fokus: LAVENERGI ENERGI NYT APRIL 2008

Transkript

1 fokus: LAVENERGI ENERGI NYT APRIL 2008

2 INDHOLD LEDER Byg ansvarligt 2 INDEKLIMA OG KOMFORT Standardhus eller lavenergi? 4 I Søren Ryges fodspor 8 Hvem ejer de nye vindmøller? 9 FORBRUGERGUIDE Vejen til lavenergi 6 NYT FRA FOLK OG FORENINGER Generalforsamling 10 KALENDER Kurser og arrangementer 11 BAGSIDE Husstands-el fra vind og sol 12 KOLOFON Ansvarshavende: Jakob Worm Redaktør, layout: Rikke Schak Toustrup-Jensen Miljøvenligt tryk: Lavpris-Trykkeriet, Axel Kiers Vej 40, Postboks 1835, 8270 Højbjerg. EnergiNYT er trykt på CyclusPrint som er tildelt miljømærkerne: Den Nordiske Svane, Den Blå Engel samt EU Blomsten. Udgiver: c/o FEMMØ, Bautavej 1A, 8210 Århus V Tlf.: Mail: jsk@energitjenesten.dk Udgivelsen sker i samarbejde med Energi- og Miljøforeningerne i Midt- og Østjylland, Bakkelandet og Vestjylland. Forsidefoto: Lavenergihus i Løjt Kirkeby ved Åbenrå Fotograf: Mikkel Sølyst Jørgensen Indlæg: Indlæg til bladet modtages gerne pr. mail. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i det tilsendte. Næste nummer: Udkommer august 2008 Deadline for indlæg: 18. august 2008 ENERGIMÆRKNING AF VINDUER SKROTTET I samarbejde med TV2-programmet Basta kritiserede Energitjenesten den nu skrottede energimærkning af vinduer. Allerede sidste år satte fagbladet Vedvarende Energi og Miljø fokus på problematikken, da mærkningen var så mangelfuld at ikke engang fagfolk kunne gennemskue den. Energitjenesten har dagligt forespørgsler fra borgere, der ønsker klarhed om valg af vinduesløsninger. Den misvisende ordning er nu skrottet af vinduesbranchen selv, men der mangler stadig en guideline til forbrugerne om vinduer. Læs mere om sagens forløb på KLIMAVENLIG EL Fra 1. april fik de først kunder deres el fra Modstrøm, som blev etableret i starten af året, og som profilerer sig som klimavenligt og uafhængigt elselskab. Firmaets koncept er at garantere en elpris, der altid er 5 % lavere end den frie elpris. Desuden tilbyder de at købe og destruere CO2- kvoter, så der er færre kvoter til rådighed for opkøb af store energiproducenter. En husstand med et forbrug på kwh om året, kan spare klimaet for mindst 2 ton CO2, mod en merpris på ca. 40 kr. om måneden, lover Modstrøm, der samarbejder med Elsparefonden. Dan din egen mening på KORT NYT Byg ansvarligt LEDER AF: Jakob Worm jw@energitjenesten.dk Der er i den grad brug for fokus på energien, når der bygges nyt eller bygges om. Klimaændringerne er en realitet, og indlandsisen smelter hurtigere end forskerne havde forudset. Derfor skal fokus rettes mod de områder, hvor vi virkelig kan spare energi. Danske bygninger bruger ca. 40% af landets samlede energiforbrug til varme og drift af ventilation, belysning mv. Så bygningerne er virkelig en af de store klumper energimæssigt set, ligesom trafikken men den lader vi ligge i denne omgang. Bygningsreglementet tager hånd om nybyggeriet og med de stramninger, der er varslet de kommende år, vil vi i løbet af syv år nærme os den meget omtalte passivhusstandard. Det er rigtig godt, men det kræver også stor udvikling i byggebranchen og efteruddannelse for medarbejderne på alle niveauer, for at dette skal lykkedes. Det er anderledes med det eksisterende byggeri. Her er ikke på samme håndfaste måde taget fat med lovgivning og ambitiøse reguleringer. Det er sikkert fordi, det er et svært og ømtåleligt område at regulere på. Det er som om, reglen om at ejendomsretten er ukrænkelig, medfører at så kan du også få lov til at bo i et hus med et uhæmmet stort energiforbrug, når blot du betaler dine regninger til tiden. Politikkerne anser