Stress fylder en del på de danske arbejdspladser.

Transkript

1 60 PSYKISK ARBEJDSMILJØ Dorte Sch. Andersen Hvordan har du det? plusser og minusser i sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø Denne artikel 1 sætter fokus på plusser og minusser i sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø og på symptomer på stress. Desuden indeholder artiklen forslag til kollektiv og individuel stresshåndtering. Stress fylder en del på de danske arbejdspladser. Når vi endelig kommer hjem fra job og skal stresse af, indhenter stressen os igen på avisforsider, i ugeblade og i dokumentarprogrammer. Derimod er det sjældent, at medierne sætter fokus på arbejdslivets positive aspekter: plusserne, arbejdstilfredsheden, stoltheden over at gøre noget, der nytter. Hvor er plusserne og minusserne i sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø? Og hvad kan vi bruge dem til? På minussiden Følgende eksempel er hentet fra bogen Stærk som en bjørn. En rapport om, hvordan sygeplejersker tackler belastninger i arbejdet. En yngre sygeplejerske i nattevagt fortæller om spidsbelastninger på et intensiv afsnit: Hvis du har nattevagt og har 2 respiratorpatienter, så kan du godt have 10 andre, hvor nogle af dem er dårlige hjertepatienter; og så har du måske, som vi har nu, en kræftpatient, der har mange smerter, som får morfindrop og skal vendes og snakker om at dø hele tiden. Så har du en patient, der får sondemad og skal have hjælp til alting, som kan forstå alting, men ikke kan sige noget. Det er lidt rigeligt engang imellem at have ansvaret for. Det er belastende, fordi man synes, at de akutte tager lang tid, men så har man de andre dårlige, som må ligge og vente, hvor man burde have været inde og vende. Det belaster psykisk, at man har sådan nogle (1, p. 51). Citatet afspejler flere af de krav og belastninger, der ses i sygeplejerskernes arbejdsmiljø. I Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse af danskernes psykiske arbejdsmiljø ligger sygeplejerskerne over landsgennemsnittet, når det gælder følgende krav i arbejdet: Kvantitative krav Følelsesmæssige krav Konflikter i arbejdet Manglende indflydelse. Desuden kan jobbet omfatte skæve eller skiftende arbejdstider, risiko for vold på jobbet samt arbejde under belastende psykiske forhold (2). Begrebet kvantitative krav er nok det, de fleste umiddelbart tænker på i forbindelse med stress. Kvantitative krav beskriver forholdet mellem omfanget af arbejdsopgaver og den tid, man har til at løse opgaverne. Som det fremgår af ek-

2 semplet ovenfor, er der mange patienter at passe og kort tid til hver patient. Arbejdsopgaverne (patienternes plejebehov) opleves som værende i konkurrence med hinanden, og den enkelte sygeplejerske skal i et vist omfang selv håndtere prioriteringen af patienternes behov samt håndtere egne følelsesmæssige konsekvenser af denne prioritering. Belastningen er næppe blevet mindre i de senere år i takt med, at patienter og pårørende bliver stadig mere kompetente og bevidste om deres egne ønsker til behandling. Desuden er behandlingstilbuddene i konstant udvikling, og det kan være vanskeligt at definere klare krav og opgaver (3). Mange oplever, at de jo altid kunne gøre mere eller gøre det bedre hvis bare de havde tid. På plussiden Når man arbejder med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, fokuserer man i reglen meget på belastningerne. Problemer har det med at tage både tid og opmærksomhed, og det er ofte dem, vi taler om for at få luft eller få sat en tiltrængt forandringsproces i gang. Det er helt legitimt ja, endog gavnligt at sætte ord på problemerne. Det er imidlertid også vigtigt at synliggøre plusserne i arbejdsmiljøet. Der kan nemlig identificeres både handlemuligheder og stressreducerende aspekter på arbejdets plusside. I Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse ligger sygeplejefaget højt placeret på følgende positive aspekter i arbejdsmiljøet: Udviklingsmuligheder Meningsfyldt arbejde Social støtte Belønning (ud over lønnen i form af anerkendelse og værdsættelse) (2). Blandt de positive aspekter kan det endvidere fremhæves, at sygeplejersker (som faggruppe) har en meget høj beskæftigelsesgrad. Den høje beskæftigelsesgrad betyder, at sygeplejersker i forhold til mange andre faggrupper har nemmere ved at søge en stilling, der er mindre belastende eller passer bedre til den aktuelle livsfase som småbørnsforælder eller senior. Det fjerner ikke belastningerne i sygeplejen som sådan, men det giver den enkelte sygeplejerske nogle handle- og valgmuligheder i planlægningen af en karriere, der bedre matcher ressourcer og livsomstændigheder. Desuden er det velkendt, at social støtte, udviklingsmuligheder og meningsfyldt arbejde medvirker til at afbalancere belastningerne og dermed reducere stress. Når man vælger at gøre en indsats for at reducere stress på arbejdspladsen, er der med andre ord gode grunde til også at se efter plusserne i arbejdsmiljøet. For plusserne er ikke bare positive aspekter i sig selv. De kan også benyttes aktivt som redskaber i arbejdet med at afbalancere belastningerne. Social støtte i et kolleganetværk skaber rum til at dele dagens oplevelser, læsse af og bakke hinanden op. Udviklingsmuligheder vedligeholder og udvikler fagligheden samt sikrer, at kompetencerne udvikler sig i takt med opgaverne. Sidst, men ikke mindst giver meningsfuldt arbejde en mulighed for, at man kan bidrage positivt til resultater og værdier i samfundet, der rækker ud over den kontante aflønning (4). Ydermere giver en del patienter og pårørende spontant positiv feedback til den enkelte sygeplejerske, når de er tilfredse med plejen. Feedback positiv såvel som negativ fra patienter og pårørende kan benyttes som et aktivt lærings- og styringsredskab i den individuelle og kollektive faglige udvikling. Hvordan har du det? Det er ikke kun feedback fra patienter, kolleger og ledere, der kan bruges som styringsredskaber i varetagelsen af arbejdet. Vores egen krop, psyke og adfærd giver os løbende feedback om, hvordan arbejdets belastninger påvirker os. Blandt 61 KLINISK SYGEPLEJE 17. årgang nr. 3 august 2003 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

