Valgfagskatalog. Pædagogisk assistentuddannelse. Gældende fra august 2015.

Transkript

1 Valgfagskatalog Pædagogisk assistentuddannelse Gældende fra august 2015.

2 Indholdsfortegnelse Om valgfagskataloget Blive hørt og set fra en talerstol Det gode samarbejde med forældre/pårørende Drama Fysiske børne- og læringsmiljøer Innovation og iværksætteri Internationalisering Klog på sprog KROP og HOP Kultur DK Kultur for, af og med børn og unge Medier Musik, sang og bevægelse På arbejde i det specialpædagogiske område Sig-NATUR Udvikling af gode legerelationer Æstetisk virksomhed EUV case forkortet for Tema Fagidentitet Projekt Tema 7B Grundfag Engelsk Niveau E, 2 uger Grundfag Engelsk Niveau D, 2 uger Grundfag Engelsk Niveau C, 2 uger Side 2 af 49

3 Om valgfagskataloget Valgfagskataloget giver et overblik over alle de valgfag, der undervises i på SOSU Sjælland. 1 Den enkelte afdeling vælger selv, hvilke valgfag, de ønsker at udbyde i de planlagte valgfagsuger. Alle valgfagene udbydes dermed ikke på alle afdelinger hver gang, der afholdes valgfag. Alle valgfagene har en varighed på 25 timer. Nogle af disse timer planlægges med, at eleverne ved selv studie arbejder med en opgave. Eleverne har ligeledes hjemmearbejde, således at de er beskæftiget 37 timer i valgfagsugen. Hvis der er elever, der ønsker et fremmedsprog ud over engelsk, vil skolen etablere et samarbejde med en anden uddannelsesinstitution. 1 Valgfagskataloget er udarbejdet i overensstemmelse med 33 BEK 1010 af 22/09/2014. Side 3 af 49

4 1. Blive hørt og set fra en talerstol Formål Kan holde et mundtligt oplæg og få sit budskab igennem. Arbejder med egne personlige styrker og holdninger. Bliver bevidst om kommunikationsformer og tale strategier. Mål Opnår større selvtillid og selvværd. Får et aktivt kendskab til, hvordan et mundtligt oplæg tilrettelægges. Får øvelse i at tale i større forsamlinger. Får øvelse i at få sit budskab ud. Indhold Eleven skal arbejde med: Betydning af egne holdninger og værdier. Positiv psykologi, egne styrker. Kommunikation. Kropssprog herunder udstråling, farve og stil. Formidling, budskab og sprog. Opbygning af en tale/fagligt oplæg. Metode Undervisningen tilrettelægges, så den består af praktiske øvelser, teoretiske oplæg, gruppearbejde og individuelle opgaver. Forslag til undervisningen: Optakt med sproglege og kommunikationsøvelser, selvværdsøvelser fra positiv psykologi, udvikle tryghed ved rollen som oplægsholder ved praktiske opgaver, formidling af budskaber til forskellige målgrupper i grupper. Samt viden om opbygning af mundtlige oplæg, udarbejde konkrete oplæg til bestemte formål i grupper eller alene. En dag med kropssproget: Påklædning, farve, stil, kropsholdning, personlig udstråling. Forløbet kan f. eks. afsluttes med en selvvalgt opgave; forberede og afholde et oplæg til workshop, personalemøde, en fest mm. Evaluering Når faget afsluttes skal eleven kunne: Forberede og afholde et mundtligt oplæg. Bruge egne personlige virkemidler som en bevidst del af kommunikationen. Benytte et sprog, der tager højde for budskab og tilhøreres forudsætninger. Side 4 af 49

5 Evalueringsform I valgfaget afgives vurderingen gennemført/ikke gennemført på baggrund af målopfyldelse for faget samt elevens engagement og aktive deltagelse herunder fremmøde. Side 5 af 49

6 2. Det gode samarbejde med forældre/pårørende Formål Kan varetage opgaver med at kommunikere både den gode og den svære samtale med forældre/pårørende om barnets/borgerens trivsel og udvikling. Mål Får større kendskab til vigtigheden i et godt samarbejde med forældre/pårørende Får større kendskab til hvilke kommunikative metoder der er gode i forskellige situationer, ideer og inspiration til, hvad man taler med forældre om Kan formidle forskellige budskaber til forældre/pårørende der hviler på faglige begrundelser Kan skabe en god relation med forældre/pårørende Indhold Eleven skal/kan arbejde med: Forskellige dilemmaer i form af cases Fokus på den gode historie og garderobe snakken Når samarbejdet bliver svært Sympati empati Dialogens betydning Relations perspektivet på samarbejdet Det gode forældresamarbejde det fællesskabende møde Metode Undervisningen tilrettelægges med praktiske og teoretiske oplæg, arbejde med cases, rollespil/film og diskussionsoplæg. Evaluering Når faget afsluttes skal eleven kunne: Henvende sig til og skabe den gode kontakt til forældre og pårørende Begrunde og reflektere over forskellige konflikthåndteringsstrategier Evalueringsform I valgfaget afgives vurderingen gennemført/ikke gennemført på baggrund af målopfyldelse for faget samt elevens engagement og aktive deltagelse herunder fremmøde. Side 6 af 49

7 3. Drama Formål Kan anvende og formidle forskellige kropslige æstetiske udtryksformer Kan anvende dramametoder/-teknikker ud fra pædagogiske begrundelser Kan handle pædagogisk i forhold til rollen som kulturformidler og foretage valg i relation til en given målgruppe Mål Kan anvende og formidle kreative og dramatiske aktiviteter i det pædagogiske arbejde og vælge en aktivitet, der er rettet mod målgruppen Kan anvende forskellige dramametoder/-teknikker Kan planlægge, gennemføre og evaluere mindre dramaforløb. Indhold I undervisningen kan anvendes: Fysisk og psykisk opvarmning Icebreakers/samarbejdsøvelser/dramalege åbner op for grænserne og relationen mellem deltagerne bliver tættere, f.eks. via gamle lege, dans eller Kluddermor Drama med og uden ord At kunne kommunikere med få udvalgte ord eller korte sætninger nonverbalt ved brug af kroppens sprog f.eks. via Sort teater Situationsspil Blanding af Billedteater, Improvisation og Spil. Eksempelvis kan alle befinde sig i et cirkus og agere/spille i forhold til det (uden forudgående aftaler). FRYS og alle står stille og bliver interviewet om deres figur. Improvisation At kunne indleve sig og sige JA, og til alt og alle. En forudsætning for at kunne spille skuespil, f.eks. via Teatersport eller Gå med på legen Statusøvelser At kunne lege med figurens status, eller rangering/hierarkisk placering i relationen er en afgørende evne for at give figuren og spillet kant og liv, f.eks. via Skulpturer af følelser og stemninger eller familiefoto fra gamle dage Metode Undervisningen kan tilrettelægges dagligt i 4 faser; 1) Opvarmning 2) Workshop indeholdende en ny Dramateknik/-metode hver dag 3) Små visninger i sketchform 4) Vi reflekterer over dagens oplevelser Side 7 af 49

