HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

Transkript

1 HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges af sorten Delfin med forholdstal 1, og en række sorter der ligger på niveau med måleblandingen. I tabel 1 ses resultaterne af de seneste fem års landsforsøg med havresorter, tabel 2 viser dette års resultater. Der er afprøvet 12 havresorter i seks landsforsøg, det er seks sorter mere end i 16. Målesortsblandingen består af Delfin, Poseidon og Symphony, i forhold til 16 er Scorpion erstattet af Delfin. I sortsblandingen er der høstet et udbytte på 76,3 hkg. Det er 4,7 hkg mere end i 16, og det er det største udbytte i blandingen siden 12. Proteinindholdet i sjette kolonne i tabel 2, er på niveau med 16. Proteinindholdet i sorterne varierer fra,9 procent i sorten Elegant til 12,1 procent i Albi. Rumvægten er lidt lavere end sidste år, den varierer fra 49,4 kg pr. hl i Emma til 54,6 kg pr. hl i Albi. STRATEGI Vælg altid en havresort, der > > har givet et stort og stabilt udbytte gennem flere års forsøg > > har en god resiste mod meldug og havrebladplet > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. Hvis havre indgår i kornrige sædskifter, bør der vælges en sort, der er resistent mod havrecystenematoder. TABEL 1. Forholdstal for udbytte af havresorter 13 til Blanding Poseidon Symphony Seldon Dominik Delfin 7 1 Emma 4 97 NORD 14/314 4 Nord 14/124 2 Elegant Komfort Armani 98 Albi 95 13: Hamar, Scorpion, Symphony; 14-16: Poseidon, Scorpion, Symphony; 17: Delfin, Poseidon, Symphony TABEL 2. sorter med svampebekæmpelse, landsforsøgene 17. (G Øerne Udb. og merudb., hkg Jylland Hele landet Fht. for udbytte Pct, råprotein kg pr. hl Antal forsøg Blanding 77,5 75,8 76,3 11,4 51,5 NORD 14/314 3,7 2,4 2,8 4 11,2 52,3 Nord 14/124,5 2,2 1,6 2 11,1,4 Delfin,,8,6 1 11,1 52,3 Komfort -2,3 1,7,4 11,3 52,4 Symphony 2,3 -,9,2 11,4 51,9 Seldon -,1,3,2 11,3 53,8 Poseidon -1,3,5 -,1 11,3 51, Elegant -1,3,4 -,1,9 52,6 Armani -3,6 -,4-1, ,4 52,7 Emma -4,1 -,9-2, 97 11,3 49,4 Albi -7,8-2,4-4, ,1 54,6 Dominik -7,5-2,8-4, ,7,9 LSD 4,5 Delfin, Poseidon, Symphony. Der er gennemført tre forsøg med og uden svampebekæmpelse, resultaterne ses i tabel 3. Angrebet med havrebladplet er på niveau med 16, me angrebet med meldug er væsentlig kraftigere. Merudbytterne for bekæmpelse er omtrent dobbelt så store som sidste år. Der er bekæmpet svampe en til to gange i forsøgene, og den gennemsnitlige omkostning til svampemiddel og HAVRE Sorter 121

