Bemærkninger til Forslag til Nationalparkplan for Nationalpark Skjoldungernes Land
|
|
- Rikke Dalgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dato: 20. februar 2017 Til: Nationalpark Skjoldungernes Land Skrevet af: Annette Eigaard, , Bemærkninger til Forslag til Nationalparkplan for Nationalpark Skjoldungernes Land Bestyrelsen for Nationalpark Skjoldungernes Land har med det fremsendte planforslag skabt et godt fundament for udviklingen af nationalparken de næste seks år. Med rapporten ser det ud til, at der er grundlag for en positiv udvikling af naturen og det er glædeligt, at der lægges vægt på at dokumentere og måle effekterne af indsatserne. Denne vision for nationalparken er et scenarie som Danmarks Naturfredningsforening (DN) bakker op om, fordi det vigtigste formål med nationalparken er, at bevare, styrke og udvikle naturen. Herunder er DNs kommentarer og ændringsforslag til planforslaget. DN foreslår: Til kapitlet, Hvad har vi DN Roskilde foreslår, at teksten tilføjes et afsnit om, at uanset den lovbestemte afgrænsning, så har området mange landskabelige, økologiske, kulturhistoriske og rekreative sammenhænge tværs henover afgrænsningen - og mange mindst ligeså relevante attraktioner i nærheden af selve nationalpark-området. Formidlings- eller naturforvaltningsmæssigt er det hverken oplagt eller relevant (fx for en turists oplevelse, eller en fonds støtteberedvillighed) at skelne skarpt til fordel for projekter indenfor grænsen. Det er klart at der ikke umiddelbart er lovgivningsmæssig mulighed for grænseoverskridelse, men det er relevant, også mht. spredningsmuligheder at medregne godt naboskab til det eksisterende. DN Lejre efterlyser større opmærksom på, at læhegn der etableres langs veje og stier og på tværs ude i landskaberne medvirker til at sløre og skjule landskabets konturer. Det vil derfor være ønskeligt, hvis nationalparken har en løbende dialog med lodsejerne for at skabe forståelse for hensynet til landskabet. DN Lejre har også konstateret, at gamle jord og stendiger flere steder fjernes. Dette bekymrende tab af kulturminder giver også tab af levesteder for planter og dyr. DN Lejre har et forslag til, hvordan disse betragtninger kan tilføjes i boksen om opmærksomhedspunkter for landskab på side 21. Side 21. Forslag til ny tekst under opmæksomhedspunktet ødelæggelse eller sløring af værdifulde landskabsformer Specifikt bør nævnes at nye tilplantninger med læ- og vildthegn samt strukturbetingede fjernelse af sten- og jorddiger, herunder sogneskel, udstykningsdiger og skovdiger, medfører væsentlig forandring af kulturlandskabet.
