Tillæg nr. 2 til miljøgodkendelse af slagtekalveproduktion på Vesteregnsvej 16, 5932 Humble

Transkript

1 Tillæg nr. 2 til miljøgodkendelse af slagtekalveproduktion på Vesteregnsvej 16, 5932 Humble Tillægsgodkendelsen omfatter: Ændring af harmoniarealer Adresse: Vesteregnsvej 16, 5932 Humble Godkendelsen er meddelt til: Gert Andersen, Vesteregnsvej 16, 5932 Humble Grundejer: Gert Andersen, Vesteregnsvej 16, 5932 Humble CVR/P: CHR nr.: Konsulent for ansøger: Anders Christensen, Slagtekalve Rådgivning Godkendelse udarbejdet af: Lene Lind Journal nr. 14/26227 Juni 2015 Natur og Klima

2 Gert Andersen Vesteregnsvej Humble Kultur, Erhverv og Udvikling Erhverv, Bolig og Natur Natur og Klima Svendborgvej Vester Skerninge Tlf Godkendelse efter Husdyrgodkendelseslovens kapitel 3 Godkendelsen omfatter hele husdyrbruget med et dyrehold på i alt 429,6 DE slagtekalve. Godkendelsen er givet på de vilkår, der er angivet under Afgørelse. Dato: 4. juni 2015 Lene Juncher Lind Annonceret den 9. juni 2015 Klagefristen udløber den 7. juli 2015 Søgsmålsfristen udløber den 9. december 2015 Revurderes inden den 9. juni

3 Ikke teknisk resumé Gert Andersen har søgt Svendborg kommune om tillæg til miljøgodkendelse af dyreholdet på adressen Vesteregnsvej 16, 5932 Humble. Denne afgørelse er det 2. tillæg til miljøgodkendelsen. Den nuværende produktion er miljøgodkendt af Svendborg Kommune den 8. september 2010 efter husdyrgodkendelsesloven (Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, LBK. nr af 4. december 2009). Første tillæg til miljøgodkendelsen er meddelt d. 19. december 2013 og omfatter ændring af staldplacering og opførelse af to fodersiloer på ejendommen. Baggrunden for denne ansøgning om tillæg til den eksisterende miljøgodkendelse er, at ansøger ønsker at forøge dyretrykket på egne og forpagtede arealer samt at udbringe husdyrgødning på nye arealer. Der ændres ikke ved det dyrehold og de driftsbygninger, der blev miljøgodkendt den 8. september 2010, og 19. december Dyreholdet vil således fortsat være som vist i tabellen: Dyreart Antal Dyreenheder (DE) Slagtekalve ,6 I alt 429,6 Efter meddelelsen af denne godkendelse udgør bedriftens ejede og forpagtede harmoniarealer 184,4 ha. Bedriftens harmoniarealer ligger i oplande, der enten direkte eller indirekte afvander til Det Sydfynske Øhav. For at begrænse udvaskningen af nitrat har ansøger valgt at anvende et sædskifte med mindst 10 % frøgræs og højst 10% ærter i kombination med enten en reduktion af bedriftens kvælstofkvote med 4 % eller etablering af 6 % ekstra eftrafgrøde ud over de lovpligtige efterafgrøder. Derved kan der som gennemsnit udbringes 1,52 DE/ha uden, at det medfører en væsentlig påvirkning af overfladevand og grundvand. Samlet er det vurderet, at den ansøgte ændring af udbringningsarealerne kan gennemføres indenfor rammerne af husdyrgodkendelsesloven. Kommunen vurderer, at den ansøgte ændring ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. 3

4 Indholdsfortegnelse Ikke teknisk resumé... 3 Indledning... 6 Svendborg Kommunes afgørelse... 6 Lovgrundlag... 6 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug(lbk. nr af 4. december 2009, (Husdyrgodkendelsesloven))... 6 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug (Bek. nr af 8. december 2014 (Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen))... 7 Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (Bek. nr. 853 af 30. juni 2014)... 7 Afgørelse med vilkår... 7 Gødningsopbevaring og håndtering... 8 Drift af husdyrbrugets arealer... 8 Sædskifte... 8 Egenkontrol... 9 Generelle forhold... 9 Ændringer og udvidelser... 9 Underretningspligt... 9 Retsbeskyttelse Revurdering af godkendelse Klagevejledning Søgsmål Miljøteknisk redegørelse Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Påvirkning af naturområder Transport Forurening og gener fra husdyrbrugets arealer Drift af husdyrbrugets arealer Gødningsproduktion og - håndtering Sædskifte Påvirkning af naturområder Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (bilag IV-arter) Påvirkning af søer og vandløb Kvælstof og fosfor til fjord og hav Påvirkning af grundvand Egenkontrol Konklusion Beskrivelse af eventuelle høringssvar, og vurdering BILAG 1. Samlet liste med vilkår, som er gældende for husdyrbruget efter denne tillægsgodkendelse Husdyrhold og staldanlæg Drift af staldanlæg Rengøring Ensilage Oplag af olie Kemikalier

5 Energi- og Ressourceforbrug Gødningsopbevaring og håndtering Driftsforstyrrelser og uheld Lugt Støj Transport Støv Lys Skadedyr Affald Drift af husdyrbrugets arealer Sædskifte Ophør af drift Egenkontrol og dokumentation BILAG 2 Harmoniarealer Bilag 3a oversigtskort med naturområder omkring udbringningsarealerne BILAG 3b oversigtskort med naturområder omkring udbringningsarealerne BILAG 3c bræmme med restriktioner for udbringning af husdyrgødning BILAG 3d Bræmme med restriktioner for udbringning af husdyrgødning BILAG 4 Beskrivelse af oplande og internationale beskyttelsesområder

6 Indledning Svendborg Kommune har via Slagtekalve Rådgivning den 6. august 2014 modtaget ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse for husdyrproduktionen på Vesteregnsvej 16, 5932 Humble. Denne godkendelse er det andet tillæg til kommunens miljøgodkendelse af slagtekalveproduktionen givet den 8. september Miljøgodkendelsen fra 2010 blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, der den 4. juni 2012 stadfæstede Svendborg Kommunes miljøgodkendelse, idet nævnet tilføjede et vilkår (vilkår 17a) om, at 80 % af dybstrøelsen skal udbringes direkte og pløjes ned. Første tillæg til miljøgodkendelsen fra 2010 er meddelt d. 19. december 2013, miljøgodkendelsen omfatter ændring af staldplacering og opførelse af to fodersiloer på ejendommen. Ved et husdyrbrug forstås en ejendom, hvor der er et dyrehold på mere end 3 dyreenheder (DE), dyreholdet med tilhørende stalde og lign., gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg samt øvrige faste konstruktioner og tilhørende arealer. Tillægsgodkendelsen er opdelt i 2 dele. Første del er Svendborg Kommunes afgørelse, som indeholder vilkårene for tillægsgodkendelsen. Anden del er en miljøteknisk redegørelse, som danner grundlag for de opstillede vilkår i tillægsgodkendelsen. Derudover er der vedhæftet nogle kortbilag samt et bilag med alle gældende vilkår efter meddelelse af denne tillægsgodkendelse. Der har i denne sag været foretaget høring af i alt 4 parter. Der er ikke indkommet bemærkninger fra høringsparterne. Svendborg Kommunes afgørelse Lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug(lbk. nr af 4. december 2009, (Husdyrgodkendelsesloven)) Husdyrholdet er på i alt 429,6 dyreenheder og godkendes derfor efter 12 i Husdyrgodkendelsesloven. Som følge af samarbejdsaftaler mellem Langeland og Svendborg Kommuner er det Svendborg Kommune, der administrerer husdyrgodkendelsesloven for husdyrbrug på Langeland. Svendborg Kommune godkender og fører tilsyn med husdyrbrugets eksterne miljøforhold. Svendborg Kommune skal i forbindelse med godkendelsen sikre, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen vha. den bedst tilgængelige teknologi (BAT). Desuden skal det sikres, at husdyrbruget kan drives på stedet, så det er foreneligt med hensynet til omgivelserne. 6

7 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug (Bek. nr af 8. december 2014 (Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen)) Bekendtgørelsen fastsætter regler om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug efter kap. 3 i husdyrgodkendelsesloven. Desuden sætter bekendtgørelsen bla. regler for udskiftning af udbringningsarealer og regler for revurdering af godkendelser af husdyrbrug. Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (Bek. nr. 853 af 30. juni 2014) Bekendtgørelserne fastsætter bla. regler om dyreenhedsberegningerne. Afgørelse med vilkår Svendborg Kommune godkender hermed i henhold til 12 stk. 3 i husdyrgodkendelsesloven ændringer af driften af udspredningsarealer, der tilhører husdyrbruget på Vesteregnsvej 16, 5932 Humble. Samtidig meddeles afgørelsens vilkår 7, som påbud efter husdyrgodkendelseslovens 53 stk. 2 om revision af husdyrbrugets egenkontrol. Endelig træffes der afgørelse om, at forudsætningen i miljøgodkendelsen fra 8. september 2010 om afgræsning af naturområde P på bilag 3d bortfalder. Samlet træffes der afgørelse om, at godkendelsen af husdyrbruget ikke medfører en væsentlig virkning på miljøet. Tillægsgodkendelsen meddeles til ejeren af husdyrbruget pt. Gert Andersen, der dermed er ansvarlig for, at husdyrbruget drives i overensstemmelse med denne godkendelse. Tillægsgodkendelsen omfatter hele husdyrbruget og godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra den dato, hvor godkendelsen meddeles. Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden efterfølgende år, bortfalder den del af godkendelsen, som ikke har været udnyttet de seneste 3 år (kontinuitetsprincippet). Tillægsgodkendelsen gives på baggrund af de oplysninger som ansøger har sendt frem, og de oplysninger som fremgår af den miljøtekniske redegørelse. Som følge af denne tillægsgodkendelse bortfalder vilkår 40, 42, 43, 48 og 49 i miljøgodkendelsen af 8. september Ansøger er i forbindelse med høringen af kommunens udkast til afgørelse (3-ugers høring) blevet informeret om dette, og har frasagt sig retten til 8 års retsbeskyttelse på disse vilkår. En komplet liste over alle de gældende vilkår for bedriften fremgår af bilag 1 i denne tillægsgodkendelse. Tillægsgodkendelsen gives på følgende vilkår, der er nødvendige for, at den ansøgte ændring kan gennemføres: 7

8 Gødningsopbevaring og håndtering 1. Ved placering af markstakke med dybstrøelse på mark nr skal der være en afstand på mindst 100 meter til naturområde B (jf. kortbilag 3a). Ved placering af markstakke med dybstrøelse på mark nr skal der være en afstand på mindst 125 meter til naturområde Q (jf. kortbilag 3b). Ved placering af markstakke med dybstrøelse på markerne 37-0 og 38-0 skal der være en afstand på mindst 75 meter til naturområde T (jf. kortbilag 3b). Drift af husdyrbrugets arealer 2. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning (dybstrøelse) på bedriftens arealer svarende til 1,52 DE/ha per planår (1/8-31/7). Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. 3. Ved udbringning af dybstrøelse på mark 21-0 og 28-0 skal der være en bræmme på de dele af markerne, der ligger nærmere end 100 meter til naturområde A (jf. kortbilag 3c). Ved udbringning af dybstrøelse på mark 6-0, 8-0 og 23-0 skal der være en bræmme på de dele af markerne, der ligger nærmere end 100 meter til naturområde R (jf. kortbilag 3c). Ved udbringning af dybstrøelse på mark 37-0 og 38-0 skal der være en bræmme på de dele af markerne, der ligger nærmere end 100 meter til naturområde T (jf. kortbilag 3d). Ved udbringning indenfor de nævnte bræmmer må dybstrøelsen ikke udbringes på en afgrøde. Sædskifte 4. Der skal på bedriftens arealer vælges ét af følgende sædskifter: Bedriftens kvælstofkvote skal reduceres med 4% i forhold til NaturErhvervsstyrelsens norm, og der skal etableres et sædskifte med mindst 10 % frøgræs og maksimalt 10 % ærter (udvaskningsindeks = 86). Der skal etableres 6% efterafgrøder ud over de lovpligtige efterafgrøder og der skal etableres et sædskifte med mindst 10 % frøgræs og maksimalt 10 % ærter (udvaskningsindeks = 86). 8

