2011 Et skæbneår for ressourceudnyttelsen og -beskyttelsen?

Transkript

1 2011 Et skæbneår for ressourceudnyttelsen og -beskyttelsen? Den kommunale vand- og naturindsats Ved Gyrite Brandt tlf ATV 26. januar 2011 på Schaeffergården

2 Mange emner Mange problemer! Vand- og naturplanerne Overvågningsprogrammet BNBO/25 meters beskyttelseszoner OSD og byudvikling Indsatskortlægning- og planlægning Benchmarking/afgørelser fra Forsyningssekretariatet Indvindingstilladelser/kompensationsudpumpning Modellering (indvindingstilladelser) Handlingsplan for forbedret vandkvalitet Rensning og afkalkning Klimatilpasning Oversvømmelsesdirektivet

3 Årsag: EU-direktiver om vand og natur Vandrammedirektiv Alt vand skal have god tilstand i 2015 Overfladevand: Måles på smådyr, klorofyl, ålegræs Grundvand: Bæredygtig indvinding samt P- og N-krav Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver At sikre/genoprette gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter med særlig betydning Implementeres af kommunerne pba. statslige planer Over tre 6-årige planperioder fra og med 2010

4 Aftalen om Grøn Vækst fra juni 2009 Længerevarende politiske forhandlinger Markant fokus på omkostningseffektivitet Ingen nye lovhjemlede virkemidler til vand- og naturindsatsen, dvs. frivillighed for lodsejerne er afgørende Indførelsen af 25 meters beskyttelseszoner omkring vandboringer Statslig model forudsat for vådområde- og ådalsindsatsen

5 Styringsmodel for vand- og naturindsatsen Jf. aftalen pr. nov ml. KL og staten skal indsatsen Gennemføres via en kommunal styringsmodel Dermed sikres Fortsat helhedsforvaltning af by og land Én offentlig myndighed at forholde sig til

6 Tidsplan Første planperiode Januar 2010: Statens planer i 8 ugers forhøring 4. okt. 2010: Statens planer i 6 måneders høring 4. okt. 2011: Statens planer vedtaget 6. april 2012: Kommunale handleplaner i høring 4. okt. 2012: Kommunale handleplaner vedtaget : Den konkrete indsats MEN statens planer er forsinket ca. 2 år Indsatsen begynder allerede i 2010 før handleplaner

7 Økonomi for for indsatsen Staten om Vandløb: Estimat 0,7 mia. kr. Tilskudsordninger/DUT til lodsejere og anlægsudgifter Modregning på 42 mio. kr. pr. årligt Ingen midler til projektstyring/lodsejerkontakt Staten om Natura 2000: Estimat 1,8 mia. kr. Tilskudsordninger til lodsejere og nogle anlægsudgifter Kommunal medfinansiering til projekter på 228 mio. kr. Ingen midler til projektstyring/lodsejerkontakt

8 Økonomi for for indsatsen Staten om spildevand: Estimat 2,0 mia. kr. Ingen midler til anlæg dvs. over takster Ingen midler til myndighedsbehandling Staten om grundvand: Estimat 0,0 mia. kr. Ingen midler til grundvandsbeskyttelse dvs. over taksterne Ingen midler til myndighedsbehandling

9 Økonomi for for indsatsen KL s fokus i de fortsatte økonomiforhandlinger Fuld kompensation for de nye opgaver Vandhandleplaner: DUT Natura 2000-handleplaner: DUT Natur: Tilskudsordninger til anlæg og administration Vandløb: Tilskudsordninger til anlæg og administration Spildevand: Ambitionsniveau og takstfinansiering skal afklares Grundvand: Midler til indsatsen eller ingen indsats

10 Paradigme for vandhandleplaner Partnerskabsprojekt: 3-5 kommuner samarbejder med KL som facilitator Følgegruppe: Bl.a. BLST og KTC Fokus er must-have i en handleplan Kommunernes Vand- og Naturnetværk er sparringspart Tidshorisont December-april: Udarbejdelsesproces Maj: Høring Sommer 2011: Udkast udarbejdet

11 Nye arbejdsgrupper for vandplanerne Pr. okt fem nye arbejdsgrupper ml. MIM og KL Vandløb Spildevand Markvanding Sørestaurering Vandindvinding i hovedstadsområdet