2 Side 23. I afsnittet om natur foreslår DN Lejre, at også hasselmusen nævnes som et eksempel på en beskyttet habitat art. Den er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området i Storskoven, hvor der er udviklet et særligt plejeprogram for hasselmusen. Dens eksistens i Storskoven ved Hvalsø var en af de væsentligste grunde til at skoven overgik til offentlig skov. Lokalt er der tanker om at danne en forening, Hasselmusens Venner, idet der er behov for frivilliges indsats for at sikre arten. Side DN foreslår, at det i teksten om afgræsning af strandenge yderligere tilføjes, at der er behov for en flersidet plan for afgræsningen af disse arealer for at få græsningskabalen til at gå op. Side 39. Mere natur i byerne end de fleste aner - afsnittet kunne med fordel uddybes med en tekst om, at det vil være en fordel, hvis der i haverne blev endnu mere plads til kvasbunker, brændenælder og gamle træer samt, at så mange haveejere som muligt bliver en del af giftfrie haver. DN Roskilde foreslår, at det store og vigtige område, Sct. Hans Hospital fremhæves. Det er et smukt eksempel på meget fin integration af urbane og naturlige elementer. Sct. Hans Hospital er omtalt i planen som kulturmiljø, men der står ikke så meget om områdets naturpotentiale. Side 40 De kommende ændringer af Sct. Hans Hospital bør medtages som opmærksomhedspunkt. Der fulgte desværre store naturforringelser efter sidste gennemgribende ændring i området og der bør være fokus på, at fremtidssikre naturværdien i området. I teksten om invasive arter kunne med fordel også nævnes gyldenris og pileurt. Problemarter som hestehov og pastinak, der skaber problemer for natur og rekreation bør også være et opmærkomhedspunkt. Side Generelt ønskes der mere opmærksomhed på den kulturhistorie der findes i form af biologisk og landskabelige kulturarv. Der er god og relevant opmærksomhed på bygninger og arkæologi, men det kan have stor betydning også at opruste indsatsen for kulturspor, der knytter sig direkte til artssammensætninger som for eksempel de flora og fungaer, der knytter sig direkte til arealers tidligere drift som græssede overdrev eller slåede enge. Desuden bør terrænformer og andre brugsspor værnes, fremmes, synliggøres og formidles mere, og der skal oplyses om risici for skader på den biologiske og landskabelige kulturarv. Side 46, 48 og 54. Under landsbyerne mv. og side 48 det mystiske Lejre samt side 54 under opmærksomhedspunkter bør de gamle udskiftnings og sognediger nævnes. De er en væsentlig del af kulturhistorien og det er bekymrende hvordan de i stigende grad forsvinder ganske upåagtet (det kan ske ved uheldig pløjning). Side 57 og frem Det vil være relevant med en uddybning af begreberne i friluftsliv. Hvad er friluftsliv, hvornår er det idræt og på hvilken måde bruges og slides naturen af friluftslivet? Det vil være godt med en analyse af, hvilke former for brug der er direkte gavnlige for naturværdier og hvilke der er direkte eller indirekte skadelige og hvilke der er neutrale. Side 66 Det bør nævnes, hvor problematisk det i mange tilfælde er at færdes til fods eller på cykel langs landevejene. Det bør også nævnes, at der er mangel på stier ude i det åbne land og at 2
3 der er problemer med at vigtige stiforbindelser og markveje nedlægges når landbruget sammenlægger marker. Side 70 Til opmærksomhedspunker for friluftsliv kunne med fordel tilføjes en sætning om, at der skal være fokus på at løse problemerne med biltrafikkens store dominans. De manglende stiforbindelser, skræmmeskilte, adgangsforbud og nedlæggelser af adgangsmuligheder bør også fremhæves som opmærksomhedspunkter. Side 85 I afsnittet om landbruget kunne det være relevant også at nævne naturpleje som en driftsgren. Den er der meget brug for. Side 100 De nævnte overvejelser om bæredygtig turismeudvikling er centrale. Der er tilbøjelighed til Greenwash af turismetiltag mange steder, både i og udenfor Danmark. Nationalparkbestyrelsen bør derfor arbejde målrettet og effektivt på at forebygge og modvirke greenwash og fremme reel bæredygtighed. Til kapitlet: Hvad kan vi Nationalpark Skjoldungernes Land udmærker sig ved, at have styrkelse af naturen som den første målsætning. Det er meget positivt og lover godt for udviklingen af naturen i