OPSAMLING PÅ SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGETS

Transkript

1 OPSAMLING PÅ SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGETS STUDIETUR TIL HOLLAND 2017

2 Social- og sundhedsudvalget i Aabenraa Kommune var fra den 29. januar til 1. februar 2017 på studietur til Holland. Formålet med studieturen var at få inspiration til nye boformer og plejehjem, herunder særlig fokus på demens samt brugen af teknologi, samarbejde med pårørende og frivillige. Inspiration til videreudvikling og fremtidssikring af plejeboliger Studieturen gav ny viden og et indblik i erfaringer, som kan indgå i det videre arbejde med nyudvikling, byggeri og fremtidssikring af plejeboliger i Aabenraa Kommune, særligt i forhold til følgende fokus områder: Fællesskab I Holland involverer plejehjem frivillige og lokalområdet. Frivillige er en integreret del af arbejdet på plejehjem. Det er legitimt at have forventninger og krav til de frivillige. Plejehjemmene i Holland har en stærk lokalforankring bl.a. i forhold til at inkludere lokalsamfundet i plejehjemmenes hverdag. Næste skridt i den udvikling er i langt højere grad at tænke plejehjem ind i det eksisterende samfund f.eks. kunne man forestille sig at skabe åbne demensenheder, hvor der ikke alene blev arbejdet med et demensvenligt plejehjem, men et demensvenligt lokalsamfund. Profilplejehjem I Holland er profilplejehjem udbredt. Alle de besøgte plejehjem kan kategoriseres som profilhjem på forskellige måder. I Holland så udvalget, hvordan forskellighed var en del af den måde, plejehjemmene var bygget og indrettet og at det er med til at tilgodese det enkelte menneske bedst muligt. Forskelligheden kan komme til udtryk i form af en bestemt profil for plejehjemmet eller dele af plejehjemmet, som f.eks. på demensgården og opdelingen i livsstile i demenslandsbyen, eller i forhold til størrelser af boenhederne eller forskellige stilarter i indretningen af boliger og fællesarealer. 2

3 Finansiering/organisering I Holland er finansiering og organisering af plejehjem noget anderledes end i Danmark. Den Hollandske model bygger på, at plejehjemmene primært er offentligt finansieret. Der er dog en egenfinansiering, hvis den ældre har en vis formue. Finansieringen er primært offentligt, men plejehjem og hjemmepleje drives af selvstændige organisationer, der ofte ejet af fonde. Huslejen/finansieringen af den enkelte plejehjemsplads går som et samlet hele til plejehjemmet, og er ikke koblet til den enkelte beboers bolig. Det betyder f.eks., at beboeren ikke lejer en bestem bolig og ikke betaler indskud. Det giver plejehjemmene i Holland andre muligheder i forhold til at fordele finansieringen mere fleksibelt i forhold til stedet fællesarealer og lign. Teknologi I Holland så udvalget, hvordan velfærdsteknologi kan bruges til at motivere til sociale aktiviteter og bevægelse. På demensgården anvendes f.eks. teknologien Tafel Tover, der ved hjælp af billedprojektering og bevægelsessensorer skaber interaktive spil på et bord i fællesarealet. Beboerne samles om fælles spil, hvor man får bevæget sig, underholdning og socialt samvær, der giver både livskvalitet og fysisk og kognitiv træning. Der blev også givet inspiration til vigtigheden af, at teknologi matches det individuelle behov for borgere med demens, så de rette teknologier kan være med til at løse udfordringer for borgeren i hverdagen. Hos Creative Care Lab fik udvalget også et indblik i, hvordan borgere kan være medudviklere på nye løsninger samt vigtigheden af brugerinddragelse, når der skal udvikles ny velfærdsteknologi. Fremtidssikring af eksisterende plejehjem De besøgte plejehjem i Holland bød også på eksempler på, hvordan det eksisterende plejehjem De Stichtse var i gang med at ændre indretning og tilgang til pleje af demente beboere. Her bliver der lagt vægt på ændringer af indretning, der skaber en bevægelse væk fra, at et plejehjem opleves institutionel og i retning af hjemlig indretning med afsæt i ideer og ønsker fra beboere og medarbejdere. Der arbejdes med en inddeling i mindre enheder med fokus på hyggelige fællesarealer, der med dagligstuer, køkkener og terrasser føles mere hjemlige og størrelsesmæssigt overskuelige. Denne inspiration kan indgå i Aabenraa Kommunes videre arbejde med at fremtidssikre eksisterende plejehjem bl.a. i forhold til demente. 3

