Status på implementering af Frederiksberg Kommunes ældre- og værdighedspolitikker 2017

Transkript

1 Status på implementering af Frederiksberg Kommunes ældre- og værdighedspolitikker Baggrund Kommunalbestyrelsen vedtog i 2013 Frederiksberg Kommunes ældrepolitik Ældre kan og vil selv (den 6. juni 2016, sag nr. 63). I ældrepolitikken er de overordnede værdier, som danner rammen for det gode ældreliv på Frederiksberg beskrevet. Overordnede mål i ældrepolitikken De fire overordnede mål i ældrepolitikken er: Ældre kan og vil selv Tilknytning til arbejdsmarkedet længst muligt Aktiv og selvhjulpen længst muligt Frederiksberg består af aktive medborgere Tryghed hjælp når behovet opstår I tillæg til ældrepolitikken Ældre kan og vil selv vedtog kommunalbestyrelsen i 2016 værdighedspolitikken En værdig ældrepleje (den 14. marts 2016, sag nr. 60). Med værdighedspolitikken skabes et styrket fokus på, hvordan værdigheden i livet bevares, også når man har brug for hjælp fra andre. Herudover besluttede Kommunalbestyrelsen på samme møde, at forlænge ældrepolitikken, så den er gældende til 2018, hvor en ny kommunalbestyrelse kan vedtage en samlet ældre- og værdighedspolitik. Værdier og prioriteringer i velfærdspolitikken rummes i vidt omfang allerede i ældrepolitikken Ældre kan og vil selv, og det er naturligt at tage afsæt heri. I værdighedspolitikken udfoldes og uddybes ældrepolitikken inden for nedenstående fem temaer i forhold til de ældre borgere der modtager hjælp, omsorg og pleje i hverdagen. Temaer i værdighedspolitikken: Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Mad og Ernæring En værdig død Tilknytning til arbejdsmarkedet længst muligt Vi tror på at: - Ældre er en central ressource på arbejdsmarkedet - Mange ældre ønsker at have en tilknytning til arbejdsmarkedet, selvom de har mulighed for at træde tilbage, eventuelt med mulighed for trinvis tilbagetrækning Aktiv og selvhjulpen længst muligt Vi tror på at: - Ældre vil selv - Det giver livskvalitet og øget frihed at klare sig selv - Ældre har medansvar for egen sundhed - Ældre er en mangfoldig gruppe og skal mødes individuelt Frederiksberg består af aktive medborgere Vi tror på at: - Ældre borgere på Frederiksberg styrker byens sociale sammenhængskraft på tværs af generationer og sociale forskelle - En socialt bæredygtig by styrker den enkelte ældre borger - Ældre borgeres engagement i frivilligt arbejde er værdifuldt for både giver og modtager Tryghed - hjælp når behovet opstår Vi tror på at: - Hjælp efter behov giver tryghed - Byen og fællesskabet er for alle - Rehabilitering og træning kommer først - Teknologi giver muligheder og skal udnyttes, når det kan give øget fleksibilitet og tryghed for borgeren - Frivilliges engagerede indsats er et supplement til den professionelle indsats, og må ikke erstatte den visiterede hjælp, der ydes af lønnet, uddannet arbejdskraft

2 I forbindelse med værdighedspolitikken har Folketinget afsat 1 mia. kr. årligt til at understøtte udbredelsen og implementering af en værdighedspolitik i kommunerne. Kommunerne skal for hvert år frem mod 2019 redegøre for, hvordan midlerne fra værdighedsmilliarden udmøntes. Redegørelsen skal vise, hvordan den forudsatte udmøntning understøtter kommunens værdighedspolitik i forhold til livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, mad og ernæring samt en værdig død. Kommunalbestyrelsen vedtog udmøntning af Frederiksberg Kommunens andel af midlerne samtidig med vedtagelse af værdighedspolitikken En værdig ældrepleje (den 14. marts 2016, sag nr. 60). Dette afrapporteres og justeres årligt med indeværende statussag vedr. implementering af Frederiksberg Kommunes ældre- og værdighedspolitikker. Således har Sundheds- og Omsorgsudvalget har senest i forbindelse med behandlingen af hhv. Status for implementering af ældrepolitik 2016 (den 6. juni 2016, sag nr. 63) og planen for Borgerens lokale sundhedsvæsen (den 30. maj 2016, sag nr. 54) vedtaget, hvordan kommunens andel af værdighedsmilliarden skal anvendes. Dette års status på implementering af Frederiksberg Kommunes ældre- og værdighedspolitikker 2017 tager udgangspunkt i de tidligere prioriteriger og nuværende indsatser på ældreområdet. Herudover lægges op til en række udviklingstiltag, der supplerer de allerede igangværende indsatser. For gennemgang af det økonomiske grundlag henvises til bilag. 2. Målgrupper på ældreområdet Som udgangspunkt arbejdes der på ældreområdet med følgende fem overordnede målgrupper. Ældre på arbejdsmarkedet Denne gruppe svarer stort set til selvhjulpne ældre nedenfor, men er karakteriseret ved, at de alle som +65-årige stadig er erhvervsaktive. Kommunens tilbud er derfor de samme, som henvender sig til selvhjulpne ældre, men der kan være behov for særlige initiativer over for de erhvervsaktive, bl.a. for at støtte deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Selvhjulpne ældre Denne gruppe består som udgangspunkt af de +65-årige, som selv klarer dagligdagens gøremål, og som hverken modtager hjemmehjælp eller hjemmesygepleje. Kommunens generelle indsats består af forebyggende tilbud, herunder en række tilbud i Sundhedscenteret, og