Status for implementering af Frederiksberg Kommunes ældrepolitik

Transkript

1 Status for implementering af Frederiksberg Kommunes ældrepolitik 1. Baggrund Kommunalbestyrelsen vedtog i 2013 Frederiksberg Kommunes Ældrepolitik Ældre kan og vil selv. I Ældrepolitikken er de overordnede værdier, som danner rammen for det gode ældreliv på Frederiksberg beskrevet. Ældrepolitikken har fire overordnede mål: Tilknytning til arbejdsmarkedet længst muligt På Frederiksberg tror vi på at: Ældre er en central resurse på arbejdsmarkedet Mange ældre ønsker at have en tilknytning til arbejdsmarkedet, selvom de har mulighed for at træde tilbage, eventuelt med mulighed for trinvis tilbagetrækning Aktiv og selvhjulpen længst muligt På Frederiksberg tror vi på at: Ældre vil selv Det giver livskvalitet og øget frihed at klare sig selv Ældre har medansvar for egen sundhed Ældre er en mangfoldig gruppe og skal mødes individuelt Frederiksberg består af aktive medborgere På Frederiksberg tror vi på at: Ældre borgere på Frederiksberg styrker byens sociale sammenhængskraft på tværs af generationer og sociale forskelle En socialt bæredygtig by styrker den enkelte ældre borger Ældre borgeres engagement i frivilligt arbejde er værdifuldt for både giver og modtager Tryghed hjælp når behovet opstår På Frederiksberg tror vi på at: Hjælp efter behov giver tryghed Byen og fællesskabet er for alle Rehabilitering og træning kommer først Teknologi giver muligheder og skal udnyttes, når det kan give øget fleksibilitet og tryghed for borgeren Frvilliges engagerede indsats er et supplement til den professionelle indsats, og må ikke erstatte den visiterede hjælp, der ydes af lønnet, uddannet arbejdskraft I forbindelse med vedtagelse af Ældrepolitikken blev der afsat en pulje på 0,5 mio. kr. årligt til aktiviteter, der uderstøtter implementeringen af politikken. Udmøntningen af puljen blev vedtaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 17. august 2015 (Sag nr. 81). Puljen anvendes til a) udvidelse af brugerundersøgelser på ældreområdet med vægt på inddragelse og dialog med pårørende for eksempel gennem interviews, fokusgrupper mv., b) forbedret datagrundlag og rapportering gennem styrkelse og udvikling af dataindsamling, databearbejdning og formidling i effektrapporter, c) informationsindsats omkring muligheder for at fastholde ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet via seniorordninger, deltidsansætttelser mv. til inspiration for private arbejdsgivere og offentlige ledere samt d) styrkelse af kommunikation og formidling på kommunens hjemmeside. Kommunalbestyrelsen vedtog den 14. marts 2016 (sag nr. 60) en Værdighedspolitik på ældreområdet. I Værdighedspolitikken udfoldes og uddybes Ældrepolitikken på nedenstående fem temaer i forhold til de ældre borgere der modtager hjælp, omsorg og pleje i hverdagen. Med værdighedspolitikken skabes et styrket fokus på hvordan værdigheden i livet bevares også når man har brug for hjælp fra andre. Temaer i Værdighedspolitikken

2 Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Mad og Ernæring En værdig død I forbindelse med Værdighedspolitikken har Folketinget afsat en milliard kroner årligt til implementering. Kommunalbestyrelsen vedtog udmøntning af Frederiksberg Kommunens andel af midlerne samtidig med vedtagelse af Værdighedspolitikken. Endelig besluttede Kommunalbestyrelsen på samme møde at Ældrepolitikken fastholdes til 2018, hvor en ny Kommunalbestyrelse kan vedtage en samlet Ældre- og Værdighedspolitik. Frederiksberg Kommune har et tæt samarbejde og en løbende dialog med Ældreråd og Handicapråd omkring indsatser og løsninger i forhold til målgrupperne på ældreområdet. 