Vi står sammen og vi står fast

Transkript

1 Juni 2012 Medlemsblad for Enhedslisten Vi står sammen og vi står fast Enhedslistens 23. årsmøde sendte et klart budskab til regeringen om, at vi ikke kan trues til at stemme for nedskæringer og forringelser. Side Faglig kamp i Colombia s plan s6-7 Udlændingeloven lempes s8 Udligningsreformen s9 Fodbolddemokrati s18 Rundt i Ø-landet s20-21

2 »Vi er ikke alene der er flere der viser trods Og det helt på det rene De har det ligesom os«sebastian Du er ikke alene 1978 Europas venstrefløj stormer frem Enhedslistens succes ved valget i efteråret er ikke kun en dansk fortælling. Historien er ellers fuld af eksempler på kriseperioder i kapitalismen, som giver højrepopulistiske og nationalistiske kræfter vind i sejlene. Venstrefløjens evne til at formulere svar i krisetider, som arbejderklassen og bredde dele af befolkningen føler sig trygge ved og bakker op om, er ikke et langt repetitionskursus. Derfor er det også med stor glæde, at vi kan konstatere, at Hollande har vundet i Frankrig. Det er i høj grad i kraft af venstrefløjens stemmer. Det peger fremad mod det kommende valg, hvor der er håb for et andet flertal i det franske parlament. Ligeledes ser vi Grækenland, at det Enhedslistelignende parti Syriza med 16,8 procent af stemmerne blev landets næststørste parti. I Spanien er den konservative fremmarch reelt bremset ved det seneste lokalvalg, f.eks. i Andalusien, hvor det spanske socialistparti med støtte fra et IU forenet venstre i fremgang kan beholde magten. De sociale protester i Grækenland, Italien, Spanien, Portugal og England er omfattende. EU s finanspagt og Europluspagten er kommet under en reel social og folkelig belejring. I Irland holder de folkeafstemning, og i Danmark kæmper vi sammen med andre for at få en folkeafstemning, hvor befolkningen får mulighed for at sige nej til storkapitalens Europa. Angela Merkel har mistet alle sine støtter måske bortset fra den danske statsminister. Det er forudsigeligt, at Merkel selv vil stå for fald. Dermed mister den europæiske storkapital og bankerne en af deres vigtigste politiske spillere. Der er en mulighed for at bringe finanskapitalens kasinoøkonomi under reelt pres. Den folkelige tolerance for kapitalens spekulation og smadring af sociale ordninger og lukning af arbejdspladser er brugt op. Vi skal være med til at give den folkelige utilfredshed og frustration retning. Et styrket samarbejde med andre europæiske venstrefløjspartier er meget ønskeligt. Bruno Jerup Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse Valg i Europa I både Frankrig og Grækenland er venstrefløjen stormet frem og kræver nu et opgør med Europas borgerlige nedskæringspolitik. Side plan Regeringens 2020-plan, som giver et bud på den økonomiske kurs frem til 2020, er tæt på at være rendyrket konservativ politik. Side 6-7 Vejen til sundhed Går vejen til det sunde liv gennem forbud og afgifter og er det overhovedet rimeligt, at samfundet blander sig i, hvad folk spiser, drikker og ryger? Side Oplag: Tryk: Scanprint Forsidefoto: Maibritt Kerner Næste deadline: den 12. juli kl Debatindlæg må højst fylde tegn (inkl. mellemrum) Sendes til: debat@enhedslisten.dk eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Administration/abonnement: Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutionsabonnement: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. :Kolofon Redaktion: Simon Halskov (redaktør),, Linda Hansen (ansv.), Lole Møller, Lene Rygaard, Janus Noack, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Anne Burlund, Anja Barfod, Sonja Jacobi, Tobias Clausen, Maria Prudholm (grafisk design) Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dk ISSN:

3 Colombia under forandring I april tog tolv danskere til Colombia for ved selvsyn at se på de barske forhold for de fattigste i landet. Blandt de tolv, alle med faglig baggrund og tilknytning til venstrefløjen, var Christian Juhl fra Enhedslisten. Christian Juhl, udenrigs- og udviklingsordfører Vi er i Bogota, hovedstaden i Colombia. Et land som er kendt for en uhyre hård linje overfor opposition og fagforeninger. Der sker mord, forsvindinger, trusler mod familiemedlemmer, fængslinger og tortur. Paramilitære grupper, med tæt tilknytning til skiftede højreorienterede regeringer, sender såkaldte dødspatruljer på gaden. Gennem de seneste 20 år har fagligt aktive mistet livet. 98 procent af alle mord og overfald ender uden dom. I disse dage er det 200 år siden, at Colombia opnåede selvstændighed. I den anledning har landarbejderne og de små selvstændige, de oprindelige folk, kvindeorganisationer, miljøorganisationer, studenterorganisationer, fagforeninger og den politiske venstrefløj samlet en koalition for demokrati og retfærdighed i Colombia. De mere end organisationer kalder initiativet Marcha Patriotica og opfatter det som landets anden uafhængighed. Landarbejdere demonstrerer i byen Det er den 23. april, og organisationerne bag Marcha Patriotica samles til en kæmpe demonstration i Bogota. De to foregående dage er gået med at samle de mange lokale debatter i en stor, fælles konference. Blandt arrangørerne er Eberto Diaz, formand i FENSUAGRO, som organiserer landarbejdere og små selvstændige. Han fortæller, at 70 af fagforeningens ledere sidder i fængsel, og to er forsvundet i dagene op til konferencen og den store demonstration. At forsvinde betyder som regel, at man er myrdet, uden at liget er fundet. Mere end af Ebertos medlemmer deltager i dagens store demonstration. Mange af dem rejser i bus i mere end et døgn for at komme til hovedstaden. Eberto skal være med til at koordinere dagens demonstration, så alt kommer til at foregå fredeligt og uden konfrontation med politi og militær, der er massivt til stede på overalt i Bogota. Frihandel medfører fattigdom Inden demonstrationen får vi snak med Eberto om frihandelsaftalen mellem EU og Colombia og Peru. Aftalen nævner go dt nok internationale rettigheder, som landene har tilsluttet sig, men den sikrer ingen mulighed for at sanktionere, hvis de ikke overholdes. Colombianerne lider desuden under den 20 år gamle frihandelsaftale med USA, som har medført massive prisstigninger på fødevarer, der i større og større grad importeres. Desuden er omkring af landets små producenter gået fallit. 70 procent af Colombias landbefolkning lever for under 12 kr. om dagen. 30 procent falder ind under FN s begreb for ekstrem fattige, da de lever for under 6 kr. om dagen. Og endnu flere colombianere bliver fattige, hvis EU s frihandelsaftale gennemføres. Da vi siger farvel til Eberto, er vi enige med ham om, at international solidaritet er nødvendig herunder at afvise EU s frihandelsaftale mellem EU og Colombia. Lader sig ikke skræmme Selvom pressen i mange dage har prøvet at skræmme folk til ikke at deltage i demonstrationen, bl.a. ved at påstå, at FARC og andre militante organisationer har infiltreret den, bliver demonstrationen større og større og bevæger sig timevis gennem Bogotas gader, for til sidst at samles på byens store Bolivar-plads. Demonstrationen, der er væsentlig mere farverig og højlydt end vi er vant til i Danmark, foregår fredeligt. Colombianerne har ikke ladet sig skræmme af mediernes historier. De er så mange, at de slet ikke kan være på pladsen. De fylder i sidegaderne, hvor talerne og musikken fra scenen kan følges på storskærme. De tre dage bliver et alvorligt signal til den siddende regering om, at der er behov for dialog med oppositionen. Og behov for fred og sociale reformer. Rød+Grøn Juni