oplysningskampagner med sigte på at forebygge sygdom og bevare et sundt og aktivt liv. I forbindelse med sygdom eller skade kan borgerne jf. sundhedsloven blive henvist til træning med en genoptræningsplan efter indlæggelse eller til træning grundet funktionstab jf. serviceloven. Alle får i så fald en individuel undersøgelse og vurdering af funktionsniveau og en målsætningssamtale. De fleste tilbydes holdtræning i Sundhedscenteret, eventuelt med et individuelt forløb i starten for at blive klar til holddeltagelse. Aktive ældre i civilsamfundet Denne gruppe omfatter primært de +65 årige, som er aktive i forenings- og kulturlivet, de politiske organisationer og lignende aktiviteter. Det er i denne forbindelse vigtigt at understrege, at man som svært handicappet eller svært fysisk svækket godt samtidig kan agere som aktiv ældre i civilsamfundet. Det giver livskvalitet, at have noget meningsfuldt at tage sig til; også når man bliver ældre. Et væsentligt element i den kommunale indsats er, med afsæt i frivillighedspolitikken, at skabe gode rammer og betingelser for de frivillige aktiviteter. Mange ældre yder en stor indsats som aktive i de frivillige foreninger og klubber og er derigennem med til at drive mange af 2

3 de tilbud, som andre ældre har stor glæde af at benytte. Ældre med trygheds- og omsorgsbehov Denne gruppe omfatter overvejende ældre med en eller flere kroniske eller komplekse sygdomme, f.eks. demens, som modtager hjælp fra flere instanser, og som er meget afhængige af de pårørendes indsats. Det drejer sig således også om faldtruede eller psykisk skrøbelige ældre, eller personer, der på anden måde har behov for regelmæssigt besøg for at sikre tryghed eller omsorg. Indsatserne består i praktisk og personlig hjælp, tryghedsbesøg fra hjemmehjælp eller hjemmesygepleje, i træning med en genoptræningsplan efter indlæggelse via Sundhedsloven, eller i træning via Serviceloven på grund af funktionstab eller behov for fysisk psykisk eller social støtte, f.eks. rehabilitering eller vedligeholdende træning, hvor man ellers forudser et funktionstab. Borgerne kan desuden tilbydes tryghedsskabende foranstaltninger f.eks. nødkald. Denne gruppe har typisk hyppige kontakter til egen læge eller andre dele af sundhedssystemet. De kommunale tilbud har, ud over de sundhedsfaglige tilbud som for eksempel hjemmesygepleje, til formål at fastholde en fungerende hverdag og forebygge forværring. For de ældre, som vil kunne profitere af tilbud om samvær og aktivitet i dagtimerne, er der tilbud i form af aktivitetscentre, ældreklubber og andre frivillige aktiviteter. Ældre i plejebolig Denne gruppe omfatter borgere med svære eller totale fysiske og/eller mentale funktionsevnenedsættelser. Borgerne har typisk et omfattende plejebehov, som ikke kan tilgodeses i tilstrækkeligt omfang i en almindelig bolig med andre kommunale eller regionale hjælpeforanstaltninger. Borgerne er afhængige af hjælp og har et stort behov for fysisk og psykisk pleje samt omsorg døgnet rundt. Det er borgere, som typisk har svært ved at strukturere deres hverdag, har en lav kapacitet til at mestre eget liv og bl.a. derfor har svært ved at tilkalde hjælp. De har derfor behov for tæt tilknytning til sundhedspersonale samt stabilitet og tryghed i hverdagen. Mulighederne for rehabilitering og/eller genoptræning er stort set udtømte, og ansøgningen til en plejebolig behandles på baggrund af en helhedsvurdering af ansøgerens fysiske og mentale funktionsevne. Målgrupperne er overordnede og bredt formuleret. I det daglige arbejde og i planlægningen af de enkelte indsatser er det derfor almindeligt at definere mere specifikke målgrupper, der bedre opfanger kompleksiteten i de konkrete problemstillinger. Der er især en gruppe af svage ældre, der er selvhjulpne eller klarer sig med kun lidt hjælp, men hvor selv en mindre forværring i deres tilstand eller ændring i deres situation kan betyde, at den skrøbelige balance i hverdagen ikke kan opretholdes, og de bliver mere massivt omsorgskrævende. Denne gruppe befinder sig både i gruppen af selvhjulpne ældre og gruppen af ældre med trygheds- og omsorgsbehov. En række af kommunens indsatser i forhold til ældre er rettet imod denne gruppe, for at opretholde og understøtte deres funktionsniveau og skabe tryghed i hverdagen. 3. Tværgående metoder og indsatsområder Implementeringen af ældre- og værdighedspolitikkerne og arbejdet med de enkelte temaer og målgrupper foregår i hverdagen som en del af den daglige drift på institutionerne i kommunen, i hjemmeplejen og i forbindelse med de øvrige aktiviteter på ældreområdet. På tværs af målgrupperne arbejdes med en række understøttende metoder og indsatser. Det drejer sig om rehabilitering, Smart sundhed/velfærdsteknologi, samskabelse samt effektfokus. 3

