Den afsluttende svampesprøjtning. i hvede Command CS mod enårig rapgræs i vinterraps Faglighed og følelser skal gå hånd i hånd...

Transkript

1 Den afsluttende svampesprøjtning i hvede... 6 Command CS mod enårig rapgræs i vinterraps... 8 Faglighed og følelser skal gå hånd i hånd Signum mod alternaria i kartofler... 20

2 Indhold Højere bundniveau for afgrødepriserne 3 Det mener planteavlskonsulenterne om indsatsen i /5 Den afsluttende svampesprøjtning i hvede 6 Vinterraps kræver tørvejr efter såning 7 Command CS - eneste middel mod enårig rapgræs i vinterraps 8 Focus Ultra mod spildkorn og græsukrudt i raps 9 Pesticider høster milliarder i afgift 10 Folkestemningen bør vendes 11 Phoma og vækststyring i vinterraps 12 Svampebekæmpelse i majs med Opera 13 Svampebekæmpelse med mere 14 Høje merudbytter i frøgræs 15 Faglighed og følelser skal gå hånd i hånd 16/17 EcoPack...en ny og bedre emballage 18 Højt økonomisk merudbytte ved svampebekæmpelse i sukkerroer 19 Signum mod alternaria i kartofler 20 Majs...landmand i Sydafrika 21 Strategien skal passe til afgrødeprisen 22 Troels Toft s menuforslag 23 Innovation 24 BASF magasinet / Sommer Redaktionen er afsluttet 28. april. Oplag: eksemplarer. Udgiver: BASF A/S Ved Stadsgraven 15, 2300 København S Tlf , CropProtection@basf.com Redaktion: Per Hedegaard / Tine Gerson. Artiklerne er redigeret / skrevet af Niels Damsgaard Hansen, ndhtxtfoto. Layout: Torben Pedersen. Tryk: Rosendahls. Foto: BASFs arkiv, Agrofoto og ndhtxtfoto BASF tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. BASF påtager sig intet ansvar for eventuelle beslutninger der foretages på baggrund af oplysningerne i dette magasin. BASF ønsker ligeledes at takke de mange medvirkende for deres deltagelse i dette magasin. BASF er medlem af Dansk Planteværn. Klarer du fortsat presset? Af Anders Fjendbo, anders.fjendbo@basf.com Som landmand må det være svært ikke at føle sig presset. Såkaldt Grøn Vækst, en halvtom hjælpepakke, omsåning efter den hårde vinter og relativt lave priser på korn, raps, mælk med videre virker ikke så opmuntrende. Priser Foråret er trods alt en dejlig tid. Dagene er længere, og markarbejdet kører for fuld kraft. Det gælder nu om at se mulighederne. F.eks. er det igen blevet dyrt at tanke benzin og diesel. Prisen på råolie ligger omkring eller over 80 $ pr. tønde, og dollaren er steget. Det øger efterspørgslen på biodiesel/-ethanol og støtter priserne på raps, hvede og majs. Opsvinget har fat i Asien og USA, mens vi i Europa halter bagefter med svage økonomier i Sydeuropa. En svagere euro styrker priserne, når vi eksporterer til Sverige, England og USA. Læs mere inde i magasinet om mulige prisstigninger på landbrugsvarer. Politik Politisk kan vi vel ikke ønske mere end en dygtig venstrebonde som minister i en borgerlig regering. Vi har gennem årene set tekstilindustrien, møbelindustrien og senest værftsindustrien flytte til andre lande. Ministeren bliver her i Magasinet spurgt, om landbruget er det næste erhverv, som skal ud af landet. Det ser heldigvis ud til, at den nuværende regering vil bevare landbruget. Pas på afgrøderne Uanset om man skal bære alle pengene hen i banken, eller man får lov at beholde nogle selv, vil det være godt at passe afgrøderne bedst muligt. Ofte har jeg været på en markvandring omkring 1. juli og set hvede hårdt angrebet af septoria eller meldug. Kommentaren kan være: Ja, her skulle vi nok have behandlet lidt bedre, men nu er det for sent. En behandling nu vil bare være en hævnsprøjtning. I forsøgene kan man senere få en fornemmelse af hvor mange færre tønder hvede, omkostningerne pr. hektar skal fordeles på. Og forsøgene giver end ikke det fulde billede af tabet, fordi forsøg ligger inde i en behandlet mark med en lille, ubehandlet parcel, som ikke har samme smittepres som det, din mark er udsat for. Dette er anden udgave af BASF Magasinet. Vi vil gerne takke for de mange positive kommentarer, der er kommet til første udgave. Vi håber, at I vil få lige så meget fornøjelse med dette magasin. God læselyst! 2 BASF magasinet Sommer 2010

3 Højere bundniveau for afgrødepriserne Variation vil også være et nøgleord for afgrødepriserne i de kommende årti. Af Jakob F. Kjærsgaard, jkf@gefion.dk I mange år styrede EU de interne kornpriser med hård hånd. Virkemidler som import- og eksportafgifter, intervention samt varierende braklægningskrav var med til at stabilisere priserne. I praksis betød det, at forskellen på en god og dårlig afsætning af årets høst kun var 10 kroner pr. hkg. I EU er det nu primært markedskræfterne og en minimal politisk indblanding, der skaber priserne. Sidste skridt i den retning effektueres i år, hvor intervention af byg og majs helt afskaffes og begrænses kraftigt for hvede. Reelt er der ikke mere sikkerhedsnet under prisdannelsen i EU. Prisniveauet er dermed i sidste ende styret af udviklingen på verdensmarkedet. Prisboblen i 2007 I 2007 eksploderede kornpriserne på verdensmarkedet sat i gang af historisk lave lagre og storspekulanters indtræden på alverdens afgrødebørser. EU holdt ord og blandede sig ikke i den interne prisdannelse. Derfor oplevede vi landmandspriser på 180 kr. pr. hkg for hvede og 230 kr. for maltbyg. De høje priser gav grundlag for en stor høst i Mere jord blev dyrket, og der blev investeret mere gødning og planteværn i de globale afgrøder. Det fik priserne på hjælpestoffer til at stige til det højeste niveau nogensinde. Da vejrguderne globalt var afgrøderne venligt stemt, udeblev resultatet ikke: Verdenshistoriens største kornhøst. Da finanskrisen samtidig nedsatte forbruget, var der intet, som kunne forhindre, at kornprisen styrtdykkede også i Danmark. Vi fik et gensyn med en hvedepris på 70 kr. pr. hkg for en afgrøde, som aldrig før havde været så dyr at frembringe! Få planteavlere tjente penge. Trods faldende dyrkningsareal på globalt plan efterlod også høsten et overskud. Udbytterne blev nemlig højere efter godt vejr globalt. Priserne for planteværn og gødning blev igen normaliseret, men driftsøkonomien er fortsat under pres. Fremtiden er usikker Set i lyset af afgrødeprisernes turbulens de seneste to-tre år er det naturligvis forbundet med stor usikkerhed at spå om prisudviklingen i de kommende år. Efter min opfattelse er nøgleordene: Variation med stigende bundniveau. Prisen på gødning og planteværn vil tilpasse sig efterspørgslen og i sidste ende afhænge af afgrødepriserne og dermed købekraften hos landmanden. Det er muligt, at vi vil opleve kortere perioder med ubalance, som det skete i Men det er økonomien i det primære landbrug, der styrer prissætningen hos producenterne af gødning og planteværn. Nøgleord: Variation Afgrødepriserne vil også fremover være udsat for stor variation om end det virker usandsynligt, at vi i de kommende år vil få et gensyn med toppriserne fra Prisudviklingen bliver afgjort af forholdet mellem produktion, forbrug og lagerbeholdning for den enkelte afgrøde. På havnen i Necochea i Argentina ruller lastbilerne ind hos kooperativet ACA med korn og majs fremover bliver det udbud og efterspørgsel, der bestemmer afgrødepriserne. Produktionen vil være påvirket af vejret i den globale vækstsæson. Den vil også afhænge af prisrelationerne mellem afgrøderne, som påvirker landmændenes afgrødevalg. Denne sammenhæng mellem prisrelationer og afgrødevalg betyder, at på den lange bane vil priserne for de globale hovedafgrøder følge samme pristrend. Forbruget vil stige hvert eneste år! Dels fordi, der bliver flere munde at mætte og dels fordi, der må forudses en betydelig vækst i bioenergisektoren. Den globale afgrødeproduktion skal stort set hvert eneste år sætte ny verdensrekord for at dække det stigende forbrug. Udover planøkonomiske indgreb er store afgrødelagre det eneste, der kan lægge en dæmper på de årlige prisudsving som følge af en overskuds- eller underskudsproduktion. Opkøb til lagre, når der er overskud forbrug af lagre, når der er underskud. Nøgleord: Stigende bundniveau Et stigende forbrug skal imødekommes af produktivitetsstigning og inddragelse af mere jord i afgrødedyrkningen. Begge dele sker kun, hvis der grundlæggende er en god økonomi i landbrugsproduktionen den drives af afgrødepriserne. Derfor er min påstand også, at vi i det kommende årti vil opleve stigende afgrødepriser. Ikke eksplosivt og stadigvæk med betydelige årsvariationer. Men bundniveauet vil gradvis blive løftet. Vi får en prisudvikling, som er styret af en forbrugsudvikling, der er mere eksplosiv end set i det foregående årti. Braklægning for at undgå rekordlagre er endegyldig slut. Tværtimod bliver den helt store udfordring at sikre en produktion, som kan følge med forbrugsudviklingen. Skal det lykkedes, er der kun et tilstrækkelig effektivt virkemiddel: En god produktionsøkonomi og derved også udsigten til stigende priser. Markedskræfterne vil være garant for, at virkeligheden også vil forme sig sådan. BASF magasinet Sommer

4 Det mener planteavlskonsulenterne Af Niels Damsgaard Hansen, Rettidig indsats giver bedst økonomi Helge Lorenzen, chefkonsulent hos LandboSyd, mener, at de danske rammevilkår er langt dårlige, end de burde være. Men når det er sagt, mener han, at det aktuelle problem skal afgøre størrelsen af indsatsen i år. Det er det aktuelle problem, som skal afgøre intensiteten af indsatsen. - Er der rapsjordlopper i en rapsmark om efteråret, handler det om at få dem væk, så marken ikke bliver ryddet for planter inden foråret. - Her kan man ikke nøjes med en reduceret dosering, mener Helge Lorenzen. I korn gælder det samme ved angreb af sygdomme, som kan ødelægge meget af afgrøden. - For eksempel er et kraftigt angreb af gulrust eller septoria fatalt. Her er man nødt til at afpasse behandlingen efter angrebets styrke og det tidspunkt, hvor man udfører sin indsats, forklarer han. Så selv ved en lav afregning nytter det ikke noget at vente eller at nedsætte doseringen af det middel, der bedst løser udfordringen. - Rettidig omhu er et nøgleord, når man både vil have en effektiv indsat og en god økonomi i at gøre noget. - For kommer man for sent ud, er man nødt til at bruge mere planteværn, og det koster mere samtidig med, at man måske alligevel ikke henter så meget, som hvis man var tidligere ude, fremhæver han. Hold ukrudtet nede Helge Lorenzen er også bange for, at en manglende indsats mod ukrudt og især de arter, som er problematiske, kan føre til en øget frøbank i jorden. - Det kan give problemer sidenhen. Så derfor er mit råd, at man sørger for at holde sine marker nogenlunde rene for ukrudt, selvom vi for tiden har lave priser på især korn, siger han. Omvendt mener han også, at sygdomme og skadedyr, som ikke volder de helt store skader, skal behandles med tanke på, at prisen på afgrøden er forholdsvis lav. - Så hold øje med smittetrykket, så der kan gribes ind, hvis angrebet bliver voldsomt. - Husk også, at nogle typer angreb af såvel skadedyr, svampe og ukrudt er et spørgsmål om enten/eller. Raps er fordelagtig og truet Efter Helge Lorenzens mening skal der sås mere vinterraps, fordi det har en gunstig pris i forhold til korn. - Men det er en afgrøde, som er blevet sværere at dyrke i Danmark, efter Kerb er ude. - Desuden er der ved at være resistente rapsjordlopper i Tyskland, så de ikke kan bekæmpes. - Derfor kan det blive en svær afgrøde at have med at gøre, mener han. Efter hans opfattelse bliver det desværre ved med at være sådan, at kornpriserne inden for det kommende års tid holder sig på et lavt niveau. - Sammen med de dårlige rammevilkår, vi selv har skabt uden krav fra EU, betyder det, at planteavlen på kort sigt stadig vil have det økonomisk svært, påpeger Helge Lorenzen. Det spurgte vi om: Fortsæt med at bekæmpe problemerne Vi er selvfølgelig nødt til at være opmærksomme på priserne. Men de problemer, der koster meget udbytte, skal bekæmpes uanset prisniveauet på afgrøderne. Ellers er det bedre at lade arealerne ligge brak, mener Carsten Kløcher, planteavlsfaglig leder fra Djursland Landboforening. Selvom vi ser de meget lave priser på kornet, anbefaler Carsten Kløcher ikke, at man holder op med at foretage de bekæmpelser, som betyder meget for udbytterne. - Det er fortsat meget nødvendigt at gribe ind mod sygdomme som rust, der virkelig kan koste meget i udbytte i eksempelvis byg og rug. - Vi har også oplevet, at indsatsen i rug, nogle steder, har været for lav i Det koster mere i udbytte, end omkostningerne til en mindre indsats har sparet, forklarer han. 1. Vi står foran en ny sæson. Hvordan er dine anbefalinger til bekæmpelse af ukrudt, svamp og skadedyr i afgrøderne sat i relation til de forventede afgrødepriser? 2. Hvordan forventer du, at arealet med vinterraps vil udvikle sig? 3. Hvad er din samlede vurdering omkring økonomien i planteavlen inden for det kommende års tid? 4 BASF magasinet Sommer 2010

