SPAR PENGE & ENERGI I BUTIKS- CENTRE OG BUTIK- KER

Transkript

1 SPAR PENGE & ENERGI I BUTIKS- CENTRE OG BUTIK- KER Natvandring en god begyndelse

2 Spar penge og energi i butikscentre og butikker. Natvandring en god begyndelse. IEE/12/671/S Night Hawks - Reduction of idle losses by off production time visits Redaktion: Night Hawks konsortiet, Udgivelse: Energikontor Sydost, Sverige, 2015 Oversættelse: Samsø Energiakademi Layout skabelon: PI, Frankrig Layout: Burbus AB, Sverige Night Hawks er medfinansieret af EU kommissionens program Intelligent Energy Europe Ansvaret for indholdet i denne publikation er forfatternes. Publikationen afspejler ikke nødvendigvis EUs holdninger. Hverken EACI eller Europa-Kommissionen er ansvarlig for nogensomhelst brug af publikationens indhold. 2

3 RESUME Handelssektoren bruger en hel del energi. Køl, frys, belysning, rumkøling, rumopvarmning, varmt vand, kasseapparater, automatiske døre, elevatorer og rulletrapper alt det kræver energi, og det meste er elektrisk. Indhold Hej! 4 Vi har natvandret i 123 butikker og centre i otte europæiske regioner. Resultaterne viser et sparepotentiale på mindst 10%. I dette tilfælde svarer det til MWh sparet på grund af tiltag, som koster ingenting eller meget lidt. En natvandring er en gennemgang af lokalerne efter lukketid. Ideen er at finde unødvendigt forbrug, som kan indgå i en spareplan. Man får det bedste udbytte ved at følge op med undervisning af personalet. Det er vigtigt at kende energiforbruget og de tekniske installationer i egne lokaler. Man kan vurdere besparelsen ved at følge energiforbruget måned for måned. Butikkerne er synlige for kunderne, så der er gode muligheder for at viderebringe energibevidstheden til kunderne, til gavn for begge parter. Butikkers energiforbrug 6 Energibesparelser 10 Natvandring 15 Energibesparelser gennem uddannelse 20 Natvandringen 24 Vejledning 25 I almindelighed er ledelsen bevidst om at færre omkostninger betyder øget fortjeneste, men det er ikke alle der tænker over, at hver dag med energispild faktisk koster penge. Derfor har vi forsøgt at vise et sparepotentiale med simple og informative metoder. Dette har været en støtte til at træffe beslutning om at forbedre energistandarden i butikken. Over 1500 personer har deltaget i uddannelse eller arbejdet med at finde energibesparelser. Korte fakta 26 Vi arbejder videre 30 Bag kulisserne 33 Kontaktoplysninger 34 3

4 Hej! Vi vil invitere dig på en aftentur, så du kan se hvad der bruger energi, selvom alle tror der er slukket og lukket. Følg med Night Hawks holdet ud for at finde tomgangstab i butikker og butikscentre. Du vil opdage, at en natvandring kan afsløre unødigt energiforbrug. Vi begynder med at forklare, hvad en natvandring er: En natvandring er en energigennemgang i en bygning, når alt er lukket. Den giver et øjebliksbillede af hvordan energiforbruget ser ud. En rådgiver opstiller en handlingsplan efter natvandringen. Nogle ting kan man klare hurtigt, andre kræver lidt mere planlægning og måske en investering. I samarbejde med butikker i otte lande har natvandringen bredt sig fra Sverige til Danmark, over Østersøen til Letland, ned til Tyskland, klatret over Alperne til Frankrig, og krydset kanalen til England. Men det sluttede ikke der, selv Italien og Cypern natvandrer. Alle områderne har forskellige vilkår. Klimaet varierer en del, men også størrelsen på forretningerne varierer, med små butikker på Samsø og store indkøbscentre i for eksempel Italien og England. Metoden passer til store bygninger og små lokaler desuden kan virksomheder uden for handelssektoren benytte sig af natvandringer. I denne rapport møder du gruppen bag Night Hawks, og du ser de metoder, resultater og værktøjer, som holdet har frembragt. Vi håber, at du kan bruge vores samlede erfaringer, og at du bliver inspireret til at gå på natvandring, også derhjemme! NB: Det koster noget, ikke at gøre noget. Så tænd læselampen og følg os ud i natten. Lena Eckerberg, koordinator og projektleder for Night Hawks projektet Night Hawks. Bagerste række: Socrates Magides (Cypern), Gatis Zogla (Letland), Michael Kristensen (Danmark), Roger Gunnarsson og Lena Eckerberg (Sverige), Jan Jantzen (Danmark), Matt Willliams (UK), Davide Tiberini (Italien). Forreste række: Emmanuelle Geffriaud og Anne Sophie Masure (Frankrig), Alice Pegoraro (Italien), og Steffi Hünlich (Tyskland). 4