8 Evaluering Når faget afsluttes skal eleven kunne: Formidle forskellige kropslige æstetiske udtryksformer Anvende erfarede Dramateknikker og metoder Vælge teknikker og metoder som dramapædagogiske redskaber i forhold til en given målgruppe Evalueringsform I valgfaget afgives vurderingen gennemført/ikke gennemført på baggrund af målopfyldelse for faget samt elevens engagement og aktive deltagelse herunder fremmøde. Side 8 af 49

9 4. Fysiske børne- og læringsmiljøer Formål At eleven får en større og dybere forståelse og indsigt i de fysiske læringsmiljøers betydning for børns trivsel, læring og udvikling gennem teori og metoder Mål Får kendskab til støj og støjens betydning for børns trivsel og læring- hvad hæmmer støj og hvad fremmer støj Får viden om de fysiske rammers betydning for børns deltagelse i fællesskaber Kan indrette fysiske børne- og læringsmiljøer der vækker børns nysgerrighed, kreativitet og skabertrang Indhold Eleven skal/kan arbejde med: De fysiske børne- og læringsmiljøers betydning for børns udviklingsmuligheder Indretning af børnemiljøer med plads til vilde og stille lege Hvad der skaber et godt læringsmiljø Metode Undervisningen tilrettelægges med teoretiske oplæg, udvikling og skabelse af et læringsmijø, diskussionsoplæg og besøg i dagtilbud. Evaluering Når faget afsluttes skal eleven kunne: Selvstændigt skabe et godt læringsmiljø for målgruppen Begrunde og reflekterer over læringsmiljøets betydning for børns trivsel, udvikling og læring Evalueringsform I valgfaget afgives vurderingen gennemført/ikke gennemført på baggrund af målopfyldelse for faget samt elevens engagement og aktive deltagelse herunder fremmøde. Side 9 af 49

10 5. Innovation og iværksætteri Formål Kender til at starte egen virksomhed eller medvirke til udvikling og innovation i virksomheder på det private og offentlige arbejdsmarked. Arbejder med at udvikle evnen til at tænke kreativt og løse kendte problemstillinger ved nytænkning. Mål Opnår viden om innovations-, iværksætter- og selvstændighedsbegrebet. Udvikler egne styrker og iværksætteregenskaber. Får indsigt i etablering og drift af egen virksomhed, herunder regnskaber, finansieringsmuligheder og virksomhedsformer. Udvikler konstruktive personlige og forretningsmæssige innovative vaner. Er bevidst om betydningen af relevante netværk til støtte, udvikling og markedsføring. Anvender kreativ tænkning til vanebrydning, idéudvikling og problemløsning. Opretter og evt. viderefører egen internetvirksomhed. Indhold I undervisningen kan anvendes: Kreativ tænkning, idéudvikling og problemløsning. At skabe gode og bryde dårlige vaner, både personlige og forretningsmæssige. Egne holdninger og selvopfattelse ift. innovation og iværksætteri. Test af egen iværksætterevne, intelligenstype og lederstil. Forskellige virksomhedsformer. Etablering af egen virksomhed, herunder finansiering og forretningsplaner. Forskellige typer budgetter. Oprettelse af hjemmeside til ideudvikling, markedsføring eller forretning. Netværksdannelse. Metode Undervisningen kan tilrettelægges således, at den består af en blanding af praktiske øvelser, teori, diskussionsoplæg, gruppearbejde og individuelle opgaver. Ydermere kan der arbejdes med små tests, kreative udfordringer og brainstormingsteknikker for at bevidstgøre og udvikle deltagernes innovative evner. Der kan f.eks. arbejdes med idéudvikling og etablering af egen virksomhed, samtidig med at de får specifikke lektier for, der omhandler den enkeltes idé/virksomhed. Evaluering Når faget afsluttes skal eleven kunne: Arbejde målrettet med udvikling af egne iværksætterkompetencer. Side 10 af 49

11 Bruge kreativ tænkning, brainstorming og problemløsningsstrategier til idéudvikling. Bruge og kombinere gode ideer og vaner ved etablering af egen virksomhed. Oprette egen internetvirksomhed. Skabe relevante netværksforbindelser til videreudvikling og markedsføring af egen virksomhed. Evalueringsform I valgfaget afgives vurderingen gennemført/ikke gennemført på baggrund af målopfyldelse for faget samt elevens engagement, herunder fremmøde. Side 11 af 49

12 6. Internationalisering Formål Kan begå sig i den stadig stigende internationale og multikulturelle sammenhæng som mennesker indgår i. Øger sin bevidsthed om globaliseringens betydning for medarbejderes bevægelse over landegrænser og dets betydning for samarbejdet med folk fra andre lande og kulturer. Opnå viden om uddannelsernes og arbejdsområdets vilkår og udvikling i andre lande. Oplever uddannelserne er tidssvarende og attraktive. Udvikler sine sprogfærdigheder. Mål Kan indgå aktivt i forskellige samarbejdsrelationer og opgaveløsninger. Udviser nysgerrighed, kreativitet og åbenhed og dermed lyst til at lære og til at indgå i forandringsprocesser. Aktivt bruger fremmedsprog (Engelsk) på studiebesøg, under brug af offentlige transport eller i forskellige andre situationer ved at læse, tale og evt. skrive, herunder i kontakt en institution i det valgte studie-land. Er undersøgende og engageret i, at undersøge kulturelle, sociale, uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige forskelle og ligheder mellem Danmark og værtslandet/studie-landet. Kan pege på forhold ved globalisering der har betydning for udviklingen af deres arbejdsområde. Kan formidle opnået viden om værtslandets/det undersøgte lands (studielandets) uddannelsessystem, arbejdsforhold eller kultur. Indhold I undervisningen kan anvendes: Udvalgte dele af værtslandets/studie-landets kultur, historie, arbejdsmarkedsforhold eller uddannelsessystem. Egne holdninger, fordomme og for-forståelser. Forskellige former for formidling. Kommunikation på fremmedsprog (Engelsk). Baggrunden for de udvalgte studiebesøg/fokusområder. Begreberne globalisering og Internationalisering. Metode Studietur til et andet europæisk land eller arbejde på skolen med et udvalgt land hvor fagligt relevante forhold undersøges (studie-land). Følgende metoder kan anvendes: Eleverne forbereder sig ved at læse udleverede artikler/materialer. Side 12 af 49