5 ...om indsatsen i 2010 Meldug i vårbyg er han ikke så bange for, da mange af sorterne har en god resistens. I hvede anbefaler han, at indsatsen ved aksbeskyttelsen neddrosles til det aktuelle og forventede fortsat lave prisniveau. Det vil sige en behandlingsindsats på cirka 0,4-0,5 gange normaldosis. Omvendt kan det i år være aktuelt at bruge lidt svampemiddel til at beskytte de relativt mange, svage hvedemarker medio maj hvor vi i mange år har sprunget denne behandling over. Generelt mener han, at ukrudt skal bekæmpes, fordi det koster udbytte i de fleste afgrøder og samtidig er en langsigtet investering. Med hensyn til skadedyr er det oplagt at følge godt med i de enkelte afgrøder og selv med lave priser kan en behandling mod skadedyr sagtens være en rigtig god investering. - Mon ikke de fleste kan huske luseangrebet i 2009 og er klar, hvis det skulle ske igen, spørger han. Arealet med vinterraps bør stige Kornprisen er fortsat meget lav, selvom den har været svagt stigende i slutningen af april. Raps derimod koster næsten tre gange så meget som korn. Når raps afregnes med over to gange prisen på korn, er Carsten Kløcher ikke i tvivl om, at rapsen frem for korn er mere fordelagtig at dyrke rent økonomisk. - På den baggrund bør arealerne med vinterraps stige til august, når det igen er såtid for den afgrøde, siger han. Men han har også set, at der er lidt forskel på, hvordan markerne klarer sig efter den barske vinter. - Ingen tvivl om, at hybridsorterne har klaret sig bedre der, hvor vinteren har været hårdest og står bedre nu, end de konventionelle sorter, mener han. Men om det også gør sig gældende, når vi er fremme ved høst, er meget spændende. Prisen på korn skal opad For Carsten Kløcher står det lysende klart, at den nuværende lave pris på korn er en trussel mod selv korndyrkningen i Danmark. - Mange steder er omkostningerne højere end indtægterne. - Det hænger ikke sammen på sigt, og jeg hører mange bemærkninger om brakmangel. - Hvis det nuværende prisniveau fortsætter, vil det mange steder være bedre bare at så græs og lade jorden ligge brak for at høste tilskuddet frem for at dyrke korn, siger han. - Som jeg ser det, vil fortsat lave priser på korn føre til, at alle brug kommer til at se på, hvor det er rationelt at dyrke, og hvor det ikke er og så tage konsekvensen, påpeger han. Har man sagt A, må man også sige B Grundholdningen bør være, at de afgrøder, vi har, skal passes optimalt. Det vil sige, at der skal laves en rettidig indsats med passende intensitet mod ukrudt, sygdomme og skadedyr, mener Henrik Aagaard, planteavlskonsulent hos Gefion. Prisen på afgrøderne skal ikke sætte dagsordenen for den indsats, der skal ydes i marken med hensyn til brug af planteværn, mener Henrik Aagaard, planteavlskonsulent hos Gefion. - Når man har sagt A, må man også sige B. - For ellers kunne man lige så godt lade marken ligge brak. - Det er alt for dyr ikke at sætte ind, hvor der er problemer. - For eksempel giver det en besværlig høst og en våd afgrøde, hvis man ikke sørger for at bekæmpe ukrudt, fremhæver han. Hvis der skal reguleres i forhold til især de lave priser på korn, skal det være på den valgte dosering. - Hvornår er lidt for lidt i forhold til det aktuelle problem? Eller hvornår er lidt nok til at opnå det ønskede merudbytte, spørger han og svarer selv: - Vi har mange forsøgsresultater og erfaringer, vi kan udnytte til at bestemme den dosis, der er relevant at bruge, konstaterer han. For Henrik Aagaard er det således et must at få passet sine afgrøder. Han nævner de luseangreb, der var i korn i Og erindrer om, at nogle rapsmarker gik til på grund af manglende tilsyn. - Glimmerbøsser og lus kan hurtigt æde en stor del af udbyttet, når et angreb sætter ind, påpeger han. Mere vinterraps hos nye avlere Henrik Aagaard mener ikke, at de nuværende avlere af vinterraps i hans område kan have større arealer med afgrøden. - Der skal være tre og helst fire rapsfrie år før rapsen igen kommer på et areal. Det kan ikke lade sig gøre hos mange af dem, der er vant til at dyrke raps. - Men dem, der er vant til at have korn, fordi det er den nemmeste afgrøde, kan godt have mere vinterraps. - Så det er dem, der skal med, hvis arealerne med vinterraps skal gå frem i år, mener han. Håber på bedre kornpriser snart - Hvis vi ikke snart får bedre priser på korn, ser det meget sort ud. - Danske planteavlere er meget sårbare, og der er ikke plads til dårlig økonomi i afgrøderne flere år i træk, fremhæver han. Henrik Aagaard er også af den opfattelse, at mange af de ældre landmænd vil ophøre, hvis priserne ikke snart går op. - Det puster yderligere til strukturudviklingen, mener han. Grøn Vækst har han heller ikke ros til. - Der er kun restriktioner og ingen vækst i den. Det mest positive er, at den er taget af bordet, fastslår han. Hans mening er også, at såfremt den gennemføres nogenlunde, som den foreligger nu, vil forbrugerne skulle betale toppriser for at få danske landbrugsprodukter. - For vi kan ikke konkurrere på de vilkår, siger han. BASF magasinet Sommer

6 Den afsluttende svampesprøjtning i hvede Det er kerneindlejringen, som skal sikre udbyttet og forrentningen af alle investeringerne i afgrøden gå ikke på kompromis! Af Stefan Ellinger, stefan.ellinger@basf.com De vigtigste udbyttekomponenter i hvede er antal aks pr. m 2, antal kerner pr. aks og tusindkornsvægten. Et lille regneeksempel: Er der omkring skud ved begyndende strækningsvækst (st ), kan der blive 500 aks pr. m 2 til høst. Hvis der er 40 kerner pr. aks, er der således kerner pr. m 2. Ved en tusindkornsvægt på 50 g er udbyttet 10 ton pr. ha. I juni måned er det kun tusindkornsvægten, som stadig kan påvirkes, og for hver gang tusindkornsvægten øges med blot et gram, øges udbyttet med 0,2 ton pr. ha. Derfor er den afsluttende svampesprøjtning så vigtig! 20 pct. fra akset 40 pct. fra fanebladet 25 pct. fra næstøverste blad 10 pct. fra tredjeøverste blad 5 pct. fra fjerdeøverste blad Akset og fanebladet bidrager med næsten to tredjedele af det endelige udbytte. Kerneindlejringen foregår i seks-syv uger og kan være 0,2 t pr. ha pr. dag ved høj lysindstråling. Cirka 80 procent kommer fra fotosyntese i grøn plantemasse (blade og aks) og cirka 20 procent fra omfordeling af reserver opbygget i stænglerne. Kerneindlejringen er afgørende for tusindkornsvægten, og hovedformålet med den afsluttende sprøjtning er at holde akset og de øvre blade grønne og fotosynteseaktive tilstrækkelig længe. Svampeangreb reducerer den grønne bladmasse og resulterer i for tidlig modning planten nødmodner.,,...akset og fanebladet bidrager med næsten to trediedele af det endelige udbytte. Del aksbeskyttelsen i to Den mest sikre og effektive beskyttelse af de to øverste blade og akset opnås ved en såkaldt delt aksbeskyttelse: Første sprøjtning sker i st , når fanebladet er foldet ud. På dette tidspunkt er der ofte infektion men ikke altid synlige symptomer på andet og tredje blad. Der skal altså bruges en løsning, som både har en god helbredende virkning, for at undgå at infektionen udvikler og spreder sig, og som samtidig beskytter mod ny infektion så længe som muligt. Anden sprøjtning sker i st , når akset er fra halvt til fuldt gennemskredet. Denne afsluttende sprøjtning beskytter akset mod svampeangreb og forlænger beskyttelsen af den øverste bladetage frem til gulmodning. Bell i kombination med Comet har de seneste år vist sig som den mest effektive løsning. I mindre modtagelige sorter, hvor der er tørt under fanebladets udvikling og skridning, samt hvor der forudgående er sprøjtet under strækningsvæk- Kerneindlejringen er afgørende for tusindkornsvægten, og hovedformålet med den afsluttende sprøjtning er at holde akset og de øvre blade grønne og fotosynteseaktive tilstrækkelig længe. sten, kan aksbeskyttelsen udføres en gang i st Det kræver ca. 100 ltr. vand at dække en bladetage effektivt med sprøjtevæske. Der skal altså anvendes minimum 200 ltr. vand pr. ha for en god dækning af aks og øvre blade. Pas på lusene I 2009 lærte vi, at sene angreb af bladlus kan koste dyrt. I et enkelt Landsforsøg med meget kraftige angreb, blev der høstet op til 1,4 ton pr. ha i netto merudbytte. Efterfølgende er skadetærsklen blevet revideret, så den nu gælder frem til og med st. 73 (tidlig mælkemodenhed) Skadetærsklen er: 40 pct. angrebne strå, hvis der ikke er behov for svampebekæmpelse. 25 pct. angrebne strå, hvis der er behov for svampebekæmpelse. I praksis bør det altid vurderes om, der skal tilsættes et effektivt middel mod bladlus - eksempelvis Fastac 50 - til den afsluttende svampesprøjtning. 6 BASF magasinet Sommer 2010