9 Egenkontrol 5. Der skal foreligge dokumentation for den udbragte type og mængde husdyrgødning 6. Der skal foreligge dokumentation for sædskifte, reduktion i kvælstofkvoten og etablering af ekstra efterafgrøder. 7. Der skal føres journal for placering af markstakke på alle husdyrbrugets arealer. 8. Der skal føres journal for anvendt udbringningsteknik indenfor de fastsatte 100 meter bræmmer på markerne 6-0, 8-0, 21-0, 23-0 og 28-0, 37-0 og Dokumentation og journaler for vilkårene 5-8 skal opbevares i 5 år og skal kunne fremvises ved tilsyn. Dokumentationen skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg. Generelle forhold Ændringer og udvidelser Der må ikke ske ændringer eller udvidelser på husdyrbruget og de tilhørende arealer før dette er anmeldt til og eventuelt godkendt af Svendborg Kommune. Kommunen skal desuden hurtigst muligt orienteres om ændringer i ejerforhold. Underretningspligt Den der er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til væsentlig forurening eller fare herfor, har pligt til straks at underette alarmcentralen på tlf: 112 og Svendborg Kommune tlf: , såfremt driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig forurening eller indebærer fare herfor, jf. 52 i Husdyrgodkendelsesloven. 9

10 Retsbeskyttelse Vilkår 7 i denne miljøgodkendelse er meddelt som påbud efter Husdyrgodkendelseslovens 53 stk. 2, og vilkåret er dermed ikke omfattet af retsbeskyttelse. Vilkårene 1-6 og 8-9 i denne godkendelse er omfattet af 8 års retsbeskyttelse, jf. 40 stk. 1 Husdyrgodkendelsesloven. Det betyder, at det som hovedregel ikke vil være muligt at stille nye krav til husdyrbruget inden for de første 8 år efter meddelelsen af godkendelsen, medmindre: Der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt tilgrund ved godkendelsens meddelese, væsentlige ændringer i den bedste tiolgængelige teknik skaber mulighed for betydelig nedbringelse af emissionerne, uden af det medgører uforholdsmæssigt store omkostninger, eller det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. Husdybrugets egenkontrol er dog undtaget for retsbeskyttelsen, og tilsynsmyndigheden kan revidere denne for at forbedre husdyrbrugets kontrol med egen forurening, eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn, jf. 53 stk. 2 i Husdyrgodkendelsesloven. Retsbeskyttelsesperioden regnes fra datoen for denne godkendelse. Påklages godkendelsen, regnes perioden fra den dato, hvor Miljøklagenævnet træffer afgørelse vedrørende klagen. Revurdering af godkendelse Virksomhedens miljøgodkendelse skal revurderes regelmæssigt og mindst hvert 10. år, dog skal første regelmæssige revurdering ske, når der er forløbet 8 år efter at husdyrbruget første gang blev godkendt, jf. 41, stk. 3 i Husdyrgodkendelsesloven. Første revurdering skal foretages senest d. 9. juni

11 Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. 76 i Husdyrgodkendelsesloven. Klagen skal indgå senest 4 uger efter offentliggørelsen af godkendelsen. Du kan finde godkendelsen på Svendborg Kommunes hjemmeside og klagefristen er dermed d. 7. juli En eventuel klage skal sendes via Klageportalen, som du finder på og eller via Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Du logger på Klageportalen med din NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Du kan finde vejledning i brugen af Klageportalen på Naturog Miljøklagenævnets hjemmeside. Når du klager skal du betale et gebyr på 500kr, som du betaler med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der ikke er indsendt via Klageportalen. Hvis du ønsker af blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Svendborg Kommune, som videresender anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning medmindre natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Klager over godkendelser, der indeholde vilkår efter husdyrgodkendelseslovens 27 stk. 1 eller stk. 2 har opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Følgende personer og organisationer er klageberettigede i den aktuelle sag jf. 84 stk. 1 og 3, 85 stk. 1,2,3,4, 86 stk. 1 og 2, 87 stk. 1 og 2 i husdyrgodkendelsesloven: Ansøger Gert Stevne Andersen, Vesteregnsvej 16, 5932 Humble Bortforpagtere og modtager af dybstrøelse Søren Rosholt, Vesteregnsvej 20, 5932 Humble Magleby Menighedsråd, Kirkeby 1, 5932 Humble Myndigheder og offentlige foreninger Sundhedsstyrelsen, syd@sst.dk Naturstyrelsen, nst@nst.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk langeland@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. natur@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N, husdyr@ecocouncil.dk Friluftsrådet, v. Christian Jensen, sydfyn@friluftsraadet.dk Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia, mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen, Niels Barslund, Vormstrupvej 2, 7541 Haderup, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Kopi af denne afgørelse er sendt til alle ovenstående samt til ansøgers konsulent ved Slagtekalve Rådgivning samt Langeland Kommune. 11

12 Søgsmål Ønskes godkendelsen prøvet ved domstolene efter 90 i Husdyrgodkendelsesloven, skal sagen være anlagt senest 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Fristen for at anlægge søgsmål er d. 9. december

13 Miljøteknisk redegørelse I denne miljøtekniske redegørelse er det nærmere beskrevet, hvilke ændringer af den eksisterende godkendelse, der er søgt om. Disse ændringer er vurderet af Svendborg Kommune, og vurderingerne danner grundlag for de nye vilkår, der meddeles i tillægsgodkendelsen. Vurderingerne skal belyse, hvilke miljømæssige konsekvenser de ansøgte ændringer vil kunne forventes at have på omgivelserne, og om ændringerne opfylder husdyrgodkendelseslovens krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT). Udgangspunktet for den miljøtekniske redegørelse er ansøgers oplysninger samt beregningerne i ansøgningen med skemanummer , version 4 af 22. december 2014, og fiktivt skema nr indsendt gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem. Der er søgt om tillæg til Miljøgodkendelse af kvægproduktion på Vesteregnsvej 16, 5932 Humble af 8. september Ansøgningen omfatter følgende ændringer i forhold til den tidligere meddelte godkendelse: Bedriftens harmoniareal forøges med 40,6 ha. Fra 143,8 ha til 184,4 ha. Dyretrykket på harmoniarealerne forøges fra 1,17 DE/ha til 1,52 DE/ha. Svendborg Kommune har desuden i denne miljøgodekendelse inddraget vurderingen af én ændring af forudsætningen for miljøgodkendelsen fra september I miljøgodkendelsen fra september 2010 fremgår følgende vurdering af påvirkningen af et af de omkringliggende naturområder: Højbjerggård, N Under 10 m nordøst for anlægget ligger der en C-målsat 3-mose (naturområde 19, bilag 3). Der er beregnet merbelastning med ammoniak til området på 19,5 kg N/ha/år og den samlede belastning er beregnet til 41,5 kg N/ha/år efter udvidelsen. Områdernes tålegrænse på kg N/ha/år vurderes at være overskredet. Ansøger er indstillet på at hegne og afgræsse mosen for at kompensere for den negative indvirkning udvidelsen ellers ville have for mosen. Kommunen vurderer at afgræsning af mosen vil modvirke tilgroning og fraføre næringsstoffer fra området således at mosen ikke vil blive påvirket negativt som følge af udvidelsen. Der er i godkendelsen fra 2010 ikke stillet vilkår om afgræsning af moseområdet. Svendborg Kommune har kunnet konstatere, at der ikke sker afgræsning af naturområdet, der ligger nordvest for ejendommen på Vesteregnsvej 16 ( naturområde P på bilag 3B). Da der er tale om, at kommunens faglige vurdering i miljøgodkendelsen fra 2010 er baseret på en forudsætning om, at naturområdet afgræsses og dette ikke finder sted, har Svendborg Kommune valgt at vurdere ændringen i denne miljøgodkendelse under afsnittet Påvirkning af naturområder. I henhold til 26 stk. 2 i husdyrgodkendelsesloven skal der foretages en samlet vurdering af alle etableringer, udvidelser eller ændringer fortaget siden 1. januar 2007 på husdyrbruget, inklusive bedriftens arealer, dog højst over en 8-årig periode. 13

14 Det betyder, at ændringerne i tillægsansøgningen skal vurderes i forhold til det oprindelige udgangspunkt for den drift af udbringningsarealerne, der lå forud for miljøgodkendelsen af 8. september Som en konsekvens heraf vurderes dyretrykket på de oprindelige 143,8 ha harmoniarealer som en stigning fra 0,71 DE/ha til 1,52 DE/ha. De 40,6 ha nye harmoniarealer vurderes som arealer, der ikke tidligere har modtaget husdyrgødning fra bedriften på Vesteregnsvej 16. Denne tillægsgodkendelse berører kun de forhold, der ændres i forhold til den meddelte miljøgodkendelse fra 8. september Miljøgodkendelserne fra 2010 og 2013 er fortsat gældende. Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg I det følgende afsnit er der foretaget en vurdering af, om ændringerne vil have væsentlige negative konsekvenser for de omgivende beskyttede naturarealer og omkringboende. Der foretages ikke ændringer af husdyrbrugets størrelse, indretning og driftsbygninger. Imidlertid medfører de ændringer, der ønskes gennemført, at ammoniakpåvirkningen fra stald og lager ændres. Konsekvensen af opbevaring af husdyrgødning i markstakke på nogle af de nye arealer og den manglende afgræsning af naturområdet nordvest for ejendommen skal derfor vurderes. Anvendelsen af de nye udspredningsarealer betyder også, at der sker ændringer i transport af husdyrgødningen, og dette forhold inddrages derfor også i denne vurdering. De nye og eksisterende udbringningsarealer fremgår af bilag 2. Påvirkning af naturområder Al husdyrgødning består af dybstrøelse, hvor 80 % udbringes direkte. Der er således 20 % af dybstrøelsen, der opbevares i markstak. I miljøgodkendelsen fra 8. september 2010, er der stillet vilkår om, at markstakke ikke må placeres nærmere end 300 meter til A- og B-målsatte naturområder (vilkår 17). Dette vilkår er stadigvæk gældende, da det berører eksisterende godkendte arealer. Derimod er det nødvendigt at vurdere, om der skal stilles vilkår til placering af markstakke på de nye udbringningsarealer. Påvirkning af naturområder fra opbevaring af dybstrøelse i markstak Som nævnt ovenfor udbringes 80 % af dybstrøelsen direkte. Ammoniakemissionen fra de 20 % af dybstrøelsen, der opbevares i markstak, er ca. 260 kg N/år. Husdyrgodkendelsesloven fastsætter rammer for belastningen med ammoniak af særlige naturområder jf. lovens 7. Den ammoniakfølsomme natur opdeles i tre kategorier: kategori 1, 2 og 3. I det efterfølgende gennemgås Kategori 1-natur (ammoniakfølsom natur indenfor Natura2000-områder) Kategori 1-natur er de Natura 2000-naturtyper, som er omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7, stk. 1, nr. 1. Det er de ammoniakfølsomme naturområder, som indgår i udpegningsgrundlaget for området, og som Naturstyrelsen har kortlagt i forbindelse med Natura 2000-planlægningen. Kommunen skal stille krav om, at den totale kvælstofdeposition maksimalt må udgøre 0,7 kg N/ha/år, dog 0,4 eller 0,2 kg N/ha/år, hvis der findes 1, eller mere end 1 husdyrbrug i nærheden. 14