nationalparken. Side 104 DN er i tvivl om, hvordan det helt konkret vil blive fortolket og udmøntet at fonden ikke kan yde tilskud, hvor der findes andre muligheder. Side 106 Det er ikke kun nationalparken, der kan styrke lokalsamfund og lokaløkonomisk udvikling, det omvendte er også gældende. Det bør derfor også være en af bestyrelsens ambitioner at arbejde for at opnå opbakning, støtte og ejerskabs-relation fra lokalsamfund og lokal økonomi. Til kapitlet: Hvad vil vi Bestyrelsens prioriteringsnøgle, hvor natur og landskab får hele 40 % tyder på, at naturen i nationalparken vil få et flot løft. Dette understøtter hele grundtanken med nationalparker som repræsenterer naturperler. Det er positivt, at der allerede på nuværende tidspunkt fremhæves, at nationalparken ikke overtager myndighedernes forpligtelser til at realisere fx opfølgning på Natura 2000 planer og vandområdeplan. Det er fornuftigt at understrege, at der alene kan være tale om at supplere myndighedernes indsatser. Planen vil yderligere få et løft, hvis der blev udarbejdet en oversigt med klare og målbare mål der kan virke som en drivkraft for den ønskede udvikling. På den måde, vil man kunne imødekomme Rigsrevisionens efterlysning af manglende målbarhed i de danske nationalparker. DN bifalder en udvidelse af grænsen for nationalparken så fx sammenhængende Natura 2000 områder og tilstødende fredede områder inddrages som en helhed. DN ser derfor frem til at bestyrelsen finder en løsning som kan muliggøre dette. Side 115 Nationalparkfondes målsætninger om at styrke de væsentlige naturtyper i området er positivt og vil sammen med indsatsområderne fremme naturen i nationalparken. Når der undervejs fx sættes fokus på genskabelse af naturlig hydrologi i områder som moserne, vil de følgende frie dynamiske processer øge sammenhængen mellem de eksisterende våde naturtyper. 3
4 DN bifalder intentionen om Bedre naturforhold i Roskilde fjord - og ser frem til at høre, hvordan det konkret tænkes iværksat og udviklet. Side 117 Til punkt om offentlige skove foreslår DN, at der i Bidstrup Skovene udelægges kerneområder med større arealer med urørt skov, hvor formålet er at fremme biodiversiteten og sikre effektiv beskyttelse. Side 125 Blandt de nutidige perspektiver som nationalparkfonden vil arbejde for i første planperiode peger DN på, at grus- og råstofgravene (der store natur- og rekreative potentialer) også bør medtages. I forlængelse heraf, vil vi pege på at der findes oplagte kulturhistoriske fortællinger og sammenhænge, for hvilke nationalparkgrænsen er irrelevant. Dele af Skjoldungelandet kan og bør derfor formidles også udover afgrænsningen. Her kan for eksempel nævnes råstofhandel, atomforskningsstationen på Risø, vragene i Peberrenden og Den Midtsjællandske Jernbane. Side 127 DN anbefaler, at DN og andre foreninger og borgere uden lodsejerskab også nævnes som samarbejdspartnere i afsnittet om strategi og handleplan for fysisk kulturarv. Side 127 Under mindre projekter foreslår DN, at bestyrelsen også optager Lille Valby Enge med de interessante, lidt spøjse stendiger, samt fundament og andre spor efter smedjen. Engen ligger meget strategisk og synligt ved en rasteplads. Der er en fin udsigt til Skjoldungelandet men der er brug for løbende pleje af digerne, og smedjetoften trues af uheldig placering af fangfold med optrampning til følge. Stedets historie bør formidles. Bolund diget bør nævnes med henblik på, at det renoveres færdig langs øst og sydsiderne. Hvis en genskabelse af tidligere mark ved Boserupgård realiseres bør man også synliggøre de omfattende systemer af gærder og blandt andet fægange, så besøgende kan få et indtryk af hvordan det tidligere fungerede. Projektet vil også være et godt formidlingsprojekt. Side 131 Teksterne om friluftslivets påvirkninger på natur kan også formuleres, så det nævnes, hvordan friluftsliv kan planlægges og tilskyndes, så det ikke bare skåner, men direkte kan gavne nogle naturværdier. Høslætarrangementerne på Kildeengen i Bidstrupskovene er et godt eksempel, og det vil have stor værdi, hvis nationalparkbestyrelsen kan understøtte flere gavnlige aktiviteter. I sætningen om første prioritering af stier bør det fremhæves, at der er behov for at afhjælpe den bløde trafiks problemer med at færdes i fred