13 Eleverne undersøger relevante hjemmesider m.v. forud for studiebesøg/valg af studie-land og fokusområder. Udarbejder studiespørgsmål til studiebesøg/fokusområder, der skal belyses i arbejdet med studie-landet. Studiebesøg på arbejdsplads, uddannelsesinstitution, historiske og kulturelle seværdigheder eller ved hjælp af internet, bøger og artikler, at søge oplysninger om det valgte studie-land herunder om muligt via internettet at skabe kontakt til en udvalgt institution i studie-landet. Oplæg ved deltagende elever og/eller undervisere. Orienteringsløb- inkl. brug af offentlig transport. Hver gruppe er ansvarlig for at dokumentere en udvalgt dags studiebesøg med brochurer/oplysninger samt foto (hvis tilladt på stedet). Alternativt dokumentere sit arbejde med et udvalgt studieland via en opgaveportefolio. Logbogsskrivning med refleksioner over observationer og oplevelser fra studiebesøgene eller med refleksioner over de forskelle, der er på arbejdsvilkårene i det valgte studie-land og Danmark. Ved besøg i et værtsland: Efter hjemkomst arrangerer eleverne en udstilling på skolens fællesarealer med udvalgte dele af studieturen. Ved arbejde med et studie-land: afsluttes med en opgave og en fremlæggelse af de ting, eleven har fundet interessant ved at arbejde med studie-landet Evt. udgivelse af artikel i Politiken (udgiver 1000 gratis eksemplarer). Evaluering Når faget afsluttes skal eleven kunne: Redegøre for sine oplevelser af forskelle og ligheder mellem kulturen i værtslandet/studie-landet og Danmark. Redegøre for sine oplevelser af forskelle og ligheder mellem uddannelsernes og arbejdsområdets vilkår og udvikling i værtslandet/studie-landet og Danmark. Evalueringsform I valgfaget afgives vurderingen gennemført/ikke gennemført på baggrund af målopfyldelse for faget samt elevens engagement, aktive deltagelse, herunder fremmøde. Side 13 af 49

14 7. Klog på sprog Formål Får en større og dybere forståelse og indsigt i børns sprogudvikling og hvordan denne understøttes gennem forskellige metoder og strategier i pædagogisk praksis. Mål Har viden om børns sproglige udvikling Får større kendskab til sprogets betydning for barnets trivsel, læring og udvikling Får kendskab til nationale strategier for arbejdet med sprog i dagtilbud Kan søge viden om børn, sprog og dagtilbud Kan arbejde med sprogunderstøttende strategier og metoder, herunder dialogisk læsning Indhold Eleven skal/kan arbejde med: Børns sproglige udvikling Dialogisk læsning evt. læse leg Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogarbejde med tosprogede børn herunder modermålets betydning Viden om lovgivning herunder sprogpakken Gode sprogmiljøer for børn Metode Undervisningen tilrettelægges med teoretiske oplæg, praktiske øvelser, diskussionsoplæg, cases og besøg i dagtilbud. Evaluering Når faget afsluttes skal eleven kunne: Selvstændigt igangsætte og gennemføre en aktivitet med fokus på at understøtte børns sproglige kompetencer. Begrunde og reflekterer over betydningen af børns sproglige udvikling. Evalueringsform I valgfaget afgives vurderingen gennemført/ikke gennemført på baggrund af målopfyldelse for faget samt elevens engagement og aktive deltagelse herunder fremmøde. Side 14 af 49

15 8. KROP og HOP Formål Bruger kroppen på alle tænkelige måder i en uge og får afprøvet sine grænser, dog uden at det handler om, hvorvidt eleven kan løbe 100 meter på 10 sekunder. Oplever en uge i bevægelsens og fysikkens tegn. Oplever ømhed, trætte lemmer og krampe, men mest i området omkring lattermusklerne Oplever det forpligtende fællesskabs gevinster og får øget bevidstheden om kroppens kompetencer og muligheder. Øger bevidstheden om de pædagogiske muligheder inden for Idræt og opleve glæden ved fysisk aktivitet. Sidst men ikke mindst styrker og udvikler evnen til at planlægge, gennemføre og evaluere en fysisk aktivitet. Mål Mærker på egen krop, hvad det er Idræt (fysisk aktivitet) egentlig kan Udvikler og styrker samarbejdsevnen Oplever fysisk aktivitet sammen med andre Får konkrete idéer og redskaber til at igangsætte fysiske aktiviteter Deltage i planlægning, udførelsen og evaluering af fysisk aktivitet Får indblik i de pædagogiske og organisatoriske udfordringer, der er ved et større idrætsarrangement fx OL Indhold I undervisningen kan anvendes: Kroppen som byggeklods og pædagogisk værktøj Personlige kompetencer og grænser Idræt og fysiske aktiviteter Organisering af et større Idrætsarrangement Refleksioner over egen indsats og udvikling Metode Eksempelvis aktiviteten, De olympiske Lege: Eleverne bliver delt op i hold på tværs af køn, niveau, engagement mv. Holdet arbejder sammen og kæmper med og mod de andre hold hele ugen og får parrallet ansvaret for én aktivitet til OL. Hvert hold har en kaptajn, der er forbindelsesled til OL-ledelsen og derfor indgår som repræsentant for holdet i organisationsdelen. Torsdag eftermiddag samles aktiviteterne til sammenhæng og fredag afvikles det hele med efterfølgende evaluering. Side 15 af 49

16 Undervisningen tilrettelægges i 4 dele dagligt: 1) Fælles opvarmning, hvor forskellige Boldlege, Sociale aktiviteter og Samarbejdsøvelser er i fokus. 2) Der arbejdes i workshops i turnus, hvor aktiviteterne kan betragtes som inputs til OL-dagen, som er fredag. 3) Ideer og tanker til fredagens OL udvikles og efterprøves 4) Dagen evalueres og der formidles hvor langt hvert hold er kommet Evaluering Når faget afsluttes skal eleven kunne: Anvende erfaringer om organisationen af et større Idrætsarrangement Anvende ny viden om Idræt og fysisk aktivitet som pædagogisk redskab Arbejde motiverende og understøtte bevægelsesglæde Have bevidsthed om sin fysiske og psykiske ydeevne. Evalueringsform I valgfaget afgives vurderingen gennemført/ikke gennemført på baggrund af målopfyldelse for faget samt elevens engagement og aktive deltagelse herunder fremmøde. Side 16 af 49

17 9. Kultur DK Kultur for, af og med børn og unge Formål: Får kendskab til begrebet kultur og om hvordan børn, unge og voksne bliver en del af en kulturel sammenhæng Får kendskab, indsigt og forståelse for kultur af børn/unge, for børn/unge og med børn/unge Får kulturelle oplevelser der, kan relateres til børn/unges egen kultur, kultur med børn/unge og for børn/unge Får kendskab til kulturformidling Mål Får øvelse i at tilrettelægge og formidle kultur for børn, unge og voksne Får indsigt i forskellige kulturelle aktiviteter med børn, unge og voksne Får øvelse i at genkende børn og unges egen kultur Indhold I undervisningen kan anvendes: At opsøge forskellige kulturelle oplevelser for børn/unge og voksne At opsøge forskellige oplevelser af og med børn og unge At tilrettelægge kulturelle oplevelser for børn, unge og voksne At opsøge forskellige kulturinstitutioner fx cirkus med børn/unge, skriveværksteder for børn, dansebørnehave, åben dans, medier At gå på opdagelse i det offentlige rum Metode Vi vil i undervisningen være opsøgende på forskellige kulturelle aktiviteter for af - og med børn og unge, deltage i forskellige kulturelle aktiviteter, oplæg og gruppearbejde Evaluering Når valgfaget afsluttet skal eleven: Have kendskab til kulturbegrebet Kunne kende forskel på kulturelle aktiviteter for -af -og med børn og unge Kunne planlægge, igangsætte og formidle kulturaktiviteter for børn, unge og voksne Evalueringsform I valgfaget afgives vurderingen gennemført/ikke gennemført på baggrund af målopfyldelse for faget samt elevens engagement og aktive deltagelse herunder fremmøde. Side 17 af 49

