Storlogen med broder Storsire Chr. Rasmussen, Randers i spidsen kom til stede og foretog den højtidelige indvielse af vor nye logesal. Ved samme lejlighed markerede logen sin 60 års stiftelsesdag med en festloge administreret af daværende broder overmester Anders Bundgaard. Dagens højtideligheder blev fulgt op om aftenen med en festmiddag på restaurant Palæ med 216 deltagere omfattende Storlogens medlemmer, samt logens enker. Jo, logens genindvielse og 60 års jubilæet blev skam fejret med maner. I 1997 anbefaler byggeforeningens bestyrelse, at der etableres elevator, og man låner en sum penge i logen til at finansiere en del af byggeriet. Og i november 1998 indvies elevatoren. Byggeprisen var på ,09 kroner. Ombygningen af 1. sal og 2, sal i 1998 kostede kroner, hvor garderoben flyttes ned på 1. sal. Nye rekvisitskabe sat op i rummet i elevatortårnet. Samtidig blev der sat nye højtalere op i siderne af logesalen. Renoveringen i 2010 omfattede total renovering af køkkenet og selskabslokalerne. Køkkenet totalrenoveret med nye gulve, skabe, borde og udskiftning af alle maskiner og hårde hvidevarer. Selskabslokalerne blev også totalrenoverede med nyt ventilationsanlæg, lyddæmpende loftsplader, højtaleranlæg og maling af vægge og lofter. Ny tavle for medlemmer af søsterloge nr. 25, Dronning Louise blev sat op. Senere er denne tavle delt, således at søsterloge nr. 95 Båndet har fået deres egen tavle. Arbejderne blev udført af: Tømrerarbejdet: El- og VVS: Malerarbejde: Flisearbejde: Gulvbelægning: Hans Pedersen, Almind Verdo (tidligere P&P) Ole Larsen Murermester Benny Jørgensen Dan's Gulvservice Lokalerne nåede lige at blive færdige til 1. september 2010, hvor broderloge nr. 119 Erik Glipping havde det første møde efter sommerferien. I sommeren 2008 blev logesalen og forværelse totalt renoverede med nye lofter, nyt lys og gulvtæppe. Loftet blev sænket, og der blev opsat lyddæmpende loftsbeklædning. Nye lysekroner blev sat op. Væggene over panelerne fik påsat væv og blev malet i lysere farver. Nyt gulvtæppe blev lagt. Der blev etableret nye kandidatværelser til i alt 4 kandidater

20 Logesal 2012 Selskabslokalerne

21 Byggeforeningen Sct.Kjelds vedtægter vedtaget på generalforsamlingen den 9. maj 1913 forblev uændrede indtil 15. februar 2010, hvor der, efter dannelsen af endnu en Odd Fellow broderloge i Viborg, var behov for at tilpasse vedtægterne dette forhold. Logen i dag: Logen ledes af 5 valgte embedsmænd, nemlig Overmester, Undermester, Det er Odd Fellow logernes brødre, som gennem medlemskab af Byggeforeningen Sct. Kjeld ejer logebygningen Sct.Mathiasgade 16-18, Viborg. Ved optagelse i en broderloge kan man blive medlem af Byggeforeningen og dermed medejer af ejendommen formedelst det symbolske beløb på kr. 1,00. Ejendommen står i dag anført til en ejendomsværdi på kr ,00 Byggeforeningens bestyrelse i 2012: Formand: Sekretær: Kasserer: Jens Peter Jørgensen Jens-Ulrik Vesterdal Peder Skipper Leo Jensen Per Olesen ================== Sekretær, Kasserer og Skatmester, der alle er valgt for en to-årig periode. Logens embedsmænd Kasserer Svend Hein Skatmester Arno Lerche Undermester Bjarne Kragh Jensen Sekretær Henning Mousten Nielsen Overmester Bent Grønning Broderloge nr. 39, Sct. Kjeld er i dag i en rolig gænge med et medlemstal på 91 brødre. Dette skal ses i lyset af, at der ved dannelsen af broderloge nr. 119, Erik Glipping overgik 35 brødre til denne loge. I 1956 havde logen det højeste medlemstal, nemlig 129 brødre, og ved delingen i brødre