vist området som lige så uregerligt som transportsektoren med hensyn til regulering af energiforbrug. Du er altså selv ansvarlig for dine bygningers stand i hvert fald energimæssigt. Der er godt nok regler for elinstallationer og kloakering, men ikke husets energistand. Først når du bygger om, træder bygningsreglementet ind med krav til isoleringsstandarder og effektivitet af kedler o.lign. Jeg synes Folketinget ved lov burde regulere hårdere i forhold til de mange huse, der stadig ikke er ordentligt isolerede. Imod det taler, at man ikke kan tvinge folk til at gøre noget ved deres huse, når der ikke er fare for ildebrand eller rotteangreb og tænk hvis beboerne ikke havde råd til at udføre forbedringerne? Hvis politikerne mener noget alvorligt med indgreb overfor klimaændringer og energiforbrug, så kan de ikke sidde overhørig, at en del af den danske bygningsmasse langt fra har et tidssvarende energiforbrug. Det nye energiforlig i folketinget nævner enkelte tiltag, men ingen helhedstænkning omkring, hvad der kan gøres for at forbedre de rigtig mange energifrådsende bygninger. Indsatsen bør også gøres gennem tilskud og information. I dette nummer af EnergiNYT sætter vi fokus på, hvordan du kan nå målet om lavenergi, som i nybyggeri bliver standard fra år Vi informerer dig f.eks. om forskellen i materialebrug ved henholdsvis et standardhus, et lavenergihus og et passivhus. Så er du et skridt videre på vejen som energibevidst nybygger. Alle har et ansvar overfor miljøet. Og huset skal passes og plejes ligesom bilen. Men hvis ikke folketinget sætter ordentlig fokus på området, må vi selv sætte ind. Så byg ansvarligt også når du bygger om. 2 3

3 Underrubrik Når du går med nybyggerplaner, så tænk husets energiforbrug ind i designet. Det kan komme byggeriet til gode. Allerede når nybyggeriet er på tegnebrættet kan det betale sig at tænke energien med ind i designet, for eksempel kan du ved at spare kr. pr. år i energiudgifter bygge for kr. ekstra. Standardhus eller lavenergi? Energi er et hot emne, og i Danmark er der kommet fokus på, hvordan energiforbruget kan nedbringes. For bygningers vedkommende ligger kørerplanen klar og metoderne er udviklet. I 2006 blev energikravene til et nyt hus eller tilbygning skærpet med ca. 25 % og i den netop aftalte energiplan er det fastsat, at energiforbruget i nye bygninger yderligere skal skæres ned med 25 % i 2010, 2015 og i Lavenergi og passivhuse er dermed ikke til at komme udenom for nybyggere og de firmaer, der skal opføre huset. Mangler vælger allerede nu, at bygge lavenergi, så huset ikke energimæssigt er forældet om 1½ år. Som nybygger er det en god idé at høre kommunen om kravene til byggegrunden, og hvad kommunen kræver af dokumentation i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Allerede på dette stadie, er pengene til en energirådgiver godt givet ud. Sammen vil I kunne spore jer frem til din husstands behov, hvor mange penge du vil skyde i huset, og hvor store eller små du vil acceptere at driftsudgifterne på huset bliver. Derfor bør du ikke kun regne på byggeudgiften jer og nu, men også på de fremtidige energiudgifter helt op ti 20 år frem i tiden. Pengene vil kunne komme dig til gode på anden vis, f.eks. kan du ved at spare kr. pr. år i energiudgifter, bygge for kr. ekstra. Skiftede mening Skribenten af denne artikel står selv foran at skulle bygge, og selvom jeg er energibevidst og gerne vil bygge et hus, der er energibesparende, så er der også noget der hedder kroner og ører. Grunden er dyr, og derfor er vi tvunget til at være økonomiske med selve husbyggeriet. Desuden har vi faste krav til