4 Oplæg om demens og plejeboliger I løbet af studieturen holdt afdelingschef for Pleje & Omsorg Anni Oksen faglige oplæg om emner i relation til turens formål og de steder, der blev besøgt på turen. Der var oplæg om: Demens Demens er ikke en sygdom, men resultatet af sygdom. Der findes mere end 200 forskellige sygdomme, der kan forårsage demens. De hyppigst forekommende er de såkaldte neurodegenerative sygdomme som Alzheimers sygdom, der er årsag til over halvdelen af demenstilfældene. Vaskulær demens er den næsthyppigste demensform, derefter kommer Lewy body- og Frontotemporal demens. Tilsammen udgør disse fire de almindeligste sygdomme blandt landets ca demente. Sociale relationer Sociale relationer er en fundamental nødvendighed for menneskets udvikling. Ved manglende evne til at skabe sociale relationer eller reduceret evne til at fastholde relationer, kan følgevirkninger være f.eks. ensomhed, angst, isolation, problemskabende adfærd, fysisk sygdom og forværring af sygdomsbilledet Profilplejehjem Et Profilplejehjem er et sted, hvor ældre kan mødes og danne fællesskaber på baggrund af særlige fælles interesser, ønsker og værdier. Formålet med de seneste års etablering af nye profilplejehjem har været at gøre viften af plejeboligtilbud endnu større og i højere grad imødekomme borgernes individuelle behov og interesser. Københavns Kommune har allerede flere profilplejehjem bl.a. med fokus på udeliv, mangfoldighed, mad, sport, musik eller homoseksualitet. Nødbolig eller lysthus Ældresagens bog om fremtidens plejehjem 4

5 Demensgården Cornelia Hoeve Cornelia Hoeve er en nybygget demensgård, der kan kategoriseres som et profilplejehjem med fokus livet på landet. Indretning Plejehjemmet er bygget inden i en original lade fra den gård, der tidligere lå på stedet. Man kan f.eks. stadig se spærene fra den oprindelige lade igennem et glasloft. Plejehjemmet er bygget med særlig hensyntagen til de behov, demente har. Derfor er dagslys en vigtig del af indretningen. Der er masser af lysindfald fra vinduer, så beboerne kan følge døgnets rytme og årstidernes skiften. Der er arbejdet bevidst med farver og materialevalg, så der på en og samme tid er taget højde for klare farver, som er genkendelige for demente og naturmaterialer, som harmonerer med de landlige omgivelser. På dele af væggene er fotostater og billeder fra lokalområdet, som kalder på genkendelse hos beboerne. Det gamle stuehus er også en del af det nuværende plejehjem. Her er stue, spisestue og køkken. Der er direkte udgang med haven, hvor beboerne frit kan opholde sig, nyde planter eller ordne lidt havearbejde. Samarbejde med pårørende og frivillige På Cornelia Hoeve er de pårørende og frivillige en del af hverdagen. Pårørende og frivillige er med til at lave mad, hjælpe med morgen- og aftenrutiner og har deres vante gang på stedet. Alle pårørende bliver, når et familiemedlem flytter ind på plejehjemmet, spurgt om, hvad og hvor meget de har mulighed for at deltage i. Nogle pårørende kommer dagligt eller flere gange om ugen og deltager i hverdagen på plejehjemmet. Andre pårørende kommer et par gange om måneden eller et par gange om året og hjælper med konkrete opgaver. Uanset hvad og hvor meget, de pårørende bidrager med, er det et bidrag, som er nødvendigt for at få hverdagen til at fungere på Cornelia Hoeve. De pårørende er ikke forpligtet til at løse opgaver eller bidrage med et bestemt antal timer. De pårørende kan sige nej til at bidrage, men det gør de ikke. Cornelia Hoeve har også et korps af frivillige, der kommer på plejehjemmet. Det er primært lokale, der ønsker at gøre noget for andre og bidrage til lokalområdet. Tendensen i Holland er, at der er flest frivillige på de plejehjem, der ligger i landområder/provinsen. De frivillige er oftest pensionister eller studerende. På Cornelia Hoeve er der tilknyttet 14 frivillige. Der indgås en kontrakt med de frivillige, hvor der bl.a. laves aftale om, at de frivillige er villige til at knytte sig for en periode, at de indgår i et vagtskema og at de får undervisning i forbindelse med opstart. De frivillige uddannes til opgaven. De lærer bl.a. om demens og deltager sammen med nyansatte medarbejdere i en fælles introduktion. Derudover anerkendes de frivillige med julegaver og hvert år afholdes en fælles fest for frivillige og medarbejdere. Filosofien bag Filosofien bag stedet - både i plejen af beboerne og i indretningen af plejehjemmet - er at tage udgangspunkt i det enkelte menneske. Det ses bl.a. ved, at beboerne selv bestemmer, hvornår de står op eller ved, at de pårørende har nøgle til plejehjemmet, så de kan komme på besøg døgnet rundt. Cornelia Hoeve er først og fremmest et hjem. 5