2. Målgrupper på ældreområdet På ældreområdet arbejdes som udgangspunkt med fem overordnede målgrupper. Ældre på arbejdsmarkedet Denne gruppe svarer stort set til selvhjulpne ældre nedenfor, men er karakteriseret ved, at de alle som +65-årige stadig er erhvervsaktive. Kommunens tilbud er derfor de samme, som henvender sig til selvhjulpne ældre, men der kan være behov for særlige initiativer over for de erhvervsaktive, bl.a. for at støtte deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Selvhjulpne ældre Denne gruppe består som udgangspunkt af de +65-årige, som selv klarer dagligdagens gøremål, og som hverken modtager hjemmehjælp eller hjemmesygepleje. Kommunens generelle indsats består af forebyggende tilbud, herunder en række tilbud i Sundhedscenteret, og oplysningskampagner med sigte på at forebygge sygdom og bevare et sundt og aktivt liv. I forbindelse med sygdom eller skade kan borgerne jf. sundhedsloven blive henvist til træning med en splan efter indlæggelse eller til træning grundet funktionstab jf. serviceloven. Alle får i så fald en individuel undersøgelse og vurdering af funktionsniveau og en målsætningssamtale. De fleste tilbydes holdtræning i Sundhedscenteret, eventuelt med et individuelt forløb i starten for at blive klar til holddeltagelse. Aktive ældre i civilsamfundet Denne gruppe omfatter primært de +65 årige, som er aktive i forenings- og kulturlivet, de politiske organisationer og lignende aktiviteter. Det er i denne forbindelse vigtigt at understrege, at man som svært handicappet eller svært fysisk svækket godt samtidig kan agere som aktiv ældre i civilsamfundet. Det giver livskvalitet, at have noget meningsfuldt at tage sig til; også når man bliver ældre. Et væsentligt element i den kommunale indsats er, med afsæt i frivillighedspolitikken, at skabe gode rammer og betingelser for de frivillige aktiviteter. Mange ældre yder en stor indsats som aktive i de frivillige foreninger og klubber og er derigennem med til at drive mange af de tilbud, som andre ældre har stor glæde af at benytte. Ældre med trygheds- og omsorgsbehov Denne gruppe omfatter overvejende ældre med en eller flere kroniske eller komplekse sygdomme, f.eks. demens, som modtager hjælp fra flere instanser, og som er meget afhængige af de pårørendes indsats. Det drejer sig således også om faldtruede eller psykisk skrøbelige ældre, eller personer, der på anden måde har behov for regelmæssigt tilsyn for at sikre tryghed eller omsorg. Indsatserne består i praktisk og personlig hjælp, tryghedsbesøg fra hjemmehjælp eller hjemmesygepleje, i træning med en splan efter indlæggelse via Sundhedsloven, eller i træning via Serviceloven på grund af funktionstab eller behov for fysisk psykisk eller social støtte, f.eks. rehabilitering eller vedligeholdende træning, hvor man ellers forudser et funktionstab. Borgerne kan desuden tilbydes tryghedsskabende foranstaltninger f.eks. nødkald. Denne gruppe har typisk hyppige kontakter til egen læge eller andre dele af sundhedssystemet. De kommunale tilbud har, ud over de sundhedsfaglige tilbud som for eksempel hjemmesygepleje, til formål at fastholde en fungerende hverdag og forebygge forværring. For de ældre, som vil kunne profitere af tilbud om samvær og aktivitet i dagtimerne, er der tilbud i form af aktivitetscentre, ældreklubber og andre frivillige aktiviteter. Ældre i plejebolig 2