18 Litteratur m.m. til inspiration ved afholdelse af Kultur DK NÅR BØRN MØDER KULTUR En antologi om formidling i børnehøjde Børnekulturens Netværk 2006 Børn Kunst Kultur - i en hverdag der dur INSPIRATION TIL PÆDAGOGER, LÆRERE, KUNSTNERE OG KULTURFORMIDLERER, Kulturstyrelsen udgives løbende i syv kapitler hen over sommeren og efteråret 2013 på Fortælling mellem børnekultur og børns kultur - fortælling som formidlingsform for 3 6 årige Af Gitte Balling Udgivet af: Kulturministeriet, Børnekulturens netværk, Center for kulturpolitiske studier, 2006 BørneKulturpilot for hvad der foregår Projekt Børnekulturpilot Demokrati i Hverdagen 20. september 2010 af Tage Sørensen Solvang Bibliotek - En film af børn fra Urbanplanen. Landsforeningen Billedskolen Børn, kunst og Billeder Cirkus Arcus. Børne- og ungdomscirkus. DUI-LEG og VIRKE i Hvidovre Cirkus Museet i Avedøre Side 18 af 49

19 10. Medier Formål Opnår kendskab til forskellige mediegenrer (elektroniske og trykte) Gennem oplevelse, produktion og analyse skal udvikle færdigheder i at forstå og bruge medier. Opnår indsigt i formidling og erfaring med forskellige former for medier Opnår viden om mediers tekniske, håndværksmæssige og æstetiske virkemidler Mål Kan producere elektroniske og/eller trykte medier fra idé til færdigt produkt Kan analysere og vurdere egne og andres medieproduktioner Kan betjene relevant udstyr i forbindelse med udarbejdelse og bearbejdning af medieproduktioner Tilegner sig indsigt i sammenhængen mellem hverdagsliv og mediebrug Indhold Eleven skal/kan arbejde med: Egenproduktion af et medie (fx reklame, film, stop-motion, brochure, hjemmeside mm) At producere elektroniske og/eller trykte medier fra idé til færdige produkter Mediernes muligheder for at fortælle den gode historie (teoretisk og praktisk arbejde med fx idé, storyboard og filmfremstilling, eller reklameproduktion). At betjene relevant udstyr (hardware og software) i forbindelse med udarbejdelse, bearbejdning og præsentation af medieproduktion. Metode Undervisningen tilrettelægges således, at den består af en blanding af praktiske øvelser, teori, diskussionsoplæg, gruppearbejde og individuelle opgaver. It er basis for faget og omfatter brugen af udstyr og programmer til produktion, distribution og præsentation. En del af undervisningen planlægges som et digitalt undervisningsforløb. Deltagerne arbejder hver dag med idéudvikling og etablering af egen medieproduktion, samtidig med at de får specifikke lektier for, der omhandler den enkeltes idé. Forløbet afsluttes med præsentation af ide, fremvisning af produkt og behørig evaluering. Side 19 af 49

20 Evaluering Når faget afsluttes skal eleven kunne: Producere og redigere fx tekster, lyd, billeder, video og multimedieprodukter på computer og/eller tablet/mobil. Have kendskab til forskellige mediegenrer. Evalueringsform I valgfaget afgives vurderingen gennemført/ikke gennemført på baggrund af målopfyldelse for faget samt elevens engagement og aktive deltagelse herunder fremmøde. Side 20 af 49

21 11. Musik, sang og bevægelse Formål Får oplevelser og bevidsthed om, hvordan sang, musik og bevægelse kan medvirke til livsglæde og fællesskab. Bliver opmærksom på, hvordan musik, sang og bevægelse kan bruges i arbejdet med børn og ældre med forskellige formål. Lærer og afprøver sange, rytmer og musik, der kan bruges i pædagogiske og sociale sammenhænge. Mål Får øvelse i at bruge sang, musik og bevægelse i arbejdet med børn og ældre. Får afprøvet og lyst til at udvikle egne musikalske evner og bruge dem i arbejds- sammenhænge. Bliver bevidst om betydningen af musik for mennesker i alle aldre. Indhold I undervisningen kan anvendes: At synge sange, der henvender sig til børn og ældre. At synge flerstemmigt i kor og optræde for andre. Bevægelse med musik - for børn, for kørestolsbrugere, for ældre. Rytme, krop og dans aktiviteter for alle aldersgrupper. Musikalsk performance (ud fra deltagernes lyst, ideer og kunnen). Musik og kultur. Metode Undervisningen tilrettelægges med konkrete musikalske aktiviteter, i grupper og på hele holdet. Vi synger aktuelle og gamle kendte sange, danser, afprøver rytmiske aktiviteter, sætter musik og forskellige aktiviteter sammen for børn, for demente, for handicappede osv. ud fra deltagernes erfaringer og interesse for at kunne bruge musik, sang og bevægelse i arbejdet som SSH eller SSA. Evaluering Når faget afsluttes skal eleven: Kunne bruge musik, sang og bevægelse i arbejdet med andre mennesker og igangsætte musikalske aktiviteter tilpasset alder, lyst og fysisk formåen. Evalueringsform I valgfaget afgives vurderingen gennemført/ikke gennemført på baggrund af målopfyldelse for faget samt elevens engagement herunder fremmøde. Side 21 af 49

22 12. På arbejde i det specialpædagogiske område Formål At eleven kan varetage opgaver inden for det specialpædagogiske område og reflektere over relevante etiske dilemmaer. Mål Dybere kendskab til lovgivningen inden for det specialpædagogiske område. Har viden om og færdighed i at udføre almindelig daglig personlig pleje. Har viden om typiske dilemmaer inden for området, bl.a. omsorgspligt vs. omsorgssvigt, personlig pleje vs. personlig værdighed osv. Har færdigheder i at gennemføre kommunikationsmetoden, Den motiverende samtale. Indhold Eleven skal arbejde: Teoretisk med den relevante lovgivning inden for området Teoretisk og praktisk med personlig pleje. Teoretisk og praktisk i forhold til refleksion over relevante etiske dilemmaer. Teoretisk og praksisøvelser med Den motiverende samtale. Metode Undervisningen tilrettelægges, så den består af praktiske øvelser, teoretiske oplæg, cases, gruppearbejde og individuelle opgaver, videoer og praksisbesøg/besøg fra praksis, drøftelser parvis og i plenum, cases og interview. Evaluering Når faget afsluttes skal eleven kunne: Demonstrere kendskab til relevant lovgivning, reflektere over relevante etiske dilemmaer, demonstrere kendskab til personlig pleje, færdigheder i at gennemføre Den motiverende samtale. Evalueringsform I valgfaget afgives vurderingen gennemført/ikke gennemført på baggrund af målopfyldelse for faget samt elevens engagement og aktive deltagelse herunder fremmøde. Side 22 af 49