4 Rehabilitering som bærende princip Ældrepolitikken har det grundlæggende udgangspunkt, at ældre ønsker et aktivt og selvstændigt liv med mest mulig personlig frihed og indflydelse på eget liv. Derfor skal kommunen ikke kun forsøge at yde støtte og kompensere, når borgeren har brug for hjælp. Kommunen skal også i langt højere grad understøtte borgernes muligheder for at bevare evner og færdigheder til at klare sig selv. Dette centrale tema om rehabilitering er fastlagt i ældrepolitikken og er siden 2013 udviklet og udbredt som ramme for indsatser og tilbud. Udgangspunktet omkring en rehabiliterende indsats har de seneste år medført et skifte i måden at gribe den kommunale omsorgsopgave an på, fra primært at erstatte funktionstab hos borgerne gennem tilbud om erstatningsydelser til i langt højere grad at understøtte borgernes muligheder for at bevare evner og færdigheder til at klare sig selv. Rehabilitering er således en gennemgående metode i den løbende omstilling på ældreområdet med fokus på mere effekt og effektivisering, som det også har afspejlet sig i de seneste års budgetter. Med afsæt i rehabilitering fokuseres indsatsen på at udvikle og understøtte borgerne i at blive så selvhjulpne som muligt. Kommunens kvalitetsstandarder på ældreområdet afspejler ligeledes den rehabiliterende tilgang som udgangspunktet for de kommunale tilbud, og derved også temaet aktiv og selvhjulpen længst mulig i ældrepolitikken. I kvalitetsstandarderne er rehabilitering integreret i de kommunale tilbud herunder i tilbud om praktisk og personlig hjælp. I forbindelse med revisionen af kvalitetsstandarderne i 2015 indførtes også muligheden for, at hjælpen til den enkelte borger leveres i form af samlede pakker, hvor den konkrete indsats ved det enkelte besøg aftales direkte med borgeren. På den måde er der skabt øget smidighed og fleksibilitet i kommunens tilbud til de ældre. I kvalitetsstandarderne 2017 er der indføjet information om klippekortsordningen. Målet med den ekstra hjælp, som klippekortet består af, er at være med til at skabe en højere livskvalitet til de svageste ældre, jf. også afsnit 8 vedr. Borgere i plejebolig. Smart Sundhed borgeren i førersædet for brug af sundheds- og velfærdsteknologi Teknologi kan hjælpe ældre borgere til et sundere og tryggere liv, skabe mere effektive arbejdsgange og en sammenhængende brugeroplevelse på tværs af sektorer. I forlængelse heraf har Sundheds- og Omsorgsudvalget på mødet den 23. januar 2017 (sag nr. 6) besluttet at sætte yderligere fokus på at sikre en it-understøttelse, som også kan styrke borgerens mulighed for inddragelse og overblik over egen sundhed og sygdom. Derfor er etableret et sammenhængende strategisk program, kaldet Smart sundhed, med borgerrettede fokus ift. tryghed og rehabilitering. Med Smart sundhed sættes borgerens behov i centrum for alle vurderinger af teknologi og udbredelser af teknologier. Smart Sundhedsløsninger er derfor skræddersyede, så de passer den enkelte borger og brugers behov, vækker begejstring fordi de er lette at bruge og understøtter fællesskaber for borgeren i hverdagen. Implementeringen af Smart Sundhed sker inden for de enkelte målgruppeplaner, der er vedtaget Frederiksberg Kommune. Som udgangspunkt for projektet er tænkt tre mål, som fremgår af nedenstående figur. 4

5 Overordnede mål for Smart sundhed I første omgang fremlægges de foreløbige resultater og analyser af programmet fra foråret 2017 Sundheds- og Omsorgsudvalget den 12. juni 2017 (sag nr. 53) med en række forslag til den videre proces. Derfor henvises der til denne sag. Samskabelse Samskabelse og støtte til civilsamfundet er et centralt redskab i arbejdet med ældre- og værdighedspolitikkerne. Det handler bl.a. om muligheden for at være aktive i samfunds-, forenings- og det demokratiske liv uanset alder og livssituation. Ældrepolitikkens tema Frederiksberg består af aktive medborgere retter sig direkte til de ældre medborgere, der har lyst og overskud til at engagere sig i foreningsarbejde og frivillige indsatser, ligesom det også taler ind i værdighedspolitikkens temaer om Livskvalitet og Selvbestemmelse. Samtidig er en række af de tilbud, som de frivillige foreninger har etableret, rettet mod eksempelvis ensomme ældre med tilbud om sociale aktiviteter og fællesskaber, hvilket også spiller tæt sammen med intentionerne i både ældre- og værdighedspolitikken og kan bidrage til at skabe tryghed, brobygning og sammenhæng for borgere, der har kontakt til mange forskellige fagfolk og myndigheder. Rammerne for det frivillige arbejde er beskrevet i Frederiksberg Kommunes Frivillighedspolitik, som Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 22. februar 2016 (sag nr. 41). Frivillighedspolitikken er med til at sætte fokus på kommunens rolle i samarbejdet med civilsamfundet herunder aktørerne i den frivillige verden. Kommunen skal som organisation give plads til nye samarbejdsformer med de frivillige og være åbne overfor de særlige værdier, som de kan tilføre. Frederiksberg Kommune samarbejder i dag med en bred vifte af frivillige aktører, der spænder fra grupper, der spontant vil gøre en forskel for bestemte borgere eller i lokalområdet, til store foreninger, der har stor faglig ekspertise om konkrete målgrupper og i forhold til at rekruttere og fastholde frivillige. Samarbejdet sker bl.a. gennem udmøntning af puljer til frivilligt arbejde via 79-puljen, jf. afsnit 6 vedr. Aktive ældre i civilsamfundet. Effektfokus Effekterne af arbejdet med implementeringen af ældre- og værdighedspolitikerne med de tilhørende indsatser følges tæt via de resultatrapporter, som Sundheds- og Omsorgsudvalget løbende får forelagt, senest på mødet den 20. februar 2017 (sag nr. 14). På en række områder er der således opstillet konkrete målsætninger, og udviklingen i forhold til målopfyldelsen følges og der iværksættes eventuelt korrigerende tiltag. 5