5 Foto: Flickr, Mark Ramsay 5

6 Butikkers energiforbrug Køl og frys, belysning, rumkøling, varme, varmt vand, elevatorer og rulletrapper alt sluger energi, og det meste er elenergi. Kølebehovet kan være større end varmebehovet, selv i koldere klimaer, eftersom belysning, elapparater og de mennesker som er i lokalerne afgiver varme. Belysningen er den største og mest synlige elforbruger. Overskudsvarmen fra belysningen genvindes sjældent; i stedet kræver belysningen mere køling for at få en passende rumtemperatur. I detailhandelen udgør belysningen 40 % af elforbruget. Køling af varer og ventilation er de næste store forbrugere. Bygningen kan have et kompliceret varme-, køle- og ventilationssystem, desuden kan der være høje krav til lagring af visse varer. Energiforbruget i butikker er ret højt det viser en kortlægning Køl og frys bruger megen energi. Foto: Energikontor Sydost AB af energiforbruget i svenske butikker, i gennemsnit 256 kilowatt-timer pr kvadratmeter 1. Forbrugsmønstret afhænger meget af hvilke varer butikkerne sælger. For eksempel bruger madvareforretninger en stor del på køling af maden, mens tøjforretninger bruger mest til belysning af varerne. Supermarkeder og madbutikker har et større basisforbrug, selv når butikken er lukket, for at overholde kravene til opbevaring af mad. Det hænder, at køling og opvarmning modarbejder hinanden. 1 Energimyndigheten, Energi i handelslokaler, ET 2011:11,

7 Indretning af en madbutik. Foto: Energikontor Sydost, Night Hawks Der kan være forhindringer for at effektivisere energiforbruget. For eksempel kan der opstå problemer, hvis butiksejeren er en anden end bygningens ejer. Fællesområder i et indkøbscenter forvaltes ofte af et ejendomsselskab, som udlejer butikkerne i indkøbscentret. Ansvaret for energiforbruget i fællesarealerne ligger hos ejeren, men omkostningerne skal dækkes af huslejen fra butikkerne. Butikkerne er som regel ansvarlige for deres eget forbrug, men nogle gange kan ejendomsselskabet have en vis indflydelse på energiforbruget ved at insistere på energieffektivisering (for eksempel belysningsstyring eller mere effektiv teknik) når en lejer indgår en ny lejeaftale. Nogle gange skal butikken betale elregningen, men opvarmningen af fællesarealerne betales i forening, således at fællesomkostningerne indgår i lejen. Der opstår en mangel på motivation og incitament til at spare på varmeforbruget, når varmen er inkluderet i lejen. I England er der et eksempel på, hvordan det kan håndteres. En ny ramme for måling og fakturering trådte i kraft i 2015, og det er meningen at de enkelte lejere i indkøbscentre får individuel måling af varme og bliver faktureret for deres faktiske forbrug. Dette skal motivere til mere effektive fjernvarmesystemer, hvor energiforbrug efter lukketid vil komme under lup på en helt anden måde end tidligere. 7

8 Nogle af de nationale eller internationale detailkæder har en standardindretning af deres butikker og måske endda central styring af varme, køling og belysning. Dette kan føre til unødigt energiforbrug for eksempel når udstillingsvinduer eller skilte er oplyst om natten, selvom centret er lukket for offentligheden. En mere individuel tilgang i hver butik kan give flere sparemuligheder. De landsdækkende detailkæder har ofte muligheder for at investere i energieffektive foranstaltninger, men at uddanne hovedkontoret i energieffektivitet ses ikke nødvendigvis som en prioritet. Det svenske netværk BeLivs, støttet af Energimyndigheten (svarer til Energistyrelsen), består af interessenter indenfor fødevarelokaler og professionelle køkkener. Netværket arbejder for øget energieffektivitet i supermarkeder. Selvstændige butikker kan reagere hurtigt og følge spareråd, fordi butikken selv står for den daglige drift af virksomheden. Adgangen til investeringskapital kan dog være begrænset. For dem er det nødvendigt at fremhæve spareforslag med ingen eller kort tilbagebetalingstid. Et tilbagevendende problem er forholdet mellem lejer og udlejer. De fleste detailhandler er lejere i en ejendom (uanset om butikken er en selvstændig butik eller en del af en kæde). Lejere er ofte tilbageholdende med at finansiere forbedringer af bygningen, og udlejere ser ikke nogen mulighed for at få dækket omkostningerne gennem højere husleje. Fra 2018 bliver det ulovligt i Storbritannien at udleje bygninger i de dårligste energiklasser. Dette forventes at motivere udlejere til at samarbejde med lejerne om hvordan man bedst forbedrer bygningens energimærke. Der er et sparepotentiale i din butik. Begynd med at kortlægge hvordan, hvornår og hvor energien forbruges. Butikshandel er en meget synlig del af hverdagen, og det er ikke kun en god mulighed for at spare energi, men også en god mulighed for at kommunikere energibesparelser til kunderne og dermed nå ud med et budskab til offentligheden. Energibesparelserne kan opnås uden at det koster noget eller i hvert fald meget lidt. Man opnår bedre resultater, hvis de tekniske forbedringer ledsages af intern uddannelse. Ved at følge energiforbruget over tid, ved hjælp af en intelligent elmåler for eksempel, kan man finde potentialet for energibesparelser. 8