22 Logen har siden 1968 afholdt sine møder på tirsdage i tiden 2.januar til 15. maj og 1. september til 15. december. Indtil 1968 afholdte logen sine møder om onsdagen, hvor det blev ændret til tirsdage. Kirkekoncerter: Logen arrangerede i mange år julekoncerter i Viborg Domkirke med forskellige lokale og nationale kunstnere. Logens brødre solgte hovedsageligt billetterne i deres omgangskreds. I perioden gav disse et overskud på kr ,00, der gik til forskellige trængende i Viborg, kaldet "de tause fattige". Program for kirkekoncerten 1923 Logens Enkeudvalg: I jubilæumsåret har logen 35 enker, der deltager i forskellige arrangementer sammen med logens brødre eller arrangementer forestået af logens enkeudvalg. Af disse kan nævnes foredrag, lotterispil, julestemning, nytårskoncert og sommerudflugter. Enkerne inviteres til at deltage i ovennævnte arrangementer, hvor enkekassen betaler alle udgifterne, derudover er enkerne velkomne til, for egen regning, at tage en ledsager med. Club 39: En gruppe brødre gik i 2003 i samarbejde med broder vært Niels Chr. Winther og broder medvært Erik Freund, om at lave en sammenkomst i logens lokaler hver anden torsdag formiddag, hvor alle der har tid og lyst mødes til et uformelt samvær i et par timer. Her mødes brødre til en kop kaffe, et stykke brød og en "lille een". Der holdes afslutning inden sommer- og juleferie med et lidt større traktement til en billig kuvertpris. Eneste forudsætning for at møde op er, at man har tid

23 36 Logens "Blå bog": I 1991 traf logen en beslutning om, at man skulle have en oversigt over logens brødre med billede og enkelte data. Denne skulle udgives til samtlige brødre og ajourføres, så man altid havde en oversigt over logens brødre. Broder (376) Kaj Estrup gik i gang med at fotografere alle brødrene og udforme bogens sider, således at man i 1992 kunne fremstille og udlevere ca. 112 bøger til alle brødre. Efter broder Kaj Estrups afgang i 1994, blev hvervet som redaktør overtaget af broder (411) Lars Gylling, der siden har ajourført logens "Blå bog", der i dag - udover alle nuværende brødre - også indeholder en oversigt over valgte og udnævnte embedsmænd samt alle Logens udvalg. Der er i 2012 en debat om, disse oplysninger skal ligge på internettet i forbindelse med logens hjemmeside. i 1949 så medlemsfortegnelsen sådan ud, hvor der også var en oversigt over embedsmænd og udvalg m.m. Logens Matrikel: Broder (269) Allan Winther udfærdigede i 1985 en matrikel over samtlige brødre, valgte og udpegede embedsmænd siden 1912 baseret på logens protokoller. Disse oplysninger blev i overført til Word-filer og lagt på EDB af broder (411) Lars Gylling, således at alle disse oplysninger i dag er tilgængelige for alle brødre. Logens Overmestre: 10 Emil Reitz N. A. Christensen Asger Dahl Marius Støttrup N. A. Christensen Emil Reitz Th. Bentsen Carl Malling Marius Støttrup Asger Dahl Carl Malling Sofus Bentsen Niels Ove Hansen Anders Bønding Ove Falkenham Alfred Thomsen Peter Vindum Alfred Mogensen Louis Schaarup Peter Hansen Aage Rasmussen Ernst Hansen Evald Højmark Thomsen Anders Bundgaard Evald Højmark Thomsen Kristian Vestergaard Holger Aaby Poulsen Viggo Hedegaard Lars Nørremark

24 255 Olaf Hansen Valdemar Ulriksen Vagn Høgh Ole Waendelin Poul Erik Husted Henning Hedeland Folmer Jochumsen Ib Knudsen Lars Gylling Bent P. Larsen Jens-Ulrik Vesterdal Erik Lund Johansen Lars Gylling Preben Rolach Rasmussen Bent Grønning Logens storrepræsentanter: 10 Emil Reitz Asger Dahl N. A. Christensen - 11 N. A. Christensen Asger Dahl - 13 Asger Dahl Carl Malling - 19 Carl Malling eksmester Wassmann, nr Marius Støttrup Carl Malling Marius Støttrup - 69 Niels Ove Hansen Sofus Bentsen Anders Bønding Sofus Bentsen Anders Bønding Ove Falkenham Ove Falkenham Peter Vindum Louis Schaarup Peter Vindum Aage Rasmussen Anders Bundgaard Evald Højmark Thomsen Anders Bundgaard Kristian Vestergaard Holger Aaby Poulsen Viggo Hedegaard Holger Aaby Poulsen Valdemar Ulriksen Valdemar Ulriksen Olaf Hansen Holger Aaby Poulsen Lars Nørremark

25 328 Henning Hedeland Vagn Høgh Henning Hedeland Ib Knudsen Lars Gylling Ib Knudsen Ernst Hundrup Lars Gylling Lars Gylling Ib Knudsen Jens-Ulrik Vesterdal storrepræsentant Jens-Ulrik Vesterdal 1. storrepræsentant Lars Gylling Logens Storrepræsentanter Logens Fribrev,