6 Fakta Der er 12 beboere på plejehjemmet. Der er 16 medarbejdere, som primært er sygeplejersker. Cornelia Hoeve er den del af organisationen Hof in Hiem, som er en offentligt finansieret organisation, der driver plejehjem og hjemmepleje i et område nord for Amsterdam. Gennemsnitsalderen, når en beboer flytter ind, er 80 år. 6

7 De Stichtse Hof De Stichtse Hof er et demensplejehjem, der blev bygget inden demenslandsbyen De Hogeweyk og før tanken om demenslandsbyer opstod. I dag er De Stichtse Hof midt i en proces med at implementere den samme tilgang, som danner grundlaget for De Hogeweyk. Indretning De Stichtse Hof er et ældre plejehjem med i alt 160 beboere, som alle lider af demens. Plejehjemmet består af to fløje i gamle bygninger, hvor der er 4 afdelinger med beboere i hver afdeling. Derudover er der ombygget 3 nye og mindre enheder med kun 6 beboere i hver enhed. I de nye enheder har det været muligt at indrette og arbejde mere målrettet med udgangspunkt i en personorienteret tilgang. Det kommer bl.a. til udtryk i indretningen af de 3 mindre enheder. Her er indretningen individuel beboere og medarbejderne enhederne har selv valgt møbler og udsmykning. Enhederne er mere hjemmelige. De er indrettet med egne køkkener, så beboere og medarbejdere kan lave mad sammen. De større afdelinger skal i de kommende år også ændres/ombygges til mindre enheder på 6 beboere for at imødekomme de dementes behov bedst muligt og for at kunne implementere det plejekoncept, der er en del af organisationens grundlag. I fællesområderne er der frisør, træningscenter, bar/cafe, aktivitetsrum, biograf og egen kirke. Samarbejde med pårørende og frivillige Også på De Stichtse Hof er mange frivillige en naturlig del af hverdagen. Derudover er social inklusion og fællesskab et fokusområde på De Stichtse Hof. Det betyder, at plejehjemmet ønsker at være en del af lokalsamfundet. Det sker bl.a. ved, at naboerne og andre i lokalsamfundet inviteres ind på plejehjemmet. F.eks. kan man leje lokaler på plejehjemmet, når man skal holde fest. De Stichtse Hof har også en venneforening, som bl.a. sponsorer nye tiltag på plejehjemmet. Venneforeningen har f.eks. givet støtte til efter beboerenes ønske - at etablere en bar/cafe på plejehjemmet. Filosofien bag Plejehjemmets beboere bliver mere og mere komplekse bl.a. fordi de bor hjemme længere end tidligere. Ligesom i Danmark arbejder man i Holland med en filosofi om, at ældre skal blive boende i eget hjem længst muligt. Først med hjælp fra familie og venner, og senere med hjemmehjælp og dagbehandling. Det betyder, at de beboere, der flytter ind på plejehjemmet er hårdt ramt af demens og er meget plejekrævende. De Stichtse er i en forandringsproces, hvor plejehjemmet går fra at blive tænkt som en institution til at være beboernes hjem. Det er f.eks. blot 2 år siden, at alle døre på plejehjemmet var låste. I dag kan beboerne frit bevæge sig rundt på plejehjemmet, hvor døre og elevatorer åbner sig automatisk. Fakta De Stichtse Hof er en del af Vivum Care Group, som er samme organisation, der også ejer demenslandsbyen De Hogeweyk. Der 160 beboere med demens på plejehjemmet. Derudover tilbydes dagbehandling til 60 demente dagligt. De Stichtse Hof er et tidligere sanatorium, der I 1960 blev lavet om til plejehjem. 7