9 Ejer eller lejer? Her er nogle erfaringer fra Europa. I Sachsen i Tyskland styrer en del af detailkæderne energien fra et centralt hovedkvarter. Dermed er det næsten umuligt at give spareråd i de enkelte butikker. I mindre butikker savner ledelsen til tider al indflydelse på deres energi, fordi de lejer lokalerne. En evaluering af detailsektoren i Sachsen ( ) viser, at det gennemsnitlige energiforbrug i madbutikker er 350 kwh / m², hvor forbruget er 80 kwh / m² ellers. I Italien er der ingen tendens til at øge energieffektiviteten i store indkøbscentre. Derimod ønsker ejerne af små butikker at spare energi, fordi de betaler regningerne. Man ser også, at enkle og billige løsninger ofte kan føre til store resultater: Den potentielle energibesparelse er 32% i forhold til det samlede energiforbrug i de besøgte steder. I Cypern går den største del af energien til køling, og ofte mangler der varmeanlæg takket være det milde klima. Der er stor interesse for investering i solceller, men på grund af den dårlige økonomiske situation i Cypern, er det svært at få finansiering i bankerne lige nu. Den potentielle energibesparelse i Cypern er 24% i forhold til den samlede energi. Det vigtigste middel er solceller, takket være de gunstige omstændigheder. Andre muligheder er LED belysning og renovering af komfortkølingen. I Letland er energiforbruget i indkøbscentre steget, fordi ventilationsanlæg og de centrale styringssystemer ikke anvendes korrekt. Små justeringer af indstillingerne i disse centrale systemer koster ikke meget, men de kan give store energibesparelser. 9

10 Energibesparelser Generelt er ledelsen bevidst om, at lavere omkostninger betyder større overskud, men det er ikke sikkert, at alle er klar over at hver dag der går uden at spare energi faktisk koster penge. Undertiden viser ledelsen ringe interesse for at investere i energieffektivitet, fordi de ikke kan se de umiddelbare økonomiske fordele. Derfor er det vigtigt at bruge enkle og informative metoder til at demonstrere potentialet i konkrete spareråd. I løbet af to år, har energirådgivere besøgt 123 butikker og indkøbscentre i Cypern, Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Letland, Sverige og Storbritannien. Formålet var at undgå energispild efter lukketid ved hjælp af en natvandring i lokalerne. Energirådgiverne foreslog spareråd hvert sted. På natvandringerne har rådgiverne, sammen med en eller flere medarbejdere, fundet potentielle energibesparelser på 5% til 50% af det samlede energiforbrug. Prøv selv at se på regningen hver måned i stedet for at give den videre til bogføringen. Find kilowatt-timerne, skriv dem ned, og sammenlign med tidligere år. Hvis du gør det, bliver du klar over det faktiske forbrug, og du bliver interesseret i at spare. Det virker! Alexis Violaris, rådgiver fra Stratagem, Cypern Rådgiverne tager på natvandring for at finde besparelser. Rådgivere og medarbejdere undersøger energiforbruget efter lukketid når alt forventes stille og mørkt. 10

11 Land Antal butikker og centre Energiforbrug ialt Potentiel besparelse Potentiel energibesparelse Potentiel CO2 besparelse Ialt , Sverige , Frankrig , UK , Letland , Danmark , Cypern , Tyskland , Italien , Tabellen ovenfor opsummerer alle natvandringer og deres energibesparelser. Den samlede besparelse på 10% viser, at potentialet er stort. Størstedelen af besparelserne kan opnås ved næsten ingen investering eller ved små investeringer med kort tilbagebetalingstid op til 3 år. Besparelserne skyldes for det meste blot adfærdsændringer, ændringer i rutiner eller bare en større bevidsthed blandt medarbejdere og ledelse. Tabellen ovenfor afspejler, at hvert land har sine særlige forhold. Tallene giver kun en grov indikation, og særlige omstændigheder i hver butik kan variere betydeligt. Hvis alle besparelserne gennemføres, svarer det til næsten 17 millioner kroner om året (22 kroner pr kvadratmeter). 11

12 Supermarkedets tag er ideelt til solceller. Foto: COOP Forum Karlshamn Gode muligheder med solceller Et supermarked har et stort elforbrug døgnet rundt, hele året. "Hjemmelavet" elektricitet kan reducere omkostningerne i almindelighed, og det kan bruges til uddannelse og markedsføring. Der er en stigende interesse for solceller. En af grundene er, at anlægsomkostningerne er faldet de seneste år. Taget på store supermarkeder og indkøbscentre kan være en ideel plads for solceller, der kan reducere eludgifterne betydeligt. Et solcelleanlæg er en stor investering, og tilbagebetalingstiden strækker sig over mange år. Hvor mange afhænger af elpriserne, muligheder for tilskud, og af anlæggets størrelse. På trods af dette, er der stor sandsynlighed for, at det er en god forretning regnet over hele levetiden. For at øge rentabiliteten bør størrelsen passe med forbruget af elektricitet for at minimere andelen af "eksporteret" elektricitet, dvs. el der sendes ud på det offentlige elnet. Solceller bør overvejes på alle egnede tage i forbindelse med renovering og nybyggeri. Der er flere gode eksempler i vejledningen, som kan hentes ned fra 12