4 RØD Udland KULTUR Venstrefløjen sejrede i Frankrig Socialdemokratiske Francois Hollande har væltet den konservative Sarkozy af pinden. Men valget i Frankrig var ikke bare en socialdemokratisk sejr. Venstrefronten, anført af Jean-Luc Mélenchon, samlede over 4 mio. stemmer i første valgrunde og sikrede Hollande sejren i den anden. Nikolaj Villumsen, Europaordfører for Enhedslisten På dagen for den første valgrunde var jeg i Paris for at deltage som gæst til Venstrefrontens valgfest. Allerede i den bumlende højbanemetro kunne man for- Foto: Grà goire Lannoy/Flickr 4 Rød+Grøn Juni 2012 nemme den spændte stemning fra mange af mine medpassagerer, der med røde faner og tørklæder markerede deres støtte til Venstrefrontens kandidat, Jean- Luc Mélenchon. Resultatet blev overvældende for Venstrefronten, og de tusinder af forsamlede sang Internationale i glæde, da resultatet på over 11 procent stod klart. Det bedste valgresultat for en venstrefløjspræsidentkandidat i 30 år. Bag de glade ansigter til valgfesten i Paris lurede frygten for valgets tredjestørste stemmesluger, Front Nationales Marine Le Pen. Hun fik over 17 procent af stemmerne. Dermed lykkedes det ikke at slå hendes fars rekord fra valget 2002, men hun kom meget tæt på og genvandt de stemmer, som det ekstreme højre tabte til Sarkozy ved sidste præsidentvalg. Hovedfjenden er finansmarkederne Den nye franske præsident erklærede under valgkampen, at det ikke var Sarkozy men finansmarkederne, der var hans hovedmodstander. Ligeledes har han gang på gang kritiseret finanspagtens nedskæringspolitik for ikke at ville få Europa ud af krisen. Den kritik deler han fuldt ud med venstrefløjen, der i anden valgrunde gav Hollande den afgørende sejr. Ligeledes har fagbevægelsen ført en aktiv kampagne, der kørte tæt op af Venstrefrontens og skarpt kritiserede Sarkozys angreb på pension og velfærd. Venstrefløjens valgresultat Socialistpartiet (PS): 28,6 % Venstrefronten (FG): 11,1 % De Grønne (EELV): 2,3 % Det Nye Antikapitalistiske Parti (NPA): 1,1 % Arbejderkamp (Lutte Ouvriere): 0,5 % Præsidentvalget bliver fulgt op af parlamentsvalg den 10. og 17. juni. Her bliver det afgørende, om Venstrefronten formår at slå igennem, og om det sammen med socialdemokraterne lykkes at skubbe Sarkozys konservative endeligt ud i kulden. Udover denne kamp vil det helt centrale spørgsmål være, hvor stor fremgang Front Nationale får. Hidtil er det i høj grad lykkedes at holde Front Nationale ude, ved at de borgerlige har afvist samarbejde. Meget tyder dog på, at Sarkozys parti denne gang bejler til det ekstreme højre flere steder. Konfrontation med Le Pen Marine Le Pen stiller modsat hendes far, der stod stærkt i det rige sydøstlige Frankrig op i det industritunge nordlige Frankrig, hvor venstrefløjen traditionelt har stået stærkt. Her har arbejdsløsheden og krisen ramt hårdt og mange forfalder til at give indvandrerne skylden. Denne udfordring tager Melenchon op ved dette parlamentsvalg. Han stiller op i direkte konfrontation med Marine Le Pen i samme kreds, Hénin-Beaumont i regionen Pas-de-Calais. I en tale til Venstrefrontens aktivister i Hénin-Beaumont lagde han ikke skjul på, at valgkampen bliver en kamp mod Le Pen. Vi kæmper mod det ekstreme højre, fordi de er farlige. Den franske arbejderbevægelse er skabt i minerne i dette område. Her rejste man første gang det røde flag. Dette område tilhører venstrefløjen, understregede Melenchon og slog fast, at det ikke er indvandrerne, men bankerne, der lukker arbejdspladser. Dermed fortsætter han valgkampens dagsorden, hvor Venstrefronten krævede skabelsen af en ny socialrepublik, 100 procent beskatning af årsindkomst over 2,7 mio. kr. og en markant forhøjelse af mindstelønnen.