huset, som f.eks. at det skal være fuldmuret. Alene denne detalje gør det mere besværligt at opnå en lavenergi-betegnelse på huset. Grunden er byggemodnet og der er gas fremført. Nu kan man sige meget om gas, men vi brød os ikke så meget om idéen med en gaskedel i huset, den dyre pris, og dét at være afhængige af et svindende dansk gaslager, og muligvis fremtidige leverancer fra Gazprom i Rusland, som vi ikke synes er særlig stabile i forsyningen. Til gengæld er vi glade for tanken om jordvarme, men da vi undersøgte prisforskellen på en gaskedel og jordvarmeanlæg, #1 vandt gassen i første omgang pga. den noget lavere anlægspris. Indtil vi fik en energirådgiver med på råd, og så resultatet af en energirammeberegning. Beregningen viste, at vi ved at anlægge jordvarme kunne opnå lavenergi klasse 2, fordi huset er godt isoleret og der er gulvvarme overalt. Desuden kunne vi slippe for kommunes tilslutningsafgift. Ved at regne frem og tilbage overbeviste en overskuelig tilbagebetalingstid os om at ændre opvarmningsform. Se regnestykket i faktaboksen. Designet hjælper energien Designet af huset kan hjælpe dig til at nå målet, og det samme kan husets teknik. Her følger de 6 vigtigste energiråd: Byg kompakt, det holder nemmere på varmen. Et hus i 1½ eller 2 plan bruger mindre energi end et hus i 1 plan. Kviste, karnapper og vinkelstuer vil næsten altid give en større overflade og dermed et større varmetab. Rum med højt til loftet giver et øget energiforbrug, evt. kan man have lidt højere til loftet i stuen og så have en normal loftshøjde på 2,5 m i de øvrige rum. #2 #3 Vinduer og døre isolerer ca. 10 gange så dårligt som en ydervæg, så pas på med alt for store vinduesarealer. Tommelfingerreglen siger max. 20 til 25 m2 vinduesareal pr. 100 m2 boligareal. Vinduerne, som vender mod syd vil fungere som en solfanger, så vend flest muligt af vinduerne mod syd. Vinduer mod nord kommer der aldrig sol ind igennem, så kun få eller små vinduer i denne facade. Vælg vinduer med en god isolering evne ( u-værdi ), og med store ruder uden sprosser, da de isolerer bedst. Overvej vinduer med 3 lag glas. Nye velisolerede huse kan nemt blive for varme og dermed ubehagelige at være i om sommeren, så design huset, så der er skygge for den højtstående sommersol, f.eks. ved hjælp af udhæng. Varmeanlæg skal have høj virkningsgrad, dvs. et anlæg som får mest mulig energi ud af hver liter/kg. brændstof. Sådan et anlæg er normalt ikke billigt i indkøb, men bliver det i det lange løb. Jordvarmeanlæg og solvarmeanlæg kan være en løsning. Mange nye huse bliver monteret med ventilationsanlæg med varmegenvinding for at sikre det nødvendige luftskifte og et godt indeklima. #4 TEKST: NIELS HØRBY JØRGENSEN, nhj@energitjenesten.dk TEKST OG FOTOS: RIKKE SCHAK TOUSTRUP-JENSEN, rsl@energitjenesten.dk #5 #6 Sådan et anlæg sparer også på energien. Det kræver nemlig megen energi at opvarme kold udeluft, som kommer ind gennem ventiler i vinduer, vægge eller gennem et åbnet vindue. Energimærket er din sikkerhed Loven kræver, at det færdige hus får et energimærke, som kontrollerer at huset lever op til energikravene. Energimærket giver nybyggeren en sikkerhed for at huset er godt isoleret og de tekniske anlæg har en høj virkningsgrad. Skal huset være helt tæt, så kan du få en tæthedsprøvning (blower door test). Nogle kommuner og bygherrer kræver allerede testen ved alt byggeri. Udgiften er ca kr. men så kan du også være sikker på at de projekterende og håndværkere, nok skal gøre sit til at du får et tæt hus. Ingen af dem vil nemlig hænges op på at være årsag til utætheder. Links: Find en energikonsulent på