Praktikstedsbeskrivelse

Transkript

1 BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i Region Midtjylland, Diakonhøjskolen og pædagoguddannelserne i VIA University College. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne placeres efter gældende praksis på det enkelte uddannelsessted og vi anbefaler, at dokumenterne yderligere lægges på praktikinstitutionernes hjemmeside. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne skal revideres hvert halve år. 1

2 Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og by: Hoved tlf.nr.: Lokal tlf.nr.: Faxnummer Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Åbningstider: Aldersgruppe for institutionens brugere sæt kun 1 kryds: (Klik på firkant og sæt kryds) Børnehaven Himmelblå Nørresundbyvej 14 A 8940 Randers SV (Afdeling Månehuset) himmelblaa@randers.dk Hannah Laulund Kl Alle aldre Børn og unge Skolebørn Småbørn Unge Voksne Ældre 0-3 årige 2-6 årige 0-6 årige X Hvilket praktikuddannelsesområde repræsenterer institutionen: Børn og unge X Mennesker med nedsat funktions evne Mennesker med sociale problemer. 2

3 Foranstaltningstype: Dagophold Døgnophold Klubvirksomhed Miljøarbejde m.v. Kultur-/udviklingsprojekt Rådg. /støtte og behandling Andet Institutionens ejerforhold sæt kun 1 kryds: Regional Kommunal Privat X Hjemkommune: Randers Beskrivelse af praktikstedet i søgeord: (Fx Fysiske handicaps, flygtninge, idræt/bevægelse ) Natur og udeliv. Aldersopdelte projektforløb 3 årige (bl.a. musik, selvopfattelse). 4 årige (skovdage) 5 årige (skoleparathed) 3

4 Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN Institutionstype/ foranstaltning: Antal børn / unge / voksne Antal stuer / afdelinger Normeret til 101 barn. 5 grupper. 2 afdelinger (beliggende h.hv i boligforening og skovområde) Ansatte: (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) 12 pædagoger (incl. leder, souschef og afd.leder).. 6 pædagogmedhjælpere Praktikvejlederens kvalifikationer: (Klik på firkanten og sæt x eller antal hvis der er flere vejledere, med forskellige kvalifikationer) Pædagoguddannelse: X Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på PD niveau Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på kursist niveau Praktikvejlederkursus (3 dages kursus) X Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Hvilke: Vejledernes navn(e) Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Navne: Anja Bennetzen. Inger Laursen Pia Knust Ruth Baumann Dorthe Christensen Navne: Hannah Laulund Formål: jf. lovgrundlag. Dagtilbudsloven 4

5 Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor Tværprofessionelt: samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Børnehaven Himmelblå modtager børn fra blokbebyggelse, villakvarter og opland. Blandt "vores børn" er også børn med anden etnisk baggrund, til trods for, de udgør en lille skare, mener vi selv, at vi gennem årene har fået en god tilgang til at modtage disse familier. Den daglige pædagogiske praksis tager afsæt i: Respekt, anerkendelse og relationer mennesker i mellem. Aldersopdelte projekter. Himmelblås pædagogiske læreplaner. Natur og udeliv. Tillid og åbenhed i forældresamarbejdet. Ønsket om at "bringe andre i bevægelse" og dermed give mulighed for erfaringsdannelse / læring. I princippet må børnene bevæge sig i hele huset. Det enkelte barn og familie er knyttet til en enkelt gruppe og har en primær-pædagog, som sammen med forældrene er ansvarlig for barnets udvikling og trivsel. Vi er opmærksomme på, at børn udvikler sig gennem leg, derfor er vores dagligdag en vekslen mellem planlagte og spontane aktiviteter PPR (psykologer, talepædagoger, sagsbehandlere, sundhedsplejersker). Skoler og institutioner i nærområdet. Arbejdsforhold: Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Nej, der vil altid være personale tilstede. 5