3 Denne gruppe omfatter borgere med svære eller totale fysiske og/eller mentale funktionsevne-nedsættelser. Borgerne har typisk et omfattende plejebehov, som ikke kan tilgodeses i tilstrækkeligt omfang i almindelig bolig med andre kommunale eller regionale hjælpeforanstaltninger. Borgerne er afhængige af hjælp og har et stort behov for fysisk og psykisk pleje samt omsorg døgnet rundt. Det er borgere, som typisk har svært ved at strukturere deres hverdag, har en lav kapacitet til at mestre eget liv og bl.a. derfor har svært ved at tilkalde hjælp. De har derfor behov for tæt tilknytning til sundhedspersonale samt stabilitet og tryghed i hverdagen. Mulighederne for rehabilitering og/eller er stort set udtømte, og ansøgningen til en plejebolig behandles på baggrund af en helhedsvurdering af ansøgerens fysiske og mentale funktionsevne. Målgrupperne på omsorgsområdet er overordnede og bredt formuleret. I det daglige arbejde og i planlægningen af de enkelte indsatser er det derfor almindeligt at definere mere specifikke målgrupper, der bedre opfanger kompleksiteten i de konkrete problemstillinger. Der er især en gruppe af svage ældre, der er selvhjulpne eller klarer sig med kun lidt hjælp, men hvor selv en mindre forværring i deres tilstand eller ændring i deres situation kan betyde, at den skrøbelige balance i hverdagen ikke kan opretholdes, og de bliver mere massivt omsorgskrævende. Denne gruppe befinder sig både i gruppen af selvhjulpne ældre og gruppen af ældre med trygheds- og omsorgsbehov. En række af kommunens indsatser i forhold til ældre er rettet imod denne gruppe, for at opretholde og understøtte deres funktionsniveau og skabe tryghed i hverdagen. 3. Tværgående metoder og indsatsområder På tværs af ældrepolitikkens temaer arbejdes med en række understøttende metoder og indsatser. Det drejer sig om rehabilitering, velfærdsteknologi, samskabelse samt effektfokus. A. Rehabilitering som bærende princip Ældrepolitikken har det grundlæggende udgangspunkt, at ældre ønsker et aktivt og selvstændigt liv med mest mulig personlig frihed og indflydelse på eget liv. Dette udgangspunkt har medført et skifte i måden at gribe den kommunale omsorgsopgave an på, fra primært at erstatte funktionstab hos borgerne gennem tilbud om erstatningsydelser til i langt højere grad at understøtte borgernes muligheder for at bevare evner og færdigheder til at klare sig selv. Med afsæt i rehabilitering fokuseres indsatsen på at udvikle og understøtte borgerne i at blive så selvhjulpne som muligt. Kommunens kvalitetsstandarder på ældreområdet afspejler den rehabiliterende tilgang som udgangspunktet for de kommunale tilbud, og derved også temaet om aktive og selvhjulpne ældre i Ældrepolitikken. I kvalitetsstandarderne er rehabilitering integreret i de kommunale tilbud herunder i tilbud om praktisk og personlig hjælp. I forbindelse med revisionen af kvalitetsstandarderne i 2015 indførtes også muligheden for at hjælpen til den enkelte borger leveres i form af samlede pakker, hvor den konkrete indsats ved det enkelte besøg aftales direkte med borgeren. På den måde er skabt øget smidighed og fleksibilitet i kommunens tilbud til de ældre. Rehabilitering er den gennemgående metode i den løbende omstilling på ældreområdet med fokus på mere effekt og effektivisering, herunder i budget B. Velfærdsteknologi Velfærdsteknologiske løsninger i forhold til ældre har potentiale til at understøtte selvhjulpenhed og valgfrihed for borgerne og at skabe tryghed i hverdagen. Samtidig giver den teknologiske udvikling mulighed for at optimere arbejdsgange og forbedre arbejdsmiljøet. Implementeringen af velfærdsteknologiske løsninger i forhold til ældre i Frederiksberg Kommune er fastlagt for perioden i masterplan for tryghed gennem velfærdsteknologi. I planen arbejdes med fire indsatsspor, der tager afsæt i målgrupperne på ældreområderne: Aktiv deltagelse, forebyggelse, rehabilitering og selvhjulpenhed. For hver målgruppe arbejdes med tek, der understøtter de fire indsatsspor, se tabel nedenfor. Nye projekter indarbejdes løbende i kommunens digitaliseringsplan. 3