8 8

9 De Hogeweyk De Hogeweyk blev etableret i 2009 som verdens første demenslandsby, og har siden opnået stor international anerkendelse. Demenslandsbyen er bl.a. inspiration for Byen For Livet i Odense. Indretning Der er 23 huse, der alle har direkte udgang ud i det fri. Der bor 6 beboere i hvert hus. Beboerne sættes sammen i husene, så beboerne i hvert hus deler samme baggrund for dermed at skabe gode sociale bånd og tryghed. Beboerne deler stue, køkken, badeværelser og udendørsareal. Enhederne er indrettet som hjem med forskellig indretning. Beboerne kan bevæge sig frit omkring i landsbyen, der udover gader, parker og pladser også rummer frisør, supermarked, cafe, restaurant og teater. Målet er at skabe et autentisk landsbymiljø. Der er en bemandet indgang, som sikrer, at de demente beboere ikke forlader landsbyen på egen hånd. De Hogeweyk er indrettet, så beboere og besøgende ikke møder den institutionelle del af demenslandsbyen. Det institutionelle er så at sige gemt væk back stage f.eks. udgør supermarkedet forsyningscentral, hvor alle varer kommer ind og fordeles ud. Samarbejde med pårørende og frivillige Der er 140 frivillige tilknyttet De Hogeweyk. Og de er en nødvendighed for at kunne tilbyde alle de muligheder, beboerne har. De frivillige tager sig af en lang række opgaver, som ikke har med den primære pleje at gøre. Det er f.eks. aktiviteter i klubberne eller aktiviteter med beboerne enkeltvis, praktisk hjælp i husene eller socialt samvær. Mange af de frivillige er pensionister. Der er ansat en frivilligkoordinator i De Hogeweyk, som ansætter og underviser de frivillige. De frivillige og nyansatte medarbejdere får samme introduktion til De Hogeweyk, når de starter. De frivillige indgår en kontrakt og deres arbejde skemalægges. I De Hogeweyk se man det som en profession at være frivillig. De frivillige anerkendes for deres indsats. De får gratis frokost, hvis de er på arbejde min. 4 timer i træk. Derudover fejres de frivillige med en fest en gang om året. De pårørende forpligtes ikke til at løse opgaver. Tilgangen her er, at familie er familie og at man først og fremmest har den rolle. Filosofien bag Visionen for De Hogeweyk er, at selvom man er dement og har brug for hjælp, skal det være muligt at fortsætte sit liv. I demenslandsbyen bor beboerne fordelt på områder med forskellige livsstile. Der er fire overordnede livsstile: Traditionel, urban, international og formel. Beboernes livsstil bliver kortlagt sammen med dem og de pårørende, når en beboer flytter ind i De Hogeweyk. Umiddelbart er livsstilen bestemmende for, hvor beboeren kommer til at bo, men man har altid et valg om det er det, man ønsker eller ej. Dagsrytmen i De Hogeweyk ligner dagsrytmen for alle andre. Beboerne hjælper efter eget ønske med forskellige hverdagsgøremål som f.eks. indkøb og tøjvask I hvert hus planlægger medarbejdere og beboere f.eks. ugens madplan og sørger selv for indkøb i landsbyens supermarked og madlavning i huset. Beboerne holdes aktive ved at deltage i hverdagen og ved at de kan bevæge sig rundt i landsbyen. Der er i demenslandsbyen 35 foreninger, som spænder fra kortspil til dans. Som en del af huslejen kan alle beboere 9