6 Øvrige oplysninger: Ønske om ferie o.lign. aftales med stuen og lederen. 6

7 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 1. Praktikperiode Den pædagogiske relation (1. semester) Faglige Kompetencemål for 1. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? Som studerende i Himmelblå indgår man i dagligdagens pædagogiske og praktiske arbejde sammen med det øvrige personale. I himmelblå arbejder vi bl.a. med et focus på natur og udeliv, vores praksis tager afsæt i respekt, anerkendelse og relationer mennesker i mellem, samt ønsket om at bringe andre i bevægelse og dermed give mulighed for erfaringsdannelse / læring. Det vil derfor som studerende være naturligt at have dette i focus under praktikforløbet. På lige fod med det faste personale deltager den studerende i personalemøder, gruppemøder, projektmøder og personaledage. Her vil der være mulighed for at planlægge og evaluere pædagogiske forløb / processer. Den studerende kan gennem ovennævnte, daglige samtaler med det øvrige personale, samt vejledningstimerne reflekterer over egen praksis. 7

8 Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder jf. bilag 7: Fælles for de tre praktikperioder: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. F.eks. Hvad er kendetegnende for praktikinstitutionens opgave, funktion og mål og hvordan kommer det til udtryk i den pædagogiske praksis? b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan påvirker de samfundsmæssige og kulturelle vilkår den daglige pædagogiske praksis? Hvordan håndteres den stigende grad af individualisering? Hvordan finder I styrken i den stigende grad af individualisering? c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med målgruppens behov, livskvalitet, udvikling og læring, og hvordan kommer det konkret til udtryk i den pædagogiske praksis? d) Etik, værdier og menneskesyn. F.eks. Hvordan arbejdes der med ovenstående begreber i institutionen og hvilken indflydelse har det på den daglige pædagogiske praksis? Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: At vide, hvem jeg er, og hvem jeg er i forhold til andre med alt hvad det indebærer, er knyttet til de relationer, børn har til andre mennesker. Derfor har den sammenhæng (børnehaven) som børnene færdes i, stor betydning for det enkelte barns udvikling hen mod at tage hånd om eget liv. Vi er opmærksomme på både det enkelte barn og på gruppen, og de behov der eksisterer både som enkelt individ og som gruppe. Vi har derfor projektforløb som henvender sig til de enkelte aldersgrupper. Men vi giver også plads til individet, samtidig med at dette skal kunne indgå og fungere i samværet med andre. Vores menneskesyn tager afsæt i, at det enkelte barn er et unikt menneske. Vores møde med barnet er ikke et tilfældigt socialt forhold, men et særligt møde med det sigte, at bringe andre i bevægelse (Bent Madsen). Som dokumentation af den læring / udvikling der pågår dels i projektforløb og dels gennem dagligdagen benytter vi os af foto, skriftlige opslag, barnets bog og projektdagbøger. Udover førnævnte anvender vi sociogrammer (barn/barn relationen), matrix (barn/ voksen relationen), TRAS og daglige iagttagelser. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan arbejder institutionen med systematisk erfaringsopsamling? Hvilke metoder anvendes? F.eks. Iagttagelse, observation, praksisfortællinger. 8

9 Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 1. praktikperiode, jf. bilag 7: 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation: a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med samspil og relationer mellem deltagerne? Arbejdes der med bestemte forståelser og metoder? b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. F.eks. Hvilken betydning har relation og samspillet mellem pædagog og bruger for brugergruppens livskvalitet og udvikling? c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med kommunikation, samspil og konflikter? Hvilket syn er der på konflikter, og hvilken betydning har det for relationen og kommunikationen mellem pædagog og bruger? d) Magt og etik i relationer. F.eks. Hvilke etiske udfordringer ses i det pædagogiske arbejde? Hvilket syn og forståelse om magt i relationen har institutionen, og hvordan kommer det til udtryk i den daglige pædagogiske praksis? Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i vores praktikinstitution: Den studerende skal præsentere sig for forældrene og være åben og imødekommende i den daglige kontakt. Vi forventer at den studerende vil indgå i og udvikle betydende relationer (barn/voksen), samt støtte op omkring barnets evne til etablering af relationer. I forhold til egen praksis skal den studerende blive bevidst / reflektere om hvordan der udvikles og skabes den bedst mulige relation (det er gennem relationer til andre barnet udvikler sig og føler sig værdsat). Dermed skal den studerende øve sig i at iagttage, beskrive, fortolke og bearbejde iagttagelser. I samspillet med andre børn vil der uvilkårligt opstå konflikter. Vi støtter og opfordrer børnene til at løse konflikterne på en hensigtsmæssig måde. Der kan opstå situationer, hvor vi griber ind, fordi børnene ikke selv magter at løse konflikten. Som udgangspunkt skal den studerende ikke arbejde alene og derfor øve sig i at samarbejde. Den bagage i form af en større viden, som vi voksne er i besiddelse af, kan betragtes som magt, men skal betragtes som en positiv magt, som kan bringe andre i bevægelse og dermed give mulighed for erfaringsdannelse / læring. 9