13 Sidst jeg installerede LED lamper, havde de lavere effekt og gav slet ikke nok lys, så jeg var ikke tilfreds. Forrige weekend skiftede jeg til 4.5 watt lamper og blev imponeret af lysstyrken fra dem! Jeg forventer at elregningen bliver mindre! Graham Hawes, Electrofix, UK Nogle eksempler fra natvandringerne Et overvågningssystem i et stort indkøbscenter var indstillet forkert. Dette førte blandt andet til, at ventilation og belysning kørte døgnet rundt i stedet for efter en tidsplan. Det kostede enorme unødvendige omkostninger. En simpel ændring slukkede unødvendigt lys og stoppede ventilationssystemet om natten. Energibesparelsen på 217 MWh om året, eller kroner, var resultatet af at ændre en funktion fra "manuel" til "automatik" ændringen krævede blot to museklik! Ved at slukke for flaskekølerne om natten sparede et supermarked kroner om året, tilbagebetalingsperioden var mindre end en uge. Flaskekøler. Foto: Energikontor Sydost Electrofix er en musikforretning i hjertet af Bristol. Forretningen består af butikken, et værksted og et uopvarmet lager. Efter en hurtig energikortlægning blev det klart, at over 75% af det samlede energiforbrug skyldtes halogenbelysning. De eksisterende armaturer kunne stadig bruges. Udgifterne til udskiftning af lamperne var omkring kroner. LED belysningen ville spare omkring 5000 kroner om året i forhold til halogen. Det gav så en tilbagebetalingstid på ni måneder og en reduktion af kulstofudledningen på over 2,5 tons. Electrofix. Foto: Severn Wye Energy 13

14 Foto: Energikontor Sydost 14

15 Natvandring metoden til at finde energispild Natvandring er en enkel og god metode til at få styr på energiforbruget i en bygning og en hjælp til at prioritere de mest oplagte energibesparelser. De ligger ofte lige foran næsen, men vi ved det ikke, og vi ser dem ikke, fordi vi ikke er på udkig efter dem. Definition: En natvandring er et energitjek af butikslokalerne efter lukketid (aften, nat, morgen, eller weekend). En natvandring foregår efter lukketid for at finde et eventuelt spild af energi dvs. energi, der forbruges, selv om det ikke er nødvendigt. I Sverige har man benyttet sig af natvandring i mange år. Natvandringen behøver ikke at være midt om natten, trods navnet. Det er nok at den daglige drift er lukket, og at kunderne ikke er til stede. En natvandring er mindre detaljeret end et energimærke (se figur), og den giver et øjebliksbillede af energiforbruget. Natvandreren vil udføre energitjekket på et par timer, og resultatet er 15

16 et groft skøn over de mulige besparelser. Natvandringen skal gentages årligt og bruges som en del af virksomhedens energi- og miljøpolitik. Den kan ses som en forundersøgelse, der fremmer en mere detaljeret opfølgning. Nedenfor følger en beskrivelse af, hvordan en natvandring kunne se ud fra start til slut. Før natvandringen Mindst et års statistik indsamles og analyseres for at vurdere hvordan mønstret for energiforbruget ser ud på forskellige tidspunkter af dagen, ugen, måneden og året. Mere information om forretningen indsamles ved hjælp af et kort spørgeskema for at forstå elforbruget på timebasis, styreprocesser, og arbejde der allerede er i gang for at reducere energiforbruget. Jeg troede ikke det var kølingen, der var det mest energikrævende i min butik. Björn Fjellström, ejer af ICA Nära i Källa, Sverige 16

17 Checkliste til natvandring 1. Start når sidste medarbejder er gået, eller inden første medarbejder møder. 2. Aflæs energimålere, vand og varme. 3. Undersøg kontor, kantine, belysning, ventilation, elapparater, rindende vand. 4. Kontroller indstillingerne af tænd/ sluk ure. Foto: Stratagem 5. Mål temperaturen i rum, køl, frys, flaskekølere, og varmt vand. Under natvandringen Rådgiveren og en repræsentant fra forretningen gennemgår lokalerne efter lukketid; det kan være tidligt om morgenen, en søndag, eller en sen eftermiddag. Tidspunktet betyder ikke noget, men for at opdage energispild, anbefales det at udføre gennemgangen, når butikken er lukket. Rådgiveren gennemgår de følgende punkter: Belysning styring og tekniske muligheder for forbedringer Opvarmning og rumkøling drift samt tids- og temperaturindstillinger, opvarmning og køling samtidig på samme sted Ventilation drift og tidsindstillinger, og hvordan det fungerer med varmesystemet Elektrisk udstyr mulighed for tidskontrolure, indstillinger på køleanlæg Brugernes adfærd Udover disse grundlæggende punkter, vil undersøgelsen omfatte mere specifikke spørgsmål, når det er relevant. Dette kan for eksempel være vandforbrug, problemer med at læse elregningen eller muligheder for vedvarende energi. Desuden lytter rådgiveren efter udstyr, der kører, leder efter tændt belysning i skjulte rum, og føler efter vibrationer for at opdage energispild. Under hele vandringen diskuterer rådgiveren sine opdagelser med medarbejderen, "walk and talk". 17