15 Der er to af de nye marker, der ligger i nærheden af kategori 1-natur. Det drejer sig om mark nr og mark nr. 36-0, der hhv. ligger ca. 50 meter syd for et overdrev (naturtype 6210) og op til et rigkær (naturtype 7330). De to naturområder fremgår af bilag 3a og 3b, og er markeret som hhv. naturområde B og Q. Mose Præsteskov (naturområde Q) (naturtype 7330) Den sydvestlige spids af mark 36-0 ligger direkte op til et moseområde, der er C-målsat (naturområde af regional betydning). Der er tale om et overgangsrigkær med arter som tykakset star, stiv star, kær-tidsel, kattehale og gul fladbælg. Mosen vurderes at have en tålegrænse på kg N/ha/år og baggrundsbelastningen i området er ca. 13 kg N/ha/år. Tålegrænsen for mosen vurdres således ikke at være overskredet som følge af baggrundsbelastningen i området. Der ligger 1 husdyrbrug over 75 dyreenheder mindre end 500 meter fra rigkæret. Det drejer sig om husdyrbruget på Ormstrupvej 2 (svinebesætning på ca. 80 DE). Dermed må den totale kvælstofdeposition fra anlægget (inklusiv gødningslager) på rigkæret maksimalt være 0,4 kg N/ha/år. Svendborg Kommune har beregnet, at markstakken skal ligge mindst 125 meter fra rigkæret for at overholde kravet om maksimal ammoniakdeposition. På den baggrund stilles der vilkår om, at der ikke må placeres markstakke nærmere end 125 meter til rigkæret. Overdrev Reddemandsstenen (naturområde B) (Naturtype 6210) Mark nr ligger ca. 50 meter fra overdrevet, der er B-målsat (naturområde af national eller regional betydning). Der er fundet flere biotoptypiske arter som Stor Knopurt, Alm. knopurt, Håret viol og Mark-krageklo, og relativt sjældne arter som Bredbladet timian, fåre-svingel og Kornet stenbræk. Det vurderes, at der er tale om et kalkrigt overdrev med en tålegrænse på kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er ca. 13 kg N/ha/år. Tålegrænsen for overdrevet vurderes således ikke at være overskredet som følge af baggrundsbelastningen i området. Der ligger ikke andre husdyrbrug indenfor meter af overdrevet, og dermed må den totale kvælstofdeposition fra anlægget (inklusiv gødningslager) på overdrevet maksimalt være 0,7 kg N/ha/år. Svendborg Kommune har beregnet, at markstakken skal ligge mindst 100 meter fra overdrevet for at overholde kravet om maksimal ammoniakdeposition. På den baggrund stilles der vilkår om, at der ikke må placeres markstakke nærmere end 100 meter til overdrevet. Kategori 2-natur (ammoniakfølsom natur udenfor Natura2000-områder) Kategori 2-natur er ammoniakfølsom natur udenfor Natura 2000-områderne, nærmere bestemt: Højmoser, lobeliesøer, heder større end 10 ha, og overdrev større end 2,5 ha beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3 (Naturbeskyttelsesloven LBK nr. 951 af 03/07/2013). Der er krav om en maksimal totaldepostion på 1,0 kg N/ha/år. Der ligger ingen kategori 2-naturområder indenfor 150 meter fra udbringningsarealerne. Beregninger for kategori-1-natur har vist, at i afstanden ca. 125 m vil der sandsynligvis være en totaldeposition i størrelsesordnen ca. 0,4 kg N/ha. 15

16 På den baggrund vurderer Svendborg Kommune, at placering af markstakke på nye udbringningsarealer ikke vil kunne give anledning til en totaldeposition med ammoniak på kategori 2-natur, der overstiger 1,0 kg N/ha/år. Kategori 3-natur (ammoniakfølsom natur som ikke er omfattet af kategori 1 og 2) Kategori 3-natur er ammoniakfølsomme naturtyper, som ikke er omfattet af kategori 1 og 2, det drejer sig om heder, moser eller overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, samt ammoniakfølsom skov. I modsætning til kategori 1- og 2-natur, er der ved kategori 3-natur ikke sat krav til den maksimale totaldeposition. Kommunen har mulighed for at stille krav om maksimal merdeposition på 1,0 kg N/ha/år. Ammoniakfølsom skov Næs Stubhave (naturområde T) Markerne 37-0 og 38-0 grænser op til den ammoniakfølsomme skov Næs Stubhave. Skoven fremgår af de historiske Original 1-kort, og er derfor mere end 200 år gammel. Næs Stubhave og Næs Præsteskov, der udgør et samlet skovområde, regnes for en af landets fineste stævningsskove, med en meget rig urteflora og fin orkidébestand. Næs Stubhave drives fortsat med den kulturhistorisk interessante stævningsdrift. Desuden er skoven omfattet af en bevarings- og adgangsfredning: Fredning af Næs Stubhave af 13. maj 1953, således at skoven er tilgængelig for besøgende. Tålegrænsen for løvskov i tempererede egne er kg N/ha/år. Da baggrundsbelastningen i området er på ca. 13 kg N/ha/år, kan den nedre tålegrænse for skoven være overskredet. Samlet set har den ammoniakfølsomme skov Næs Stubhave både stor naturkvalitet, national kulturhistorisk betydning og rekreativ værdi. Der ligger ikke andre kategori 3-naturområder mindre end 75 meter fra de nye udbringningsarealer. På baggrund af ovenstående vurdering af tålegrænse, baggrundsbelastning samt skovens naturkvalitet, kulturhistoriske betydning og rekreative værdi vurderer Svendborg Kommune, at det bør sikres, at ammoniakdepositionen fra dels anlæg og placeringen af markstakke ikke medfører en merbelastning, der er større end 1 kg N/ha/år. Svendborg Kommune har beregnet, at merbelastningen er mindre end 1,0 kg N/ha/år, hvis der er mindst 75 meter imellem markstakke og naturområder. På den baggrund vurderer Svendborg Kommune, at der skal stilles vilkår om, at markstakke ikke må placeres nærmere end 75 m fra skovområdet. Samlet konklusion påvirkning af naturområder fra markstakke på nye arealer På baggrund af ovenstående naturbeskrivelser vurderer Svendborg kommune, at under forudsætning af, at de efterfølgende vilkår overholdes vil placering af markstakke på udbringningsarealerne ikke påvirke naturområderne negativt. Der stilles samtidig vilkår om, at der skal føres journal for placeringen af markstakke på alle husdyrbrugets arealer. Der er her tale om en revurdering af husdyrbrugets egenkontrol og vilkåret meddeles derfor som påbud i henhold til husdyrlovens 53 stk. 2. I overensstemmelse med lovens 58 stk. 1, har ansøger i forbindelse med høringen af udkastet til miljøgodkendelse haft mulighed for at bidrage med oplysninger, der kan belyse omkostninger, fordele og ulemper ved beslutningen. Ansøger har ikke haft bemærkninger til ændringen af egenkontrolvilkåret. 16

17 Påvirkning af naturområder uden afgræsning I dette afsnit vurderer Svendborg Kommune betydningen af, at naturområde P på bilag 3b ikke afgræsses, som forudsat i miljøgodkendelsen fra 2010 jf. følgende vurdering fra miljøgodkendelsen fra 2010: Højbjerggård, N Under 10 m nordvest for anlægget ligger der en C-målsat 3-mose (naturområde 19, bilag 3). Der er beregnet en merbelastning med ammoniak til området på 19,5 kg N/ha/år og den samlede belastning er beregnet til 41,5 kg N/ha/år efter udvidelsen. Områdernes tålegrænse på kg N/ha/år vurderes at være overskredet. Ansøger er indstillet på at hegne og afgræsse mosen for at kompensere for den negative indvirkning udvidelsen ellers ville have for mosen. Kommunen vurderer at afgræsning af mosen vil modvirke tilgroning og fraføre næringsstoffer fra området således at mosen ikke vil blive påvirket negativt som følge af udvidelsen. Siden meddelelsen af miljøgodkendelsen fra 2010 er der i december 2013 meddelt et tillæg til miljøgodkendelsen, som medfører, at der opføres to dybstrøelsesstalde i stedet for kalvehytter på en befæstet plads jf. de efterfølgende oversigtskort: Situationsplan, som godkendt i september

18 Dybstrøelsesstald, placeret som godkendt i december Med det nuværende beregningssystem vil ændringen af bygningsmassen og placeringen af dyr i staldanlægget betyde, at totaldepositionen til naturområdet er beregnet til 27,7kg N/ha/år og merdepositionen til 6,0 kg N/ha/år. Beregningssystemet er løbende optimeret siden miljøgodkendelsen fra 2010 blev meddelt. Det betyder, at hvis total- og merbelastningen med den daværende godkendte placering skulle beregnes i dag ville resultatet svare til en totaldeposition på 47,7 kg N/ha/år og en merbelastning på 23,9kg N/ha/år. Samlet set vil den ændrede placering af bygningsmassen altså betyde, at merbelastningen af naturområdet er reduceret med ca. 17,9kg N/ha/år og totalbelastningen er reduceret med ca. 20,0 kg N/ha/år. Med baggrund i den ændrede placering af bygningsmassen vil Svendborg Kommune vurdere om den nuværende merbelastning på 6 kg N/ha/år fortsat vil kræve, at naturområdet skal afgræsses for et minimere effekten af ammoniakdepositionen fra anlægget. Naturområde P på bilag 3b er en C-målsat 3-mose, der er omfattet af husdyrlovens kategori 3 natur. Det betyder som nævnt i forrige afsnit at kommunen efter en 18

19 konkret vurdering har mulighed for at stille krav om en maksimal merbelastning på 1,0 kg N/ha/år. Mosen er besigtiget af kommunen i 2010, og der er på daværende tidspunkt fundet biotoptypiske arter som Blågrøn star, Tykakset star, Stiv star, Vinget perikon, Kærranunkel og Fladstrået siv. Størstedelen af mosen er dog domineret af tagrør og bevoksning af buske og mindre træer mod nord. Ifølge kommunens registrering fra 2010 har arealet ikke en plantesammensætning, der lever op til plantesammensætningen i et rigkær. Den nordlige del af mosen ligger indenfor et Natura 2000 område og et særligt biologisk interesseområde. De små områder med mere sårbar flora ligger ikke i den del af mosen, der er nærmest ejendommen. Samlet er naturtilstanden vurderet som moderat. Arealet er ifølge kommuneplanen af regional betydning og er ikke omfattet af nogen fredning (ud over 3 beskyttelsen efter Naturbeskyttelsesloven) eller af plan om naturindsats eller pleje. Tålegrænsen for mosen er angivet til kg N/ha, og med baggrund i artssammensætningen og mosens tilstand vurderer Svendborg Kommune, at den øvre tålegrænse skal anvendes for naturområdet. Baggrundsbelastningen i området er ca. 13 kg N/ha/år, og ligger dermed væsentligt under mosens tålegrænse. Anvendes beregningsresultatet for den ændrede staldbelastning fremgår det, at mosens tålegrænse ikke kan overholdes, når totaldepositionen fra stald og lager anvendes. Samtidig fremgår det, at det er merbelastningen, som forårsager, at den øvre tålegrænse overskrides. Tålegrænsen vil med udgangspunkt i totaldepositionen overskrides med ca. 2,7 kg N/ha/år. Da der imidlertid er tale om, at mosen er omfattet af kategori 3-natur, er det udelukkende merbelastningen, der kan inddrages i vurderingen af påvirkningen af naturområdet. Betragtes merbelastningen og baggrundsbelastningen samlet ligger denne belastning under mosens tålegrænse. I vurderingen af, om der skal stilles særlige krav til merbelastningen af naturområdet kan ovenstående faktorer om naturområdets naturkvalitet, status i kommuneplan, handleplan for naturpleje mv. inddrages. Samtidig kan kvælstofbidrag fra områdets andre kilder inddrages, herunder kan baggrundsbelastningen indgå. Svendborg Kommune er dog i denne konkrete sag også bekendt med, at der siden meddelelsen af miljøgodkendelsen i 2010 er sket en rensning af en del af det spildevand, der er ledt fra ejendommen til mosen. Samlet er der tale om et lavt målsat naturområde med en moderat tilstand, og et område uden fredninger samt plejeplaner. Betragtes tålegrænsen er der med udgangspunkt i totaldepositionen kun tale om en mindre overskridelse af tålegrænsen. Derfor vurderer Svendborg Kommune, at det kan accepteres, at ammoniakemissionen fra stald og lager medfører en merbelastning af mosen på 6 kg N/ha/år. Det betyder, at forudsætningen fra miljøgodkendelsen fra 2010 om, at mosen skulle afgræsses ikke længere være gældende og denne forudsætning bortfalder dermed med denne miljøgodkendelse. 19

