>>Idræt og kultur - to sider af samme sag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ">>Idræt og kultur - to sider af samme sag"

Transkript

1 N O 02 NOVEMBER 2004 TEMA: >>Idræt og kultur - to sider af samme sag PROJEKTER: >>En verden af vand og viden JUBILÆUM: >>Fonden fylder 10 år

2 02 >>LEDER LEDER/KOLOFON ANSVH. REDAKTØR: TORBEN FRØLICH REDAKTION: JENS VILSTRUP, LARS BØGESKOV, MOGENS HOLBØLL GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: JANNIE JALLOH, RIKKE SKOVGAARD FORSIDEFOTO: LISBETH HOLTEN FOTO: LISBETH HOLTEN, KASPER THYE, STIG NØRHALD BILLEDERNE PÅ FORSIDEN OG PÅ SIDE 8-9 ER TAGET HHV. I DGI-BYEN, INSTITUT FOR IDRÆT, KU, OG DET KONGELIGE BIBLIOTEK. TRYK: PE OFFSET & REKLAME A/S DET HELE MENNESKE I DEN SAMLEDE FAMILIE Kan en svømmer få lyst til at læse bøger af at gå i svømmehallen? Kan en familie med forskellige fritidsinteresser have lyst til at være sammen? Svaret er ja. Begge spørgsmål beskriver en ny eller rettere genopfunden grundidé, som bygger på troen om, at vi ikke er enstrengede specialister, som kun vil en eneste ting med vores fritid. I Aalborg for eksempel kan boglåneren gennem vinduerne i læsesalen se på sønnen, der svømmer, mens datteren bliver færdig med sin aerobic i nabolokalet. Familien er på en måde sammen, selv om den har valgt forskellige aktiviteter. Men perspektivet er også et andet. Det er muligt at lade sig inspirere af andres gøremål, og næste gang har boglåneren måske sine badebukser med på biblioteket, mens svømmeren låner en bog med hjem. Det er hovedtemaet for dette nummer af Lokale- og Anlægsfondens magasin, Tribune. Bladet udkommer på 10-årsdagen for den første uddeling fra Fonden, og i de 10 års fondsarbejde har netop lysten til at lade sig inspirere og inspirere andre været helt afgørende. Siden 1994 har Fonden støttet idræts-, kultur- og fritidsbyggeri i Danmark med 600 mio. kr. i etableringstilskud og 300 mio. kr. i lån. Sammen med indsatsen fra samarbejdspartnere i kommuner, foreninger og især blandt lokale ildsjæle har det resulteret i nye faciliteter til danskernes fritidsliv for i alt tre mia. kr. Det er så store tal, at man let fristes til selvtilstrækkelighed, men hvis vi kun har været med til at skaffe nye fritidsfaciliteter for tre mia. på 10 år, har vi ikke været en succes. Det er Fondens mål, at de faciliteter, som vi er med til at udvikle og støtte, skal inspirere andre til selv at turde skabe projekter, der også bygger på fornyelse og kvalitet. Målet er at skabe gode eksempler til efterfølgelse. Fonden er en succes, hvis vores støtte skaber en kvalitet, der har en større værdi end de penge til mursten, Fonden har fået gennem tipsmidlerne. Det er svært at måle, men samfundet skal have fået merværdi, ellers er Fondens eksistens spild af både ansøgernes og medarbejderes kræfter. Vi er selv glade for mange af de spændende projekter, vi har været med til at realisere gennem årene, og har også iværksat en systematisk evaluering af de mange byggerier. Men sikkert er det, at tidligere tiders succeser ikke er begrundelsen for kommende års tilskud. Derfor arbejder vi videre med fornyelse og kvalitet som pejlemærker. Et dugfriskt eksempel er en arkitektkonkurrence, hvis formål er at videreudvikle og forny de 1200 ældre idrætshaller, der findes rundt om i landet. Læs om initiativet på side 4-7. KANONBÅDSVEJ KØBENHAVN K TLF FAX MAIL Tak for godt samarbejde de seneste 10 år - vi ser frem til også at skabe spændende byggeri sammen de kommende år - og god fornøjelse med læsningen. Om den så foregår i svømmehallen, på biblioteket eller et helt tredje sted. TORBEN FRØLICH, DIREKTØR LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN

3 >>INDHOLD Leder INDHOLD Sådan bliver idrætshallen 40 år yngre Idræt og kultur - endelig forenet En pyramide af liv Sæt legen og idrætten på plads 20 Drengene er konger på fodboldbanen, pigerne dronninger i turnstativet. En verden af vand og viden En vandtæt vision En fri idræt for frie borgere

4 Jubilæum 04 Den slidte Tungelund Hal i Thorsø skal ombygges til Kulturhus. VISIONER ARKITEKTKONKURRENCE SOM TIDSMASKINE: >>SÅDAN BLIVER IDRÆTSHALLEN AF METTE MOGENSEN, ARKITEKT 40 ÅR YNGRE Hvem vil ikke gerne med et slag blive 40 år yngre? Interessen var i hvert fald stor, da Lokale- og Anlægsfonden i forsommeren tilbød landets hal-ejere at deltage i et projekt, som skal udbygge og modernisere gamle idrætshaller fra 1960 erne og 70 erne. Målet er, at hallerne skal kunne opfylde de behov og krav, befolkningen stiller i fremtiden. Opfordringen til at melde sig til Fondens nye konkurrence gjaldt pladstrængende bygherrer med økonomien i orden. Men penge og behov var ikke nok. Halledelsen skulle også være udviklingsorienteret med mod på at gå i samarbejde med Fonden og nogle af landets bedste arkitekter om at skabe spændende, nye og velgennemtænkte idrætsanlæg. Anlæg, der fremover kan blive til inspiration for mange andre i samme situation. Det kræver nemlig sin ledelse pludselig at springe 40 år frem i tiden, når tiden reelt har stået stille i mange standardhaller, som i 1960 erne blev rejst over hele landet. Dengang var det tilstrækkeligt med et halgulv med opstregning til håndbold, badminton og volleyball og derudover et par omklædningsrum og et lille cafeteria med plads til frituregryden og askebægrene. TRE HALLER UDPEGET I dag har idræts- og kulturinteresserede danskere brug for andet og mere. Derfor er tre haller nu udpeget til konkurrencen. Fonden afholder i efteråret 2004 en arkitektkonkurrence, hvor et bredt spekter af den danske arkitektstand kan komme med bud på, hvordan en foryngelseskur med udvidelser og opgradering kan se ud i de tre haller. Det er målet, at resultaterne fra konkurrencen og den efterfølgende realisering af de udvalgte projekter vil kunne inspirere andre bygherrer til at tænke nyt og anderledes. Konkurrencen vil blive afgjort i starten af 2005, og hvis alt går som planlagt, vil de tre haller stå klar til fornyet brug i IKKE MERE AF DET SAMME Det påstås gerne, at Danmark har verdensrekord i idrætshaller. Det passer formentlig. Vi har cirka 1.400, hvilket svarer til omkring indbyggere per hal. Men mange af disse oprindelige haller er blevet for små, og erfaringerne viser, at mange haludvidelser i grove træk går ud på at bygge mere af det samme. Problemet er, at man satser på løsninger, som kun i begrænset omfang er opmærksomme på de nye behov for udfoldelse, der er opstået siden det første halbyggeri: Antallet af aktive er mere end tredoblet Kvinderne og de ældres idrætsdeltagelse er vokset dramatisk Nye idrætsgrene som f.eks. styrketræning, aerobic og rulleskøjter er på idrættens Top 10 Megen idræt dyrkes uden for foreningerne Når så mange mennesker dyrker idrætsgrene, som ikke normalt har plads i de eksisterende idrætsanlæg, når så mange mennesker foretrækker selv at organisere deres idræt, og når så mange midaldrende og ældre er blevet idrætsaktive, så bør disse gruppers behov få konsekvenser for de planlagte anlægsinvesteringer. Udfordringen for lokalsamfund med tilbygningsplaner er derfor at aflæse det aktuelle idrætsbillede og skabe faciliteter, der >>

5 Gode omgivelser giver hele idrætsoplevelser - som her i Frederik den 9.s hal på Institut for Idræt, Københavns Universitet. 05 VISIONER