7 Vinterraps kræver tørvejr efter såning Første gang i august, hvor DMI lover fem tørvejrsdage i træk, er det tid at få sået vinterrapsen - og i år kommer den nye hybridsort DK ExPower med samme eller højere udbytte end Excalibur Af Niels Damsgaard Hansen, ndh@ndhtxtfoto.dk Vinterraps er en sart plante hvis den skal yde meget, skal den passes med stor omhu. - Så jeg anbefaler, at man sår sin vinterraps i et godt såbed så tidligt som muligt i august, når DMI lover fem dage med tørvejr efterfølgende, siger Torben Føns, planteavlskonsulent i Sønderjysk Landboforening. Han går slet ikke op i datoer for såning af vinterraps i august. - Det er tørvejret efter såningen, der sikrer den gode fremspiring, som er altafgørende, fastslår han. Anbefalingen er planter pr. kvadratmeter ikke flere, selvom mange mener, at det er få. - Med en god fordeling er det nok til at give et højt udbytte, forklarer han. Hvis der skal radrenses på arealet, kan det antal anbefalede planter blot sås med større rækkeafstand uden tab af udbytte. Skal have kvælstof at starte på Vinterrapsen skal have startgødning for at få en god start. Hvis der skal bruges gylle i et pløjet system, anbefaler Torben Føns nedfældning og efterfølgende pløjning. - Så bliver gyllen placeret nogenlunde midt i pløjelaget, hvor rødderne fra de små planter ret hurtigt kan få fat i dens næringsstoffer. - Hvis man lægger gyllen ud med slangebom og nedpløjer den, varer det for længe, før rapsen når den, mener han. Gyllemængden bør svare til kg N pr. hektar eller ton gylle pr. hektar afhængig af dens aktuelle N- indhold. Hvis der bruges handelsgødning, foreslår han en NS 27-5 eller en tilsvarende gødning - også her gives kg N pr. hektar. En god sund vinterraps, der er på vej til at give et højt udbytte, er en fryd for øjet - og indtjeningen. - Spred handelsgødningen ud over arealet efter såningen, anbefaler han. Raps sætter også pris på kalium, og derfor kan det være aktuelt at tilføre kg ren kali pr. hektar mest på sandjord. - Det kan ske samtidig med NSgødskningen eller senere som en ren kaligødning med 49% K, foreslår han. Husk at styre problemerne Spæd vinterraps konkurrerer dårligt overfor ukrudt, som derfor skal bekæmpes med Command CS (0,25-0,3 l/ha) og Stomp (0,5 l/ha) senest tre dage efter såning. Rapsjordlopper er også en trussel mod de spæde planter i to omgange. - Derfor bør man komme i marken mindst hver anden dag for at holde øje med, om lopperne laver huller i de spæde blade. - Skadetærsklen hedder 10 procent bortgnavet bladareal. Men hvis man forventer højt udbytte, skal man ikke tolerere ret mange huller, mener Torben Føns. I september kan der være en ny angrebsbølge fra rapsjordlopperne. Derfor er det en god idé at sætte gule fangbakker ud i marken allerede i september. Hvis der er 25 lopper i dem efter tre uger, skal der køres uanset antal huller i rapsens blade. Spildkorn skal også bekæmpes. Brug enten Agil (0,30-0,50 l/ha) eller Focus Ultra (0,5 l/ha). De har også Focus Ultra (0,5-1,0 l/ha). De har også nogen effekt mod bl.a. hejrearter og rajgræs. Hvis rapsen vokser rigtig godt, kan en vækstregulering være påkrævet allerede, når den har fire-fem blade. - På Planteinfo finder man et lille program, som beregner, hvornår man skal sætte ind, siger Torben Føns. Adressen er Vælg herefter vejr - årets vejr - og graddage. Kan man ikke selv finde ud af at bruge det, er der hjælp at hente hos en planteavlskonsulent. Juventus 90 (0,5 l/ha) kan klare vækstreguleringen. Spændende sorter på vej Fra Monsanto er der spændende nye sorter på vej i vinterraps. - Vores linjesort Castille er ved at fase ud og erstattes af DK Cabernet, fortæller Jakob Willas Jensen fra firmaet. - Og hybridsorten Excalibur går ned i mængde i år til fordel for den nye DK ExPower, som har to typer virkelig god resistens med sig. - Nemlig mod lys bladplet og phoma, fortsætter han. Fra Monsanto bliver det foreslået at så arealerne med Excalibur og med DK ExPower, hvor der skal sås hybridsorter i år. Agil er registreret varemærke tilhørende Makhteshim Agan. BASF magasinet Sommer

8 Command CS - eneste middel mod enårig rapgræs i vinterraps Efter at græsukrudtsmidlet Kerb 50 er væk fra markedet, skal der tænkes nyt, når der skal bekæmpes græsukrudt i vinterraps. Af Jakob Skodborg Jensen, jakob.skodborg-jensen@basf.com Selvom enårig rapgræs har en beskeden størrelse, er det et ukrudt, der har utrolig stor betydning for vinterrapsens etablering, idet den har evnen til at konkurrere kraftigt med rapsen om lys, plads og ikke mindste næringsstoffer. Enårig rapgræs kan binde op til 40 kg kvælstof, som så ikke kommer rapsen til gode. Dette ses meget tydeligt på rapsens udvikling, ved selv små forekomster af enårig rapgræs. Strategi Kombination af Command CS og Focus Ultra i 3 trin, er den mest effektive løsning mod græsukrudt, to-kimbladet ukrudt og spildkorn i vinterraps. Command CS er det eneste middel i raps med en god effekt mod enårig rapgræs. Mod grovere græsser som rajgræs, gold- og blødhejre mv. er Focus Ultra en effektiv løsning. Brug en normal dosis Det kræver en normal dosering af Command CS for at opnå en god effekt, og det kan evt. kombineres med 0,5 l/ha. Stomp (off-label), der bekæmper valmuer med mere. Command har ofte været nævnt i sprøjteplaner med 0,1-0,12 l/ha, men det er en for lav dosering, hvis man vil opnå en god effekt på enårig rapgræs. Command CS har en relativ stejl dosis-respons kurve på enårig rapgræs og de mest betydende ukrudtsarter i raps. Kraftig rapsafgrøde i mark behandlet med 0,25 l/ha Command CS. Dosis-Respons Dosis-respons er den effekt, man opnår ved en given dosering, og effekten ændrer sig, når man hæver eller sænker doseringen. På de forskellige ukrudtsarter er responsen forskellig, og derfor er det vigtigt at kende effekten på de forskellige ukrudtsarter, når man ændrer på doseringen. Stejl kurve med stor respons På de mest betydende arter som enårig rapgræs, burresnerre, hyrdetaske, ærenpris med flere er der en stor effekt ved at ændre Command CS doseringen både op og ned. Det vil sige, hvis man reducerer doseringen lidt, så får man en meget dårligere effekt. Og omvendt hvis man øger doseringen lidt, så fås en væsentlig bedre effekt. Samme rapsmark som billedet ved siden af - indenfor 2 meter - Tynd rapsafgrøde og kraftig ukrudtsbestand i sprøjtevindue uden sprøjtning. Hold doseringen eller gro til i enårig rapgræs. Efter at Kerb 50 er væk fra markedet, er det kun Command CS, der har tilfredsstillende effekt mod enårig rapgræs. Men for at få effekten kræves det, at doseringen holdes på 0,25-0,33 l pr. hektar, så effekten på enårig rapgræs bliver så høj som muligt over 85 procent. De øvrige midler mod græsukrudt har kun ringe eller ingen effekt - mod enårig rapgræs. STOMP i vinterraps. Der er mulighed for at øge effekten mod enårig rapgræs ved at kombinere Command CS med 0,5 l/ha. STOMP. STOMP er oprindeligt offlabel godkendt mod valmuer med flere, og har således også en effekt mod andre ukrudtsarter. Se video om effekterne på rapsen af ukrudtsbekæmpelse i vinterrapsen. > Tænk Nyt Her er der lavet et sprøjtevindue med ubehandlet i køresporene kan det tydeligt ses, hvor der ikke er brugt Command CS. Samme mark som billederne øverst på siden. 8 BASF magasinet Sommer 2010 Kerb 50 er registreret varemærke tilhørende DOW AgroSciences.

9 Focus Ultra mod spildkorn og græsukrudt i raps Bekæmpelse af spildkorn og græsukrudt kræver ofte forskellig timing - to sprøjtninger sikrer optimal effekt. Af Jakob Skodborg Jensen jakob.skodborg-jensen@basf.com Etablering af vinterraps kan ofte være en omstændelig proces, da rapsen er meget sårbar i etableringsfasen. Derfor er det vigtigt, at der ikke er konkurrence fra spildkorn og andet ukrudt. Command CS anvendes mod to-kimbladet ukrudt og enårig rapgræs, mens spildkorn og grovere græsser bekæmpes effektivt med Focus Ultra. Vær tidligt ude mod korn Når spildkornet ligger på jorden efter tærskning, starter spireprocessen allerede. En god pløjning kan reducere forekomsten af spildkorn væsentlig. Men de kerner, som overlever, spirer hurtigt og vil være et godt stykke længere fremme end de rapsfrø man sår. Derfor skal spildkorn normalt bekæmpes tidligt efter såning af rapsen med 0,5-0,8 l Focus Ultra plus 0,5 l DASH pr. ha. Herved bekæmpes tidligt fremspirede spildkorn med en forholdsvis lav dosering. Man undgår, at spildkornet konkurrerer med rapsen, og opnår at græsukrudt normalt også bliver bekæmpet. Effektiv bekæmpelse af rajgræs i raps med Focus Ultra + Dash har bevirket, at rapsen har udviklet sig til en kraftig afgrøde. Er der kun lidt spildkorn, kan man vente med behandling, indtil græsukrudtet er fremme. Bekæmp græsukrudt tidligt Det øvrige græsukrudt skal bekæmpes ved græssets 1-4 bladstadie. Men da det normalt spirer frem væsentlig senere end spildkornet, skal bekæmpelsen også ligge nogle uger senere. Fordelen ved at lade det største græsukrudt få indtil fire blade er, at det langsommere fremspirende græs også når at komme frem. Da Focus Ultra er et kontaktmiddel, kan man vente og se, hvad der kommer af græsukrudt, inden man starter bekæmpelsen. I forhold til spildkorn kræver de grovere græsser normalt en højere dosering. Focus Ultra er meget effektiv mod rajgræs, hvor doseringen bør være 1,0-1,5 l pr. hektar. Mod kvik og hejrearter bør doseringen være 1,5-2,5 l pr. hektar. Der tilsættes altid 0,5 l DASH pr. hektar. Sprøjtevindue i samme rapsmark, hvor græsukrudt ikke er bekæmpet og rapsen er tydeligt blegere og mere spinkel. Sådan ses virkningen Når effekten viser sig, begynder hjerteskuddet at blive rød- eller gulfarvet, og det slipper fæstet inde i planten. Man kan således let og næsten uden modstand trække de nyeste blade op af bladskeden. Ved nærmere eftersyn kan det ses, at den porrehvide del får et mat og brunligt skær. Command CS og Focus Ultra supplerer hinanden på græsukrudts effekten overfor de forskellige græsarter, så der stadig kan opnås en god og effektiv bekæmpelse af græsukrudt i vinterraps. En rapsmark med meget græsukrudt kræver en græsukrudtsbekæmpelse, så det ikke æder for meget af udbyttet. Hjerteskuddet af Focus Ultra behandlet græs misfarves og bliver rød- eller gulfarves, og kan trækkes op af bladskeden. BASF magasinet Sommer

