90 INT/ULLA VILSTRUPS OPGANG/DAG Kriss kommer op ad trapperne og stopper foran døren, her står det forjættede navn igen:

Transkript

1 90 INT/ VILSTRUPS OPGANG/DAG Kriss kommer op ad trapperne og stopper foran døren, her står det forjættede navn igen: VILSTRUP Han er virkelig nervøs, tager hætten af, glatter på sit hår, retter på sit tøj, han tør ikke Han må gå lidt frem og tilbage foran døren, rette mere på sit hår Han må ned at sidde på hug og tage meget dybe indåndinger, han har stadig pistolen i hånden Evt overblændinger, der går tid her, Kriss i flere forskellige stillinger Omsider vover han så at rejse sig, gå til døren, sætte en pegefinger til ringeklokken, han venter, venter, der lyder skridt, der famles ved låsen, 28, og Lindas udtalte billede åbner døren, dog med knap så lækkert hår, med en næsepiercing og med dårligere hud og joggingtøj Kriss ænser intet af dette, han får tårer i øjnene er helt og aldeles himmelfalden, Linda findes, hun findes virkelig? Ja? Linda Der er ikke nogen Linda her Du er Linda Jeg hedder ikke Linda, jeg hedder Charlotte Kriss nikker glad

2 Og Ulla Vilstrup Ulla Vilstrup? Alt det har jeg forstået To sekunder To sekunder? Til stor overraskelse for Kriss går Charlotte ind i lejligheden uden at lukke døren efter sig Han skubber døren op (off) Mormor? (lavere) Der er en eller anden der vil snakke med dig... mormor? Nej, hallo? Jeg vil ikke snakke med nogen mormor... Linda? Linda? Kriss går ind i lejligheden 91 INT/S ENTRE/DAG Kriss ser sig om i entreen, der er masser af nips og gamle sager, der er flere døre at vælge mellem Linda? Hvor er du? Han hører Charlotte tale lavt inde i stuen og går derind

3 92 INT/S STUE/DAG Charlotte står ved sofaen hvor en gammel dame på 80 ligger og slumrer med et tæppe over sig, VILSTRUP Hej, Linda! Det er mig, Kriss! Hej, du skal lige gå ud igen Nejnej, jeg er flygtet for at møde dig, du er min Linda, også selvom du hedder Ulla Vilstrup Det er ikke mig, det er min mormor Kriss begynder at blive pirrelig, ser ned på den gamle dame i sofaen, der plirrer forvirret op mod ham Nej Gider du godt gå ud? Nej, sagde jeg Ulla sætter sig op, kommer med møje på benene, ingen af dem ser at Kriss stadig har pistolen i den anden hånd Kriss peger på Charlotte Det er mig... det er mig, der er Ulla Vilstrup Jeg snakker med min Linda fra Rene Hjerter

4 Rene Hjerter? Du skal altså gå ud nu, jeg ringer efter politiet Rene Hjerter? Jeg kan godt blive rigtig hidsig Jamen det er mig Kriss ser ned på pistolen i den anden hånd, virrer med pegefingeren på aftrækkeren Nu går du altså... jamen, det er mig der spillede Linda i Rene Hjerter Kriss ser på det gamle ansigt, han ser ørenringen, det minder om Mors, han ser på Charlotte, tilbage til Ulla Nej, det er det godt nok ikke Nu skal du fise af, du skal Jeg er bare blevet gammel Enten skrider du eller også ringer jeg efter politiet Alting roder og rumsterer i Kriss, han ser fra den ene til den anden, ørenring, gammel mund, Charlottes mund, Kriss er virkelig ved at være kørt flad nu

5 Jeg er lidt træt af det politi og du er slet ikke så sød som du skal være! Charlotte bliver en anelse urolig nu, hvad er han for een? Ikke sød! Slet ikke sød, slet ikke Linda Det er altså mig der er Ulla Vilstrup Kriss ryster på hovedet og kan næsten ikke klare det her, han knuger pistolen og Charlotte opdager den nu og bliver rigtig bange Mormor, pas på! Det er kun de onde der lyver Jeg lyver ikke, jeg er bare gammel Charlotte har travlt med at berolige Kriss Det er okay, det er okay, så siger vi jeg er Linda Kriss er ved at klikke, han går lidt frem og tilbage, han ender op foran vinduet og ser ned på sin pistol, vejer den i hånden, han vrikker med sin pegefinger omkring aftrækkeren Han ser på Ullas ørenring igen, kinden, halsen Du er rynket og grim, du er ikke Linda, du har aldrig været Linda Jeg har spillet Linda i Rene Hjerter Du lyver!