5 Foto: Popicinio_01/Flickr Grækerne i oprør mod EU-nedskæringer Ved valget i maj sendte de græske vælgere et krystalklart signal til politikerne: Den græske befolkning vil ikke finde sig i EU s nedskæringspolitik. Alligevel må grækerne til stemmeboksen endnu en gang, da partierne ikke kunne blive enige om en regeringsdannelse. Tobias Clausen, Rød+Grøn EU s nedskæringskrav Siden 1974 har det stort set altid være sådan i Grækenland, at det parti, der fik flest stemmer, fik flertal og dannede regering alene. Det viste sig imidlertid umuligt efter valget i maj, efter gentagne forhandlinger mellem partilederne. Valget var en syngende lussing for det socialdemokratiske PASOK og det konservative Nyt Demokrati, der i årtier har skiftedes til at regere landet og som begge er tilhængere af den nedskæringspolitik, EU har krævet til gengæld for at låne Grækenland flere penge. Hvor PASOK mistede næsten 30 procent af stemmerne, gik Nyt Demokrati 13 procent tilbage. Som en del af en større låneaftale med Grækenland, har EU stillet krav om en række nedskæringer i landet, heriblandt: Nedskæring i de offentlige ansattes løn på mellem 15 og 20 %. Reduktion af mindstelønnen fra godt kr. om måneden til cirka kr. For unge under 25 år bliver mindstelønnen endnu lavere. Privatisering af statsejede ejendomme som havne, lufthavne, jernbaner, vandværk, elværk, jord og veje, offentlig transport og telekommunikationsselskaber. Lukning eller fusion af 1976 skoler. Massiv fremgang til venstrefløjen Den græske venstrefløj stormede derimod ind i parlamentet med næsten hver tredje stemme. Enhedslistens søsterkoalition Syriza fik knapt 17 procent af stemmerne og blev dermed landets næststørste parti. Syriza er blandet andet gået til valg på en dybdegående undersøgelse af Grækenlands banksystem, der har modtaget næsten 200 milliarder euro fra den offentlige kasse, en tilbagerulning af en lov, der afskaffer kollektive overenskomster, og ikke mindst et opgør med landets gældsaftale med EU, der stiller krav om massive nedskæringer i landet. Koalitionens leder Alexis Tsipras gjorde klart, at valgresultatet måtte betyde et opgør med de EU-dikterede nedskæringer. Valgresultat er en besked til Merkel om, at sparevejen ikke vil virke. Partierne bag memorandummet (gældsaftalen med EU og IMF, red.) er kommet i mindretal, sagde han kort efter valget. Fascister i parlamentet Desværre bød det græske valg også på fremgang til den yderste højrefløj. De mange nedskæringer har resulteret i en styrket nationalisme i landet. Partiet Gyldent Daggry, hvis logo har klare sammenfald med et svastikategn, og som har stærke fascistiske rødder, gik således fra 0 til 21 pladser i parlamentet. En uventet udvikling, idet der ikke er tradition for folkelig opbakning til den fasci- Det græske valgresultat Nyt Demokrati (De konservative): 18,8 % Syriza: 16,8 % Pasok (Socialdemokratiet): 13,2 % Uafhængigt Grækenland: 10,6 % KKE (Det Græske Kommunistparti): 8,5 % Gyldent Daggry: 7 % Demokratisk Venstre: 6,1 % stiske tankegang blandt den græske befolkning. Også det nationalistiske Uafhængigt Grækenland gik frem ved valget. Nyvalg i udsigt Trods mange forhandlinger lykkedes det ikke de græske partier at danne en regering. Uenigheden om, hvordan man skulle forholde sig til låneaftalen med EU, var for stor, og grækerne skal derfor til valg igen i juni. Et valg som ifølge flere målinger vil gøre Syriza til landets største parti, hvormed Syriza skal føre an i et nyt forsøg på at danne regering. Rød+Grøn Juni

6 RØD Aktuel KULTUR politik Foto: Libertinus/Flickr 2020-planen udstikker en Regeringen har fremlagt sit bud på den økonomiske kurs frem til 2020, og heldigvis holder den slags planer sjældent. For det er tæt på at være rendyrket konservativ politik. Dog har vi enkelte afgørende mål til fælles med regeringen. Fakta om 2020-planen Mål Beskæftigelse og grøn omstilling: 6 mia. kr. Flere i uddannelse: 2 mia. kr. Vækst i offentlig forbrug på 0,8 procent og balance i statens budgetter: 9 mia. kr. Simon Nyborg, politisk-økonomisk medarbejder En økonomisk plan, hvor de rigeste holdes skadefri, og almindelige mennesker holder for. Det er, hvad regeringen har præsteret med sin 2020-plan. Medmindre den bebudede skattereform går i en markant anden retning, end de hidtidige udmeldinger har antydet, så slipper både de mest velhavende og finanssektoren for at betale regningen efter krisen, siger finansordfører Frank Aaen. Til gengæld kan lønmodtagere, ledige, folk med handikap og studerende se frem til forringede vilkår. Samtidig dikterer planen, at den offentlige sektor skal skrumpe markant i forhold til resten af samfundsøkonomien. Det var netop Claus Hjorts vej til et nyt samfund. 6 Rød+Grøn Juni 2012 Finansiering Besparelser på førtidspension og fleksjob: 2 mia. kr. Trepartsaftale: 4 mia. kr. Integration, sygefravær, kontanthjælp mv.: 3 mia. kr. Tidligere færdiggørelse af uddannelse: 2 mia. kr. Skattereform: 3 mia. kr. Besparelser på EU og forsvar: 3 mia. kr. Størstedelen af planen er identisk med VKO-planen. Og faktisk må man nøgternt konstatere, at når det kommer til byrdefordelingen, så er 2020-planen næsten mindre social end den tyske kansler Merkels politik. I den skal finanssektoren i det mindste betale noget gennem en mikroskat på finansielle transaktioner. Den slags er der ikke i regeringens 2020-plan. Vigtig plan Der er dog enkelte lyspunkter, som alligevel antyder en anden vej ud af krisen, og som vi skal gøre vores til at give mere fylde. Dertil kommer, at planen i sig selv er harmløs rent parlamentarisk, da den ikke skal til afstemning. Planen er dog stadig vigtig, fordi den udstikker den overordnede kurs for den offentlige vækst og for serien af reformer, som regeringen vil fremlægge. Mange af dem ser allerede nu ud til ikke at kunne få Enhedslistens støtte. Den parlamentariske situation vil derfor være spændt lang tid endnu. Afgørende mål til fælles Til trods for Enhedslistens kritiske indstilling over for 2020-planen, har vi faktisk flere af planens overordnede målsætninger til fælles med regeringen. Enhedslisten er også imod statsgæld, der omfordeler fra skatteborgerne til investorer, så vi arbejder også for balance i statens budgetter. Samtidig er vi helt enige med regeringen i, at det er fremgang i beskæftigelsen, der er nøglen til at nå den balance, siger Frank Aaen. Regeringen vil bruge seks mia. kr. på beskæftigelse og en lettere tvivlsom grøn omstilling. Trods enkelte uenigheder er det på linje med vores ønsker. Finansieringen kommer dog ifølge planen fra