10 Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Da et af Himmelblås focus områder er natur og udeliv, skal den studerende have lyst til natur og udeliv. Den studerende skal deltage i personalemøder, stuemøder, personaledag, aldersopdelte projekter og forberedelse af disse. Andet: Den studerendes arbejdsplan: Den studerendes arbejdsplan vil ligge indenfor tidsrummet kl Mødeplan vil blive udleveret ved formødet. Angivelse af relevant litteratur: At blive sig selv" - Daniel Sterns teori / Marianne Brodin og Ingrid Hylander. "Natur og udeliv" - Bent Leicht Madsen. "Kropumulige unger" - Gudrun Gjesing. Artikler af Berit Bae - "anerkendende pædagogik. Specifikt aftales der nærmere alt efter emner, den studerende ønsker at arbejde med. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Vejledningstimerne skemalægges for perioden, der er afsat ca. 2 timer hver anden uge. Disse timer indeholder personlig og/- eller faglig vejledning og supervision. Dagsordenen for indholdet er en vekselvirkning mellem den studerende og vejleder om, hvad der er af ønsker, behov, krav m.m.. Den studerende udarbejder dagsorden. Der aftales fortrolighed. Alt efter indholdet i vejledningstimerne, kan det være forskellige personer 10

11 i børnehaven, som varetager disse. Praktikvejlederen vil dog altid være den gennemgående person, som følger op omkring de mål, der i samarbejde med den studerende er sat for perioden. Børnehavens øvrige medarbejdere holdes orienteret om vejledningstimernes indhold m.m. på personalemøderne. Der tages en løbende evaluering af praktikforløbet i vejledningstimerne, samt en drøftelse af "ugens oplevelser og en planlægning af "emner" til næste vejledning. Evaluering er gensidig mellem den studerende og praktikvejlederen. Den studerende skal tage referat af vejledningstimerne. Forslag til emner for vejledningstimerne: Tilrettelæggelse af praktikperioden. Gensidige mål og forventninger evt. justering af disse. Orientering om den studerendes forudsætninger. Orientering om vejlederens forudsætning. Drøftelse af periodens opgaver. Ekstern / tværfaglig samarbejde. Kendskab til børnehavens pædagogiske principper og praksis samt diskussion. Ledelse, administration, økonomi. Orientering om børnehavens driftsoverenskomst med kommunen, tilhørsforhold og vedtægter. Forældrebstyrelsen. Orientering om tiliidsposter. Præsentation af relevant litteratur. Himmelblås samarb.- og info mappe gennemgåes og drøftes. Underretningspligt / oplysningspligt / tavshedspligt. Hvor er den studerende i forhold til tidligere mål og praktikperioder. Præsentation af forskellige pædagogiske redskaber (iagttagelses metoder, test 11

12 m.m.) Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Er der bekymringer / problemer drøftes dette med den studerende, vejleder og institutionsleder, derefter tages der kontakt til seminariet. 12

13 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? Se 1. praktikperiode. Den studerende skal arbejde videre med sine erfaringer fra 1. praktikperiode og udvikle disse. Sammen med praktikvejleder og Himmelblås øvrige personale skal den studerende bidrage til tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af det daglige pædagogiske arbejde. Samtidig skal den studerende forholde sig reflekterende til egen og Himmelblås praksis. Gennem førnævnte og iagttagelser af børnegruppen skal den studerende være med til at bringe andre i bevægelse og dermed give børnegruppen mulighed for erfaringsdannelse / læring. 13