23 13. Sig-NATUR Formål Får oplevelser og bevidsthed om, hvordan naturen kan medvirke til livsglæde og fællesskab. Kan formidle viden omkring naturen. Bliver opmærksom på, hvordan naturen kan bruges i arbejdet med børn og ældre med forskellige formål. Afprøver forskellige forløb i naturen, der kan bruges i pædagogiske og sociale sammenhænge. Mål Får kendskab i at bruge naturen i arbejdet med børn og ældre. Får afprøvet og lyst til at udvikle egne forløb i naturen og bruge dem i arbejds- sammenhænge. Bliver bevidst om naturens betydning for mennesker i alle aldre. Indhold I undervisningen kan anvendes: Snitteværksted Udeliv Lege i naturen Mad Bål Dyr og kryb Naturens kredsløb Økologi og bæredygtighed Metode Undervisningen tilrettelægges med praktiske forløb i naturen, hvilket vil sige, at vi primært er derude. For at udnytte naturens fantastiske kvaliteter helt, må vi finde os i skiftende vejrtyper og tage vores forholdsregler med hensyn til dette. Her tænkes på beklædning, ly og læ, forplejning mm, og hvordan vi skal forholde os, når vi færdes derude mht. dyr, planter, træer og buske. Igennem oplevelse, oplæg og anden info, får eleven mulighed for at prøve at planlægge, gennemføre og evaluere et forløb i naturen sammen med os andre. Aktiviteterne kunne være Orienteringsløb i skoven for at øve sig i at finde vej. Opgaveløb med poster, hvor den enkelte post er opgaver, hvor eleven skal; snitte, lave bål/-mad, naturkonkurrencer, svare på spørgsmål vedr. økologi, bæredygtighed mm. Side 23 af 49

24 Indsamling af småfisk og kryb. Fauna/florakendskab. Tematisering over de 4 elementer hvorfra alt liv stammer; luft, jord, ild og vand. Lege, der er afhængige af naturen. Sneens mange muligheder. Indblik i hvad det er naturen egentlig kan, eller bare sammen opleve og sanse naturen som den er lige nu. Evaluering Når faget afsluttes skal eleven kunne: Kunne bruge naturen i arbejdet med andre mennesker og igangsætte aktiviteter tilpasset alder, lyst og fysisk formåen. Evalueringsform I valgfaget afgives vurderingen gennemført/ikke gennemført på baggrund af målopfyldelse for faget samt elevens engagement og aktive deltagelse herunder fremmøde. Side 24 af 49

25 14. Udvikling af gode legerelationer Formål Opnå kendskab og kompetencer til at skabe gode rammer for alle børns leg Får kendskab til børns leg i et udviklingspsykologisk perspektiv Opnå viden om legens betydning for trivsel, læring og udvikling Mål Får kendskab til børns udvikling af legekompetencer Får redskaber til at skabe gode rammer for leg Kan analysere og observere børns leg Bliver bevidste om legerelationers betydning for trivsel, læring og udvikling Indhold Eleven skal/kan arbejde med: Institutionsbesøg og observationer af børns leg Cases og rollespil Indretning af gode legemiljøer Den voksnes rolle i børns leg Legens betydning for børns trivsel, læring og udvikling Metode Undervisningen tilrettelægges med praktiske og teoretiske oplæg, arbejde med cases, rollespil/film og diskussionsoplæg. Evaluering Når faget afsluttes skal eleven kunne: Skabe gode fysiske og psykiske rammer for børns leg Forstå sammenhængen mellem trivsel, læring og udvikling Evalueringsform I valgfaget afgives vurderingen gennemført/ikke gennemført på baggrund af målopfyldelse for faget samt elevens engagement og aktive deltagelse herunder fremmøde. Side 25 af 49

26 15. Æstetisk virksomhed Formål Får kendskab til begrebet kunst og hvordan man selv kan skabe et kunstværk Får styrket sine kompetencer inden for flere æstetiske udtryksformer Får kunstneriske oplevelser der kan indgå i en pædagogisk praksis Mål Gennem praktisk udøvelse får erfaring med selvudtryk Kan komme fra indtryk til udtryk Får øvelse i at tilrettelægge og igangsætte kunstneriske processer Indhold I undervisningen kan anvendes: Farvelære, maleteknikker, skulpturteknikker, digte, ord og billeder Materialelære Metode Undervisningen tilrettelægges værkstedsorienteret, så eleven oplever værdien af at kunne udtrykke sig selv kunstnerisk og æstetisk med forskellige materialer. Vi arbejder individuelt og i gruppe. Der afsluttes med en form for fernisering. Evaluering Når faget afsluttes skal eleven kunne: Tilrettelægge og igangsætte i en aktivitet der har en kreativ kunstnerisk udtryksform Ud fra en nærmere selvvalgt defineret målgruppe. Lave en materialeliste og prisoverslag på baggrund af den valgte aktivitet Evalueringsform I valgfaget afgives vurderingen gennemført/ikke gennemført på baggrund af målopfyldelse for faget samt elevens engagement og aktive deltagelse herunder fremmøde. Side 26 af 49

27 16. EUV case forkortet for Tema 6 Side 27 af 49

28 Introduktion: I denne opgave skal du arbejde med kommunikation, planlægning af aktiviteter, formidling samt relationer. Opgaven er bygget om omkring en case, hvor besvarelsen lægger op til forskellige typer af dokumentation og kreativ tænkning. Det står dig frit for, at bruge nedenstående case eller tænke dit eget forløb frem. Det skal dog indeholde sammenlignelige udfordringer. Case: Lejrskole med 3. klasse Du er tilknyttet en 3. klasse der ikke fungerer så godt socialt. I klassen er der inkluderet 2 elever med sociale udfordringer den ene har Aspergers, den anden ADHD. Der er også startet tre flygtningebørn fra Syrien, som har meget ringe sprogkundskaber i dansk. Det er blevet besluttet, at klassen skal på en lejrskoletur med det formål at styrke klassen socialt. Du er med i planlægningsgruppen, og du har bl.a. til opgave at præsentere turen til næste pædagogiske møde. Du skal nu forestille dig, at du skal planlægge turen for 3. klassen. Nedenfor er listet dine opgaver til de forskellige målgrupper. Planlægningsgruppen (skriftligt produkt): 1. Find ud af hvor lang tid I skal være væk og hvor turen går hen. 2. Lav et budget for turen som er i overensstemmelse med virkeligheden. 3. Undersøg forskellige muligheder for aktiviteter i det område, I skal til. 4. Undersøg muligheder for transport, når I skal til og fra lejrskolen samt undervejs på turen. 5. Lav en madplan for turen. 6. Overvej regler for: mobiltelefoner, lommepenge osv. 7. Planlæg en eller flere aktiviteter, hvis primære formål er at understøtte flygtningebørnenes relation til resten af klassen 8. Planlæg en eller flere aktiviteter som har til formål at understøtte de to inklusionselever. 9. Find ud af, hvordan du vil evaluere på turen; aktiviteterne, det sociale i klassen, dokumentation. Til kollegaerne (powerpoint eller prezi): Lav en præsentation til kollegaerne som indeholder: Klassens sociale udfordringer herunder hvilke udfordringer inklusions- og flygtningebørnene giver. Her skal forklares inklusionsbegrebet. En oversigt/skema over indholdet af de forskellige dage på lejrturen. Side 28 af 49

