Den danske kunstnerkoloni i Rom

Transkript

1 Den danske kunstnerkoloni i Rom Baggrund Frederik V opretter Det kongelige danske akademi for malerkunst, billedhuggerkunst og arkitektur i 1754 Niels Eigtvedførste direktør og Adam Moltke første protektor Eigtveddør samme år, og Saly, der var i gang med rytterstatuen udnævnes Frederik V, Altonas kunstmuseum 1

2 Frederik V og Saly Salyansætter franske kunstnere og grundlægger bibliotek og gipsafstøbningssamling Læseplanerne indrettet efter dem på Kunstakademiet i Paris Christian VII og Struensee Frederik V død 1766 Struenseefyrede de franske kunstnere og ansatte tyske Wiedewelt ansat som direktør Abildgaard og Juel udnævnes som professorer Struensee, Jens Juel, Schloss Celle 2

3 Frederik VI og Christian Frederik Frederik VI konge 1808 Kronprinsen Christian VIII protektor Wiedewelt, Abildgaard og Juel var døde, men Chr. VIII og direktør C.F. Hansen fastholdt den stivnede nyklassisisme Christian Frederik alias Christian VIII, 1843, Marstrand Tischbein, Goethe i Campagnen, 1787 Dannelsesrejse og romantik, værdier under forandring 3

4 Den tyske bondesøn, Eckersberg Omkring år 1800 var der skønsmæssigt 5-10 malere i København Ved Eckersbergs død var der flere hundrede Vandt guldmedalje 1809 (Abildgaard havde flere gange nægtet ham den) Rejstefinansieret af private til Paris 1810 med kammerjunker Neergaard Studerede hos David, der ellers havdeflere års venteliste Eckersberg professor 1818 David, Horatiernes ed,

5 David, 1789 Det heroiske og antikke definerer det smukke Eckersberg, Odysseus hjemkomst

6 Eckersberg og David Eckersberg Odysseus hjemkomst, 1812, Statens Museum David, Liktorernebringer Brutus ligene af hans sønner, 1789, Louvre Eckersberg til Rom 1813 Naturvidenskabeligt interesseret Søgte mod Rom. Bl.a. fordi Thorvaldsens karriere stod som et lysende forbillede Første besøg i Rom

7 Eckersberg, portræt af Thorvaldsen Thorvaldsen havde samarbejdet med Abildgaard om udsmykningen af Amalienborg og vundet guldmedalje 1793 I 1812 havde han lavet Alexanderfrisenpå Palazzo del Quirinale, da man forventede Napoleons ankomst 1828, Glyptoteket Thorvaldsen Tog Kristendommen i forsvar i revolutionsårenes sekulariseingsprocesser 7

8 Eckersberg, Forum, 1814, National Gallery Eckersberg, Via Sacre, 1814, Glyptoteket Tematisk stor kontrast mellem det ophøjede antikke og hverdagens beskedne København 8

9 Eckersberg, Borghesehaven, 1814 Tilsyneladende ligegyldige forhold kommer i fokus: løvets voksen, virkning af erosion på sten-og stukfacader sollysets varme Detaljen bliver tilstedeværende 1814, Statens museum for kunst Eckersberg, Borghesehaven, 1814 Syntese mellem klassiske former og naturiagttagelser 1814, Statens museum for kunst 9

10 Eckersberg, S. Maria Aracoeli Historiens lag udtrykkes i forandringer i kirkens facade Turister og kvinder med daglige gøremål understreger trappens størrelse Historiens arkitektur fremstilles som integreret i hverdagen 1816, Statens museum for kunst Eckersberg, S. Maria Aracoeli,

11 Eckersbergs personlige udvikling David Konstruerer virkeligheden som han troede den så ud for 2000 år siden Eckersberg Gengiver den virkelighed han ser Heroiske værdier krydret med sentimentalitet Antikke monumenter spiller hovedrollen i maleriet Usentimental forkastelse af det heroiske Antikke monumenter træder sågar i baggrunden ift. hverdagens gadeliv Eckersberg, Udsigt fra Colosseum 1816, Statens museum for kunst 11

12 Eckersberg, Udsigt fra Colosseum Bygningen der står i forgrunden, træder i virkeligheden i baggrunden Billedet lidt uvirkeligt, fordi bygningerne længst væk fremstår knivskarpt 1816, Statens museum for kunst Eckersberg, Udsigt fra Colosseum Både form-og farvemæssigt er der kontrast mellem bygningernes kantede former vs. planternes og skyernes organiske former Den uforanderlige stenkonstruktion kombineres med øjeblikkets lys og luft 1816, Statens museum for kunst 12