10 Pesticider høster milliarder i afgift Landbrugets hjælpepakke med lettelse af jordskatterne på 500 millioner kroner årligt fra 2011 rummer blandt andet et samtidigt øget provenu af pesticidafgifterne på 150 mio. kroner årligt hvad går de mange penge egentlig til? Af Niels Damsgaard Hansen, ndh@ndhtxtfoto.dk Afgiften på pesticider har over en årrække indbragt milliarder af kroner betalt af de landbrug, gartnere og andre, som har købt pesticider i Danmark. Den såkaldte pesticidafgift blev indført i Danmark fra 1. januar I årene 2001 frem til og med 2008 har den indbragt i alt millioner kroner. Heraf er de millioner kroner overført til promilleafgiftsfondene, men hvad er der sket med de 747 millioner, som ikke er overført til fondene? - Udover de 83 procent, som siden 2004 er tilbageført til promilleafgiftsfondene, er 13,5 procent overført til Fødevareministeriet og Miljøministeriet. - Blandt andet til arbejdet med at godkende midlerne i de to ministerier, forklarer Lea Frimann Hansen, kontorchef, Pesticider & Genteknologi, Miljøstyrelsen. De resterende 3,5 procent er brugt til andre, landbrugsrelaterede formål under pesticidplan Så pengene er ikke brugt til formål uden for pesticidområdet, fastslår hun. Afgiften omlægges til nyt system Det har i et stykke tid været hensigten at omlægge afgifterne på pesticiderne. - Folketinget skulle have set på et lovforslag i efterårssamlingen Men det blev ikke til noget, og der er heller ikke kommet noget lovforslag til forårssamlingen her i Så det kan tidligst blive i efterårssamlingen i år, at folketinget kommer til at behandle og vedtage en ny lov om pesticidafgifterne, forklarer Niels Lindemark, teknisk og videnskabelig chef i brancheforeningen Dansk Planteværn. Han påpeger, at en ny lov på området også skal godkendes af EU. - Så efter vores vurdering kan det hele først være klar og træde i kraft fra 1. juli 2011, konstaterer han. Tidligst omlægning pr. januar 2011 Fra Miljøstyrelsen siger Lea Frimann Hansen: - Efter planen fremlægges lovforslaget i oktober, og det skal herefter behandles af folketinget samt notificeres i EU. - Normalt går det hurtigt med den slags forslag, så det sandsynlige er en ikrafttræden enten pr. 1. januar eller 1. juli Indtil den nye beregning af afgiften er på plads, sker påligning af afgiften ud fra en vejledende udsalgspris, som fastsættes af sælgeren. Udsalgsprisen fremgår af en banderole, som skal sidde på alt planteværn, der sælges i Danmark. Det betyder også, at når man som kunde får rabat på sit planteværn og dermed køber det til en lavere pris end den, der står på banderolen, kommer man alligevel til at betale afgift af den vejledende udsalgspris. Staten giver ikke rabat på pesticidafgiften. Kort om den nye afgift Den nye afgift, som er et led i aftalen om Grøn Vækst mellem regeringen og Dansk Folkeparti, skal baseres på midlernes belastning af omgivelserne. Jo større belastning et middel har, jo større afgift pålægges det i relation til den dosering, der normalt anvendes af det. - Det vil sige, at det bliver en stykafgift baseret på en række parametre såsom påvirkning af brugeren, af vandmiljøet og dyrelivet i naturen, forklarer Lea Frimann Hansen. Mere vil hun ikke fortælle om den måde, den bliver beregnet på. Men det står allerede nu fast, at 250 millioner kroner årligt af det opnåede provenu skal overføres til promilleafgiftsfondene, 85 millioner kroner årligt skal gå til pesticidindsats, mens resten skal indgå i finansieringen af Grøn Vækst. Denne fordeling er gældende allerede fra i år, oplyser Landbrug & Fødevarer. - Med hensyn til gruppering af midlerne har vi erfaret, at det bliver et pointsystem, hvor et middel med mange point pålægges stor afgift, mens et middel med få point pålægges lavere afgift, siger Niels Lindemark. Jordbrugets pesticidafgift, mio. kr ) ) ) ) Samlede provenu Tilbageført 1) Nettopesticidafgift ) 83 pct. af provenuet tilbageføres til promilleafgiftsfondene. Til og med 2003 blev der tilbageført 4,3 promille af jordbrugets grundværdi. 2) Fra og med 2007 sker tilbageføringen i det 2. år efter opkrævningen, og tilbageført beløb i 2007 udgør 83 pct. af provenuet i ) I henhold til Finansloven. Kilde: Skatteministeriet og egne oplysninger. 10 BASF magasinet Sommer 2010

11 Folkestemningen bør vendes Angsten for de gensplejsede planter er skabt af dårligt kendskab og journalister, der bruger for lidt tid til at skaffe sig ordentlig faglig indsigt, mener forsker Andreas Blennow. Af Niels Damsgaard Hansen, Bortset fra, at de to kartofler ikke har samme størrelse, ser de lige uskyldige ud. Også indeni er de ens, dog med enkelte undtagelser. Den ene er nemlig gensplejset, så dens indhold af værdifuld stivelse kun består af amylopektin. Den anden, en ganske konventionel kartoffel, har to slags stivelser, nemlig både amylopektin og amylose. Dermed er vi fremme ved, at den ene kartoffel er Amflora fra BASF, der gerne ville introducere den til de danske kartoffelavlere men folkestemningen er imod. Ja, sågar miljøminister Karen Ellemann har i pressen givet udtryk for, at hun vil have den forbudt til dyrkning i Danmark. Men bliver det en beslutning, som bygger på faglig vurdering eller er det følelserne, der i givet fald løber af med ministeren? Det har BASF Magasinet snakket med Andreas Blennow om. Han er lektor ved Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Et helt naturligt gen En forsker som Andreas Blennow arbejder hovedsageligt med grundforskning. Det vil sige, at han prøver at få kendskab til grundlæggende, naturlige mekanismer i planter. - Disse kundskaber kan vi bruge til forskellige formål, og vi er godt tilfredse, når vi finder resultater, som kan bruges kommercielt, forklarer han. Et af disse resultater fra andre forskere er kartoflen Amflora, som kun har stivelsen amylopektin og ingen amylose. Den nye egenskab med kun én slags stivelse i Amflora er opnået ved at slukke for dannelsen af enzymet Granule Bound Starch Synthase - forkortet GBSS. Nedregulering af det sker med en teknik kaldet RNAi (RNA interference), hvor man sætter en kopi af genet ind i omvendt orientering. - Det er en metode, som planterne selv bruger til at afbalancere sine gener med og dermed de proteiner, de udtrykker, fastslår han. Det er altså ikke en ny egenskab, der tilføres, men en egenskab, der lukkes for, så kartoflen ophører med at danne amylose og i stedet kun danner amylopektin. Amflora er en industrikartoffel, men GBSS kan inaktiveres i alle kartoffelsorter. Den lille kartoffel til højre i billedet er gensplejset, så den kun indeholder stivelsen amylopektin, mens kartoflen til venstre er konventionel og indeholder såvel amylopektin som amylose. Ønsker veldefineret kvalitet Formålet med en kartoffel som Amflora er at få stivelse, der er meget veldefineret og mere værdifuld end den blanding af to stivelser, der er i de konventionelle kartofler. - Man kan spørge sig selv, hvorfor ikke bare adskille de to stivelser i den industrielle proces på fabrikken, fortsætter Andreas Blennow. Og svarer selv: - Det er dyrt, og det er mere rationelt at have en kartoffel, som kun indeholder den ønskede stivelse, konstaterer han. Amylopektin er meget stabil i industrielle processer og kan for eksempel anvendes i forbindelse med produktion af papir. Her er den mere værd end majsstivelse, der også består af amylopektin. Men amylopektin fra kartofler indeholder fosfatgrupper, hvilket majsstivelsen ikke gør. - På den måde er de meget forskellige, og det giver dem helt unikke egenskaber, siger han. Som det politiske landskab er for tiden, kommer den nye Amflora kartoffel ikke ud på de danske marker. - Vi forskere er nødt til at respektere, at befolkningen har en holdning, selvom vi ikke deler den. - Desværre tror jeg, at der er en generel uvidenhed om GM. Vores erfaring er, at når vi forskere prøver at forklare og diskutere GM med folk, så bliver forståelsen og accepten meget større. - Det gælder også medierne, der uden grund via sine journalisters uvidenhed desværre får skabt frygt for GM-planterne. - Men jeg tror, at folkestemningen over tid vender til fordel for disse nye planter, mener Andreas Blennow. BASF magasinet Sommer

12 Rodhalsråd Phoma og vækststyring i vinterraps Tidlig såning giver vinterrapsen længere vækstsæson i efteråret, men fremgangsmåden fordrer godt management. Af Klaus Nielsen, BASF A/S, klaus.nielsen@basf.com Et højt udbytte i vinterraps på mere end fem-seks ton pr. hektar starter i efteråret med tidlig såning i august. Det giver rapsen op til 30 ekstra vækstdage i efteråret, men stiller samtidig ekstra krav til landmanden. Kontrol af rodhalsråd (phoma) og vækststyring er nøgleord for en god etablering af vinterrapsen i efteråret. Rodhalsråd sygdom i udvikling Rodhalsråd er ikke ny i Danmark, men en sygdom, som man tidligere ikke regnede som alvorlig. I flere intensivt rapsdyrkende lande er det en kendt og alvorlig sygdom. I takt med, at vi i Danmark, dyrker vinterraps efter tyske og engelske metoder, optræder rodhalsråd hyppigere end tidligere. Symptomer på bladene ses på unge planter om efteråret, og sporesmitten er oftest luftbåren fra inficerede stubrester om efteråret. Synlige grålige bladpletter med sorte pyknider kan ses med det blotte øje i det tidlige efterår. Rapsplante, der er angrebet af rodhalsråd. Varme og fugt øger risikoen Tidlig såning, varme (over 15 grader), fugtige vejrforhold i august/september øger risikoen for infektion. Det samme gør vævsskader forårsaget af eksempelvis rapsjordlopper, vind, sandflugt eller anden mekanisk skade. Mindre planter og planter med små blade skades mere af sygdommen, idet bladinfektionen er tættere på stænglen. Ligeledes skades tyndere stængeler hurtigere/kraftigere af rodhalsråd. Tab af op til 25 procent Rodhalsråd kan give udbyttetab på procent, og fra ADAS, England, angives udbyttetab på op til kg pr. hektar. Som tommelfingerregel kan man forvente et tab på 100 kg/ha pr. procent planter med rodsymptomer. Lejesæd samt nødmodning er ofte også en effekt af rodhalsråd. Kontrol og bekæmpelse Cantus med aktivstoffet Boscalid er det mest effektive produkt overfor rodhalsråd. Juventus 90 er et andet svampemiddel med god effekt imod rodhalsråd, som desuden også har en vækstregulerende effekt. Cantus har ikke en vækstregulerende effekt, og derfor foretrækkes Juventus 90 ofte, hvor der er behov for en vækstregulering. Juventus 90 styrer på væksten Efteråret er rapsens vigtigste vækstperiode, hvor målet er en rapsafgrøde, der gennem efteråret vokser sig meget kraftig uden at begynde strækningsvæksten. Tyske undersøgelser viser, at rapsen begynder sin strækningsvækst efter at have nået omkring 500 graddage. Juventus 90 sikrer, at rapsen holdes tæt ved jorden. Giver bedre overvintring Samtidig med at rapsplanten får vækstpunktet tæt ved jorden, udvikler den et større og dyberegående rodnet efter brug af Juventus 90. Engelske forsøg har vist, at rodmas- Planten til højre er sprøjtet med Juventus 90, mens planten til venstre er ubehandlet. sen kan fordobles ved en behandling med Juventus 90 i efteråret. Om foråret er det af stor betydning, at planterne har et kraftigt og dybdegående rodnet, når de skal hente vand og næringsstoffer. Et vækstpunkt tæt ved jorden sikrer desuden, at risikoen for udvintring og frostskader minimeres. Dosering efter behov Juventus 90 er godkendt til vækstregulering fra stadie 15 til 19 det vil sige fra fem til ni blade. Jo tidligere behandlingen udføres, jo bedre effekt kan der opnås. Derfor bør man tilstræbe, at behandlingen lægges ind ved rapsens fembladsstadie, da doseringen ellers skal øges. Raps, der er sået fra den 5. til 10. august, begynder sin strækningsvækst noget tidligere end raps etableret omkring den 20. august. Tidligt etableret raps har derfor behov for en vækstregulering med en længere virkningstid og dermed en højere dosering. Dosering fastsættes således ud fra såtidspunktet. Såtidspunkt Dosering Juventus 90 Tidlig såning indtil 10/8 0,5-0,7 ltr./ha. eller 0,5 + 0,3 ltr./ha. (split behandling) 10/8-20/8 0,5 ltr./ha. 20/8-1/9 0,3 ltr./ha. 12 BASF magasinet Sommer 2010