langs vejene og på vejene. Der bør også overvejes at nævne en restriktiv praksis for hvor mange og hvor dominerende skilte og andre faciliteter, der etableres. Anden prioritet om etablering af nye stier er positiv og DN ser frem til at følge processen. Side 134 DN foreslår, at der gives støtte til etablering af stilleområder i skoven. Der kan være simple gangstier i områder hvor der tages hensyn til sjældne fugles redepladser og områder, hvor der ikke må køres mountainbikes, løbes trailløb eller ske natfærdsel med lys. Side 140 Det nævnes, at en naturvejleder ansat af nationalparkfonden vil kunne virke fra for eksempel Tadre Mølle. Teksten kunne udbygges med oplysning om, at DN (eller frivillige naturformidlere) allerede i dag har en stærk tilknytning til Tadre Mølle, med tiltag som krible- krable arrangementer, bygning af fuglekasser, pandekage hygge og bygning af insekthoteller. 4
5 Side 141 I afsnitte om vinduer og porte kan næves et konkret forslag om, at den nedlagte og overflødige vandværksbygning i Kisserup vil være egnet som decentral indgang. DN er enig i, at et antal besøgscentre på relevante steder i nationalparken er en god ide. De bør have forskellige karakterer og størrelser, og allerhelst indrettes i genbrugte bygninger med landskabs, historisk eller kulturhistorisk relevans. Det kan give en hensigtsmæssig spredning af publikum, og give ekstra god service og information til interesserede. DN peger på, at blandt andet HOFORS forladte bygning i Lejre vil være oplagt som besøgscenter. Bygningen kan rumme informationscenter, formidlingstavler og cafe eller lille butik med salg af lokale varer. I øvrigt ligger bygningen centralt rent trafikmæssigt og der er togforbindelser, busforbindelser og cykelruter dertil. Side 149 I den første planperiode arbejdes der på at øge befolkningens forståelse for jordbrugserhvervene. Der kunne med fordel også arbejdes for, at jordbrugserhvervene omlægger fra konventionelt til økologisk landbrug. Ligeledes bør økologiske fødevarer nævnes i afsnit Afrunding Det er DNs indtryk, at der er her er tale om en god og operationel plan, som vil give nationalparken et positivt løft både for natur, kultur, friluftsliv, formidling, erhverv og turisme. Planen vil kunne give ejerskab og skabe genklang i befolkningen inden for nationalparken og vil kunne fungere som en manual, så både beskyttelses- og benyttelsesinteresser tilgodeses. Venlig Hilsen Tove Binzer Formand i DN Lejre Bjørn Pedersen Formand i DN Roskilde Annette Eigaard Seniorrådgiver i DN Sekretariatet 5
Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier
Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver Friluftslivet i Danmark 2018 - mål, midler og værdier Nationalparkchef Anders Bülow 8. maj 2018 Nationalparker i verden Områder med enestående
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereMiljøvurdering af Nationalparkplan Skjoldungernes Land
Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan NATIONALPARKPLAN 2017-23 FOR NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan
Læs mereBemærkninger til Forslag til Nationalparkplan for Nationalpark Vadehavet
Bemærkninger til Forslag til Nationalparkplan 2019 2025 for Nationalpark Vadehavet Bestyrelsen for Nationalpark Vadehavet har med det fremsendte debatoplæg skabt et godt redskab for styring af nationalparken
Læs mereFormidler- og guidekorps for Nationalpark Skjoldungernes Land
Velkommen til opstartsmøde Formidler- og guidekorps for Nationalpark Skjoldungernes Land Gershøj Kro og Badehotel den 8. marts Program Opstartsmøde i Nationalparkens formidlerkorps 15.00: Kaffe, kage og
Læs mereHøringssvar Forslag til Nationalparkplan for Nationalpark Skjoldungernes Land
Nationalpark Skjoldungernes Land Ledreborg Allé 2 B 4320 Lejre npskjold@danmarksnationalparker.dk Lejre februar 2017 Høringssvar Forslag til Nationalparkplan 2017-23 for Nationalpark Skjoldungernes Land
Læs mereNationalpark Skjoldungernes Land. Lodsejerforeningens generalforsamling 20. marts
Nationalpark Skjoldungernes Land Lodsejerforeningens generalforsamling 20. marts Indhold Nationalpark Skjoldungernes Land lidt status Projekteksempler Partnerskabsprogram - hvad tilbydes en partner med
Læs mereIdéoplæg. Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND?
