DI Digitals kommentarer til Digitalt Vækstpanls anbefalinger

Transkript

1 Den 10. maj 2017 DI Digitals kommentarer til Digitalt Vækstpanls anbefalinger 1. Overordnet vurdering Digitalt Vækstpanel har den 9. maj 2017 offentliggjort sine anbefalinger til regeringen. Anbefalingerne har til formål at sikre, at Danmark også i fremtiden kan være digital frontløber. 33 anbefalinger Panelet har udarbejdet 33 anbefalinger inden for temaområderne digitale kompetencer for alle, attraktivt digitalt vækstmiljø, proaktive rammer for digitalisering og digital begejstring og ansvarlighed. DI har fulgt arbejdet i vækstpanelet tæt blandt andet i dialog med de medlemmer af panelet, der også er medlem af DI. DI kan bakke fuldt op handling vigtigt Overordnet bakker DI fuldt ud op om Digitalt Vækstpanels arbejde og anbefalinger. Det vigtige er nu, at politikerne følger op og realiserer de mange gode ideer. Nedenfor gennemgås og kommenteres de 33 forslag. Digitale kompetencer til alle 1. Regeringen i spidsen for en teknologipagt med fokus på digitale og tekniske kompetencer Teknologipagt Regeringen skal sætte sig i spidsen for en teknologipagt, som kan engagere bl.a. virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer på konkrete indsatser for at matche erhvervslivets fremtidige efterspørgsel efter digitale og tekniske kompetencer. DI har længe være fortaler for en teknologipagt efter hollandsk forbillede, der blandt andet skal føre til, at der uddannes langt flere faglærte med teknisk baggrund, flere ingeniører og flere naturvidenskabelige kandidater.

2 2. Informatik som obligatorisk fag i folkeskolen Informatik som obligatorisk fag og (videre-)uddannelse af lærere Informatik skal indføres som et selvstændigt obligatorisk fag i folkeskolen fra de tidlige år og frem. Digitalisering skal desuden indgå tydeligere i læreruddannelsens curriculum, herunder som selvstændigt fag, såfremt informatik indføres som obligatorisk fag i folkeskolen De faglige forudsætninger for et nyt fag skal løftes ved omfattende og afgørende efteruddannelse af lærerne, anvendelse af platforme for deling af inspirationsmateriale m.v. til læringsforløb, brug af e-læringsformen til efteruddannelse samt fx inddragelse af eksterne undervisere, som ikke nødvendigvis er læreruddannede. DI bakker op om intentionen om at styrke digitalisering i folkeskolen. Den almene it-forståelse bør være en del af undervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Elever, som har interessen for it, skal allerede tidligt have mulighed for at dyrke deres faglighed. Derfor bør folkeskolerne tilbyde valgfag i programmering og informatik, og på de gymnasiale uddannelser bør faget informatik tilbydes på alle gymnasier. dog ikke, at informatik bør være et obligatorisk fag, blandt andet fordi det vil være praktisk uoverstigeligt at ansætte nok lærere med kompetencer på området. 3. Øget anvendelse af digitale teknologier og læringsværktøjer på tværs af fag Udbredelse af 3Dprint, robotteknologi m.m. i folkeskolen Nye teknologier som fx 3D-print, virtual reality og robotteknologi skal inddrages mere i undervisningen i relevante fag med henblik på at skabe alsidig og tidssvarende undervisning til gavn for alle elever. DI bakker op om forslaget, da øget brug af it i undervisningen kan bidrage til at styrke udbyttet af undervisningen. Derfor skal it ikke kun integreres i undervisningen som et redskab til anvendelse af løsning af faglige opgaver, it skal også være med til at udvikle undervisningen, så eleverne, de studerende og kursisterne på en effektiv og tilgængelig måde kan tilegne sig ny viden 4. Et tættere samarbejde mellem skoler og virksomheder Inddrag virksomhederne i folkeskolen Virksomhedernes inddragelse i undervisningen i folkeskolen skal styrkes, fx gennem åben skole eller eksisterende partnerskabsprojekter som fx Jet-Net eller Fonden for entreprenørskab. Skolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning skal desuden tage større del i ansvaret for at sikre praktikpladser af høj kvalitet, bl.a. med mere fokus på praktik hos virksomheder, der anvender digital teknologi., at det er vigtigt, at virksomhederne inddrages i skolen. Derfor har Fremstillingsindustrien under DI blandt andet 2