20 Fastsættelse af vilkår Ved placering af markstakke med dybstrøelse på mark 24-3 skal der være en afstand på mindst 100 meter til naturområde B (jf. kortbilag 3a for placering af naturområde). Ved placering af markstakke med dybstrøelse på mark 36-0 skal der være en afstand på mindst 125 meter til naturområde Q (jf. kortbilag 3b for placering af naturområde). Ved placering af markstakke med dybstrøelse på mark 37-0 og 38-0 skal der være en afstand på mindst 75 meter til naturområde T (jf. kortbilag 3b for placering af naturområde). Der skal føres journal for placering af markstakke på alle husdyrbrugets arealer. Journalen skal kunne fremvises ved tilsyn, og skal opbevares i minimum 5 år. Transport Al husdyrgødning består af dybstrøelse, hvor 80 % udbringes direkte. Der er således 20 % af dybstrøelsen, der opbevares i markstak. I miljøgodkendelsen fra 8. september 2010 har Svendborg Kommune vurderet, at der er behov for regulering af tidspunkt for udkørsel med dybstrøelse. Denne vurdering er foretaget for transporter til og fra ejendommen, og det vurderes, at de stillede vilkår i miljøgodkendelsen fra 2010 også gælder i forbindelse med udkørsel af dybstrøelse på de nye udbringningsarealer. På den baggrund vurderer Svendborg Kommune, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende transport af dybstrøelse til de nye udbringningsarealer Forurening og gener fra husdyrbrugets arealer Tillægsgodkendelsen omfatter bedriftens samlede harmoniareal, der ejes eller forpagtes på godkendelsestidspunktet, i alt 184,4 ha. Ud over ejede og forpagtede arealer, er der indgået aftale om afsætning af 130,0 DE dybstrøelse på 144,7 ha tilhørende bedriften på Vestervej 47, 5932 Humble. Afsætning af dybstrøelsen på disse arealer blev godkendt af Svendborg Kommune efter 16 i husdyrgodkendelsesloven den 21. september Det er derfor alene ejede og forpagtede arealer, som indgår i denne tillægsgodkendelse. På bilag 2 og på det efterfølgende kortbilag fremgår harmoniarealer, der er miljøgodkendt i 2010 (røde arealer) og de nye harmoniarealer (orange) vist. 20

21 På baggrund af tillægsansøgningen og en vurdering af nitratklasser, fosforklasser, naturarealer m.v. er der her foretaget en vurdering af, om der er risiko for udvaskning af næringsstoffer fra udbringningsarealerne, der kan påvirke overfladevand og grundvand væsentligt samt om driften af arealerne kan påvirke beskyttede naturtyper væsentligt. 21

22 Drift af husdyrbrugets arealer Nedenstående tabel angiver ansøgers oplysninger om landbrugsjord til rådighed for ejendommen: Udbringningsareal Ansøgt produktion, ha Ejet 171,55 Forpagtet 12,80 Aftale 144,70 I alt 329,05 Der er indgået forpagtningsaftaler med følgende lodsejere: Navn Adresse Ha Forpagtning Magleby Menighedsråd Kirkeby Humble 12,80 Gødningsproduktion og - håndtering Der tildeles arealerne følgende typer og mængder af husdyrgødning, hvor nudrift er den oprindelige nudrift i godkendelsen fra 2010: Gødningstype Kg N Kg P DE Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Dybstrøelse ,1 429,6 Afsat dybstrøelse ,0 150,0 I alt til rådighed ,1 nudrift I alt til rådighed ansøgt (Dybstrøelse) ,6 Der blev tidligere udbragt 103,1 DE, mens der nu søges om at udbringe 279,6 DE på ejede og forpagtede arealer. Det svarer til 1,52 DE/ha, hvilket overholder gældende harmonikrav på 1,7 DE/ha. 22

23 Fastsættelse af vilkår Der må per planår (1/8-31/7) højest udbringes husdyrgødning af typen dybstrøelse fra 279,6 DE. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. Der skal foreligge dokumentation for den udbragte type og mængde husdyrgødning. Dokumentationen skal opbevares i minimum 5 år, og skal kunne fremvises ved tilsyn. Sædskifte Udbringningsarealerne ligger i oplandet til Tryggelev Nor, Salme Nor og Det Sydfynske Øhav. Under afsnittet om kvælstof til fjord og hav fremgår det, at der er en risiko for, at udvaskningen fra udbringningsarealerne vil påvirke habitatområdet Det Sydfynske Øhav. Endvidere fremgår det, at en del af udbringningsarealerne ligger i nitratklasse III. Som det er beskrevet i bilag 4 i afsnittet om kvælstof til fjord og hav, er det derfor nødvendigt at reducere nitratudvaskningen fra udbringningsarealerne. For at reducere kvælstofudvaskningen har ansøger valgt enten af reducere kvælstofkvoten med 4 % eller at etablere 6 % ekstra efterafgrøder - begge tiltag er valgt kombineret med et andet sædskifte end referencesædskiftet, der i denne sag er K2. På den baggrund har Svendborg Kommune vurderet, at der skal stilles følgende vilkår til sædskiftet: Fastsættelse af vilkår Der skal på bedriftens arealer vælges et af følgende sædskifter: o Bedriftens kvælstofkvote skal reduceres med 4% i forhold til NaturErhvervsstyrelsens norm, og der etableres et sædskifte med mindst 10 % frøgræs og maksimalt 10 % ærter (udvaskningsindeks = 86). o Der skal etableres 6% efterafgrøder ud over de lovpligtige efterafgrøder og der etableres et sædskifte med mindst 10 % frøgræs og maksimalt 10 % ærter (udvaskningsindeks = 86). Der skal foreligge dokumentation for sædskifte, reduktion i kvælstofkvoten og etablering af ekstra efterafgrøder. Dokumentationen skal opbevares i minimum 5 år, og skal kunne fremvises ved tilsyn. Påvirkning af naturområder Kvælstof kan selv i begrænsede mængder betyde en væsentlig negativ påvirkning af kvælstoffølsomme naturtyper. I det efterfølgende vurderes det, om der skal stilles særlige vilkår til udbringningen af husdyrgødning på arealer i nærheden af naturområder og yngle- og rasteområder for en bilag IV-art. Vurderingen tager udgangspunkt i afstand fra udbringningsarealerne, baggrundsbelastningen og naturområdets målsætning og kvælstoffølsomhed. I Miljøstyrelsens vejledning til husdyrgodkendelsesloven står, at der sjældent vil kunne konstateres en påvirkning på over 1 kg N/ha - uanset husdyrgødningstype og anvendt 23

24 teknologi, hvis afstanden mellem udbringningsarealet og naturområdet er over 100 meter. Kun i tilfælde med worst case tab af ammoniak og et udbringningsareal på over 100 ha, vil der kunne konstateres påvirkninger på over 1 kg N/ha. Worst case vil især være udbringning af fast husdyrgødning uden nedbringning, typisk ved udbringning ovenpå afgrøden, men det kan også ske ved udbringning af kvæggylle indenfor 20 meter fra et naturområde, og svinegylle indenfor 10 m fra et naturområde. Da al husdyrgødningen i den konkrete sag er dybstrøelse, vurderer kommunen, at der vil være tale om et worst case tilfælde, hvor dybstrøelsen udbringes under 100 m fra et naturområde. Med udgangspunkt i, at der i forhold til tidligere udbringningspraksis sker en forøgelse af den udbragte mængde husdyrgødning, der udelukkende består af dybstrøelse, vurderer kommunen, at der vil være tale om en merbelastning med ammoniak fra udbringning af husdyrgødning. Det kan ikke udelukkes, at der er en merbelastning på de naturområder, der grænser op til udbringningsarealerne eller som ligger mindre end 100 meter fra udbringningsarealerne på mere end 1 kg N/ha/år. Denne vurdering baseres på, at dyretrykket gennemsnitligt set forøges med 0,8 DE/ha samtidig med, at al husdyrgødning er dybstrøelse. Kategori 1-natur (ammoniakfølsom natur indenfor Natura2000-områder) Kategori 1-natur er de Natura 2000-naturtyper, som er omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7, stk. 1, nr. 1. Det er de ammoniakfølsomme naturområder, som indgår i udpegningsgrundlaget for området, og som Naturstyrelsen har kortlagt i forbindelse med Natura 2000-planlægningen. Der ligger tre kategori 1 naturområder mindre end 100 meter fra udbringningsarealerne. Det drejer sig om to overdrevsområder og et moseområde (rigkær). På bilag 3a og 3b er de respektive naturområder angivet med bogstaver. Overdrev Kalveborg (naturområde A) (Naturtype 6230) Mark nr grænser direkte op til overdrevet og en del af mark 21-0 ligger mindre end 100 meter fra overdrevet, der er B-målsat (naturområde af national eller regional betydning). Der er fundet flere biotoptypiske arter som Gul snerre, Liden klokke, Vellugtende gulaks og Håret høgeurt. Det vurderes, at der er tale om et surt overdrev med en tålegrænse på kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er ca. 13 kg N/ha/år. Det vurderes således, at tålegrænsen for overdrevet kan være overskredet allerede som følge af baggrundsbelastningen i området. Da der er risiko for, at der kan ske en merbelastning på mere end 1 kg N/ha/år vurderes det, at det konkrete projekt kan medføre en tilstandsændring af overdrevet. Derfor stilles der vilkår om etablering af en bræmme på 100 meter for den del af mark nr der grænser direkte op til overdrevet og en bræmme på den del af mark 21-0, der ligger mindre end 100 meter fra overdrevet. Indenfor bræmmen må dybstrøelsen ikke udbringes på en afgrøde, men må kun udbringes på sort jord. Dette vil i realiteten betyde, at dybstrøelsen skal nedbringes i jorden senest 6 timer efter udbringning. På bilag 3c er bræmmen indtegnet. Overdrev Reddemandsstenen (naturområde B) (Naturtype 6210) Mark nr ligger mindre end 100 meter fra overdrevet, der er B-målsat (naturområde af national eller regional betydning). Der er fundet flere biotoptypiske arter som Stor Knopurt,, Håret viol og Mark-krageklo, og relativt sjældne arter som Bredbladet timian, Fåre-svingel og Kornet stenbræk. 24