Kontakt for råd om, hvordan du kan spare på energien. I den omtalte sag ændres husets energiberegning ved at at vælge jordvarme i stedet for gas, så det kan opnå status som lavenergi kl. 2 hus. Vær opmærksom på, at hver nybyggersag er individuel, samt at der er tale om en beregning og dermed et skøn. Gas: Energirammen for et standardhus er 82,6 kwh/m2/år. Energibehovet for huset er beregnet til ca m3 gas/ år, hvilket svarer til en udgift på kr. Ved gas ender huset på 78,5 kwh/m2/år og overholder dermed standardkravet. Jordvarme: Energirammen for et lavenergi kl. 2 hus er på 59, 1 kwh/m2/år. Ved jordvarme er det årlige strømforbrug på ca kwh. Ved en kwh-pris på 1,7 kr svarer det til et årligt elforbrug på ca kr. Huset ender på et energibehov på 57,2 kwh/m2/år og overholder dermed kravet for lavenergi kl. 2. Økonomi: Gaskedel: ca kr Tilslutningsafgift: ca kr Andre udgifter: ca kr Årlig drift: ca kr Jordvarme: ca kr Årlig drift: ca kr Den ekstra udgift til jordvarmeanlægget bliver ca kr, som vil være tjent hjem på ca. 12 år. 4 5

4 Lavenergihuset i Løjt Kirkeby ved Åbenrå bruger kun ca kr på opvarmning om året. Til sammenligning bruger et nybygget standardhus i dag ca kr. Vinduerne er 3-lags glas med en u-værdi på omkring 0,9. Et almindelig vindue har en u-værdi på 1,6. I et lavenergihus kl. 1 skal der 450 mm isolering på loftet, et lavenergi kl. 2 skal have 400 mm, passivhus kræver 500 mm, og et standardhus kan nøjes med 350 mm. Allerede fra 2010 bliver lavenergi kl. 2 den nye standardnorm. Derfor kan det godt betale sig at tænke på, hvor meget isolering dit nybyggeri skal have. Forbrugerguide: Vejen til lavenergi TEKST: NIELS HØRBY JØRGENSEN, nhj@energitjenesten.dk RIKKE SCHAK TOUSTRUP-JENSEN, rsl@energitjenesten.dk FOTOS: MIKKEL SØLYST JØRGENSEN Hvad er forskellen på et standardhus, et lavenergihus og et passivhus? Hvad kræver byggereglerne? Forbrugerguiden ser på vejen til lavenergi Kunne du tænke dig en varmeudgift på 300 kr. om måneden? Driften af et energibesparende hus er i sagens natur lav, men det koster at bygge huset. Forbrugerguiden ser på de forskellige typer byggeri og hvad der kræves af penge og materialer. Lavenergi i Sønderjylland Et lavenergihus har et meget lavt forbrug, som familien Krogh Regels nybyggede lavenergihus på 240 m2 i Løjt Kirkeby ved Åbenrå, er et lysende eksempel på. Huset er beregnet til at bruge 18 kwh pr. m2. Det årlige forbrug til opvarmning med varmepumpen bliver på kun ca kr. til sammenligning bruger nyt standardhus typisk omkring 70 kwh pr. m2 til opvarmningen. Det giver en årlig udgift på ca kr., hvis huset skal varmes op med enten olie eller gas. Opvarmningen af brugsvand klarer samme varmepumpe suppleret af solfangeren, som i løbet af året nemt kan levere halvdelen af det varme vand. Det årlige strømforbrug til varmt vand er ca. 800 kr. Skulle et gas eller oliefyr klare opgaven uden en solfanger ville udgiften være kr. I alt er den samlede udgift til opvarmning og varmt vand i lavenergihuset på ca kr. pr. år. I et almindelig nyt hus med olie eller gasfyr vil udgiften tilsvarende være ca kr. pr. år. Først dyrt, så billigt Besparelsen ved at bygge lavenergi er set over 30 år er dermed ca kr. Sagens kerne er at lavenergihuse koster mere at bygge, men hvor meget? Skønnede ekstraudgifter: 3 lags lavenergivinduer: kr. Ekstra isolering ca. 400 mm i gulv, vægge og tag, mindst kr. Ekstra omhyggeligt og tæt byggeri, mindst kr. Solfangeranlæg, mindst kr. Standard, lavenergi eller passivhus? Byggereglerne foreskriver hvad kravet energiforbruget i huset er. Selvom der skal bruges mere materiale i f.eks. et lavenergihus, hvilket