6 06 Bolden er givet op til en foryngelse af de danske idrætshaller. VISIONER

7 07 imødekommer dette. Samtidig bør tilbygningen tage hensyn til mange byers ønsker om også at indtænke andre aktiviteter i idrætscentret. Det kan være teater, dans, musikøvelokaler, væresteder for områdets unge, samlingssted for lokale foreninger o.l. HVAD SKAL HALLERNE KUNNE Boldspillene håndbold, badminton, volley, basket - er fremragende aktiviteter, og de skal fortsat have de bedst tænkelige udfoldelsesmuligheder. Derfor går opgaven ud på at skabe en ny fleksibilitet, åbenhed og sammenhæng i udformningen af det fremtidige byggeri. Familien skal kunne tage til den lokale hal og engagere sig i forskellige udfoldelsesmuligheder samtidig. Forældre, der venter på at være chauffør for deres børn, skal selv kunne være aktive. Unge skal have lyst til at hænge ud i hallen, fordi der er liv og rummelighed. Ældre skal kunne finde plads til relativt rolige aktiviteter, og alle skal kunne få sig en kop kaffe i caféen, mens de mindre børn leger. Idéen bag den fremtidige idrætshal er at skabe et lokalt mødested, som har udgangspunkt i engagement, mening og fællesskab. Den klassiske idrætshal rummer naturligvis en lang række kvaliteter, men fremstår ofte ret utilnærmelig, fordi den bliver optaget af en enkelt aktivitet. Den fremtidige idrætshal er åben for en skala af aktiviteter samtidig - fra det foreningsorganiserede til det helt uformelle. Med til den fremtidige idrætshal hører også: Gode sammenhænge mellem inde- og udearealerne - overdækkede arealer til opvarmning, udstrækning, småtræning, hvile og småbold. Opmærksomhed på selve udearealerne. Den traditionelle indretning af udearealerne med fodboldbaner side om side kalder på en opkvalificering, hvor f.eks. petanque, småbold, leg og løbeture bliver mulige. Det vil altid være ambitiøst at forsøge et tidsspring på 40 år. Men et samarbejde mellem arkitekter, kommuner, foreninger og lokale ildsjæle skaber de bedste muligheder for, at det kan lykkedes. Lokale- og Anlægsfonden er klar som fødselshjælper - om et par år ved vi, om det kan lade sig gøre. VISIONER IDRÆTSHALLEN ER ET MØDESTED Fra de forskellige områder er der udsyn, rummenes indbyrdes adskillelse bærer præg af lethed og visuel kontakt, og faciliteterne byder på en lang række forskellige aktiviteter som eksempelvis dans, aerobic, kampsport, vægttræning og forskellige former for mindre boldspil. Den fremtidige idrætshal er et mødested, hvor der er liv, hvor man kan udfolde sig aktivt, og hvor man føler sig velkommen. I det kommende Tungelund Kulturhus vil der bl.a. være multisal, nyt indgangsparti, og nye møde-og opholdsarealer. Samtidig tilføres den tidligere hal en lang række bygningsmæssige kvaliteter.

8 08 TEMA

9 >>IDRÆT OG KULTUR - ENDELIG FORENET 09 IDRÆT OG KULTUR FINDER I DISSE ÅR SAMMEN EFTER ÅRHUNDREDERS ADSKILLELSE. I SÅKALDTE MULTIHUSE VRÆNGER IDRÆTTEN OG KUL- TUREN IKKE LÆNGERE NÆSE AD HINANDEN, MEN SUPPLERER HINAN- DEN. OG DET VIRKER. MULTIHUSENE HAR SUCCES - FOR FREMTIDEN TILHØRER DET HELE MENNESKE. TEMA AF LARS BØGESKOV, JOURNALIST Lån en bog, nu du alligevel er i svømmehallen. Eller se den ekspressionistiske kunstudstilling, nu du alligevel skal til badminton og så kan sønnike jo samtidig gå til korsang eller dyrke fitness. Overalt i landet bygges multihuse, som forener idræts- og kulturaktiviteter. Svømmehal, karatesal og håndboldhal sammen med bibliotek, korsang og udstillinger. Det moderne hele, men travle menneske klarer alt i et besøg - eventuelt sammen med familien. Og forskerne mener, at udviklingen med at skabe større og større idræts/kulturelle kraftcentre vil fortsætte. Det passer nemlig til det moderne menneske. - Den moderne dansker vil realisere sig selv, og det kræver flere rum. Det hele menneske holder ikke til ét sted og dyrker én interesse. Vi vil dyrke motion - gerne flere slags - gå i biografen, se udstillinger og gå til foredrag. Det kræver et tag-selv-bord, som multihusene kan tilbyde, siger forsker ved Instituttet for Fremtidsforskning, Birthe Linddal Hansen. - I multihusene kan det moderne menneske optimere sin fritid. For vi har travlt. Vi kan i multihusene nå meget på kort tid, for det hele ligger i samme hus. Multihuse er smarte, siger hun. INDIVIDUELT FÆLLESSKAB Men hvorfor nu begynde at sammenlægge idræt og kultur i en tid, hvor trenden er individualisme og opdeling? Uorganiseret idræt i flere forskellige rum er på vej frem, og den fylder i dag meget mere i forhold til klubidrætten end tidligere. Jo, det passer udmærket, mener Birthe Linddal Hansen. For at lægge aktiviteterne sammen er ikke altid ensbetydende med, at der opstår dybe fællesskaber. - Nej, i multihusene kan individualisten få opfyldt sine behov for aktivitet uden at være bundet af faste sociale forpligtelser. Ingen skal arrangere afslutningsfest eller køre til næste kamp. Mange får deres sociale behov dækket på arbejdet og kommer i multihuset for aktiviteternes skyld. Dybe sociale fællesskaber tager for mange mennesker for lang tid, siger Birthe Linddal Hansen, der også pointerer, at danskerne er mere forskellige i dag end tidligere. Alle deler mentalitet med færre. Verden var mere simpel tidligere, hvor de fleste voksede op til et bestemt fællesskab. - Sådan er det ikke mere heller ikke i små samfund. Derfor er der behov for huse, hvor der både er forskellige aktiviteter, forskellige mennesker og fællesskab på flere niveauer, siger Birthe Linddal Hansen. Multihusene giver danskerne mulighed for at leve op til det moderne ideal kombinationen af krop og ånd. Det er ikke længere nok at være et godt menneske for at være god nok. I følge Birthe Linddal Hansen forlanger vi af os selv, at vi ud over at træne og dyrke vores sundhed også skal interessere os for mange dele af kunst- og kulturlivet. - Idealet fylder så meget, at vi ikke kan nå det i et liv. Der ligger et stort pres på det moderne menneske, siger Birthe Linddal Hansen, der dog pointerer, at udviklingen er længere fremme i de større byer end på landet. - Men i mindre byer gør multihusene det simpelthen muligt at få et aktivt kulturelt liv. Mange aktiviteter kan ikke bestå alene, men kun gennem multihusets synergi. Forsamlingshuset blev brugt til alle slags aktiviteter. I dag er aktiviteterne mere avancerede, kræver specielle lokaler og rekvisitter, som multihuset >>

10 10 TEMA kan tilbyde. Så multihuset er forsamlingshus på et højere niveau, siger Birthe Linddal Hansen. Multihusene er endvidere meget populære hos ældre mennesker, som i dag også vil realisere sig selv, og hos familien, som samlet kan tage i multihuset og dyrke hver deres interesser og måske få nye. TO ÅRHUNDREDERS ADSKILLELSE Sammenblandingen af krop og ånd har ellers været uhørt i cirka to århundreder. De fleste mennesker har enten interesseret sig for idræt éller kunst og kultur. Og forholdet mellem de to har ofte været blasert man har delt sig i to tænkemåder. - Jeg kender det eksempelvis fra forskningsverdenen, når jeg møder henholdsvis idræts- og kulturforskere. Det er to helt forskellige verdener, fortæller idrætssociolog Henning Eichberg fra Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning, IFO, på Gerlev Idrætshøjskole. For nok er idræt og kultur begyndt at eksistere side om side. Men der er endnu et stykke vej, før de to verdener for alvor begynder at blande sig ligesom før 1800-tallet. - Idræt er lagt ind under Kulturministeriet, og jeg ser en generel vilje til at blande idræt og kultur. Men de er faldet fra hinanden for længst, og det kræver en stor indsats at få dem forenet igen, siger Henning Eichberg. Kun tre kulturområder blander sig stadig med idræt: Leg Sang og musik Fest - Leg er jo et slags overbegreb for idræt De Olympiske Lege eksempelvis. Leg og idræt drejer sig begge om kropskontrol og aktivitet, og de to begreber ligger tæt op ad hinanden, siger Henning Eichberg. Sang og musik får lov til at være med i idrætten på flere måder. Det gælder især den gamle danske gymnastiktradition. Klaveret har akkompagneret holdgymnastikken i mange år. Nu er stærkere elektrificerede musikalske udtryk taget i brug, men funktionen er den samme at give rytme til kroppens udfoldelse. - Desuden har idrætsorganisationer i Danmark en tradition for fællessang. DGI har eksempelvis sin egen sangbog. Det er en tradition, som Tjekkiet også bevarer, men som i Tyskland er helt forsvundet, siger Henning Eichberg, der dog ikke betragter den traditionelle dansetradition og balletten som en del af idrætsverdenen. Så dansemusikken forbliver i kulturverdenen. - De traditionelle danseskoler og scenedans betragter vi som en del af kulturverdenen. Eksempelvis ligger universitetsfaget ballethistorie på Københavns Universitet under Instituttet for Litteratur og Kultur, siger Henning Eichberg. FEST VAR IDRÆT Festen var i folketraditionen det samme som idræt. Idrætshistorie før 1800-tallet er i virkeligheden fest-historie og en smule militær eksercitshistorie. Pierre de Coubertins olympiske lege byggede også på en idé om en fest. Og fest og idræt er ifølge Henning Eichberg stadig tæt knyttede. - Idrætsforeninger har næsten altid en udviklet festkultur især arbejderidrætsbevægelsen. Festen har altid ligget under idrætten. Og nu kommer festen endda mere op til overfladen i den postmoderne eventkultur. Sport er blevet en del af showbusiness. Cheerleaders til alle fodboldkampe og musik, show og sang til håndboldkampe. Sport og underholdningsindustrien er blevet sammenblandet til en stor fest. Nogle kalder det ukultur, men ukultur er også kultur, siger Henning Eichberg, der fremhæver roliganismen som en bevægelse, der har bragt festkulturen ind i sportens verden igen. - Da roliganbevægelsen i EM-kvalifikationen i 1982 begyndte at male sig i ansigtet og bære sjove hatte, satte de et fænomen i gang, som hele verden nu har taget til sig. Roliganfænomenet har som folkelig bevægelse bredt sig til fans fra alle lande, siger Henning Eichberg. MULTIHUSE BLIVER STØRRE Begge forskere mener, at multihuset er kommet for at blive. Og at det vil udvikle sig fremover. Henning Eichberg nævner multicentre fra Nordamerika. Her har man flere steder bygget et gigantisk center op omkring et stadion. Her er alt, hvad man har kunnet komme i tanke om inden for idræt, kultur og shopping, fra museer over basketball-hal til bolighus og så kan man se banen fra centret. Et eksempel er Toronto. Den udvikling tror begge forskere vil komme til de skandinaviske lande. - Rent vejrmæssigt har de skandinaviske lande jo en speciel forudsætning for den idé, siger Henning Eichberg. - Så trenden i retning af multihuse, som Lokale- og Anlægsfonden er med til at sætte i gang, kan let blive overhalet indenom af markedet. Der sker allerede en businessifisering af kultur og idræt, og snart kan et Disneyland af tilbud opstå, ligesom i Nordamerika. Men det behøver ikke nødvendigvis blive en modsætning til de offentlige multihuse. Jeg forestiller mig, som vi allerede ser i flere provinsbyer, at man fremover vil ankomme til en lidt kedelig by og pludselig er der en indgang til et center, hvor alt er samlet, siger Henning Eichberg. Ingen af forskerne regner dog med, at foreningskulturen og de offentlig støttede kulturhuse vil gå i direkte samarbejde med de kommercielle kultur- og idrætsaktiviteter. Men de kan sagtens eksistere side om side, og som Henning Eichberg siger: - Centrene kan komme til at indeholde alt kun den folkelige fantasi sætter grænser.