12 Arbejdsgruppe for markvanding Kommissorium Ikke pålægges yderligere restriktioner i vandplanernes 1. periode på markvandingen Inddrage hensynet til negative miljømæssige konsekvenser af markvanding Præmisser Genberegning af balancepunkter mellem vandforekomster og vandindvinding (ensartet grundlag på landsplan)

13 Arbejdsgruppe for vandindvinding i hovedstadsområdet Kommissorium Eksisterende regelsæt Vandforsyningsloven Forslag til scenarier for indsatsbehov i første planperiode Genberegning af det nødvendige indsatsbehov KL s holdning Obligatoriske beskyttelseszoner omkring vandboringer Obligatorisk udlægning af boringsnære beskyttelseszoner

14 Indsatsen skal løftes Kommunerne bør prioritere indsatsen højt Tværkommunal indsats Mange synergier ift. forvaltning af det åbne land Afgørende med stærkt politisk ejerskab Kommunerne bliver målt samlet i 2015

15 KL s fortsatte fokus: Vand- og naturplanernes triangel MÅL TID FINANSIERING VIRKEMIDLER

16 Overvågningsprogrammet NOVANA 2011 til KL s fokus En meget beskåret overvågningsprogram Manglende fokus på forbindelsen mellem indsatser og effekt Den berømte cirkel mangler: Indsats Overvågning Vurdering af resultater Eventuel tiltretning af indsats Stor fokus på modeller - Men modeller bliver som bekendt ikke bedre end de data man kommer ind i dem Ikke noget pejlenet for Hovedstadsområdet!

17 Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)

18 Zone Størrelse Begrundelse Beskyttelse Finansiering I (obligatori sk) 25 meter Fysisk sikringszone Drikkevandskvalitet Vandforsynin gen II (obligatori sk) Beregnet areal efter principperne i BNBO vejledningen Kvalitetszone Forsikringsordni ng overfor uheld mv. Drikkevandskvalitet Forureneren betaler - fortrinsvis indirekte gennem afgifter III Kortlagte grundvandsdannende oplande Beskyttelse af de områder der er mest sårbar overfor forurening Grundvandsressourcen Staten

19 Udmeldingen til Grøn Vækst Vi går fra undtagelse til en bredere beskyttelse Derfor en anden finansieringsform nødvendig Der er tale om en forsikringsordning i forhold til faren for forurening af grundvandet

20 Resultaterne af Grøn Vækst KL s indspil er blevet forvredet Man vil nu kun udlægge obligatoriske 25 meters beskyttelseszoner Zonerne skal ikke indhegnes Landbrugsdrift fortsat tilladt Private må godt bruge pesticider indenfor zonen Fuld kompensation til landmanden Ingen erstatningsfri offentlig regulering

21 De nye zonesystem Zone I: Den fysiske sikringszone på 25 meter omkring indvindingsboringer Zone II: Kvalitetszonen, som er en zone, der er beregnet på baggrund af den statslige BNBO vejledning fra 2007 Zone III: De kortlagte grundvandsdannende oplande som er færdigkortlagte af Staten

22 OSD og byudvikling Flere kommuner har meldt ind til KL at der er forskelsbehandling på området Miljøcenterenes beslutningsgrundlag er Regionplanernes retningslinier for Områder med Særlige Drikkevandsinteresser I nogle Regionplaner er byudvikling forbudt i OSD mens andre hviler på en konkret vurdering Rygmarvsfornemmelse at byudvikling ikke er godt for grundvandet Der er forhandlinger i gang om at lave en vejledning/eksempelsamling til kommunerne

23 Benchmarking og afgørelser fra Forsyningssekretariatet på grundvandsområdet Grundvandsbeskyttende tiltag ikke godkendt (uanset erklæringer fra kommunen) som en driftsomkostning der medgår til opfyldelsen af et miljømål, både fordi målet ikke er nyt og fordi det ikke er dokumenteret, at målet er baseret på et krav fra stat eller kommune Målene er defineret i kommunens vandforsyningsplan fra 2006!