7 Lille bevilling men med stor betydning Ikke alle de 107 forlig i Finansloven 2012, som Enhedslisten er en del af, er lige store i kroner og ører. En af de små bevillinger går til at styrke indsatsen for ledige ordblinde samt læse- og skrivesvage. asocial kurs den række af nedskæringer, som turen eller har haft noget medansvar vi ikke kan støtte. for krisen. Og fordi det er retfærdigt, og hvad regeringen Hovedkravene selv har lovet med parolen om, Planen opererer som nævnt med at alle skal være med til at betale. en beskæftigelsesfremgang som Hvis regeringen ikke selv gør det midlet til at nå balancerende budgetter, i skattereformen, må kravet med og den taler konkret om til finanslovsforhandlingerne flere i arbejde. Som selv journalisterne opfangede, så er Intelligent klassekamp det dog svært at se, hvorfra der En anden hovedlinje i opgøret om skal komme nye arbejdspladser, 2020-planen bliver om væksten i og uden arbejdspladser- det offentlige forbrug, dvs. udgif- ne kommer der jo ikke flere i arbejde. ter til folkeskole, sygehuse, dag- Heller ikke selv om man øger institutioner, men ikke overførter antallet af folk, der står til rådighed selsindkomster og investeringer. for arbejdsmarkedet. Det er Regeringen lægger op til, at den gennemgående fejlopfattelse, væksten kun må være på 0,85 progere der har præget både den tidlicent, hvis den generelle samfunds- højreorienterede regering og vækst er på 2,25 procent. Det er denne regerings reformprogram. kun det halve af den gennemsnitlige I tiden fremover vil det være et af vækst de seneste 30 år, og i re- vores hovedkrav, at der skal skabes aliteten er det endda lavere, fordi rigtige job og dermed efterspørgsel det stigende antal ældre vil reducere efter arbejdskraft. Mere konkret væksten til ca. 0,5 procent. forestiller vi os, at pensionsformuen Den langsomme men sik- skal aktiveres, herunder en del re mindskelse af den offentlige af det enorme aktiv i form af udskudt velfærd i forhold resten af sam- skat, der ligger gemt her. fundsøkonomien er præcis, hvad Samtidig er det på høje tid, at den tidligere finansminister Claus der bliver sendt en regning til de Hjort kaldte intelligent klassekamp. rigeste. For at tage reformpresset Desværre spiller regerin- af de grupper, der hverken har gen med på Hjorts hold, konkluderer tjent kassen under højkonjunk- Frank Aaen. Enhedslisten har sikret 25 mio. kr. i 2012 til at hjælpe de ledige, der mangler basale kvalifikationer, såsom grundlæggende læse- og skrivefærdigheder. I forlængelse af beslutningen var beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og Christian Juhl, Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, i Silkeborg for at besøge 3F s vinterskole for ordblinde og Produktionshøjskolen, som i samarbejde med AOF. De tilbyder sammen undervisning til ordblinde. Det blev til en god snak med både medarbejdere og kursister. Og det var en øjenåbner ikke mindst for ministeren. Vigtigt at fortsætte indsatsen For at få de ledige i målgruppen til at deltage i læse/skrivekurser helt fra starten af deres ledighedsperiode, er man nødt til at sætte ind med en informationskampagne, mener Christian Juhl. Mange kender simpelthen ikke mulighederne og trælse oplevelser fra folkeskolen sidder stadig dybt i mange, siger han og påpeger, at mange projekter og initiativer handler om, at ordblinde skal deltage i forskellige undervisningsforløb. Det er rigtig godt men vi skal gå på to ben. Der skal ikke kun fokuseres på den ordblindes vanskeligheder og træning. Det bør ikke være den enkeltes problem, at erhvervslivet har udviklet sig til at kræve større læse- og skrivefærdigheder. Hvis ledige ordblinde skal have en chance på arbejdsmarkedet, er det virksomheden, der skal indrettes efter den ordblinde og læse-skrivesvage og ikke omvendt, mener Christian Juhl, der fremhæver, at håndholdt teknologi og QR-koder giver helt nye og spændende muligheder. Frans Mattesen fra AOF i Silkeborg og NN fra 3F er efter opfordring fra Enhedslisten blevet direkte inddraget i ministeriets udmøntning af de 25 mio. kr. Mette Frederiksen og Christian Juhl lærer et af hjælpeprogrammerne for ordblinde at kende. Rød+Grøn Juni

8 RØD Aktuel KULTUR politik Foto: Paul H Photography/Flickr Flere får lov at bo i Danmark Det laver vi om L 104: Nye regler om familiesammenføring med ægtefælle Pointsystemet og gebyrerne afskaffes. Kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse nedsættes. Kravene til danskniveau sænkes. Men 24-årsreglen og tilknytningskravet fastholdes desværre. L 150: Nye regler om familiesammenføring med børn Børn indtil otte år skal ikke længere integrationsvurderes. Flere vil få lov at komme til Danmark, men reglerne er stadig stramme. L 178: Regler om nyt udlændingenævn, hvor man kan klage over blandt andet familiesammenføringssager Alt andet lige en forbedring, men vi er kritiske over for sammensætningen, fordi embedsmænd fra Justitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet får plads i nævnet. Nævnet virker fra 1. januar L 180: Nye regler om permanent ophold Arbejde og uddannelse sidestilles, så udlændinge ikke tvinges til at tage dårligt betalt, ufaglært arbejde, hvis de vil kvalificere sig til permanent opholdstilladelse. Kravet til, hvor længe man skal have været i beskæftigelse, slækkes. Deltidsarbejde får øget vægt. Kravet til danskkundskaber sænkes, så også udlændinge, der kom hertil som analfabeter eller dårligt uddannede får en reel chance for at få permanent ophold. Til gengæld skal der fremover gå fem i stedet for fire år, før man kan få permanent opholdstilladelse. I samme lov udvides Flygtningenævnet fra tre til fem medlemmer. Statsborgerskab: Inden sommerferien ventes regeringen at spille ud med et forslag til nye regler for dansk indfødsret til afløsning for den gamle aftale mellem VKO-partierne fra Ifølge regeringsgrundlaget lægges der op til, at man kan have dobbelt statsborgerskab, og at posttraumatisk stresssyndrom igen skal indgå som en selvstændig dispensationsmulighed. Enhedslisten stemmer i forsommeren for en række mærkbare lempelser af udlændingeloven. Desværre vil udlændingeloven stadig være markant strammere, end da VKO kom til magten i Niels Rohleder, rets- og migrationspolitisk medarbejder Når Folketinget går på sommerferie, kan en del af de mange mennesker, som lider under de stramme regler om opholdstilladelse og statsborgerskab, ånde lettet op. Flere får lov at bo i Danmark. Folketingets slutspurt op til sommerferien rummer nemlig en række mærkbare forbedringer af vores alt for stramme udlændingelov, og først på sommeren ventes der nye retningslinjer for tildeling af dansk statsborgerskab. Når vi i Enhedslisten alligevel sagtens kan få armene ned, er det, fordi vi fortsat vil stå med en udlændingelov, der er markant strammere end den, der gjaldt, da VKO overtog magten i år, hvor en storsmilende Pia Kjærsgaard hvert efterår kom ud af Finansministeriets glasdøre med nye triumfer i form af stramninger, der gjorde livet surt for mennesker uden dansk pas, har sat sig sine spor. S støttede stramningerne Når det kun i begrænset omfang lykkes at genetablere nogle fundamentale rettigheder for eksempel til at leve sammen med sin familie skyldes det i høj grad, at især Socialdemokraterne mellem 2001 og 2011 stemte for en del af VKO-flertallets stramninger, og at partiet tilsyneladende stadig støtter disse stramninger. Samtidig er der eksempler på, at regeringen nægter at ændre lovgivningen, selvom samtlige tre regeringspartier og Enhedslisten var imod en konkret stramning i VKO-årene. Alligevel har der ikke været i tvivl om, hvorvidt Enhedslisten skulle støtte regeringens lovforslag, for det er klare skridt i den rigtige retning. Efter sommerferien starter kampen for at trække regeringen endnu mere i vores retning. 8 Rød+Grøn Juni 2012