2 TABEL 3. sorter med og uden svampebekæmpelse, 17. (G2) A: Ingen svampebekæmpelse B:,45 liter Bell, eller,3 liter Orius EW +,15 liter Comet Pro +,2 liter Proline EC 2, eller,3 liter Orius EW +,45 liter Viverda, udbragt på en gang Procent angreb i A hkg kerne Merudbytte for svampebekæmpelse, hkg, B-A meldug havrebladplet A B brutto netto Antal forsøg Blanding 1,2,3 72,9 2,6 -,5 NORD 14/314 7,1 71,3 77,9 6,6 3,5 Elegant 2,2, 75,8 5,8 2,7 Komfort 3,2,5 75,5 5, 1,9 Nord 14/124 2,4 71,1 74,5 3,4,3 Seldon 4,1 69,3 74,2 4,9 1,8 Delfin,1,2 71,6 73,9 2,3 -,8 Emma 2,2 66,3 72,8 6,5 3,4 Armani 3,2 69,7 72,8 3,1, Albi 8,2 66,2 72,5 6,3 3,2 Symphony 2,1,5 72,3 1,8-1,3 Poseidon 4,3 66,3,5 4,2 1,1 Dominik 2,1 65,9 69,2 3,3,2 LSD, sorter LSD, svampebek. 2, LSD, vekselvirkning mellem sorter og svampebek. Delfin, Poseidon, Symphony udbringning svarer til 3,1 hkg. Nettomerudbytterne for bekæmpelse af svampe varierer fra et negativt merudbytte på -1,3 i sorten Symphony til 3,5 hkg i NORD 14/314. Bekæmpelsen er rentabel i 9 af de 11 afprøvede sorter. sorternes egekaber og flere års forsøg I tabel 5, ses registreringer i årets observatioparceller, hvor der ikke bekæmpes svampe. De tidligste sorter Armani og Nord 14/124 modner 7. august, og de sildigste sorter Dominik, Symphony og Seldon modner. august. Strålængden varierer fra cm i sorten Armani til 99 cm i Symphony. Der er ikke registreret lejesæd eller nedknækning af strå. Meldugangrebet er kraftigt i nogle sorter, det varierer fra ingenting i Delfin til procent dækning i nummersorten NORD 14/314. bladplet varierer fra 3 procent dækning i Albi til 8 procent i Komfort og Poseidon. Der er registreret angreb af kronrust på tre forsøgssteder, fra ingenting i sorterne Dominik, Poseidon og Elegant til 3,3 procent dækning i Delfin. I tabel 6 ses sorternes gennemsnitlige forholdstal for udbytte over de seneste to til fem år. Resultaterne kan sammen med resultaterne i tabel 1 i dette afsnit give et godt overblik over, hvordan sorterne har klaret sig gennem flere års afprøvning. Et stort og stabilt udbytte over flere år er af stor betydning ved valg af havresort. Tre havresorter dominerer salget af certificeret udsæd til høst 17, det ses i tabel 7. Dominik er for niende år i træk den mest solgte havresort i Danmark, med 42 procent af salget. Det skyldes blandt andet, at Dominik er den eneste af de solgte sorter, der er resistent mod havrecystenematoder. Foderværdi i havresorter 16 Der blev analyseret foderværdi til svin i sorten Delfin fra tre landsforsøg i 16. Resultatet ses i tabel 4. Delfi indhold af foderenheder til svin var lidt lavere end måleblandinge, me udbyttet målt i foderenheder til svin var lidt større. TABEL 4. sorten Delfi indhold af foderenheder til slagtesvin og søer. FEsv og FEso er defineret i afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier, 16 Fesv pr. hkg FEso pr. hkg Pct. råprotein i tørstof kg pr. hl Fht. for udbytte hkg Antal forsøg Blanding,7 92,6 11,2 53,9 71, Delfin 88,,7 11,2 53,9 7 76, LSD Poseidon, Scorpion, Symphony. FEsv FEso 122 HAVRE Sorter

3 TABEL 5. sorternes egekaber, observatioparcellerne 17 Modning Strålængde, cm Procent dækning med meldug bladplet kronrust Antal forsøg Blanding 11/ ,8 Albi 9/8 83,8 3 1,7 Armani 7/ Delfin 8/8 89 3,4 3,3 Dominik 2) / Elegant 9/ Emma 8/ Komfort 9/ ,3 Nord 14/124 7/ ,7 NORD 14/314 9/ ,7 Poseidon 9/ Seldon / ,2 Symphony / ,8 2,7 Delfin, Poseidon, Symphony. 2) Resistent mod havrenematoder. TABEL 6. Forholdstal for udbytte i havresorter, landsforsøg, gennemsnit af to til fem år Blanding Poseidon Symphony 1 1 Seldon Dominik Delfin 4 Emma 1 13: Hamar, Scorpion, Symphony; 14-16: Poseidon, Scorpion, Symphony; 17: Delfin, Poseidon, Symphony TABEL 7. sorter, der har dækket over 1, procent af udsædssalget i 17. Høstår Dominik Poseidon Symphony Seldon Ivory 4 Emma 4 Gry Andre sorter Resistent mod havrecystenematoder. Dyrkning af havre Stort udbyttetab ved sen såning af havre Det er forbundet med et stort udbyttetab at udskyde såningen af havre. Forsøg i 17 viser, at udbyttet falder ved såning senere end 17. marts, det ses i figur 1. Udskydes såningen fra 17. marts til 8. april, er udbyttetabet 6 hkg svarende til 7 procent, ved såning 3. maj er tabet 28 hkg svarende til 32 procent, og ved såning omkring den. maj er tabet hkg eller 56 procent. Tabet kan også opgøres pr. dag såningen udsættes. Fra midt i marts til begyndelsen af april tabes kg pr dag, fra begyndelsen af april til maj stiger tabet til 88 kg pr dag, og endelig tabes der 127 kg pr dag såningen udsættes fra begyndelsen af maj til. maj. Udbyttetabet ved at udskyde såningen af havre er væsentligt større og starter tidligere, end i vårbyg, se figur 2 i afsnittet om vårbyg. Udsædsmængden har i forsøgene meget begræet betydning for udbyttet i forhold til betydningen af såtiden. En fornuftig udsædsmængde i praksis er 2 planter pr. m 2 i marts, planter pr. m 2 i april, og 325 planter pr. m 2 hvis det undtagelsesvist er nødvendigt at så i maj. Der er gennemført fire forsøg med såtid i havre. Der er planlagt fem såtider fra begyndelsen af marts, til slutningen af maj med tre ugers interval. Det er kun lykkedes at etablere ved den første såtid i et af forsøgene, derfor vises kun resultater af de sidste fire såtider, B, C, D og E i tabel 8. Der er ingen vekselvirkning mellem de fire hkg 1/mar 11/mar 21/mar Såtider i havre 31/mar /apr /apr /apr /maj /maj /maj 4 forsøg Lolland Sønderjylland Sjælland Østjylland FIGUR 1. Såtider i. Resultater af fire forsøg og deres gennemsnit. HAVRE Dyrkning af havre 123