13 Svampebekæmpelse i majs med Opera Majsbladplet er meget tabsgivende - forsøg i Sønderjylland gav et merudbytte for en dobbeltbehandling med Opera på hele FEsv pr. hektar. Foto: Ghita Cordsen Nielsen.,, To landsforsøg i 2009 viste klart, at der er et stort potentiale i at bekæmpe svampesygdomme i majs med Opera. Af Stefan Ellinger, stefan.ellinger@basf.com Der har de seneste år været mange observationer af bladsvampe i majs særligt sent i vækstsæsonen, hvor bladene begynder at få tydelige symptomer. Den negative indflydelse på udbyttet og kvaliteten har ikke hidtil været undersøgt i Danmark. De mest almindelige bladsvampe på majs i Danmark er majsøjebladplet (Kabatiella zeae) og majsbladplet (Drechslera turcica), der begge er svampe, som spredes fra inficerede stub- og halmrester på jordoverfladen. Umiddelbart er risikoen således øget, hvor pløjning undlades....langtidseffekten af Opera mod majsbladplet har været meget imponerende. Gode erfaringer i udlandet Fra USA, Sydamerika og Sydafrika har der i årevis været positive tilbagemeldinger om at anvende svampemidler, der indeholder pyraclostrobin i majs. Erfaringen er, at de giver et højere udbytte af tørstof, en forbedret ensilagekvalitet og en øget mælkeproduktion. Yderligere er afgrøden blevet mere modstandsdygtig overfor stressfaktorer som eksempelvis tørke og hagl. Også i Europa er interessen stor, hvor Danmark er med i front. Store merudbytter i 2009 Der blev sidste år udført to landsforsøg i kernemajs i Sønderjylland. Sorten var Patrick, og der var i begge forsøg et kraftigt smittetryk af især majsbladplet selvom der var pløjet. De imponerende merudbytter har selvfølgelig skærpet interessen og nedenstående forsøg har også vakt opmærksomhed i medierne og på forskellige møder for konsulenter og landmænd. Merudbyttet for dobbeltbehandlingen med Opera var i ovennævnte forsøg hele 48% (3.193 FEsv) pr. hektar. I hvede har de gennemsnitlige merudbytter for svampebekæmpelse ligget på procent de seneste år og ingen kan jo forestille sig at lade hveden stå ubeskyttet mod svampesygdomme. Øger fotosyntesen Der har i forsøgene været en meget god korrelation mellem bekæmpelsen af bladplet og de opnåede merudbytter. Det var også helt tydeligt i forsøgene, at der var meget mere grøn fotosynteseaktiv bladmasse, hvor der var anvendt Opera. Det bekræfter også, at vi tidligere bare har opfattet de visne og brune blade i september/oktober som almindelig aldring (senesens) og ikke en for tidlig afmodning forårsaget af bladsvampe. Langtidseffekten af Opera mod majsbladplet har været meget imponerende: 1,5 l Opera pr. hektar udsprøjtet i st. 37 (14. juli) har haft 87 procent effekt mod majsbladplet ved opgørelsen i st. 83 næsten tre måneder senere. Fokus på tidlig indsats Selv om forsøgene herhjemme indtil nu har været i kernemajs, knytter den største interesse sig naturligt til anvendelsen af Opera i majs til ensilage. Det giver fokus på de tidlige sprøjtninger, hvor det stadig er muligt at behandle med en almindelig marksprøjte. Derfor er der i år anlagt flere Landsforsøg, hvor der sprøjtes tidligere end i de hidtidige forsøg; allerede fra majsen er under en halv meter høj. Endvidere bliver der lavet grundige analyser af foderværdi og fordøjelighed af den høstede majshelsæd i henhold til NorFor (Nordic Feed Evaluation System). Med den gode langtidseffekt af Opera bliver det muligt at beskytte bladmassen effektivt mod bladsvampe helt frem til høst, hvilket øger både mængden og kvaliteten af både helsæd og ensilage. I skrivende stund er Opera endnu ikke godkendt til anvendelse i majs, men vi håber, at godkendelsen kan nå at komme i løbet af juni måned. Majsbladplet. Foto: Ghita Cordsen Nielsen. Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2009, tabel 26 side 398 (uddrag). Bladplet (st. 83) Udbytte og merudbytte/ha Ubehandlet 46 % 54,4 hkg 1,5 Opera i st % + 19,4 hkg (+ 36 %) 1,5 Opera i st % + 21,9 hkg (+ 40 %) 1,5 Opera i st. 51 og 63 5 % + 26,3 hkg (+ 48 %) BASF magasinet Sommer

14 Svampebekæmpelse med mere AgCelence er et nyt begreb, der betyder, at en række BASF svampemidler bidrager med noget ekstra i forhold til den forventede svampeeffekt. Af Per Hedegaard, BASF A/S, per.hedegaard@basf.com Det er almindelig kendt, at man med en svampesprøjtning opnår et merudbytte, fordi man hindrer svampe i at angribe og ødelægger afgrøden. Flere af BASF s svampemidler har også en tillægseffekt (en additiv effekt), som øger planternes sundhed og fitness. Dette er med til styrke afgrødens stresstolerance, øge udbyttepotentialet, give en forbedret fødevarekvalitet og give avleren en økonomisk fordel. Additive effekter Allerede ved introduktionen af Comet og Opera i Danmark blev der fremhævet, at der ved F500 var additive effekter, som høj stresstolerance, mindre risiko for tvangsmodning, reduceret frigivelse af ethylen, N-assimilering, øget dannelse af nitratreduktase, øget optagelse af CO 2 og en forøget dannelse af protein. Siden introduktionen er der verden over arbejdet videre med disse additive effekter. Også for aktivstoffet boscalid, er der additiv effekt, så som reducerer dannelsen af stress- og aldringshormonet ethylen. Ligeledes er det også med til at reducer de negative effekter af tørke, kulde og manglende optagelse af næringsstoffer, som forårsager nødmodning. Produkter hvor disse aktivstoffer indgår Kode Aktivstof Handelsnavn F500 Pyraclostrobin Comet, Opera, Signum F500 Korn Flere års forsøg med Bell + Comet dokumenterer, at Comet giver et løft til svampebekæmpelsen i form af merudbytter. F500 Majs Udenlandske forsøg i majs dokumenterer at F500 reducerer stress, og øger tolerance overfor hagl, ozon og tørke samt giver en bedre stængelstyrke med mindre lejetilbøjelighed. Det giver dermed en lettere høst med en større kapacitet. Undersøgelser viser også, at F500 øger klorofylindhold i majsens blade og svøb, og giver flere kerner i kolben. I danske forsøg med Opera i kernemajs er der set merudbytter på helt op til 48% - udbytter der ikke kan tilskrives svampebekæmpelse alene. F500 S-roer Californiske forsøg med F500 i sukkerroer har dokumenteret en forøget frostresistente, så mørkfarvning af roen undgås. En stor fordel for fabrikkerne, der forarbejder roerne. En forøget frostresistens er også observeret i andre afgrøder. Boscalid Raps I raps giver Cantus behandling i blomstringsperiode en længere indlejringsperiode, en jævn afmodning med en ensartet frøvare og en lettere høst. Boscalid Bær Ved anvendelse af Signum i jordbær og kirsebær er det dokumenteret, at det giver mere sukker og mindre syre i bærrene. Bærrene bliver desuden mere robuste bær med en større holdbarhed, som bedre tåler transport og giver et mindre spild på lager og i forretning. F500 giver god virkning På trods af at flere svampesygdomme i korn er resistente overfor strobiluriner, er der stadig områder, hvor de har en god effekt som for eksempel overfor rust. Det er vigtigt i en tid, hvor nye og mere aggressive rusttyper er på vej. Men er er også god effekt ved at anvende en mindre mængde F500 til en svampesprøjtningen. Flere års forsøg har dokumenteret, at Bell plus Comet giver et højere udbytte end Bell alene. F500 besidder disse additive effekter i en højere grad end de øvrige strobiluriner, viser danske forsøg. Mange forsøg verden over De dyrkningsmæssige faktorer er mindre håndgribelige end konkrete svampesygdomme og derfor også sværere at dokumentere i forsøg. De dyrkningsmæssige forhold varierer fra år til år, og det er derfor også flere forskellige varierende fysiologiske effekter, man får belyst effekten af. I Nordamerika er der gennemført over forsøg med F500 i majs for at belyse de additive effekter, og fra mange steder i verden findes der i dag klar dokumentation for, at F500 og boscalid kan andet end bare at bekæmpe svampesygdomme. Langtfra alle additive effekter er beskrevet, og i flere tilfælde er det brugerne af disse produkter, der først ser disse effekter. Vores ønske er, at landbruget vil drage nytte af disse effekter, der uden ekstra investering er med til at øge det økonomiske udbytte og give en forbedret kvalitet af fødevarerne. I BASF vil vi fremover omtale disse additive effekter som AgCelence. På er der et link med flere informationer om F500 Boscalid Bell, Cantus, Signum 14 BASF magasinet Sommer 2010

15 Høje merudbytter i frøgræs Forsøg med svampemidlet Bell viser høje merudbytter i frøgræs. Af Jakob Skodborg Jensen, jakob.skodborg-jensen@basf.com Svampemidlet Bell har gennem flere års forsøg vist rigtig gode merudbytter i frøgræs. Bell havde tidligere kun en off-label godkendelse til frøgræs, men er nu til denne sæson godkendt til svampebekæmpelse i frøgræs Bredspektrede midler bedst Forsøg ved Danmarks Jordbrugs Forskning viser, at de bredspektrede midler - herunder Bell - klarer sig bedst i frøgræs. Merudbytte i alm. rajgræs I alm. rajgræs er der kommet øget fokus på svampebekæmpelse som én af de parametre, der kan hæve udbytterne, og medvirkende til at gøre alm. rajgræs til en mere konkurrencedygtig afgrøde. I tre års landsforsøg er Bell blevet afprøvet i alm. rajgræs (9 forsøg), og der er høstet rigtig pæne merudbytter for behandlingen med Bell. Resultaterne er vist i figur 1. Merudbytter på kroner pr. hektar taler næsten for sig selv, og der er ingen tvivl om, at svampebehandling i rajgræs med Bell vil vinde frem. Doseringen bør ligge på 0,5-1,5 l pr. hektar. De sekundære svampe I alm. rajgræs er det primært sygdommene kronrust, sortrust samt pletnekrose, man fokuserer på. Men der kan være flere sekundære svampetyper, der påvirker udbyttet. Vi ved, at boscalid, det ene aktivstof i Bell, er meget bredtvirkende med effekt på andre svampe. Bell er meget effektiv mod rustsygdomme, og samtidig med den meget brede effekt, er det sandsynligvis medvirkende årsagen til de høje merudbytter i rajgræs. Man skal være opmærksom på, at halmen ikke må opfodres. Kronrust i alm. rajgræs koster udbytte, men bekæmpes effektivt med Bell. Ceando - søges godkendt Bell har ikke tilstrækkelig effekt mod meldug. Derfor søger BASF om godkendelse af det nye svampemiddel Ceando der blandt andet indeholder metrafenon (kendt fra Flexity). Ceando giver en unik langtidseffekt mod meldug og en effektiv bekæmpelse af rust. Bell + Comet afprøves Det er almindelig kendt, at man ved blanding af Bell og Comet i korn får ekstra høje merudbytter i forhold til at anvende Bell rent. Derfor afprøver BASF nu også denne kombination i frøgræs for at undersøge, om man her kan opnå samme gode fordele som i korn. Hverken Ceando eller Comet er på nuværende tidspunkt godkendt til frøgræs - og må derfor ikke anvendes der. Kr./ha Fig.1 - Svampebekæmpelse i alm. rapgræs Nettomerudbytte ,75 Bell ,25 Amistar 0,25 Zenit ,5 Moddus ,5 Moddus 0,8 Bell * Gns ** Forsøg ,5 Moddus 2 x 0,4 Bell * Kilde: Oversigten over Landsforsøgene 2008 uddrag tabel 20, side 155. n=8 ** Kilde: Oversigten over Landsforsøgene 2009 uddrag tabel 18, side 157. n=1 Tabel 1. viser sygdomme i forskellige arter af frøgræs, hvor Bell har effekt. Afgrøde Rajgræs Strandsvingel Engrapgræs Hundegræs Svampesygdomme Kronrust Sortrust Net- og pletnekrose Bladplet Rust i engrapgræs Mastigosporium Skoldplet BASF magasinet Sommer