9 Robin Hood-reform på plads Enhedslisten og regeringen har indgået en aftale, som justerer den økonomiske udligning mellem kommunerne. Samtidig har Enhedslisten fået afsat 400 mio. kr. til en social indsats i de større byer. Anders Hadberg, politisk-økonomisk medarbejder Udligningsaftalen justerer på nogle af de kriterier, som bruges når kommunerne udligner økonomiske forskelle mellem sig, så udligningen i højere grad afspejler udgifterne i kommunerne. Enhedslisten har sat væsentlige aftryk i aftalen, f.eks. øget udligning fra kommuner med højt indtægtsgrundlag, samt oprettelsen af en pulje på 400 mio. kr. til social indsats i større byer. Borgerlige ville frede Gentofte Regeringen forsøgte i første omgang at lave en aftale med de borgerlige partier. Men efter en måned med spildte forhandlinger, forlod de borgerlige bordet tilsyneladende fordi de mente, at nordsjællandske kommuner med højt indtægtsgrundlag, såsom Enhedslistens aftryk på aftalen To store puljer på hver 400 mio.kr. Den ene går til trængte kommuner. Den anden til en social indsats i de større byer. En øget omfordeling indenfor hovedstadsområdet til vanskeligt stillede kommuner, finansieret af kommuner med større indtægtsgrundlag. Lovændringer, som giver kommunerne mulighed for at gribe ind overfor udsættelser af lejere. Bedre tilsyn med drift af tilbud til socialt udsatte børn og unge. Årlig evaluering af udligningsmodellen. Læs aftalen på enhedslisten.dk/udligningsreformen og deltag i debatten på Netforum, hvor du også kan få mere viden om kommunal udligning. Største betalere Mio. kr. Pct. af skattegrundlag Horsens -43,5 0,36 Gentofte -67,5 0,34 Rudersdal -46,4 0,32 Lyngby-Taarbæk 37,2 0,30 Odense -86,7 0,30 Mariagerfjord -17,0 0,28 København -245,2 0,27 Helsingør -29,8 0,27 Gribskov -19,6 0,27 Hørsholm -17,3 0,26 Største modtagere Mio. kr. Pct. af skattegrundlag Langeland 21,5-1,08 Bornholm 46,5-0,80 Lolland 47,7-0,71 Brøndby 32,5-0,58 Samsø 3,5-0,58 Ærø 5,3-0,57 Guldborgsund 43,8-0,48 Herlev 21,7-0,45 Tønder 23,1-0,41 Tårnby 28,9-0,40 Gentofte, skulle afgive for meget. Derefter valgte regeringen at invitere Enhedslisten til et lynhurtigt forhandlingsforløb, som endte med en aftale om justering af udligningssystemet. Enhedslisten og udligningssystemet Der har eksisteret kommunal udligning i mange år. I 1996 var Enhedslisten med til at ændre det daværende udligningssystem. Dengang blev der primært sikret en fordelingsnøgle, som betød højere andel af tilskud til de større byer. Imidlertid ændrede VK-regeringen i 2006 udligningssystemet grundlæggende i forbindelse med kommunalreformen. Enhedslisten stod uden for denne reform, da den indeholdt nogle store problemer. I 2009 besluttede VKregeringen, efter at flere kommuner havde kritiseret systemet for ikke at afspejle de faktiske udgifter i kommunerne, at lade et finansieringsudvalg analysere og anbefale justeringer i systemet. Finansieringsudvalget fremlagde i marts sin rapport, hvori udvalget anbefalede en justering af udligningssystemet ved at ændre på især de socioøkonomiske kriterier, der indgår i udligningen. Af andre ændrede faktorer var landbrugsejendomme, og rejsetid for befolkningen. Denne model for justering overtog regeringen og forsøgte at forhandle igennem med de borgerlige. De gik dog til sidst. Konsekvensen af justeringen blev en omfordeling, som først og fremmest går fra by til land. København, Aarhus og Odense afgiver, sammen med de nordsjællandske kommuner Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Hørsholm, Rudersdal, den største pose penge. De store modtagere er landdistrikterne i Vestjylland, Lolland- Falster og Bornholm. Rød+Grøn Juni

10 RØD Årsmøde KULTUR 2012 Vi lader os ikke skræmme For 23. gang holdt vi årsmøde. Der var uenigheder, skarp debat og så en stærk følelse af sammenhold. Ikke mindst om budskabet til regeringen om, at Enhedslisten ikke lader sig true til at stemme for nedskæringer og forringelser. Linda Hansen, Rød+Grøn stolen og i hyggesnakken uden- jø, økonomisk krise, om reformis- betyder, at vi nu har nogle klare for hallen, hvor det primært var me og revolution og meget andet. mål og strategier for bl.a. at bli- Alene tallene taler deres kla- rygerne, der holdt til. Det var også en udfordring for de ve flere medlemmer og at aktive- re sprog. Enhedslisten vokser og er vigtig. I Korsgadehallen var 424 delegerede, 70 gæster, an- Et minuts taletid per person tolke, der hjalp vores internationale gæster fra bl.a. Honduras, Frankrig og Grækenland at over- re dem. Enhedslisten skal begejstre satte og aktivister og en mindre Talelysten var stor og meninger- sætte de mange forskellige lyn- Det største og længste bifald lød hær af journalister og kamera- ne mange. Det blev meget klart, indlæg. under afslutningstalen, hvor de folk samlet i tre dage i begyndelsen af maj. Allerede da de første delege- da dirigenterne åbnede for, at de delegerede kunne skrive sig på talerlisten. Det var der nemlig 100 ændringsforslag i supertempo 500 i hallen lyttede til folketingsmedlem Stine Brix. Hun fortalte, at det var ti år siden, hun havde rede mødte op fredag stod det 90, der gjorde og det betød, at Det er ikke nogen afslappende op- meldt sig ind i Enhedslisten. Stines klart, at delegerede og valgte de hver fik ét minuts taletid. Og gave at være delegeret til et års- afslutningstale var både en ros, gennem medierne brugte års- det er svært at få sagt alt det, der møde. En af de store diskussioner men også en opsang og et rids af, mødet som en anledning til at er på hjertet på et minut. Mange var en plan for partiets strategi hvad der venter os, og hvad parti- advare S-SF-R-regeringen og un- blev afbrudt af de strikse dirigen- for de kommende fire år. Til for- ets rolle er. Hun sagde blandt an- derstrege, at vi på ingen måde ter, der gjorde en brav indsats for slaget var der kommet lige præcis det: lægger stemmer til hvad som at få det hele til at glide. 100 ændringsforslag, som de de- En krise, som har medført helst. Men alle de 90 delegerede legerede stemte sig igennem. massiv arbejdsløshed, som nu fø- Det budskab blev gentaget for- dukkede op på den store runde Strategi-diskussionen var en rer til massive nedskæringer på an rullende kameraer, fra taler- skærm på scenen og talte om mil- af de vigtigste på årsmødet. Den den offentlige sektor, fordi Euro- 10 Rød+Grøn Juni 2012