11 >>KROPPEN SOM RAMME OM KULTUREN 11 FOR BÅDE GRÆKERNE OG ROMERNE VAR IDRÆT OG KULTUR UADSKILLELIGE STØR- RELSER. I DET ANTIKKE GRÆKENLAND SAMLEDES MÆND I GYMNASION FOR AT DYRKE IDRÆT OG MUSIK, HØRE FOREDRAG OG DIGTE OG GÅ PÅ BIBLIOTEKET. OG I 500 ÅR VAR DE ROMERSKE BADEANSTALTER SOCIALE SAMLINGSPUNKTER MED MANGE MULIGHEDER FOR KROPSLIGE OG INTELLEKTUELLE AKTIVITETER. TEMA AF CLAUS BØJE, UDVIKLINGSCHEF Ene, men stærk! Sådan kunne man godt karakterisere idrættens position i dag. Den har opbygget sine egne institutioner og faglighed, besidder en uovertruffen gennemslagskraft som mediefænomen og indtager en central placering i befolkningens fritidsliv. Den udfolder sine aktiviteter i særlige anlæg, hvor kroppen lutres i specialdiscipliner oftest bundet til fastlagte tidspunkter og bestemte deltagere. Idrætten kan selv. Den udgør sin egen verden af veldefineret fysisk udfoldelse. Men sådan har det ikke altid været. Historisk set har idrætten været en integreret del af samfundets kulturelle og pædagogiske liv. Det antikke græske gymnasion var et anlæg, hvor unge mænd trænede og konkurrerede i en række idrætsaktiviteter kvinder havde ingen adgang men også stedet, hvor de musiske fag fik plads. I realiteten udviklede grækerne her den fagrække, som stadig er grundstammen i den europæiske skole, og som oprindeligt byggede på forestillingen om, at den kropslige (somatiske) udvikling er lige så vigtig som den sjælelige (psykiske). Gymnasion bestod af en åben rektangulær gård eller idrætsplads omgivet på alle sider af søjlerækker med bagvedliggende rum til gymnasions øvrige funktioner: gymnastiksale, baderum, foredragssal, bibliotek og undervisningsrum til de musiske fag. Gymnasierne opsøgtes af digtere, filosoffer og andre frie borgere, som overværede aktiviteterne, underviste, diskuterede og hang ud. Gymnasion udgjorde et pædagogiskkulturelt kraftcenter, hvor idrætten var et omdrejningspunkt for den græske selvforståelse. KUNST OG BADE I ROM De romerske termer er et andet, senere eksempel. Disse offentlige badeanstalter var en selvfølgelig og uundværlig del af 500 års romersk historie. Ud over en mangfoldighed af kolde og varme bade indeholdt de faciliteter for idrætsudfoldelse - og bød også på mad og drikke. Der fandtes næppe noget anlæg, der ikke havde en bar, og i de større termer var der ofte flere restauranter. Ud over den fysiske del rummede anlæggene intellektuelle og kunstneriske funktioner og videreførte dermed den græske tradition. Der var bibliotek og særlige sale beregnet til foredrag eller digtoplæsninger, musiceren eller teater. Større dramatiske opførelser kunne finde sted i teatre indbygget i de store termer. Badene var luksuriøst udsmykket. Der var skulpturer og statuer, og badene fungerede således samtidig som kunstgallerier. En stor del af byens sociale liv foregik i termerne, og som kulturelt og socialt centrum kan anlæggenes betydning i det romerske samfund næppe overvurderes. De udgjorde en slags by i byen. I stedet for at gå fra den ene institution til den anden, fra idrætspladsen til badeanstalten, fra biblioteket til museet, fra koncertsalen til kunstgalleriet, fra restauranten og videre til den offentlige park, fandtes alle aktiviteterne i den helhed, det romerske bad rummede. Selv bordellet fandtes i visse bade. Disse to eksempler fra den europæiske kulturhistorie er overbevisende udtryk for viljen og ikke mindst lysten til at se kropsudfoldelsen som fundament for en musisk-kulturel livsappetit. Man skabte en sammenhæng i den frie borgers tilværelse knyttet til idrættens anlæg. Også på et andet plan har idrætten været del af en større kulturel helhed: Som element i festen. Idrættens historie har >>

12 Unge mænd øver sig i længdespring, som var en del af disciplinen femkamp, der foregik i gymnasion. Græsk drikkeskål fra 480 før Kristus. Grundplan over romersk terme. 12 TEMA faktisk gennem årtusinder været en festhistorie, konstaterer historikeren Henning Eichberg. Grækerne kombinerede fest og musisk agon (kamp) med konkurrencer i kropslige færdigheder. De romerske Ludi Circenses forenede oprindeligt idrætskonkurrencer med bl.a. hellige ritualer og endte med en festkultur - brød og skuespil - for folkemasserne. I det gamle Norden var kult- og ofringsfestligheder udgangspunkt for idrætslig kappestrid. Middelalderens adel opbyggede festen omkring ridderturneringskampe og konkurrencer, og senere videreførte enevældens hofkultur traditionen i mere neddæmpet form gennem hesteballetter, ringridning og dans. Byernes borgerskab havde deres skyttefester og almuen sine gilder og dyster. Idrætslig kappestrid, lege og danse indgik i julefesten, i festen omkring majstangen, i fastelavnsfestlighederne og karnevalet, i høstgildet, i kirkeindvielses- og markedsfesterne. Idrættens historie er festhistorie. FESTEN SLUTTER Med den moderne industrikulturs gennembrud omkring år 1800 skabte sporten en ny faglighed i bevægelseskulturen. Sportens orientering mod resultater og rekorder måtte nødvendigvis føre til specialisering. At kæmpe målrettet om centimeter, gram og sekunder, om points eller placeringer i et turneringshierarki forudsætter en rationel træning, dvs. en i tid regelmæssig, fremadrettet planlægning af den fysiske indsats. Under sportens dominans bliver festen erstattet af den faglige konkurrence udkæmpet i isolerede discipliner, hvor idrætsudøvere efter administrativt tilrettelagte planer udfordrer hinanden. Sportskonkurrencen er et led i produktionen af resultater og deres indbyrdes rangordning. Den mangler så væsentlige festelementer som dans og musik, det tværgående og det karnevalistiske. Den er i bund og grund faglig, og faglighedens rum er specialiserede, standardiserede faciliteter. Det 20. århundrede har leveret forskellige modforestillinger til denne monokulturelle eller specialiserede udvikling af faciliteterne. I kulturpolitikkens navn udstyredes idrætshaller med kukkassescener til teater og musik for efterfølgende at opleve et akustisk og scenisk armod, som gjorde dem ubrugelige til formålet. Til det sociale samværs pris planlagdes haller udstyret med lokaler til foreningsliv og fælles arrangementer for efterfølgende at konstatere, at de blev bortsparet, når projekterne skulle realiseres. Faglighedens haller havde erstattet forsamlingshuset, og fællesskabet om det brede kulturliv satsede i stedet på medborger- og kulturhuse. Ene, men stærk? Ja måske, men mange af dagens konventionelle idrætsfaciliteter fremstår også specialiserede og sårbare i forhold til kravene om sammenhæng og mangfoldighed i fritidslivet. De samler ikke de spreder. Derfor ser man også nye (eller måske netop gamle) strømninger i idræts- og kulturprojekter: Efter en spreder kommer en samler! Romerne byggede deres termer så nordligt som i England. Her fra i Bath i Sydvestengland, hvor man har udnyttet de naturlige varme kilder.