24 Benchmarking og afgørelser fra Forsyningssekretariatet på grundvandsområdet Dette betyder, at der ikke laves dyrkningsaftaler med landmænd Opkøb af jord til BNBO kan ikke foretages Driften af vandsamarbejder med andre vandselskaber vandværker er truet KL ønsker et katalog over hvilke miljømål der er godkendt I hvilken form de skal formuleres fra myndigheden Værktøjskasse af Miljømål uden at de efterfølgende underkendes af Forsyningssekretariatet

25 Indsatskortlægning og -planlægning Staten skal være færdig med indsats(grundvands) kortlægningen i 2015 Kommunerne skal være færdige med indsatplanlægningen i 2017 Der er ikke noget landsdækkende kort over hvor langt man er kommet med indsatskortlægningen Midlerne er nu ikke allokeret geografisk men opkræves af SKAT og fordeles efter DUT-princippet

26 Indsatskortlægning og -planlægning Kommunerne er godt i gang med at lave indsatsplaner Afgørelser fra Forsyningssekretariatet giver derfor også problemer her De tiltag der opstilles i indsatsplanerne er præget af frivillighed og har ikke karakter af myndighedspålæg der skal efterleves De løse forpligtigelser som vandsamarbejder har opstillet ikke har mulighed for at blive finansieret som ekstra midler der skal anvendes til grundvandsbeskyttelse mv.

27 Indvindingstilladelser De fleste indvindingstilladelser udløber i 2010 De er nu vedtaget ved lov at indvindingstilladelserne skal foreligge 1år efter de kommunale vandhandleplaner er vedtaget - oktober 2013 hvis alt går vel Der bliver sandsynligvis nu lukket op for kompenasationsoppumpninger der hvor vandløbsmålsætningerne ikke kan opnås på grund af stor grundvandsindvinding

28 Modellering (Indvindingstilladelser) Der er behov for tværkommunalt samarbejde Dette kræver let adgang til modelleringsresultater Derfor er et screeningsværktøj under vejs med KL som projektleder/-ejer Screeningsværktøjet vil blive baseret på DK-modellen Denne model på grund af det er denne der er basis for de statslige vandplaner

29 Handlingsplan for forbedret drikkevandskvalitet (Statens) Planen løber fra 2010 til 2012 (første år er næsten gået uden at planen er udkommet i sin endelige form) Der mangler både tidsplan, konkrete mål og forslag til finansiering i planen Der er tale om meget få nye tiltag i planen

30 Handlingsplan for forbedret drikkevandskvalitet (Statens) I planen åbnes der op for rensning af forurenet grundvand til drikkevandskvalitet hvor der er et stort pres på grundvandsressourcen I planen åbnes der også op for afkalkning af hårdt vand

31 Klimatilpasning Regeringens klimatilpasningsstrategi fra 2008 opererer meden ad hoc tilpasningsstrategi Der er ikke kommet nogen finansiering til kommunerne på området Mange kommuner er godt i gang med klimatilpasning Der er nu meldt et Statsligt scenarium ud A1B 17 % mere nedbør Flere storme og voldsomme skybrud Stgende grundvandsspejl

32 Klimatilpasning Der kan forventes flere oversvømmelser i landområderne, byerne og kysterne Landområderne på grund af skybrud der får åer til at løbe over Landområderne på grund af stigende grundvandsspejl og højere referenceniveau på grund af havstandsstigninger Byerne på grund af vand fra baglandet og oversvømmelser i kloaksystemerne Kysterne på grund af hyppigere stormflod og stigende havvandsspejl

33 Oversvømmelsesdirektivet Gælder for både landområder og kyster Oversvømmelser fra kloaksystemer er ikke taget med Foreløbelig assessment i 2011 (staten) Oversvømmelseskort 2013 (staten) Risikokort 2013 (staten) Risikostyringsplaner 2015 (kommunerne) KL utilfreds med at kommunerne ikke er blevet involveret på et tidligere tidspunkt

34 Fokusområder for KL s interessevaretagelse Interessevaretagelse for vand- og naturindsatsen og det åbne land går hånd i hånd 3-delt klassifikation af det åbne land Planlægning og kogebog for biogasanlæg National handlingsplan for naturbeskyttelse Nyregistrering af 3-natur Vandplanlægningen skal også inkluderer kysterne på sigt Boringsnære beskyttelseszoner mhp. grundvandsbeskyttelse Strategisk landdistriktsudvikling

35 Nu går det løs! Som vi siger til kommunerne: Hold hovedet koldt og kom godt igennem fordelingen af opgaverne Kompetenceudvikling Kommunernes Netværk for Vand og Natur kl.dk/vandognatur