14 Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1). 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution: a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. F.eks. Hvilken betydning har det for brugerne og personalet, at institutionen er et offentligt anliggende, og hvordan påvirker det det pædagogiske arbejde i institutionen? b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. F.eks. Hvordan kommer ovenstående begreber til udtryk i den pædagogiske praksis? Hvor ligger udfordringerne i forhold til håndtering af begreberne? c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvordan påvirker de kulturelle og samfundsmæssige vilkår institutionen, og hvordan påvirker det brugere og udøvere af den pædagogiske praksis? d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. F.eks. Hvordan organiseres det pædagogiske arbejde i institutionen? Hvad kendetegner kulturen i institutionen? Hvordan arbejdes der med ledelse i institutionen? e) Internt og eksternt samarbejde. F.eks. Hvad kendetegner det interne samarbejde i institutionen? Hvilken indflydelse har samarbejdet for brugergruppen? Hvem samarbejdes der med eksternt? Hvad kendetegner det eksterne samarbejde? Hvilken indflydelse har det for udførelsen af det pædagogiske arbejde? Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: Selvom Børnehaven Himmelblå er en selvejende institution arbejder vi ud fra, at vi er en del af Randers Kommune og derfor forholder os til de 4 temaer der indeholdt i Randers Kommunes Børne- ungepolitik: Relationer. Læring og uddannelse. Sundhed, kost og motion. Børn og unge med særligt behov. Som institution er vi underlagt forskellige krav udover de førnævnte 4 temaer, herunder pædagogiske læreplaner (6 temaer). I Himmelblå har vi valgt at indarbejde de forskellige temaer i vores daglige pædagogiske praksis. Vi ønsker at skabe et miljø, hvor børnene trives og får mulighed for at gøre erfaringer om sig selv og sin krop. Vi voksne skaber rammerne og trygheden, så børnene kan få fri rum til deres oplevelser og lege. Det enkelte barn udvikler sig dels gennem relationer til andre og dels gennem de læreprocesser som de er en del af både i hjemmet og i børnehaven. Børns erfaringsdannelser er, når der gives mulighed for oplevelser, hvor de finder/overskrider grænser og lærer af deres fejl. Institutionaliseringen har betydet at mange børn tilbringer en stor del af deres liv i institutionen, og dermed pågår meget af børnenes erfaringsdannelser her. Vi er opmærksomme på, at de mest betydende mennesker i børnenes liv er forældrene, derfor skal forældrenes og vores ansvar for barnets udvikling og trivsel ske i et tillidsvækkende og åbent samarbejde. Himmelblås kultur afspejler den dagligdag vi tilbyder børnene. Frihed under ansvar åben og ligeværdig 14

15 f) Magt og etik i den institutionelle ramme. F.eks. Hvilken indflydelse har det for relationen mellem bruger og pædagogisk personale, at magten foregår i en institutionel ramme? Hvilke etiske overvejelser gøres i den forbindelse? dialog plads til udvikling og forskellighed. RESPEKT ANERKENDELSE RELATIONER. Den bagage i form af en større viden, som vi voksne er i besiddelse af, kan betragtes som magt, men skal betragtes som en positiv magt, som kan bringe andre i bevægelse og dermed give mulighed for erfaringsdannelse / læring. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Da den lønnede studerende er tilknyttet Månehuset, skal den studerende have lyst til natur og udeliv. Den studerende skal deltage i personalemøder, stuemøder, personaledag, aldersopdelte projekter og forberedelse af disse. Andet: Den studerendes arbejdsplan: Den studerendes arbejdsplan vil ligge indenfor tidsrummet kl Mødeplan vil blive udleveret ved formødet. Angivelse af relevant litteratur: At blive sig selv" - Daniel Sterns teori / Marianne Brodin og Ingrid Hylander. "Natur og udeliv" - Bent Leicht Madsen. "Kropumulige unger" - Gudrun Gjesing. Artikler af Berit Bae - "anerkendende pædagogik. Specifikt aftales der nærmere alt efter emner, den studerende ønsker at arbejde med. "Natur og miljø i pædagogisk arbejde" - Lasse Thomas Edlev. "Relationsarbejdet i institution og skole" - Karsten Hundeide. 0-14, nr 2/ "Børn leger og lærer i naturen" 15