26 Andre loger og lejre: Broderloge nr. 39 Sct. Kjeld ligger i distrikt 10 Nordvestjyske distrikt, der omfatter broderlogerne nr. 34 Dannebrog i Holstebro, nr. 39 Sct. Kjeld i Viborg, nr. 41 Petrus Beyer i Thisted, nr. 42 Erik Holst i Skive, nr. 45 Enrico Dalgas i Herning, nr. 63 Kilen i Struer, nr. 67 M.C.Holm i Nykøbing, 75 Viking i Lemvig, nr. 105 H.P. Hansen i Herning og nr. 119 Erik Glipping i Viborg. Derudover hører patriarklejr nr. 10 Arken og patriarklejr nr. 18 Hardsyssel også til distrikt 10. I bygningen Sct.Mathiasgade benytter 3 andre Odd Fellow loger lokalerne. Disse skal på forhånd reserveres hos det fælles lokaleudvalg - undtagen til de faste mødeaftener. Disse loger er: Søsterloge nr. 25, Dronning Louise, stiftet den 30. oktober 1938, med mødedag den 2. og 4. torsdag i måneden. Broderloge nr. 119, Erik Glipping, stiftet den 25.april 2009, med mødedag hver onsdag. Søsterloge nr. 95 Båndet, stiftet den 29. oktober 2011, med mødedag 1. og 3. mandag i måneden. Derudover benytter patriarklejr nr. 10 Arken og matriarklejr nr. 7, Oasen lokalerne 4 5 gange om året. Så det kræver en vis koordination at få lokalebehovet til at slå til. Hver loge har 2 repræsentanter og Byggeforeningen 1 i et lokaleudvalg, der har til formål at administrere logelokalerne og tage hånd om fælles opgaver vedrørende lokalerne. Alle logerne betaler en månedlig husleje og el, varme og vand til Byggeforeningen, samt et beløb til fællesudgifter, telefon rengøring m.v. 42 Logens altertavle, Den barmhjertige Samaritan side 43 43

27 Julius Theodor Brems ( ) Lysekrone u.å. Bemalet og forgyldt jern, dia. 65 cm Ceremonimesterens stav: Logens ceremonimesterstav er udført af broder (125) Carl de Føns H. Grotrian, der var værkstedsleder på DSB's vedligeholdelsesværksted i Viborg og medlem af logen fra Lysekronen blev fremstillet til Viborg Odd Fellow loges festsal af fabrikant J.Th. Brems. Den har hængt i Odd Fellow Logens festsal indtil omkring Brems var maskinfabrikant i Viborg, og sammen med sønnerne Holger og Jacob byggede han den første danske motorvogn, der prøvekørtes Grundlovsdag En ny model af bilen blev genskabt i 2007 og kan ses på Viborg stiftsmuseum. Skitser til CM. stav, udført på et tryk af logens devise. 44 Denne Lysekrone hængte sammen med en tilsvarende (se side 25) i logesalen indtil renoveringen i I dag hænger den ene på Skovgaard museet med ovenstående tekst. Broder Julius Brems blev indviet i broderloge nr. 18 Absalon Randers, den 16. marts 1897 og var blandt de brødre, der ved institueringen blev overflyttet til loge nr. 39 Sct. Kjeld. Han var her medlem indtil sin død den 6. september ==================== Sølvpladen på CM-staven bærer teksten: Broder N. O. Hansen, Ceremonimester fra tildelt den Broder (69) N. O. Hansen var medlem af loge nr. 39 Sct. Kjeld fra og logens ceremonimester fra

28 Broder Grotrian har også udført Bundtet af stave, De tre kædeled, der hænger over stolene hos overmester, undermester, kapellan og fungerende eksmester. Denne beholder står på Logens alter, og indeholder hvedekorn, der stammer fra Bygningens indvielse i Der er indgraveret TN 42. Logens takkebrev til broder Grotrian, signeret af Anders Bundgaard, OM og Kristian Vestergaard, SEK. OM's hammer bærer indskriften: OM IOOF, no. 39 Sct. Kjeld / fra nr. 18 Absalon "Ambolten" er udført af Broder (125) Grotrian 46 47

29 UM's hammer bærer indskriften: 39, Sct. Kjeld, Brems Sindbillederne, udført af broder (44) Folmer Rud Jacobsen i

30 Logens 3. tæppe, indviet i 2012 Logens 1. tæppe, lå i logesalen indtil 1929 og ligger i dag på trappereposen under logens ambolt. Logens 2. tæppe lå i logesalen fra 1929 indtil