Reformationen i Danmark Teologi for Lægfolk, 26. marts 2017 Mattias Skat Sommer

Transkript

1 Reformationen i Danmark Teologi for Lægfolk, 26. marts 2017 Mattias Skat Sommer

2 Hvorfor ? Traditionel historieskrivning: Reformationen indførtes i Danmark 1536, afsluttedes ca (tysk parallel ); herefter begyndende ortodoksi. Den periode, vi kalder reformationen, er en proces, snarere end en begivenhed, som bygger bro mellem middelalderen og den moderne tid. Den sammenbinder en række krav til en reform af kirken, som forskellige sociale grupper rejste i middelalderens sidste århundreder med en række implementeringer af samfundsmæssige forandringer, der skete i kølvandet på religionsskiftet i 1536.

3 Den danske reformation?

4

5 : Christian I, den første oldenborgske konge Kalmarunionen bekræftes Personalunion med hertugdømmerne Grundlæggelsen af elefantordenen i Roskilde Domkirkes Helligtrekongerskapel Romrejse 1474 Åbningen af Københavns Universitet : Hans Succesløst felttog mod Ditmarsken Begyndende opløsning af Kalmarunionen : Christian II Reformforsøg (By- og Landloven) Forsøg på at udspille adelen Forsøg på at udspille kirken Det stockholmske blodbad og Kalmarunionens sammenbrud Landflygtighed i Nederlandene og Wittenberg Forsøg på at generobre rigerne i 1530 ernes begyndelse; internering 1532

6 : Frederik I (Christian II s onkel) Udadtil katolsk, indadtil luthersk? Værnebreve beskytter de såkaldte evangeliske prædikanter som f.eks. Hans Tausen i Viborg. Nationalisering af kirken 1526/27: Kongen udnævner biskopper og ærkebiskopper 1530: Rigsdagen i København; de evangeliske fremlægger deres bekendelse, og de katolske biskopper responderer. Religionsspørgsmålet løses ikke, og står således åbent ved kongens død i 1532, hvor rigsrådet ikke vælger en ny konge : Christian III Hertug i Haderslev siden 1525; fyrstereformation 1528 Kongens evangeliske overbevisning frastødte visse medlemmer af rigsrådet 1534: Kongehyldning i Ry; Grevens Fejde : København indtages og Rigsrådet afsættes Kirkens rolle minimeres (populært sagt lægges kirken ind under staten) 1537: De fire symbolhandlinger København som rigets politiske centrum Kroningen Superintendenternes indsættelse Universitetets genåbning Udstedelsen af kirkeordinansen 1553: Jan Łaski-sagen

7 Vi, Christian den Tredje, med Guds nåde Danmarks, Norges, Slavers og Goters konge, hertug i Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve i Oldenborg og Delmenhorst, hilser vore riger og hertugdømmer med nåde, fred og lykke fra Gud. Gud, vor Herre, har nu nådigt stoppet den uro og ballade, som har varet i nogen tid, og givet os vor Herre Farfaders og Herre Faders rige at styre og regere. Derfor er det vor allerhøjeste og største vilje og ønske, at vi må hjælpe den forfaldne Jesu Kristi og vor Herres lære og ret sand kristendyrkelse. Det har vi langt tidligere ønsket vore lande, indtil vi nu kan fuldkomme det, for hvilket vor Herre Jesus Kristus skal have lov og tak. For denne sags skyld lod vi forsamle højlærde mænd og prædikanter fra menighederne i Danmarks rige og vore hertugdømmer og befalede dem, at de skulle skrive os en kristelig ordinans, hvor vi kunne finde vejledning. Og da samme Ordinans blev os overgivet, sendte vi den til den ærværdige Fader, dr. Martin Luther, ved hvem Gud af sin mildhed og barmhjertighed i disse sidste tider igen har sendt Kristi hellige og rene evangelium. Han har gennemset Ordinansen sammen med flere andre højlærde mænd i Den Hellige Skrift og dømte den at være god og ret. Men for at sådan en gudelig gerning måtte gå des rettere til, har vi begæret af højbårne fyrste Johann Frederik, hertug af Sachsen og kurfyrste, vor særdeles gode ven, at han sendte os hid den elskelige Johann Bugenhagen af Pommern, en doktor i Den Hellige Skrift. Denne højlærde mands råd og hjælp har vi sammen med vort rigsråd brugt til at fuldbyrde denne hellige Ordinans. Dette oplyser vi, for at man skal vide, at vi ikke i denne sag har været selvrådige eller fremfusende, men har brugt så mange og ansete hjælpere. Da nu samme Ordinans var blevet fuldendt, forelagde vi den ved vor kansler for vort menige riges råd, som vedtog samme Ordinans og gav sit samtykke i alle måder. Men det andet stykke i denne Ordinans må siges at være vores, fordi et og andet godt kan ændres deri (uden Guds fortørnelse), skønt også det angår Gud. Det gælder de ting, vi har bestemt om personer, tid, sted, tale, måde, præstetjenesten, sang og ceremonier, om visitats, om en ordnet sammenkomst til gudstjeneste, osv. Disse ting har vi ikke anordnet tilfældigt, men de er heller ikke specielt hellige. De skal blot tjene Guds sande ordinans, så alt kan foregå sømmeligt og praktisk, så det tjener Guds ord. [ ] To ting behandles her i denne Ordinans. Den ene hører alene Gud til, som er det, at vi vil have Guds ord, som er loven og evangeliet, retsindigt prædiket, sakramenterne ret uddelt, børnene vel oplærte, at de, der er døbte i Kristus, må blive i Kristus. At kirkens tjenere, skolerne og fattige folk må forsørges og få deres føde. Disse ting er ikke vor ordinans, men dermed vil vi tjene vor herres Jesu Kristi ordinans. [ ]

8 : Frederik II En vis åbning mod den større protestantiske verden udadtil Men indadtil holdes fast ved Wittenbergteologien Indvandrere forpligtes på den lutherske kristendom (Fremmedartiklerne 1569) Militær succes: Ditmarsken indlemmes; Nordiske Syvårskrig Kontrol med Østersøen Frederik som Tysk-Romersk kejser? Niels Hemmingsens afsættelse 1579 Rekonstruktionen og nyfortolkningen af Christian I s Helligtrekongerskapel Roskilde som rigets symbolske centrum? Forsøg på en samlet rigslovgivning 1569: Hans Thomissøns salmebog 1573: Niels Jespersens graduale : Christian IV Konfessionalisering religionens instrumentalisering til socialdisciplinerende formål Reformationsjubilæet 1617 (Hans Poulsen Resen) Trediveårskrigen og bodsteologien Manglende militær succes Kirkebogsføring

9 : Frederik III Kongeloven 1665 og enevældens indførelse Ikke alene kirken, men nu også adlen udspillet politisk set er middelalderen brudt sammen Enevældens årsager: Naturlig udvikling siden reformationens indførelse, hvor herskersfæren blev sakraliseret. Derudover: England som skræmmeeksempel (Frederik II s fætter, Charles I af England og Skotland var blevet halshugget i den engelske borgerkrig 1649) : Christian V Danske Lov 1683 samler de forudgående århundredes lovgivning og udgør det juridiske grundlag for den enevældige stat som bliver en stærk enevælde modsat Sverige og England (1687 Norske Lov) 1685: Danmarks og Norges Kirke-Ritual samler religionslovgivningen siden reformationens indførelse og afløser Kirkeordinansen af : Alterbog 1699: Kingos salmebog

10 De danske reformatorers teologi