16 Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Se under 1. praktikperiode. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Se under 1. praktikperiode 16

17 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken 3. Praktikperiode Den pædagogiske profession og Specialisering (6. semester) Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder. På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen. Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution? (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge X Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. 17

18 (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: X I Himmelblå arbejder vi med et focus på natur og udeliv. Udelivets rum indeholder mange læringsrum, som er med til at give det enkelte barn mulighed for udvikling / erfaringsdannelse indenfor sundhed, krop og bevægelse, udtryk, værksted og i særdeleshed natur. Faglige kompetencemål for 3. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? Den studerende skal arbejde videre med sine erfaringer fra 1. og 2. praktikperiode og udvikle disse. Det forventes at den studerende kan beherske at arbejde med en 20 børns gruppe og have overblik over gruppen. Den studerende skal redegøre både for den enkeltes og for gruppens behov, og ud fra dette tilrettelægge, gennemføre og evaluere en pædagogisk aktivitet som skaber udvikling / læring. Samtidig skal den studerende gennem analyse og refleksion beskrive egen læring. 18

19 Faglige kompetencemål for specialiseringen jf. bilag 8: Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? Det forventes at den studerende opnår viden og indsigt i de 3-6 årige børns udvikling, og ud fra denne viden kan udarbejde pædagogiske mål / handleplaner. Det forventes desuden at den studerende gennem samspil med det øvrige personale og vejleder kan reflektere kritisk i forhold til egen praksis og Himmelblås praksis. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 3. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession: a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. F.eks. Hvilke centrale arbejdsområder og opgavefelter karakteriserer det pædagogiske arbejde i institutionen? Vores centrale arbejdsområde er 3-6 årige børn. Børn som kommer fra vidt forskellige miljøer og med vidt forskellig bagage. Vores udgangspunkt er det enkelte barn, og den gruppe barnet er en del af. 19

20 b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. F.eks. Hvilke specifikke pædagogiske handleformer? Konfliktløsningsstrategier, måder at inddrage brugergrupper, samarbejde med forældre/pårørende etc. Hvilke pædagogiske metoder? Iagttagelse, dokumentation, supervision, interview, livshistorie? c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. F.eks. Hvilke faglige kernebegreber er centrale for institutionens pædagogik? Socialisering, udvikling, opdragelse etc. Hvad er det teoretiske og praktiske grundlag? Viden om forskellige diagnoser, socialpsykologi, psykologisk, pædagogisk medicinsk etc. Hvilke videnskabelige metoder anvendes? Erfaringsbaseret viden, dokumentation, evidensbasering, udviklingsarbejde etc. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. F.eks. Hvilken betydning har professionens historiske og kulturelle udvikling for institutionens arbejde med den samfundsmæssige moderniseringsproces? Centralisering/ decentralisering,? Medbestemmelse, selvforvaltning? Læreplaner/handleplaner? e) Professionsbevidsthed og - identitet. F.eks. Hvordan arbejdes der med professionsbevidsthed og identitet i forhold til værdier og holdninger, faglighed? Hvordan kommer det til udtryk internt og eksternt? I samspillet med andre børn vil der uvilkårligt opstå konflikter. Vi støtter og opfordrer børnene til at løse konflikterne på en hensigtsmæssig måde. Der kan opstå situationer, hvor vi griber ind, fordi børnene ikke selv magter at løse konflikten. Her er det væsentligt for os at sætte ord på situationen, og i særligt svære situationer inddrages forældrene. Forældreinddragelse i det pædagogiske arbejde optimere den pædagogiske indsats i forhold til barnets udvikling og trivsel. I Himmelblå focuserer vi på det åbne og tillidsvækkende forældresamarbejde, og roser os af at det fungerer. Vores pædagogiske praksis med en anerkendende tilgang til børnene bygger dels på ICDP og dels på vores pædagogiske viden / erfaring. Gennem årene har vi erhvervet viden og erfaring så vi kan tilgodese børn med specielle behov f.eks. 2-sprogede og for tidligt fødte. Samfundets udvikling hen imod en større og større institutionalisering medfører, at det er væsentligt, at pædagoger og forældre får afklaret deres forventninger til hinanden. Førnævnte nødvendiggør at pædagogen er bevidst om sin professionelle identitet. Denne bevidsthed kan opnås gennem interne personale diskussioner, og samtidig optimeres ved det tværfaglige samarbejde. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. F. eks. Hvad er kendetegnende for institutionens tværprofessionelle opgaver såvel generelt som konkret? 20