13 13 >>FÆLLES FRITID I FREMTIDEN TEMA LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN HAR DE SENESTE ÅR UDVIKLET OG STØTTET EN RÆKKE MULTIHUSE, DER KOMBINERER IDRÆT OG KULTUR OG I NOGLE TILFÆLDE OGSÅ ANDRE AKTIVITETER. DE FLESTE PRO- JEKTER HAR HAFT SÅ STOR SUCCES, AT FONDEN NU MERE SYSTEMATISK VIL UNDER- SØGE HVILKE AKTIVITETER, DER EGNER SIG TIL AT LEVE I HUS MED HINANDEN. AF LARS BØGESKOV, JOURNALIST Spørgsmålet er, hvor store sådanne fælleshuse må blive - hvilke aktiviteter, som egner sig til at leve sammen, og hvor langt man kan strække grundtanken, siger direktør for Lokaleog Anlægsfonden, Torben Frølich, der oplever udtrykket multihuse som noget udvandet og misbrugt og derfor hellere taler om aktivitetshuse. Det er nemlig aktivitetsmønstrene, der har ændret sig i Danmark. Tidligere var det oftest kun unge mænd, som var medlem af idrætsklubberne, men i de senere år er både familier med børn og ældre kommet til. Kropslig aktivitet varer i dag hele livet, og den dækker andet og mere end håndbold og badminton. Vægttræning, kampsport, rulleskøjteløb og aerobic har også brug for faciliteter. Samtidig tror Fonden også på en større lyst til at dyrke forskellige aktiviteter. Interessen for korsang, slægtsforskning og dans vil fremover også findes blandt eksempelvis inkarnerede badmintonspillere. - Idéen er derfor, at aktivitetshusene skal kunne tilbyde noget til alle aldre og begge køn. Familien skal sammen kunne tage i huset lørdag kl. 10, hvor far dyrker fitness, søster spiller badminton, mor danser, mormor svømmer, og bror går på biblioteket. Og så kunne det jo være, at far også får lyst til at låne en bog, siger Torben Frølich. Fonden ser aktivitetshusene som et potentiale for mindre byer. Her er der ofte ikke grobund for flere miljøer med idrætslige eller kulturelle miljøer. Men hvis de slår sig sammen, så kan der skabes ét samlingssted, som virkelig lever. - Folk søger hen, hvor folk er. At lægge tingene i samme hus kan samlet skabe mere liv og aktivitet, end hvis institutionerne lå hver for sig, siger Torben Frølich. HVOR GÅR GRÆNSEN? Som eksempel på et nyt forsøg nævner Torben Frølich ombygningen af idrætshallen ved Ørum-Daugaard ved Vejle. Her har man taget skridtet videre fra samarbejde mellem idræt og kultur nu er arbejdslivet kommet med. Initiativtagerne til ombygningen vil etablere et socialt og fagligt samlingssted i hallens dagtimer for de lokalbeboere, som ellers har hjemmearbejdspladser. - Det er et nyt bud på, hvordan man kan samle aktiviteter. Det er sådanne grænser, vi gerne vil have prøvet af, siger Torben Frølich. En anden mulighed, der tidligere har været fremme, er at lægge indkøbsmuligheder i aktivitetshusene. Familien shopper jo også på lørdagsudflugten. Det må dog ikke gå ud over idrætsog kulturaktiviteterne, så de blot får en sekundær rolle som trækplastre for butikkerne. - Men kombinationen vil kunne trække endnu flere mennesker til, så den kunne være interessant at få afprøvet. Det passer med filosofien, at de aktive vil have fritiden til at hænge sammen, siger Torben Frølich.

14 14 >>EN PYRAMIDE AF LIV TEMA BESØGSTALLET ER STEGET MED 45 PROCENT I SVØMMEHALLEN, OG UDLÅNET ER STEGET MED 33 PROCENT I BIBLIOTEKET, SIDEN DE TO KOM UNDER SAMME HØJE PYRAMIDETAG I HARALDSLUND. PYRAMIDEN NÆR CENTRUM I AALBORG ER BLEVET SYMBOL PÅ NORDJYSK SYNERGI MELLEM KROP OG ÅND. AF LARS BØGESKOV, JOURNALIST Jeg kommer her hver dag nej, næsten hver dag - for at læse aviser og bøger. Her er dejligt altid liv, siger den ældre, velklædte dame i læsesalen, mens hun med lidt undskyldende mine bladrer i Ekstra Bladet. Men den kæmpe rampe til rullestole foran indgangen, den ødelægger altså fuldstændig arkitekturen. Det er virkelig for dårligt, at arkitekten ikke har tænkt på, at rullestole skal herind. Det må du love mig at skrive. Det er jo helt forrykt. Jo, nok er det ny vand og kulturhus i Aalborgs Vestby Haraldslund er en stor succes, så møder huset også kritik fra de besøgende i den store forhal. Men selv om mange vil give den nydelige dame ret den cirka 15 meter lange metalrampe fra gadeplan til hovedindgangen pynter ikke på den ellers symmetriske hovedindgang - så viser blandt andet en nylig evaluering af projektet fra Niras Konsulenterne, at både tilfredsheden og besøgstallet i Haraldslund er overvældende. Svømmehallen har 45 procent flere besøgende, og biblioteket har 33 procent højere udlån end før ombygningen. Arkitekturen finder en overvejende del af de besøgende flot. Haraldslund består ud over svømmehal og bibliotek af fitness-center, it-café, avislæsesal, legeafdeling, møderum og to nybyggede multisale, der kan slås sammen. - Succesen var hjemme fra dag et. De renoverede omgivelser og muligheden for at klare flere ting ved et besøg tog aalborgenserne til sig med det samme. Jeg oplever stor tilfredshed Haraldslund er blevet Vestbyens åndehul, siger halinspektør Jan Frederiksen. Pyramidetaget og springvandet dominerer Haraldslunds hovedindgang. VÅDT HÅR PÅ BIBLIOTEKET Og bibliotekets leder Susanne Sloth Kristensen kunne ikke være mere enig. - Vi har pludselig fået en masse gæster med vådt hår. Og der kommer stadig mange, som skal have lånerkort for første gang, siger hun. Men stort besøgstal er ikke nok. De to ledere af Haraldslund vil også gerne have de besøgende til at blive længere end den hurtige svømmetur eller et enkelt boglån. - Jeg vil gerne have, at folk bruger tid på at sive rundt mellem

15 I Haraldslunds midte, lige under det store pyramidetag, har svømmehallen tilbud til aalborgensere i alle aldre. 15 svømmehal, sauna og dampbad, fitnesscenter og bibliotek lidt som i et tysk kurbad, siger Jan Frederiksen, der allerede ser tendensen. Næsten 40 procent af gæsterne svarer, at de oftere besøger Haraldslund med deres familier, og bestyrernes oplevelse er, at familierne opholder sig i huset længere end før ombygningen. Der er noget at foretage sig for alle wellness-bølgen er kommet til Vestbyen. Fra pensionisterne, der kommer og får en tår kaffe før svømmeturen klokken syv om morgenen, over børnene om eftermiddagen til familierne om aftenen. Den oprindelige Haraldslund Svømmehal stod færdig i Et unikt funktionalistisk 70 er-byggeri med fladt tag, høje vinduespartier, brune sten og kilometer limtræ. Og så lige et cirka 25 meter højt pyramidetag over det centrale 25 meters vandbassin. Bygningen blev rejst i området, hvor også Aalborg Stadion, tennisbaner, græsområder og Limfjorden med alle dens vandrelaterede aktiviteter har hjemme. Oprindeligt tronede den berømte brændevinsbrænder Harald Jensen på grunden i sin store og smukke herskabsvilla Haraldslund med tilhørende kostalde og seks tønder land og park. I 1914 overlod han området til Aalborg Kommune med ønsket om, at det skulle bruges til offentlig leg og idræt. RENOVERING NØDVENDIG Svømmehallen Haraldslund stod i slutningen af 90erne foran en grundig og dyr renovering. Byrådet kviede sig ved den store udgift. Derfor var et forslag om at droppe Haraldslund som svømmehal og bygge to nye en overgang populær. Men da det i stedet blev foreslået at samle bibliotek og svømmehal på samme sted, så udviklede sagen sig. Ifølge ejendomschef i Skole- og Kulturforvaltningen, Hans Futtrup så fortåger det sig, hvordan idéen om at udnytte synergien mellem kultur og idræt i Haraldslund opstod. Blandt andet med Lokale- og Anlægsfondens mellemkomst blev planerne for Haraldslund udvidet med to multisale og møderum, og byggeriet stod færdigt i Da havde Haraldslund på grund af de politiske diskussioner stået tom i toethalvt år alligevel tog det blot uger at få de tidligere brugere tilbage. Tilmed står Haraldslund i dag som et betydningsfuldt bygningsværk for sin tid og et markant element i Vestbyen. I alt er der i de seneste år investeret 180 mio. kr. i området, som i dag summer af aktivitet på stadion, på tennisbaner, i park, på legeplads og i Haraldslund. Der er ikke mange regler i Haraldslund. Ingen formanende skilte om ro på læsesalen, ingen løb i svømmehallen eller ingen tissen i vandet. >> ANDRE NYE MULTIHUSE: TEATER MED SKYDEBANE I GJERN Gjern Idrætsforening og Gjern Borgerforening tog i 1993 initiativ til at samle alle foreninger i byen. Et af ønskerne var at opføre en idrætshal kombineret med lokaler, hvor foreninger og andre kunne mødes og have aktiviteter. Efterfølgende foreslog kommunen, at der i forbindelse med opførelsen også blev bygget en idrætshal, skydebaner, musikøvelokale, fritidsklub, daghøjskole, folkebibliotek, lokalhistorisk arkiv og museum, turistkontor og udstillingslokaler. Kulturog Idrætscentret har en bred vifte af aktiviteter for alle aldersgrupper. Projektet var en af de allerførste multihaller, som Fonden støttede. GALLERI OG FODBOLD I TISTRUP Bestyrelserne for Hodde-Tistrup Hallen og Museet Tistrup Samlingen gik sammen om en udvidelse af den eksisterende Hodde-Tistrup Hal, herunder en minihal til idræt. Minihallen er også velegnet til udstillinger, koncerter, teater og foredrag. Minihallen blev direkte forbundet med Janus-bygningen, som rummer galleri, café, filmlokaler samt lokaler, der primært bliver anvendt til udstillinger. Lokalerne er indrettet, så de også kan benyttes til møder, koncerter og foreningsarrangementer. Målet med huset er at skabe et levende hus, der bygger på dialog mellem idræt, kunst og folkeliv. Byggeriet blev indviet i år SVØMMEHAL OG BIBLIOTEK I RØDDING Rødding Centret er blevet bygget og udbygget siden I 2001 gav Fonden et tilskud til en ny tilbygning med bibliotek, it-café, hall, biograf, lokalhistorisk arkiv og ungdomsværested. Biografen kan også benyttes til drama- og musikskole, auditorium og foredrag. Ungdomsværestedet indeholder et musikøverum med lydstudie, to separate lektielæsningsrum samt et stort lokale, som alle byens foreninger kan benytte. Kommunens motivation til at få så mange aktiviteter samlet på ét sted var, at få f.eks. boglånerne til også at benytte svømmehallen og lokke svømmerne til at gå i biografen. TEMA