3 indgået samarbejde med Jetnet om, at mindst 100 virksomheder i 2018 være med til at gøre undervisningen i de naturvidenskabelige fag inspirerende og autentisk, så flere unge vælger en naturvidenskabelig/teknisk uddannelse 5. Informatik som obligatorisk fag på de 3-årige gymnasiale uddannelser Informatik obligatorisk på htx og stx Faget informatik skal gøres obligatorisk på htx og stx, som det gælder for hhx samt gøres til et fag på A-niveau, der skal indgå som studieretningsfag fx på hhx. Efteruddannelse af undervisere skal styrkes yderligere, så de kan tilegne sig de digitale kompetencer, som er relevante for deres uddannelsesområde samt for undervisning i informatik., at informatik bør tilbydes på alle gymnasiale uddannelser. For at sikre udbuddet af informatik i gymnasiet skal Undervisningsministeriet forpligte gymnasierne til at udbyde faget 6. Flere midler til udvikling af digitale kompetencer på alle relevante uddannelser Flere midler til udvikling af digitale kompetencer Regeringen bør prioritere styrket digitalisering ved udmøntningen af bl.a. forsøgs- og udviklingsmidler (FoU) til erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Alle uddannelsesinstitutioner skal udarbejde en forpligtende digitaliseringsstrategi, som forholder sig til, hvordan digitalisering skal indgå i undervisning og uddannelse, herunder etablering af nye fag., at digitale undervisningsformer kan bidrage til at ændre fokus i undervisningen. Interaktivt læringsmateriale, nye værktøjer til videndeling og samarbejde, digital undervisningsmateriale m.m. skal i øget omfang bruges på alle uddannelsesniveauer. 7. Øget optag på digitale og tekniske uddannelser ( STEMuddannelser ) Øget optag på de digitale og tekniske uddannelser Regeringen skal opsætte et mål om, at STEM-uddannelser udgør 35 pct. af optaget på de videregående uddannelser. Fleksibiliteten i overgangen fra bachelor- til kandidatuddannelsen skal desuden øges med henblik på at motivere relevante faglige sporskift mod fag og særligt tilrettelagte kandidatuddannelser målrettet tilegnelsen af stærke digitale kompetencer. Desuden skal reglerne for begrænsning af dobbeltuddannelse for relevante ITuddannelser lempes yderligere ved at udvide den såkaldte positivliste., at Danmark har brug for, at vi står sammen om at styrke interessen for teknologi og dermed de tekniske uddannelser. DI foretrækker dog et mål for antal kandidater fremfor et antal optagede, men er enig i ambitionsniveauet. 3

4 8. Mere fleksibel voksen- og efteruddannelse med fokus på virksomhedernes behov Mere fleksibel voksen og efteruddannelse Efter- og videreuddannelsessystemet skal tilrettelægge fleksible uddannelsesforløb bl.a. ved at give den enkelte virksomhed bedre mulighed for at sammensætte virksomhedsrettede forløb (såkaldt buffetmodel ) samt ved brug af e-læring, for herved at imødekomme virksomhedernes behov for agile opkvalificeringsmuligheder. Skoler og uddannelsesinstitutioners brug af realkompetencevurderinger skal øges for at give bedre mulighed for at gennemføre målrettede relevante IT-fagpakker på tværs af uddannelsesniveauer for ledige og beskæftigede, at hele efteruddannelsessystemet skal have et serviceeftersyn. Det kræver en grundig analyse af behov, udbud og efterspørgsel på efter- og videreuddannelse inden for områder berørt af digitaliseringen. 9. Bedre vejledning og overskuelighed over digitale voksen- og efteruddannelsestilbud Bedre overskuelighed over voksen- og efteruddannelsestilbud De ansvarlige myndigheder skal tilvejebringe mere overskuelighed og bedre vejledningsmuligheder i forhold til efter- og videreuddannelsesaktivitet på IT-området. Der skal være større fokus hos bl.a. jobcentrene på, at mange ledige skal have hurtigere omskoling og tilegne sig digitale kompetencer i stedet for efteruddannelse inden for det fagområde, hvor de allerede har en uddannelse., at de mange efteruddannelsestilbud er vanskelige at få et overblik over, da de er spredt ud over forskellige erhvervsskoler, erhvervsakademier, professionshøjskoler, universiteter og private udbydere. Der skal udvikles og udbydes relevante kurser og moduler, som virksomhederne let og effektivt kan få overblik over og tilgå. 10. Større økonomiske incitamenter til digital opkvalificering Deltagerbetaling til digital opkvalificering bør reduceres Deltagerbetalingen for udvalgte offentlige udbud af videregående efter- og videreuddannelser bør reduceres på de områder, hvor der særligt efterspørges arbejdskraft med henblik på at gøre det mere attraktivt at efteruddanne sig. De nuværende karensregler ved kursusstart på dagpenge skal ændres, så ledige kan tage opkvalificeringskurser med fokus på digitale kompetencer., at det er vigtigt med efter- og videreuddannelse af arbejdsstyrken til en digital tidsalder, hvorfor hindringer for efter- og videreuddannelse bør mindskes. 11. Etablering af internationalt førende hub inden for Internet of Things, kunstig intelligens og big data Etablering af digital hub Regeringen skal afsætte 100 mio. kr. til at understøtte etableringen af en vækst- og innovationshub inden for Internet-of-things, 4