6 Her hæver Kriss pistolen, peger direkte på Ullas pande, Ulla bliver rigtig bange, mimrer nervøst med læberne De onde lyver Ørenringen dingler i Ullas øre, Charlotte har en meget lille stemme Vil du ikke nok lade os være? Bag Kriss ses betjente fra et UDRYKNINGSSTYRKE løbe i stilling på ejendommen overfor, de har sniperrifler og lægger sig klar Jeg er god Røde sniperlys danser på Kriss ryg, men han kommer til at træde et skridt frem og kan ikke mere ses fra vinduet Du er ond Kriss ser på Ullas gamle, rystende ansigt, hun prøver at klemme ord frem, det falder ikke nemt, men så lykkes det: Livet er hvad man gør det til Kriss ser forbavset op på hende, hans læber mimer replikken, da hun gentager den, stadig rystende angst, men lidt mere som Linda Livet er hvad man gør det til Tårerne begynder at løbe ned over hans ansigt, alt falder på plads indeni ham, han smiler til Ulla, hun smiler nervøst igen Linda? Kriss holder stadig pistolen mod hende, men lægger hovedet på skrå, Ulla bliver roligere

7 Du kunne ikke kende mig, fordi jeg er blevet så gammel Kriss tænker hårdt, han er svimmel og vakler lidt, ryster opgivende på hovedet Jeg hedder Kriss Henriksen... jeg er et meget dumt menneske, jeg er et misfoster, jeg skulle aldrig have været født Sådan må du ikke sige Kriss ser ulykkeligt på sin pistol, han peger stadig mod Ulla og Charlotte Kriss rynker panden, vakler igen Jeg kan godt forstå du skyder dig i Rene Hjerter Hvorfor siger du det, det gør jeg da ikke? Har du slet ikke set slutningen? Min mor sagde... du skyder hovedet af dig selv Nej, jeg gør ikke, den ender godt Kriss ser håbefuldt op på hendes kind, Ulla rejser sig Linda overvejer at tage sit liv... Her vakler Kriss en sidste gang, tager et lille skridt tilbage, og kan nu ses i vinduet, og nu falder skuddet, et pust gennem de tynde gardiner

8 Kriss rammes i skulderen, han ser forundret ned af sig, falder langsomt forover, ser hen mod entreen i et skævt perspektiv, betjentes støvler tramper ind, og nærmer sig Kriss falder det sidste stykke, om på ryggen, ser op på Ulla Lydene er uldne og fjerne Ulla knæler ved ham, fremmede hænder åbner Kriss skjorte og afdækker såret, Ulla skubber andre hænder væk fra sig, vil ikke forlade Kriss Ulla smiler mildt, de har en direkte kontakt til hinanden, deres stemmer er tydelige og klare Ulla tager Kriss i hånden, han hvisker: Hvad sker der så? Han ser den rynkede hånd der holder hans 93 INT/DAMETOILET/AFTEN SORT/HVID-FILM, Linda står som vi har set hende før, hun sætter pistolen op foran sin tinding Hun står der og overvejer, men så tænker hun på Vera, på det Vera hviskede i hendes øre Men det kan man jo ikke høre Ikke før nu Lindas billede blurrer og hun tænker tilbage på dramaet med Vera

9 94 INT/DAMETOILET/AFTEN SORT/HVID-FILM, Vera ligger i Lindas arme, Vera hvisker, men denne gang kan man høre hvad hun hvisker VERA (hvisker) Husk at elske LINDA Det lover jeg, Vera, jeg sværger Billedet blurrer igen, vi er tilbage hos Linda med pistolen for tindingen 95 INT/DAMETOILET/AFTEN SORT/HVID-FILM, Linda sænker så pistolen Husk at elske? Og hun husker sit løfte og mærker noget andet vokse i sit bryst Hvad? Linda ser sig i spejlet, smider pistolen i skraldespanden og går ud af dametoilettet 96 INT/DANSERESTAURANT/AFTEN SORT/HVID-FILM, vi er tilbage til forlovelsesfesten, Linda kommer ind igen, går til sin plads og sætter sig ikke, slår på glasset Absolut stilhed, alle gæster og Industrifyrsten ser på hende. Linda rømmer sig. Linda tager sig sammen