4 Aktiv deltagelse Forebyggelse Rehabilitering Selvhjulpenhed Ældre i plejebolig Ældre med trygheds- og omsorgsbehov Ældre med midlertidigt behov for hjælp Selvhjulpne ældre Social it Social it digitalt understøttet digitalt understøttet digitalt understøttet Social it digitalt understøttet digitalt understøttet Hverdagsteknolog i digitalt understøttet Hverdagsteknolog i Hverdagsteknolog i Sociale medier Digital selvbetjening og apps Smart Home Plejeteknologi og omsorgsovervåg ning Smart Home Plejeteknologi og omsorgsovervåg ning Smart Home Plejeteknologi Hverdagsteknol ogi Hverdagsteknol ogi Sociale medier Digital selvbetjening og apps C. Samskabelse Samskabelse og støtte til civilsamfundet er et centralt redskab i arbejdet med Ældrepolitikken. Ældrepolitikkens tema Frederiksberg består af aktive medborgere retter sig direkte til de ældre medborgere, der har lyst og overskud til at engagere sig i foreningsarbejde og frivillige indsatser. Samtidig er en række af de tilbud, som de frivillige foreninger har etableret, rettet mod eksempelvis ensomme ældre med tilbud om sociale aktiviteter og fællesskaber. De frivillige aktiviteter understøttes gennem forskellige puljer og midler afsat i forbindelse med budgettet, jf nedenfor. Rammerne for det frivillige arbejde er beskrevet i Frederiksberg Kommunes Frivillighedspolitik, som Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 22. februar 2016 (sag nr. 41). Frivillighedspolitikken er med til at sætte fokus på kommunens nye rolle i samarbejdet med civilsamfundet herunder aktørerne i den frivillige verden. Kommunen skal som organisation give plads til nye samarbejdsformer med de frivillige og være åbne overfor de særlige værdier, som de kan tilføre. Livskvalitet er et af temaerne i Værdighedspolitikken. Alle vil og kan bidrage til mest mulig livskvalitet - for sig selv, for andre, i lokalsamfundet og i samfundslivet. Med frivillighedspolitikken ønsker kommunen at støtte det aktive medborgerskab, som det folder sig ud blandt byens borgere og aktører. Frivillighed styrker den sociale sammenhængskraft. Frederiksberg skal være en socialt bæredygtig by, der kan inkludere og styrke alle borgere, og som understøtter mødet mellem generationer og giver plads til mangfoldighed i livsformer og fællesskaber. Frivillighed og aktivt medborgerskab er med til at styrke den sociale sammenhængskraft og bæredygtighed. Den frivillige indsats er udbredt og stabil i Danmark. Kvantitativt ses der ikke store ændringer i antallet af frivillige, men kvalitativt sker der ændringer i samarbejdet og i måden, mange vælger at engagere sig på. Det frivillige arbejde forandrer sig, civile initiativer gror frem af sig selv og nye aktiviteter og målgrupper bliver løftet på tværs af frivillige og kommuner. Frederiksberg Kommune samarbejder i dag med en bred vifte af aktører, der spænder fra grupper, der spontant vil gøre en forskel for bestemte borgere eller i lokalområdet til 4