10 deltage i en aktivitet/klub, men kan for et mindre beløb tilkøbe yderligere aktiviteter/klubber. Der er ca. 150 beboere i landsbyen og der er 900 medlemsskaber af klubberne. Der er ansat én fysioterapeut i De Hogeweyk. Blot 4 beboere får fysioterapi, resten får deres motion ved at bevæge sig rundt i landsbyen og ved at være en del af hverdagen på stedet. Fysioterapeuten rådgiver i stedet medarbejderne i, hvordan de i hverdagen kan arbejde med beboerne. Der er et mål, at medarbejderne kun arbejder i et hus, for derved at styrke de sociale bånd mellem medarbejdere og beboere. Fakta De Hogeweyk er den del af Vivium care group. I De Hogeweyk er 152 beboere, der alle lider af demens. 10

11 11

12 WAAG Society Creative Care Lab WAAG Society har til huse i en af de ældste bygninger i Amsterdam et vartegn for byen, der tidligere husede byens forskellige håndværkslaug, herunder det medicinske laug. Stedet var centrum for opbygning og udveksling af ny viden. Denne tradition for vidensudveksling har instituttet WAAG society genoptaget med etableringen af et Creative Care Lab et center for udvikling af nye løsninger på sundheds- og velfærdsområdet. Filosofien bag Grundtanken i Creative Care Lab er, at nye ideer, ny teknologi og ny viden skal deles åbent og bringes i spil, der hvor det kan give nye muligheder for sundhed og velfærd i et samarbejde mellem borgere/brugere, udviklere, designere, forskere og kunstnere. Creative Care Lab arbejder med på en ny definition af sundhed, hvor sundhed ikke er en tilstand, en etiket, men derimod en kreativ udfordring, der favner bredere og skaber rum for et fokus på øget sundhed, der også favner kronisk syge og svækkede borgere. Sundhed defineres som evnen til at håndtere og tilpasse sig sociale, fysiske og psykiske udfordringer. Creative Care Lab vil med denne definition inddrage borgere i at mestre egen sundhed på trods af handicap, demens, sygdom og sociale udfordringer og skabe rum til at involvere borgere i at finde nye løsninger og deltage i udvikling og nytænkning. Samarbejde om innovation og co-creation Ifølge Creative Care Lab er der netop nu en situation, hvor de store udfordringer, der er på sundheds- og velfærdsområdet koblet med de hurtigt voksende teknologiske muligheder, skaber de optimale betingelser for velfærdsinnovation. Ved at tage udgangspunkt i brugerinddragelse og brugerdrevet innovation i et kreativt samarbejde, ønsker man at bringe velfærdsteknologi i spil som borgerens og sundhedsvæsenets redskaber til at tackle helt konkrete udfordringer og understøtte smartere løsninger og egenmestring. Creative Care Lab har opbygget et FabLab et creativt udviklingsværksted, hvor prototyper på ny velfærdsteknologi tager form ved hjælp af laserskærere og 3D-printere. På den måde, kan designere, ingeniører og borgere med gode ideer disrupte normale udviklingsprocesser og deltage i en ny digital og industriel revolution: Inspiration bliver til leg og udvikling, der bliver til prototyper, der bliver til nye velfærdsteknologiske løsninger. Dermed forkortes afstanden fra ide til marked for ny teknologi. Målet med denne co-creation er at skabe de bedste betingelser for, at ny teknologi hurtigst muligt bliver skabt sammen med dem, der skal bruge løsningerne og at de bliver tilgængelige for brugerne. I projektet FIT arbejder Creative Care Lab med hvordan man skaber det rigtige fit eller match mellem behov og løsninger/tilbud til borgere, der lider af demens. I stedet for at tage udgangspunkt i diagnoser, afdækker de via brugerinddragelse de individuelle behov og udfordringer, som opstår i hverdagen. Det har sat gang i udviklingen af et redskab, der skal hjælpe både fagpersoner og pårørende med at matche konkrete udfordringer med teknologier og tilbud, der allerede er til rådighed. Så de rette løsninger på den måde kommer de rette borgere til gavn. Fakta Creative Care Lab er delvist finansieret af byen Amsterdam og delvist af projektmidler fra bl.a. EU. Instituttet beskæftiger sig med behovsanalyser, udviklingsprojekter på tværs af faggrupper, brugerinddragelse, oplysningsarbejde og undervisning. 12

13 13