Interaktiv filmanalyse

Transkript

1 Interaktiv filmanalyse Analyse af levende billeder med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser Hvorfor fokus på levende billeder? LEVENDE BILLEDER fylder stadigt mere i formidlingen. Kommunikation og information gennem billedmateriale bidrager i et hidtil uset omgang til udviklingen af den enkeltes opfattelse af verden, og på de digitale platforme foregår formidlingen i tiltagende grad via levende billeder: virale videoer på YouTube, bio-præsentationer på LinkedIn, opdateringer på Facebook m.m. Interaktivitet og refleksion med YouTube Tidligere var man i undervisningssammenhæng henvist til først at vise en film for eleverne for dernæst at analysere og reflektere over den. Det resulterede som oftest i nogle meget indholdsorienterede analyser (hvem gjorde hvad og hvorfor?), hvor mediets (billed-flowets) prægning af indholdet og oplevelsen gik tabt. Når man inddrager platforme som eksempelvis YouTube i undervisningen, kan man med fordel stille de relevante spørgsmål til de studerende inden de ser klippet og ved hjælp af en interaktiv opløsning af billed-flowet (med talebobler, fremhævelser m.m.) i langt højere grad undervise eleverne i samspillet mellem de enkelte værkelementer (indstillinger, klip, sekvenser) og syntesedannelsen i de levende billeder. Og hvor analysen tidligere nemt kunne ryge i alle mulige ikke-relevante sammenhænge, kan man ved hjælp af annoteringer guide og fastholde eleven i en bestemt retning: analyse, fortolkning og refleksion kommer til at foregå ud fra forudbestemte mål. Interaktiviteten kan skabes gennem såkaldte annoteringer i YouTube: særlige tidskoder gør det således muligt for modtageren at springe til sekvenser, der på

2 forhånd er vurderet som værende af speciel relevans, lige som pause-annotering giver den studerende mulighed for at reflektere over indholdet eller arbejde mere indgående med det. Når man skaber en annotation, dukker den op inde i videoens billedfelt. Placeringen af annoteringen kan justeres ved at klikke og trække i teksten og det er generelt en fordel at placere den i kanten af skærmen, så den ikke støjer i forhold til indholdet. En sådan form for arbejde med videoer kan ikke erstatte klasseundervisning, men den kan underbygge og supplere plenums-analyser ved at involvere eleverne i analysens genstandsfelt før undervisningen finder sted. Hvordan skaber man en annotering? (1) Gå ind i dit skaberstudiet og klik Rediger på din video Fra listen af videoer, som du har uploadet, skal du vælge en hvortil du vil tilføje interaktivitet. Det gør du ved at klikke på den nedadrette pil ved siden af Rediger og her vælger du så annoteringer via drop down menuen.

3 (2) Gå ind på annoteringsområdet (3) Tilføj annoteringer til din video Ved siden af den video, som du vil redigere, skal du klikke på nedadrettede pil ved siden af rediger-knappen, og vælge Annoteringer. Du har herefter mulighed for at tilføje tekst, talebobler, noter, titler m.m. samt at linke til andre sider eller videoer.

4 Typer af annoteringer Du kan vælge mellem 5 typer annotationer: Taleboble, Note, Titel, Fremhævning og Etiket. Taleboble og fremhævning anvendt i en viral video Taleboble: Bruges til at lave pop op-talebobler med tekst, der udpeger betydningsfulde elementer i videoen. Du kan evt. bruge dette i analysen af formen, dvs. videoens forløb og dramaturgi, kan italesættes ved at man indsætter annoteringer på dramatisk relevante nøglepunkter (klimaks, eksposition eller lign.) og på et lavere niveau spørger til Hvad vil der nu ske og på højere analytiske niveauer spørger til konventioner for opbygningen (fx i relation til berettermodellen). Fremhævning: Bruges til at fremhæve områder i en video. Når brugeren bevæger musen hen over de udvalgte områder, fremvises den indtastede tekst.

5 Dette kan anspore brugeren til interaktivt at gå på opdagelse i filmen. Noter: Anvendes til at lave pop op-bokse, der indeholder tekst og som kan anvendes til eksempelvis at udpege centrale stil-elementer. Titel: Bruges til at lave en tekstoverlejring med en titel til videoen. Etiket: Anvendes til at lave en etiket, der navngiver en bestemt del af videoen Bemærk vedr. links: En annotering kan transformeres til et link til fx en anden film eller en analyse eller tekst. Transformation af annotering til link

6 Tips og tricks for brug af annoteringer Udstrækning: Det er vigtigt at vælge den rette længde for annotationer hvis den er for kort kan brugeren ikke læse indholdet og hvis den er for lang, vil den skabe støj. En velfungerende længde ligger på omkring 5-7 sekunder. Størrelse: Annoteringen bør være så kort som mulig, således at helheden stadig fastholdes Farver: Dynamiske fyldfarver som rød, orange og gul fanger blikket. De kan imidlertid også skabe distraktion og bør derfor kun anvendes med måde - når der skal henledes ekstra opmærksomhed omkring særlige pointer. Vær opmærksom på kontraster ved valg af tekstfarve: sort fungerer bedre på hvid baggrund end gul, grøn og rød på hvid. Hvid på farvet baggrund er vanskelig at læse. Position: Den optimale placering for en annotation er ved kanten af de levende billeder, gerne øverst (således at undertekster ikke forstyrrer). Tekstlængde: Så kort som muligt, og undgå versaler Andre værktøjer Vibby er et værktøj der kan opløse YouTube-videoer i mindre segmenter og indsætte kommentarer på disse segmenter. Educanon muliggør at man kan sende refleksionspauser ind og at formidle linket videre:

7 Pause indsat i viral video via Educanon