5 store foreninger, der har stor faglig ekspertise om konkrete målgrupper og i forhold til at rekruttere og fastholde frivillige. Samarbejdet sker blandt andet gennem udmøntning af puljer til frivilligt arbejde, 79 pulje og samskabelsespulje, se nedenfor. Der arbjedes løbende med skærpelse af kriterier og målgrupper for støtten. D. Effektfokus Arbejdet med Ældrepolitikkens temaer sker som nævnt gennem implementeringen af en række planer, projekter og indsatser. Samtidig følges arbejdet med Ældrepolitikken ud fra et effektfokus i form af resultatrapporter med udgangspunkt i data for en række nøgletal, som knytter sig til de fire temaer. På en række områder er der opstillet konkrete målsætninger, og udviklingen i forhold til målopfyldelsen følges og der iværksættes eventuelt korrigerende tiltag. I forlængelse af vedtagelsen af budget 2016 følger resultatrapporterne op på de forskellige effektiviseringsforslag. Sundheds- og Omsorgsudvalget præsenteres for resultaterne og forslag til initiativer ved manglende målopfyldelse gennem kvartalsvise resultatrapporter. Den seneste rapport blev forelagt udvalget den 30. maj 2016 (sag nr. 53). Resultatrapporterne udvikles løbende efterhånden som der bliver adgang til flere data. Samtidig har forvaltningen fokus på hele tiden at udvikle relevante og præcise indikatorer og nøgletal for området så der sikres en tæt og løbende politisk overvågning af effekter frem for indsatser på området. Figur 1. Oversigt over målgrupper og tværgående indsatser på ældreområdet Implementeringen af Ældrepolitikken og arbejdet med de enkelte temaer og brugen af de tværgående metoder og redskaber foregår i hverdagen som en del af den daglige drift på institutionerne i kommunen, i hjemmeplejen og i forbindelse med de øvrige aktiviteter på ældreomrpådet. Der er udabejdet en række selvstændige planer, projekter og indsatser, som adresserer forskellige aspekter af ældrepolitikkens fire temaer, herunder i forbindelse med udmøntningen af budgettet. Det drejer sig særligt om Masterplan for modernisering af plejeboliger (seneste status d. 30. maj 2016 sag nr. 54) Udvikling af fremtidens dagtilbud (seneste status d. 26. oktober 2015 sag nr. 104) Løft af ældreområdet (ældremilliarden) (seneste status d. 23. november 2015 sag nr. 116) Plan for borgerens lokale sundhedsvæsen (seneste status d. 30. maj 2016 sag nr. 55) Kommunens sundhedspolitik og de dertil knyttede handlingsplaner. (seneste status d. 30. maj 2016 sag nr. 51) Status på forebyggelsesindsatsen (seneste status d. 2. maj 2016 sag nr. 18) Evaluering af spisetilbud til ældre (seneste status d. 25. april 2016 sag nr. 41) 5

6 Værdighedspolitik og udmøntning af værdighedsmilliard (vedtaget i KB den 14. marts 2016 sag nr. 60) Planen for borgerens lokale sundhedsvæsen, sundhedspolitik og handlingsplaner og forebyggelsesindsatsen er også rettet mod andre målgrupper end ældre. Endvidere indgår ældremålgrupperne også i andre politikker og strategier som fx integrationspolitik, frivillighedsstrategi mv., ligesom der udføres en række faste driftsopgaver og opfølgning i forhold til puljeudmøntning, tilbud til ældre omkring it på biblioteket mv. Nedenfor gives en oversigt over igangværende indsatser, herunder indsatser besluttet i budget og udmøntning af ældremilliard og værdighedsmilliard, og perspektiver for udvikling af kommunens tilbud for målgrupperne på ældreområdet. 4. Ældre på arbejdsmarkedet De kommunale indsatser i forhold til denne målgruppe er i høj grad de samme som for gruppen af selvhjulpne ældre, som omtales nedenfor. Udvikling af kommunens tilbud I takt med befolkningsudviklingen med en stigende ældrebefolkning og en relatvit mindre gruppe i den erhvervsaktive alder kombineret med effekterne af sund aldring må det forventes at denne målgruppe vokser i fremtiden. Indsatser for målgruppen kan især dreje sig om kommunikation mellem virksomheder og jobcenteret samt information til erhvervslivet i forhold til for eksempel barrierer for ansættelse af ældre medarbejdere, seniorjobordninger med videre. 