21 Hvilke samarbejdspartnere? Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den pædagogiske profession og andre professioner? Hvordan arbejder I med den pædagogiske profession ind i et tværfagligt professionsarbejde? Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Se under 1. praktikperiode. Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: At blive sig selv" - Daniel Sterns teori / Marianne Brodin og Ingrid Hylander. "Natur og udeliv" - Bent Leicht Madsen. "Kropumulige unger" - Gudrun Gjesing. Artikler af Berit Bae - "anerkendende pædagogik. Specifikt aftales der nærmere alt efter emner, den studerende ønsker at arbejde med. "Natur og miljø i pædagogisk arbejde" - Lasse Thomas Edlev. "Relationsarbejdet i institution og skole" - Karsten Hundeide. 0-14, nr 2/ "Børn leger og lærer i naturen" 0-14, nr "Hvordan får jeg det sagt". "Familierådgivning" - Jesper Juul 21

22 Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Se under 1. praktikperiode Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Se under 1. praktikperiode. 22

23 CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR SPECIALISERINGEN, JF. BILAG 8 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. mulighed Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: BØRN OG UNGE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Brugen af iagttagelser som værktøj og derved koble teori og praksis sammen. Arbejde med natur og udeliv som et lærings- og udviklingsrum. Gennem det daglige pædagogiske arbejde med børn og familier. For børn med specielle behov kendskab til andre instanser herunder PPR. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for brugergruppen? Hvad betyder de for den for den pædagogiske praksis? c) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? d) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. Anerkendende pædagogik f.eks. i forhold til børns leg og konflikter. Gennem det daglige pædagogiske arbejde. Iagttagelser og refleksion. Børns selv i scenesættelse i forhold til leg, musik, kunst, natur og udeliv. F.eks. Hvilke sammenhænge er der mellem børne- og ungekulturen og de lege og aktiviteter, der udfoldes i den pædagogiske praksis? 23

24 f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. I det omfang det er muligt at deltage i Tværfaglig gruppe og forældresamtaler. F.eks. Hvordan arbejdes der med det interne og eksterne samarbejde i relation til brugerinddragelse og rettigheder? g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. F.eks. Hvordan arbejdes med børn og unge med særlige behov? Hvilke forståelser og metoder understøtter arbejdet? Hvilke udfordringer ligger der i arbejdet med målgruppen? h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. F.eks. Hvordan arbejdes der forebyggende med målgruppens mangfoldighed? Hvilke pædagogiske forståelser og metoder arbejdes der med? i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. Gennem det daglige pædagogiske arbejde. Barnets Sol LP modellen Kuno Beller TRAS Skoleparathedsprøve. Børnelinialen. ICDP. Tværfaglig gruppe. Stuemøder. Personalemøder. Dagtilbudsloven. F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. TRAS. Himmelblås pædagogiske læreplaner. F.eks. Hvordan arbejdes der med sprogvurderinger og læreplaner? k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. Overleveringskonferencer (skole / SFO / fritidshjem). F.eks. Hvordan arbejdes der med overgangene fra en institutionstype til en anden? Hvilke pædagogiske overvejelser ligger der til grund for denne tilgang? 24