WORKSHOP OM DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "WORKSHOP OM DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ"

Elisabeth Henningsen
5 år siden
Visninger:

1 WORKSHOP OM DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

2 HVEM ER JEG? Gertrud Lindberg Tefre Chef for Udvikling & Arbejdsmiljø, 12 års erfaring som HR-faglig 10 års erfaringer som leder og praktiker i forhold til det gode arbejdsmiljø 3

3 PLAN FOR WORKSHOPPEN 1. del: Arbejdsmiljørepræsentantens rolle i det psykiske arbejdsmiljø 2. del: Stress-forebyggelse og håndtering: Præsentation af værktøj samt dialog og deling af erfaringer Opsamling hvordan kan jeg som arbejdsmiljørepræsentant være med til at forbedre 4

MINE ERFARINGER En del ledere parkerer ansvaret for arbejdsmiljøet hos ildsjæle blandt medarbejderne Arbejdsmiljøarbejdet klinger lettere støvet og er røg, støj og møg hos en del ledere

får via et særligt arbejdsmiljø-ordforråd italesat opgaven som løsrevet fra det daglige ledelsesarbejde Vi skal hjælpes ad, så håndtering af det gode arbejdsmiljø bliver en mere overskuelig

4 MINE ERFARINGER En del ledere parkerer ansvaret for arbejdsmiljøet hos ildsjæle blandt medarbejderne Arbejdsmiljøarbejdet klinger lettere støvet og er røg, støj og møg hos en del ledere Arbejdstilsynet, HR-folk, arbejdsmiljørepræsentanter, sikkerhedsledere etc. får via et særligt arbejdsmiljø-ordforråd italesat opgaven som løsrevet fra det daglige ledelsesarbejde Vi skal hjælpes ad, så håndtering af det gode arbejdsmiljø bliver en mere overskuelig og operationel opgave Som arbejdsmiljørepræsentant får man let berøringsangst over for visse dele af arbejdsmiljøet hvad må man og hvad skal man? Ledere, HR-konsulenter, arbejdsmiljørepræsentanter, arbejdsmiljøkoordinatorer, sikkerhedsledere, daglig arbejdsmiljøledere etc. mangler tydelig rolleafklaring 5

5 PERSONALEPOLITIK PÅ AU

6 PERSONALEPOLITIK PÅ AU

7 LOVGIVNING

8 NEGATIV BRAINSTORM Snak ved bordene: Hvad skal man gøre, for at sikre, at der IKKE er et godt arbejdsmiljø i ens enhed? - at enheden ikke præsterer, at medarbejderne mistrives og bliver syge, mange opsigelser og udskiftning i medarbejdergruppen, m.m. Når vi selv ved, hvordan vi skabe et bestemt problem, kan vi nemmere også selv finde løsningen på problemet 9

9 ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTENS ROLLE Hvad er din rolle som arbejdsmiljørepræsentant? Du er IKKE: Leder TR Krisepsykolog Etc. Men hvad er du så? 10

CASE 1 En kollega kommer ind til dig som arbejdsmiljørepræsentant og fortæller dig, at Bente er hårdt ramt af stress og alt for mange arbejdsopgaver.

10 CASE 1 En kollega kommer ind til dig som arbejdsmiljørepræsentant og fortæller dig, at Bente er hårdt ramt af stress og alt for mange arbejdsopgaver. Du må gøre noget, siger kollegaen. Hvad vil du gøre? Brug 1 minut til at tænke over, hvordan du vil håndtere en sådan henvendelse. Og drøft herefter casen ved bordet i 8 minutter. 11

CASE 2 Din afdeling er tydeligt ramt af dårlig stemning og et højt konflikt-niveau. Særligt to kolleger har svært ved at arbejde sammen og i det hele taget være i samme rum.

11 CASE 2 Din afdeling er tydeligt ramt af dårlig stemning og et højt konflikt-niveau. Særligt to kolleger har svært ved at arbejde sammen og i det hele taget være i samme rum. Men ingen taler om problemet. Heller ikke lederen, som er temmelig konfliktsky. Én af kollegerne kommer en sen eftermiddag ind til dig som AMR på dit kontor og lufter sine frustrationer. Hvad gør du? Brug 1 minut til at tænke over, hvordan du vil håndtere en sådan udfordring. Og drøft herefter casen ved bordet i 8 minutter. 12

12 HVOR KAN DU FÅ HJÆLP? - Hvem kan du henvise til? Lederen TR LSU-repræsentanten Psykologisk rådgivning (Dansk Krisekorps: (hverdage) eller (akut)) Kollegial feedback Jeres HR-partner Jeres arbejdsmiljøfaglige kontaktperson (interne og/eller eksterne konsulenter) 13