5. Selvhjulpne ældre I Ældrepolitikken står Teknologi giver muligheder, men kun hvis modtagerne kan bruge den sikkert og være tryg ved den nye teknologi. Mange ældre er ikke vant til at bruge de muligheder som digitalisering og udvikling af it giver, for eksempel informationssøgning og sociale medier. Netop udviklingen på disse områder rummer muligheder i forhold til netværksdannelse og imødegåelse af ensomhed blandt ældre. Men det er en nødvendig betingelse, at de ældre er trygge ved at anvende teknologien. I budget 2016 er der afsat kr. i 2016 og kr. i 2017 til understøttelse af it uvante ældres brug af informationsteknologi. Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på mødet den 11. april 2016 (sag nr. 34) at igangsætte projektet Digital i alle aldre, som skal understøtte og supplere de eksisterende tilbud om ithjælp til ældre. Projektets overordnede formål er at give ældre borgere en brugervenlig og dermed nem og støttet indgang til den digitale verdens muligheder. Konkret skal projektets medføre at borgerne oplever digital selvhjulpenhed og dermed modvirke oplevelsen af digital afmagt samt opnå bedre mulighed for at indgå i aktive fællesskaber på Frederiksberg. Dette vil forventeligt imødegå oplevede problematikker i forhold til social isolation eller lav livskvalitet. Dermed understøtter projektet også flere af ældrepolitikkens temaer. I 2016 er der overført 0,8 mio. kr. i uforbrugte midler fra ældremilliarden til ekstra hjælp til ibrugtagning af ny teknologi hos ældre. Det drejer sig blandt andet om velfærdsteknologi som elektroniske dørlåse og om digitaliseret kommunikation som for eksempel eboks og nemid. Udvikling af kommunens tilbud Kommunens indsatser i forhold til målgruppen vil især rette sig imod imødegåelse af ensomhed og skabelse af tryghed, da det er problemstillinger, der har stor betydning for evnene til at mestre sit eget liv og bevare 6

7 selvhjulpenhed og selvstændighed. It teknologi og anvendelse af sociale medier er fortsat vigtige indsatsområder i forhold til målgruppen. 6. Aktive ældre i civilsamfundet Samskabelsespuljen blev besluttet i Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget i 2014 og der blev afsat kr. årligt i to år. Puljen har fokus på at udvikle kommunens rolle i civilsamfundet på socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet. Der er i 2014 og 2015 givet støtte til 12 projekter og indsatser, hvoraf flere henvender sig til kommunens ældre. Samskabelsespuljen udløb med udgangen af 2015 og Sundheds- og Omsorgsudvalget får forelagt en status for samskabelsespuljen på mødet den 6. juni Tilskud efter 79 i serviceloven gives til tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. I takt med at der sker ændringer i samarbejdet med de frivillige og i måden mange vælger at engagere sig på, jf. ovenfor, udvikles målgrupper og praksis for tildeling af støtte fra puljen. Sundheds- og Omsorgsudvalget får på mødet den 6. juni 2016 forelagt forslag til målgrupper og kriterier for tildeling af tilskud i 2017 samt forslag om nye administrative procedurer. I 2016 er der givet tilskud til 17 frivillige foreninger. Tilbud rettet mod socialt udsatte ældre, it svage ældre samt ældre med anden etnisk baggrund blev særligt prioriteret. Spisetilbud for ensomme ældre er en indsats, der tager fat på problemet med ensomhed og isolation blandt ældre. Sundheds- og Omsorgsudvalget afsatte i 2013 en pulje på 0,3 mio. kr. årligt i tre år, og midlerne prioriteres til frivillige projekter, der forebygger eller mindsker ensomhed blandt ældre på Frederiksberg. Puljen skal endvidere medvirke til at forbedre sundheden hos målgruppen, sikre kendskab til ensomhed og understøtte forebyggende tiltag i civilsamfundet. Der er afholdt flere ansøgningsrunder og den sidste del af puljen er fordelt i 2016 til otte projekter. Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede evaluering af puljen på mødet den 25. april 2016 (sag nr. 41) og besluttede at målgruppen i fremtiden skal tilgodeses via 79 puljen. Udvikling af kommunens tilbud Med afsæt i frivillighedspolitikken vil samarbejdet med civilsamfundet, herunder de frivillige foreninger og klubber på ældreområdet blive styrket og udbygget. I takt med den stigende ældrebefolkning og flere ældre med lyst til at yde en indsats som en del af et aktivt seniorliv er der potentiale for en styrket indsats for denne målgruppe. Kommunens rolle vil blandt andet være i forhold til understøttelse af netværksdannelse og styrket kommunikation. 7. Ældre med trygheds og omsorgsbehov I forbindelse med budget 2016 blev det besluttet at konsolidere kommunens dagtilbud på tre aktivitetscentre. De tre aktivitetscentre gennemgår en udviklingsproces med en tydeliggørelse af kerneopgaven og et øget målgruppefokus. Kerneopgaven for aktivitetscentrene er, at borgerne bliver bedre i stand til at mestre hverdagslivet i egen bolig. Tilgangen til at arbejde med mestring af hverdagslivet vil være forskellig afhængig af borgerens forudsætninger. Arbejdet vil altid tage afsæt i at skaffe et overblik over borgerens livssituation og derefter i samråd med borgeren og eventuelt pårørende beslutte, hvordan forløbet i aktivitetscentret skal udformes. Med en tydelig kerneopgave samt et målgruppefokus opstilles mål og ønskede effekter som er i overensstemmelse med værdier og visioner i ældrepolitikken. Ved udmøntning af ældremilliarden for 2016 er der afsat 2,4 mio. kr. til styrkelse og udvikling af Døgnrehabiliteringens arbejde med at udvide og intensivere sindsatsen, så borgerne bliver 7

8 mere effektivt trænet og hurtigere kan komme hjem. I udmøntningen af værdighedsmilliarden er beløbet forhøjet til i alt 2,7 mio. kr. Der er afsat 0,5 mio. kr. fra værdighedsmilliarden i 2016 til udvikling af hverdagsrehabilitering og velfærdsteknologiske løsninger, der kan understøtte hverdagsrehabilitering med henblik på at sikre en længerevarende effekt af indsatsen. Borgere med omfattende hjemmehjælp (mere end 10 timer pr. uge) er ofte svage borgere, som er demente, hjerneskadede, psykisk syge og/eller svært handicappede. I mange tilfælde sker kommunikationen om disse borgere også med de pårørende indenfor den visiterede tid. I ældremilliarden (0,5 mio. kr.) og i værdighedsmilliarden (0,2 mio. kr.) er der i 2016 afsat i alt 0,7 mio. kr. til ekstra tid til styrket dialog mellem hjemmeplejen og de pårørende. Det foreslås, at der ved udmøntningen af midler fra værdighedsmilliarden i forbindelse med budget 2017 afsættes 0,2 mio. kr. og følgende år til fortsættelse af denne indsats. I forbindelse med udmøntningen af ældremilliarden i budget 2016 blev der afsat 0,4 mio. kr. til en særlig indsats for småtspisende ældre, hvor madordningen blev omlagt til mere fleksibel levering og flere men mindre portioner. Ved udmøntningen af midlerne til implementering af værdighedspolitikken (værdighedsmilliard) blev der afsat 0,25 mio. kr. til indsatsen således at der inklusiv overførsel af uforbrugte midler fra 2015 i alt er 0,85 mio. Kr. til indsatsen i Der tegner sig en række tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, som er relevante for målgruppen: Elektroniske dørlåse er en tryghedsskabende teknologi, der betyder, at personalet hurtigt kan få adgang til borgerens bolig via deres telefon, i forbindelse med nødkald. Der er gennemført implementering af elektroniske dørlåse til nødkaldsborgere. Målgruppen planlægges udvidet til alle borgere, som hjemmeplejen