betyder større udgift for dig, så kan der være andre besparelser, f.eks. undgår du kommunenstilslutningsafgift ved at bygge lavenergi kl. 2 eller bedre. Sådan kan du opfylde energikravene: Standardhus: Gulv: 300 mm Vægge let konstruktion: 250 mm Hulmur tung konstruktion: 190 mm Loft/tag: 350 mm Vinduer og døre: U-værdi 1,5 Max 22 m2 vinduer pr. 100 m2 boligareal Opvarmning: Fjernvarme, gas eller kondenserende oliefyr. Ventilation: Naturlig eller varmegenindvinding. Tagudhæng skygger for solen mod syd. Lavenergiklasse 1: Gulv: 400 mm Vægge let konstruktion: 350 mm Hulmur tung konstruktion: 300 mm Loft/tag: 450 mm Vinduer og døre: u-værdi 1,0 Max 22 m2 vinduer pr. 100 m2 boligareal. Opvarmning og ventilation med kompakt enhed, solvarme til brugsvand De fleste vinduer vender mod syd. Varmtvandsbeholderen placeres centralt i bygningen, tæt ved tappesteder. Tagudhæng skygger for sommersol,men lukker vintersol ind. Huset er kompakt og i 1½-2 plan. Huset er tæt. Lavenergiklasse 2: Gulv: 350 mm Vægge let konstruktion: 300 mm Hulmur tung konstruktion: 250 mm Loft/tag: 400 mm Vinduer og døre: u-værdi 1,2 Max 22 m2 vinduer pr. 100 m2 boligareal Opvarmning: Varmepumpe og evt. solvarme. Ventilation: Varmegenindvinding Tagudhæng skygger for solen mod syd Huset er kompakt og i 1½-2 plan Varmtvandsbeholder centralt placeret i bygningen tæt ved tappesteder. Passivhus: Gulv: 400 mm Vægge let kontruktion: 400 mm Hulmur tung konstruktion: 400 mm Loft/tag: 500 mm Vinduer og døre: u-værdi 0,8 Max 22 m2 vinduer pr. 100 m2 boligareal. Opvarmning og ventilation i én kompakt enhed, evt. suppleret med solvarme. Et mindre opvarmnings- og ventilationsanlæg placeres centralt i bygningen. De fleste vinduer vender mod syd. Tagudhæng skygger for sommersol, men lukker vintersol ind. Huset er kompakt og i 1½-2 plan. Huset er meget tæt, og Blower Door test udføres. Sådan er forbruget beregnet: 18 kwh/m2/år X 240 m2 giver et årligt forbrug på 4320 kwh til opvarmning. Familien har købt en varmepumpe som forsigtigt sat giver ca. 2,5 kwh varme for hver 1 kwh den bruger. Det giver et elforbrug på 1728 kwh. Energiforbrug til opvarmning af vand: Typisk forbrug er ca. 850 kwh pr. person i huset. 3 X 850 = 2550 kwh Varmepumpe med virkningsgrad 2,5 giver et forbrug på 1020 kw = 1630 kr. Familien sparer det halve med solfangeren = en årlig udgift på ca. 800 kr. Elprisen er sat til 1,6 kr. / kwh Olie og gasprisen er sat til 0,8 kr. / kwh Information om lavenergihuset i Løjt Kirkeby: Information om lavenergi: 6 7

5 I gavlen bør den gamle termorude udskiftes og soklen isoleres. Haven er velplejet, men huset har måske været overset imens. Energitjenesten har været på husbesøg i Søren Ryges gamle hus, for at give de nuværende ejere forslag til forbedringer. I Søren Ryges fodspor Hør om mulighederne for at etablere lokale vindmøllelaug i dit nærområde, når EMMØ inviterer til oplæg ved Hans Bjerregaard og generalforsamling først i maj. TEKST: JANUS MARTIN JØRGENSEN, jmj@energitjenesten.dk FOTO: CARSTEN SOHL cs@energitjenesten.dk Det er en frostklar morgen på stationen i Silkeborg. Sammen med Carsten Sohl fra Energitjenesten i Vestjylland er jeg på vej til husbesøg i Sorring ved Skanderborg. Vi bliver budt velkommen af de smilende husejere Bo og Anne Marie, og en stiv kuling fra vest - vi er rigtigt kommet ud på de åbne vidder, og huset ligger meget højt i bakkelandskabet. Carsten foreslår, at vi starter med at gå en udvendig tur rundt den nedlagte landejendom på ca. 300 m2, som er ved at blive moderniseret. Det er et flot sted med en imponerende udsigt, og gården er charmerende med stråtag. Bo