13 Eckersberg, Udsigt fra Colosseum, , Statens museum for kunst Corot,

14 Corot, Udsigt over Tiberen, 1827 Eckersberg tilbage i Kbh Den gamle skole Tegning efter tryk, afstøbninger og modeller Historiemaleriet havde særstatus Eckersbergs skole Figurmaleri og figurmaleri efter levende modeller Kvindelige modeller efter 1833 Historiemaleriet nedtones Der indstiftedes priser i landskabs-, dyre-og blomstermalerier 14

15 Eckersberg tilbage i Kbh Den gamle skole forkastes ikke Den finder et nyt udtryk eller indgår i en syntese med den nye Biedermeier stil Nationens situation anno 1818 Nye mæcener: Statsbankerotten flyttede efterspørgselsmassen til private (borgerlige) 2/3 af Eckersbergs portrætter blev udført til middelklassen (embedsmænd) Nyt forretningsområde: Skydeselskaberne efterspurgte skydeskiver af nye medlemmer 15

16 Det Nathansonske Familiebillede, 1818 Det Nathansonske Familiebillede, 1818 Forlæggeren og chef for Berlingske Tidende, Nathanson, havde finansieret Eckersbergs rejse til Paris og bestilt historie-og mytologiske malerier hos ham i Rom: bl.a. Alkyoneog Ceux. 16

17 Det Nathansonske Familiebillede, 1818 Portræt-og genremaleri i ét Forældrene hjemkommet fra audiens hos dronningen, altså grænsefladen mellem offentligt og privat Det Nathansonske Familiebillede, 1818 Familiens sociale position og velstand understreges ved de fine gevandter Dens kulturelle dannelse markeres ved pigernes velplejede frisurer og aktiviteter 17

18 Det Nathansonske Familiebillede, 1818 Stuens interiørmæssigt rene linierog empirestil afslører en sober smag i overensstemmelse med den almene beskedenhed Det Nathansonske Familiebillede, 1818 Identitet via hjemmelivet Alle i aktivitet undtagen mor, der symbolsk er faststående(ikke stivnet) som familiens midtpunkt 18

19 Det Nathansonske Familiebillede, 1818 Børnenes blikke i retninger væk fra forældrene bevirker på en raffineret måde, at fokus netop samler sig om disse og fastlåses indenfor resten af kompositionens dynamik Sammenlign med Davids Liktorernebringer Brutus ligene af hans sønner Nathansonsældste døtre, 1820 Bella (tager sig af yngste bror) og Hanna (klaverspiller) Idealiseret, empirestil med forgyldt interiør i hjemligt sceneri Billedet stabiliserer borgerlighedens nyvundne identitet 19

20 Nathansonsældste døtre, 1820 En pige lærer en papegøje at tale trækker på den hollandske tradition Buret symboliserer borgerlighedens tillukkethed Giftefærdige piger spæret inde i forældrenes hjem Eckersberg Venusfigurenpræsenteres i en hjemlig scene som i et genrebillede En idealiseret skikkelse i en scene med intimitet og umiddelbar tilgængelighed Kroppens idealiserede marmoragtige hvidhed overfor spejlets biedermeieragtige hverdagslighed Hirschsprungske samling,

21 Opløsning af skellet mellem portræt og det akademiske nøgenmaleri Ingen konventionel klassisk attitude Tvetydighed: hoften i kontrapostovs. ryg og skuldre er holdt stramt Idealiseret og stor værdighed vs. rødmen i kinderne Stående mandlig model, Carl Frørup, 1837, Kunstakademiet København I Eckersbergs kølvand 21

22 Købke, portræt af Constantin Hansen Kunstforeningen i København bestilte et billede fra Rom med selvvalgt motiv Det blev til kunstnerkolonien afbilledet i en hyggestund 1835, Ribe Kunstmuseum Constantin Hansen, 1837, Bindesbølls værelse på Via Sistina, Statens Museum for Kunst 22

23 Marstrand Küchler Blunck Hansen Sonne Bindesbøll Rørbye Raphael, Skolen i Athen 23

24 Constantin Hansen, Pæstum Antikken præsenteres som noget fra civilisationen isoleret 1838, Statens Museum for Kunst T.v.: Studier af Neptuntempletsdoriske søjler ved Pæstum. I baggrunden Athena templet 1838, Metropolitan, N.Y. 1837, Fyns Kunstmuseum, Poseidon templet 24

25 Constantin Hansen Udsigt fra Neptuns Tempel til basilikaen i Pæstum, Sorø Kunstmuseum Poseidon templet, Thorvaldsens Museum Constantin Hansen, Forum Statens museum for kunst, 1846, Concordia-Templet og Septimius Severus' Triumphbue 25