16 Faglighed og følelser skal gå hånd i hånd Fødevareminister Henrik Høegh skjuler ikke, at i hans nye hverv har følelserne også magt over beslutningerne se, hvad det betyder for Grøn Vækst 2.0, gældsbyrden og pesticidafgiften. Af Niels Damsgaard Hansen, ndh@ndhtxtfoto.dk Er det en drengedrøm, der er gået i opfyldelse for dig? - Det var en stor overraskelse. Men jeg har det fint med det her spændende job, som også er en stor udfordring at løfte. Der er virkelig et kæmpe stofområde fra landmanden og fiskeren ud til forbrugerne. - En af de store udfordringer er at balancere mellem faglig viden og følelser, når vi kommer ud i forbrugerleddet. - Der er så meget plads til politik mellem faglighed og følelser, at jeg slet ikke havde drømt om det. - Alle de fortolkninger og følelser hos den enkelte forbruger bliver også en del af arbejdet i folketingssalen, og de er derfor en del af området. Du har som 1. viceformand i Dansk Landbrug altid fremhævet, at politikerne skal tage stilling på et fagligt og sagligt grundlag frem for at lade sig styre af følelserne. Hvor er du i dag? - I dag agerer jeg også i følelserne. For jeg må erkende, at politik handler både om faglig viden og følelser. - Vi skal også kunne tale til den enkelte forbruger, og kan vi ikke det, har vi et problem. - Men selvfølgelig prøver jeg, alt hvad jeg kan, at holde fast i faglig viden. - For jeg er stadig af den opfattelse, at hvis vi ikke kan bruge faglig viden i vores politiske beslutninger, er det meget svært at se, hvad der skal gøre os trygge som forbrugere i en verden med en million miljøfremmede stoffer. Men jeg må erkende, at følelser er en del af politik, og de kan ikke bare skubbes til siden. Det vil sige, at følelser godt kan betyde mere end det faglige? - Ja, det kan de. - Det kan godt være, at jeg kan fortælle en forbruger, at en fagmand siger, at det her kan man være tryg ved. Men forstår han det ikke, er jeg nødt til at acceptere det. Og det er en ny dimension. Så landmændene er nødt til at acceptere, at du ikke er deres forlængede arm ind i regeringen? - Det er helt klart, at jeg også er regeringens repræsentant overfor forbrugerne. Er det svært at håndtere? - Nej, men her i folketinget har man ikke ret, før man har 90 mandater bag sig. Det skal man altid have i baghovedet. Det er et arbejde fra sag til sag at finde det flertal. Så der er en konflikt mellem at opnå det, man gerne vil, og så at beholde magten? - Jo, det er klart. Det er en afvejning, vi må gøre og så se, om sagen kan landes på en acceptabel måde. Grøn Vækst skal afbalanceres Alle landmænd er optaget af Grøn Vækst 2.0. En analyse fra Dansk Landbrug Midt-Østjylland viser, at en landmand i et sårbart område mister kroner pr. hektar, mens en landmand i et mere normalt dyrkningsområde mister 918 kroner pr. hektar. Hvad mener du om det? - Når man som landmand bliver tvunget til et andet sædskifte med efterafgrøder og flere vårafgrøder, er det klart, at det koster rigtig mange penge. - Derfor har vi lagt fem-seks alternativer ind i stedet for efterafgrøder. Det er blandt andet minivådområder, udtagning af jord, salg af forpligtigelsen til efterafgrøder, separation af husdyrgødning eller etablering af mellemafgrøder, der skal stå til 20. september. - Disse løsninger koster ikke så meget som efterafgrøder og tvinger ikke til at have efterafgrøder. Der står her, at N-normen sænkes. Bliver den alligevel ikke sænket? - Nej, det var en løsning, der kom ud i den tekniske for høring. Dér havde man i et regneeksempel taget det hele på en normsænkning og lagt resten på en kvotebørs. - Nu kan vi se, at det blandt andet i oplandet til Limfjorden får meget alvorlige konsekvenser. - Så det er nu lagt i et udvalg, så vi kan få mere intelligente løsninger frem. - Jeg skal ikke foregribe udvalgets forslag. Men jeg kan meget vel forestille mig, at det kommer til at handle om flere våde enge, pilebede, stenrev i Limfjorden og mange andre løsninger, så vi undgår at handicappe hele oplandet til Limfjorden med en generel normsænkning. - Så det er lige nøjagtig for at undgå det her, at vi nu siger, at det skal vendes en gang mere. - Men den første halvdel med ton N og efterafgrøder kører. - For de ton N består målet, men måden, hvorpå vi finder dem på, skal undersøges. Hvornår skal det gennemføres? Er det i 2015 eller 2027 eller hvornår? - Den fuldstændig klare definition på tidspunktet kan vi lægge en plan for, når vi har værktøjerne og løsningerne. - Man skal være opmærksom på, at når man laver en våd eng eller et pilebed, virker det efter to-tre år. - Hvis man fjerner kvælstof 30 kilometer fra Limfjorden, tager det 30 år, før fjorden kan mærke det, fordi jorden har en stor kvælstofpulje, der skal bringes ned. Det har vi set fra de tidligere vandmiljøplaner. - Så Limfjorden behøver ikke mærke forskel, hvad enten vi gør det på den ene eller anden måde. Vil det sige, at eksempelvis pilebedet kan laves senere end normsænkningen? - Ja, det kan meget vel være. - Udvalget skal også være opmærksom på, hvad de gør i landene omkring os. - Vi vil ikke skyde os i foden ved at jage en masse arbejdspladser ud af det her land, fordi vi render foran vores nabolande. - Derfor skal udvalget se på med hvilke værktøjer og med hvilken hastigheder, nabolandene løser det her. - Det tredje er, at det her bliver så voldsomt, at vi nogle steder i Danmark bliver nødt til at have fat i undtagelsesbestemmelserne. 16 BASF magasinet Sommer 2010

17 Vil det være dér, hvor det koster over et par tusinde kroner pr. hektar? - Ja, det er klart uacceptabelt. Det kan ingen bære, og det vil betyde, at vi blacklister arealer i forhold til pengeinstitutter med flere. - Så målet står fast, og det er Men vi må tage endelig stilling, når vi vælger værktøjerne. Et landbrug under udvikling Er landbruget under udvikling eller afvikling i Danmark? - I øjeblikket går vi mod flere, større brug. Enten fordi landmænd går sammen eller fordi landmænd udvider deres produktion. - Så de større landbrug bliver større uden krav om, at der skal være et bestemt jordareal til en husdyrproduktion. - Samtidig glæder det mig, at der er en voksende underskov af mindre brug med lokale kvalitetsprodukter, der ikke skal konkurrere på jordpriser. - Det gælder for eksempel i regionen, jeg kommer fra. - Landbruget udvikler sig i to retninger. - Det er den traditionelle landmand, der sammen med familien selv har klaret det med løs medhjælp ved spidsbelastning, der får det svært fremover. Så landbruget er ikke under afvikling? - Nej, det mener jeg ikke. Det er præcis det, vi har lagt vægt på med Grøn Vækst 2.0. Kravet til reduktion i N- udledningen må ikke føre til, at vi mister arbejdspladser, og der skal stadig kunne drives landbrug i hele Danmark. - Men når landbruget udvikler sig, kan det godt være, at de traditionelle afgrøder som majs og hvede afløses af energiproduktion, eksempelvis på lavbundsarealer. - Slætgræs til biogasanlæg fjerner også meget kvælstof. - Så der vil komme en del jord, som skal tages ud til produktion af biomasse for at fjerne kvælstof. - Landbruget bliver fremover større som leverandør af bioenergi, og det er en udvikling og ikke en afvikling. Gælden er eget ansvar Det danske landbrug har en gæld på 350 milliarder kroner, og en procent af den svarer til 3,5 milliarder kroner. Hjælpepakken til landbruget er en lettelse i jordskatterne på 500 millioner kroner om året i et par år, hvorefter landbruget selv skal finansiere denne lettelse. Er det nok til at ride stormen af? - Som politiker er det meget svært at gå ind nu og hjælpe landmændene med de højeste gældsprocenter. - For det er jo ikke givet, at de har brugt friværdien til fødevareproduktion. Den kan jo også være brugt til at investere i Roskilde Bank eller en vindmøllepark i Polen eller noget helt tredje. - Som politikere kan vi ikke gå ind i det, selvom det tidligere er sket med gældssaneringer og rentehjælp. Men det kan vi ikke nu. - Landmænd er blevet erhvervsdrivende, og heldigvis for det. - I stedet skal vi se på rammevilkårene og sørge for, at de ikke handicapper landbruget. - Vi skal hjælpe generelt, og derfor skal landmændene hver især selv servicere den gæld, de har påtaget sig. - Det siger vi også til husejerne. Så det ærgrer mig, når spekulanter med ejendomsselskaber kan tørre det af på andre, så vi alle sammen via gebyrer med videre skal være med til at betale gildet. Pesticidafgiften skal give penge Det velkendte Behandlingsindeks (BI) skal omlægges til et belastningsomfang. Hvordan har du det med det? - Det er nemt at forklare og forsvare, at der er en lille afgift på de midler, der belaster mindst og en højere afgift på de midler, der belaster mest. - På den måde motiverer vi den enkelte landmand til at vælge de midler, der belaster mindst. - Desværre er der afgrøder som eksempelvis kartofler, der fordrer midler, som ligger i den mest belastende ende, så de skal betale den høje afgift. - Men vi har sagt, at vi ikke vil udflage disse produktioner, for så meget belaster vi ikke naturen med pesticider her i Danmark. - Derfor skal vi finde måder at kompensere disse produktioner på, så de ikke rammes for hårdt. Det er vores udfordring lige nu, også i forhold til EU. Det fremgår af Grøn Vækst 2.0, at pesticidafgiften skal øges med 150 millioner kroner udover de 370 millioner kroner, der er i forvejen. Betyder det, at der skal opkræves omkring 520 millioner kroner årligt fremover? - Ja, det er, hvad vi lægger op til nu. - Totalt set bliver der en stigning, svarer Henrik Høegh. BASF magasinet Sommer

18 copack...en ny og bedre emballage BASF har udviklet en innovativ emballage med mange fordele for landmanden og miljøet. Af Stefan Ellinger, I forbindelse med anvendelsen af planteværn er emballagen også vigtig - i såvel arbejdet med at blive mere effektiv og ikke mindst for sikkerhedens skyld. Den ny emballage, som vi kalder Eco Pack, er blevet til i et samarbejde med landmænd. Deres erfaringer og forslag har ført til konkrete forbedringer - som for eksempel lettere håndtering og en overflade, der giver et sikkert greb om emballagen. Risikoen for at komme i kontakt med produktet er reduceret meget betydeligt, og på samme tid er tidsforbruget i forbindelse med håndtering og tømning reduceret med op til 25 procent. Den nye Eco Pack emballage har således nogle klare fordele for såvel brugeren som miljøet. Et nyt lukkesystem Eco Pack er udstyret med et nyt lukkesystem uden den forseglende membran. Selve emballagen har en overflade, der gør den mere skridsikker, hvilket er en stor fordel under håndtering. Den er udformet, så man undgår sprøjt og stænk, når man hælder produktet op. Desuden har den en facon, så man nemt kan tømme den helt. Alt i alt er det forbedringer, der giver en større sikkerhed for brugeren og mindre spild til omgivelserne. Efter tømning og skylning er emballagen desuden nem at komprimere, så den ikke fylder meget. Eco Pack emballagen er en letvægts emballage, hvortil der er anvendt betydeligt mindre plastik. Det reducerer CO 2 -udledningen og er med til at reducere drivhuseffekten. De fleste produkter fra BASF vil blive leveret i de nye emballager fra sæson Allerede i år vil det blive muligt at prøve Eco Pack, idet Flight Xtra bliver det første produkt på det danske marked, der leveres i den nye emballage. Virkningsspekter for blandingen Flight Extra + Boxer Aktivstof Virkemåde Bekæmper Pendimethalin (Stomp) jord- og bladvirkning tokimbladet og græsukrudt Prosulfocarb (Boxer) overvejende jordvirkning græsukrudt og enkelte Picolinafen bladvirkning tokimbladede (Pico) tokimbladet ukrudt Forslag til løsning afhængig af ukrudtsarter I langt de fleste marker hedder den enkle løsning 1+1 l/ha. (Flight Xtra + Boxer) Bekæmper Tankblanding Flight Xtra mod ukrudt Flight Xtra er et helt nyt bredspektret ukrudtsmiddel til anvendelse i vintersæd om efteråret. Godkendelsen forventes i tide til sæson 2010 (efterår). Flight Xtra er skræddersyet til tankblanding med Boxer i forholdet 1:1. Dermed bliver det en forenkling af de mange tre og fire komponent-blandinger, som blev anvendt tidligere. Blandingen kombinerer tre aktivstoffer med forskellig virkemekanisme og virkningsspektrum. Bredbladet ukrudt inkl. 1,0 Flight Xtra + 1,0 Boxer stedmoder, burresnerre, storkeog hejrenæb. Græsukrudt inkl. vindaks, enårig rapgræs + kamille, kornblomst Lexus / Absolute / Oxitril (alternativt opfølgning forår). + alm. rapgræs Boxer øges til 2,0 l/ha + rævehale Lexus, Absolute Her de nye Eco Pack emballager, som fra 2011 vil blive brugt til de fleste produkter fra BASF. Boxer = registreret varemærke tilhørende Syngenta. Lexus og Absolute = registrerede varemærker tilhørende Du Pont. Oxitril = registreret varemærke tilhørende Bayer CropScience. 18 BASF magasinet Sommer 2010