25 Det vurderes, at der er tale om et kalkrigt overdrev med en tålegrænse på kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er ca. 13 kg N/ha/år. Tålegrænsen for overdrevet vurderes således ikke at være overskredet som følge af baggrundsbelastningen i området. Der er ingen marker, der grænser direkte op til overdrevet, men mark 24-3 ligger ca. 50 meter syd for overdrevet. Selvom der ikke tidligere har været udbragt dybstrøelse på mark 24-3, vurderes det, at der ikke vil være tale om en så stor merbelastning med ammoniakdeposition, at overdrevets tålegrænse overskrides. Denne vurdering er baseret på, at der er tale om en relativ lille mark på ca. 1,2 ha, og at der er 50 meter imellem marken og det pågældende overdrevsområde. På den baggrund vurderes det, at påvirkningen af overdrevet som følge af udbringning af husdyrgødning ikke medfører en tilstandsændring af overdrevet. Mose Præsteskov (naturområde Q) (naturtype 7330) Den sydvestlige spids af mark 36-0 ligger direkte op til et moseområde, der er C-målsat (naturområde af regional betydning). Der er tale om et overgangsrigkær med arter som tykakset star, stiv star, kær-tidsel, kattehale og gul fladbælg. Mosen vurderes at have en tålegrænse på kg N/ha/år og baggrundsbelastningen i området er ca. 13 kg N/ha/år. Tålegrænsen for mosen vurdres således ikke at være overskredet som følge af baggrundsbelastningen i området. Marken har ikke tidligere modtaget hudyrgødning fra det ansøgte husdyrbrug. Selvom der ikke tidligere har været udbragt dybstrøelse på mark 36-0, vurderes det, at der ikke vil være tale om en så stor merbelastning med ammoniakdeposition, at overdrevets tålegrænse overskrides. Denne vurdering er baseret på, at det er spidsen af det sydvestlige hjørne af den pågældende mark, der grænser op til moseområdet samtidig med, at der er tale om en mindre mark på ca. 5,5 ha. På den baggrund vurderes det, at påvirkningen af overdrevet som følge af udbringning af husdyrgødning ikke medfører en tilstandsændring af moseområdet. Kategori 2-natur (ammoniakfølsom natur udenfor Natura2000-områder) Der ligger ingen kategori 2-naturområder indenfor 100 m fra udbringningsarealerne. Kategori 3-natur (ammoniakfølsom natur som ikke er omfattet af kategori 1 og 2) Der ligger flere kategori 3-naturområder umiddelbart op ad flere af udbringningsarealerne eller indenfor 100 meter. Overdrev Spangsbjerg, V Tyvelev Banke og Tyvelev Banke (naturområde C, D og E) Mark 15-0 ligger direkte op til naturområde C, mark 19-1 og 19-2 ligger ca. 20 meter fra naturområde E og ca. 20 meter fra naturområde D. Mark 14-0 ligger ca. 90 meter fra naturområde C. Alle tre naturområder er overdrevsområder, der er B-målsat (naturområde af national eller regional betydning). De tre overdrev ligger tæt sammen og har biotoptypiske arter som Knold-ranunkel, Hvid okseøje og Stor knopurt, og mere sjældne arter som Hjertekarse, Kornet stenbræk og Grådodder. Det vurderes, at der er tale om kalkrige overdrev med en tålegrænse i den nedre ende af intervallet kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er ca. 13 kg N/ha/år. Tålegrænsen for overdrevene vurderes således ikke at være overskredet som følge af baggrundsbelastningen i området. 25

26 Markerne har tidligere modtaget hudyrgødning fra det ansøgte husdyrbrug. Der er dermed tale om en merudbringning af husdyrgødning fra 0,71 DE/ha/år til 1,52 DE/ha/år. Det kan dog ikke udelukkes, at merdepositionen fra markerne er over 1 kg N/ha/år. Da der imidlertid er tale om relativt små marker med en størrelse på 2-5 ha, og da det kun er mark 15-0, der grænser direkte op til et naturområde (naturområde C) på en strækning på ca. 40 meter, vurderes det, at ammoniakdepositionen fra de nævnte marker ikke vil medføre en så stor merbelastning, at overdrevenes tålegrænse overskrides. Samlet vurderer Svendborg Kommune, at påvirkningen af overdrevene som følge af udbringning af husdyrgødning ikke medfører en tilstandsændring af overdrevene. 3-Overdrev (naturområde F og G) Markerne 15-0, 16-0 og 16-2 ligger direkte op til to overdrev, der begge er B-målsat (naturområde af national eller regional betydning). Der er fundet biotoptypiske arter som Alm. brunelle, Merian, Håret viol og Fladstrået rapgræs. Det vurderes, at der er tale om kalkrige overdrev med en tålegrænse i denn nedre ende af intervallet på kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er ca. 13 kg N/ha/år. Tålegrænsen for overdrevene vurdres således ikke at være overskredet som følge af baggrundsbelastningen i området. Markerne har tidligere modtaget hudyrgødning fra det ansøgte husdyrbrug. Der er dermed tale om en merudbringning af husdyrgødning fra 0,71 DE/ha/år til 1,52 DE/ha/år. Det kan dog ikke udelukkes, at merdepositionen fra markerne er over 1 kg N/ha/år. Da der er tale om relativt små marker med en størrelse på 1-5 ha, vurderes det, at ammoniakdepositionen fra de nævnte marker ikke vil medføre en så stor merbelastning, at overdrevenes tålegrænse overskrides. Samlet vurderer Svendborg Kommune, at påvirkningen af overdrevene som følge af udbringning af husdyrgødning ikke medfører en tilstandsændring af overdrevene. 3-Overdrev (naturområde H og I) Mark 13-0 ligger ca. 30 meter fra naturområde H og mark 14-0 ligger ca. 60 meter fra naturområde I. De to naturområder er overdrev, der er hhv. B-målsat (naturområde af national eller regional betydning) og C-målsat (naturområde af regional betydning). Det B-målsatte overdrev H har arter som Alm knopurt, Hulkravet kodriver, Håret viol, Merian og Sød astragel, mens det C-målsatte overdrev I findes Bredbladet timian, Alm. pimpinelle og Knold-ranunkel. Det vurderes, at der er tale om kalkrige overdrev med en tålegrænse i den nedre ende af intervallet på kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er ca. 13 kg N/ha/år. Tålegrænsen for overdrevene vurdres således ikke at være overskredet som følge af baggrundsbelastningen i området. Markerne har tidligere modtaget hudyrgødning fra det ansøgte husdyrbrug. Der er dermed tale om en merudbringning af husdyrgødning fra 0,71 DE/ha/år til 1,52 DE/ha/år. Det kan dog ikke udelukkes, at merdepositionen fra marken er over 1 kg N/ha/år. Da der er tale om relativt små marker med en størrelse på 1-2 ha, og da markerne ligger i en afstand af meter fra de pågældende naturområder, vurderes det, at ammoniakdepositionen fra de nævnte marker ikke vil medføre en så stor merbelastning, at overdrevenes tålegrænse overskrides. Samlet vurderer Svendborg Kommune, at påvirkningen af overdrevene som følge af udbringning af husdyrgødning ikke medfører en tilstandsændring af overdrevene. 26

27 Mose Spangsbjerg, S (naturområde J) Mark 15-0 ligger direkte op til et moseområde, der er B-målsat (naturområde af national eller regional betydning). Der er tale om et rigkær med forekomst af biotoptypiske arter som Kødfarvet gøgeurt, Stiv star, Toradet star, Blågrøn kogleaks, Eng-kabbeleje og Fladstrået siv. Mosen vurderes at have en tålegrænse i den nedre ende af tålegrænseintervallet på kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er ca. 13 kg N/ha/år. Tålegrænsen for mosen vurdres således ikke at være overskredet som følge af baggrundsbelastningen i området. Marken har tidligere modtaget hudyrgødning fra det ansøgte husdyrbrug. Der er dermed tale om en merudbringning af husdyrgødning fra 0,71 DE/ha/år til 1,52 DE/ha/år. Det kan dog ikke udelukkes, at merdepositionen fra marken er over 1 kg N/ha/år. Der er dog tale om en mindre mark på ca. 5 ha, som grænser op til naturområdet på en strækning på ca. 100 meter. På den baggrund, vurderes det, at ammoniakdepositionen fra marken ikke vil medføre en så stor merbelastning, at moseområdets nedre tålegrænse overskrides. Samlet vurderer Svendborg Kommune, at påvirkningen af mosen som følge af udbringning af husdyrgødning ikke medfører en tilstandsændring af mosen. Mose (naturområde K) Mark 19-1 ligger ca. 20 meter fra et mindre moseområde, der er B-målsat (naturområde af national eller regional betydning). Der er tale om et overgangsrigkær med arter som gul iris, sværtevæld og Kær-snerre, og med en tålegrænse i den øvre ende af tålegrænseintervallet på kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er ca. 13 kg N/ha/år. Tålegrænsen for mosen vurderes således ikke at være overskredet som følge af baggrundsbelastningen i området. Marken har tidligere modtaget hudyrgødning fra det ansøgte husdyrbrug. Der er dermed tale om en merudbringning af husdyrgødning fra 0,71 DE/ha/år til 1,52 DE/ha/år. Det kan dog ikke udelukkes, at merdepositionen fra de marker, der grænser direkte op til naturområderne er over 1 kg N/ha/år. Der er tale om en mindre mark på ca. 4 ha, der ligge ca. 20 meter fra moseområdet. På den baggrund, vurderes det, at ammoniakdepositionen fra marken ikke vil medføre en så stor merbelastning, at moseområdets tålegrænse overskrides. Samlet vurderer Svendborg Kommune, at påvirkningen af mosen som følge af udbringning af husdyrgødning ikke medfører en tilstandsændring af mosen. Mose Bøgebjerg, SØ (naturområde L og M) Mark 4-0 og 2-0 ligger direkte op til to mindre moseområder, der er D-målsat (naturområde af regional eller lokal betydning). Der er tale om to overgangsrigkær med arter som Stiv star, Alm. mjødurt, Eng-kabbeleje og Vinget perikon, og med en tålegrænse i den øvre ende af tålegrænseintervallet på kg N/ha/år. Moseområderne ligger så tæt på ejendommens driftsbygninger, at de modtager en total ammoniakdeposition fra produktionsanlægget på ca. 1 kg N/ha/år. Dermed er baggrundsbelastningen i området inklusiv bidraget fra driftsbygningerne ca. 14 kg N/ha/år. Tålegrænsen for mosen vurdres således ikke at være overskredet som følge af baggrundsbelastningen i området. Markerne har tidligere modtaget hudyrgødning fra det ansøgte husdyrbrug. Der er dermed tale om en merudbringning af husdyrgødning fra 0,71 DE/ha/år til 1,52 DE/ha/år. Det kan dog ikke udelukkes, at merdepositionen fra marken, der grænser direkte op til naturområderne er over 1 kg N/ha/år. 27

28 Der er tale om relativt små marker på 4-5 ha. Da der endvidere er tale om lavt målsatte naturområder, hvor tålegrænsen vurderes at ligge i den øvre ende af tålegrænseintervallet, vurderes det, at ammoniakdepositionen fra markerne ikke vil medføre en så stor merbelastning, at moseområdernes tålegrænse overskrides. Samlet vurderer Svendborg Kommune, at påvirkningen af mosen som følge af udbringning af husdyrgødning ikke medfører en tilstandsændring af moseområderne. Moseområder (naturområde N og O) Mark 12-0 ligger direkte op til to små søer omgivet af mose omkring søbredden Moseområderne, der er D-målsatte (naturområde af regional eller lokal betydning), indeholder arter som Top-star, Stiv star, Sværtevæld og Alm. fredløs. Det vurderes, at der er tale om to overgangsrigkær med en tålegrænse i den øvre ende af tålegrænseintervallet på kg N/ha/år. Moseområderne ligger så tæt på ejendommens driftsbygninger, at moseområderne modtager en total ammoniakdeposition fra produktionsanlægget på ca. 2 kg N/ha/år. Dermed er baggrundsbelastningen i området inklusiv bidraget fra driftsbygningerne ca. 15 kg N/ha/år. Tålegrænsen for mosen vurderes således ikke at være overskredet som følge af baggrundsbelastningen i området. Markerne har tidligere modtaget hudyrgødning fra det ansøgte husdyrbrug. Der er dermed tale om en merudbringning af husdyrgødning fra 0,71 DE/ha/år til 1,52 DE/ha/år. Det kan dog ikke udelukkes, at merdepositionen fra marken, der grænser direkte op til naturområderne er over 1 kg N/ha/år. Der er tale om en mark på ca. 8 ha. Da der endvidere er tale om lavt målsatte naturområder, hvor tålegrænsen vurderes at ligge i den øvre ende af tålegrænseintervallet, vurderes det, at ammoniakdepositionen fra marken ikke vil medføre en så stor merbelastning, at moseområdets tålegrænse overskrides. Samlet vurderer Svendborg Kommune, at påvirkningen af mosen som følge af udbringning af husdyrgødning ikke medfører en tilstandsændring af mosen. Mose Højbjerggaard, N (naturområde P) Mark 1-0, 10-0 og 12-0 ligger direkte op til et moseområde, der er C-målsat (naturområde af regional betydning). Mosen er besigtiget af kommunen i 2010, og der er på daværende tidspunkt fundet biotoptypiske arter som Blågrøn star, Tykakset star, Stiv star, Vinget perikon, Kærranunkel og Fladstrået siv. Størstedelen af mosen er dog domineret af tagrør og bevoksning af buske og mindre træer mod nord. Ifølge kommunens registrering fra 2010 har arealet ikke en plantesammensætning, der lever op til plantesammensætningen i et rigkær. Den nordlige del af mosen ligger indenfor et Natura 2000 område og et særligt biologisk interesseområde. De små områder med mere sårbar flora ligger ikke i den del af mosen, der er nærmest ejendommen. Samlet er naturtilstanden vurderet som moderat. Tålegrænsen for mosen er angivet til kg N/ha. På baggrund af artssammensætningen og naturområdets tilstand vurderer Svendborg Kommune, at naturområdets øvre tålegrænse skal anvendes. Baggrundsbelastningen i området er ca. 13 kg N/ha/år. Der er i et tidligere afsnit redegjort for, at ammoniakemissionen fra stald og lager vil medføre en merbelastning af mosen på ca. 6 kg N/ha/år. Da selve staldanlægget ligger forholdsvis tæt på mosen, vil 28