Idéoplæg Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND? Spor efter hare i sneen Spor efter hare i sneen INDHOLD Forord side 3 Plan for Skjoldungernes Land side 4 Har du forslag og idéer?
Læs mereKommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde
Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge
BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til
Læs mereTilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning
Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper
Læs mereNATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017
NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje
Læs mereLandsbyen & fremtidens landskaber
Landsbyen & fremtidens landskaber Om samarbejdsdrevne landskabsstrategier Lone S. Kristensen & Jørgen Primdahl, Planlægning & Landskab, IGN Planlovsdage 2019 13/03/2019 2 Oversigt Budskaber Om landsbyen
Læs mereSTAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE. Staurby Skov
STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE Staurby Skov STAURBY SKOV PIXIUDGAVE - DEN KORTE VERSION AF MASTERPLANEN Middelfart Kommune har overtaget Staurby Skov i 2016. Skoven er en tidligere produktionsskov,
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereNOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017
NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i
Læs mereVelkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016
Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016 Storplettet perlemorssommerfugl Løvfrø Overdrev ved stråruplund i nærheden af Skamlingsbanken Dagsorden Kl. 15.00 kl. 15.05 Kl. 15.30 Kl. 16.00
Læs mereTilskud til naturpleje og friluftsliv 2016
Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.
Læs mereIndsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav.
Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Kort/billede Beskrivelse af forslaget hvad går det ud på? Det særlige ved at vandre i undersøgelsesområdet Nationalpark
Læs mereHøringsnotat for Natura 2000-plan
Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 115 Habitatområde H99 Østerø Sø Udkast til Natura
Læs mereDenne hvidbog omhandler de høringssvar, der er indkommet i høringsperioden til Forslag til Natura 2000-handpleplan Æbelø, havet syd for og Nærå Strand
Hvidbog vedr. offentlig høring af Forslag til Natura 2000-handleplan for 110 Odense Fjord Denne hvidbog omhandler de høringssvar, der er indkommet i høringsperioden til Forslag til Natura 2000-handpleplan
Læs mereStrategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune
Strategi for natur og friluftsliv Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold
Læs mereNATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE
NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne
Læs mereApril Notat til Statsrevisorerne om beretning om etableringen af nationalparker i Danmark
Statsrevisorerne 2013-14 Beretning nr. 6 Rigsrevisionens notat af 9. april 2014 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om etableringen af nationalparker i Danmark April 2014 18, STK. 4-NOTAT
Læs mereNatura 2000 og 3 beskyttet natur
Natura 2000 og 3 beskyttet natur - Og måske lidt om randzoner? Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget
Læs mereNatura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129
Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereRådsmøde 24. okt Middelfartsalen på KulturØen Havnegade Middelfart
Rådsmøde 24. okt. 2016 Middelfartsalen på KulturØen Havnegade 6-10 5500 Middelfart Kl. 16.00 16.30 Nyt siden sidst Velkommen - ved formand Johannes Lundsfryd Jensen Nyt siden sidst og status ved projektleder
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde
Læs mereANSØGNING TIL FRILUFTSRÅDET. Fra Skjoldungeland til Nationalpark
Oktober 2012 ANSØGNING TIL FRILUFTSRÅDET Fra Skjoldungeland til Nationalpark På de sidste bestyrelsesmøder i nationalparkprojekt Skjoldungelandet er det vurderet, at fortsat udviklings- og forankringsarbejde
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale
Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler
Læs mereFriluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.
Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.
Læs mereBetinget tilladelse til nedlæggelse af markvej mellem Boerbjergvej og Bentsensvej
Til ejer Hans Ove Svendsen Holbækvej 46 4330 Hvalsø Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Lærke Falstaff Center for Teknik og Miljø D 4646 4951 E llun@lejre.dk
Læs mereNATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer
NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen har i de sidste
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøpåvirkninger af Nationalpark Skjoldungernes Land.
NOTAT Sammenfattende redegørelse for miljøpåvirkninger af Nationalpark Skjoldungernes Land. Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-909-00037 Ref. evats Den 18. marts 2015 1. Indledning Bekendtgørelse
Læs mereTillæg nr. 7 til Kommuneplan for Lemvig Kommune
Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017-29 Lemvig kommunalbestyrelse har den DATO vedtaget forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017-29 for Lemvig Kommune for Naturpark Nissum Fjord. Kommuneplantillægget
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereNatur- og Friluftspolitik VISION
Natur- og Friluftspolitik VISION I samskabelse skal borgere og kommune arbejde for flere muligheder for frilufts liv samtidigt med at kommunens naturkvalitet forbedres. Natur- og friluftspolitik Når mennesker
Læs mereNatura Status og proces
Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen
Læs mereLodsejere i et naturnetværk Afdelingsleder Klaus Enevoldsen, Natur og Friluftsliv, Vejle
Lodsejere i et naturnetværk Afdelingsleder Klaus Enevoldsen, Natur og Friluftsliv, Vejle Plantekongres, Herning 21/1 2016 1. Oplevelses og naturnetværket 2. Netværksbaseret naturudvikling 3. SMART Natura
Læs mereVelkommen til Nationalparkskolen
Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab
Læs mereSilkeborgegnens Lokale AktionsGruppe
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg
Læs mereNationalpark Det Sydfynske Øhav..?
Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Sekretariatschef Rico Boye Jensen Ærø, Februar 2009 Meget kort om os! Program Nationalpark Det Sydfynske Øhav.? Hvad er en dansk nationalpark. Hvad skal der ske Hvorfor
Læs mereIndkomne høringssvar og forvaltningens indstilling vedrørende Natur- og Friluftspolitik for Rebild Kommune
Indkomne høringssvar og forvaltningens indstilling vedrørende Natur- og Friluftspolitik for Rebild Kommune 2018-2022 Nr. Afsender Høringssvar resume Bemærkning Forvaltningens indstilling 1 Anemonelun den
Læs mereDNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.
BILAG 5-2 Dato: 24. maj 2016 Til: HB på møde den 3. juni 2016 (elektronisk til NFU og PFU 13-23. maj-2016) Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, 61 69 18 22, bbi@dn.dk Evaluering af DNs fredningsstrategi
Læs mereEt eksempel på planlægning for naturen mm.
Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg
Læs mereNATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION
NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen
Læs mereAarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Læs mereUdkast til Natura 2000-handleplan
Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54
Læs mereBilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode
Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereLær af Sveriges Naturum
Lær af Sveriges Naturum I Sverige findes der 32 naturum, som er informationscentre, der formidler om landets forskellige naturtyper og -værdier til offentligheden. Af Sveriges 32 naturum ligger 14 i Sydsverige.
Læs mereNaturpark Nakskov Fjord
Naturpark Nakskov Fjord Fra idé til handling et visionsoplæg 10. januar 2009 Naturpark Nakskov Fjord Vision Naturpark Nakskov Fjord udvikler sig løbende til at være et komplet område, hvor natur, kulturmiljø
Læs mereForslag til Natura 2000 handleplan
Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016
Læs mereUDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser
UDKAST Strategi for øget adgang til naturoplevelser Baggrund for strategien Adgang til natur og til gode naturoplevelser, har en stor værdi for både bosætning, sundhed, læringsmiljøer og friluftsliv. Det
Læs mere2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221
2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr.