29 En beskrivelse af de forskellige aktiviteter, og hvilke pædagogiske overvejelser (Vygotsky og Gardner skal inddrages.) der er forbundet med dem. Her vil det være hensigtsmæssigt, at inddrage smitte-modellen. Dine overvejelser over, hvordan du vil evaluere på selve turen, aktiviteterne og det sociale i klassen. Du skal inddrage relevante modeller og teori under alle punkterne! Til forældrene (kreativt produkt): 1. Lav en kreativ folder som beskriver lejrturen med relevante oplysninger for forældrene. 2. Overvej om der evt. skal indkaldes til forældremøde om turen og om der skal laves særlige aftaler med nogle af forældrene. Skriv dine overvejelser ned. Det hele skal afleveres på Fronter. Du aftaler med din vejleder, om du evt. skal lave en mundtlig fremlæggelse. Side 29 af 49

30 Mål for Uddannelsesspecifikke fag: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: Tema 6: Børn, unge og voksnes læringsmiljøer Varighed: 10 dage Du har som pædagogisk assistent været med til, sammen med en pædagog, at planlægge temaet, Børnebøger, for de ældste børn i børnehaven. Du og pædagogen har valgt at bruge metoden, dialogisk læsning, og taget udgangspunkt i børnehavens læringsmål. Du og pædagogen har samlet børnene, og skal på tur til biblioteket for at låne og læse børnelitteratur. Hjemme i børnehaven skal I skabe fortællerum, læse højt og tale om fortællingen og afslutte forløbet med en æstetisk virksomhed, som børnene selv er med til at bestemme, eksempelvis dramatisere fortællingen, lave skulpturer af fortællingens hovedpersoner, meddigtning i naturens rum. Når I er færdige med alle de pædagogiske aktiviteter, skal du sammen med pædagogen evaluere dagen, så I kan udvikle aktiviteterne til næste gang. Der er fokus på børn, unge og voksnes læreprocesser både inden for institutionens og skolens rammer samt i de kulturelle fællesskaber i øvrigt. Eleven arbejder i forskellige læringsmiljøer med at planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter og læringsmiljøer med udgangspunkt i pædagogiske og didaktiske teorier i forhold til målgruppen. Eleven kan inddrage pædagogiske og didaktiske teorier og praksiserfaring, skabe inkluderende læringsmiljøer, der fremmer børn og unges trivsel, læring og udvikling. Ligeledes arbejder eleven med at styrke målgruppens nysgerrighed, interesse og aktive deltagelse i kropslige, kulturelle og æstetiske udtryksformer og aktiviteter. Pædagogiske metoder Læringsprocesserne tager udgangspunkt i teoretiske og praktiske arbejdsopgaver. Undervisningen skal støtte elevens læring på tværs af fag, og stimulere elevens faglige nysgerrighed. Undervisningen tilrettelægges praksisbaseret med anvendelse af varierende arbejdsformer, der styrker elevens læring i forhold til de generelle og de specifikke faglige kompetencer. Undervisningen kan organiseres omkring cases og projekter, der fremmer refleksion. Den praksisbaserede undervisning vægtes for at understøtte transfer som læringsproces, samt samarbejdet og samspillet mellem praktik og skole. For at understøtte læringsprocesserne hvor teori og praksis kobles, kan fx anvendes: cases udarbejdet af eleverne, rollespil med vægt på indhold frem for form, teoretiske og empiriske undersøgelser af pædagogiske emner. Der kan også indgå besøg i praksis, hvor eleven fx Side 30 af 49

31 anvender interviews og digitale optagelser, observationer af rollelege, bevægelsesaktiviteter og brug af naturens rum. Observationerne kan danne udgangspunkt for arbejdet med metoder så som SMTTE-model, aktivitetsplan, Spilhjul osv. Der arbejdes kollaborativt, hvor eleven selv er medskabende af egen læring og medvirker til at bestemme indholdet inden for fagligt relevante områder. Digitale medier og digitale redskaber inddrages. I dette tema tilrettelægges noget af undervisningen, så eleven øver sin evne til faglig fordybelse. Undervisningsplan - Læringsaktiviteter Den pædagogisk assistentuddannelse Side 35 af 55 Læringsaktiviteter PA EUD I temaet arbejder eleven med følgende fag og mål: Pædagogik Eleven kan anvende viden om didaktiske modeller og har forståelse for den pædagogiske assistents rolle i etableringen af rammer for læring og udvikling. (mål 2) Eleven kan anvende viden om forskellige pædagogiske målgrupper, til at understøtte den enkeltes egne ressourcer, handlekompetencer og mestring af hverdagen. (mål 5) Eleven kan anvende viden om andre faggrupper og relevante organisationer, der kan inddrages i det tværfaglige samarbejde. (mål 12) Eleven kan anvende viden om legens betydning, til at understøtte den pædagogiske målgruppes sociale kompetencer og arbejde med målgruppens trivsel, læring og udvikling. (mål 15) Psykologi i den pædagogiske praksis Eleven kan anvende viden om den pædagogiske målgruppes psykologiske udvikling, til at understøtte trivsel, læring og udvikling. (mål 1) Eleven kan selvstændigt understøtte den pædagogiske målgruppes leg, læring og udvikling på baggrund af viden om psykologiske teorier. (mål 2) Kommunikation i den pædagogiske praksis Eleven kan anvende viden om dokumentation som redskab til kvalitetssikring samt samarbejde og kommunikation med kollegaer og andre fagpersoner. (mål 6) Eleven kan anvende viden om roller og relationer til selvstændigt at indgå professionelt i samarbejde både med det øvrige pædagogiske personale og andre faggrupper. (mål 7) Bevægelse og idræt, avanceret Eleven kan anvende viden om leg, bevægelse og idræt, til at understøtte den pædagogiske målgruppes fysiske, psykiske og sociale udvikling. (mål 1) Eleven kan planlægge og formidle forskellige bevægelseslege i kreative og fantasifulde rammer samt organisere bevægelseslege, der understøtter specifikke udviklings- og læringsområder. (mål 2) Eleven skal kunne planlægge, gennemføre og målrette inkluderende idræts- og bevægelsesaktiviteter, hvor målgruppen oplever glæde ved bevægelse og møder varierede deltagelsesmuligheder. (mål 3) Bevægelse og idræt, ekspert Eleven kan anvende viden om leg, bevægelse og idræt til at begrunde hvordan der arbejdes målrettet med at understøtte målgruppens fysiske, psykiske og sociale Side 31 af 49