29 der også være et større ammoniakbidrag herfra. Som nævnt tidligere er der fra stald og lager en totaldeposition på 27,7 kg N/ha/år. Foruden ammoniakbidraget fra stald og lager vil de tilstødende marker tilfører mosen en ammoniakdeposition. Markerne har tidligere modtaget hudyrgødning fra det ansøgte husdyrbrug. Der er dermed Svendborg Kommunes vurdering, at der tale om en merudbringning af husdyrgødning fra 0,71 DE/ha/år til 1,51 DE/ha/år. Det kan ikke udelukkes, at merdepositionen fra markerne, der grænser direkte op til naturområdet er over 1 kg N/ha/år. Dog er arealet af de tilstødende marker ca. 26 ha, hvilket kan betyde, at belastningen Der er dog en forholdsvis stor margin op til mosens tålegrænse på 25 kg N/ha/år, og der vil således skulle tilføres mindst 7 kg N/ha/år ved udbringning før end tålegrænsen overskrides. Svendborg Kommune kender ikke den præcise ammoniakdeposition, som udbringningen vil forårsager, det er dog kommunens vurdering, at risikoen for at der vil være en merbelastning svarende til 7 kg N/ha/år vil være begrænset. På baggrund af ovenstående vurderer Svendborg Kommune samlet, at påvirkningen af mosen som følge af udbringning af husdyrgødning ikke vil medfører en tilstandsændring af mosen. 3 mose (naturområde S) Mark 10-0 og 10-1 ligger direkte op til et mindre moseområde, der er D-målsat (naturområde af regional eller lokal betydning). Det vurderes, at der er tale om et overgangsrigkær med arter som Kær-snerre og Rørgræs, og med en tålegrænse i den øvre ende af tålegrænseintervallet på kg N/ha/år. Moseområdet ligger så tæt på ejendommens driftsbygninger, at det modtager en total ammoniakdeposition fra produktionsanlægget på ca. 1-2 kg N/ha/år. Dermed er baggrundsbelastningen i området inklusiv bidraget fra driftsbygningerne ca kg N/ha/år. Den øvre tålegrænse for mosen vurderes således ikke at være overskredet som følge af baggrundsbelastningen i området. Markerne har tidligere modtaget hudyrgødning fra det ansøgte husdyrbrug. Der er dermed tale om en merudbringning af husdyrgødning fra 0,71 DE/ha/år til 1,52 DE/ha/år. Det kan dog ikke udelukkes, at merdepositionen fra marken, der grænser direkte op til naturområdet er over 1 kg N/ha/år. Der er tale om en lille mark på ca. 1 ha og en mark på ca. 10 ha. Da der endvidere er tale om et lavt målsat naturområde, hvor tålegrænsen vurderes at ligge i den øvre ende af tålegræseintervallet, vurderes det, at ammoniakdepositionen fra markerne ikke vil medføre en så stor merbelastning, at moseområdets tålegrænse overskrides. Samlet vurderer Svendborg Kommune, at påvirkningen af mosen som følge af udbringning af husdyrgødning ikke medfører en tilstandsændring af mosen. Ammoniakfølsom skov Stubhave (naturområde R) Mark 60-0, 8-0 og 23-0 ligger direkte op til tre skovområder, der er registreret som stævningsskove. Alle tre skove fremgår af historiske Original 1-kort og er derfor mere end 200 år gamle, og opfylder dermed kriteriet for definitionen af ammoniakfølsom skov. Tålegrænsen for løvskov i tempererede egene er kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er ca. 13 kg N/ha/år. Skovens tålegrænse vurderes således at være overskredet alene med baggrundsbelastningen. 29

30 Skoven er registreret som en stævningsskov af Fyns Amt. Gennemsyn af tilgængelige flyfotos viser at den østlige del af skoven er højskov, mens den vestlige del sidst blev stævnet/forynget i 1970 erne. Skoven er ikke fredet, og Svendborg Kommune har ikke kendskab til, at der er sjældne arter i skoven. Endelig har skoven, hverken regional eller lokal kulturhistorisk eller rekreativ værdi. Da der er risiko for, at der kan ske en merbelastning på mere end 1 kg N/ha/år vurderes det, at det konkrete projekt kan medføre en tilstandsændring af stævningsskovene. Derfor stilles der vilkår om etablering af en 100 meter bræmme på de dele af markerne 6-0, 8-0 og 23-0, der grænser direkte op til stævningsskovene. Indenfor bræmmen må dybstrøelsen ikke udbringes på en afgrøde, men må kun udbringes på sort jord. Dette vil i realiteten betyde, at dybstrøelsen skal nedbringes i jorden senest 6 timer efter udbringning. På bilag 3c er bræmmen indtegnet. Ammoniakfølsom skov Næs Stubhave (naturområde T) Markerne 37-0 og 38-0 grænser op til den ammoniakfølsomme skov Næs Stubhave. Skoven fremgår af de historiske Original 1-kort, er derfor mere end 200 år gammel. Næs Stubhave og Næs Præsteskov, der udgør et samlet skovområde, regnes for en af landets fineste stævningsskove, med en meget rig urteflora og fin orkidébestand. Næs Stubhave drives fortsat med den kulturhistorisk interessante stævningsdrift. Desuden er skoven omfattet af en bevarings- og adgangsfredning: Fredning af Næs Stubhave af 13. maj 1953, således at skoven er tilgængelig for besøgende. Tålegrænsen for løvskov i tempererede egne er kg N/ha/år. Da baggrundsbelastningen i området er på ca. 13 kg N/ha/år, kan den nedre tålegrænse for skoven være overskredet. Da der er risiko for, at der kan ske en merbelastning på mere end 1 kg N/ha/år vurderes det, at det konkrete projekt kan medføre en tilstandsændring af stævningsskoven. Derfor stilles der vilkår om etablering af en 100 meter bræmme på de dele af markerne 37-0 og 38-0, der grænser direkte op til stævningsskoven. Indenfor bræmmen må dybstrøelsen ikke udbringes på en afgrøde, men må kun udbringes på sort jord. Dette vil i realiteten betyde, at dybstrøelsen skal nedbringes i jorden senest 6 timer efter udbringning. På bilag 2d er bræmmen indtegnet. Øvrige naturområder Flere af markerne grænser op til enge og strandenge. Enge og strandenge har generelt en høj tålegrænse på mere end 30 kg N/ha/år, og er ikke omfattet af beskyttelsesniveauerne for kategori 3 natur. På den baggrund er der ikke foretaget en yderligere vurdering af påvirkningen af enge og strandenge. Samlet konklusion naturområder På baggrund af ovenstående naturbeskrivelser og de stillede vilkår, vurderer kommunen, at driften af udbringningsarealerne ikke vil påvirke naturområderne negativt. 30

31 Fastsættelse af vilkår Ved udbringning af dybstrøelse på mark 21-0 og 28-0 skal der være en bræmme på de dele af markerne, der ligger nærmere end 100 meter til naturområde A (Jf. kortbilag 3c). Ved udbringning af dybstrøelse på mark 6-0, 8-0 og 23-0 skal der være en bræmme på de dele af markerne, der ligger nærmere end 100 meter til naturområde R (Jf. kortbilag 3c). Ved udbringning af dybstrøelse på mark 37-0 og 38-0 skal der være en bræmme på de dele af markerne, der ligger nærmere end 100 meter til naturområde T (Jf. kortbilag 3b). Indenfor de nævnte bræmmer må dybstrøelsen ikke udbringes på en afgrøde til høst Der skal føres journal for anvendt udbringningsteknik indenfor de fastsatte 100 meter bræmmer på markerne 6-0, 8-0, 21-0, 23-0, 28-0, 37-0 og Journalen skal kunne fremvises ved tilsyn, og skal opbevares i minimum 5 år. Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (bilag IV-arter) Bilag IV-arterne Springfrø, Stor Vandsalamander og Markfirben yngler i hele området, Markfirben er især knyttet til sandede soleksponerede markkanter og sten- og jorddiger. Områdets vandhuller kan fungere som ynglesteder for de to paddearter, der udenfor yngletiden opholder sig på fugtige steder i skove og beplantninger, eksempelvis levende hegn. Der findes en række vandhuller og stendiger indenfor 1000 m fra ejendommen. Kommunen vurderer, at det atmosfæriske ammoniakbidrag fra ejendommen ikke vil ændre vandhullernes tilstand pga. afstanden og den deraf følgende atmosfæriske opblanding. Kommunen vurderer ligeledes at digernes funktion som leve- og overvintringssted for padder og Markfirben ikke påvirkes af ejendommens ammoniakbidrag. Bilag IV-pattedyr der forekommer i området (Dværgflagermus, Sydflagermus og Marsvin) bliver ikke påvirket direkte af projektet, men snarere af landbrugets arealanvendelse generelt. Udvaskningen af næringssalte, herunder bidraget fra landbruget, er med til at forringe havmiljøets tilstand og derved påvirke marsvinet. I denne sammenhæng har bidraget fra indeværende projekt dog ikke i sig selv en væsentlig betydning for marsvinets bevaringsstatus. Samlet set vurderer kommunen, at den forestående ændring på ejendommen ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for områdets bilag IV- eller bilag IIarter. 31

32 Påvirkning af søer og vandløb Markerne 32-0, 33-0, 34-0, 35-0 og 42-0 grænser direkte op til det i 2005 genskabte vådområde Nørballe Nor. Søen er i statens basisanalyse for kortlagt som en kalkrig, ikke-brunvandet fersk sø, og er i dag 3-beskyttet. Ifølge basisanalysen har søen en høj økologisk tilstand indenfor makrofytter, det vil sige at søen har mange undervandsplantearter, mens søens økologiske tilstand hvad angår klorofyl er kortlagt som ringe, hvilket indikerer at søen er næringsstofbelastet med deraf følgende algeopblomstring og dårlig sigtdybde. I basisanalysen vurderes det dog, at søen ikke er i risiko for ikke at nå miljømålet om god økologisk tilstand inden Hældningen af terrænet ned mod søen er under 6 grader, og Svendborg Kommune vurderer derfor, at de generelle regler for udbringning af husdyrgødning, sammenholdt med andre regler, er tilstrækkelige til at sikre beskyttelsen af Nørballe Nor. Mark 9-0 grænser direkte op til et 3-beskyttet vandløb. Hældningen af terrænet ned mod vandløbet er under 6 grader, og Svendborg Kommune vurderer derfor, at de generelle regler for udbringning af husdyrgødning, sammenholdt med andre regler, er tilstrækkelige til at sikre beskyttelsen af vandløbet. Der er ikke andre marker der grænser direkte op til beskyttede søer eller vandløb. Svendborg Kommune vurderer på den baggrund, at der i forbindelse med miljøgodkendelser ikke er behov for en særlig vurdering og særlige vilkår vedrørende udbringning af husdyrgødning på risikoarealer. 32