26 Ditlev Blunch, et romersk osteria, 1836 Albert Küchler Wilhelm Marstrand Constantin Hansen Jørgen Sonne Ditlev Blunch Ernst Meyer Thorvaldsen Michael Gottlieb Bindesbøll 26

27 Ditlev Blunch, et romersk osteria, 1836 Breughel, Bondebryllup,

28 Danskerne vs. tyskerne og de voksende nationale modsætninger Fransk-italiensk inspiration Akademisk nyklassicisme Institutionel rationalisme Tysk inspiration (nazarerne) Landskabet er kraftfuldt og rummer noget heroisk Kollektiv kunst Idealisme Følelser Fresko-malerier (Bartholdy Palazzo Zuccari) Anslået tyske kunstnere i Rom Joseph Anton Koch Som en sværm af mider, der kravler væk fra en rådden ost, kravler en talrig skare af kunstnere væk fra akademierne i disse akademier, eller skønhedens skoler, hersker et despoti, som kun tillader det, der kan ses i hverdagen, at trænge ind i de studerendes hjerner. Åndløst tegnende efter gipsafstøbningerog modeller år efter år er målet ikke at lære sandhed over for naturen, men en abstrakt æstetisk maner, som dræber al karakter. -Otto Runge, A study in 19th Century art theory and iconography, DeKalb

29 Hans Ditlev Martens 1830, pavens besøg hos Thorvaldsen, Hans Ditlev Martens 1830, pavens besøg hos Thorvaldsen,

30 H. C. Andersens dagbog om pavens besøg hos Thorvaldsen den Under den forrige pave aflagde denne paast. Lucas dag besøg i Thorvaldsens attalie, Da han ikke havde mældtsig var ingen her på denne festdag og hans Hellighed maattevente ved døren til nøglerne blev hentede, Thorvaldsen var derimod ikke at finde, endelig traf en ung kunstner ham og ligesom han gik og stod i den gamle blaaefrakke, med lidt leer paaærmet, store skoepaafødderne kom nu den gamle, Thorvaldsen vilde efter landets skik knæle for ham men paven tillod det ikke, og da han steeg ind i sin vogn underholdt han sig længe med ham, medens hele pladsen var opfyldt af knælende, T bøjede sig dybt ved afskeden og P gav ham korsets tegn, til de andre kors han har. H.C. Andersens vindue Hans Ditlev Martens, Michelangelos hus Boede 12 år i Rom ( ) Som ubemidlet tilflytter tog Thorvaldsen sig af ham Udpræget arkitekturmaler Tilbage til det heroiske og nyklassisismen

31 Hans Ditlev Martens Udsigt mod Laterankirken, 1830, privateje Christen Købke, selvportræt Købkes Italiensrejse påvirkede ikke hans kunst Opholdet i Rom, 1838, var kortvarigt (kun 2 portrætter) 1833, Statens museum 31

32 Christen Købke, Pompei Capri og Pompei er Købkes bedste Italiensbilleder Unaturlig symmetri Unaturligt at åbningen i højre side ikke giver betragteren bedre udsyn Bestilt af Kunstforeningen, Privateje Købke, portræt af Marstrand I sin farveholdning var Marstrandmåske den mest tysk-inspirerede i den danske koloni Samtidigt den maler med mest bevægelse indlejret i malerierne Statens museum,

33 Marstrand, folkelivsscene, ca , Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1992 og overdraget til Nivaagaard samlingen Marstrand, folkelivsscene, ca Bestilt af mæcen Waage Petersen og udført efter hjemkomsten til Danmark Kontrast mellem farverig italiensk livsudfoldelse og spontanitet contra mørk, nordisk tilknappethed 33

34 Marstrand Hverdagslig ubekymrethedmed kortspil Intet heroisk over de antikke elementer (søjlestumpen, reliefansigterne og murværket) En fængselsscene i Rom, 1837, Nivaagaard Jørgen Sonne, Napolitansk scene Som når scene-tæppet går til en Bournonville ballet, 1845, Aros 34

35 Epilog Hvilken status havde den italiensk funderede guldalderkunst efter at Guldalderen havde klinget af? Carl Bloch, Et romersk osteria,

36 Carl Bloch, Et romersk osteria, 1866 Lettere penibel stemning opstået i dialogen med den nytilkomne/ (betragteren) Bejlerens jalousi rettes tydeligt mod konkurrenten I baggrunden til venstre Melchior, Bloch og Lund i uforstyrret hyggeligt lag Carl Bloch, Et romersk osteria, detalje 36

37 Carl Bloch, Et romersk osteria, detalje 37