16 16 TEMA - Vi vil se, om det kan lade sig gøre at droppe regeltyraniet. Og indtil videre går det godt gæsterne har respekt for stedet og opfører sig fornuftigt. Jeg vil tro, at 80 procent af legetøjet i legeafdelingen ligger der endnu, og vi oplever minimalt hærværk, siger Jan Frederiksen. Det samme gør sig gældende i den boglige afdeling. - For mig ser det ud til, at flere generationer sammen får de unge til at dæmpe sig lidt. Men vi oplever jo ikke den samme tyste biblioteksstemning, som er en tradition på de gamle biblioteker. Endnu har vi ikke haft besøg af en låner i badebukser, men hvis det sker, så er det vel i orden, siger Susanne Sloth Kristensen. ANSATTE UNDRER SIG OVER HINANDEN Succesen er en realitet. Yderligere kan nævnes, at fitnesscentret i dag har 200 virksomhedsaftaler, og svømmehallen har over 50 holdaktiviteter om ugen. Men samarbejde er svært især når to helt forskellige kulturer mødes. Det mærker de to bestyrere. - Man undres over hinanden, smiler Jan Frederiksen. Når de seriøse og veluddannede bibliotekarer, de kropslige fitness-instruktører og den brogede flok af livreddere mødes i kantinen, så stiller det krav til takt og tone. Spiser I virkelig kage hver dag, spørger fitness-instruktørerne bibliotekarerne forundret. I den mere seriøse afdeling er der problemer omkring multisalene. Dels er de to sale svære at bruge samtidig, da lydisoleringen i foldedøren imellem dem ikke er god. Den smertelige erfaring fik bestyrerne, da et foredrag af Svend Auken en aften konkurrerede med en sangaften i husmoderforeningen. Dels er der potentielle stridigheder mellem de to bestyrere, fordi biblioteksdelen ikke skal tjene penge og kan låne salene ud gratis til folkeoplysningsformål, mens Jan Frederiksen skal tjene penge på at leje salene ud. - Det er noget, som vi taler utroligt meget om men indtil videre går det fint. Og at kommunikere godt sammen er netop en af opgaverne i et multihus, siger Jan Frederiksen. I Haraldslunds Brugergruppe er der to store ønsker. Den ser gerne, at biblioteket bliver åbnet om søndagen, så synergien mellem krop og ånd kan udvides til weekenden. Og medlemmerne ser gerne automatcaféen udskiftet med en rigtig café. Men foreløbig har byrådet lukket kassen for flere bevillinger til Haraldslund. I forhallens reception kan man få oplysninger om både fitnesscenter og biblioteket som Susanne Sloth Kristensen bestyrer.

17 Lokale- og Anlægsfonden viser i efteråret 2004 og foråret 2005 jubilæumsudstillingen: DER BYGGERI BEVÆGER Lokale- og Anlægsfonden har siden sin første uddeling den 18. oktober 1994 støttet idræts-, fritids- og kulturbyggerier med i alt 600 mio. kr. I en ny jubilæumsudstilling viser Fonden nogle af de bedste og mest visionære projekter. Udstillingen kan ses fra den 19. oktober til 17. december på alle hverdage fra i Fondens lokaler på Kanonbådsvej 12 A, København K. I foråret 2005 tager udstillingen på turne til en række større danske byer. NY BOG FRA LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN Fonden har netop udgivet bogen En idrætslegeplads skal ligge i vejen. Idrætslegepladser blev introduceret i midten af 80 erne for at skabe nye lege- og idrætsmiljøer. Siden er der anlagt mange forskellige idrætslegepladser i Danmark. Kampen for at skabe mere plads til leg og idræt i byens rum er med andre ord i fuld gang. I bogen beskriver kultursociolog Benny Schytte de særlige træk ved idrætslegepladsen og viser udvalgte eksempler. Bogen indeholder gode råd og idéer til udformning af idrætslegepladser samt tanker om idrætslegepladserne i fremtidens byrum. Bogen koster 60 kr. og kan bestilles på hvor man også kan finde mere om de øvrige bøger, Fonden har udgivet. På er det også muligt at finde ansøgningsskemaer til Fonden, Fondens strategi, eksempler på støttede projekter og meget andet.

18 18 >>SÆT LEGEN OG IDRÆTTEN AF JENS VILSTRUP, JOURNALIST PÅ PLADS INSPIRATION I BOGEN EN IDRÆTSLEGEPLADS SKAL LIGGE I VEJEN SÆTTER KULTURSOCIOLOG BENNY SCHYTTE FOKUS PÅ DE DANSKE IDRÆTSLEGEPLADSER, DER HAR EKSISTERET I 15 ÅR. DESVÆRRE ER DER IKKE NOK IDRÆTSLEGEPLADSER TIL AT DÆKKE BEHOVET. OG DE, DER FINDES, ER OFTE FOR NEDSLIDTE, FOR FANTASILØST INDRETTET OG FOR DÅRLIGT PLACERET.