33 Kvælstof og fosfor til fjord og hav Omkring 39 ha ligger i oplandet til Tryggelev Nor, 42 ha i oplandet til Salme Nor og 103,4 ha i oplandet til Det Sydfynske Øhav (Det Centrale Øhav). Dermed ligger alle arealerne i oplande, der er en del af hovedoplandet Det Sydfynske Øhav. Nedenstående kort viser udbringningsarealerne på oplandsniveau. Figur 2. Kortbilag der viser udbringningsarealerne i forhold til oplande og nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Inden der meddeles godkendelse til udbringning af husdyrgødning på de ansøgte udbringningsarealer, skal kommunen sikre, at husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer med hensyn til nitrat og fosfor er overholdt. Det skal i den sammenhæng vurderes, om der er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet. Samtidig skal der i overensstemmelse med den til enhver tid gældende habitatbekendtgørelse foretages en vurdering af, om det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre projekter kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt. Beskrivelse af udbringningsarealernes placering i vandoplandene findes i bilag 4. Heri er også beskrevet de internationale beskyttelsesområder (Natura 2000-områder) som findes indenfor vandområderne. Endvidere er der foretaget en vurdering af om husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveaue er overholdt, og om det ansøgte projekts mulige påvirkning af Natura 2000-områder. 33

34 Kommunens vurdering Beregninger i ansøgningssystemet viser, at husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau er overholdt, og at projektet hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekte vil påvirke Natura 2000-området Det Sydfynske Øhav væsentligt. Baggrunden herfor skyldes, at ansøger har valgt at reducere kvælstofudvaskningen med følgende sædskiftemæssige ændringer: o Bedriftens kvælstofkvote skal reduceres med 4% i forhold til NaturErhvervsstyrelsens norm, og der etableres et sædskifte med mindst 10 % frøgræs og maksimalt 10 % ærter (udvaskningsindeks = 86). o Der skal etableres 6% efterafgrøder ud over de lovpligtige efterafgrøder og der etableres et sædskifte med mindst 10 % frøgræs og maksimalt 10 % ærter (udvaskningsindeks = 86). Der er under afsnittet om sædskifte fastsat vilkår om ovennævnte tiltag samt kontrol af disse. Samlet vurdering På baggrund af beregningerne og vurderingerne i bilag 4 samt det stillede vilkår, vurderer kommunen, at den ansøgte udbringning af husdyrgødning lever op til gældende lovgivning, samt at projektet, hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter, vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne Det Sydfynske Øhav. Påvirkning af grundvand Da ingen af udbringningsarealerne ligger indenfor nitratfølsomme indvindingsoplande eller indsatsområder med hensyn til nitrat (jf. figur 2 ovenfor), vurderer kommunen, at husdyrbruget ikke vil udgøre en væsentlig risiko for forurening med nitrat af grundvandsforekomsterne i området. Egenkontrol Kommunens vurdering Det er Svendborg Kommunes vurdering, at der, udover det som er beskrevet i miljøgodkendelsen fra 8. september 2010, skal foretages egenkontrol i forhold til: dokumentation for den udbragte type og mængde husdyrgødning dokumentation for placering af markstakke, hvis de placeres på markerne nr. 24-3, 36-0, 37-0 og dokumentation for anvendt udbringningsteknik på markerne nr. 6-0, 8-0, 21-0, 23-0, 28-0, 37-0 og dokumentation for sædskifte og reduktion i kvælstofkvoten. Fastsættelse af vilkår Der er fastsat vilkår i henhold til ovenstående under de respektive afsnit, og kommunen skal ved tilsyn og kontrol have adgang til al den nævnte dokumentation. Dokumentationen skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i godkendelsen er overholdt uanset driftsmæsig sammenhæng med andre produktionsanlæg. For en del af egenkontrollen har kommunen dog umiddelbar adgang til informationen via ofentlige registre. Det drejer sig om dokumentationen for husdyrholdets størrelse, forpagtningsaftaler og reduceret kvælstofnorm. 34

35 Konklusion Idet de lovpligtige afstandskrav og beskyttelsesniveauer er overholdt, vurderer Svendborg Kommune at udvidelsen af husdyrbruget kan godkendes. Udvidelsen vil ikke medføre en væsentlig genepåvirkning af naboer, naturområder omfattet af 7 i loven, øvrige naturområder, Natura 2000 områder, grundvandet herunder nitratfølsomme indvindingsområder samt landskabelige værdier og kulturmiljøer. Endelig er det vurderet, at de ovennævnte naturområders bestande af vilde planter og dyr herunder bilag IV-arter samt deres levesteder ikke påvirkes væsentligt af det ansøgte projekt. Samlet set vurderer Svendborg kommune, at den ansøgte ændring ikke medfører en væsentlig påvirkning af miljøet. Beskrivelse af eventuelle høringssvar, og vurdering I forbindelse med sagsbehandlingen har 2 parter i sagen været partshørt i tre uger, det drejer sig om ejere af forpagtede og aftale-arealer. Der er ikke indkommet bemærkninger fra de berørte parter. Ansøger har i samme periode haft et udkast til miljøgodkendelse i høring, og har i den forbindelse oplyst, at der ikke længere forpagtes jord fra ejendommen Ormstrupvej 8, 5932 Humble, idet ansøger har opkøbt dette areal. Den endelige miljøgodkendelse er tilrettet i forhold til dette, og den tidligere bortforpagter betragtes ikke længere som part i denne sag. 35

36 BILAG 1. Samlet liste med vilkår, som er gældende for husdyrbruget efter denne tillægsgodkendelse Nedenfor er en samlet liste med vilkår gældende for husdyrbruget efter den oprindelige miljøgodkendelse fra den 8. september 2010 og denne, den 1. tillægsgodkendelse fra xx marts Det vilkår som Natur- og Miljøklagenævnet tilføjede i nævnets afgørelse af 4. juni 2012 er også tilføjet listen. Vilkår markeret med rødt er nye vilkår efter denne 2. tillægsgodkendelse Vilkår markeret med rødt og * er meddelt som påbud Vilkår markeret med blåt er vilkår meddelt ved tillægsgodkendelsen af d. 19. december 2013 Vilkår markeret med sort er vilkår fra miljøgodkendelsen af d. 8. september 2010 Vilkår markeret med * er vilkår tilføjet af Natur- og Miljøklagenævnet. Vilkår der er streget ud som i streget ud, er ophævede vilkår i miljøgodkendelsen fra De 8 års retsbeskyttelse for vilkårene i denne 2. tillægsgodkendelse (- markeret med rød) gælder til og med d. 9. juni Retsbeskyttelsen for vilkår i den første tillægsgodkendelse (- markeret med blå) - gælder til og med d. 19. december Retsbeskyttelsen for vilkår i hovedgodkendelsen fra 2010 samt klagenævnets afgørelse ( markeret med sort og *) gælder til og med d. 8. september Husdyrhold og staldanlæg. Husdyrbruget skal være sammensat og staldindretningen udført på følgende måde: Stald- Vægt/ Antal Dyreenheder Dyrehold Ansøgt type aldersgrænse årsdyr Slagtekalve Dybstrøelse kg ,58 1. Den samlede husdyrproduktion må ikke overstige 429,58 DE på årsplan. 1a. Stalde og siloer skal opføres som ansøgt og som vist på kort på side 9 i tillægsgodkendelsen. 2. Inden for dette produktionsniveau tillades afvigelser i ind- og afgangsvægt, så længe det maksimale antal dyreenheder ikke overskrides Drift af staldanlæg 3. Der stilles vilkår om at dybstrøelsesarealerne skal holdes tørre. Rengøring 4. Der skal sikres en god staldhygiejne, at stalde og fodringsanlæg holdes rene og kalvehytter og dybstrøelsesarealer holdes tørre. 36

37 Ensilage 5. Markstakke med ensilage/wrapballer og lign. skal placeres mindst 50 m fra nabobeboelse. 6. Wrapballer og lign. skal placeres så de visuelt er til mindst gene for de omkringliggende naboer. Oplag af olie 7. Beholdere til opbevaring af olie samt tanke til olieholdige produkter skal placeres på et for olie vanskeligt gennemtrængeligt underlag uden afløb, og med minimum 15 cm. opkanter eller opkanter svarende til at indholdet af den største beholder kan rummes i opsamlingskarret. Desuden skal beholdere/tanke placeres overdækket, så der ikke er mulighed for at det regner på tanke/beholdere eller i opsamlingskarret. 8. Senest september 2011 skal placeringen af diseltanken opfylde kravene i foregåend vilkår. 9. Diseltanken skal sikres mod påkørsel af landbrugsmaskiner f.eks. ved en opkant, pullert el. lign Der skal være monteret en afriverkobling mellem tank og slange eller alternativt må tankpistolen ikke kunne fastlåses under påfyldning. 11. Håndtering af olieholdige produkter f.eks. ved tankning af diesel, skal foregå på et for olie vanskeligt gennemtrængeligt underlag, som samtidig er dimensioneret til tung trafik. Belægningen skal have fald mod midten, og påfyldningsslangen må ikke kunne nå ud over belægningen. 12. Der, hvor olie opbevares og håndteres skal der findes opsugningsmateriale. 13. Spild af olie skal straks opsamles. Al opsamlet spild inkl. opsamlingsmaterialet skal opbevares og bortskaffes, som farligt affald. Kemikalier 14. Kemikalier, rester og tom emballage skal opbevares på et for kemikalierne tæt underlag, og uden mulighed for spild til afløb, jord, overfladevand og grundvand. Energi- og Ressourceforbrug 15. Der skal føres journal over vand- og energiforbrug samt mængde af husdyrfoder. Dette kan gøres i forbindelse med det årlige regnskab for bedriften. 16. Senest 1 år efter gennemførelsen af udvidelsen skal en energikonsulent udarbejde en energirapport med henblik på at reducere energiforbruget på ejendommen. Der skal herefter hvert 5. år foretages en ny vurdering af energiforbruget med henblik på reduktion. Rapporterne skal kunne fremvises ved tilsyn. 37

38 Gødningsopbevaring og håndtering 17. Markstakke med komposteret dybstrøelse må ikke placeres nærmere end 300 m fra A og B-målsat natur jf. kortbilag 3. 17a. 80 % af den producerede dybstrøelse skal udbringes direkte og pløjes ned*. 17b. Ved placering af markstakke med dybstrøelse på mark nr skal der være en afstand på mindst 100 meter til naturområde B (jf. kortbilag 3a). Ved placering af markstakke med dybstrøelse på mark nr skal der være en afstand på mindst 125 meter til naturområde Q (jf. kortbilag 3b). Ved placering af markstakke med dybstrøelse på markerne 37-0 og 38-0 skal der være en afstand på mindst 75 meter til naturområde T (jf. kortbilag 3b). Driftsforstyrrelser og uheld Lugt 18. Beredskabsplanen og dennes placering skal være kendt af husdyrbrugets ansatte. Placeringen skal være let tilgængelig. 19. Beredskabsplanen skal revideres én gang årligt og skal på tilsynsmyndighedens forlangende kunne fremvises med angivelse af seneste tidspunkt for revision. 20. Følgende geneafstande skal overholdes: Område Geneafstand Beregningsmodel 565 Byzone eller fremtidigt NY model byzoneområde Samlet bebyggelse og lign. 387 NY model Enkeltliggende bolig 123 NY model 21. Hvis der efter tilsynsmyndighedens vurdering opstår væsentlige lugtgener skal der foretages lugtreducerende tiltag. Inden etablering skal tiltag accepteres af tilsynsmyndigheden. 22. Tilsynsmyndigheden kan stille krav om lugtmåling el. lign., dog maksimalt én gang pr. år. Inden målinger eller beregninger foretages skal disse godkendes af tilsynsmyndigheden. 38