5 kunstig intelligens og Big data. Hub en skal etableres i partnerskab med private virksomheder og fx fonde, og skal placeres i tilknytning til relevante universiteter. Regeringen skal arbejde for, at danske forskningsinstitutioner og virksomheder får udbytte af Horizon 2020 i relation til Digital Innovation Hubs. DI har tidligere foreslået regeringen, at Danmark har brug for en digital hub et fysisk sted, hvor vi samler studerende, virksomheder og investorer - og giver dem plads til at arbejde sammen med nogle af de klogeste og mest kreative hjerner i verden, så de kan skabe nye ideer nye produkter og løsninger, der kan vokse sig store. DI understøtter gerne oprettelsen af en sådan hub. 12. Styrket strategisk teknisk og digital forskning Styrket teknisk og digital forskning Investeringerne til teknisk forskning skal udgøre 20 pct. af de samlede investeringer i forskning og udvikling. 50 pct. af midlerne i forskningsreserven skal gå til teknisk forskning, hvor især forskning inden for digitale teknologier skal prioriteres højt. Innovationsfondens bevilling skal forøges med minimum 30 pct. for at styrke fondens investeringer i udvikling og anvendelse af digitale teknologier. Alle danske universiteter skal udarbejde en strategi for deres forskning inden for digitale teknologier og anvendelsen af disse., at der brug for en plan for, hvordan Danmark får vores forskningsinvesteringer løftet markant (op til 1,5 pct. af BNP) og samtidig øger andelen af de investeringer, der går til teknisk forskning, så de udgør 20 pct. af de offentlige investeringer. 13. Bedre adgang til test- og demonstrationsfaciliteter særligt for SMV er Bedre adgang til test- og demonstrationsfaciliteter Der skal etableres bedre adgang til test- og demonstrationsfaciliteter, hvor især SMV er har adgang til at se, afprøve og udvikle nye digitale teknologier. Ved fremtidige udbud af midler til kompetenceopbygning og udvikling af nye teknologiske services blandt GTS-institutterne bør det indgå som et særligt positivt vurderingskriterie, at aktivitetsforslag forbedrer SMV ers adgang til test- og demonstrationsfaciliteter for digitale teknologier. DI kan bakke op om forslaget. 14. Ny SMV-platform og øget fokus på digitalisering i innovations- og erhvervsfremmesystemet Øget digitalisering i innovations - og erhvervsfremmesystemet Erhvervsministeriet, erhvervsorganisationerne med flere skal etablere en fælles SMV-platform (One-stop-shop), som giver SMV erne én indgang til eksisterende og nye digitale tiltag. Indsatsen for digital omstilling i små og mellemstore virksomheder bør styrkes i innovations- og erhvervsfremmesystemet, herunder bør erhvervsfremmeaktørernes kompetencer, viden og værktøjer inden for digitalisering opdateres. 5

6 DI er enige i anbefalingen og mener, at der i den offentlige erhvervsstøtte skal sættes fokus på den digitale omstilling, så en markant større andel af midlerne understøtter investeringer i ny teknologi. 15. Gode rammer for højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft inden for teknologi og digital forretningsudvikling Bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft Der skal skabes bedre rammer for højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft i Danmark, herunder i forhold til etablering af engelsksprogede skoler og gymnasier samt ægtefælles jobmuligheder. Det bør overvejes at genindføre greencard-ordningen og udvide positivlisten med henblik på at styrke virksomhedernes adgang til dygtige medarbejdere inden for teknologi og digital forretningsudvikling., det skal være lettere at tiltrække og fastholde it-specialister og studerende fra lande uden for EU, så danske virksomheder får en enkel og ubureaukratisk adgang til højtkvalificeret arbejdskraft. Lønkravet til beløbsordningen for arbejdsog opholdstilladelser skal sænkes, fast track-ordningen bør forbedres og Green Card-ordningen bør genindføres. 16. Nemmere for SMV er at rekruttere højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft Nemmere for SMV'er at rekruttere udenlandsk arbejdskraft Der skal etableres en national model for puljerekruttering af højtkvalificerede internationale medarbejdere med digitale kompetencer til SMV er. Der skal gøres indsats for at udbrede kendskabet blandt virksomheder til fast track-ordningen, og ordningen bør gøres tilgængelig for virksomheder med under 20 ansatte., at danske virksomheder har kraftigt brug for arbejdskraft og bakker op om intention om give bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft. 17. Målrettet markedsføringsindsats for at tiltrække internationale digitale talenter til Danmark Markedsføring skal tiltrække digitale talenter til Danmark Regeringen bør i partnerskab med erhvervsorganisationer og virksomheder iværksætte en målrettet og offensiv indsats for at tiltrække internationale talenter til Danmark. Universiteterne bør styrke samarbejdet med virksomheder med henblik på at tiltrække talentfulde internationale studerende og forskere inden for digitalisering., at alt for få unge talenter er interesseret i en karriere i Danmark. Der mangler derfor en konkret indsats, der kan få Danmark på den internationale lystavle som en digital hub, hvor internationale it-specialister naturligt vælger en karriere i Danmark. 6

7 18. Fremme SMV ers investeringer i digital omstilling Styrke digitale investeringer i SMV'- erne Der bør igangsættes initiativer, som sammen med eksisterende initiativer i brancheorganisationer mv. styrker SMV-lederes kompetencer i forhold til investeringer i digital omstilling. Erhvervspartnerskab for avanceret produktion bør desuden styrkes og udvides til små og mellemstore virksomheder i hele erhvervslivet og ikke kun produktionsvirksomheder som i dag. DI bakker op om SMV ernes digitalisering. Blandt andet ved udgivning af vejledningsmateriale, igennem DI s digitale mentorkorps samt deltagelse i erhvervspartnerskabet for avanceret produktion. Disse initiativer vil DI gerne fortsætte til gavn for det brede erhvervsliv. 19. Eftersyn af afskrivningsreglerne for digitale investeringer og fradrag for omkostninger til udvikling Afskrivningsregler og fradrag til udvikling Der skal gennemføres et eftersyn af de skattemæssige afskrivningsregler med henblik på at vurdere, om de afspejler den reelle levetid for digital teknologi, og om de eksisterende skattemæssige tiltag for at fremme investeringer er tilpasset den digitale udvikling. Virksomhederne bør desuden fortsat have mulighed for fradrag for lønudgifter til, fx digital forretningsudvikling således at SMV er ikke stilles ringere end større virksomheder, der i højere grad har mulighed for at insource udviklingsaktiviteter. DI har længe kæmpet for et eftersyn af de danske afskrivningsregler for IT for at sikre, at disse afskrives efter aktivets økonomiske/ teknologiske levetid og ikke dets fysiske levetid. Danske virksomheder i dag er underlagt strammere afskrivningsregler på IT-området, end man ser i f.eks. Sverige. DI bakker desuden op om, at virksomhederne fortsat skal have mulighed for fradrag for lønudgifter til udvikling. 20. Smidigt reguleringskoncept for nye digitale teknologier, produkter og forretningsmodeller Smidigere regulering Regeringen skal udarbejde og implementere et koncept med én indgang til det offentlige (Erhvervsministeriet) med henblik på hurtig afklaring af de reguleringsmæssige rammer for digitale teknologier, produkter og forretningsmodeller. DI bakker op om alle ideer, der kan give nye innovative forretningskoncepter hurtigere adgang til at komme på markedet. 21. Teknologineutral og digitaliseringsparat lovgivning Teknologineutralitet og digitaliseringsparat lovgivning Regeringen skal holde et vedvarende fokus på, at reguleringen er teknologineutral og klar til nye digitale teknologier og forretningsmodeller. Konkret skal bl.a. konkurrenceloven gøres parat til de nye konkurrence- og forbrugerforhold, som følger af den digitale udvikling. 7

8 DI har foreslået, at regeringen i forbindelse med den årlige redegørelse om digital vækst til Folketinget laver en fremadskuende køreplan over reguleringsmæssig tilpasning i forhold til det fremadrettede behov for ny teknologi. Køreplanen skal fungere som en forløber til lovprogrammet. 22. Dansk indsats for et ambitiøst og innovationsvenligt digitalt indre marked Digitalt indre marked med frie datastrømme Danmark skal arbejde for et så ambitiøst digitalt indre marked som muligt, som fremmer frie datastrømme, nye forretningsmodeller, digitaliseringsparat EU-lovgivning og en fælleseuropæisk tilgang til nye digitale forretningsområder. Danmark skal på globalt plan aktivt understøtte den digitale udvikling, herunder fremme frie datastrømme gennem EU s frihandelsaftaler med tredjelande., at små og åbne serviceøkonomier som Danmark har et særligt stort vækstpotentiale i et effektivt digitalt indre marked. Derfor skal Danmark gå foran med sin egen digitale omstilling og samtidigt kæmpe for en fælleseuropæisk regulering, der fremmer datadreven økonomi, nye, digitale forretningsmodeller og øger investeringerne i digital infrastruktur i hele EU. 23. Målrettet dansk indsats for udvikling og fornyelse af internationale standarder Internationale standarder er vigtige Regeringen og Dansk Standard skal skabe et klart dansk aftryk på udvikling og fornyelse af internationale standarder på det digitale område, hvor der er danske styrkepositioner., at fælles standarder vigtige også på det digitale område og kan derfor bakke op om forslaget. 24. Ambitiøse 2025-mål for den digitale infrastruktur, herunder udrulning af 5G Ambitiøse mål for digital infrastruktur, bl.a. 5G Når regeringen og teleforligskredsen udarbejder et nyt teleforlig skal der sættes ambitiøse 2025-mål for den digitale infrastruktur, der sikrer, at alle borgere og virksomheder har adgang til hurtigt internet i hele landet i 2025, og samtidig skal Danmark være et af de første lande, når det kommer til udrulning udrulning af 5G. Ved de kommende frekvensauktioner, bør regeringen stille meget ambitiøse dækningskrav, uanset om det reducerer statens provenu fra auktionerne, og et evt. provenu bør øremærkes til at styrke den digitale infrastruktur., at det kommende teleforlig skal indeholde en klar vision for Danmark som digitalt vækstsamfund og som etablerer gode og stabile rammebetingelser for private investeringer i digital infrastruktur. Teleforliget skal indeholde en målsætning om at fremme udrulningen af 5G-mobilnet. Desuden mener DI, at indtægter fra statens frekvensauktioner bør øremærkes bedre 8

9 digital infrastruktur i hele Danmark, herunder reduktion af telebranchens regulatoriske byrder. 25. Automatisering af virksomhedernes indberetninger til offentlige myndigheder Automatisering af indberetninger Virksomhedernes indberetninger til offentlige myndigheder skal automatiseres på de indberetningsområder, hvor byrderne og vækstpotentialet er størst. Regeringen skal foretage de nødvendige investeringer i at vedligeholde og fremtidssikre en brugervenlig, sammenhængende og effektiv fællesoffentlig digital infrastruktur., at man kan bruge digitalisering til at gentænke selve forretningsmodellen for den offentlige sagsbehandling gennem automatisering, i nogle tilfælde i så vid udstrækning, at borgere og virksomheder kan få øjeblikkelige straksafgørelser. Digitale løsninger skal derfor tage udgangspunkt i borgere og virksomheders behov og udarbejdes derefter. 26. Handlingsplan for test og udbredelse af førerløse fartøjer Handlingsplan for udbredelse af førerløse fartøjer Regeringen skal senest i 2018 sammen med relevante eksperter udarbejde en samlet handlingsplan for indfrielse af potentialet i anvendelse af førerløse fartøjer. Regeringen skal løbende følge udviklingen af teknologien og vurdere, hvornår og hvordan der skal investeres i forberedelsen af førerløs transport fx i forhold til den fysiske infrastruktur. Kommunerne skal gå forrest og allerede i 2017 ansøge om og få godkendt relevante områder i Danmark, som kan fungere som testzoner for førerløs transport. DI støtter det aktuelle lovforslag om forsøgsordninger med førerløse køretøjer, ligesom DI har bakket op om anbefalingerne om at fremme førerløse skibe. 27. Flere offentlige data med kommerciel værdi skal gøres tilgængelige Flere offentlige data sættes fri Regeringen skal gøre flere offentlige data tilgængelige på områder af kommerciel interesse for dansk erhvervsliv og skal synliggøre de vækstmæssige muligheder ved anvendelsen af offentlige data., at der er et stort potentiale i at føre flere offentlige data tilgængelige. Dette bør dog ikke kun omhandle data med kommerciel værdi, men også om f.eks. at give borgerne mulighed for at stille deres egne data til rådighed for f.eks. sundhedsvæsenet. 28. Styrkelse af SMV ernes dataanvendelse gennem rådgivning og enklere regler 9

10 Bedre vejledning om brug af data Erhvervsministeriet skal i samarbejde med fx erhvervsorganisationer og private aktører undersøge muligheder for at udarbejde konkrete initiativer om strategisk rådgivning målrettet små- og mellemstore virksomheders anvendelse af data. Regeringen skal gennemføre et samlet eftersyn af reguleringen på dataområdet og udarbejde klar information og vejledning om gældende regler til virksomhederne i lighed med online-værktøjer som fx Privacy-kompasset og sikkerhedstjekket.dk. DI har foreslået, at DI at vilkårene for virksomhedernes brug af data forbedres gennem oplysning, vejledning og fjernelse af eventuelle barrierer. Fokus bør således være på at skabe en bedre forståelse af mulighederne under den eksisterende lovgivning og ikke udarbejdelse af ny lovgivning. 29. Danske virksomheder skal være blandt de førende i Europa inden for IT-sikkerhed Danske virksomheder førende inden for IT-sikkerhed Regeringen skal etablere én fælles digital indgang for indberetning af IT-sikkerhedshændelser. Regeringen skal desuden etablere en samlet informationsportal, der skal styrke SMV ernes viden om IT-sikkerhed og databeskyttelse., at IT-sikkerhed er blevet et stadigt vigtigere fokusområde for flere virksomheder og har på den baggrund blandt andet taget initiativ til en lang række vejledningsaktiviteter og bakker op om yderligere oplysning til virksomhederne. 30. Styrkede rammer for en konkurrencedygtig e-handel Konkurrencedygtig e-handel Regeringen skal understøtte SMV ers digitale omstilling til avanceret e-handel ved styrket fokus på e-handel i erhvervsfremmesystemet og e-handelskompetencer i erhvervsrettede uddannelser. Regeringen skal styrke kontrol med udenlandske netbutikkers momsbetaling, så der er fair og lige konkurrencevilkår for danske e-handelsvirksomheder. Regeringen skal etablere et samarbejde med globale online platforme og promovere Danmark og danske brands og produkter på disse platforme for at fremme dansk online eksport., at alt for få virksomheder har fokus på e-handelseksport. Derfor har DI tidligere foreslået regeringen at bruge 42 mio. kr. på en større samlet satsning med etablering af et nyt center for e-handelseksport. 31. Årligt digitaliseringstopmøde og køreplan for Danmarks digitale udvikling Årligt topmøde skal forankre digitaliseringen bredt i regeringen Der skal afholdes et årligt topmøde mellem ministre, politikere, organisationer, virksomhedsledere m.fl. om fremdrift og visioner for digitalisering i Danmark. Hvert relevant ministerområde skal udarbejde en digital køreplan, som hvert år fremlægges og revideres i forbindelse med digitaliseringstopmødet. 10

11 , at det er vigtigt, at digitaliseringen forankres på højest muligt plan, og at alle ministerier arbejder målrettet på at digitalisere deres respektive områder. 32. Digitaliseringsuge og bred informationskampagne med fokus på mulighederne ved digitalisering Digitaliseringsuge og informationskampagne om digitalisering Der skal sættes fokus på digitalisering én gang årligt i form af en Uge for digitalisering. Der skal igangsættes en bred kommunikationskampagne, der på en engagerende måde viser mulighederne i digitalisering. Disruptionrådet - Partnerskab for Danmarks fremtid skal desuden i sit arbejde have fokus på varigt og bredt at oplyse borgerne om mulighederne i digitalisering. DI bakker op om forslaget om en kommunikationskampagne, der kan vise de mange gevinster for borgere og virksomheder i hele landet. 33. Det Etiske Råd skal have særskilt fokus på etiske spørgsmål relateret til digitalisering Etisk råd skal have fokus på digitalisering Det Etiske Råd skal i højere grad forholde sig til emner relateret til nye digitale teknologier, fx de etiske dilemmaer, som kunstig intelligens og førerløse fartøjer kan give anledning til. DI hilser forslaget velkomment, da der er mange emner, der udfordres af digitalisering og den teknologiske udvikling. Det vigtigste er dog den efterfølgende politiske stillingtagen. 11