19 Hvor der er pladser i byen, er der børn der leger. 19 Al støjende leg og boldspil forbudt. I mange år var det essensen af en formanende voksenverdens syn på børns naturlige trang til kropslige udfoldelser. Men børn og unge lader sig ikke stoppe af et skilt. Hverken dengang eller nu. De vil ud, de vil spille bold, løbe om kap, hinke, sjippe, klatre. De vil lege. Men selvom skiltene i dag er væk, og voksenverdens syn på leg og idræt har ændret sig markant, så er udfoldelsesmulighederne især for børn, men også for voksne stadig ikke gode nok. Og det på trods af, at mange børn og unge i dag har et stort behov for at boltre sig på idrætslegepladserne som supplement til de traditionelle idrætsanlæg. En tendens, der går igen hos de voksne og ældre, der er fysisk aktive som aldrig før, og som bruger byens rum til at udfolde sig fremfor at melde sig ind i idrætsklubber. STORT BEHOV FOR NYTÆNKNING I bogen En idrætslegeplads skal ligge i vejen, som Lokale- og Anlægsfonden netop har udgivet, samler Benny Schytte op på erfaringerne med de danske idrætslegepladser, der første gang så dagens lys for 15 år siden. Han peger på, at der er et stort behov for nytænkning inden for området. - Næsten et hvilket som helst initiativ - selv et boldbur vil altid være med til at forbedre udfoldelsesmulighederne. Men derfor kan man godt gøre idrætslegepladserne mere spændende, end tilfældet er i dag. Jeg kunne godt tænke mig, at en idrætslegeplads i langt højere grad afspejlede og spillede sammen med omgivelsernes landskab, æstetik og arkitektur for at blive en mere integreret del af stedets ånd eller pladsens sjæl, siger Benny Schytte, der dog roser den offentlige støtte til idrætslegepladser. - Det er et af de mest spændende idræts- og kulturpolitiske initiativer, der er taget i mange år. Det bryder med hele opfattelsen af, hvad idræt er for en størrelse, siger han. Alligevel efterlyser Benny Schytte, at idrætslegepladserne i højere grad afspejler de nye tendenser i kropskulturen. - En idrætslegeplads skal være fleksibel og have mulighed for at udvikle sig. Ofte er de bygget op om de traditionelle elementer som f.eks. en multibane. Problemet er også dårlige materialer. Jeg har set mange idrætslegepladser, der ikke bliver holdt vedlige, og som ikke er bygget til at modstå den daglige hårde belastning, siger Benny Schytte. Et andet problem er idrætslegepladsernes beliggenhed. Ofte er de forkert placeret, og derfor skal bogens titel En idrætslegeplads skal ligge i vejen tages helt bogstaveligt. - Skal idrætslegepladserne bruges, bør de placeres på pladser og steder, hvor folk færdes i forvejen, og hvor der er en tilknytning. Det har man ikke gjort i tilstrækkeligt omfang, siger Benny Schytte, der som rådgiver blandt andet har været med til at skabe en idrætslegeplads i Hundige, der er placeret midt på de stier, børnene bruger på vej til skole. Overordnet mener Benny Schytte, at skolerne - både i byen og på landet ofte vil være ideelle steder at placere en idrætslegeplads. - Et godt eksempel er idrætslegepladsen ved Bülowsvejens Skole på Frederiksberg. Her er der altid folk. Den er bygget i tilknytning til skolen og har en god sammenhæng med byrummet. I de mindre landsbyer er skolerne også oplagte steder. Som regel er de små byer meget fattige på udfoldelsesmuligheder, og skolen ofte det eneste samlingssted, der er tilbage her kommer børn og unge om eftermiddagen, om aftenen og i weekenderne. Skolerne i landsbyerne er aldrig blevet de kulturcentre, man engang forestillede sig. Det kunne afhjælpes ved at etablere idrætslegepladser, siger kultursociologen. Også i de mange sociale boligområder så Benny Schytte gerne en bedre udnyttelse af fællesarealerne. - Ofte er fællesarealerne nedslidte og kun installeret med f.eks. en vippe og en gynge den slags kender børnene til hudløshed i forvejen. Man bør i langt højere grad indtænke idrætslegepladser som nærmiljøanlæg i boligområderne, siger han. PIGERNE BØR TILGODESES I dag - 15 år efter, at den første danske idrætslegeplads modtog støtte er det på tide at stoppe op og spørge, hvor vi skal hen, mener Benny Schytte. I den forbindelse efterlyser han en samlet dansk opsamling og indsats på området, så fremtidige idrætslegepladser i højere grad kommer til at leve op til nutidens krav. - Til forskel fra Danmark har man i Norge decideret satset på det her område. En lignende indsats ville være ønskelig her i landet, siger Benny Schytte, der blandt andet mener, at man fremover i højere grad bør tilgodese pigerne på idrætslegepladserne. - Traditionelt er idrætslegepladserne baseret på boldspil. Og selvom flere og flere piger i dag spiller f.eks. fodbold og basketball, ville det være en god idé at etablere faciliteter, så pigerne i højere grad kan gynge, svinge, sjippe, hinke og hoppe i elastik, siger Benny Schytte, der nu er i gang med et større forskningsprojekt om Børn og unge i fremtidens byrum. Et projekt, der handler om, hvordan man - med enkle og knapt så dyre aktiviteter kan tænke kroppen ind i udnyttelsen af byrummene. Bogen En idrætslegeplads skal ligge i vejen indeholder ikke en færdig opskrift på, hvordan man gør, men er ment som inspiration til ildsjæle, planlæggere og politikere, som overvejer at etablere en idrætslegeplads i deres lokalområde. INSPIRATION

20 20 AF TORBEN FRØLICH, DIREKTØR LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN INSPIRATION NORSK RAPPORT OM IDRÆTSLEGEPLADSER: >> DRENGENE ER KONGER PÅ FODBOLDBANEN, PIGERNE ER DRONNINGER I TURNSTATIVET. EN NY NORSK EVALUERINGSRAPPORT OM IDRÆTSLEGEPLADSER BESKRIVER EN VIGTIG PROBLEMSTILLING: FORSKELLENE MELLEM BRUG AF FACILITETER HOS GUTTENE OG JENTENE. Norge har de seneste 10 år brugt over en halv mia. kr. fra tipsmidlerne på i boligkvarterer og ved skoler at anlægge idrætslegepladser - nordmændene kalder det nærmiljøanlegg. På den baggrund virker det helt naturligt, at det norske Institut for Byog Regionforskning har studeret anlæggene i bogen Skolegården, jungel eller luftegård. Fire forskellige nærmiljøanlegg er blevet undersøgt. Der er foretaget adfærdsstudier, lavet interviews, børn er blevet bedt om at skrive fristile, og til sidst er det samlede materiale blevet analyseret. Konklusionen er lysende klar: Bold er godt, men mere jungle, tak. Fælles for alle idrætslegepladserne er boldbanerne, med eller uden bander - og opfattelsen af dem er ens blandt elever, SFOansatte og lærere: Ingen kan forestille sig et nærmiljøanlegg uden plads til bold. Men adfærdsundersøgelserne afslører også, at banerne næsten kun bliver brugt til fodbold, og at det altid er drengene - især de største drenge - som har erobret boldbanen. Pigerne er aldrig med, og hvis de alligevel er det, gemmer de sig som forsvarsspillere eller målmænd. De vil i virkeligheden hellere spille basketball eller håndbold, men får meget sjældent banen. Allerhelst vil pigerne klatre og svinge sig. Men det er ikke ligegyldigt, hvilke redskaber idrætslegepladsen tilbyder dem. De THOBIAS, 6. KLASSE, NORGE norske studier viser, at klatrevæggene sjældent bliver brugt, mens klatrestativerne og især Tarzanbanerne ( Storjungelen eller jungelek ) er elsket af alle børnene. TARZANBANEN ER EN SUCCES Mens drengene dominerer boldbanerne og pigerne sving- og gyngesystemerne, er der både drenge og piger i alle aldre på Tarzanbanen. Årsagen ligger formentlig i den bevidste pædagogik. Der er plads til mange, og der er stor variation i udfordringerne, så både store og små, drenge og piger, funktionsstærke og funktionshæmmede kan opleve et kick, skriver forfatteren Lene Schmidt. Hun har bevidst valgt ikke at give karakterer til de undersøgte skoler, men set med danske øjne er Skudeness Skole og Fritidspark det mest spændende. Her er elevtilfredsheden helt i top, når det gælder det fysiske læringsmiljø. På en skala fra 1 til 6 scorer skolen 5,2 mod gennemsnittet for alle skolerne på 4,0. Her er både bold og jungle, piger og drenge - også om aftenen. Her leger Ida i 6. klasse, en af dronningerne i turnstativet. Det er sjovt, når ting lykkedes. Så vil du gøre det igen. Jeg kunne ikke svinge mig rundt i turnstativet - så klarede jeg det og måtte vise det til alle. Sådan er det også med brøkregning. Bog, billeder og oplysninger kan findes på:

21 AF MICHAEL SKOVBO JENSEN, PROJEKTLEDER Museumsbygningen på Randbøldal. >>EN VERDEN AF VAND 21 KUN MEGET FÅ TING KAN KONKURRERE MED VAND, NÅR MENNESKET LEGER. DET BRUSENDE, KLUKKENDE, RINDENDE, PIBLENDE VAND HAR EN MAGISK FASCINATIONSKRAFT, SOM STADIG I VORT ÅRTUSINDE GIVER MENNESKET LYST TIL AT BOLTRE SIG I DET, FORME DET OG TÆMME DET. OGVIDEN PROJEKTER Verdens første vandpumpe, Archimedes skrue. Vandet løber op gennem den blå spiral, når man drejer på hjulet. >>