6 Resultatrapporterne udvikles løbende efterhånden som der bliver adgang til flere data. Samtidig har forvaltningen fokus på hele tiden at udvikle relevante og præcise indikatorer og nøgletal for området, så der sikres en tæt og løbende politisk overvågning af effekter frem for indsatser på området. Figur: Oversigt over målgrupper og tværgående indsatser på ældreområdet Ældre på arbejdsmarkedet Selvhjulpne ældre Aktive ældre i civilsamfundet Ældre med trygheds og omsorgsbehov Borgere i plejebolig Borgere med funktionstab, men med ressourcer til at fastholde et aktivt arbejdsliv Seniorer udenfor arbejdsmarkedet med ønske om tilknytning til arbejdsmarkedet Borgere der kan udsætte behov for hjælp ved forebyggelse Borgere med midlertidigt behov for visiteret hjælp Aktive medborgere i en levende by med og uden funktionstab Borgere med behov for hjælp døgnet rundt Borgere med kronisk sygdom Borgere med psykiske lidelser Socialt og økonomisk udsatte ældre Borgere i plejebolig med døgnbehov for pleje og omsorg Ensomme ældre Tværgående metoder: Samskabelse, rehabilitering, smart sundhed og effektfokus Sammenhæng med øvrige planer og strategiske indsatser Der er udarbejdet en række selvstændige planer, projekter og indsatser, som adresserer forskellige aspekter af ældre- og værdighedspolitikkernes temaer, bl.a. i forbindelse med udmøntningen af budgettet. Det drejer sig særligt om: Borgerens lokale sundhedsvæsen (seneste status den 12. juni 2017, sag, nr. 52) Smart Sundhed bedre udnyttelse af sundheds- og velfærdsteknologi (den 12. juni 2017, sag nr. 53) Tryghed og fællesskaber for ældre i Frederiksberg Kommune (den 12. juni 2017, sag nr. 54) Masterplan for modernisering af plejeboliger (seneste status den 12. juni 2017, sag nr. 63) Ældre kan og vil selv - et samlet fokus på mad, måltider og ernæring (den 6. marts 2017, sag nr. 21) Sundhedspolitikken og de dertil knyttede handlingsplaner (seneste status den 8. maj 2017, sag nr. 39) Status på forebyggelsesindsatsen (seneste status den15. maj 2017, sag nr. 46) Ældre kan og vil selv Større effekt af aktivitetscentre (den 26. oktober 2015, sag nr. 104) Planen for borgerens lokale sundhedsvæsen, Sundhedspolitikken (inkl. handleplaner) og forebyggelsesindsatsen er også rettet mod andre målgrupper end ældre. Herudover indgår ældremålgrupperne også i andre politikker og strategier som f.eks. integrationspolitik, handicappolitik, frivillighedsstrategi mv., ligesom der udføres en række faste driftsopgaver og opfølgning i forhold til puljeudmøntning, tilbud til ældre omkring it på biblioteket mv. 6

7 Endelig skal det bemærkes, at Frederiksberg Kommune har et tæt samarbejde og en løbende dialog med Ældreråd og Handicapråd omkring indsatser og løsninger i forhold til målgrupperne på ældreområdet. 4. Ældre på arbejdsmarkedet I dette og de kommende afsnit gives en kort beskrivelse af de indsatser, der er særligt relevante i forhold til de enkelte målgrupper på ældreområdet med tilhørende finansiering samt perspektiver for udvikling af kommunens tilbud. Flere af indsatserne er relevante for flere af målgrupperne, men for overblikkets skyld er det valgt kun at beskrive hver indsats ét sted. Særlige indsatser Mange ældre kan og ønsker at have en tilknytning til arbejdsmarkedet længst muligt også selvom de har mulighed for at træde tilbage. Det skal kommunen understøtte, både via de tilbud og indsatser, som er på ældreområdet, men også i kommunens øvrige indsatser på f.eks. arbejdsmarkedsområdet og på kultur- og fritidsområdet. De kommunale indsatser i forhold til denne målgruppe er i høj grad de samme som for gruppen af selvhjulpne ældre. Se derfor beskrivelsen nedenfor i afsnit 5 vedr. Selvhjulpne ældre. Udvikling af kommunens tilbud I takt med at andelen af ældre er stigende kombineret med effekterne af sund aldring må det forventes, at denne målgruppe vokser i fremtiden. Indsatser for målgruppen kan især dreje sig om kommunikation mellem virksomheder og jobcenteret samt information til erhvervslivet i forhold til for eksempel barrierer for ansættelse af ældre medarbejdere, seniorjobordninger med videre. 