32 udvikling. (mål 1) Eleven kan målrettet planlægge og formidle forskellige bevægelseslege i kreative og fantasifulde rammer, samt organisere bevægelseslege der understøtter specifikke udviklings og læringsområder. (mål 2) Undervisningsplan - Læringsaktiviteter Den pædagogisk assistentuddannelse Side 36 af 55 Læringsaktiviteter PA EUD Eleven skal kunne vurdere og begrunde, hvordan målrettede inkluderende idræts- og bevægelsesaktiviteter kan forbedre den pædagogiske målgruppes deltagelsesmuligheder og oplevelse af glæde ved bevægelse. (mål 3) Kulturelle udtryksformer og aktiviteter i den pædagogiske praksis Eleven kan selvstændigt planlægge og udøve æstetiske, musiske og praktiske forløb i forhold til den pædagogiske målgruppe. (mål 4) Eleven kan anvende viden om inklusion og forskellige pædagogiske målgruppers kulturelle baggrunde og udtryksformer i planlægningen af pædagogiske aktiviteter. (mål 5) Eleven kan skabe rammer for leg, oplevelser og sansninger, der understøtter den pædagogiske målgruppes æstetiske udvikling og læring. (mål 6) Eleven kan anvende viden om den pædagogiske målgruppes forudsætninger, til selvstændigt at planlægge og igangsætte aktiviteter, der medinddrager og understøtter målgruppens autonomi, integritet og værdighed. (mål 8) Eleven kan anvende viden om kulturæstetiske processer, til selvstændigt og i samarbejde med andre at arbejde målrettet med aktiviteter, som fremmer målgruppens sociale kompetencer. (mål 9) Side 32 af 49

33 17. Fagidentitet Projekt Tema 7B Beskriv din fagidentitet via institutionshjemmeside Hvem er jeg? Hvad står jeg for (Rollemodel)? Hvordan vil jeg føre det ud i livet? Projektet skal indeholde Institutionens Pædagogiske grundlag (dit pædagogiske ståsted!) Menneskesyn & Livssyn & Samfundssyn Fokus på en problemstilling i det pædagogiske arbejde (dit emne i Afslutningsprojekt) Projektet kan/bør indeholde Lovgivning på området Kommunens/regionens politik på området Plads i samfundet Udviklingsprojekter i institutionen Tværfagligt samarbejde Nyhedsbreve Årshjul Læreplaner/behandlingsplaner Kostvejledning Side 33 af 49

34 Bevægelsespolitik Ugeplan/Handleplan/Aktivitetsplan Sygevejledninger Personalepolitik Personalepleje Arbejdsplaner/Ferieplaner Bestemt pædagogisk retning Specialprofil Studerende... Hvad laver de? Ansvarsområder? Arbejdsvilkår? Opgaver? Visitation Til sidst præsenterer du dig og dit arbejde via en næsten selvkørende stand, som en super branding og profilering af din helt egen nr. 1-arbejdsplads, på en måde hvor du tager alle dine kreative og faglige kompetencer i brug for at sælge varen. Side 34 af 49

35 18. Grundfag Engelsk Niveau E, 2 uger Niveauer og vejledende varighed Niveau E: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fremmedsprog styrker hensigtsmæssig kommunikation og giver adgang til viden om erhvervsforhold, samfundsforhold og kultur på tværs af sproglige grænser og barrierer og til at handle på denne viden. Fagets omdrejningspunkt er de kulturelle og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at lytte, at læse og at skrive. Gennem berøringsflader og tværfagligt samspil med erhvervsuddannelsens øvrige fag bidrager faget til uddannelserne med et internationalt perspektiv og med konkrete erhvervsrettede og almene fremmedsproglige kompetencer, der medvirker til at styrke og understøtte mobilitet og kompetenceudvikling. Fremmedsprog i erhvervsuddannelserne hviler på to ben det erhvervsfaglige og det almene Formål Formålet med undervisningen i fremmedsprog er at udvikle elevens fremmedsproglige viden, færdigheder og kompetencer, herunder fremme kommunikative, kulturelle og internationale kompetencer. Gennem arbejde med faget kan eleven opnå viden om fremmedsproglige kulturer i forhold til erhverv og samfund samt i almene og personlige sammenhænge. Eleven kan dermed styrke sine forudsætninger for mobilitet, beskæftigelse og kompetenceudvikling og forudsætninger for at kunne kommunikere og varetage arbejdsopgaver, hvori fremmedsprog indgår. 2. Faglige mål og fagligt indhold De faglige mål er inddelt i følgende fire områder: Kommunikation, kommunikationsstrategier, sprogbrug og sprogtilegnelse samt kultur- og samfundsforhold Faglige mål Side 35 af 49

36 2.1.1 Kommunikation Undervisningens mål er, at eleven kan: Niveau E Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte emner (mål 1) Forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte emner (mål 2) Udtrykke sig mundtligt med præcision i et sammenhængende sprog med afgrænset ordforråd inden for udvalgte afgrænsede emner (mål 3) Redegøre mundtligt for indholdet af de væsentlige informationer i udvalgte teksttyper inden for erhverv (mål 4) Redegøre for et forberedt stofområde (mål 5) Deltage i samtaler og diskutere udvalgte emner (mål 6) Udtrykke sig skriftligt med præcision og i et sammenhængende sprog tilpasset emner og kontekster (mål 7) Anvende og bearbejde viden og informationer skriftligt inden for udvalgte emner, tekster og situationer og (mål 8) Anvende multimodale medier, dvs. ord, billeder, film, animation og lyd til at kommunikere mundtligt og skriftligt (mål 9) Kommunikationsstrategier Undervisningens mål er, at eleven kan: Niveau E Afprøve og anvende enkle lytte- og læsestrategier hensigtsmæssigt i forhold til teksttype, situation og formål, (mål 1) Afprøve hensigtsmæssige kommunikationsstrategier, herunder bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer, (mål 2) Afprøve skrivestrategier efter skriveformål, herunder anvende viden om skriveprocessens faser, (mål 3) Opsøge og anvende fagets hjælpemidler, hensigtsmæssigt til oversættelse, stavning, ordforråd, grammatik, stavekontrol, ordbogsopslag, kildesøgning, tekstproduktion (mål 4) Anvende informationer og kilder, selvstændigt og kritisk (mål 5) Sprogbrug Sprogtilegnelse Undervisningens mål er, at eleven kan: Niveau E Anvende et præcist og afgrænset ordforråd inden for udvalgte emner, (mål 1) Udtale fremmedsproget klart, tydeligt og præcist med et afgrænset og veldefineret ordforråd inden for udvalgte emner og i udvalgte situationer, (mål 2) Side 36 af 49