18 Efter natvandringen Resultaterne samles i en kort rapport og præsenteres for butikken. Et forslag til en handlingsplan omfatter gratis tiltag, handlinger der kræver en mindre investering, og foranstaltninger der er mere kapitalkrævende. Et diagram (pengestrømsanalyse) over investeringen og besparelserne, viser med det samme tilbagebetalingstiden i forhold til hele levetiden, investeringen, og overskuddet. Hertil kommer en kort intern uddannelse, der tilbydes til medarbejderne, så de også kan bidrage til at mindske energiforbruget. Som bonus kan denne viden bruges i medarbejdernes hjem og således øge natvandringens gevinst. Seks måneder efter natvandringen anbefales det at følge op for at sikre handlingsplanen og yde ekstra støtte, hvis nødvendigt. Støtte og hjælp Der er web-baserede værktøjer til natvandringen. Med lidt øvelse kan man gøre det selv. Se Korte informationsvideoer viser nogle typiske spareråd. Brug beregnere for at find besparelsen, målt i både energi og penge. Online beregner. Foto: Energikontor Sydost. 18

19 Chekliste til natvandring Før besøget 1. Spørg efter tal for årligt forbrug af varme, el og vand. 2. Spørg hvornår butikken er lukket hverdag, weekend, fridage 3. Spørg efter opvarmet areal (m 2 ) 4. Find den gennemsnitlige udetemperatur i fyringssæsonen og kølesæsonen (Meteorologisk Institut) 5. Undersøg elforbruget for at finde mønstre. Den periode, hvor forretningen er lukket, viser basisforbruget. Vurder energiregnskabet ved at måle på specifikke apparater og se på energiforbruget på timebasis. 6. Hvis det er muligt, så vurder hvor meget varme, der går til varmt brugsvand ved at se på sommermånederne (uden opvarmning) og skaler det op til et år. 7. Vurder andelen af energi, der bruges til opvarmning. Efter besøget 8. Se efter lys, der er tændt, lyt til lyde og føl efter vibrationer og luftbevægelser. Find kilden og kontroller, om den skal være på eller kan slås fra. 9. Kontroller indstillingerne på kontakture, termostater og andre styringer (varme, ventilation og belysning) 10. Er der en indbygget mulighed for energibesparelser på udstyr såsom natgardiner, sparetilstand? 11. Kontroller om det er muligt at installere bevægelsesfølere i specifikke områder såsom toiletter og personalerum til for eksempel belysning. 12. Mål temperaturen med dataloggere. Hvor lang tid tager det for en bygning at varme op eller køle ned? Kan temperaturen optimeres? 13. Kontroller om der er flaskekølere, og om de er slukket om natten. 14. Kontroller dryppende vandhaner og toiletter der løber. 15. Kontroller isoleringen på rør og VVS. 16. Mål temperaturen i frysere, køleskabe, varmt vand, og tjek at interne termostater er indstillet korrekt. 17. Mål lysniveauer (anbefalinger i lux): Parkering (75), butik (500), supermarked (800), lager (300), kølerum (200), kontorarbejde (500). 18. Skøn over energiforbruget til belysning. Tæl antallet af installerede lysarmaturer, installeret effekt og brændetid. Vurder hvor stort potentialet er for at skifte til energieffektiv belysning såsom LED. 19. Gennemgå klimaskærmen for at finde træk, utilstrækkelig isolering, isolering på loftet. 20. Er der mulighed for solceller? 21. Er der store køleanlæg? Kan man genvinde varmen? 19

20 Energibesparelser gennem uddannelse Viden og energibevidsthed er vigtige skridt til at indføre nye rutiner og ændringer. Det er vigtigt at lade uddannelse af personale, ledelse, og driftspersonale indgå i en energibesparende investering, samt at få styr på den tekniske side. Gennem intern uddannelse og ved at identificere energispild er der en hel del penge at tjene. Første skridt er en løbende overvågning af energiforbruget. Ved at gøre dette regelmæssigt, f.eks. en gang om måneden, øges kendskabet til energiforbruget, og dermed er det lettere at forstå energibesparende rutiner og adfærd. Den ansvarlige for energien bør ikke kun fokusere på tekniske løsninger, men også arbejde med bløde emner for at motivere medarbejderne til at spare på energien. Medarbejdere bør tilskyndes til at foreslå energibesparelser. Desuden er det vigtigt at præsentere resultaterne og at samarbejde med alle medarbejderne for at inddrage dem i energiarbejdet. Ialt er 1517 mennesker blevet tilbudt uddannelse fordelt på 119 kurser specielt sammensat til butikker og indkøbscentre. Undervisningsmaterialet kan hentes på Kurserne er tilpasset målgrupperne for at dække de forskellige uddannelser, der er repræsenteret i handelssektoren. På kurserne er generel energikundskab blandet med resultater og spareråd fra natvandringerne i egne lokaler. Det giver en høj grad af genkendelse. Der ligger et webbaseret online kursus på Nettet, som er tilgængeligt for alle. Det omfatter syv lektioner om emnet energibesparelser i butikker. Kurset kan bruges af både ledelse og medarbejdere. Kurset er beregnet til selvstudium med spørgsmål, der skal besvares før man kan gå videre til næste trin. Energitjekket gav os en opdatering, som er nyttig selvom vi skal flytte i nye lokaler. Nu ved vi hvad vi skal holde øje med på det nye sted. Anonym ejer, Samsø 20