fortæller, at huset er blevet renoveret først i halvfjerdserne, og Carsten konkluderer at renoveringen er sket lige inden den første oliekrise. Mit umiddelbare indtryk er, at huset formentlig er temmelig utæt og at vægge og vinduer er dårligt isolerende. Bo fortæller, at væggene er isolerede med 100 mm mineraluld, nogen steder kun med 50mm. Da vi kommer om på husets bagside stopper Carsten brat op og fæstner blikket på et stendige i haven. Hans Links: Læs hele historien fra husbesøget samt beretningen om et andet husbesøg i en bolig med elvarme på begejstring bliver ikke mindre, da han får at vide, at det er Søren Ryge, der har ladet diget bygge for ca. 25 år siden. Det viser sig, at gården har tilhørt Søren Ryge og at hans programmer fra firserne blev optaget i den selv samme have. Nu er det husets tur til at få opmærksomhed. Varmetab i fyrrummet Huset er varmet op af et nyt træpillefyr, som også sørger for opvarmning af det varme brugsvand. Fyret er korrekt monteret, men rørene er uisolerede og udgør et betydeligt varmetab i det uisolerede fyrrum. Det er selvfølgelig hyggeligt med lidt varme i fyrrummet, men de uisolerede varmerør giver et stort varmetab. Bo skal vist lige overveje det lidt, men kan godt se pointen. På centralvarmen sidder to cirkulationspumper som med fordel kan skiftes til A-mærkede pumper. Fyrrummet er placeret i husets ene ende hvilket betyder, at der også er installeret en tidsstyret cirkulationspumpe på det varme brugsvand. Carsten foreslår at varmtvandsbeholderen eventuelt flyttes, så den kommer til at side tættere på tappestederne (køkken og bad). Vinduerne isolerer dårligt Familien har efterisoleret loftet, så der nu ligger 200 mm mineraluld. Isoleringen ligger pænt og vi bliver enige om, at der ikke er de store energibesparelser ved at efterisolere yderligere. Inde i huset viser termografikameraet overfladetemperaturer som farver på et display, og vi kan hurtigt se, hvor der er utæt-heder, hvor isoleringen er mangelfuld og om der er nogen kuldebroer. Der er en del utætheder omring loftbjælker og vinduer, som ganske rigtigt er temmelig dårligt isolerende. Vi afslutter besøget omkring familiens spisebord og Carsten har brochurer med som omhandler de emner vi har talt om ved husbesøget. Til sidst laver jeg en lille konklusion med følgende forslag: * Efterisolering af rør til centralvarme og varmt brugsvand. * Montering af lavenergiforsatsruder på eksisterende vinduer. * Ved udskiftning af et stort gammelt termovindue i vestgavlen foreslår jeg at også soklen isoleres. I dag er her et betydeligt varmetab. * Huset er temmelig utæt og vi foreslår, at der tætnes omkring vinduer og vindueskarme, og at utætte døre udskiftes eller tætnes. * Ved renovering af badeværelsesgulvet efterisoleres med 300 mm og 30 mm isolering mellem sokkel og betonlag. Hvem skal eje de nye vindmøller? TEKST: JAKOB WORM, jw@energitjenesten.dk FOTO: RANDI HUNE PEDERSEN Der er stort set ikke blevet rejst vindmøller de sidste 5 år, men med det nye energiforlig er der åbnet mulighed for, at der nu kommer gang i udbygningen med vindmøller igen. Dels er afregningsprisen for nye møller blevet lidt bedre og dels er der fokus på, at der oprettes en ny garantifond på 10 mio. kr. der skal støtte finansiering af lokale vindmøllelaugs forundersøgelser. Vindmøllelaug i Østjylland Lokalt har Danmarks Naturfredningsforening taget initiativ til at der skal etableres et vindmøllelaug, der kan gå ind i mølleprojekter flere steder i Østjylland. Ligeledes bør der være basis for, at de mange borgere i Århusområdet kan engagerer sig i vindmøller. Generalforsamling i EMMØ Hans Bjerregaard