5. Selvhjulpne ældre Særlige indsatser Ældre borgere i denne målgruppe kan som udgangspunkt klare sig selv i hverdagen. De deltager aktivt i forenings- og kulturlivet, og finder livskvalitet i at være sammen med andre og at have noget at tage sig til. Et fokus i forhold til målgruppen er at forebygge og udsætte behovet for hjælp, så de kan forblive aktive og selvhjulpne længst muligt. Det kan bl.a. ske ved introduktion af velfærdsteknologiske løsninger. I ældrepolitikken står der, at Teknologi giver muligheder, men kun hvis modtagerne kan bruge den sikkert og være tryg ved den nye teknologi. Mange ældre er ikke vant til at bruge de muligheder som digitalisering og udvikling af it giver, for eksempel informationssøgning og sociale medier. Netop udviklingen på disse områder rummer muligheder i forhold til netværksdannelse og imødegåelse af ensomhed blandt ældre. Men det er en nødvendig betingelse, at de ældre er trygge ved at anvende teknologien. Digital i alle aldre Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på mødet den 11. april 2016 (sag nr. 34) at igangsætte projektet Digital i alle aldre, som skal understøtte og supplere de eksisterende tilbud om it-hjælp til seniorer. Der var afsat kr. i 2016 og kr. i 2017 til projektet. Det overordnede formål er at give seniorerne en nem og støttet introduktion til den digitale verdens muligheder. Konkret skal projektet medføre, at seniorerne oplever en begyndende digital selvhjulpenhed, der modvirker oplevelsen af digital afmagt. I det omfang, det vurderes relevant, skal de ligeledes understøttes til at anvende digitale redskaber til at opsøge aktive fællesskaber i lokalområdet. Dette vil forventeligt imødegå oplevede problematikker vedrørende social isolation og lav livskvalitet. Dermed understøtter projektet også flere af ældrepolitikkens temaer. 7

8 Anvendelse af sociale medier Frederiksberg Kommune er involveret i flere forskellige projekter omkring social platforme, der kan udvikle og understøtte fællesskaber blandt ældre. Den 1. marts 2017 fik Frederiksberg Kommunes borgere adgang til en ny hjemmeside, Boblberg, der skal styrke sociale fællesskaber og den mentale sundhed i kommunen. Boblberg er en digital borger-til-borger portal, som kan benyttes af borgere til at finde mennesker at dele sin fritid og interesser med. Ældre borgere en af målgrupperne, som Boblberg særligt henvender sig til. Udover Boblberg har Frederiksberg kommune indgået i det internationale EU-støttede projekt ved navn Give&Take. Projektet har udviklet en digital platform, der har til formål at understøtte og udvikle lokale interessebaserede og nabobaserede seniorfællesskaber. Seniorer på Frederiksberg har deltaget i projektet fra konceptudviklingen til afprøvningen af det endelige produkt. Projektet blev afsluttet i maj 2017, og i følge planen skal platformen overgå til en virksomhedskonstruktion med henblik på videre udvikling og salg i Danmark og Skandinavien. Frederiksberg Kommune har i forlængelse af projektets afslutning modtaget licens til at oprette 30 lokale fællesskaber på platformen med i alt brugere. Det er vurderingen, at både Boblberg og Give&Take platformen vil være digitale redskaber, der kan medvirke til at etablere social kontakt mellem ældre borgere i Frederiksberg Kommune. Spisetilbud til selvhjulpne ældre Kombinationen af god mad og godt selskab under måltidet er mulig på Frederiksberg, hvor flere frivillige foreninger samt caféer i tilknytning til plejecentre, serverer mad af høj kvalitet til ældre borgere. Kommunen støtter forskellige spisetilbud med midler fra 79. På kommunens hjemmesiden kan man finde aktuelle informationer om de forskellige spisetilbud, der findes for ældre i kommunen, både i kommunalt og privat regi. Aktuelt er der spisetilbud på et kommunalt plejecenter, to selvejende plejecentre samt hos en række private foreninger. Udvikling af kommunens tilbud Fremadrettede indsatser i forhold til målgruppen Selvhjulpne ældre vil bl.a. rette sig imod imødegåelse af ensomhed og skabelse af tryghed, da det er problemstillinger, der har stor betydning for evnerne til at mestre sit eget liv og bevare selvhjulpenhed og selvstændighed. Derudover er it-teknologi og anvendelse af sociale medier fortsat vigtige indsatsområder i forhold til målgruppen, jf. ovenfor. 6. Aktive ældre i civilsamfundet Særlige indsatser Sundheds- og Omsorgsudvalget uddeler hvert år midler til at understøtte civilsamfundets tilbud til ældre borgere på Frederiksberg. Det sker med afsæt i Servicelovens 79 og gives til foreninger og organisationer, der udbyder forebyggende, sundhedsfremmende og aktiverende tilbud til ældre frederiksbergborgere. Uddelingen af 79-midler sker i forhold til fire fokusområder, der tager afsæt i ældrepolitikkens fire temaer samt i værdighedspolitikken og sundhedspolitikken (jf. seneste behandling den 8. maj 2017, sag nr. 43): Udsatte ældre - fokus på fællesskaber og måltider Ældre med anden etnisk baggrund IT-svage ældre Pårørende til alvorligt/kronisk syge ældre (demens, kræft, diabetes mv.) 8