3 62 andet skal vi være opmærksomme på, om vi er stressede. Stress er en belastningstilstand, der opstår, når man bevidst eller ubevidst vurderer, at man ikke kan mestre de krav, som omgivelserne stiller, og hvor mulighederne for at gøre noget ved situationen er (eller opleves som) begrænsede. De fleste har ressourcer til at håndtere hverdagens kortere stressbelastninger. Hvis belastningen er tilstrækkelig voldsom eller længerevarende (måneder eller år), er der imidlertid risiko for, at sygdom opstår. Derfor er der grund til at kende og respektere sine stress-symptomer, så man kan sætte ind i tide. Man skal være opmærksom på følgende: Fysiske tegn på stress Hovedpine Hjertebanken Rysten på hænder Svimmelhed Tics Mavesmerter Hyppig vandladning Diare Smerter Nedsat potens og libido Hyppige infektioner Forværring af kronisk sygdom Psykiske tegn på stress Ulyst Træthed Indre uro Hukommelsesbesvær Koncentrationsbesvær Rastløshed Irritabilitet Angst Nedsat humoristisk sans Følelse af udmattelse Depression Adfærdsmæssige tegn på stress Søvnløshed Lav selvfølelse Hyperventilation Følelseskulde Indesluttethed Vrede Aggressivitet Nedsat præstationsevne Ubeslutsomhed Øget brug af stimulanser Appetitløshed Sygefravær (4, p. 20). Symptomer på stress kan variere både i intensitet og varighed. Lyt efter det, din krop, din psyke og din adfærd fortæller dig. Vi er ikke alle lige gode til at lytte til faresignalerne, så lyt også efter, hvis familie, kolleger eller venner fortæller, at du virker stresset, eller at du har forandret dig. Brug dine egne og omgivelsernes signaler som et styringsredskab i hverdagens planlægning og beslutninger: Er det nu, du skal påtage dig udviklingsopgaver eller sige ja til en ekstravagt? Eller er det nu, du trænger til at holde en feriedag, tale med en god kollega eller bede afdelingssygeplejersken om hjælp til at prioritere opgaverne? Hvad kan arbejdspladsen gøre? For det første kan man arbejde på at nedbringe belastningerne, hvor det er muligt. For det andet kan man fremme plusserne i arbejdsmiljøet med henblik på at afbalancere oplevelsen af kravene. For det tredje må man gøre sig klart, at der er krav i arbejdet, som ikke kan ændres, fordi de er en konsekvens af arbejdets særlige karakter. Man kan fx ikke forestille sig, at sygeplejersker skal ophøre med at skjule personlige følelser i patientkontakten, eller at privat small talk mellem kolleger hen over patienten kan accepteres. Der findes en mængde metoder, håndbøger osv. på markedet, som afdelingen kan tage i anvendelse for at nedbringe arbejdspladsens stressfaktorer, og i denne sammenhæng er det uoverskueligt at give et overblik over hele metodefeltet. Generelt kan det dog anbefales, at man:

4 gør processen så enkel som mulig anlægger et realistisk ambitionsniveau trækker på den viden og de hjælpemuligheder, der er til rådighed på arbejdspladsen og i arbejdsmiljøapparatet. Derudover kan man styre efter følgende målsætninger: Arbejdsopgaver bør være realistiske og klart defineret. Man skal vide, hvornår arbejdet er udført godt nok. Man skal have mulighed for at udvikle sig fagligt. Man skal kunne modtage (og give) social og faglig støtte fra/til kolleger og ledere. Arbejdsmiljøet skal være forudsigeligt, dvs. at medarbejdere skal orienteres i god tid om forandringer. Man skal øge medarbejdernes indflydelse på planlægning og arbejdsforhold. Man skal give mulighed for, at den enkelte sygeplejerske i en periode evt. kan trække sig fra de mest belastende opgaver eller rotere mellem opgaverne. Find afdelingens plusser, værn om dem, og brug dem aktivt og konstruktivt. Undersøg fx både, hvad der giver arbejdsglæde, og hvad der ødelægger arbejdsglæden. Lav en liste over de aspekter i arbejdsmiljøet, I vil/kan fremme, og de belastninger, I vil/kan nedbringe (5). Prioriter listen, arbejd med én eller få ting ad gangen. Succeser går nemt i glemmebogen eller forvandler sig til en del af hverdagen, så husk at synliggøre og fejre alle fremskridt. Hvad kan du selv gøre? Når man vil ændre noget, er det alfa og omega at kommunikere sine behov klart ud. Som den svenske psykolog Ingela Thylefors skriver i bogen Om konflikter: At sige hvad man vil, er ingen garanti for, at man får, hvad man ønsker sig men chancerne er større (6, p. 112). Står man ved sine kritikpunkter såvel som sine ønsker for fremtiden, og tager man aktivt og positivt del i arbejdet med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på afdelingen, giver man både arbejdspladsen og sig selv en hjælpende hånd i arbejdet hen imod en mindre stresset arbejdsplads. Uanset om arbejdspladsen sætter en forandringsproces i gang eller ej, så er der nogle ting, man altid selv kan gøre for at få en mindre stresset hverdag på jobbet såvel som privat: Lær dine stress-symptomer at kende og respekter dem. Hvis du længe har ignoreret dine egne signaler, skal du måske bruge en periode på at lære at lytte til dig selv igen. Find ud af, hvad der stresser dig. Stress skaber forvirring. Derfor kan det til tider være vanskeligt at finde årsagerne. Afsæt tid til at identificere, hvad der belaster dig på jobbet og privat. Prioriter belastningerne, og bestem dig for, hvad du kan/vil gøre noget ved nu. Du kan ikke arbejde med alle belastninger på én gang. Men du vil formentlig opleve, at nogle ting stresser dig mindre end før, fordi du nu har truffet en bevidst beslutning om, at det er noget, du vil ændre senere. Find ud af, hvad du ikke kan gøre noget ved, og øv dig i at acceptere, at der er ting, som du er magtesløs overfor. Forsøg at lade være med at spekulere for meget over fremtidens eventuelle problemer. Husk, at det ikke er alle forventede skuffelser, der går i opfyldelse. Styrk og dyrk dine relationer til familie og venner. Find dine stressfrie zoner. Er der områder i dit liv, som ikke belaster dig, så hent din energi og dine positive oplevelser der. Styrk din modstandskraft ved at dyrke motion tre-fire timer ugentligt. Motion må ikke blive en stressfaktor i sig selv. Udnyt derfor hverdagens muligheder 63 KLINISK SYGEPLEJE 17. årgang nr. 3 august 2003 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

5 64 for motion ved at cykle på job, tage trappen, løbe på rulleskøjter sammen med dine børn osv. Lær en afspændingsteknik, evt. hos en afspændingspædagog eller fysioterapeut. Gerne en teknik, du kan bruge siddende på en stol, så du kan tage en kort afspændingspause i løbet af arbejdsdagen. Øv dig i at sige nej. Har du tendens til at sige ja til for meget uden rigtigt at mærke efter, om du har kræfterne til det? Så prøv følgende svar næste gang, du bliver spurgt: Må jeg have lov til at tænke over det? På den måde får du skabt tid til at tænke dig om og forberede dit svar, og der er sjældent nogen, der reagerer negativt, bare du husker at vende tilbage med et svar. Vær realistisk, når du sætter dig mål. Læs evt. din funktionsbeskrivelse igennem og sammenlign den med det, du yder på arbejdspladsen. Er der balance? Hvis du ikke har en funktionsbeskrivelse, så lav et udkast og diskuter det med din leder. Stress kan være svært at leve med, men det er ikke umuligt at begrænse stress. Lad som om du er et menneske. Lad andre om at være perfekte (7, p. 19). Cand.psych. Dorte Sch. Andersen Arbejdsmedicinsk Klinik Hillerød Sygehus Helsevej Hillerød dosa@fa.dk NOTE 1. Artiklen er en bearbejdning af foredraget Stress i sygeplejen, der blev holdt på temadagen Sygeplejersken og sygeplejen år Tilfredse patienter tilfredse sygeplejersker for Søster Marie Dalgaards Fond, september LITTERATUR 1. Smidt D, Rasmussen J. Stærk som en bjørn. En rapport om hvordan sygeplejersker tackler belastninger i arbejdet. København: DISS; Netterstrøm B. Udbrændt på jobbet. Sygeplejersken 2002; 102 (30): Kristensen TS. Fra stress til arbejdsglæde på sygehusene. København: NYH:S; Netterstrøm B.: Stress på arbejdspladsen. Årsager, forebyggelse og håndtering. København: Hans Reitzels Forlag; Christiansen JM, Agervold M. Psykisk arbejdsmiljø i praksis. Metoder og værktøjer. København: Personalestyrelsen; Lennéer-Axelsen B, Thylefors I. Om konflikter Hjemme og på arbejdet. København: Hans Reitzels Forlag; Wilson P. Den lille bog om indre ro. Små hemmeligheder om at finde ro. København: Borgen; 1998.