har bl.a. en fortid som formand for OVE. Der ud over har Hans være fødselshjælper på havmølleprojekterne i Øresund; Middelgrunden og parken syd for Samsø. Kom og hør Hans Bjerregaards spændende bud på hvordan mulighederne ser ud for igen at etablere lokale vindmøllelaug. En udgang på denne debat kunne være, at vi etablerer en arbejdsgruppe, der kan se på de lokale muligheder for et nyt vindmøllelaug. Samme aften kl afholder vi generalforsamling i EMMØ. EMMØ står for Energi- og Miljøforeningen Midt- og Østjylland. De vigtigste aktiviteter i 2007 var en række film og debataftener med lokale politikere på baggrund af Al Gores film En ubekvem sandhed. Disse aktiviteter var godt besøgt og dem har vi efterfølgende fået stor respons på. Bidrag med din mening Vi har en god bestyrelse på 9 personer, men ser gerne flere involverede i arbejdet for en renere og mere energifornuftig fremtid, der udmønter sig i lokalt forankrede arrangementer. Så hold dig ikke tilbage, hvis du skulle have lyst til at engagere dig. Du kan også bare komme og lytte med eller bidrage med gode råd og meninger på generalforsamlingen. Forslag til beslutninger skal sendes til formand for EMMØ Hans Jakob Jakobsen på mail: ark@hans-jakob. dk inden den 29. april Generalforsamling og oplæg om vindmøller finder sted: Tirsdag d. 6. maj kl. 19 hos Energitjenesten, Bautavej 1a, 8210 Århus V 8 9 Links: Læs mere om EMMØ på Her kan du også finde foreningens vedtægter samt se hvilke arrangementer, der er planlagt og hvilke, der tidligere har været afholdt.

6 HUSK LIGE BLIV MEDLEM Foto: Økologisk Landsforening - Foto: Økologisk Landsforening Et medlemskab af en energi- og miljøforening gør en stor forskel. Foreningerne arbejder for at informere om vedvarende energi og arrangerer events, der inspirerer dig til at skabe miljøvenlig forandring i din hverdag. Et personligt medlemskab koster 250 kr årligt og for virksomheder 450 kr. Giro: Mail navn og adresse til jsk@energitjenesten.dk. Læs om alle fordelene på Foto: Økologisk Landsforening Køerne er ekstra kåde den første dag på græs. Læs mere i kalenderen. Kursus i energiregler ruster dig i bygningsreglementet. Prøv selv at beregne på et nyt lavenergi kl. 2 hus i BE06. Læs mere i kalenderen. Nyt fra folk & foreningerne Kalender, kurser & arrangementer Hør om foreningen bag Energitjenesterne ved generalforsamlingen i femmø Køerne danser I år er der 50 økologiske gårde, der lukker køerne på græs, og det plejer ikke at gå stille af for sig. Se hvor der er en gård åben nær dig på Økologisk Landsforenings hjemmeside. 20. april I slutningen af april måneden har du en chance for at komme bagom Energitjenesterne i Midtjylland og den forening, der står bag. Energitjenesterne Vest samt Midtog Østjylland drives af organisationen Femmø. Du kan høre nærmere om foreningens virke, de nyeste idéer samt møde nogle af de medarbejdere, der beskæftiger sig med energiområdet til dagligt. Mange nye initiativer Der er pt. 11 medarbejdere ansat på vores to kontorer i Århus og Skjern og vi har gang i mange forskellige initiativer på energiområdet. For eksempel kan nævnes: - Stort solvarmeanlæg i Ringkøbing - Kurser i samarbejde med Teknisk Landsforbund - Egne kurser om lavenergibyggeri - Energimærkning af store bygninger. - Husbesøg hos private - Grønne butikker i Skanderborg - Cykelkampagne i Østjylland - Udvikling af fjernvarme til lavenergibyggeri - Sekretariat for DjursEnergiLand - Kontakt til skoler og energilærere - Energihjælp til økologiske landmænd - Ture for udlændinge Og flere andre spændende aktiviteter Frivillige søges til september Vi har brug for din hjælp som