21 Skærmbillede af beregner fra night-hawks.eu/denmark/undervisning Ledelsen bør deltage i uddannelsen i energieffektivitet, da de i deres rolle som beslutningstagere kan uddelegere ansvaret til passende personale. De ansatte bør også deltage, for de skal gennemføre besparelserne i det daglige og komme med nye forslag til besparelser. Vores erfaringer viser, at det er lettest at indføre ændringer i nye bygninger eller i forbindelse med en større renovering. Der er praktiske beregnere på Nettet til at beregne energibesparelsen i særlige tilfælde, som er almindelige i butikker. De er tilgængelige online på Disse brugervenlige værktøjer hjælper til at forstå, hvor meget energi der kan spares, hvis man sænker rumtemperaturen, sænker temperaturen i vandvarmeren, styrer temperaturen i flaskekølerne, og indfører natsænkning af rumtemperaturen i bygninger. Værktøjer til natvandring, kan hentes fra night-hawks.eu/denmark/undervisning Undervisningsmateriale Håndbog i energibesparelser Selvstudiekursus Vejledning og eksempler Beregnere Videoer med eksempler 21

22 Energistatistik der viser, at intern uddannelse betaler sig Det kan være svært at overbevise ledelsen om, at det betaler sig at bruge tid og penge på medarbejdernes energiuddannelse. Men disse data siger alt. Billedet til venstre viser energiforbruget over to perioder a 12 måneder. Månederne er nedad på figuren, og hver måned er delt op I 30 minutters perioder. Forbrugstallene ligger I et regneark med et tal i hver celle ( celler). Hver celle har fået en farve, så man straks kan se tendensen. Grøn betyder lavt forbrug, gul er højere forbrug, orange værre, og rød er det højeste forbrug. Butikkens medarbejdere fik et kursus i april-maj 2014 (øverst I højre spalte). Her er farven gennemgående mere grøn, så kurset har hjulpet I forhold til foregående sæson (spalten til venstre). De første 3 måneder efter kurset var der en basparelse på 22%. Efter 12 måneder var der sammenlagt 16% besparelser. Man ser også, at i dette tilfælde lader det til at virkningen af kurset aftager efter 8-9 måneder, så kurset bør gentages. Medarbejderne kan også bruge deres nye viden til at spare hjemme. 22

23 Uddannelsesmetoder Uddannelsesmetoderne er forskellige. De bedste forløb har trænet meget praktisk indhold, hvor eksemplerne har været lette for deltagerne at identificere sig med. Klasseundervisning: indbudte talere talte om energieffektivitet i butikker med eksempler på energibesparelser, suppleret med erfaringsdeling og spørgerunde. Klasseundervisning: workshops med foredragsholdere. Deltagerne Morgenmadsmøde med uddannelse. Foto: Prioriskulle arbejde selv med emnet terre. energibesparelser efter at have modtaget instruktioner og opgaver. Praktisk undervisning med uddannelse i egen butik. "Walk and talk": energivejlederen diskuterede bygningen og faciliteterne på stedet sammen med personale. Morgenmads- eller frokostmøder giver en uformel uddannelsesform. 23

24 Natvandringen en øjenåbner og et startskud Energirådgivere, energikonsulenter, driftsansvarlige og ejendomsadministratorer, som ønsker at bruge metoden anbefales at formidle gode eksempler. Især de enkle og billige foranstaltninger, der giver energibesparelser og færre omkostninger. Det er vigtigt at formidle budskabet: Det koster noget, ikke at gøre noget! Viden, miljøbevidsthed og øget efterspørgsel efter økologiske produkter er stigende blandt forbrugerne. Energibesparelser er en måde at komme kunderne i møde på disse punkter. De mest almindelige og vigtige råd er at: sørge for at følge op på energiforbruget med registreringer; sætte egne mål; starte energiarbejdet med en natvandring som udgangspunkt; overvåge resultaterne; og kommunikere resultaterne internt og eksternt. Anbefalinger og konklusioner er samlet i en vejledning om energibesparelser, hvor der er eksempler på løsninger med lave investeringer. Vejledningen med eksempler giver en god oversigt over de mulige besparelser i en butik. Den giver ledelsen ideer til besparelser, som ikke har været prøvet før. Den er et nyttigt dokument, hvis man vil begynde at arbejde med bæredygtighed. Emmanuelle Geffriaud, energirådgiver fra Prioriterre, Frankrig. 24