9 Ældre borgeres deltagelse og engagement i foreningslivet og i civilsamfundet er i forandring. Flere borgere end tidligere deltager mere ad hoc i aktiviteter uden at melde sig ind i specifikke foreninger og der er en tendens til, at flere deltager i tidsafgrænsede aktiviteter. Kommunens rammer skal følge med i denne bevægelse. I forlængelse heraf har Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtaget en række tiltag, der skal sikre, at Frederiksberg Kommune imødekommer de samfundsmæssige forandringer, der sker i måden man deltager som frivillig på (den 6. juni 2016, sag nr. 58). Det drejer sig bl.a. om: at grupper, ildsjæle og netværk kan tildeles puljemidler, uden af være oprettet som forening; at der afsættes 0,2 mio. kr. til udvikling af samskabelsesaktiviteter mellem kommune og civilsamfundet; samt at der afsættes 0,2 mio. kr. til at styrke brobygning mellem kommune og civilsamfund, herunder facilitering af informationsmøder, synliggørelse af relevante lokalemuligheder, halvårlige samarbejdsmøder samt udarbejdelse af webinformation og pjecer til 79-ansøgere. Udvikling af kommunens tilbud Med afsæt i frivillighedspolitikken og uddelingen af 79-midler er det hensigten at styrke og udbygge samarbejdet med civilsamfundet, herunder de frivillige foreninger og klubber på ældreområdet. I takt med den stigende ældrebefolkning og flere ældre med lyst til at yde en indsats som en del af et aktivt seniorliv er der potentiale for en styrket indsats for denne målgruppe. Kommunens rolle vil bl.a. være i forhold til understøttelse af netværksdannelse og styrket kommunikation. 7. Ældre med trygheds- og omsorgsbehov Særlige indsatser Et af de overordnede indsatsområder i forbindelse med implementering af ældrepolitikken er tryghed og fællesskaber. Det spiller ligeledes tæt sammen med værdighedspolitikkens temaer om både et værdigt ældreliv og livskvalitet. Det giver livskvalitet at have et godt helbred med mulighed for at være selvstændig og uafhængig af hjælp. Men hvis helbredet svigter, og man ikke længere kan klare sig selv, skal man tilbydes den hjælp, man har brug for. Det giver tryghed i hverdagen, men betyder samtidig, at man skal give flere mennesker adgang til sit hjem, og at ens vaner og rytme kan blive påvirket. For mange ældre hænger livskvaliteten ligeledes sammen med at kunne indgå i sociale fællesskaber med andre, så man ikke føler sig ensom. Derfor har Frederiksberg Kommune fokus på, hvordan utryghed og social ensomhed kan forebygges og afhjælpes, for også på den måde at understøtte en tryg alderdom hos kommunens ældre borgere. I 2016 er der gennemført en konsolidering af kommunens dagtilbud på tre aktivitetscentre, som bl.a. skulle medføre en tydeliggørelse af kerneopgaven og et øget målgruppefokus. Herudover er der sket en styrkelse og udvikling af døgnrehabiliteringsarbejde med at udvide og intensivere grenoptræningsindsatsen med fokus på, at borgerne kan komme hurtigere hjem. Det er bl.a. sket ved en sammenlægning af døgnrehabiliteringen på én samlet adresse. Ligeledes har der været fokus på udvikling af rehabilitering og velfærdsteknologiske løsninger, der kan understøtte rehabilitering med henblik på at sikre en længerevarende effekt af indsatsen. Endelig er der gennemført en særlig indsats for småtspisende ældre, hvor madordningen er blevet omlagt til mere fleksibel levering og mindre portioner. Rehabiliterende indsatser i forhold til hjemmeboende ældres mad og måltider For hjemmeboende ældre, er der en række udfordringer når det drejer sig om hvad man spiser, med hvem og hvornår. Det kan være vanskeligt at sikre en god måltidsoplevelse og at borgeren får spist tilstrækkeligt. I forlængelse heraf arbejdes med at undersøge om nogle af borgerne kan hjælpes ind i små lokale spisefællesskaber fx i en boligforening eller på samme vej, så flere får tilbud om at spise i selskab med andre. 9

10 Derudover er der igangsat et 2-årigt projekt Appetit på måltidet i regi af Måltidspartnerskaber, som har til formål at udvikle nyt materiale til kommunerne om rehabiliterende indsatser i forhold til hjemmeboendes mad og måltider. Projektets formål er at undersøge og afprøve, hvilken effekt det har på ældre borgere, at de involveres i indsatser og aktiviteter omkring maden og måltiderne. Målet er at forbedre de borgeres livskvalitet, funktionsevne og livsmestring. Madservice skal i genudbud, og der vil være mulighed for at afsøge nye, innovative tilgange til levering og anretning af mad for borgere, der modtager mad i eget hjem. Styrket dialog mellem hjemmeplejen og pårørende Borgere med omfattende hjemmehjælp (mere end 10 timer pr. uge) er ofte svage borgere, som er demente, hjerneskadede, psykisk syge og/eller svært handicappede. I mange tilfælde sker kommunikationen om disse borgere også med de pårørende indenfor den visiterede tid. Ved udmøntningen af værdighedsmilliarden i 2016 blev det som en del af den overordnede indsats vedr. tryghed og fællesskaber besluttet, at der fra 2017 og frem afsættes 0,2 mio. kr. årligt til ekstra tid til styrket dialog mellem hjemmeplejen og de pårørende. Udvikling af kommunens tilbud Tryghed, mad og fællesskaber I budget 2017 er der som en del af den overordnede indsats vedr. tryghed og fællesskaber afsat 1,7 mio. kr. til en styrket tryghedsindsats og stærkere fællesskaber, der kan modvirke ensomhed. I 2018 er det besluttet yderligere at prioritere 1,7 mio. kr. fra værdighedsmilliarden til området. Således er der i alt afsat 3,4 mio. over to år i en såkaldt Tryghedspakke til at udvikle og afprøve indsatser med et overordnet formål om at øge livskvaliteten og skabe en alderdom i trygge rammer. Den nærmere udmøntning er beskrevet i sagen vedr. Tryghed og fællesskaber for ældre i Frederiksberg Kommune (12. juni 2017, sag nr. 54), som Sundheds- og Omsorgsudvalget skal behandle i sammenhæng med denne status på