22 22 PROJEKTER Kig blot på de danske strande hver eneste sommer. På enhver strand bygger børn og voksne sandslotte, tegner figurer i sandet og konstruerer dæmninger og flodløb. Muligheden for at fylde den middelalderlige borgs voldgrav med vand, skabe et vandfald eller få en lille mølle til at dreje rundt, kan fascinere både dreng og pige, forældre og bedsteforældre. En sådan magi har mange udnyttelsesmuligheder, eksempelvis badelande, havnebade og andre steder, der har fokus på leg og kropslig udfoldelse. Det magiske vand er imidlertid også særdeles velegnet til meget andet ikke mindst til læring. Netop kombinationen af vand, leg og læring kan genfindes på Randbøldal Museets Vandeksperimentarium. Vandeksperimentariet åbnede i sommeren 2004 meget passende i en dal, der blev skabt for over år siden, da Vejle Å i form af en smeltevandsflod banede sig vej gennem området og skabte de nuværende stejle skrænter. I dag er der stadig masser af vand på stedet i form af Vejle Å og ikke mindst via de mange kilder, der springer ud af skrænterne på vej mod Vejle Å. Dette vand udnyttes i Randbøldal Museets Vandeksperimentarium til en mængde stationer, hvor nysgerrige og videbegærlige børn og barnlige sjæle kan lege og lære om, hvordan vand bevæger sig, og hvordan mennesket, i hvert fald delvist, kan tæmme vandet. På Vandeksperimentariet er en af stationerne, apropos de danske strande, en vandsandkasse, hvor man kan eksperimentere med strømløbs mønstre i flodlejer og deltaer. Der er et bæversted, hvor man kan bygge dæmninger og lege med strømninger i bækken. Der er en pjaskeplads, hvor der kan soppes og sejles med småskibe, eller hvad med at føre skibe op og ned ad skrænten i et slusesystem, som var man kaptajn på et tankskib på vej gennem Suezkanalen. Ren strandleg suppleret med en vidensoverbygning og tilegnet både store og små. HISTORIEN BLIVER LEVENDE Det historiske element gøres levende for de besøgende, når Vandeksperimentariet genskaber virkeligheden, som den så ud for de gamle romere, når de skulle bygge en bro eller for middelalderens borgere, når de ved hjælp af en skvatmølle fik en drejekværn til at male kornet til mel. Fortiden bliver gennem disse konkrete eksempler levende og håndgribelig for store og små, der selv får lov til at hjælpe til med processerne og følge udfaldet af egne handlinger på allernærmeste hold. Vandeksperimentariet på Randbøldal er et eksempel på, at museer i dag oftest er meget langt fra den klassiske kliché om støvede montrer og kedelige kustoder, hvor man i andægtig stilhed og i god afstand bag snore, alarmer og glas, kunne se vidnesbyrd om mennesket og dets omgivelser. Randbøldal Museets Vandeksperimentarium giver i stedet mulighed for at pille og røre ved tingene, bruge kroppen ja i det hele taget lege, føle og opleve gennem andet end øjnene. Det er et sted, hvor formidlingen og oplevelsen er i højsædet, og måske er det meget symbolsk, at det med en placering i nærheden af Billund ligger mellem en af Danmarks største forlystelsesparker Legoland og et af Danmarks mest berømte historiske steder, Egtvedpigens Gravplads. Leg og læring, nutid og historie blandes på en måde, så både små og store legebørn kan få stillet deres nysgerrighed. FØRST I DANMARK Vandeksperimentariet er det første udendørs af sin art i Danmark, hvilket har været en af de væsentligste grunde for Fonden til at yde støtte til etableringen. Det er meningen, at eksperimentariet kan tjene til inspiration for mange forskellige andre projekter, der arbejder med vand og formidling. Det kan være andre museer, men det kan forhåbentlig i endnu højere grad inspirere fremtidige vandlegepladser og idrætslegepladser, bynære projekter på torve og pladser, etableringen af aktivitetslandskaber i parker, indretningen af en ny skolegård eller måske medvirke til nyudvikling af havnebade og vandkulturbåde. I Aalborg er en aqua vita på vej. Den er inspireret af Randbøldal, men har sin helt egen stil. Det er Fondens håb, at flere former for kombinationer af vand, leg og læring vil sprede sig som ringe i vandet over de kommende år. RANDBØLDAL MUSEET LIGGER MIDT I JYLLAND GODT 10 KILO- METER SYDØST FRA LEGOLAND OG UNDER 10 KILOMETER NORD FOR EGTVEDPIGENS GRAV. RANDBØLDAL MUSEET OG DET TILHØRENDE VANDEKSPERIMEN- TARIUM HAR KOSTET 4,5 MIO. KR. LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN HAR STØTTET MED KR. RANDBØLDAL MUSEETS VANDEKSPERIMENTARIUM SPREDER SIG OVER ET OMRÅDE PÅ CA KVADRATMETER. VANDEKSPERIMENTARIET ER DET FØRSTE AF SIN ART I DANMARK. VANDEKSPERIMENTARIET INDEHOLDER OMKRING TYVE STATIONER, HVOR DER KAN EKSPERIMENTERES MED VANDHJUL, DÆMNINGER, KLOKKESPIL, SLUSER OG MEGET MERE.

Åben skole i hårdt kvarter

Åben skole i hårdt kvarter 20 Åben skole i hårdt kvarter Tema I En ting er at tage hegnet ned og åbne et skoleområde for alle i et roligt parcelhuskvarter. Noget andet er at gøre det i et storbykvarter med tunge sociale udfordringer,

Læs mere

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse

Læs mere

Faste aktiviteter for Efterårs- og forårssæsonen

Faste aktiviteter for Efterårs- og forårssæsonen Aalborg Kommune Faste aktiviteter for Efterårs- og forårssæsonen 2016-17 Idræt og Kultur Har du lyst til at deltage eller har brug for flere oplysninger, så kontakt os på følgende tlf nr. Britt :25 20

Læs mere

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010 FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af forsamlingshuse? LOKALE-OG ANLÆGSFONDEN: Hvem, hvad og hvordan? FORSAMLINGSHUSET I FREMTIDEN: Modernisere og udvikle, i stedet for at afvikle? LOKALE-

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning

Læs mere

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.

Læs mere

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I 6 Atletik til alle Nytænkning I De klassiske atletikanlæg er mange steder blevet lukket på grund af manglende brugerinteresse og vedligeholdelse. På Syddansk Universitet er løsningen en anden. Her er der

Læs mere

Aktivt Lyngby-Taarbæk

Aktivt Lyngby-Taarbæk Aktivt Lyngby-Taarbæk - På vej mod en Idræts- og Bevægelsesstrategi 2019-2024 Lyngby-Taarbæk Kommune Nærværende papir er et ramme-papir, der fungerer som forberedelse til den egentlige formulering af en

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

Eksempelprojekter. Bilag til Horsens Kommunes idrætspolitik Idræt i bevægelse. 23.10.2012

Eksempelprojekter. Bilag til Horsens Kommunes idrætspolitik Idræt i bevægelse. 23.10.2012 Eksempelprojekter Bilag til Horsens Kommunes idrætspolitik Idræt i bevægelse. 23.10.2012 1 Udendørs mødested for ældre X X X I dag er tanken om et udendørs samlingssted med motion i fokus, hvor specielt

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND

FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND Potentialer - mellem drømme og virkelighed Jakob Færch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden Oversigt Lokale og Anlægsfondens STØTTEområde Grønlandske DRØMME og ønsker

Læs mere

Kommentar til klubstruktur i Hørning fra MED udvalget.

Kommentar til klubstruktur i Hørning fra MED udvalget. Kommentar til klubstruktur i Hørning fra MED udvalget. Kultur og arbejdsmiljø Da man i 1995 startede klubben op, var det fra starten af vigtigt at den kom til at ligge i forbindelse med Hørning hallen,

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Ansøgning til breddeidrætsinitiativet Idræt for alle

Ansøgning til breddeidrætsinitiativet Idræt for alle Rebild Kommune, 23. September 2013 Att.: Kulturministeriet annass@kum.dk Ansøgning til breddeidrætsinitiativet Idræt for alle Rebild Kommune er aktuelt i gang med en større halanalyse. Kommunens 12 traditionelle

Læs mere

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER NYT INDGANGSPARTI BESKRIVELSE / PLAN 1:350 Baggrund for udvidelsen Eksisterende hal 1194,3 m² Eksisterende omklædning Sdr. Omme Idrætscenter er efterhånden blevet 40 år gammelt. Der er sket to mindre tilbygninger

Læs mere

Kultur- og fritidsvaneundersøgelsen i Faxe Kommune Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Bjarne Ibsen

Kultur- og fritidsvaneundersøgelsen i Faxe Kommune Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Bjarne Ibsen Kultur- og fritidsvaneundersøgelsen i Faxe Kommune 2018 Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Bjarne Ibsen To undersøgelser 4. 9. klasse elevers deltagelse i idrætsaktiviteter,

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Et rollespil for udskolingsklasser om biblioteker og demokrati Partnerne bag rollespillet Det er MIT bibliotek! er resultatet af et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser En forening får gennem skolesamarbejdet mulighed for at give børn og unge anderledes succesoplevelser. Foreningen introducerer amerikansk fodbold

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter.

Læs mere

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s

Læs mere

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav

Læs mere

Fremtidens idrætsfaciliteter Opsamling skoleworkshop i

Fremtidens idrætsfaciliteter Opsamling skoleworkshop i Fremtidens idrætsfaciliteter Opsamling skoleworkshop i 7080 10.09.2018 Idræt og fritid Hvad synes du er fedt at lave i din fritid? Være sammen med vennerne Hvor er de fede steder i byen? Hvorfor er det

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Resultater fra børnenes besvarelse af spørgeskema som led i undersøgelsen af idræt og idrætsfaciliteter på Bornholm Bjarne Ibsen og Louise Bæk Nielsen Center for forskning

Læs mere

Fremtidens idrætsfaciliteter Opsamling skoleworkshop i Give

Fremtidens idrætsfaciliteter Opsamling skoleworkshop i Give Fremtidens idrætsfaciliteter Opsamling skoleworkshop i Give 10.09.2018 Idræt og fritid Hvad synes du er fedt at lave i din fritid? Gymnastik Kirkekor At være i idrætsforeningen - som en familie Farre sportsplads

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 28 Mere end en multibane Udvikling I De klassiske multibaner til boldspil har været en stor succes, men har brug for at blive redefineret. Det første realiserede bud på en ny form for multibane og aktivitetsplads

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd

Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd 10 9 Kvinder Mænd 6 5 74 % 62 % 61 % 2 1 Lyngby-Taarbæk Kommune Nationalt Men hvad laver de egentlig?!! Mænd løber og styrketræner. De cykler og dyrker

Læs mere

IDRÆTTENS ORGANISERING

IDRÆTTENS ORGANISERING IDRÆTTENS ORGANISERING Integrationsministeriet Kulturministeriet (Eliteidrætsloven, TV-lovgivning) Miljøministeriet Skatteministeriet (Tips- og lottoloven) Undervisningsministeriet (Folkeoplysningsloven,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning - og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv

Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv DGI Facilitetsudvikling. BF 2017 Der er ingen grund til at bygge noget, hvis der ikke er nogen der vil, kan eller har mulighed for at

Læs mere

Generel mening om projektet - God ide?