frivillig til Klima- og Energidagen søndag d. 14. september kl Arrangementet afholdes i Den Økologiske Have i Odder. Se i kalenderen på næste side, hvordan du kommer med til en dag med frisk luft, skønne omgivelser og praktiske gøremål. Generalforsamling i femmø Kom og hør nærmere om aktiviteterne og økonomien bag. Mødet er dels Generalforsamling for Femmø samt centerrådsmøde for Energitjenesterne i Midtjylland. Der er adgang for medlemmer af de tre lokale Energi- og Miljøforeninger i Bakkelandet, Vestjylland og Emmø i Midt- og Østjylland. De tre foreninger ejer Femmø, der drives på non profit -basis. Tilmelding: Tilmelding og yderligere information hos Jette Skovbakke på jsk@ energitjenesten.dk eller Generalforsamlingen finder sted: Tirsdag den 29. april kl i portnerboligen hos Energi Midt, lokale 1,Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg. Der arrangeres samkørsel fra Århus. Oplys om du er interesseret i dette ved tilmelding. Læs mere om foreningen femmø på Kursus: Energiregler for fagfolk 24. april, kl Lær om energireglerne vedr. nye huse, tilbygninger, ombygninger og sommerhuse. Beregn på et nyt lavenergi kl. 2 hus i BE06. Bautavej 1A, 8210 Århus V Oplæg v/ Karen Margrethe Høj og Janus Martin Jørgensen, Energitjenesten Stambord: Solvarmeanlægget i Brædstrup 3. juni, kl. 17 Udflugt til solvarmeanlægget i Brædstrup. Initiativtager Per Christensen fortæller om anlægget og den nye vision med individuel solvarme. Der arangeres samkørsel fra Århus. Henvend dig til jsk@energitjenesten.dk eller på hvis du er interesseret i samkørsel. Pris: kr. + moms, inkl. forplejning Tilmelding: eller på jsk@energitjenesten.dk Generalforsamling i femmø 29. april, kl. 17 Hør om foreningen bag Energitjenesterne i Midtjylland. Se omtale på foregående side. Portnerboligen, lokale 1 EnergiMidt Tietgensvej Silkeborg Generalforsamling EMMØ og oplæg om vindmøller 6. maj, kl. 19 Hans Bjerregaard holder oplæg om vindmøllelaug til EMMØs generalforsamling i maj. Se omtale på side 9 her i bladet. Bautavej 1a 8210 Århus V Der arrangeres samkørsel fra Århus. Tilmelding og yderligere information på jsk@energitjenesten.dk eller Nærmere info om turen følger snarest på Læs mere om solvarmen i Brædstrup på Temadag: Bæredygtig udvikling på bar mark 20. juni, kl Hvad er bæredygtigt byggeri? Hvilke erfaringer har andre gjort sig? Hvad kræves der for at blive selvforsynende med el og varme? Programmet er under udarbejdelse. Frivillige søges til Klima- og Energidagen 14. september, kl Træk sweateren på, og kom med ud i det fri. Du kommer til at stå for praktiske gøremål. Ingen særlige forkundskaber kræves, kun godt humør. Ny Ryomgård Frederiklundsvej Ryomgård Der arrangeres samkørsel fra Århus. Henvend dig til jsk@energitjenesten.dk eller på hvis du er interesseret i samkørsel. Nærmere info om temadagen, målgruppe samt program offentliggøres snarest på dk/midtogoest og Meld dig som frivillig allerede nu hos jsk@energitjenesten.dk eller

7 Husstands-el fra vind og sol Omkring 80 deltagere var mødt op til konference om husstands-el fra vind og sol, som blev afholdt på Ny Rymomgård på Djursland. Der var oplæg fra folk fra EnergiMidt, Nordisk Folkecenter, OVE, Energinet.dk og DTU-Risø. Download præsentationerne fra dagen på under Downloads. Der var fyldt til bristepunktet med tilhørere til konferencen og spørgelysten til de fem oplægsholdere var stor. Paraplyen måtte frem, da husstandsmøllen fra GAIA (11 kw) på Ny Ryomgård skulle beses. Sven Nybo Rasmussen, ejer af Ny Ryomgård fortalte om driften af stedet, der er selvforsynende med el fra sol og vind. Afsender: Bautavej 1A 8210 Århus V