25 En vejledning med eksempler. Foto: Energikontor Sysost AB Vejledning i natvandringer I et par år har otte europæiske energikontorer arbejdet med mere end 120 butikker og indkøbscentre. De samlede erfaringer findes i en omfattende vejledning til butikker. Den rummer både teknisk rådgivning, tilbagemeldinger fra butikker, beregninger af tilbagebetalingstid, og fordele og ulemper ved forskellige tiltag. Vejledningen fokuserer på energibesparelser, der er grupperet efter effektivitet, gennemførlighed og økonomi. Den udgør et nyttigt værktøj for energiansvarlige, ejere og ledelse til at udvikle deres egen energiplan. Vejledningen er en hjælp til at vurdere, hvilke handlinger der bør prioriteres, og hvad der skal overvejes inden man går i gang med arbejdet. Vejledningen viser læseren en række tekniske indgreb, der følges op af gode eksempler. Eksemplerne beskrives kort, eventuelle fordele eller ulemper er fremhævet, og der er anbefalinger til hvordan og hvornår indgrebene kan anvendes. 25

26 Korte fakta Night Hawks har tilpasset natvandringen til butikker i otte europæiske lande i perioden Projektet har besøgt 123 butikker og indkøbscentre, svarende til et areal på m 2. Det samlede sparepotentiale i de besøgte butikker skønnes at være 10% eller MWh. Flere end 1500 mennesker har deltaget i intern uddannelse og fået opdateret deres viden om energibesparelser. Virkningen af undervisningen er ikke permanent. Det viser eksemplet, hvor energiforbruget falder efter undervisningen, men efter omkring ni måneder ser energiforbruget ud som før. Der kan være mange årsager: medarbejderudskiftning; arbejdsbyrde medarbejderne forenkler for at få deres opgaver gennemført hurtigere; personer, der vender tilbage til gamle vaner; manglende motivation hos ledelsen; øget åbningstid; eller forretningsmæssige og organisatoriske udvidelser. Yderligere undersøgelser er nødvendige for at finde holdbarheden af en besparelse efter et kursusforløb. Der er dog måder at forlænge effekten af et kursus: Årlig fornyelse af spareråd sammenlagt med anden årlig videreuddannelse. Resultaterne fra det foregående år formidles til personalet. Belønning til personalet, når milepæl er nået. Oplys om energiforhold, når der kommer en ny medarbejder. 26

27 Uddannelse på stedet. Foto: CRACA, Italien. I nogle tilfælde ses en vis træghed mod at tillade personalet at deltage i energibesparende uddannelse, ifølge den gennemførte evaluering. Der var 40% deltagere fra indkøbscentre og 60% fra mindre butikker (under 800 m2). En årsag kan være, at de forretningsdrivende deltager i den daglige drift af små butikker, og de har dermed en tættere forbindelse til deres personale. Større forretninger kan muligvis have en højere udskiftning af personale, hvorved arbejdsgiverne bliver tilbageholdende med at bruge tid på ekstra uddannelse. Dette skal følges op yderligere. Der er en række nyttige værktøjer online på de er gratis og alle kan hente dem og bruge dem. Frem til 2020 har projektet bidraget med besparelser af det primære energiforbrug svarende til MWh eller tons CO2 reduktion 27

28 De seks bedste spareråd Følg op på energiforbruget. Hvornår, hvor og hvordan er energien brugt? Større organisationer begynder at måle på enkeltdele af forbruget for at holde øje med deres energiforbrug. Måleudstyret bliver billigere og billigere, og dermed tilgængeligt for små virksomheder også. Man kan f.eks. i første omgang følge varmeforbruget eller elforbruget til køling på en skærm. Sluk apparater når de ikke bruges. Store besparelser kan opnås med billige tænd/sluk ure eller ved at slukke apparater manuelt som en daglig rutine. En flaskekøler kan for eksempel godt slukkes om natten. Kontroller temperaturindstillingerne. Unødvendig høj rumtemperatur justeres nedad, men hold øje med at komforten opretholdes. Stiller man rumtemperaturen én grad ned sparer man 5-10% energi. Effektiv belysning. Her er der ofte et stort potentiale for besparelser. Eftersom lyset er tændt i lange perioder i butikker og indkøbscentre, så kan tilbagebetalingstiden på en investering være kort; endda kortere end den beslutningsproces, der går forud for investeringen. Rumkøling og varekøling. I madvarebutikker er kølingen en overraskende stor andel af energiomkostningerne, derfor er det vigtigt at overvåge temperaturer i køleskabe og frysere og sikre, at de har gode døre, der holder på kulden. Belysningsstyring er endnu et vigtigt skridt til at få styr på energiforbruget. Det drejer sig for eksempel om bevægelsesfølere, dagslysstyring eller zoneinddeling af belysningen, så den kan tilpasses behovet. 28