10 LINDA Jeg kan desværre ikke gennemføre denne forlovelsesfest Der går en mumlen gennem de forsamlede, Sivertsen stivner med en champagneprop LINDA Jeg lovede Vera noget, jeg lovede Vera at jeg ville huske at elske og det løfte må jeg holde Ny mumlen, Linda ser på Industrifyrsten LINDA Og jeg kan ikke holde det sammen med Dem, De må nok finde en anden at installere i Deres hjem, jeg kan i hvert fald ikke tage imod denne ring Linda tager ringen af og lægger den fra sig, en Fin Dame ser indtrængende på hende FIN DAME Men er De klar over at denne chance får de aldrig igen, pigebarn? LINDA Måske ikke, men måske jeg får andre chancer FIN DAME Hvor er De dog naiv Her knejser Linda med nakken og giver den gas: LINDA Hvis det er naivt at tro på kærligheden, ja så er jeg naiv, hvis det er naivt at ville elske, ja så er jeg naiv, hvis det er naivt at have et rent hjerte, ja, så lad mig være det mest naive menneske i hele verden Musikken bliver høj og dramatisk, Linda går gennem lokalet og ud, Sivertsen ser efter hende, hun har sgu ben i næsen!

11 97 INT/S STUE/DAG Ulla sidder stadig som før ved Kriss, men nu ligger han på en båre og har et kompresbind om skulderen, iltslange i næsen Der er medlemmer af Udrykningsstyrken overalt i hendes stue To FALCKREDDERE løfter båren op, de står et øjeblik så Ulla kan sige farvel, de to smiler til hinanden Må jeg gerne bede om et kys? Et kys? Ja tak Jeg er en gammel kone (citerer) Men er De klar over at denne chance får de aldrig igen, pigebarn? Ulla smiler, Kriss smiler, så læner hun sig frem og de giver hinanden det mest forsigtige kys, de rødmer begge Det var et dejligt besøg at få Ja, det var Pas godt på dig selv Det gør jeg også og jeg skal fortælle alt til Willy, han bliver nok misundelig Hun aer hans kind, de bærer ham ud af stuen

12 98 INT/S ENTRE/DAG Vi ser i Kriss POV, loftet, ansigterne på Falckredderne, han bæres ud i opgangen og taler imens Videre ud i opgangen Det er en ond verden 99 EXT/FORAN EJENDOM PÅ ENGLANDSVEJ/DAG Overalt står betjente og vogne, blå blink og knitrende walkier, Kriss bliver båret udenfor Men det er også en god verden Kriss mærker vinden i sit hår, han ser op og smiler, men vi ser ikke hvad han ser endnu, han vinker 100 EXT/FORAN DANSERESTAURANT/AFTEN SORT/HVID-FILM, Linda løber ud fra forlovelsesfesten, med sin frakke i hånden, hun stopper et øjeblik og mærker også vinden mod sit ansigt SIVERTSEN (off) Linda? Linda vender sig og ser på Sivertsen SIVERTSEN Linda? Hvor går du hen? Hvordan vil du klare dig? LINDA Jeg skal nok klare mig SIVERTSEN Men det er en ond verden, De er helt alene

13 LINDA Tro mig, Sivertsen, så er den heller ikke værre, den verden... jeg skal i hvert fald nok klare mig Linda smiler beslutsomt, Sivertsen smiler tilbage, løfter hånden og vinker, Linda går videre, forsvinder ud i mørket 101 EXT/CITY/DAG MONTAGE Ambulancen kører skarpt gennem byen med blink, i forgrunden har mennesker travlt med at være til Verden er ond og god Ambulancen kører et andet sted i byen Og måske var det sådan Noah tænkte, han tænkte at man ikke bare kan tage de gode dyr Ambulancen må sænke farten, køre udenom en anden bil, der er stadig slørede mennesker i forgrunden af billedet Han tænkte at alle fortjener at være her, han tænkte at vi må holde hjerterne rene, at vi må klare os og prøve at være venner med hinanden, han tænkte at alting hører med 102 EXT/FORAN S EJENDOM/DAG Kriss POV fra båren, vi ser Ulla stå og vinke ned til ham fra sin altan Livet er jo virkelig hvad man gør det til

14 Ejendommens røde sten og grønne altaner sløres og flyder sammen