Læs mereFremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø
Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N58 Nordby Bakker
NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01170 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N58 Nordby Bakker Forslag til Natura 2000-plan for
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016
Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark Januar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om etablering af nationalparker i Danmark (beretning
Læs mereNatura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nipgård Sø Natura 2000-område nr. 36 Habitatområde H36 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-21 for Nipgård Sø Udgiver: Silkeborg Kommune År: 2017 Forsidefoto: Nipgård Sø.
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr af 10. december 2015.
1/5 Screening for krav om miljøvurdering af Natura 2000 handleplanforslag 2016-2021 Hejede Ovedrev, Valborup Skov og Valsølille Sø, Natura 2000 område nr. 146, Habitatområde H129 Screening i henhold til
Læs mereNatura 2000-handleplan Stubbe Sø
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Natura 2000-område nr. 48 Habitatområde H44 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017 Forsidefoto: Trævlekrone fra
Læs mereGribskov Kommune Center for Teknik og Miljø Rådhusvej Helsinge Masnedøgade København Ø Telefon: Mail:
Dato: 12/10-2016 Gribskov Kommune Center for Teknik og Miljø Rådhusvej 3 3200 Helsinge Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Orientering om planlagt fredning af Esrum Søs
Læs mereMer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet
Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor
Læs mereMiljøvurdering af lokalplan Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt
Miljøvurdering af lokalplan Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til tillæg til lokalplan nr. 253 Go-kartbane i Hedeland Planens indhold Lokalplantillæg giver mulighed for at delområde
Læs mereBlomstrende landsby, Bøjden gruppen
Blomstrende landsby, Bøjden gruppen Rapport/konklusion fra gruppemøder, sommeren 2012. Førstehåndsindtryk Fra Siversbjerg : Flot udsigt! En fin og fartdæmpende chikane af den lange, lige, landevej. Derefter
Læs mere2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.
1 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Udkast til høring Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 2 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura
Læs mereRevidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG
Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG December 2018 Fjordskrænterne langs Limfjordskysten indgår i Grønt Danmarkskort som særlige naturområder Baggrund for Projektet Thisted Kommune har som en del
Læs mereHøringsnotat for Natura 2000-plan
Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde
Læs mereNye grønne kiler i hovedstaden
Nye grønne kiler i hovedstaden Indkaldelse af ideer og forslag til afgrænsning og den videre planlægning af kilerne xx. januar - xx februar 2015 UDKAST Forord 2 Nye grønne kiler i hovedstaden Indkaldelse
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg nr. 1 for Toftegård/Herslev Bryghus
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 for Toftegård/Herslev Bryghus Baggrund Toftegård/Herslev Bryghus har i 2017 taget initiativ til en lokal fødevareklynge En del af Herslev for lokale fødevareproducenter.