implementering af ældre- og værdighedspolitikkerne. Velfærdsteknologiske løsninger Herudover tegner der sig en række tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, som er relevante for målgruppen: Elektroniske dørlåse er en tryghedsskabende teknologi, der betyder, at personalet ved nødkald hurtigt kan få adgang til borgerens bolig via deres telefon. Der er på nuværende tidspunkt gennemført implementering af elektroniske dørlåse til nødkaldsborgere. Udvidelse af elektroniske låse til øvrige borgere, som modtager hjemmepleje, er påbegyndt. Nødkald med tovejskommunikation giver mulighed for, at plejepersonalet kan tale direkte med borgerne i forbindelse med nødkald. Hjemmeplejen afslutter afprøvningen af tovejskommunikation i maj 2017, hvor alle kommunens nødkald vil være udskiftet. Foreløbig status på afprøvningen viser gode kvalitative resultater, idet både borgere og medarbejdere har givet positive tilbagemeldinger. Velfærdsteknologi i form af vaske-tørretoiletter er under implementering til borgere, der i øvrigt er helt selvhjulpne. En udvidelse af visitationskriterierne vil betyde, at borgere, der ikke er helt selvhjulpne også kan visiteres til vaske-tørretoiletter og derved opnå øget uafhængighed i hverdagen. Projektet kører planmæssigt, dog er der fokus på at accelerere opsætningen af vaske-tørretoiletter. I projektet er der ligeledes fokus på opsætningen af vasketoiletter på Kommunens Døgnrehabilitering og på Sundhedscentret, bl.a. med henblik på at introducere teknologien til flere relevante borgere. Tryghedsskærme giver mulighed for videosamtaler mellem borgere og hjemmeplejen. Der skal foretages en nærmere vurdering af erfaringer fra andre kommuner og relevante målgrupper, in- 10

11 den der kan tages beslutning om implementering. Aktuelt vurderes det, om videosamtaler eventuelt skal tænkes ind i det kommende nationale KOL projekt, som er i opstartsfasen. Dette skal ses i sammenhæng med indsatsen omkring Smart sundhed, jf. afsnit 3 vedr. Tværgående metoder og indsatsområder. 8. Borgere i plejebolig Særlige indsatser Borgere der bor i plejebolig har behov for tæt tilknytning til sundhedspersonale samt stabilitet og tryghed i hverdagen. De har typisk et omfattende plejebehov og er afhængige af hjælp og omsorg døgnet rundt, som ikke kan tilgodeses i tilstrækkeligt omfang i almindelig bolig med andre kommunale eller regionale hjælpeforanstaltninger. Ældre borgere, hvad enten de bor i eget hjem eller i en plejebolig, skal opleve, at der er fokus på den gode mad og gode rammer om måltidet. Derfor er et samlet fokus på mad, måltider og ernæring også et af de overordnede indsatsområder på ældreområdet (jf. sag i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 6. marts 2017, sag nr. 21), ligesom det er et af de fem temaer, som er beskrevet i værdighedspolitikken. Maden skal være velsmagende, nærende og give energi til aktiviteter. Måltidet skal være en god begivenhed i hverdagen, og gerne foregå i fællesskab med andre, men det handler ikke kun om nærvær og omsorg for ældre. Mad, måltider og ernæring er vigtige elementer, som kan bidrage til forebyggelse, behandling, rehabilitering og sundhedsfremme, og bliver dermed en vigtig del af sundhedsarbejdet på Frederiksberg - såvel praktisk i hverdagen og som en del af strategiske indsatser. Måltidspanel Som en del af budget 2016 er det besluttet at etablere et nyt måltidspanel, der skal være med til at kvalitetsudvikle og forbedre maden og rammerne om måltidet for beboere på plejecentre. For at sikre, at måltidspanelet får det bedst mulige afsæt, samt at der sker en professionel og kulinarisk faglig formidling af panelets vurderinger og anbefalinger til plejecentrenes ledelse og medarbejdere, har forvaltningen indgået et samarbejde med Københavns Madhus. Måltidspanelet besøger plejecentrene i kommunen, vurderer maden og måltidet og giver feedback og inspiration til udviklinger og forbedringer. Konceptet for måltidspanelet blev godkendt i Sundheds- og Omsorgsudvalget på mødet den 4. april 2016 (sag nr. 26). Opretholdelse af ernæringsindsatsen Fra værdighedsmilliarden er der afsat 1,2 mio. kr. årligt i til implementering og opretholdelse af ernæringsindsatsen. Den videre implementering af ernæringsindsatsen kobles på I sikre hænder og følger spredningsplanen herfor i hjemmeplejen, på plejecentrene og hos Døgnrehabiliteringen. Et særligt fokus i ernæringsindsatsen bliver på dysfagi (synkebesvær), som forhindrer mad og væske i at passere sikkert fra munden til maven. Det er en hyppigt forekommende tilstand i forbindelse med flere sygdomstilstande og har forskellige årsager, som er forbundet til fysiske eller mentale problemer. Der skal iværksættes en særlig indsats i 2017, så plejepersonalet bliver bedre til at identificere problemstillinger relateret til dysfagi og dernæst iværksatte de rette handlinger for bedst muligt at hjælpe borgerne Styrket demensindsats fokus på det gode måltid Et særligt fokus er på borgere med demens, der skal hjælpes med at opleve måltidet. De kan have svært ved at tolke spisesituationen og forstå, hvad der skal spises, og hvordan det skal spises. Det er vigtigt fordi måltider og de sociale rutiner, der er knyttet til spisesituationen, udgør en basal menneskelig aktivitet, som er væsentlig for bl.a. fastholdelse af identiteten. Samtidig kan borgere med demens være i risikogruppen for underernæring, så det er nødvendigt med regelmæssig kontrol af vægten. Anbefalingerne 11