11 »Vores politiske projekt og vores politiske visioner skal begejstre, engagere og give stof til drømme om et andet samfund. «Årsmøde 2012 Enhedslistens 23. årsmøde Fra folketingsmedlem Stine Brix afslutningstale, Hurra for de gule veste Igen i år stillede SUF med et hold søde og seje aktivister, der bryggede kaffe, holdt hallen ryddelig, serverede mad og oven i deres arbejde orkede at smile til os alle sammen. Tusind tak til aktivisterne, der var fantastiske og så forrygende ud i gule FOA-veste. Presseområdet var tæt besat Den nyvalgte hovedbestyrelse gør klar til at synge Internationale. Fotos: Rød+Grøn Enhedslistens fremgang og den politiske situation betød en voldsom medieinteresse for vores årsmøde. Så der var kamp om pladserne på balkonen bagerst i hallen, hvor journalisterne arbejdede. Omkring 45 journalister, teknikere og kamerafolk var på vores årsmøde i alt. Året før var der 15. Aktivisterne fra SUF modtager velfortjent stående klapsalvede for deres hårde arbejde under årsmødet. pas top vil holde hånden under de banker, som var med til at accelerere krisen. Det er en krise som i dén grad kalder på systemkritik og på et stærkt alternativ til kapitalismen. Derfor må vi i Enhedslisten påtage os den opgave. Vores politiske projekt og vores politiske visioner skal begejstre, engagere og give stof til drømme om et andet samfund. Et samfund, som bygger på respekt for mennesker, respekt for vores klode og vores planet. Det kræver et opgør med det kapitalistiske system, som lever af konstant vækst, for det kan hverken vi eller vores klode holde til. Og derfor drømmer vi om et socialistisk samfund med et stærkt og et levende demokrati. Da klapsalverne var slut, var det tid til at få den nyvalgte hovedbestyrelse på scenen, og så lød det, som det plejer:»rejs jer, fordømte her på jorden «Alle vedtagelser fra årsmødet kan findes på enhedslisten.dk De fleste taler fra årsmødet kan ses på youtube.com/enhedslisten Flere delegerede end nogensinde I mange afdelinger var der kamp om at blive delegeret til årsmødet, så det var ikke alle, der kom med til årsmødet selvom antallet af delegerede var det højeste nogensinde. En af opgaverne for den nyvalgte hovedbestyrelse er at finde ud af, hvor og hvordan vi holder årsmøde i DJ Hyldeknægten på de to flade hjul Traditionen tro var der fest og dans, dans, dans, da det blev lørdag aften. Og lige så traditionelt var der rekrutteret gæste-dj s til festen, nemlig Lars Hostrup Hansen fra Hovedbestyrelsen, Iðunn Haraldsdóttir fra Landskontoret og MF er Henning Hyllested, der under DJ-navnet Hyldeknægten på de to flade hjul af stål fyrede op for Rolling Stones og dansegulvet. Rød+Grøn Juni

12 RØD Årsmøde KULTUR 2012 Enhedslistens spidskandidater til Folketinget Årsmøde 2012 Enhedslistens 23. årsmøde De 4 sikre mandater: Johanne Schmidt-Nielsen (København 1) Christian Juhl (Sjælland 1) Nikolaj Villumsen (Østjylland 1) Finn Sørensen (Københavns omegn 1) mandat: Rosa Lund (København 2) Pernille Skipper (Fyn 1) Stine Brix (Nordjylland 1) 8. mandat: Jørgen Arbo-Bæhr (Nordsjælland 1) mandat: Henning Hyllested (Sydjylland 1) Jonathan Simmel (København 3) Lars Dohn (Vestjylland 1) Fotos: Rød+Grøn mandat: Eva Flyvholm (Sjælland 2) Gunna Starck (København 4) Søren Egge Rasmussen (Østjylland 2) mandat: Helge Bo Jensen (Københavns omegn 2) Anna Rytter (Fyn 2) Solveig Munk (Østjylland 3) Suppleanter: København 5: Janne Gleerup Nordsjælland 2: Maria Gjerding Københavns omegn 3: Lene Rygaard Sjælland 3: Bruno Jerup Fyn 3: Besluttes lokalt Sydjylland 2: Sarah Nørris Østjylland 4: Rasmus Vestergaard Madsen Vestjylland 2: Besluttes lokalt Nordjylland 2: Peder Hvelplund Oversigten over, hvordan mandaterne falder, er baseret på tidligere valgresultater. Der kan således ske forskydninger ved et folketingsvalg. 12 Rød+Grøn April 2012

13 Foto: Bjarne Speth Hansen Enhedslistens nye hovedbestyrelse 1 Christine Lundgaard, Vesterbro 8 Bjarne Thyregod, Tårnby-Dragør 15 Janne Glerup, Valby 20 Bruno Jerup, Næstved 2 Pernille Skipper, Vesterbro 9 Stine Brix, Nørrebro Park 16 Jakob Sølvhøj, Herlev 21 Ole Donbæk Jensen, Blågård 3 Line Barfod, Ydre Nørrebro 4 Per Clausen, Aalborg 5 Signe Færch, Ydre Nørrebro 6 Anders Hadberg, Nørrebro Park 7 Lole Møller, Brønshøj-Vanløse 10 Hans Jørgen Vad, Aarhus 11 Helge Bo Jensen, Albertslund 12 Lasse P. N. Olsen, Aalborg 13 Susanne Flydtkjær, Aalborg 14 Mikael Hertoft, Østerbro 17 Lene Rygaard Jessen, Albertslund 18 Katrine Toft Mikkelsen, Brønshøj-Vanløse 19 Jens Otto Madsen, Thy-Mors 22 Jakob Lindblom, Aarhus 23 Søren Egge Rasmussen, Aarhus 24 Pia Boisen, Lyngby 25 Brian Nielsen, Odense Rød+Grøn April