19 Højt økonomisk merudbytte ved svampebekæmpelse i sukkerroer I gennemsnit af syv landsforsøg i sukkerroer er der opnået nettomerudbytter på op til kr. pr. hektar ved at anvende to sprøjtninger med 0,5 l Opera pr. hektar. Af Klaus Nielsen, BASF A/S, klaus.nielsen@basf.com Fokus på svampebekæmpelse har gennem de senere år medvirket til, at roeavlerne er gået fra at sprøjte en gang til to-tre sprøjtninger i vækstsæsonen. Det skyldes, at sukkerroerne er blevet koncentreret på større arealer, at vækstsæsonen strækker sig indtil december måned og et mildere klima i efteråret. Yderligere har øget fokus på svampebeskyttelse givet anledning til at ændre de før anvendte strategier. Svampesygdomme og skadetærskel Bederoer kan angribes af meldug, bederust, ramularia og cercospora. De hyppigst forekommende sygdomme de seneste tre år har været meldug, bederust og ramularia, mens cercospora sjældent ses i Danmark, da sygdommen kræver meget høje temperaturer. Skadetærsklen er nået, når der konstateres mere end 10 procent bladsvampe. Det kan være svært at vurdere, men på registringsnettet - som opdateres hver uge fra medio juli måned - er der gode muligheder for at blive opdateret om sygdommene. Merudbyttet på 1,7 ton sukker pr. ha Landscentret og NBR (Nordic Beet Research) undersøger hvert år forskellige strategier med midler og doseringer. Timing af sprøjtningerne er vigtig Da svampemidler ofte virker bedst forebyggende, er det vigtigt ikke at Svampebekæmpelse i sukkerroer 7 landsforsøg fra x 0,25 Opus 1710 Merudbytte sukker kg/ha Nettomerudbytte/ha + kr. 398,- pr. hektar x 0,50 Opera Økonomi side 324 Landsforsøg 2009: Sukker pris 2009: 223,00 kr. pr. ton rene roer, basis 16,0 % sukker = 1394 kr./ton sukker. Kilde og kemipriser fra Oversigten 2009, Uddrag komme for sent ud med første sprøjtning. Første sprøjtning udføres, når bladsvampe konstateres i marken, og udføres ofte fra de sidste uger i juli måned afhængig af lokalitet og frem til kornhøsten. Anden sprøjtning skal udføres senest tre uger efter. Dette kan ofte være svært at udføre præcist, da kornhøst og halm skal bjerges. Ved at anvende en højere dosering i første sprøjtning opnås en større fleksibilitet til anden sprøjtning, og opfølgningen kan derfor vente op til 4 uger. Opera giver længere vækst Udover at være det bredeste og stærkeste svampemiddel til samtlige sygdomme i bederoer holder Opera også sukkerroerne længere i produktion end andre svampemidler. Aktivstoffet pyraclostrobin, som indgår i Opera, har nemlig også fysiologiske egenskaber. Pyraclostrobin øger plantens fotosyntese dels ved at bevare/øge den grønne fotosynteseaktive plantemasse i en længere periode og dels via en forhøjet koncentration af klorofyl i bladene - hvilket opleves som en grønnere mark. Ældnings-hormonet ethylen reducerer også de negative effekter fra faktorer som tørke, kulde, høj lysindstråling og næringsstofoptagelse. En vigtig faktor for at få den optimale produktion ud af planterne. Strategi med svampebekæmpelse: 1. sprøjtning: 0,5 l Opera pr. ha, når bladsvampe konstateres (ultimo juli). 2. sprøjtning: 0,25-0,5 l Opera pr. ha tre-fire uger senere. 3. sprøjtning: 0,25 l Opera pr. ha. Der må maks. anvendes 1,0 l Opera pr. ha i vækstsæsonen og senest fire uger før optagning. Svampebekæmpelsen bliver mere intensiv En netop gennemført analyse hos sukkerroeavlerne om deres behandlingsintensitet mod svamp i sukkerroer viser en klar tendens til en øget anvendelse af Opera i stedet for de ældre epoxi-produkter som f.eks. Opus. Ud af 98 adspurgte landmænd foretager alle en første sprøjtning, og 96 procent forventer også at lave en anden sprøjtning, hvilket er en stigning i forhold til tidligere. Undersøgelsen viser også, at to ud af tre med over 50 hektar roer vil bruge en dosering i første sprøjtning, der er højere end 0,3 l pr. ha. Undersøgelsen stemmer godt overens med de forsøg, der er udført af Landscentret og NBR, som viser, at Opera er det bedste produkt, der giver det højeste sukkerudbytte og største nettomerudbytte pr. ha. Undersøgelsen er foretaget af DL Sydhavsøerne for BASF. BASF magasinet Sommer

20 Signum mod alternaria i kartofler,, Alternaria i kartofler er et stigende problem, som både giver tab af kvalitet og udbytte. Signum er en sikker hjælp i kampen mod alternaria, som kan være svær at kontrollere. Af Sören Pagh, BASF, soren.pagh@basf.com Nye effektive svampemidler mod kartoffelskimmel er specialiserede og bekæmper udelukkende kartoffelskimmel. De ældre mancozeb-holdige produkter til bekæmpelse af kartoffelskimmel havde en sideeffekt mod alternaria, hvorfor sygdommen tidligere ikke var så udbredt. Alternaria udvikler sig tidligt på sæsonen, og den mere effektive kartoffelskimmel bekæmpelse har givet mere plads til, at alternaria svampen kan udvikle sig....i 13 forsøg med Signum mod Alternaria er der vist en effekt på over 90% Spise- eller stivelseskartoffel Alternaria forekommer i såvel spisesom stivelseskartofler. Men forsøgsarbejdet er hovedsagelig foretaget i stivelseskartofler. Stivelseskartofler høstes generelt senere, og sorterne har vist en større modtagelighed for alternaria. Lav N-tildeling øger angreb De tidligste angreb af alternaria ser man oftest i kørespor eller i kanten af marker - specielt hvis der har været jordfygning eller insektangreb. Ligeledes giver en for lav kvælstofmængde forøget risiko for angreb af alternaria. En kvælstofmængde på kg pr. ha under optimum er under normale forhold tilstrækkelig til at give kartoflerne en dårligere næringsstofbalance, så de lettere angribes af alternaria. Det giver yderligere tab af såvel udbytte som kvalitet. En af årsagerne til, at man i 2009 så større angreb af alternaria var, at mange landmænd sparede på kvælstoffet, fordi prisen på handelsgødningen var høj i foråret Flere behandlinger nødvendige I BASF er der et udviklingsarbejde i gang for at udarbejde en behandlingsplan med Signum mod alternaria. Det har vist sig, at det ikke er tilstrækkeligt med en-to behandlinger. Signum er meget effektiv overfor alternaria, men da svampen optræder i kartoflerne over en lang periode, så er behandlingstidspunktet af stor betydning. Erfaringer fra forsøgene viser, at man skal tilstræbe at beskytte kartoflerne mod alternaria fire-seks uger fra begyndelsen af juli. Den optimale behandling For at få den optimale behandling anbefaler BASF fire behandlinger med Signum pr. sæson. Den første behandling sker fra begyndelsen til midten af juli, og den sidste behandling sker i begyndelsen af august. Signum skal anvendes i kombination med et effektivt skimmelprodukt. Man kan vælge at behandle med to Signum-behandlinger efter hinanden og anvende et produkt, der indeholder mancozeb som for eksempel Acrobat WG til en tredje behandling for derefter at anvende Signum igen i de to følgende behandlinger. Resultater i forsøgene 13 forsøg* i Sverige i samt i 2009 med Signum mod alternaria i kartofler har vist en effekt på over 90 procent mod alternaria. I forsøgene blev stivelsesindholdet øget med 0,6-1,9 procent, hvilket gav et større udbytte af knolde og stivelse. Forsøg med Signum til bekæmpelse af alternaria gennemføres i Danmark i * (2 beh. i , 3 beh. i 2006 og 4 beh. i Forsøg gennemført af Sveriges Lantbruks Universitet og Hushålningssällskap). Strategi mod Alternaria i kartofler med SIGNUM Skimmel bekæmpelse Kartoffelbladplet bekæmpelse Skimmelmiddel SIGNUM + Skimmelprodukt Acrobat WG + sprede-/klæbemiddel har virkning mod skimmel og kartoffelbladplet Behandling fra primo/medio juli. Signum 4 x 0,25 kg/ha + skimmelprodukt. Behandlingsvindue over 4-6 uger. 20 BASF magasinet Sommer 2010