29 Foto: Energikontor Sydost 29

30 Vi arbejder videre Man kan natvandre hvor som helst man formoder, at der er energispild. Metoden er beskrevet på hjemmesiden hvor der er flere værktøjer til fælles afbenyttelse. Hvis der er bevillinger til det, vil Samsø Energiakademi tilbyde undervisning i gør-det-selv natvandring til små og mellemstore virksomheder og den offentlige sektor. Energiakademiet arbejder med vedvarende energi og energibesparelser specielt med henblik på at frigøre Samsø fra fossile brændsler inden år Arbejdet udføres i tæt samarbejde med private og offentlige interessenter, Energistyrelsen, Energitjenesten og europæiske partnere. Energiakademiet er videncenter for Samsø, Danmark 's vedvarende energiø siden Energiakademiet formidler viden og praktisk erfaring med vedvarende energi projekter. Energiakademiet yder rådgivning omkring handlingsplaner for bæredygtig energi til Region Midt og Samsø Kommune. Energiakademiet rådgiver desuden private husstande om energibesparelser. En stor del af arbejdet går ud på at foretage undersøgelser, skabe netværk og formidle oplysninger om gode eksempler og erfaringer. Disse eksempler og erfaringer spredes primært gennem seminarer og foredrag på Samsø, i Danmark, i Europa, og i resten af verden. Man kan natvandre i hvilken som helst bygning eller virksomhed, hvor man mistænker at der findes et energispild. 30

31 Spareråd: Udskift den gamle radiatorventil (BP), til venstre, med en moderne, digital ventil (Danfos), til højre. Foto: Samsø Energiakademi. Spareråd: Udskift den gamle cirkulationspumpe (Grundfos), til venstre, med en moderne, selv-regulerende pumpe (Grundfos), til højre. Foto: Samsø Energiakademi. 31

32 Natsænkning i DagliBrugsen i Mårup, Samsø. Det kunne ikke være bedre! Temperaturen (nederst, rød) og fugtigheden (øverst, blå) er målt med en føler, der er forbundet til Internet (Sensorist). Måleserien strækker sig over 13 dage. Temperaturen stiger, når personalet møder om morgenen omkring kl 6:30. Den falder igen hen imod lukketid kl 17:30. Natsænkningen sænker middeltemperaturen og dermed forbruget af fjernvarme. Dette er et mønstereksempel på natsænkning; hele Night Hawks projektet i en nøddeskal! Jan Jantzen, energirådgiver, Samsø Energiakademi. 32

33 Bag kulisserne Night Hawks projektet var et internationalt partnerskab, hvor otte forskellige europæiske organisationer deltog og bidrog med deres viden, erfaring, og videreudvikling af natvandringerne. Energikontor Sydost, Sverige, tog initiativet til Night Hawks projektet efter mange års gode erfaringer med natvandringer. Energikontor Sydost koordinerede det internationale samarbejde, og de udførte feltarbejde i det sydøstlige Sverige. Projektet har samarbejdet med Peter Karlsson, Industriell Laststyring, ekspert i energianalyser af virksomheder og brancher. Den franske organisation Prioriterre har været ansvarlig for vejledningen med eksempler. Prioriterre arbejder med formidling, kampagner, støtte og undervisning i bæredygtig udvikling. Det britiske Severn Wye Energy Agency har koordineret den internationale markedsføring af Night Hawks. Severn Wye er et regionalt energikontor, hvis vigtigste mål er at reducere energiforbruget med henblik på en bæredygtig udvikling. I Letland har Ekodoma organiseret natvandringerne og deres resultater. Ekodoma har mere end 20 års erfaring inden for bæredygtig energi som uafhængig konsulentvirksomhed med tæt forbindelse til universitetet. Det danske Samsø Energiakademi var ansvarlig for det grundlæggende undervisningsmateriale. Samsø Energiakademi blev etableret i 2007 som en del af initiativet "Danmarks vedvarende energiø." I Cypern har Stratagem Energy Ltd indført natvandringen som en metode til at finde energibesparelser i butikker. Stratagem er en uafhængig forskergruppe, der arbejder med bæredygtig udvikling. I Tyskland arbejder det regionale energikontor Sächsische Energieagentur GmbH med at gøre energipolitik til virkelighed. De har været ansvarlige for at indsamle resultater og evalueringer af de gennemførte kurser. Italienske C.R.A.C.A. SOC. COOP har introduceret natvandringerne i Italien med et godt resultat. CRACA arbejder med lokale håndværkere, og de er specialister i energibesparelser og vedvarende energi. Vi vil gerne takke de samske forretninger, hvis hjælp og venlige deltagelse har gjort projektet muligt: Superbrugsen i Tranebjerg, som har været vores hovedeksempel; Medborgerhuset i Tranebjerg; Jyske Bank; Samsø Ejendomskontor; Expert; DagliBrugsen i Mårup; DagliBrugsen i Ballen; Samsø Mælk i Kolby; Yduns Have i Alstrup; Perlen i Sælvig; Flinchs hotel; Imerco; Legekæden; Solcentret; Carlos Corner; og Susannes Køkken i Tranebjerg. 33

34 Kontaktoplysninger Energikontor Sydost AB, Sverige, koordinator Prioriterre, Frankrig Severn Wye Energy Agency, UK Ekodoma, Letland Samsø Energiakademi, Danmark Strategem Energy Ltd, Cypern SAENA GmbH, Sachsen, Tyskland C.R.A.C.A SOC.COOP, Italien ingen webside 34

35 35 Viden driver energibesparelserne ud af mørket