14 RØD Årsmøde KULTUR 2012 Fotos: Rød+Grøn Ungdomsnetværk bevares samarbejde med SUF styrkes Der blev diskuteret længe på årsmødets anden dag, inden de delegerede stemte for en udtalelse om solidaritet med Socialistisk Ungdomsfront (SUF) og imod nedlæggelse af Enhedslistens Ungdomsnetværk. Simon Halskov, Rød+Grøn Siden folketingsvalget er der blevet ført en intens diskussion om Enhedslistens samarbejde med Socialistisk Ungdomsfront (SUF) og om Enhedslistens Ungdomsnetværk (EUN), som blev stiftet af en gruppe forhenværende SUF-medlemmer. Denne diskussion kulminerede på Enhedslistens årsmøde, hvor der var blevet stillet en række forslag om SUF og EUN. Ikke brug for to ungdomsorganisationer Enhedslistens Ungdomsnetværk hed oprindeligt Enhedslistens Ungdom, der gerne ville blive en decideret ungdomsorganisation hørende til Enhedslisten. 14 Rød+Grøn Juni 2012 Lige indtil Enhedslistens forretningsudvalg meldte ud, at initiativtagerne ikke havde fået lov til at bruge det navn, og at Enhedslisten kun havde en samarbejdsaftale med én ungdomsorganisation, nemlig SUF. I stedet blev Enhedslistens Ungdom, efter et møde i Hovedbestyrelsen, godkendt som et netværk for unge i Enhedslisten. På baggrund af dette uhensigtsmæssige forløb, havde Aarhus-afdelingen udarbejdet en udtalelse, som skulle slå fast, at der ikke skal oprettes alternativer til SUF, og at Enhedslistens samarbejde med SUF skal fortsætte. Vi har intet behov for to konkurrerende ungdomsorganisationer med sympati med Enhedslisten. Det er en unødvendig splittelse, som vil svække arbejdet og måske det, der er værre, lyder det blandt andet i udtalelsen, som et flertal af årsmødets delegerede vedtog. Ville nedlægge netværk Her stoppede diskussionen dog ikke. Aarhus-afdelingen foreslog nemlig også, at Enhedslistens Ungdomsnetværk skulle nedlægges. Et forslag, som fik gamle som unge medlemmer på talerstolen. Vi skal have nedlagt Enhedslistens Ungdomsnetværk, fordi det kun fungerer som en konfliktskabende faktor og aldrig kan blive noget, som hele Enhedslisten eller hele SUF nogensinde kan føle et ejerskab til, sagde Hans Jørgen Vad på vegne af forslagsstillerne. Han blev bl.a. bakket op af Jonathan Simmel, som sidder i SUFs ledelse og er folketingskandidat for Enhedslisten, mens Sune Blom, én af initiativtagerne til EUN, selvklart ikke var enig. Folk, der er medlem af Enhedslisten og er under 30 år, skal have lov til at arbejde sammen med andre unge, uden nødvendigvis at være medlem af SUF. Jeg tror, at man på længere sigt vil finde ud af, at vi har forskellige måder at være aktive på og forskellige måder at udtrykke os på, sagde Sune Blom. Også Finn Sørensen, som leverede debattens afsluttende indlæg, talte imod nedlæggelse af EUN. Hvis der kommer en gruppe medlemmer, der vil benytte sig af en vedtægtsmæssig ret, så skal der nogle helvedes gode begrundelser til at sige, at det må de ikke. De begrundelser kom ikke, og de er stadig ikke kommet, sagde Finn Sørensen og fortsatte: Vi har et queerudvalg, vi har et kvindeudvalg, vi har et ældrepolitisk udvalg. Hvorfor må vi så ikke også have et ungdomspolitisk udvalg? Og med 203 stemmer mod 143 erklærede et flertal af de delegerede sig enige med Finn Sørensen, hvormed Enhedslistens Ungdomsnetværk kan fortsætte sit arbejde.

15 Årsmøde 2012 Enhedslistens 23. årsmøde Enhedslisten hædrer Stop ACTA Græsrodsprisen gik i år til initiativet Stop ACTA Denmark, der kæmper for almindelige menneskers retssikkerhed på internettet. Mikkel Nonboe og Henrik Chulu, repræsentanterne for Stop ACTA Denmark, ved uddeling af Årets Græsrodspris. Hvert år uddeler Rød Fond græsrodsprisen til et særligt samfundsforandrende initiativ. I år gik prisen til Stop ACTA Denmark, et valg som prisoverrækker Thomas Eisler begrundede således: Det er et initiativ, der har formået at samle utallige kræfter, også usædvanlige alliancer, og har indsamlet flere millioner underskrifter, påpegede han og uddybede: På den måde har de sat fokus på borgernes retssikkerhed på internettet, men også på, hvordan beslutninger truffet i EU kan påvirke almindelige borgeres privatliv. Internettet bliver en politisk kampplads Repræsentanterne for Stop ACTA Denmark, Mikkel Nonboe og Henrik Chulu, havde også ros til Enhedslisten, der har taget skarpt afstand fra ACTA. Modstanden mod ACTA handler ikke om piratkopiering, men om friheden på internettet, som skal tages dybt seriøst og ikke bare overlades til økonomiske interessenter, sagde Henrik Chulu fra Bitbureauet, som er en del af initiativet Stop ACTA. Det handler om, at almindelige rettigheder også skal gælde på nettet: Retten til ytringsfrihed, til privatlivets fred og til at være uskyldig, indtil det modsatte er bevist. At internettet skal forblive frit og åbent, for vi tror på, at det bliver et af det 21. århundredes vigtigste politiske kamppladser, forklarede Henrik Chulu. Du kan læse mere om Stop ACTA på stopacta.nu. Sinn Féin til kamp mod nedskæringer Blandt årsmødets internationale gæster var Joe Reilly fra Sinn Féin, der i skrivende stund mobiliserer for et irsk nej til folkeafstemningen om finanspagten. Rød-Grøn fik en snak med ham. Mads Christian Barbesgaard, EU-politisk medarbejder Hvad har ført til den nuværende situation i Irland, hvor EU og IMF opfordrer til hårde nedskæringer på de offentlige ydelser, for at mindske Irlands gæld? Irland har under regeringerne ledt af Fianna Fail (centrum-højre-parti, red.) haft en meget, meget svag regulering på stort set alt, og der har været et meget højt niveau af korruption. Politikken har således været styret af både finansverdenens og helt personlige økonomiske interesser. Sammen med de øvrige udviklinger, der skete rundt omkring i verden, navnligt kollapset af Lehmann Brothers i 2008, kulminerede denne borgerlige politik med et kollaps af Irlands banksystem. Her valgte regeringen at komme bankerne til undsætning, så skatteyderne overtog bankernes gæld. På den måde blev privat gæld fra finanssektoren gjort til offentlig gæld, som skatteyderne i dag tilbagebetaler. Irland står, med folkeafstemningen om finanspagten, over for et skelsættende valg i slutningen af maj. Hvad er konsekvenserne af et ja til finanspagten? Et ja vil tvinge fremtidige regeringer til at føre samme nedskæringspolitik, som den tidligere regering implementerede en regering, der som bekendt blev sat på porten ved sidste valg. Der vil være mange negative sociale og økonomiske efterdønninger af en traktatfæstelse af en sådan nedskæringspolitik. Flere nedskæringer og bankpakker vil nemlig gøre det hele værre i Irland. I Irland, ligesom i Danmark, stemte folk for forandring. Det er den forandring, vi kæmper for i kampagnen mod finanspagten og EU-dikterede nedskæringer. Rød+Grøn Juni

