Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats

Transkript

1 Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats Ved chefkonsulent Troels Garde Rasmussen, KL tlf Politisk temadag 13. april 2012 i Vejle

2 Proces - tidsplan Første planperiode Januar 2010: Statens planer i 8 ugers forhøring Oktober 2010: Statens planer i 6 måneders høring 8. december 2011: Statens planer vedtaget - med 2 år forsinkelse 8. juni 2012: Kommunale handleplaner i høring min. 8 uger - KL anbefaler 10 uger 8. december 2012: Kommunale handleplaner vedtaget : Den konkrete indsats

3 Proces - paradigme for naturhandleplaner Delt ansvar for Natura 2000-indsatsen Kommunerne: Lysåbne arealer + skov ej er fredsskov Naturstyrelsen: Fredsskov + egne arealer Det delte ansvar medfører Indsats indenfor hinandens geografiske ansvarsområder Opfølgning på Natura 2000-indsatsen for arter vil ofte medføre indsats både i lysåben natur og skov Kommunerne har ansvar for ca. 200 ud af 246 handleplaner

4 KL s fokus: Vand- og naturplanernes triangel MÅL FINANSIERING VIRKEMIDLER

5 Mål EU s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver At sikre gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter med særlig betydning ikke fast tidsgrænse Miljømålsloven Implementeres af kommunerne pba. statslige planer Over tre 6-årige planperioder fra og med 2010 Folketinget Det nødvendige ej for naturen, men for at undgå retssag De statslige naturplaner Given indsats, men lidt frihed i virkemidler og ambitionsniveauer

6 Finansiering - af de nationale mål Grøn Vækst ha naturpleje (græsning/høslet) ha hydrologi-proj. og ha skov beskyttes Grøn Vækst budget og finansieringskilde MVJ 736 mio. kr. (LDP) Hedepleje 42 mio. kr. (kommuner 18, stat 24) Hydro.proj. 606 mio. kr. (kommuner 135, resten stat/ldp) Life-proj. 150 mio. kr. (kommuner 75, EU 75) Skovbesk. 252 mio. kr. (stat/ldp)

7 Finansiering status for DUT-forhandlinger Anlæg- og kompensationsudgifter 1,8 mia. kr. Tilskudsordninger til lodsejere og nogle anlægsudgifter Kommunal finansiering til projekter på 228 mio. kr. - ved omprioritering af de nuværende naturopgaver Administration og myndighedsbehandling Ingen midler til projektstyring/lodsejerkontakt Ingen midler til myndighedsbehandling

8 Virkemidler Aftale om Grøn Vækst fra juni 2009 Længerevarende politiske forhandlinger Markant fokus på omkostningseffektivitet Ingen nye lovhjemlede virkemidler til vand- og naturindsatsen Dvs. frivillighed for lodsejerne er afgørende

9 Virkemidler Konkrete tiltag LDP-ordninger: Pleje, projekter, hydrologi og skov Life-projekter Andre projekter, p.t. kommunal finansiering: Inddragelse af omdriftsjord Vandhuller som levesteder Oprensning af småsøer Korridorer og levesteder for arternes spredning Kommunal myndighedsudøvelse Kommunal drift: Invasive arter etc.

10 Finansiering, omprioritering og ambitionsniveau Styr ambitionsniveauet Sikring af eksisterende natur: Tilskudsordninger Sikring af arter: Tilskudsordninger Se Naturstyrelsens ambitionsniveau Etablering af ny natur: Tilskudsordninger Hvis aktivt opkøb obs omfang Tag de nødvendige forbehold

11 KL s fortsatte fokus: Vand- og naturplanernes triangel MÅL EVALUERING TID FINANSIERING VIRKEMIDLER

12 Før: Styringsmodel for naturindsatsen Jf. aftalen pr. nov ml. KL og staten skal indsatsen Gennemføres via en kommunal styringsmodel jf. lovgivningen Dermed sikres Fortsat helhedsforvaltning af by og land Én offentlig myndighed at forholde sig til I overensstemmelse med Kommunalreformen og de 10 principper for kommunal styring

13 Nu: Evaluering af opgave- og strukturreformen Natur-indsatsen: Kommunernes naturindsats består dels af Natura 2000-indsatsen, der i høj grad er styret af målsætninger på EUniveau og de konkrete naturområder kan gå på tværs af kommunegrænser, dels af forvaltnings- og myndighedsopgaver fastsat på nationalt niveau. Natura 2000-indsatsen hænger sammen med kommunernes øvrige forvaltnings- og myndighedsopgaver på naturområdet, herunder kommunernes forvaltning af 3-naturen. Fordele og ulemper ved den nuværende placering af opgaven analyseres. Herunder analyseres snitfladeproblematikker i forhold til kommunernes øvrige opgaver på naturområdet. Fra

14 Indsatsen skal løftes Kommunerne bør prioritere indsatsen højt Tværkommunal indsats Anvend eksisterende samarbejder og skab nye Mange synergier ift. forvaltning af det åbne land Helhed by-land, friluftsliv, sundhed etc. Afgørende med stærkt politisk ejerskab Kommunerne bliver målt samlet i 2015

15 KL s information og aktiviteter Generelt Vand Natur og vådområder Tilmelding til KL-nyheder Kommunernes Vand- og Naturnetværk Desuden løbende kurser og temadage

16 Kommuneplanen er underlagt vand- og naturplanerne Planlovens 11 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod Kommuneplanen må ikke stride mod en vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), eller regler udstedt i medfør af samme lovs 36, stk. 3.

17 Kommuneplanen - et vigtigt dokument Skab synergi ml. planerne Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land Vand- og naturplanlægningen får indflydelse på stort set alle emner i kommuneplankataloget