Generel mening om projektet - God ide? Side 1 Generel mening om projektet - God ide? Generel mening - uddybet Flere fester jeg ville ikke bruge det, på baggrund af det umiddelebare indhold af aktiviteter i huset Synes der er andet at prioritere

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Nyt idrætsliv i tre byer

Nyt idrætsliv i tre byer 4 Nyt idrætsliv i tre byer Tema I I Sdr. Nissum, Stepping og Allested-Vejle har de lokale idrætshaller fået en makeover, der giver nyt liv og nye muligheder for idræt og aktiviteter. Forandringen af hallerne

Læs mere

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær Børneverden Undervisere Læring Kunst Det lokale Hverdag Kunstnere Voksne Fest Voksenverden Børn Samvær Bevægelse Det globale Kultur Udtryk Forskere Kildevæld Kulturcenter Laboratorium for udvikling af

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

SEPTEMBER-NYT Fra Katrinedalskolen Afdeling Kundby www.katrinedalskolen.dk

SEPTEMBER-NYT Fra Katrinedalskolen Afdeling Kundby www.katrinedalskolen.dk SEPTEMBER-NYT Fra Katrinedalskolen Afdeling Kundby www.katrinedalskolen.dk Kære børn og forældre. Den 3.september 2012 Katrinedalskolen er en realitet og vi er bestemt kommet godt fra start her i Kundby.

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Begge mine forældre Den ene af mine forældre Mine forældre på skift Den ene af mine forældre og denne kæreste/mand/kone Andre

Begge mine forældre Den ene af mine forældre Mine forældre på skift Den ene af mine forældre og denne kæreste/mand/kone Andre 1 Kære elev Tak, fordi du vil besvare spørgeskemaet om dine interesser og din fritid. Spørgeskemaet tager ca. 15 min. at udfylde. Din besvarelse vil være anonym. Med venlig hilsen Center for Ungdomsstudier

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Udkast læringsmål det ca. 6 årige barn

Udkast læringsmål det ca. 6 årige barn De pædagogiske processer, i samarbejde med barnets forældre, skal lede henimod, at barnet ved slutningen af tiden på Spilopstuen, med lyst, har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter barnet i stand

Læs mere

SKÅRUP KULTUR & IDRÆTSCENTER

SKÅRUP KULTUR & IDRÆTSCENTER STØT ETABLERINGEN AF SKÅRUP KULTUR & IDRÆTSCENTER Vi står bag projektet: Skårup Hallen SIF Skårup Idrætsforening Skårup Borgerforening Hvad går projektet ud på? Skårup-Vejstrup området er et dynamisk

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014

Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014 Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014 Fredag den 7. juli 1939 var startskuddet til det vi er en del af i dag. I år er året, hvor Vivild Idrætsforening fylder 75 år. Oprettelsen af VIF var et billede

Læs mere

Ebberup Idrætsforening

Ebberup Idrætsforening Velkommen til Fitness Fodbold Håndbold Løb Petanque Senior idræt I denne folder kan du læse om hvilke idrætter og aktiviteter, de enkelte afdelinger i (EIF), kan tilbyde dig og din familie - som en sportslig

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

! Ja! Nej. ! Pige! Dreng. ! Begge mine forældre! Den ene af mine forældre! Mine forældre på skift! Den ene af mine forældre og dennes partner!

! Ja! Nej. ! Pige! Dreng. ! Begge mine forældre! Den ene af mine forældre! Mine forældre på skift! Den ene af mine forældre og dennes partner! Kære elev Tak, fordi du vil besvare spørgeskemaet om din fritid. Spørgeskemaet tager ca. 15 min. at udfylde. Din besvarelse vil være anonym. Med venlig hilsen, Center for Ungdomsstudier Har du adresse

Læs mere

Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen

Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen Foto: BOGO Projektbeskrivelse I Hovedgård ønsker vi at udvikle Hovedgård Hallen til et aktivt og imødekommende samlingssted for alle byens borgere

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Forskningsprojekt i fire kommuner Kortlægning af eksisterende

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies... SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen

Læs mere

Toftegårds Plads en ny vision

Toftegårds Plads en ny vision Louise Vogel Kielgast 19-01-2017 1 Toftegårds Plads en ny vision Opsamling fra konference Making Cities for People Indledning Dette notat er en opsamling på konferencen En ny vision for Toftegårds Plads

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed Konkrete værktøjer til den gode modtagelse 1 Tag godt imod /abcmentalsundhed 2 Tag godt imod 3 Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig for

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-

Læs mere

FREMTIDENS ATLETIKMILJØER

FREMTIDENS ATLETIKMILJØER #vejen20 Trygve Laub Asserhøj, analytiker på Idrættens Analyseinstitut FREMTIDENS ATLETIKMILJØER Fastholdelse som nøglen til vækst Idan-undersøgelse for Dansk Atletik Forbund med støtte fra Nordea-fonden

Læs mere

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed Konkrete værktøjer til den gode modtagelse 1 Tag godt imod /abcmentalsundhed 2 Tag godt imod 3 Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig for

Læs mere

F R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d

F R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d F R B M Å L S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d Forord I foråret 2010 udviklede Kultur- og Fritidsudvalget sammen med aktive borgere, foreninger og andre aktører 9 fælles mål for kultur-

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013 Lokalområde der søger Viborg Nordbyen Ansøger Viborg Nørremarkens initiativgruppe Nordbyen i bevægelse Kontaktperson: Erik Ejlersen Adresse: Hermodsvej 23 Telefon: 21778811 Mail: erik.ejlersen@mail.dk

Læs mere

Rum for idræt, spil, leg og bevægelse på Vesterbro: Børn og familier fortæller

Rum for idræt, spil, leg og bevægelse på Vesterbro: Børn og familier fortæller Rum for idræt, spil, leg og bevægelse på Vesterbro: Børn og familier fortæller Birgitte Justiniano Christina Klyhs Albeck Venka Simovska Forskningsprogrammet for Miljø - og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus

Læs mere

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED Kunst- og kulturpolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017-2020... 4 Børnekultur... 7 Ungdomskultur... 9 Kultur i byen og på landet...11

Læs mere

Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg

Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg 6 Nytænkning I En ny tilbygning og ny facade med store vinduespartier og stor indre gennemsigtighed har forvandlet Vissenbjerg Hallerne fra et mørkt og tillukket sted

Læs mere

Et nyt outdoor miljø i Lind kan tilbyde masser af nye muligheder inden for

Et nyt outdoor miljø i Lind kan tilbyde masser af nye muligheder inden for Et nyt outdoor miljø i Lind kan tilbyde masser af nye muligheder inden for Basketball Beachvolly Bevægelse Fitness Fodbold Gymnastik Hockey Håndbold Leg Løb Parkour Paddle tennis Seniormotion Skoleidræt

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden 75 MIO. KR. FRA DANSKE SPIL: UDVIKLING OG STØTTE TIL IDRÆTS-, KULTUR OG FRITIDSANLÆG KVINDER

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Att.: Mads Kamp Hansen 26. september 2011 Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Hermed fremsendes høringssvar på Københavns

Læs mere

Idrætsstrategi

Idrætsstrategi Idrætsstrategi 2016-2018 Kultur- og Idrætsudvalget i Valby Lokaludvalg har vedtaget at udarbejde en idrætsstrategi for Valby, for at afdække, hvordan vi bedst kan støtte udviklingen af idrætslivet. Udvalget

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Byudvikling NOTAT 21. marts 2019 Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3.

Læs mere

Nyhedsbrev august 2014 Nyt nyt nyt 3D-billeder Ansigtsmaling Ny legeplads på sporteren

Nyhedsbrev august 2014 Nyt nyt nyt 3D-billeder Ansigtsmaling Ny legeplads på sporteren Nyhedsbrev august 2014 Kære forældre Velkommen til et nyt skoleår, og særlig velkommen til den nye 0. årgang. Der er sket lidt ændringer i SFO. Alle dage undtagen torsdag har pædagoger og pædagogmedhjælpere

Læs mere

HERNING ER VORES KULTURPOLITIK

HERNING ER VORES KULTURPOLITIK HERNING ER VORES KULTURPOLITIK KULTUR HVER DAG Vi er omgivet af kultur hver eneste dag. Hvad enten du lægger mærke til det eller ej, bidrager kulturen til at give indhold og sammenhold i hverdagen. Med

Læs mere

Esbjerg Kommunes. Idrætsstrategi

Esbjerg Kommunes. Idrætsstrategi Esbjerg Kommunes Idrætsstrategi Forord August 2015 Idrætsstrategi 2015 2018 tager sit udgangspunkt i Esbjerg Kommunes Vision 2020, som sætter fokus på at støtte kommunens rige foreningsliv og styrke idrætten

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere