Skandinaviens Stjerne

Transkript

1 Skandinaviens Stjerne ORGAN FOR DEN DANSKE OG NORSKE MISSION AF JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE TOOGFIRSINDSTYVENDE AARGANG 1933 SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO KØBENHAVN l ^GIVET OG FORLAGT AF HOLGER M. LARSEN PRIORVEJ 12, KØRENHAVN TRYKT HOS F. E. BORDING

2 Digitized by the Internet Archive in 2012 with funding from Corporation of the Presiding Bishop, The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints

3 . INDHOLD Side: Aføahams Bog 239 Andrew Jensen fyldt 83 Aar. 554 Anthon H. Lunds Hustru afgaaet ved Døden 569 Apostel Talmage er død 375 Arvelighed er ikke Tvang Begyndelsen til Enden 477 Bekendtgørelse til Søndagsskolerne 53 Brugen af indviet Olie 374 Charles A. Callis 570 Danmarks Ungdomsforeninger afholder Stævne 197 Den danske Mission: Aalborg Distrikt afholder Konference 485 Aalborg Distrikts Foraarskonference 226 Aalborg M-Mænd og Gleaner-Pjger afholder Banket 79 Aarhus Distrikts Foraaskoriference 226 Afløsninger... 51, ;148,.197, 244, 292, 370, 414, 484 Afskedsfest for Præsident Andersen,.80 Ankomst 79, 484 Begravelse i Stege 229 Beskikkelse 415 Besøg 441,,464 Besøg,paa Bornholm 269 Bryllup i Københavns Gren 416 Bryllup i Esbjerg Gren,416 Bryllup i Aalborg 512 Bryllup i Københavns Gren 487 Dødsfald i Aalborg 230 Dødsfald i Aalborg Distrikt 294 Dødsfald i Aalborg 318 Døds M i Aarhus Gren Døds* i Aarhus Gren Dødslaio i Københavns Distrikt 557 -Dødsfald i Sønderborg Gren 373 Side: Dødsfald i Københavns Gren 398 Dødsfald i Aalborg Gren.. De forskellige Hovedbestyrelser 398 i den Danske Mis- sion Distriktskonferencen i København..' Efteraarskonferencerne.. 307, 413, 440 En ny Sal indvies i Odense Gren...'." 319 Efteraarskonferencen i Esbjerg Distrikt 463 Efteraarskonferencen Aarhus Esbjerg Grens Sangkor afholder Udflugt.: Esbjerg Søndagsskole afholder Udflugt 294 Forandringer indenfor Søndagsskolens Hovedbestyrelse 246 Forflyttelser 197, 223, 245, 293, 371, 465, 556 Fra Aalborg Grens Søndagsskole Interessant Besøg 415 Koncert i Aarhus 223 Københavns Distrikts Foraarskonference 267 Nye Distriktspræsidenter Ny Missionær i den Danske Mission.'.. 243, 318 Ny Præsident for Unge Mænds Forening 245 Odense Distrikt afholder Konference 223 Odense Distrikts Efteraarskonference 462 Primaryforeninger afholder Udflugt 249 Randers Gren indvier en ny Sal 487 Sølvbryllup i Randers Gren 352 Den Norske Misjon: Ankomst 174, 221 Ankomst og Beskikkelse Avløsninger 221

4 . Side: Dåpshandling i Oslo 251 Dislriktskonferanse i Bergen 251 Dndsfall i Drammens Gren 175 Dødsfall i Oslo 151 Dødsfall i Oslo 222 Dødsfall i Oslo..-, 250 Gren omorganiser! 174 Hoslkonferense i Trondheim Distrikt Hostkonferensene 442 Kvinneforeningens Sam-. menligningsra'pport 290 Lokalmisjonærenes virk-' somhet i Bergens gren. Misjonsforeningen i. 78 Norge 559 Oslo Distrikts Konferense Søster Constance Odland avgått ved Døden 465 Tiende 559 Til Iljelpeorganisasjonene. 222 Vårkonferensene 174 Vårkonferense i Trondheim Distrikt De tre Venner 189 De Sidste Dages Helliges Religionsprinsippers Innførelse i Norge 275 De Velsignelser vi kan faa gennem at holde Visdomsordet 143 Definition af et Hjem 552 Den hellige Treenighed 452 Den evige Ægteskabspagt Den Helligaand 364 Den Franske Mission- faar ny Præsident 311 Den højeste Tro og Tillid Den kvindelige Hjælpeforening 121 Den kvindelige Hjælpeforenings Organisation 125' Den kvindelige Hjælpeforening i Danmark 142 Den kvindelige Hjælpeforenings Sammenligningsrapport 297 De kvinnelige Hjelpeforenin- ger 137 De menneskelige Opnaaelsers nuværende Stadium 32 Dødsfald i Sall Lake City En Beredelsens og Advarslens Dag 145 Side: En Jul, der var anderledes En ny Husholdning 525 En Omvendelse 357 Efterkommer af Sidney Kigdon aflægger Vidnesbyrd. 320 Et Svar paa Bøn 529 El Vidnesbyrd 334 Et Vidnesbyrd 575 Evig Fremgang 408 Evigt Liv 437 Et Ord fra Præsident og Søster Merrill 46«.' Evolutionens ukendte Gud. 265 Forhenværende Missionspnesident John S. Hansen død 511 For Tid eller for Evighed Fra Arendal Grens Kvinneforening 141 Fremtidens Opnaaelser 39 Guds Budskab til Verden i de sidste Dage 241 Guds Forud videnhed 501 Herrens Komme 534 Helbredet i Daabens Vande. 569 Hilsener 122 Hilsener til de skandinaviske Hellige 562 Hilsen til»stjernen«s Læsere 417 Hilsen fra Trondheims Gren. 140 Historien og Visdomsordet Hvad kan vi som Medlemmer gøre for vore Missionærer. 165 Hvad med Hensyn til Fremtiden 460 Hvad kristne Forældre kan lære deres Børn 129 Hvorfor holde Visdomsordet. 457 Hvorfor jeg er et medlem af den Kvinnelige Hjelpeforening 139 Hvorledes kan Modrenehjælpe vore Missionærer 273 Hyldes til Dr. James E Talmage fra det første Præsidentskab 400 I Guds Navn, Amen! 549 John A. Widtsoe 25 ' Joseph Smith en Guds Prcfi '^61 Julehilsener»60 Julekoncerter i Aarhus Distrikt 32 Jødernes Tilbagevenden

5 Lektier for Børneklasser , 43, 55, 88, 107, 153, 178, 205, 233, 256, 280, 304, 326, 353, 376, 401, 419, 442, 466, 491, 514, 543 Ledig Plads udfvldes ved. Brigham H. Roberts Død. Lykønskning 138 Side: Kirken bygger Monument paa Cumorah Høj 311 Kirkens eldste medlem i Norge 38 Kirkens Ledere bærer Vidnesbyrd om Velsignelserne ved at holde Visdomsordet 169 Kirken udnævner Organist for den nye Kirkebygning i Washington 312 Meddelelse til Søndagsskolerne 205 Medicin og Kirurgi 8 Mindedage.. 52, 83, 105, 149, 295, 319, 557 Minder fra gamle Dage 553 Misjonærer og Hellige i den Norske Misjon 410 Missionsarbejde genoptaget i det hellige Land 310 M-mannens idealer og veien til målet 175 Moders Dag 194 Ny Apostel udnævnt 490 Ny Kirkebygning indviet i Washington 563 Ny Missionspræsident for den Norske Mission 368 Ny Præsident for den Europæiske Mission 368 Ny Præsident for den Nederlandske Mission 462 Program for Grenskonferencer, specielle Møder og Missionærmøder 81 President Knudsens besøk på Vestlandet 558 Præsident Ivins Vidnesbyrd. 171 Side: Præsident Milton H. Knudsen tiltræder sin Mission i Norge 411 Præsident Brigham H. Roberts død 490 Profeten Joseph Smiths Fødselsdag 555 Præstedømmet 3, 54, 106, 152, 177, 255, 298, 353, 400, 442, 539 Redaktionelt... 12, 36, 60, 84, 108, 132, 156, 180, 204, 228, 252, 276, 300, 324, 348, 372, 396, 420, 444, 468, 492, 516, 540, 564 Sabbaten 504 Salvelse og Haandspaalæggelse 322 Søndagsskolen 4, 54, 87, 153, 177, 231, 279, 326, 353, 375, 418, 442, 465, 491, 513, 543 Søndag i det nye Testamente 97 Taknemmelighed 565 Tegnene paa Pagtens Folk 49 Tidligere Missionær i.. Danmark død 375 Til Pigerne i de skandinaviske Missioner 86 Til Præstedømmet i den Danske Mission 451 To nye kirkelige Ledere 217 Transport 4 Tro og Førerskab 335 Trofaste Tjenere 368 Trosvækkende Missionær- Erfaringer 337 Tungemaalsgaven 166 Ungdomsforeningernes Valgsprog 385 Vi hilser det nye Aar Vi ærer vore Mødre i Dag Visdomsordet 288 Vor Opbyggelse af Præstedømsmøderne 271 Vore nye General-Autoriteter 220

6

7 SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 1 1. JANUAR AARGANG

8 VI HILSER DET NYE AAR 1933 Del nye Aar staar for Døren, og vi byder det velkommen. Vi ser med Glæde og Tilfredshed tilbage paa det forbigangne. Vi er ikke glade, fordi Aaret er gaaet, men fordi vi kan se Herrens Velsignelser i det forgangne Aar. Som Missionærer og Søsk tide den Danske Mission kan vi med Taknemmelighed i til vor Himmelske Fader se tilbage paa det svundne Aar har været et af de bedste Aar, vi har haft for en lang Tid. Det har i dette været vort Privilegium at indlemme flere Medlemmer i Kirken end i 1930 og 1931 tilsammen. Vi er taknemmelige for dette Privilegium. Dette store Arbejde er ikke alene udfort gennem Missionærerne, men gennem Soskendes Arbejde. Naar vi har en god, aktiv Gren, faar vi nye Tilhængere. Vi har været i Stand til at kalde tre unge Mænd fra Danmark til Missionsgerningen i det sidste Aar. Disse unge Mænd har udfort et godt Arbejde. De er flittige i Arbejdet og er villige til at gore alt, hvad de kan, for dets Forfremmelse. Disse lokale Brodre har været understøttede af deres Brodre og Sostre i de Grene, som de repræsenterer. Jeg er sikker paa, at disse Opofrelser fra Soskendes Side har været til deres personlige Velsignelse. Omend Totalsummen af vor Tiende ikke har været saa stor som sidste Aar, saa har der dog været et storre Antal Tiendebetalere i dette Aar, og Nedgangen i Belobet er grundet paa Arbe j dslosheden. Jeg onsker personligt at takke eder, Soskende, for eders Opofrelse paa dette Omraade, og jeg véd, at Herren vil velsigne enhver ærlig Tiendebetaler, om ikke med verdslig Rigdom, saa med de Velsignelser, som er bedre, nemlig de aandelige Gaver. Der har aldrig levet en ærlig Tiendebetaler, som har mistet sit Vidnesbyrd om Guddommeligheden af dette Værk. Vi har mange af vore Brodre, som er arbejdsløse, og vi har inviteret dem til at hjælpe os i vort Missionsarbejde. Vi har allerede kaldet 15 Brodre, som benytter en Del af hver Dag til Udforelse af Missionsarbejde. Dette nye System vil være til Velsignelse ikke alene for vore Brodre, som udforer denne Gerning, men ogsaa for Værket som et Hele. Dette er nogle af de Ting, vi har været i Stand til at udfore i det forlobne Aar. Vi ser hen til Vi haaber, at dette Aar vil blive endnu bedre. Maa vi leve endnu nærmere til Gud. Maa vi gore et storre Arbejde. Lad os erindre, at Udforeisen af vore Pligter og Hjælp til andre bringer sand Glæde og Tilfredshed.

9 Vi paaskonner vort Medlemsskab i denne Kirke højere end noget andet, samt Anledningen til at arbejde i Herrens Tjeneste. Maa Herrens Velsignelser være hos os i denne Mission. Dette er det bedste Nytaarsonske. Holqer M Larsen DEN DANSKE MISSION. SØLVBRYLLUP I RANDERS. Broder og Soster Jens Andreas Levinsen Nielsen fejrede deres Sølvbryllup Lordag den 10. December Born og Naboer havde rejst en smuk Æresport for dem. Dagen blev tilbragt i Selskab med Born og Familie og forlob paa bedste Maade, idet mange Gaver, Blomster og Telegrammer strommede ind i Dagens Løb. Kl. 6 serveredes en Middag for Familien. Der var 9 af Børnene til Stede. Korte Taler blev holdt af Missionspræsident Holger M. Larsen, Ældste Orson B. West, Niels M. Jonassen, Soster Kristiane Christensen og Enevold Nielsen, som paa Børnenes Vegne takkede Forældrene for alt, de havde været for dem. Broder Nielsen takkede for Talen. Sølvbrudeparret er meget kendt indenfor Randers Gren, da det tager ihærdigt Del i Kirkens Arbejde. Broder Nielsen overværer flittigt vore Moder og er aktiv i Præstedomsarbejdet. Soster Nielsen indtager for Øjeblikket Stillingen som Raadgiver i den Kvindelige Hjælpeforenings Præsidentskab og som Præsidentinde for»primary«-organisationen. De blev begge indlemmet i Kirken i 1927 og bærer et trofast Vidnesbyrd om Evangeliets Guddommelighed. Vort Haab er, at de endnu maa opleve mange lykkelige og velsignelsesrige Aar. O. B. W. PRÆSTEDØMMET KREDSLÆRERNES LEKTIE FOR JANUAR.»Menneskene er til, for at de kan nyde Glæde«. De aandelige Værdier ved de religiose Fester, som ved saa mange andre Anledninger, træder mere og mere i Baggrunden. De jordiske og timelige Ting er blevet Hovedsagen. Med denne Ændring berover Mennesket sig selv sine dybeste og skonneste Glæder. Man har ombyttet den eneste sande og

10 ægte (il;r<le, som kommer gennem Himmelens aandelige Gaver, med (le synlige, verdslige Gheder. Menneskene er til, for at de kan nyde Glæde«- ja, men de kan kun have dem, naar de ikke undlader at gaa til den rene Kilde, som giver den ligesaa rene Giede og nogen anden har Herrens ik*ke ment - og denne Kilde kaldes: Lydighed mod Guds Ord, retfærdigt Liv, Mod og Bestandighed i det, som er ret, Kærlighed til Sandhenden og Taalmodighed i Provelser. Lad vor Nytaarsheslutning være, at vi i det kommende Aar mere og mere vil soge at erholde den Glæde, som omtales i dette Ord. Dersom vi gaar til den ene og rette Kilde, saa kan ikke al Verdens Modgang og Besværligheder berove os den rene og sande Glæde, som varer til evig Tid. SØNDAGSSKOLEN MEDDELELSE TIL SØNDAGSSKOLEN. Som det vil ses, er der ingen Lektier for Sondag den 1. Januar, med Undtagelse af de yngste Borneklasser. Denne Sondag kan benyttes til at indhente Lektier, som ikke er blevet gennemgaaet, eller til en Oversigt over de sidste Lektier. TRANSPORT*. 1. Fremgang. Civilisationen vilde blive sat tilbage et Tusinde Aar eller mere, dersom Mennesket blev tvunget til at vende tilbage til dets primitive Transportmidler. For næppe mere end 100 Aar siden blev Diligencen, Flodbaaden og Sejlskibet almindeligt brugt. Nu rejser vi over Land, i Soen og i Luften, med virkelig forbavsende Hastighed. Rejser, som tidligere krævede Maaneder, udfores nu i Lobet af Timer, og Enden er endnu ikke kommen. For kort Tid siden blev Jorden omsejlet i Lobet af 21 Dage. Hvad vil Fremtiden bringe? Spekulation er vort eneste Svar. Folgende korte Oversigt over Transportens Historie skulde være interessant. 2. De primitive Transportmidler. Kvinder var, uden Tvivl, de forste, der bar Byrder. Imellem de primitive Racer i Dag barrer Kvinderne fremdeles Vand, Brænde og Fode. Mændene bærer ikke andet end deres Vaaben, tilsyneladende for at de kan være frie til at gaa paa Jagt eller til at kæmpe. * Lektie for Søndagsskolens Senior- og Juniorklasser 8. Januar.

11 3. Den første Anvendelse af Dyr til at bære Byrder var et stort Fremskridt, særlig da mange af dem ogsaa var Malkedyr. Hunden, Hesten, Æslet, Rensdyret, Kamelen og Elefanten blev meget benyttet. Kurve og Sække blev saaledes flyttet fra Kvindernes Rygge over paa Elefanternes. Anvendelsen af disse Dyr er naturligvis meget begrænset, hovedsagelig paa Grund af deres manglende Evne til at indrette sig efter de forskellige Omstændigheder. Oksen var maaske det mest benyttede af alle Dyr. Naar den forst blev anvendt til Transport, er der ingen som véd. Hesten var et Husdyr endnu tidligere. Kamelen, der har en Mave, der næsten ikke kender til Torst, har været meget benyttet til Rejser i Ørkenen, og under gunstige Omstændigheder kan den rejse saa langt som 150 engelske Mile om Dagen. 4. Transport ved Dragning. Det blev tidligt indlysende, at baade Mennesker og Dyr kunde drage mere, end de kunde bære, særligt naar Landet ikke var for vildt. Der blev derfor sorget for passende Indretninger, hvorpaa der kunde drages og trækkes, hovedsageligt af Huder, som blev trukket langs den frosne Jord. Hunde og Heste trak Stænger, som var bundet sammen. Slæder blev hovedsagelig brugt for Vinter- Transport. Hjulet synes ikke at være blevet benyttet meget i denne forste Tid. 5. Transport til Vands i gamle Dage. Den første Baadtype var antagelig Flaaden, bygget paa forskellig Maade af Rør- Bundter eller Bjælker, der var bundet sammen saaledes, at Mennesker kunde flyde paa dem. Disse blev fulgt af store, udhulede Græskar, oppustede Huder, Kurve dækkede med Huder og Kanoer, bygget af Træstammer. 6. Tidlig Transport paa Indland og Hav. Hvor Floderne er tilgængelige, saaledes som i Ægypten og Kina, blev Flaader og Baade benyttede paa et tidligt Stadium af Civilisationen. Civilisationen udviklede sig hovedsagelig i de Egne, hvor der var rigeligt Vand. Fonikerne, Romerne og Grækerne drog ud paa Havet i Skibe udstyret med Sejl og Aarer. Da Sokompasset blev opfundet, omkring det 14. Aarhundrede, kunde Somændene rejse omtrent hvor de vilde. I Slutningen af det 15. Aarhundrede kom de til Amerika og Indien.»Santa Maria«, det storste af Kolumbus' tre Skibe, var et Sejlskib med Dæk paa 100 Ton. 7. Dampskibe. Da James Watt i 1765 opfandt Dampmaskinen, banede det Vejen for en udstrakt Transport til Vands. Saa tidligt som i 1803 satte Robert Fulton et Dampskib paa Seinen, men havde ikke meget Held med sig. Men i 1807 i'uldforte han»clermont«og salte det i Gang paa Hudson- Floden mellem New York Citv oc Albanv. I 1833 foretog

12 G»Royal William«den første Hejse over Atlanterhavet med Dampkraft, og derefter fandt talrige Udviklinger Sted, indtil Damp-Turbinen blev anvendt til Krigsskibe og hurtiggaaende Passagerskibe omkring Nu er»majestic«, Verdens storste Passager- Sk il), et regnlart flydende Palads. Det har ei Mandskab paa 1000 og el Passager-Antal af indtil Del er 010 Fod langt og er i Stand til at holde en Fart af 25 Knob pr. Time. Det har gaaet over Havet fra Europa til Amerika paa 5 Dage og 17 Timer. Det er en uhyre Forbedring, naar man ser tilbage paa de Flaader, som blev benyttede af Mennesket i de tidligste Tider. 8. Transport til Lands. Op til Tiden omkring 1775 blev de fleste Rejser til Lands foretaget paa Hesteryggen, da Vejene de fleste Steder var saa daarlige, at Hjul-Koretojer ikke kunde komme frem. Omtrent ved denne Tid saa man for forste Gang Heste-Busser paa Londons Gader, og de blev snart meget popukere. Men der opstod alle Slags Indvendinger imod dem, hovedsagelig af den Grund at de odelagde Gaderne. Karl den I var en Modstander af dem og udstedte en Ordre om, at de begge var unodvendige og farlige. Omnibusser af stor BaMedygtighed kom i Anvendelse i London i 1829, og de blev, med mange Forbedringer, anvendt helt til de for ganske nyligt blev erstattede med Motor-Busser. 9. I 1769 siges der, at en Franskmand ved Navn Cagnot skal have bygget et Lokomotiv til at gaa paa almindelige Veje. Det havde en Hastighed af 4 engelske Mile i Timen, og det maatte standse hver Time for at faa mere Damp. Medens det gik med en Hastighed af tre Mile i Timen, væltede det, og Myndighederne, som ansaa det for farligt, gav Befaling om, at det skulde stænges inde. Dampvogne, som var bestemt til at gaa paa Landevejene, kom frem i England i 1784 og i Salem, Massachusetts, i I 1832 blev der benyttet Hestesporvogne i New York, men de blev ikke indfort i England for et Kvart Aarhundrede senere. 10. Damp-Lokomotiver. Det forste kendte Damp-Lokomotiv, der gik paa Skinner, blev bygget af Robert Trevethick i 1804 og blev sat i Virksomhed i Syd- Wales. Der siges, at foran de forste Tog i England blev der sendt Ryttere, der bar et Faresignal.»Tom Thumb«, der i 1829 blev bygget af Peter Cooper, siges at være det forste Lokomotiv, der gik paa Skinner i Amerika. For den nærværende Tid skal der findes omtrent 50 Typer af Damp-Lokomotiver i de Forenede Stater alene. 11. Ethvert civiliseret Land i Verden gennemskæres nu af et Netværk af Skinner. Turen fra New York til San Francisko, som tidligere tog mere end seks Maaneder med et

13 Hestekoretoj, gores nu i Løbet af 4 Dage. Der er faa Ting, der har bidraget mere til den moderne Civilisation end Damp-Lokomotivet. 12. Elektriske Tog. Den elektriske Sporvogn siges at være fremkommet i Richmond, Virginia, i Siden den Tid er den kommet til næsten alle Byer af nogen Betydning i hele Verden. For Motor- Vognen kom, var den det vigtigste Kommunikationsmiddel i næsten alle Byer. Paa mange Steder har den elektriske Motor erstattet Damp-Lokomotivet, hovedsagelig fordi den ikke har nogen Røg, er mere effektiv og er let at behandle. 13. Automobiler. Automobilens Historie indbefatter en lang Række Forsøg paa at frembringe et Køretøj af denne Art. Men det var imidlertid ikke for 1895, at Fabrikationen af Automobiler begyndte at antage Karakteren af en regulær Industri. 14. I de senere Aar er Automobilen bleven en temmelig stor Konkurrent for Jernbanerne, baade med Hensyn til Fragtog Passagertrafik. Brandslukningsmaskiner, trukket ved Hestekraft, er praktisk talt ukendte. Den Rolle, Automobilerne spiller i Krigstid, behover ingen som helst Kommentar. 15. Opfindelsen af Forbrændingsmotoren, saaledes som den anvendes i Automobilen, var vist sig at være en af de mægtigste Faktorer i den moderne Udvikling. 16. Flyvekunsten. Uden Tvivl har civiliserede Mennesker fra den menneskelige Histories Begyndelse været interesserede i Sporgsmaalet om Flyvning. Fuglenes Flugt gennem Luften og andre Genstandes Bevægelse gennem Luften har været en stadig Udfordring til Menneskets Ærgerrighed i denne Retning. Dragen var antagelig Menneskets første heldige Forsog paa Flyvning. Dens Oprindelse er ukendt, men den har været anvendt som Legetøj, særlig blandt Kineserne og Japaneserne. 17. Balloner. I 1782 lykkedes det en af Brodrene Mongolfidat faa en Ballon til at stige op til Loftet i hans Værelse. I 1836 gik en Ballon fra London til Tyskland, en Afstand paa 500 engelske Mile, i Lobet af 18 Timer. I 1913 blev der sat en Rekord paa 1492 engelske Mile fra Frankrig til Rusland. 18. Styrbare Luftskibe. Det blev tidligt foreslaaet, at en eller anden Form for Propel-Maskineriet skulde anvendes paa Ballonerne, saa at deres Kurs og Afstand kunde reguleres. Dette blev udført i 19(J0 af Grev Zeppelin. Den lange Rejse paa 21 Dage, som»graf Zeppelin«foretog Verden rundt i 1922, er en af de mest overraskende Begivenheder, som har fundet Sted i moderne Tid. 19. Aeroplaner. Aeroplanets Fremkomst skriver sig fra

14 8 nm;;, da det havde sin første Flyvetur med Brødrene Wright og blev i Lullen lidt mindre end et Minut. Brødrene Wright fremviste ikke offentlige Demonstrationer for Siden den Tid har Forbedringerne gaaet hurtigt fremad. Verdenskrigen virkede som en mægtig Tilskyndelse til vedblivende Fremgang. I Dag befinder Aeroplanet sig ikke hengere paa det eksperimenterende Stadium. Ulykker er forholdsvis faa, naar man tager det vældige Antal af Aeroplaner, som er i Anvendelse, i Betragtning. Regulær Luft- Post og Passager- Tjeneste er oprettet i mange Dele af Verden. Flyvning om Natten er muliggjort ved et dertil skikket Lyssystem og Anvendelsen af Radio. 20. Det vilde være interessant at betragte den Forvirring, som Fortidsmennesket vilde udvise, dersom det skulde blive forflyttet til den moderne Civilisation. Det vilde ikke forstaa, at vore mægtige Ocean-Dampere er et Resultat af hans enkle Flaader, lavet af Ror. Heller ikke vilde det forstaa, at vore store Luftskibe er blevet udviklede ved Anvendelsen af Principper, som kan være blevet foreslaaede af de Blade, der flyver i Efteraarsvinden. Naar vi tager i Betragtning, at den slorste Del af disse vældige Opnaaelser er kommet i Lobet af de sidste Hundrede Aar, i en Periode, som svarer til den Tid, Evangeliet har været gengivet, saa staar vi i ydmyg Forventning af de eventuelle Opnaaelser, Fremtiden vil bringe. Spørgsmaal. 1. Hvorfor har de forbedrede Transportmidler haft en saadan Virkning paa Civilisationens Fremskridt? 2. Hvilken Virkning vil det have paa Verden, dersom disse Forbedringer fortsætter at komme paa samme Maade, som de har i Fortiden? 3. Kan vi paa nogen Maade se Herrens Magt og Haand bagved alt dette, for at hjælpe os fremad mod det Maal, som vi stræber efter? 4. Diskuter Fordelene ved den moderne Transport. Skadeligheden. MEDICIN OG KIRURGI*. 1. Legemet og Aandcn. Menneskets Legeme og Aand staar i en meget nær Forbindelse med hinanden. Naar Legemet er sygt, lider Aanden. Naar Legemet dor, forsvinder Aanden. Mennesket maa være fysisk raskt for at kunne yde sit Bedste, aandeligt set. For de Sidste Dages Hellige er Legemet virke- * Lektie for Søndagsskolens Senior- og Juniorklasser 15. Januar.

15 9 ligt helligt, siden det blev givet dem af Gud, ikke blot som en jordisk Bolig, men for alle kommende Tider. Herren har lovet store Velsignelser af Visdom og fysisk Helbred til dem, som adlyder Visdomsordet og vandrer i Lydighed til Befalingerne. Den sidste Del af denne Sætning indbefatter sandsynligvis Lydighed til alle Guds Love, baade fysiske og Af denne Grund skulde folgende Artikel være af Bandelige. stor Interesse for alle Sidste Dages Hellige. 2. Uvidenhed og Overtro. Primitive Mennesker havde meget umodne Opfattelser om Sygdommenes Aarsag. Men det er en af Historiens Lærdomme, at hver Tidsalder staar paa Skuldrene af dem, som har været for. Dersom vi blev berovet Fortidens opsamlede Erfaringer, saa vilde vi ogsaa befinde os i en Tilstand af primitiv Uvidenhed. 3. De tidligere Opfattelser angaaende den medicinske Videnskab er uadskilleligt forbundet med de tidligere Metoder for religios Tænkning. Sygdom var for de fleste primitive Folk et Tegn paa Vrede fra en eller anden ondskabsfuld Gud, Dæmon eller Aand, og Forsog paa Helbredelse blev derfor hovedsagelig foretaget ved at prove at forsone denne Person. Naar de saa en Mand blive slaaet ned af Lynet, saa tilskrev de det en krænket Guds Vrede. For at sikre sig mod, at noget saadant skulde ske, opsendte de alle Slags Ofre for at mildne Vreden hos den, som var krænket. 4. Denne Sindstilstand forte ogsaa ofte til den Tro, at en eller anden menneskelig Fjende skulde være i Stand til at paafore en anden Person Sygdom efter Ønske. Ud fra denne Overtro voksede den vidt udbredte Tro paa Heksekunsten, som i en eller anden Form har kastet sin Skygge over nærsagt hver eneste Generation af Menneskenes Born, helt ned til nærværende Tid. Fra denne Idé om personlig Indflydelse som Aarsag til Sygdom var det ikke langt til den Skik at bære Amuletter paa Legemet som en Beskyttelse mod Sygdom eller andre Ulykker. 5. Primitivt Kendskab til Anatomi. Ægypterne var de forste Folk, som lærte menneskelig Anatomi, og denne Kundskab erholdt de gennem den Skik at balsamere de dode Legemer. De lærte ogsaa om Saltets antiseptiske Virkninger. Saaledes blev Folket i Nildalen tidligt den fordums Verdens Apotekere. Man antager, at Moses har lært det, han kendte til Medicin, fra dem. Tredie Mosebog giver hygiejniske Instruktioner, som i Hovedsagen ikke vilde være af Vejen i vor Tid. 6. Græske Bidrag. Grækernes gyldne Tidsalder, som naaede sin storste Hojde omtrent 4 eller 5 Aarhundreder for Begyndelsen af den kristne Tid, dannede en af den tidligste Civilisations storste Højder. Det er derfor ikke underligt, at den storste af alle For-

16 10 lidens Læger skulde komme fra denne Gruppe. Hans Navn var Hippokrales. Han blev født i Aar lf>0 f. Kr. Han foragtede af Overtro og anvendte sund Tænkning, naar det gjaldt de forskellige Problemer hos hans Folk. Hans forskellige Tilfælde, som der berettes <>in. siges al være Modeller paa Nøjagtighed, endog ned til vor egen Tid. Den vordende Opfinder indenfor den moderne medicinske Videnskab bliver næsten altid overvældet, naar han gaar tilbage til Hippokrates for blot at finde, at hans Idéer har været forudset af denne fordums Græker for mere end 20 Aarhundreder tilbage. 7. Fremskridt i Rom. Den mest kendte Læge i den romerske Periode var Galen, der var fodt i 131 e. Kr. Ved Dissektion af Aber og andre Dyr blev han Verdens Autoritet i Anatomi en Udmærkelse, som var hæftet til hans Navn for mere end 1000 Aar efter denne Tid. Galen skrev en Mængde Værker. Han skrev ikke mindre end 9 Boger over Anatomi alene, og hans Værker siges at udgore et Leksikon over al medicinsk Kundskab i hans Tid. 8. Medicin i de morke Tidsaldre. Da Gnekernes og Romernes Magt var forbi, begyndte Ærefrygt for de døde at beherske Menneskenes Sind. Saaledes blev Aristoteles den store Autoritet med Hensyn til naturlig Filosofi. Galen blev ligeledes Autoritet med Hensyn til Anatomi og Medicin. Gennem de morke Tidsaldre, som fulgte i den menneskelige Historie, ophorte Studiet af Medicin og Kirurgi næsten fuldstændigt. Saa rodfaslel i Menneskenes Sind var de eksisterende Lærdomme angaaende disse Emner, at den Person, der var frejdig nok til at betvivle de Ting, der var sagt af de fordums Læger, blev kendt skyldige i Kætteri. Forfærdelige epidemiske Sygdomme hamgede Verden, næsten uden at der blev gjort noget Forsog paa at standse dem, og de krævede deres Ofre omtrent uden nogen Begrænsning. 9. I 1514 risikerede Andreas Vesalius sit Liv ved at gaa op paa et Bjerg, hvor de henrettede Forbryderes Legemer blev kastede, og der kæmpe med Ulve og Gribbe, for at han kunde faa Lov til at fortsætte sine Studier i Anatomi ved Dissektion. 10. Samtidige i Frankrig. Samtidig med Vesalius, berettes der, at Ambroise Pare fra Frankrig var en af alle Tiders storste Kirurger, som ikke var bange for at bryde med Fortidens Traditioner, naar han havde bevist deres Fejlagtighed. For Pares Tid var det almindeligt at give hvert Saar en begyndende Behandling med kogende Olie. Ved en Lejlighed, da hans Forraad af Olie var blevet opbrugt, opdagede han til sin store Tilfredshed, al Patienten, som blev sparet for denne Tortur, kom sig meget hurtigere, og at hans Saar blev lægt

17 - 11 meget hurtigere, fordi Olien ikke blev anvendt. Han ophævede snart det sydonde Jern og anvendte Kompresbandager for at standse blodende Pulsaarer. Dette var et betydeligt Fremskridt i Kirurgien, og særlig værdifuldt siden de antiseptiske Midler var kommet i Anvendelse. I Lobet af Middelalderen og indtil Pares Tid var Kirurgien mærkeligt nok i Barberernes Hænder. Det var Skikken, at dersom Patienten dode, skulde Barberen straffes ved at faa sine Hænder hugget af eller ved at blive dræbt. 12. Begyndelsen af en ny Tidsalder. Da den nye Tidsalder brod ind, sammen med Renæssansen, kom der mange store Mænd frem. Og ved denne Tid begyndte Kirurgien at tage Form af en bestemt Videnskab. Det 18. Aarhundrede aabenbarer Navnene paa talrige store Mænd. 13. John Hunter, som siges at være den storste af alle Anatomer og en af de storste af alle Kirurger, blev fodt i Skotland i Det var Hunters indtrængende Opfordring, som tilskyndede hans Ven, Jenner, til at bevise Kokoppernes Evne til at forebygge Bornekopper. Denne ene Opdagelse har frelst utallige Liv og sparet usigelig megen Lidelse, siden den blev taget i Anvendelse af Verdens civiliserede Nationer. 14. Bedovelse. Omkring Midten af det nittende Aarhundrede blev der gjort to Opdagelser, som indledede en fuldstændig Revolution i kirurgiske Metoder. Det var Bedovelse og Anvendelsen af aseptiske Midler. Æren for Anvendelse af.æther-bedovelse paa et praktisk Grundlag tilkommer Dr. Morton af Boston. I 1846 fjernede Dr. John Collins Warner en stor Svulst fra Kæben hos en Patient, som var blevet gjort ufolsom gennem Indaanding af Svovl-Æther, administreret ved Dr. Morton. Dr. Warren, som havde betvivlet Eksperimentet, udviste en ikke ringe Overraskelse, da han saa sin Patient gennemgaa Operationen uden at vise det mindste Tegn paa Smerte. Fra den Lejlighed og fra det Værelse udgik den Fremgangsmaade at bedove Patienter. Verden er saaledes blevet befriet for en af de værste Rædsler i Forbindelse med Kirurgien. 15. Den store Pasteur. Saa tidligt som i Midlen af det 17. Aarhundrede opdagede Leeuwenhoek, en hollandsk Linse mager, smaa Genstande, som han genkendte som levende Organismer, og til hvem Navnet»Bakterier«blev givet. Men næsten to Aarhundreder forlob, for Slægtskabet mellem Bakterier og Sygdom blev bevist af Louis Pasteur, af mange betragtet som en af alle Tiders storste Videnskabsmænd. Under et Studium af Vinens Gæring viste han, at Aarsagen frembringes ved Vækst af Bakterier, hvilket han meget let kunde hindre ved Anvendelse af Varme. (Fortsættes.)

18 12 SKANDINAVIENS STJERNE Et halvmaanedligt Tidsskrift for Jesu Kristi Kirke Af Sidste Dages Hellige. Oprettet i Aaret Ansvarshavende llednktor: Holger M. Larsen lu'dnktionssfkretær og Translatør: Kva M. Giertsen DET NYE AAR. Taknemmelig ser vi tilbage paa Aaret, som er gaaet. Herren har været god mod os. Tillidsfuldt ser vi ind i det kommende Aar. Herren vil ikke glemme os. Paa Fortidens Erfaring og Lærdomme skal vi bygge en mere fuldkommen Bygning. Ved at leve mere retfærdigt, skal vi erholde Hjælp fra Himmelen. Og saa vil alt blive vel med os. Verdens Forvirring og Nod kan kun afhjælpes ved en forøget Kærlighed blandt Menneskene. Vi, som forstaar Livets Hensigt og det virkelige Slægtskabsforhold indenfor den menneskelige Familie, maa sætte et Eksempel i at udvikle en kærlig Broderskabs-Aand, som Verden behover mere end noget andet. Delte er det Krav, som 1933 stiller til hver eneste Sidste Dages Hellig, og det, som vor Himmelske Fader forlanger af os. Evangeliets Aand er Kærlighedens Aand, Opofrelsens Aand om det gores nødvendigt, Opofrelse for alle Mennesker, for vore Fjender saavel som for vore Venner. Paa Grund af sin Kærlighed til Menneskeheden kom Guds Son til Jorden og led og dode, og derved kan enhver Person, som annammer de evige Sandheder, blive frelst og ophojet i Guds Rige. For at blive ligesom vor Mester, hvilket skulde være vor store Attraa, maa vi udstraale Kærlighed og Fred, hvor som helst vi gaar. Der er ingen anden Maade, hvorved vi kan finde fuld Glæde paa Jorden eller naa Guds Nærværelse.»Ingen kan deltage i dette Arbejde, medmindre han er ydmyg og fuld af Kærlighed.«At elske Gud er det forste Bud, men at elske vor Næste som os selv, er ligesom dette. En, som ikke elsker sin Næste, kan ikke elske Gud.»I skal leve sammen i Kærlighed«, er den guddommelige Befaling.»Jeg kender dit Hjerte og har hort dine Bonner for dine Brodre. Vær ikke partisk i Kærlighed til dem fremfor mange andre, men elske dem som dig selv. og lad din Kærlighed være overvættes stor mod alle Mennesker og mod alle, som elske mit Navn.«Det er en tom Form, en Krankelse mod Himmelen at bede om Herrens

19 13 Aand og derpaa gaa igennem Aaret med uvenlige Følelser eller Had overfor vore Medmennesker og særlig overfor dem, som vi omgaas med som Brodre og Søstre indenfor Kirken. Saadan Kærlighed, uforstilt Kærlighed, maa fylde hver Dag og hver Handling og fortrænge al Misundelse og al Ondskab. Saadan Kærlighed vil tilskynde enhver Sidste Dages Hellig til al se efter Dyder, ikke efter Fejl, hos andre; til at tale venligt om sine Medmennesker, ikke bittert og ondskabsfuldt; til al hjælpe og opmuntre dem, ikke hindre og modarbejde dem. Den vil lede alle vore Handlinger. Den vil banlyse al Sladder og uvenlig Tale, Vaner, som fjerner Guds Aand og Indflydelse. Saadan Kærlighed vil berige deres Liv, som besidder den. Og naar vi folger Jesu Kristi Forskrift og Eksempel, saa vil hver Dag blive Begyndelsen af et nyt Aar i Kærlighed og Forslaaelse af vore Medmennesker. Fred vil fylde Kirkens Grene, Kærlighed vil tilskynde Medlemmerne til Tilgivelse og venlige Gerninger. Herren vil have Behag i os, thi det er ved den Prove, som bestaar i et dagligt Liv i Kærlighed, at vi aabenbarer vore Sjæles Oprigtighed. John A. Widtsoe. (Forisat fra Side 11.) 16. Det var let for Pasteurs udviklede Hjerne at gaa fra Gæring som et Resultat af Bakterier og til Sygdom hos det menneskelige Legeme. Skont Pasteur ikke var Læge, lagde han saaledes Grundvolden for den moderne Medicin og Kirurgi. 17. Lister og Asepsis. Lister, som arbejdede i et Hospital i Glasgow, lagde Mærke til, at naar et Ben er brækket, saa er det let at helbrede det, dersom Benene ikke stikker ud gennem Kodet, men at det er meget alvorligt, dersom dette er Tilfældet. Han var overbevist om, at en eller anden levende Organisme maatte trænge ind i Saaret, naar Huden blev sonderrevet. Da han læste de videnskabelige Aviser fra Pasteurs Laboratorium, ojnede han ojeblikkeligt en Losning for Problemet. Derefter anvendte han Karbolsyre til Brud af denne Art med de mest overraskende Resultater. I Tidens Lob blev Listers Meloder antaget af alle civiliserede Lande, og Kirurgiens Videnskab undergik en dramatisk Revolution. 18. Andre Opnaaelscr. Tæt op til Pasteurs mindeværedige Arbejde kom Robert Koch fra Tyskland, som opdagede Tuberkulose-Bacillen, Koleraens Koma-Bacille og ligeledes den Bacille, som er virksom ved Betamdelse af Saar. Koch udviklede en Nojagtighed i bakteriologiske Studier, som aldrig

20 før var blevel opnauct. Ved Anvendelse af disse Melodi r opdagede Behring i Anti-Toxin, som helbreder Difteritis. Pasteur lunde allerede demonstreret en lignende Kur for Hundegalskab. 11). Ved en Serie dramatiske Eksperimenter paa Kiiba opdagede Walter Reid og hans Medarbejdere den Ilolle, som Moskitoerne spiller under Overforeisen af den gule Feber«(iorgas gjorde Troperne sikre for de hvide Mænd ved at odehegge Moskitoerne. Dersom det ikke havde været for dette ypperlige Arbejde, vilde det ikke have lykkes for Amerikanerne al fuldføre Panamakanalen, ligesom det havde mislykkedes for Franskmundene for. 20. Medicin og Kirurgi antages at have gjort storre Fremskridt i Lobet af det sidste halve Aarhundrede end i alle tidligere Tider. Den Hastighed, hvormed de forskellige Fremskridt kommer, er saa stor, at den, der forsoger at praktisere dem, finder det vanskeligt at folge med. Spørgsmaal. 1. Vis at Menneskets Legeme og Aand er meget nær beslægtede. 2. Hvilken Betydning ligger der i den Kendsgerning, at Videnskaben og Kirurgien har gjort de storste Fremskridt under de oplyste Perioder? 3. Hvad er Medicinens og Kirurgiens endelige Formaal? 4. Paa hvilken Maade bidrager medicinske Opdagelser til Frelsensplanen? Lektier for Børneklasser (10 14 Aar). 8. Januar. JESU OPSTANDELSE. Hjemmestudium: Joh. 20: De jodiske Ledere erindrede, at Jesus havde sagt, at dersom han blev dræbt, vilde han opstaa paa den tredie Dag. De var bange for, at hans Disciple kunde komme og tage hans Legeme bort og paa den Maade prove at opfylde hans Profeti, og derfor gik de til Pilatus og bad om, at Graven maatte blive forseglet, og at der maatte blive sat Vagt ved Graven for at hindre, at dette skulde ske. Men naar det gælder Udforeisen af Guds Planer, saa kan ikke selv det mægtigste Menneske udfore noget. Om Morgenen den tredie Dag, som vi kalder Sondag, kom en Herrens Engel og rullede Stenen bort, og Jesus opstod, som han

21 15 havde sagt, at han vilde. Vogterne var forskrækkede, og for en lang Tid var de ligesom dode. Da de kom sig igen, styrtede de til Præsterne og fortalte dem, hvad der var sket. Det vilde sikkert odelægge meget af Præsternes Magt, dersom denne Sandhed blev bekendt, og derfor gav de Vagtmændene Penge, for at de ikke skulde fortælle Sandheden, men sige, at Jesu Disciple var kommet og havde taget Legemet bort. Tidligt den samme Morgen, for Solopgang, kom der fire Kvinder til Graven, en af dem var Maria Magdalene, den anden var Maria, Jakobs Moder, og to andre, der kom med Salver for at salve Legemet. Idet de gik, undrede de sig over, hvem de skulde faa til at vælte den tunge Sten bort fra Graven. De behøvede ikke at undre sig, thi da de kom til Graven, var Stenen rullet bort, og Legemet var forsvundet. I Graven sad en Engel, som sagde til dem:»forfærdes ikke. I leder efter Jesus af Nazareth, den korsfæstede; han er opstanden, han er ikke her, se, der er Stedet, hvor de lagde ham. Men gaar bort, siger til hans Disciple og til Peter, at han gaar forud for eder til Galilæa; der skulle I se ham, som han har sagt eder.«de lob alle, undtagen Maria Magdalene, som blev staaende ved Graven. Der kom en Person, som hun troede var Gartneren, og hun spurgte ham, om han vidste, hvorhen Herrens Legeme var blevet fort. Det var Herren selv, hun talte til, men hun kendte ham ikke, for han talte. Han sagde kun eet Ord:»Maria.«Da genkendte hun ham. Herren stod foran hende. Hun faldt paa Knæ for ham og sagde:»mester.«hun vilde have omfavnet ham, men han sagde:»ror mig ikke, thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader; men gaa til mine Brodre og sig dem: Jeg farer op til min Fader og til eders Fader og til min Gud og eders Gud.«Maria, som blev overlykkelig, lob til Disciplene for at fortælle det, Peter og Johannes lob til Graven og saa selv, at Jesus ikke var der, men Mesteren selv saa de ikke denne Gang. To Disciple gik fra Jerusalem til Emmaus (omtrent to Timers Tur), og idet de gik, samtalede de om de Ting, der var sket de sidste faa Dage. Jesus kom og sluttede sig til dem, men de genkendte ham ikke, skont han forklarede Skriften og udlagde Loven og Profeterne for dem paa samme Maade, som han havde gjort mange Gange for. Da de kom til Emmaus,, var det Aften, og de to Disciple, som endnu ikke vidste, hvem deres Ledsager var, indbod ham til dem om Aftenen. Han modtog Tilbudet, og da de sad og spiste, tog Jesus Brod, velsignede det, brod og gav dem det at spise. Øjeblikkelig genkendte de Herren, men for de kunde gore eller sige noget, var han forsvundet. Men de vidste, at han var opstanden, og at han levede. at blive hos

22 16 Alle Apostlene, undtagen Thomas, var i et Værelse og diskuterede de Begivenheder, som havde fundet Sted i de sidste faa Dage. Medens de talte, kom Jesus til dem og viste dem de Saar, han havde, og sagde til dem, at de skulde se paa hans Hænder og Fodder, for at de kunde vide med Vished, at det var ham.»thi,«sagde han,»en Aand har ikke Kod og lien, som I ser, jeg har.«og senere gav han dem endnu et Bevis paa, at han virkelig var i Kodet, for han spiste af den Fisk, som de lavede til deres Aftensmaaltid. Otte Dage senere var Disciplene sammen, og Thomas var temmelig tvivlende. Han vilde tro, dersom han selv kunde se. Medens de talte, viste Jesus sig for dem og sagde til Thomas:»Ræk din Finger hid, og se mine Hiender, og ræk din Haand hid, og stik den i min Side, og vær ikke vantro, men troende.«thomas hlev tilsidst overbevist og raabte ud:»min Herre og min Gud.«Jesus havde nu overvundet Doden. Hans Disciple havde været sene til at forstaa, sene til at tro, men nu vidste de, at det var sandt, for den opstandne Herre havde besogt dem og bevist for dem, at han levede i det herliggjorte Legeme af Kod og Ben. Sporgsmaal. 1. Hvad gjorde Præsterne og de ledende Joder for at hindre, at Jesu Legeme blev fjernet fra Graven? 2. Hvem rullede Stenen bort? 3. Hvem var de forste, som opdagede, at Herren var opstanden? 4. Hvad sagde Jesus til Maria, da hun genkendte ham? 5. Hvilke Apostle var det, som lob til Graven? 6. Hvem var de forste Mænd, der saa den opstandne Herre? 7. Hvor viste Jesus sig for sine Apostle? 8. Hvad sagde han til Thomas? 15. Januar. JESU SIDSTE BEFALINGER TIL SINE APOSTLE. Hjemmestudium: Joh. 21: Apostlene vidste, at Jesus var opstanden fra de dode. De vidste, at han levede, men de var alligevel forvirrede og vidste ikke, hvad de skulde gore. Syv af dem, Peter, Thomas, Nathanael, Zebedæus' to Sonner og to andre gik tilbage til Galilæa, til Kysterne af deres elskede Genesaret So, hvor de først havde modt Jesus, og hvorfra de var blevet kaldede til at blive»menneskefiskere«.

23 17 Peter fortalte, at han vilde gaa ud og fiske, og de andre sagde, at de vilde gaa med ham. De fiskede hele Natten, men fik intet, ligesom det havde sket en Gang for. Da Morgenen kom, var de trætte, hungrige og mismodige, og idet de nærmede sig Stranden, saa de en Mand staa derinde, men i det dunkle Lys kunde de ikke kende ham igen. Da de kom nærmere, sagde den Person, som stod der:»børn, have I noget at spise?«da de sagde ham nej, sagde han:»kast Garnet ud paa hojre Side af Skibet, saa skal I finde.«de gjorde, som der blev sagt, og se, det samme Mirakel, som havde fundet Sted en Gang for, gentog sig, for de fangede saa mange Fisk, at de fyldte hele Nettet. Johannes var den forste, som forstod, at det var Jesus, og han sagde til Peter:»Det er Herren.«Peter sprang i Vandet og svommede for at være den forste til at mode Herren. De andre kom mere langsomt i Baaden og bragte Fiskene med sig. Der blev tændt Ild, og efter at der var tilberedt noget Fisk, spiste Jesus og hans Disciple Fisk og Brod til Frokost. Efter at de havde spist, vendte Jesus sig mod Peter, den samme Peter, som tre Gange havde fornægtet, at han kendte Herren, og sagde til ham:»simon, Jonas' Son, elsker du mig mere end disse?«hvilket Sporgsmaal! Havde ikke Peter vist, at han elskede Herren mere end alle andre, selv om han i et Øjebliks Svaghed og Frygt havde fornægtet ham? Herren maatte sikkert vide, at Peter elskede ham, uden at sporge ham om det. Ikke desto mindre svarede Peter:»Ja, Herre, du véd, at jeg elsker dig.fød mine Lam,«var Svaret. Atter kom Sporgsmaalet:»Simon, Jonas' Son, elsker du mig?ja, Herre, du véd, jeg elsker dig.«atter kom Befalingen:»Fod mine Faar.«Var Herren nu tilfreds? Maaske ikke, thi tredie Gang kom Sporgsmaalet:»Elsker du mig?«peter forsikrede Jesus, at han elskede ham, og Jesus, som kender Menneskenes Hjerter, vidste, at han talte Sandhed, da han sagde:»herre, du kender alle Ting. Du véd, at jeg elsker dig.«og den tredie Gang kom Befalingen:»Fod mine Faar.«Ikke blot i Ord skulde Peter vise sin Kærlighed til Herren; men dersom han virkelig elskede Herren, vilde han vise sin Kærlighed ved at udfore Rigets vidunderlige Arbejde og ved at undervise og hjælpe sin Himmelske Faders Born. Handlinger, ikke Ord, Arbejde, og ikke Lofter, var det, som Peter maatte fremlægge som Bevis paa sin Kærlighed til Herren. Tre Gange havde han fornægtet Jesus, og nu havde han tre Gange bekræftet sin Kærlighed til Frelseren. Da Jesus viste sig for Apostlene paa den Dag, da han var opstanden, sagde han til dem:»fred være med eder. Ligesom Faderen har udsendt mig, saaledes sender ogsaa jeg eder.

24 18 Modtager den Helligaand, hvem I forlade Synderne, dem er de forladte, og hvem I nægte Forladelse, dem er den nægtet.«denne Helligaand, eller Trøsteren, som han havde lovet skulde komme til dem, efter at han havde forladt dem, blev givet til dem, og naar den skulde begynde at blive virksom indenfor deres Sjæle, vilde de i Sandhed kende Sandheden af hans Evangelium og vilde blive mægtige i at bringe frem dette store Værk, som Mesteren havde paalagt dem. Jesus modte de tolv Apostle paa et Bjerg i Galilæa, og der begyndte han at give dem flere Instruktioner. Han sagde til dem:»mig er given al Magt i Himmel og paa Jord. Gaa derfor hen og gor alle Folkeslag til mine Disciple, idet I døber dem i Faderens, Sonnens og den Helligaands Navn, og lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet eder, og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende.«Jesus var paa Jorden blandt Menneskene i 40 Dage efter sin Opstandelse. Mange Lærdomme blev givet, og mange Undere fandt Sted. Vi kan let forstaa, at den sidste Dag vilde blive tilbragt sammen med hans elskede Apostle, paa hvem han havde lagt det tunge Ansvar at fortsætte det store Arbejde. Der var mange Ting, som skulde forklares for dem for sidste Gang, og Tanken om Jesus som en jordisk Konge maatte for alle Tider fjernes fra deres Sind. Deres Forstaaelse maatte aabnes, saa at de kunde forstaa, hvad Guds Rige virkelig var, og, som Lukas fortæller os:»han oplod deres Forstand, saa at de kunde forstaa Skrifterne.«Jesus fortalte dem, at Tiden var kommet, da han maatte forlade dem, men han havde bekræftet den Helligaand paa dem, og denne Troster, sagde han, vilde komme til dem i Magt og Kraft, naar han havde forladt dem. De mange Ting, som de havde set og hørt, skulde de forkynde til Verden, men de skulde blive i Byen, indtil de blev iklædt Kraft fra det høje. Spørgsmaal. 1. Hvorhen gik Apostlene, efter at de havde set Herren? 2. Fangede de mange Fisk i Nattens Lob? 3. Hvad skete, da Natten var omme? 4. Hvilket Ansvar gav Jesus til Peter? 5. Hvilken Pligt paalagde Jesus alle Apostlene? 6. Hvor længe blev Jesus blandt Menneskene efter sin Opstandelse?

25 19 Lektier for Børneklasser (under 10 Aar). 1. Januar. OVERSIGT. Da dette er Begyndelsen til et nyt Aar, vilde det maaske være godt for os at se lidt tilbage paa de Lektier, vi har haft i det Aar, som gik, og se, hvor mange Ting vi kan huske af dem, og hvad vi skulde have lært af disse Lektier og af al den Tid, vi tilbragte i Søndagsskolen. Lad os se, hvor mange der kan besvare folgende Sporgsmaal: 1. Hvor boede vi, for vi kom ned til Jorden? 2. Hvem var vor Fader der? Er han fremdeles vor Fader? 3. Hvem var vor Broder der? 4. Hvorfor maatte vi ikke altid være i vort dejlige, trygge Hjem hos Faderen? 5. Vor Fader kunde se, at naar vi kom ned til Jorden, vilde vi behove en til at frelse os fra Synd og Dod. Hvem sendte han? Er der nogen, som kender Beretningen om det store Raad i Himmelen, hvor baade du og jeg var med? 6. Vort Liv her paa Jorden er ligesom en Skole. Kan du nævne nogle af de Ting, vi skal lære, medens vi er her? 7. Hvem skabte Jorden? Hvem skabte de forste Mennesker? Hvad var deres Navne? Hvor boede de forst? 8. Hvorfor maatte Adam og Eva forlade Edens Have? Hvorfor maatte Kain gaa langt bort og leve for sig selv? Hvad sker der med os, naar vi er ulydige? Naar er du mest glad, naar du har været lydig eller ulydig? 9. Véd du, hvorledes Regnbuen kom paa Skyerne? Hvad var Navnet paa den Mand, som byggede det store Skib? Hvorfor var Gud saa god mod ham? 10. Hvem husker Fortællingen om det store Taarn, som aldrig blev færdigt? Hvorfor blev det aldrig færdigt? 11. Hvilken stor Gave havde Herren lovet Abraham og Sara? Holdt han sit Løfte? Holder Herren altid sine Lofter? Gor du altid det? 12. Hvad hed de to Tvillingsbrødre, som var Sønner af Jakob? Hvorfor blev de Uvenner? Hvilket Lofte gav Jakob Herren? Holdt han det? 13. Hvad hed den unge Mand, som blev solgt som Slave til Ægypten? Hvorfor blev han solgt? Hvorfor blev han kastet i Fængsel? Hvilken Stilling opnaaede han tilsidst? Hvorfor blev han saa velsignet af Herren? 14. Fortæl om det lille Barn, som laa i en Kurv ude i Vandet. Hvem var han? Hvad blev han? Hvorfor kunde han udføre saa store Ting?

26 Hvorledes sorgede Gud for Israels Børn, naar de var i Ørkenen? Hvorfor straffede han dem? Hvorfor straffer han underliden os i Dag? 16. Hvem var de lo Mænd, som vovede at fortælle Sandheden? Hvorledes belønnede Herren dem? Lonner det sig altid at fortælle Sandheden? Hvorfor? 17. Hvad hed den Leder, som Israeliterne fik efter Moses? Hvorfor tror du, Herren valgte ham? Fortæl om den Gang, han indtog Jeriko ved Herrens Hjælp? Hvis Josva ikke havde adlydt Herren, men havde forsogl at indtage Byen paa en anden Maade, hvorledes tro du da, det var gaaet? 18. Hvem var Gideon? Hvad onskede Herren, at han skulde gøre? Hvorledes var Gideon i Stand til at gøre de store Ting, som blev fordret af ham? 19. Fortæl om Samuels Moder. Hvor boede Samuel som lille? Hvad blev han, da han blev stor. 20. Fortæl om de to Konger, Samuel udvalgte? Hvad var deres Navne? Hvorfor blev der Strid imellem dem? 21. Hvem var det, der elskede David saa højt, og som han ogsaa holdt saa usigelig meget af? Hvorfor skulde vi alle elske hinanden? 22. Hvorfor tror vi, at vi altid skal gore Guds Vilje? Er det nok at sige, at vi elsker Gud? Hvad mere maa vi gore? Hvorledes kan vi blive mere gode og mere komme til at ligne Gud? 8. Januar. KORLEKTIE.»Du skal tilbede Herren, din Gud, og ham alene skal du tjene.«elias OG KONG AKAB. Mange Aar efter, at David og Saul havde levet, ja, det var næs len 150 ivar senere, havde nogle af Israels Børn en Konge ved Navn Akab. Han var en ond Mand, og Bibelen fortæller os, at»akab gjorde mere for at opvække Guds Vrede end alle Israels Konger, som var for ham.«og det gor mig ondt at fortælle eder, at det daarlige Eksempel, som denne Konge satte, blev efterfulgt af de fleste af hans Folk. Akab giftede sig med en Prinsesse, hvis Navn var Jesabel. Hun var meget smuk, men hun var ogsaa meget egenkærlig og grusom. Hun troede ikke paa den sande Gud. Hun var en Hedning og tilbad Afguder. Akab elskede hende og gjorde