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter
VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til
Læs merePlan09 projektet: Landskabsstrategier, 1. workshop, Salling Jørgen Primdahl. Landskabsdiagnose om landskabets karakter og tilstand
Plan09 projektet: Landskabsstrategier, 1. workshop, Salling 3.-4.10.08 Jørgen Primdahl Landskabsdiagnose om landskabets karakter og tilstand Landskabsstrategier- proces og sammenhænge: Overordnede mål
Læs mereIdéoplæg til Nationalparkplan 2016-22
Idéoplæg til Nationalparkplan 2016-22 2 Forside: Vang sø Foto af Frank Olesen Forord Nationalpark Thy står i dag på et solidt fundament. En stor lokal opbakning blandt befolkningen i Thy og et stort engagement
Læs mereSTRATEGI IDEBANK FREMTID. Kreativitet FORANDRING. MARKETING Inspitarion. Intuitiv. Vision FORBEDRING. Innovativ INDBLIK VÆKST LØSNINGSORIENTERET
VÆRDIKÆDE IDÉER FORANDRING PLANLÆGNING PRÆSTATION FORBEDRINGER STRATEGI LØSNINGSORIENTERET PLAN IDEBANK OPTIMERING FORBEDRING Vision Kreativitet STRATEGISK MÅL Innovativ FREMTID Implementering VÆKST 2016
Læs mereNatura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 07-11-2017 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 07-11-2017 17:00 1 (Åben) Opfølgning
Læs mereIntroduktion til Nationalpark Thy. Nationalparkskolen 2018
Introduktion til Nationalpark Thy Nationalparkskolen 2018 Nationalpark et internationalt brand Stærkere brand end Michelin-guiden (344 mio. hits på google ift. 6,7 mio.) Yellowstone var den første i verden
Læs mere2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision
2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur
Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet ønsker at gennemføre
Læs mereLandzonetilladelse Planloven
K F U M Spejderne Sct Andreas Gpr Svogerslev Hovedgaden 70 4000 Roskilde Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Birgitte Uhrbrand
Læs mereScreening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej
Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.
Læs mereMODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN
J e n s C h r i s t i a n G o l d i n g F o r m a n d T e k n i k - o g M i l j ø u d v a l g e t MODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN Moderne Naturforvaltning konference 27. September 2018 Flersidig
Læs mereLAG Midt-Nordvestsjælland
LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene
Læs mereSamarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.
BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale mellem Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Naturfond
Bilag 11-1 Danmarks Naturfond Dato: 11. juni 2019 Til: Bestyrelsen for Danmarks Naturfond og hovebestyrelsen for Danmarks Naturfredningsforening Skrevet af: Lisbet Ogstrup, 31 19 32 09, lo@dn.dk Udkast
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen
Læs mereNotat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort
Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd
Læs mereNaturpolitik Handleplan
Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2
Læs mereTjekliste til miljøvurdering af planer eller programmer
By og Landskab, Plan Dato: 31. oktober 2013 Sagsnr.: Dok.id.: Sagsbeh.: aso / moho Tjekliste til miljøvurdering af planer eller programmer Det udfyldte skema bruges til at afgøre, om der er tale om en
Læs mereDanske Naturparker. - en mærkningsordning koordineret af Friluftsrådet. Præsentation for Grønt Råd i Ringsted 7. juni 2017
Danske Naturparker - en mærkningsordning koordineret af Friluftsrådet Præsentation for Grønt Råd i Ringsted 7. juni 2017 Kirsten Østerbye, politisk konsulent, kos@friluftsraadet.dk Friluftsrådet paraply
Læs mereGennemgang af høringssvar Forslag til Natura2000-handleplaner i Halsnæs Kommune
Gennemgang af høringssvar Forslag til Natura2000-handleplaner i Halsnæs Kommune Sagsbehandler: Jacl Dato: okt 2012 Sagsnr: 2012 Nr 1 Arresøgruppen Om Arresø: støtter de tiltag, der fremgår af den fælles
Læs mereVådområdeprojekt Vilsted Sø
Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereDialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger, centrale aktører og samarbejde
Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temamøde, Gudenå-kommiteen, Vinderslevholm den 23. juni 2017 Dialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger,
Læs mereBefolkningens kendskab til adgangsreglerne - muligheder og begrænsninger -
Befolkningens kendskab til adgangsreglerne - muligheder og begrænsninger - Frank Søndergaard Jensen Skov & Landskab Friluftskonference: Muligheder og begrænsninger for friluftsliv 8.-9. Juni 2011, Sletten,
Læs mereAdgang til Oplevelser
Adgang til Oplevelser - en politik for styrkelsen af de særlige steder der findes i vores natur og landskaber og muligheden for oplevelsen af dem. Holbæk Kommune 2016 synliggøre fortællinger i landskabet
Læs mere