12 lyder på tryghed, nærvær og ro omkring måltidet samt at plejepersonalet påtager sig værtsrollen og ansvaret for helhedsoplevelsen. Der er afsat 0,2 mio. kr. årligt til indsatsen. Bedre mad på plejecentrene og døgnrehabiliteringen Herudover er der i forbindelse med udmøntning af værdighedsmilliarden afsat 1 mio. kr. i hhv og 2017 til bedre mad på plejecentrene og døgnrehabiliteringen. Midlerne anvendes til, at alle plejecentre og Døgnrehabiliteringen får et kvalitetstjek udført af Københavns Madhus, som bliver fulgt op med målrettet kompetenceudvikling, hvor det enkelte plejecenter selv kan vælge indsatsområderne på baggrund af kvalitetstjekket. Kvalitetstjekket består af en række fokusområder, og skal samlet set være med til at skabe bedre mad og måltider. Renovering af køkkener Yderligere har kommunen i 2017 ansøgt og fået bevilliget 2,7 mio. kr. fra satspuljen til renovering af køkkenfaciliteter på Østervang, Betaniahjemmet og Søster Sophies Minde. I 2. runde er der herudover ansøgt om midler til ligeledes at renovere modtagekøkkener på Prinsesse Benediktehjemmet. Arbejdet med fornyelse og renovering af de pågældende køkkenfaciliteter vil som udgangspunkt ske i 2. halvår af Social rehabilitering Som en del af den overordnede indsats vedr. tryghed og fællesskaber er der i årligt afsat 0,8 mio. kr. fra værdighedsmilliarden til styrkelse og udvikling af indsatsen med rehabilitering på plejecentrene. Cirka 1/3 af beboerne på plejecentrene vil kunne være i målgruppen for social rehabilitering. Ved social rehabilitering skal forstås en indsats, der er med til at understøtte værdigheden i borgerens hverdagslivsats, fx mindre dagligdagsgøremål som borddækning, vanding af blomster, lettere oprydning, madlavning o.l. Sociale aktiviteter på plejecentrene Endelig har der i 2016 og 2017 været afsat 2,3 mio. kr. årligt til sociale aktiviteter på plejecentrene. Der er især fokus på at styrke mulighederne for at afholde aktiviteter i aftenvagt og weekender for på den måde at understøtte, at borgerne kan fastholde deres hidtidige interesser også efter de er flyttet på plejecenter. Denne indsats udløber med udgangen af 2017, og i forlængelse heraf er der behov for en drøftelse af, hvorvidt indsatsen skal fortsætte i 2018 og frem. Udvikling af kommunens tilbud Klippekortsordning til ældre på plejecentre På finansloven er der fra 2017 og frem afsat 380 mio. årligt kr. til en klippekortsordning til beboere på plejecentre. Klippekortet skal sikre, at ældre borgere på plejecentrene fortsat oplever at være herre over eget liv, og at de kan få hjælp til at gøre ting, der giver livskvalitet for dem, jf. værdighedspolitikken. Klippekortsordningen indebærer, at alle beboere på plejecentre får det, der svarer til ca. en halv times ekstra hjælp og støtte en gang om ugen. Klippekortet er borgerens tid, og beboerne skal selv være med til at bestemme, hvad hjælpen skal anvendes til. Den nærmere udmøntning er beskrevet i sagen vedr. Tryghed og fællesskaber for ældre i Frederiksberg Kommune, som Sundheds- og Omsorgsudvalget skal behandle i sammenhæng med denne status på implementering af ældre- og værdighedspolitikkerne (12. juni 2017, sag nr. 54). Moderniseringen af plejeboliger Kommunalbestyrelsen besluttede i december 2006 at gennemføre en omfattende og ambitiøs modernisering af plejeboligerne i Frederiksberg Kommune. Moderniseringen af plejeboligerne i kommunen gennemføres efter en politisk vedtaget masterplan, der siden vedtagelsen i 2016 er revideret løbende, ca. én gang årligt. Masterplanen består af to grundlæggende principper: 12

13 Udfasning af utidssvarende plejehjem for at styrke kvalitet, faglighed og økonomi til gavn for den enkelte borger. Dette effektueres ved enten at modernisere eksisterende plejehjem, eller ved at bygge nyt, hvor det ikke er muligt at modernisere den eksisterende bygning. Fremadrettet planlægning af plejeboligkapaciteten med udgangspunkt i fremskrivning af behov for plejeboliger. Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede den seneste Masterplan for plejeboligmodernisering på mødet den 12. juni 2017 (sag nr. 63). Som et led i planen er der i 2017 og 2018 afsat 0,5 mio. kr. årligt til udvikling af et nyt plejecenter. Velfærdsteknologiske løsninger Velfærdsteknologiske løsninger har et stort potentiale i forhold til indretningen af moderne plejecentre. Velfærdsteknologi kan dels hjælpe borgerne til at opnå større selvhjulpenhed og højere livskvalitet, og de kan dels hjælpe medarbejderne til at opnå et bedre og mere sikkert arbejdsmiljø, eksempelvis ved at reducere tunge arbejdsopgaver. Samtidig kan velfærdsteknologiske løsninger være med til at understøtte mere effektive arbejdsgange. Dette skal ses i sammenhæng med indsatsen omkring Smart sundhed, jf. afsnit 3 vedr. Tværgående metoder og indsatsområder. 13