4 TABEL 8. Effekten af såtid og udsædsmængde på udbytte og kvalitet. (G3) hkg pr. ha Protein, pct. i tørstof Toppe pr. m 2 kg pr. hl Tusindkornvægt, g Antal forsøg planter/m 2 64,5 11,5 3 47,1 38, planter/m 2 67,4 11,3 3 48,2 38, planter/m 2 68,8 11,3 4 48,2 38,7 4. planter/m 2 69,2 11, ,7 38,6 LSD udsædsmængde B. Såtid marts 88,3, ,2 42,6 C. Såtid april 82,4,7 386,4,9 D. Såtid maj,4 11,6 47, 37, E. Såtid maj 38,8 12,5 2 42,7 34,2 LSD såtid 5,3 LSD udsædsmængde x såtid Udsædsmængde vekselvirker ikke med såtid, derfor vises resultaterne i gennemsnit af udsædsmængde og såtid. Forsøgene er udført i sorten Poseidon. udsædsmængder og såtid, og effekten af udsædmængden på udbyttet er ikke statistisk sikker. Den optimale udsædsmængde afhænger således kun i begræet udstrækning af såtiden. Det fremgår også af figur 2, der viser, at effekten på udbyttet af at hæve udsædsmængden er begræet i forhold til udbyttetabet ved senere såning. Der er dog en klar tende til, at den lave udsædsmængde på 175 planter pr. m 2 giver lavere udbytter ved såning i april og maj end de større udsædsmængder. Det gælder også i nogen udstrækning for 2 planter pr. m 2. Det økede plantetal er tilnærmelsesvist opnået i tre af fire forsøg, se Tabelbilaget, tabel G3. I forsøget i Østjylland ligger plantetallene væsentligt under det økede, i forsøget er der høstet de mindste udbytter af de fire forsøg. hkg Såtider og udsædsmængder i havre marts april FIGUR 2. Udbytte af havre ved fire såtider, og fire udsædsmængder. Omkostningen til udsæd på 2,5 x kornprisen er angivet på figuren. FOTO: LARS BONDE ERIKSEN, SEGES maj maj 175 pl./m2 2 pl./m2 325 pl./m2 pl./m2 Omk. til udsæd Forsøg med såtider i havre ved Ringsted 5. maj 17. Tre såtider er etableret, fra vetre er det 17. marts, 7. april og 4. maj. Figur 1 viser enkeltforsøgenes udbytter i gennemsnit af de fire udsædmængder samt gennemsnittet af de fire forsøg. I det sønderjyske forsøg stiger udbyttet med 3 hkg fra såning 5. marts til såning den 17. marts. Det mindre udbytte 5. marts kan skyldes den lave jordtemperatur på 4 grader ved såning, jordtemperaturen stiger til 7,5 grader 17. marts. I alle fire forsøg er udbytteniveauet i udgangspunktet højt 83 til 93 hkg og faldet i udbytte frem til 8. april er betydeligt, hvorefter udbyttetabet accelerer yderligere ved senere såtider. Det fremgår af tabel 8, at rumvægt og tusindkornvægt af havren falder betydeligt ved de to seneste såtider. Proteinindholdet stiger ved såning i maj, det skyldes det faldende udbytte, og at der er anvendt samme kvælstofmængde ved alle såtider. 124 HAVRE Dyrkning af havre

5 Sygdomme > > GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES I figur 3-4 ses udviklingen af skadegørere i Planteavlskoulenternes Registreringsnet i havre i 17. Meldugangrebene var forholdsvis kraftige. Angrebene af havrebladplet bredte sig sidst i sæsonen og var overvejende moderate. Angrebene af bladlus og kornbladbiller i vårbyg og havre var overvejende moderate, men i flere marker optrådte kraftigere angreb. FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Meldug var mere udbredt end normalt i havre i 17. Pct. obs. med > 25 pct. angrebne planter 17, skadegørere Uge nr. Bladlus Kornbladbillelarve Kronrust bladplet Meldug FIGUR 3. Udviklingen af skadegørere i havre i Planteavlskoulenternes Registreringsnet 17. Pct. obs. med > 25 pct. angrebne planter 12-17, meldug Uge nr FIGUR 4. Udviklingen af meldug i havre i Planteavlskoulenternes Registreringsnet i årene 12 til 17. HAVRE Sygdomme 125