21 Majs på hektar Schoeman Farm i Sydafrika høster store fordele med AgCelence, der giver et betragteligt merudbytte. Af Anders Fjendbo, anders.fjendbo@basf.com Der er visse ligheder mellem landbrug i Sydafrika og i Danmark. For eksempel ligger en lille del af Sydafrika ligeså langt syd for ækvator, som Danmark ligger nord for. Det betyder, at vi kan dyrke de samme afgrøder. Men så hører ligheden også op. Når de har sommer, har vi vinter. Sydafrika fik først demokrati i Indtil 1989 fastlagde et statsligt Controle Board priserne på samtlige afgrøder og stod for køb og salg af landbrugets produkter. Det var et planøkonomisk system. I dag sælges alt til verdensmarkedspriser, og Sydafrika er nettoimportør af hvede. Udbytter på fem-syv ton pr. hektar er almindelig, hvor der vandes. Ekstensiv dyrkning uden vanding giver kun et udbytte på 0,5-2,0 ton pr. hektar. Ingen landbrugsstøtte at hente - Der gives ikke økonomiske støtte til landbruget i Sydafrika, fortæller Kallie Schoeman ved et besøg på Schoeman Farm i Mpumalange cirka en times kørsel øst for Pretoria. Her koster jord rand pr. hektar eller det, der svarer til cirka kroner. Kulminer betaler dog op til kroner. Kul ligger i de øvre lag og brydes næsten på samme måde, som vi graver grus. Hovedafgrøden er majs efter majs. I alt er der hektar med et udbytte på ton pr. hektar. Rekordudnyttet er 21 ton pr. hektar. Alt er GM-majs, hvilket sparer mange insektbehandlinger. Ukrudtet bekæmpes med to gange Roundup. Ved den sidste behandling tilsættes 1,5 l Abacus (samme aktivstoffer som Opera) pr. hektar for at bekæmpe svamp i afgrøden. Abacus/Opera giver det, vi i BASF kalder en AgCelence effekt. På udbyttemåleren viser det sig som cirka et ton mere i udbytte pr. hektar det giver meget med hektar. Klarer selv eksporten af majsen Kallie Schoeman bygger med de høje udbytter stadig flere siloer for selv at kunne sælge sin avl frit ombord på et skib i havnen. Schoeman Farm står dermed selv for al eksport. - Det er en udfordring at få økonomi i landbruget her i Sydafrika, fortæller Kallie Schoeman. Men han er fortsat selvfinansierende. På spørgsmålet om, hvad han vil gøre ved de faldende priser på majs, kommer svaret prompte: - Jeg køber mere majs. Prisen kommer op igen, mener han. Hedging via futures er for ham et godt redskab til at styre indtjeningen. Har ikke selv mejetærsker Det kan undre, at så stort et landbrug ikke selv har en mejetærsker eller to. På Schoeman Farm ville en mejetærsker kunne køre tre uger. Men en maskinstation, der starter i nord og høster sig sydpå, kan udnytte sine mejetærskere i tre måneder om året. AgCelence giver 12 procent Tusinder af hektar er behandlet med Abacus (Opera) med merudbytter på gennemsnitligt 12 procent. Tendensen er, at der høstes størst merudbytter, hvor majsplanterne har været angrebet af sygdomme, hagl, storm eller tørre forhold. Tillægsværdierne i form af fysiologisk effekter kalder BASF for AgCelence se side 14. På en anden farm et par hundrede kilometer væk har Kallie Schoeman en citrusplantage med træer. Den kræver plukkere i halvdelen af året. Også her står Schoeman Farm selv for eksporten - han ønsker ikke at dele indtjeningen med en grossist. Der sælges direkte til supermarkedskæder mest i Europa. Øget udbytte Øget tilvækst Mere effektiv fotosyntese Bedre udnyttelse af kvælstof God sygdomseffekt Effekt på bladsygdomme Effekt på sekundære svampeangreb Øget stress tolerance Bedre kerne fyldning Forbedret tørke tolerance De 3 søjler forklarer, hvordan man maksimerer udbyttepotentialet og mindsker risici med en Abacus sprøjtning i majsen. BASF magasinet Sommer

22 Strategien skal passe til afgrødeprisen Nok er Troels Toft, chefkonsulent i Patriotisk Selskab, ikke den store køkkenstrateg, men når det kommer til hveden, er han blandt de ypperste i Europa. Af Niels Damsgaard Hansen, ndh@ndhtxtfoto.dk Han indrømmer det blankt lige fra starten. - Jeg kan ikke bo i et parcelhus omkranset af fire hække og lyden af naboer og deres plæneklippere. - Der skal være plads til armbevægelser, mener Troels Toft om det sted, han skal bo med sin familie, der tæller hustruen Annette og datteren Christine. Derfor finder vi ham på et mindre landbrug på Sydfyn, kun nogle få stenkast fra Svendborg Sund. Her har han på hjemmebanen 15 hektar ager og fem hektar eng at slå ud med armene på og det gør han så. Mest kendt er han dog som chefkonsulent for planteavl i Patriotisk Selskab med kontoradresse i Odense. - Det er vores base, men vi har kunder over hele landet, så jeg kommer en del rundt, fortæller Troels Toft. Deltager i DLG Feldtage Han nøjes dog ikke med at udfolde sin viden på danske marker. - Jeg er med i hvedekonkurrencen Troels Toft i den hjemlige hvedemark, der i 2009 gav 11,5 ton pr. hektar. En af hemmelighederne bag det høje udbytte er nedmuldning af halmen gennem en årrække. Halm kan næsten kun sælges for billigt, mener han. på DLG Feldtage, som i år finder sted juni nær Hannover i Tyskland, uddyber han sit udenlandske virke. Her har han været med i flere år, og i 2008 strøg han i mål med højeste udbytte. - Men jeg satsede på foderhvede, og desværre blev brødhvede afregnet så meget højere, at en konkurrent løb af med sejren, indrømmer han. En distancering på målstregen er nu ikke nok til at slå ham ud, og han er allerede godt i gang med at bringe årets parceller i vinderposition. Selvklart kan han ikke stå i Hannover hver eller hver anden dag for at se, hvordan hveden har det dernede, som han kan på hans egne marker med hvede hjemme på Sydfyn. - Jeg var med ved såningen i 2009, men nu skal jeg beslutte mig ud fra fotos og tilsendte informationer om vejret med videre, forklarer han om konkurrencen, der kører hvert andet år. Så på den led har han et handicap i forhold til konkurrenterne, der ofte kan besøge konkurrencestedet. Uanset hvordan og på hvilket grundlag, beslutningerne kan træffes, er han dog sikker på én ting: strategien skal passe til den forventede afgrødepris. - Det gælder også herhjemme i vores marker lige meget hvilke afgrøder, vi dyrker, fastslår Troels Toft. Høj pris høj indsats Som planteavler gælder det således om at have næse for, hvor afgrødeprisen nogenlunde er henne den dag, partiet sælges. Hvis det er solgt på kontrakt med en aftalt pris, er det helt ligetil. Men hører man til de frie fugle, der afventer udviklingen, er det ren spekulation at lægge sig fast på en pris. - Forventer man høj pris, skal indsatsen være tilsvarende høj, mener han. Men er forventningen en lav pris, skal indsatsen afstemmes efter den situation. Selvfølgelig skal prisen på indsatsfaktorerne også indregnes, før beslutningerne tages. - Selv går jeg i marken flere gange i sæsonen, og der er ingen fast plan for indsats mod svamp eller eksempelvis galmyg i min hvede, siger Troels Toft. Han vil hellere tage aktuelt bestik af situation og så handle ud fra det. Forarget over lav dosering Første gang, han var med i hvedekonkurrencen på DLG Feldtage, blev han skældt ud for sine lave doseringer af svampemidler. - De mente, at jeg var med til at fremme resistens hos svampene, men sådan hænger det ikke sammen, påpeger han. Tværtimod mener han, at mange af de tyske deltagere er ved at kvæle sig selv i omkostninger, fordi de går med livrem og seler. Herhjemme er der skabt forståelse for de lave doseringer. - Men vores politikerne har ikke forstået, at det er bedre at høre efter fagfolk end efter journalister, der skaber dagsordener på miljøområdet, mener Troels Toft. Han er af den helt klare opfattelse, at detailreguleringerne ofte kører med langt flere decimaler, end der overhovedet er belæg for. Omvendt er han dog også af den opfattelse, at vilkårene for landbruget hele tiden vil ændre sig - og kun de, der flytter med ændringerne, har en fremtid i erhvervet. 22 BASF magasinet Sommer 2010

23 ...Troels Toft s menuforslag Lakseroulade Laks lægges taglagt på bagepapir. En mousse af nedenstående opskrift lægges på (fordeles) og rouladen rulles sammen og sættes i køleskab. Mousse med laks eller tun 300 g dampet laks 4 bl. husblas 1/2 citron (saft) 50 g mayonnaise 3 dl piskefløde Salt, peber, dild Moussen: Fisken findeles. Husblassen lægges i koldt vand, smeltes over vandbad. Tilsættes citronsaft. Røres i fisken sammen med mayonnaisen. Køles. Fløden piskes og tilsættes sammen med tørret dild, salt og peber. Kommes i randform. Rouladen serveres i 1,5 cm tykke skiver med dressing af creme fraiche smagt til med salt, peber og citronsaft samt lune flutes. Dyreryg med waldorfsalat (6 personer) 2 kg dyreryg 100 g bacon 5 dl bouillon af afkog af slag og ben (til sovsen) Salt og peber Sæt ovnen på 250 grader. Puds kødet fri for sener og hinder. Gnid det med salt og peber. Læg dyreryggen i bradepanden. Brun den i ovnen i ca. 5 minutter den skal netop have skiftet farve, så er porerne lukket. Tag den ud af ovnen. Dæmp varmen til 170 grader. Læg tynde skiver bacon over kødet og hæld lidt vand i bradepanden, når varmen er dæmpet. Lad dyreryggen stege i minutter og dryp den jævnligt med stegeskyen. Brug stegesky og bouillon til sovsen: 40 g smør 4 spsk. mel Ribsgelé 2 dl piskefløde Serveres med hvide kartofler, hjemmesyltede asier, ribsgelé og waldorfsalat. Waldorfsalat 3,5 dl creme fraiche smages til med evt. 2 spsk. sukker og 1/4 tsk. salt 70 g bladselleri 300 g grønne druer 2 æbler 50 g valnøddekerner Druerne halveres og udstenes, æblerne skæres i små tern, selleri i skiver og valnødder i kvarte. Vendes i creme fraichen og pyntes med halve druer og valnøddekerner. Skal helst trække 1/2 time inden servering. Serveres kold. Danske jordbær med fløde fra Thise Jordbær - Fløde - Hvid sukker BASF magasinet Sommer

24 Ny laboratorium robotter laser-udskærer årligt små runde bladstykker fra bladene af otte forskellige plantearter, som bruges til fungicid mini-screeninger på BASF s Landbruget Center Limburgerhof i Tyskland. BASF er førende indenfor udvikling af nye og innovative fungicider. Innovation Udvikling af nye planteværnsmidler Udviklingen af et nyt molekyle til et færdigudviklet planteværnsmiddel tager mere end 10 år og kan komme til at koste over 1,5 milliarder kroner. BASF fokuserer på at finde og udvikle nye planteværnsmidler, og bruger årligt mere end 2,2 milliarder kroner på forskning og udvikling. Hver år bliver der testet og screene mere end forskellige molekyler, men det at finde et nyt aktiv stof er kun halvdelen af historien. Det magiske trekant I udviklingen af nye produkter anvender BASF en metode, man kalder Verbund. Dette er unikt for BASF s forskning, hvor 3 grene fra den kemiske verden kombineres. Den kemiske viden der omfatter syntese af nye molekyler Den fysiske kemi som omhandler formulerings teknologi Procesteknologien som på industriel basis kan producere planteværnsmidlet. Det betyder, at der anvendes viden og ekspertise fra andre områder indenfor BASF, til at udvikle innovative formuleringer, der øger effektiviteten, sikkerheden og brugervenligheden i moderne planteværnsmidler. Registrering Før et planteværnsmiddel når markedet har såvel aktivstof og formulering været udsat for en lang række tests, forsøg og vurderinger, for at sikre at det ikke udgør nogen risiko for mennesker, dyr og miljø. Mere end 100 toksikologiske (effekter på mennesker) og økotoksikologiske (virkninger på dyr og økosystemer) undersøgelser, er med til at fastlægge de maksimale grænser for eksponering. Det færdige produkt Men produktudviklingsprocessen slutter ikke, når produktet når frem til landmændene, idet det er i denne fase, at produktet skal vise sit værd. BASF har hele tiden en dialog med landmænd for at samle erfaringer fra praksis. Erfaringer der hjælper forskerne med at forbedre eksisterende produkter og udvikle nye plantebeskyttelsesmidler. Et produkts livscyklus involverer således alle lige fra forskere til dig som landmand, der bruger produkterne. Læs mere på vores hjemmeside Til venstre ses Til højre ses Klaus Nielsen Jakob Skodborg Jensen Tlf: Tlf: klaus.nielsen@basf.com jakob.skodborg-jensen@basf.com... til eftertanke! Verdens afgrøder angribes af mere end 240 sygdomme og skadedyr, og konkurrerer overalt med ukrudtet om næringsstoffer, vand og lys! Verdens befolkning er hastigt voksende - fra 3,0 milliarder i 1960, 6,5 milliarder 2005 til mere end 8,3 milliarder i og behovet for fødevarer er stærkt stigende. Landbrugsareal pr. indbygger falder, og kun få nye arealer kan inddrages i fødevareproduktionen. I dag lever 1/6 af verdens befolkning under sultegrænsen, og der er ikke noget, der tyder på at det bliver mindre i takt med den stadig stigende tilvækst. Den samlede landbrugsforskning er på overarbejde for at udvikle nye og sikre dyrkningsredskaber, der kan brødføde verdens voksende befolkning, og det er nye og innovative planteværnsmidler også en del af.