39 Støj 23. Virksomhedens samlede bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i db(a) og målt i ethvert punkt ved naboer eller deres opholdsarealeroldsarealer må ikke overstige følgende værdier: Mandag-fredag kl (8) Lørdag kl (7) Mandag - fredag kl (1) Lørdag kl (4) Søn- og helligdag kl (8) Alle dage kl (½) Alle dage kl Maksimal værdi 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 55 db(a) Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) (re. 20 µpa). Tallene i parenteserne angiver referencetiden inden for den pågældende periode. 24. Hvis tilsynsmyndigheden anser det for nødvendigt skal det dokumenteres, at støjgrænserne i ovenstående vilkår overholdes. En sådan dokumentation kan højst kræves én gang årligt. 25. Dokumentationen skal foretages i form af målinger eller beregninger efter Miljøstyrelsens retningslinier. 26. Målingerne/beregningerne skal udføres af en person eller et firma, der er opført på Miljøstyrelsens sidst reviderede liste over firmaer/personer, der er godkendt til at udføre Miljømåling - ekstern støj. 27. Målinger/beregninger skal udføres efter Miljøstyrelsens vejledninger om beregning og målinger af ekstern støj fra virksomheder ( Vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj virksomheder, Vejledning nr. 6/1984 Måling af ekstern støj fra virksomheder, Vejledning nr. 5/1993 vejledning om beregning af ekstern støj fra virksomheder) og skal desuden være i overensstemmelse med Miljøstyrelsens bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. Bekg. nr af 11. december Hvis det kan konstateres, at de fastsatte støjgrænser ikke kan overholdes, skal der senest 2 mdr. efter at resultatet foreligger sendes en redegørelse for, hvordan støjen kan reduceres, så de fastsatte støjgrænser kan overholdes. 29. Redegørelsen skal indeholde en tidsplan for gennemførelse af eventuelle støjdæmpende foranstaltninger, og et økonomisk overslag over de foreslåede ændringer. Transport 30. Der må ikke ske udkørsel af dybstrøelse i weekender og på helligdage 31. Ved transport af dybstrøelse på offentlige veje skal vognen læsses, således at spild ikke kan finde sted. Skulle der alligevel forekomme spild skal dette straks opsamles. 39

40 Støv Lys 32. Hvis der opstår gener ved transport til og fra ejendommen, som efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige, skal der foretages foranstaltninger, der begrænser generne. Inden etablering skal foranstaltningerne accepteres af tilsynsmyndigheden. 33. Driften må ikke give anledning til støvgener uden for ejendommens areal, som er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. 34. Hvis der efter tilsynsmyndighedens vurdering opstår væsentlige støvgener skal der foretages støvreducerende tiltag. Inden etablering skal tiltag accepteres af tilsynsmyndigheden. 35. Driften må ikke give anledning til lysgener uden for ejendommens areal, som er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. 36. Hvis der efter tilsynsmyndighedens vurdering opstår væsentlige lysgener, skal der foretages lysregulerende tiltag. Inden etablering skal tiltagene accepteres af tilsynsmyndigheden. Skadedyr 37. Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinier fra Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr (Skadedyrlaboratoriet). 38. Hvor foder opbevares og håndteres skal der renholdes og vedligeholdes, så der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. Affald 39. Farligt og ikke farligt affald skal opbevares sådan, at der ikke er risiko for spredning af affaldsfraktionerne på ejendommen og sådan, at der ikke kan ske forurening af jord, grundvand eller overfladevand. Drift af husdyrbrugets arealer 40. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 1,51 DE/ha per planår (1/8-31/7) således, at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end i alt 279,6 DE. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. 40a. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning (dybstrøelse) på bedriftens arealer svarende til 1,52 DE/ha per planår (1/8-31/7). Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. 40b. Ved udbringning af dybstrøelse på mark 21-0 og 28-0 skal der være en bræmme på de dele af markerne, der ligger nærmere end 100 meter til naturområde B (jf. kortbilag 3c). 40

41 Ved udbringning af dybstrøelse på mark 6-0, 8-0 og 23-0 skal der være en bræmme på de dele af markerne, der ligger nærmere end 100 meter til naturområde R (jf. kortbilag 3c). Ved udbringning af dybstrøelse på mark 37-0 og 38-0 skal der være en bræmme på de dele af markerne, der ligger nærmere end 100 meter til naturområde T (jf. kortbilag 3c). Ved udbringning af dybstrøelse indenfor de nævnte bræmmer må dybstrøelsen ikke udbringes på en afgrøde. Sædskifte 41. Der skal anvendes et sædskifte, der som gennemsnit årligt indeholder mindst 6,75 %-point efterafgrøder (svarende til 8,3 ha) udover de lovpligtige. 42. Der skal anvendes et sædskifte, der som gennemsnit årligt indeholder mindst 15 % frøgræs. Sædskiftet må have et udvaskningsindeks på højest a. Der skal på bedriftens arealer vælges ét af følgende sædskifter: Bedriftens kvælstofkvote skal reduceres med 4% i forhold til NaturErhvervsstyrelsens norm, og der skal etableres et sædskifte med mindst 10 % frøgræs og maksimalt 10 % ærter (udvaskningsindeks = 86). Der skal etableres 6% efterafgrøder ud over de lovpligtige efterafgrøder og der skal etableres et sædskifte med mindst 10 % frøgræs og maksimalt 10 % ærter (udvaskningsindeks = 86). 43. Der skal foreligge godkendelse af aftalearealerne inden disse kan modtage husdyrgødning fra Vesteregnsvej 16, 5932 Humble. Ophør af drift 44. Tilynsmyndigheden skal straks orienteres, hvis driften ophører. Orienteringen skal være skriftlig og skal sendes til tilsynsmyndigheden før ændringen/ophøret indtræder. 45. Ved driftens ophør skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og tilhold af skadedyr. Foranstaltningerne skal drøftes med og accepteres af tilsynsmyndigheden. Egenkontrol og dokumentation 46. Der skal foreligge dokumentation for, at husdyrholdet ikke er større end det, der meddeles godkendelse til (eks. i form af effektivitetskontrol). 47. Der skal foreligge dokumentation i form af forpagtnings/udbringningsaftaler, som viser, at der kan disponeres over de nødvendige udbringningsarealer mindst 1 år frem i tiden. 48. Der skal foreligge dokumentation for den udbragte mængde husdyrgødning samt indhold af N og P (eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber/dlbr 41

42 Plante IT/Næsgaard markprogram). Der skal anvendes normtal svarende til dem der var gældende på ansøgningstidspunktet. 48a. Der skal foreligge dokumentation for den udbragte type og mængde husdyrgødning. 49. Der skal foreligge dokumentation for sædskifte (eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber incl. markplaner eller ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen). 49a. Der skal foreligge dokumentation for sædskifte, reduktion i kvælstofkvoten og etablering af ekstra efterafgrøder. 49b. Der skal føres journal over den anvendte udbringningsteknik indenfor de fastsatte 100 meter bræmmer for markerne 6-0, 8-0, 21-0, 23-0, 28-0, 37-0 og c. Der skal føres journal for placering af markstakke på alle bedriftens arealer*. 50. Dokumentationen for ovennævnte vilkår (vilkår 46 49c) skal opbevares i 5 år og kommunen skal ved tilsyn og kontrol have adgang til al den nævnte dokumentation. Dokumentationen skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i godkendelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg. 51. Følgende skal registreres i driftsjournal, der skal opbevares i mindst 5 år og fremvises ved tilsyn: Hvornår der er foretaget aflæsning af el-, vand- og olieforbrug samt aflæsningsværdier (mindst én gang årligt). Hvornår belægningen følgende steder er kontrolleret (mindst én gang årligt) for tæthed samt hvornår eventuelle utætheder er repareret (skal repareres straks): Hvor olie opbevares og håndteres, Hvor kemikalier, rester og emballage 42

43 BILAG 2 Harmoniarealer Figur 1. Oversigt over harmoniarealer, der blev miljøgodkendt i 2010 (røde arealer) og de nye harmoniarealer (orange arealer). 43

44 Bilag 3a oversigtskort med naturområder omkring udbringningsarealerne 44

45 BILAG 3b oversigtskort med naturområder omkring udbringningsarealerne 45

46 BILAG 3c bræmme med restriktioner for udbringning af husdyrgødning 46

47 BILAG 3d Bræmme med restriktioner for udbringning af husdyrgødning. 47

48 BILAG 4 Beskrivelse af oplande og internationale beskyttelsesområder I det efterfølgende beskrives de vandområder og internationale beskyttelsesområder, som udspredningsarealerne afvander til. I forbindelse med, at der skal foretages en vurdering af, om der er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesloven, foretages der også en vurdering af de enkelte vandområders tilstand og mål. Omkring 42,0 ha af udbringningsarealerne ligger i oplandet til Salme Nor, ca. 39,0 ha ligger i oplandet til Tryggelev Nor og ca. 103,4 ha ligger i oplandet til Det Sydfynske Øhav. Dermed ligger alle udbringningsarealer i oplande der enten direkte eller indirekte afvander til det Sydfynske Øhav. Hovedopland Det Sydfynske Øhav: Kystvandene i hovedoplandet Det Sydfynske Øhav omfatter farvandet mellem Fyn, Ærø og Langeland, herunder Langelandssund. Hertil kommer den åbne Marstal Bugt, Lunkebugten ved Tåsinge, Fåborg Fjord, Kløven ved Ærø og Lindelse Nor ved Langeland. Derudover kommer en række mindre fjorde, bugter og nor Nakkebølle Fjord, Skårupøre Sund, Thurø Bund, Kølle Nor, Vejlen på Tåsinge, Salme, Tryggelev og Dyreborg Nor. I alt er der 14 kystvandområder i hovedoplandet. Ifølge Vandplan Hovedvandopland 1.15 Det Sydfynske Øhav udgør kvælstoftilførslen fra landbruget ca. 72% af oplandets samlede vandbårne tilførsel til overfladevande ( ). For fosfor er det angivet, at bidraget fra landbrug og spredt bebyggelse i det åbne land til sammen udgør 80 %. Bidraget opøres samlet idet, der er usikkerhed omkring kildeopsliptningen mellem landbrug og spredt bebyggelse. Vandplanens tilstandsvurdering for kystvandene i Hovedvandopland Det Sydfynske Øhav viser, at den nuværende samt den fremskrevne tilstand i samtlige områder er moderat eller dårlig. Ingen af de marine vandområder i hovedvandoplandet forventes dermed at nå miljømålet om god tilstand i 2015 uden, at der iværksættes supplerende tiltag til at reducere særligt kvælstof- og fosfortilførslen. Der er især behov for en indsats, der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften. Internationale beskyttelsesområde Det Sydfynske Øhav Den centrale del af Det sydfynske Øhav er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde (Ramsarområde, EF-habitatområde og EFfuglebeskyttelsesområde). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. For Ramsarområdet er målsætningen endvidere, at beskyttelsen skal fremmes. Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet Det Sydfynske Øhav er stor vandsalamander, klokkefrø, skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl, sandbanker, vadeflader, kystlaguner og søer, større lavvande bugter og vige, rev, enårig vegetation på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede strande, kystklinter/-klipper, enårige strandplanter der koloniserer mudder og sand, strandenge, forstrand og begyndende klitdannelser, hvide klitter og vandremiler, grågrønne klitter, kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store aks, vandløb, tørre kalksandsoverdrev, kalkoverdrev, sure overdrev, urtebræmmer eller skyggende skovbryn, avneknippemoser, kildevæld med kalkholdigt vand, rigkær, bøgeskove på muldbund, ege-blandskov samt elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld. Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 71 er rørdrum, rørhøg, havterne, splitterne, dværgterne, fjordterne, engsnarre, mosehornugle, klyde, brushane, 48

49 alm. ryle, plettet rørvagtel, knopsvane, sangsvane, mørkbuget knortegås, troldand, bjergand, ederfugl, hvinand, toppet skallesluger og blishøne. Husdyrlovens beskyttelsesniveau Ifølge Miljøstyrelsens kortværk er de arealer, der ligger i oplandene til Tryggelev Nor og Det Sydfynske Øhav (Det Centrale Øhav) omfattet af nitratklasse 3 samt fosforklasse: fosforoverbelastet Natura 2000-område. De øvrige arealer afvander til Salme Nor, som ifølge Miljøstyrelsens kortværk ligger i nitratklasse I og udenfor fosforklasser. Af kortudsnittet nedenfor fremgår arealernes beliggenhed i nitratklasser. Kommunen skal ifølge Miljøstyrelsen for hver ansøgning efter husdyrloven foretage en konkret vurdering af, om husdyrlovens beskyttelsesniveau er tilstrækkeligt til at undgå en væsentlig virkning på miljøet. Vurderingen af om der er grundlag for en skærpelse skal foretages for både Natura 2000-områder og bilag IV-arter samt for overfladevand, der ikke er udpeget som Natura 2000-område. 49