har nøgle til. Nødkald med to-vejs kommunikation giver mulighed for at plejepersonalet kan tale direkte med borgerne i forbindelse med nødkald. Der pågår en udskiftning af de eksisterende nødkald til den nye type, som forventes afsluttet ultimo Velfærdsteknologi i form af vasketørretoiletter er under implementering til borgere der i øvrigt er helt selvhjulpne. En udvidelse af visitationskriterierne vil betyde, at borgere, der ikke er helt selvhjulpne kan visiteres til vasketørretoiletter og derved opnå øget uafhængighed i hverdagen. Tryghedsskærme giver mulighed for videosamtaler mellem borgere og hjemmeplejen. Der skal foretages en vurdering af erfaringer fra andre kommuner og relevante målgrupper inden der tages beslutning om implementering. 8. Borgere i plejebolig Som en del af budget 2016 er det besluttet at etablere et nyt måltidspanel, der skal være med til at kvalitetsudvikle og forbedre maden og rammerne om måltidet for beboere på plejecentre. For at sikre, at måltidspanelet får det bedst mulige afsæt samt at der sker en professionel og kulinarisk faglig formidling af panelets vurderinger og anbefalinger til plejecentrenes ledelse og medarbejdere, har forvaltningen indgået et samarbejde med Københavns Madhus. Måltidspanelet besøger plejecentrene i kommunen, vurderer maden og måltidet og giver feedback og inspiration til udviklinger og forbedringer. Konceptet for måltidspanelet blev godkendt i Sundheds- og Omsorgsudvalget på mødet den 4. april 2016 (sag nr 26). I forbindelse med udmøntning af værdighedsmilliarden er der afsat 1 mio. kr. i 2016 til bedre mad på plejecentrene og døgnrehabiliteringen. Midlerne anvendes blandt andet til kompetenceudvikling hos personalet og til udvikling af det gode måltid i samarbejde med brugere og pårørende. Det foreslås, at der ved udmøntningen af midler fra værdighedsmilliarden i forbindelse med budget 2017 afsættes 1 mio. kr. til fortsættelse af denne indsats. 8

9 I udmøntningen af ældremilliarden (1 mio. kr.) og af værdighedsmilliarden (1,8 mio. kr.) er der i 2016 samlet afsat 2,8 mio. kr. til styrkelse og udvikling af indsatsen med rehabilitering på plejecentrene. Cirka 1/3 af beboerne på plejecentrene vil kunne være i målgruppen for en rehabiliterende indsats i mindre omfang. Ved en indsats i mindre omfang skal forstås, at rehabiliteringen vil kunne fokusere på mindre dagligdagsgøremål som borddækning, vanding af blomster, lettere oprydning, madlavning o.l. I udmøntningen af værdighedsmilliarden er der i 2016 afsat 2,3 mio. kr. til sociale aktiviteter på plejecentrene. Der er især fokus på at styrke mulighederne for at afholde aktiviteter i aftenvagt og weekender for på den måde at understøtte at borgerne kan fastholde deres hidtidige interesser også efter de er flyttet på plejecenter. Det foreslås, at der ved udmøntningen af midler fra værdighedsmilliarden i forbindelse med budget 2017 afsættes 2,3 mio. kr. til fortsættelse af denne indsats. Udvikling af kommunens tilbud Moderniseringen af plejecentrene i kommunen er i gang efter den vedtagne masterplan. Sundheds- og Omsorgsudvalget behandler en sag om revision af masterplanen for plejeboligmodernisering på mødet den 30. maj 2016 (sag nr. 54). Velfærdsteknologiske løsninger har et stort potentiale i forhold til indretningen af moderne plejecentre. Velfærdsteknologi kan dels hjælpe borgerne til at opnå større selvhjulpenhed og højere livskvalitet, og de kan dels hjælpe medarbejderne til at opnå et bedre og mere sikkert arbejdsmiljø, eksempelvis ved at reducere tunge arbejdsopgaver. Samtidig kan velfærdsteknologiske løsninger være med til at understøtte mere effektive arbejdsgange. 9