13 HÅRDE ORD RAMMER OG DÅRLIG TONE SMITTER

14 STRESSHÅNDTERING 3 KONKRETE VÆRKTØJER 12. APRIL 2018

15 Liste over typiske stress-symptomer Fysiske Hovedpine Hjertebanken Rysten på hænderne Svimmelhed Trykken for brystet Mavesmerter Hyppig vandladning Mundtørhed Diarré Smerter Nedsat sexlyst Hyppige infektioner Forværring af kronisk sygdom Støjfølsomhed Psykiske Ulyst Træthed Indre uro Hukommelsesbesvær Koncentrationsbesvær Rastløshed Irritabilitet Angst Nedsat humoristisk sans Følelse af udmattelse Depression Lav selvfølelse Let til tårer Adfærdsmæssige Søvnløshed Hyperventilation Mister overblik Indesluttet Vrede Aggressivitet Nedsat præstationsevne Let afledelig Nedsat arbejdstempo Ubeslutsom Sygefravær Øget brug af stimulanser Ændrede kostvaner (Inspireret af Bo Netterstrøm, 2014)

16 KEND DINE EGNE SYMPTOMER Hvilke symptomer er kendetegnende for dig, når du oplever at være stresset? Sæt krydser i skemaet Hvad er de tidlige/første tegn? Marker med 1 Hvad er de senere tegn? Marker med 2 Hvad reagerer du på? Hvad er dit stress-kernesymptom?

17 SYMPTOMER OG KILDER Er der et mønster i, hvornår og i hvilke situationer du oplever dine symptomer? Er de forbundet med bestemte aktiviteter? Hvad er der ved disse aktiviteter eller situationer, som kunne tænkes at være stressende/belastende? Kunne du gennemføre disse aktiviteter eller situationer på en anden måde, som vil være mindre belastende? Hvordan?

MIN EGEN STRESSBEREDSKABSPLAN TRIVSELSZONEN Mine kendetegn når jeg er i balance, har det godt og trives i hverdagen RISIKOZONEN Mine kendetegn når jeg igennem længere tid har været overbelastet og i

hverdag? Hvad skal du konkret gøre når du opdager vedvarende symptomer på stress? Hvad skal du konkret gøre når du opdager, eller bliver gjort opmærksom på symptomer på alvorlig stress?

18 MIN EGEN STRESSBEREDSKABSPLAN TRIVSELSZONEN Mine kendetegn når jeg er i balance, har det godt og trives i hverdagen RISIKOZONEN Mine kendetegn når jeg igennem længere tid har været overbelastet og i ubalance FAREZONEN Mine kendetegn når stress for alvor påvirker mit helbred og arbejdsevne negativt Hvad skal du gøre for at blive bedre til at holde øje med egne stressreaktioner/symptomer i din hverdag? Hvad skal du konkret gøre når du opdager vedvarende symptomer på stress? Hvad skal du konkret gøre når du opdager, eller bliver gjort opmærksom på symptomer på alvorlig stress? Hvilke konkrete ting skal du gøre for at forebygge stress i din hverdag? Hvem skal du med det samme involvere? Hvem skal du med det samme involvere? Hvem skal du have involveret/taget i ed/talt med? Hvad skal du begynde på, gøre mere/mindre af, holde op med? Hvad skal du med det samme begynde på, gøre mere/mindre af, holde op med? Fra Lederens Stresshåndbog af Martini, Krarup & Tøttrup 2017

Hvordan håndterer vi det, hvis nogen får

19 EN FOREBYGGELSES- OG BEREDSKABSPLAN Hvordan fremmer vi trivsel og forebygger stress i hverdagen? Hvordan opdager og håndterer vi det, hvis nogen begynder at udvise symptomer på usund stress? Hvordan håndterer vi det, hvis nogen får svært ved at passe sit arbejde på grund af usund stress? Ledelse Det gør vi ved at... Individ Gruppe Arbejdsplads Fra Lederens Stresshåndbog af Martini, Krarup & Tøttrup 2017

20 TRÆNING 1. Vælg et værktøj og afprøv/udfyld det i 5 minutter 2. Dernæst refleksion med sidemanden m/k i 5 minutter: Hvordan kan det værktøj, du lige har afprøvet, anvendes på din arbejdsplads og i din rolle som arbejdsmiljørepræsentant? Er det noget, du med fordel kan gå hjem og tage initiativ til? Hvad er din rolle?

21 OPSAMLING OG AFSLUTNING Afsluttende refleksion: Hvordan kan I som arbejdsmiljørepræsentanter påvirke arbejdsmiljøet positivt? Har I fået inspiration til at gå hjem og sætte fokus på noget særligt?

Relaterede dokumenter

AARHUS UNIVERSITET 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL:

AARHUS UNIVERSITET 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL: 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL: 20434391 E-MAIL: CATO@AU.DK UNI VERSITET AGENDA 1. Viden om stress- hvad er stress og hvad er ikke stress? 2.