37 Tale og skrive fremmedsproget, så centrale grammatiske regler med betydning for hensigtsmæssig og effektiv kommunikation følges (mål 3) Anvende væsentlige og grundlæggende regler for opbygning af tekster med sans for struktur og sammenhæng inden for relevante genrer, tekster og medie i erhverv, uddannelse og samfund samt personlige og almene forhold (mål 4) Kultur- og samfundsforhold Undervisningens mål er, at eleven kan: Niveau E Opnå og anvende viden om adfærd, normer og værdier hos brugere af fremmedsproget i erhverv, samfund og i personlige og almene sammenhænge, (mål 1) Drage sammenligninger og genkende forskelle mellem egen kultur og andres kultur (mål 2) Anvende viden om erhverv, kultur og samfund i kontakten med mennesker, der bruger fremmedsproget som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. (mål 3) 2.2. Kernestof Fremmedsprogs kernestof er begreber, modeller og metoder, der indgår i kommunikation, kommunikationsstrategier, sprogbrug og sprogtilegnelse, kultur- og samfundsforhold. 1. Der arbejdes ud fra det udvidede tekstbegreb. Tekstvalget omfatter således både fiktion, faktion, billeder og digitale teksttyper. 2. Tekstvalget foretages efter teksternes relevans i forhold til elevens forudsætninger og valg af erhvervsfagligt hovedområde, samt ud fra deres aktualitet og relevans. 3. Undervisningen tager udgangspunkt i sprogets anvendelse i praksis, i erhverv, uddannelse, samfund og i almene og personlige sammenhænge og omfatter sprogbrug, omgangsformer, normer og sædvaner i sprogområdet Supplerende stof Det supplerende stof omfatter fremmedsproget materiale, der perspektiverer og uddyber kernestoffet. Det supplerende stof hentes fra erhvervsfag, uddannelsesrettede fag og elevens erhvervsuddannelse, eller peger fremad mod elevens videre ønsker og muligheder for uddannelse og erhverv. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Arbejdssproget er overvejende fremmedsproget. Side 37 af 49

38 Elevernes egen sprogproduktion i skrift og tale skal prioriteres højt Arbejdsformer Der henvises til 5, stk It Der henvises til 5, stk Samspil med andre fag Faget fremmedsprog er et alment, erhvervsfagligt tonet sprog- og kulturfag med berøringsflader til andre fag og undervisningsforløb, der indgår i erhvervsuddannelserne. Faget skal således indgå i samspil med øvrige fag og undervisningsforløb, hvori der indgår erhvervsfaglige, samfundsmæssige eller kulturelle forhold med internationalt perspektiv. 4. Dokumentation Den skriftlige dokumentation vægtes, men multimodale og digitale medier og teksttyper inddrages og anvendes aktivt i elevens dokumentation. Elevens dokumentation fordeles jævnt over undervisningen og integreres i arbejdet med kernestoffet samt tilrettelægges med progression. Elevens dokumentation omfatter teksttyper, som har relevans i forhold til elevens uddannelsesretning og fremtidige jobsituation i erhvervslivet, til elevens videre uddannelse samt i forhold til elevens personlige udvikling. Det skriftlige arbejde omfatter processkrivning og erhvervskommunikativ skrivning Selvvalgt emne I undervisningen indgår et selvvalgt emne, som bestemmes i samråd mellem lærer og elev. Det selvvalgte emnes indhold tager udgangspunkt i det erhvervsfaglige hovedområde. Der udarbejdes en synopsis og et præsentationsmateriale. Hvis emnet allerede er behandlet i undervisningen, skal der være tale om en indholdsmæssig fordybelse eller udvidelse i forhold hertil. 5. Evaluering 2 BEK 683 af 08/06/ stk. 1: Undervisningen i grundfag tilrettelægges ud fra skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Der anvendes forskellige arbejdsformer og undervisningen tilrettelægges med faglig progression 3 BEK 683 af 08/06/ stk. 4: It inddrages i undervisningen, hvor det er relevant Side 38 af 49

39 5.1. Løbende evaluering Der henvises til 5, stk Afsluttende standpunktsbedømmelse Der henvises til Afsluttende prøve Faget kan udtrækkes til prøve. Hvis faget ikke udtrækkes til prøve afsluttes med en standpunktskarakter Bedømmelseskriterier Der henvises til 8, stk BEK 683 af 08/06/ stk. 5: Undervisningen og elevens udbytte heraf evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progression i den enkelte elevs læring og skal sikre, at eleven reflekterer over sin faglige udvikling i forhold til faget og elevens fremtidige erhverv. 5 BEK 683 af 08/06/2016 6: Undervisningen i grundfag afsluttes med afgivelse af en standpunktskarakter 6 BEK 683 af 08/06/ stk. 3: Skolen beskriver prøvens bedømmelseskriterier. Dog indgår fagbilagets bedømmelseskriterier, hvor de er beskrevet i fagbilaget. Bedømmelseskriterierne skal tage udgangspunkt i de væsentlige mål og krav, som skolen har udvalgt i forhold til prøven samt i prøvens bedømmelsesgrundlag. Side 39 af 49

40 19. Grundfag Engelsk Niveau D, 2 uger Niveauer og vejledende varighed Niveau D: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fremmedsprog styrker hensigtsmæssig kommunikation og giver adgang til viden om erhvervsforhold, samfundsforhold og kultur på tværs af sproglige grænser og barrierer og til at handle på denne viden. Fagets omdrejningspunkt er de kulturelle og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at lytte, at læse og at skrive. Gennem berøringsflader og tværfagligt samspil med erhvervsuddannelsens øvrige fag bidrager faget til uddannelserne med et internationalt perspektiv og med konkrete erhvervsrettede og almene fremmedsproglige kompetencer, der medvirker til at styrke og understøtte mobilitet og kompetenceudvikling. Fremmedsprog i erhvervsuddannelserne hviler på to ben det erhvervsfaglige og det almene Formål Formålet med undervisningen i fremmedsprog er at udvikle elevens fremmedsproglige viden, færdigheder og kompetencer, herunder fremme kommunikative, kulturelle og internationale kompetencer. Gennem arbejde med faget kan eleven opnå viden om fremmedsproglige kulturer i forhold til erhverv og samfund samt i almene og personlige sammenhænge. Eleven kan dermed styrke sine forudsætninger for mobilitet, beskæftigelse og kompetenceudvikling og forudsætninger for at kunne kommunikere og varetage arbejdsopgaver, hvori fremmedsprog indgår. 2. Faglige mål og fagligt indhold De faglige mål er inddelt i følgende fire områder: Kommunikation, kommunikationsstrategier, sprogbrug og sprogtilegnelse samt kultur- og samfundsforhold Faglige mål Kommunikation Side 40 af 49