16 Tre små skarpe Går vejen til det sunde liv gennem forbud og afgifter og er det overhovedet rimeligt, at samfundet blander sig i, hvad folk spiser, drikker og ryger? Rød+Grøn har spurgt to unge Enhedslisten-medlemmer, Sarah Victoria Brunn og Jeppe Rohde. Sarah Victoria Bruun Medlem af Enhedslisten siden 2006 og aktiv i Enhedslistens Ungdomsnetværk. Lærerstuderende, aktiv i Lærernes Landsorganisation, talsperson for Anti-Racistisk Netværk Aarhus og byrådskandidat for Enhedslisten i Aarhus. Er det folks eget valg eller er det en samfundsopgave at fordre det sunde liv? For at svare på dette spørgsmål, er man nødt til at se på begrebet det sunde liv. For hvad er det? For mig er det sunde liv både det at holde min krop sund biologisk det vil sige, at jeg dyrker motion og spiser varieret og fornuftigt og det at mit liv indeholder livsglæde- og kvalitet. Begge dele mener jeg, at staten kan og skal øve indflydelse på. Vi lever i en dialektisk verden, hvor omgivelserne i den grad påvirker dit og mit liv, og derfor er det en misforståelse eller blot et liberalistisk standpunkt at hævde, at det er folks eget valg at leve det sunde liv. Det valg er vi ganske enkelt ikke i stand til selv at træffe, og slet ikke så længe vi lever i en reklameverden, der har en helt særlig evne til at påvirke menneskers lyster, og hvor fattigdom stadig findes. Du og jeg lever i et fællesskab, og det fællesskab ønsker jeg som socialist at styrke og forbedre. Det er uden tvivl bedst for fællesskabet, at vi lever et sundt liv, både i forhold til de kolde tal og det samspil, der sker os mennesker imellem. Forslaget må dog aldrig stå alene. Med øgede afgifter på de usunde varer, bør vi også kræve, at afgifterne nedsættes på de sunde varer. Dette er dels for at kompensere, så vi ikke gør fattige endnu fattigere, og dels for at fordre folk til at købe frugt og grønt i højere grad. Dette leder mig frem til det sidste spørgsmål. Hvordan fremmer man bedst folkesundheden? For at undgå enhver tvivl vil jeg starte det sidste spørgsmål med at slå fast, at jeg ikke sætter lighedstegn mellem folkesundhed og forbud mod chokoladestænger og alkohol. Jeg nyder begge dele i stor stil, og vil nok påstå, at min livsglæde ville halte en smule, hvis samfundet tog dét fra mig. Når jeg slår et slag for, at vi som samfund skal fremme folkesundheden, handler det både om at fordre folk til at spise sundt og dyrke motion, men også rent faktisk at nyde livet. Som sagt mener jeg ikke, at øgede afgifter kan gøre det alene. Af helt konkrete tiltag, vi som samfund kan tage, er at indføre gratis, obligatorisk motion der, hvor vi alle færdes: I skolen, på arbejdet, på jobcenteret. Vi har alle godt af det, det styrker fællesskabet og det fjerner det individuelle menneskes undskyldning, jeg ikke har tid. I samme omgang kunne man i skolerne sørge for, at vores børn og unge får et gratis, sundt måltid hver dag, og på arbejdspladsen sikre, at kantinemaden også lever op til det sunde liv det vil sige smæk på både det grønne og smagen. Vi fremmer ikke folkesundheden ved kun at sige til de fattige, at de skal stoppe med at ryge og starte med at dyrke motion og spise sundere. Vi fremmer det heller ikke ved kun at pålægge øgede afgifter. Vi skal ind helt der, hvor det for alvor rykker. Arbejdstiden, kantinemaden, fattigdommen. Vi skal turde blande os i folks privatliv og slå et slag for fællesskabet. Bør Enhedslisten medvirke til øgede afgifter på usunde ting som fedt, sukker, alkohol og tobaksvarer? Af ovenstående årsager mener jeg, at vi som parti skal stemme for flere restriktive krav, herunder øgede afgifter på usunde varer. 16 Rød+Grøn April 2012

17 Fotos: Maibritt Kerner Jeppe Rohde Medlem af SUF og Enhedslisten siden Specialestuderende på RUC på studerer socialvidenskab og kommunikation og vikar i en børnehave. Aktiv i Enhedslisten Indre Nørrebro Den Røde Firkant. Sidder desuden i Rød+Grøn-redaktionen. Er det folks eget valg eller er det en samfundsopgave at fordre det sunde liv? Det er samfundets opgave at sørge for, at alle har mulighed for at leve et sundt liv. Men det er ikke politikernes opgave at være smagsdommere over, hvordan man lever det gode liv. Så længe der er ordentlig oplysning, og så længe der findes reelle alternativer, så mener jeg, at folk har ret til at leve usundt. Jeg synes for eksempel, at man er gået alt for langt i sin iver for at genere rygerne. Sundhedsordfører Stine Brix kalder den seneste stramning for et skridt i den rigtige retning, men hvilken retning? Jeg synes udviklingen går i retning af kontrol og umyndiggørelse. Regeringen er under pres for også at forbyde rygning på små værtshuse. Men der findes faktisk borgere, hvis eneste sociale relationer findes på disse små værtshuse. Når man forbyder folk at mødes med deres kammerater nede på den lokale bodega til en øl og en smøg, vil mange i stedet blive hjemme foran fjernsynet. Mindre privilegerede samfundsgrupper får forringet deres sociale liv markant. Men disse borgere har lige så meget ret til at definere deres livskvaliteter, som eliten har. Bør Enhedslisten medvirke til øgede afgifter på usunde ting som fedt, sukker, alkohol og tobaksvarer? Nej, det mener jeg ikke. I hvert fald ikke med mindre, at man sikrer sig, at de berørte grupper kompenseres på anden vis. Fedt- og sukkerafgifterne rammer meget socialt skævt. Når man lægger ekstra afgift på basale dagligvarer, rammer det de laveste indkomstgrupper meget hårdt. Alt fra smør og kød til småkager, færdigretter og syltede rødbeder er steget i pris. Disse afgifter er asociale, og jeg synes det er skuffende, at Enhedslisten har valgt ikke gå imod dem. Når vi hæver afgifterne på dagligvarer uden at kompensere på anden vis, er resultatet at vi graver en endnu dybere grøft mellem rig og fattig. Hvordan fremmer man bedst folkesundheden? Først og fremmest burde Enhedslisten sparke op ad. Vi bør arbejde for, at staten overtager tobaks- og medicinalindustrien, demokratiserer dem og omlægger produktionen til gavn for hele samfundet. Landbruget skal omlægges til økologi, så vi slipper for sprøjtegifte og andet skidt. Vi skal også kæmpe for, at alle offentlige institutioner kan tilbyde et billigt måltid sund mad, og for at nedsætte momsen på frugt og grønt, så det bliver billigere at leve sundt. Samfundet kunne gøre langt mere for at bakke op om amatøridrætten og klublivet. Der er i det hele taget mange ting, der kunne gøres på forebyggelsesområdet. Frem for alt skal vi selvfølgelig kæmpe for et godt og gratis sundhedsvæsen. Definitionen på det gode liv er formuleret af eliten, nemlig løbeture, rene lunger, masser af postevand og en kost blottet for fedt og sukker. Men man skal huske på, at sundhed, forstået som høj levealder og fravær af sygdomme, ikke er det eneste parameter for et samfund, som er rart at leve i. Og jeg synes ærligt talt, at man skulle vise lidt mere rummelighed, ikke mindst i forhold til de mindre privilegerede grupper i samfundet. Rød+Grøn Juni