Nytårsdag Matt. 6, 5-13

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Nytårsdag Matt. 6, 5-13"

Hilmar Gregersen
6 år siden
Visninger:

1 Nytårsdag Matt. 6, , 117, 717 / 586, 121 Ørslev Året, som i dag oprinder, hilser vi med håb til Gud, ingen ved, om, når det svinder, han det da kan synge ud; men, vor Gud, vi tror og ved, evig er din miskundhed. Gud, på alt, hvad os skal hænde, gør en god og salig ende! Amen For nøjagtig tre år siden stod jeg inden gudstjenesten oppe på pulpituret og talte med vores daværende organist Anne. Vi snakkede om, hvilken dag det mon var bedst at placere nytårsgudstjenesten. Da vi ikke plejer at blive randt over ende 1. januar, tænkte jeg, at det måske var bedre med gudstjeneste den 31. december sen eftermiddag som en festlig optakt til aftenens kalas. Anne syntes nu, vi skulle holde fast ved nytårsdag, da den dag kalder på eftertanke og refleksion både over året der gik og den ukendte fremtid, vi går i møde. Mens vi talte begyndte det at vælte ind i kirken med

2 mennesker, og vi blev begge glædelig overrasket. Eftertanken har alligevel et godt tag i folk og måske også Cheries og Bennys opfordring til deres naboer nytårsnat om at komme i kirke nytårsdag havde en vis indflydelse på den gode kirkegang. Den samtale Anne og jeg havde bragte de to modsatrettede sider af nytåret frem. På den ene side det overfladiske glitter og glimmer, fest og farver, champagne og fyrværkeri. Det er den side, vi oftest konfronteres med. Men der er jo også den dybe side, hvor man besinder sig på fortiden, ser tilbage på året, der gik og med ydmyghed og måske en smule angst ser frem mod den ukendte fremtid, velvidende at vi ikke har den kontrol over tilværelsen, vi godt kunne tænke os. Denne side passer bedst til kirkens rum, sådan som Lisbeth Smedegaard Andersen så smukt beskriver det i salmen, vi sang før. Det giver tryghed at have kirken og den kristne tro som en fast base, et grundlag for den tilværelse, som vi aldrig får kontrol med. Det er derfor en smuk tradition at begynde det nye år med en gudstje-

3 neste, især når evangeliet handler om bøn, som det gør i dag. Bøn er taknemlighedens, ydmyghedens og usikkerhedens sprog. For dem, der mener at have fuldstændig kontrol over tilværelsen med fastlagte planer og minutiøse to do lister, ligger bønnen fjernt. Men har man prøvet at få sit liv kuldkastet, ved man, at fremtiden er udenfor vores kontrol, og så trænger bønnen sig på. I dag, hvor vi står famlende og usikre over for 2018, kan vi kun håbe og bede til, at det bliver et godt år. For et år siden kunne vi sige meget lidt om, hvad 2017 ville bringe, hverken i vores personlige liv el. i vores fælles liv. Nu hvor året er gået, kan vi konkludere, at det blev et tumultarisk år rent politisk. Tager vi først det helt nære, blev Slagelse Kommune berømt og berygtet som den kommune, der var absolut længst tid om at konstituere sig efter kommunalvalget. Det skete i sidste øjeblik, og de svære forhandlinger op til og den særprægede konstituering kan godt give bange anelser for de kommende 4 år.

4 På den storpolitiske scene kom efterårets forbundsdagsvalg i Tyskland til at minde lidt om kommunalvalget i Slagelse. Det har vist sig meget vanskeligt at danne en regering og her flere uger efter valget er Tyskland stadig ledet af et forretnings ministerium, så vidt jeg ved. I foråret stemte briterne sig ud af EU, og Brexit blev en realitet, hvilket få havde forventet. Hvad det kommer til at betyde for briterne selv og resten af Europa er ikke til at vide. I Frankrig var der præsident valg, hvor de etablerede partiers kandidater blev slået af Emmanuel Macron fra det nystiftede parti La République en marche. Macron er ligesom USA s præsident Donald Trump, der tiltrådte først på året, i opposition til de etablerede politikker. Men så hører ligheden også op. Da de to mødtes ved klimatopmødet i Paris, fik Frankrigs intellektuelle og velformulerede præsident for en kort bemærkning krammet på den storskrydende forretningsmand, der leder USA. Da de to præsident gav hinanden hånden foran verdenspressen, klemte Macron Trumps hånd

5 meget hårdt, og han holdt fast, skønt Trump ihærdigt forsøgte at trække hånden til sig. Det blev årets mest fotograferede håndtryk. Desværre var det kun for en stund Macron havde overtaget. Trump trak USA ud af den internationale klima aftale og skabte endnu engang tvivl om USA s rolle i verden. Han sluttede året i vanlig stil ved at erklære, at USA s ambassade i Israel skal flyttes til Jerusalem. Den udmelding skabte voldsomt rører og vi kunne igen konstatere, at USA's nye præsident ikke er garant for politisk stabilitet i den vestlige verden. En ting står dog fast i storpolitik. Putin fortsætter mange år endnu som Ruslands præsident blev endnu et år præget af terror. Dette år blev London, Stockholm og Barcelona ramt her i Europa. I Mellemøsten måtte Egyptens kristne mindretal endnu en gang holde for. Ude i verden er det ikke blevet nemmere at være kristen de seneste år.

6 Hvordan gik det så med kirkelivet herhjemme i 2017? Et par sager satte Roskilde Stift i et dårligt lys. I den kulørte ende er dyreclairvoyance i Gislinde Kirke. Langt mere alvorlig er sagen om præstens seksuelle misbrug af unge i Tømmerup Sogn. Lad os håbe, at denne sag ikke vil smitte af på den store tillid folkekirkens præster generelt nyder blandt befolkningen. I Slagelse Provsti blev det ledige provsteembede endelig besat og 1. marts kunne vi byde vores nye provst Ulla Thorbjørn Hansen velkommen. Ellers var kirkelivet herhjemme, i hele Nordeuropa og resten af den protestantiske verden præget af reformationsjubilæet, der blev markeret ved mange små og store begivenheder også lokalt. Ved disse mange foredrag, gudstjenester og arrangementer blev Martin Luther og hans livsværk med at reformere kirken og bringe den tilbage til dens centrum Kristus hyldet. Men det var som om, at reformationsjubilæet for nogen var at finde fem el. gerne 50 el. 500 fejl ved Luther. Mange steder blev han fremstillet som en led bonde- og kvindehadende antisemit, der havde smadret Europas enhed

7 gennem sit oprør mod pavekirken. Ofte blev det fremstillet, som om ingen før havde hørt om hans rolle i bondekrigen, skønt det er det eneste skolebørn som regel ved om Martin Luther. Han havde også mange gode sider. Fx kunne man passende fremhæve hans vægtlægning på bønnen denne nytårs dag. Luther gik stærkt imod den katolske kirkes mange ydre tegn, der ofte fik mennesker til at glemme Kristi frelsergerning, og i stedet fremhævede menneskers egne gerninger. Her er han helt i tråd med kirkens Herre selv, der i dagens evangelium siger, at bønnen ikke skal være ydre staffage, der har til hensigt at vise, hvor from man er. Ej heller skal bønnen være tomme ord, hvor man blot lader munden løbe. Hvorefter Jesus lærte sine disciple den enkle bøn Fader vor. Den bøn der i dag forener kristne over hele verden. Hvordan den så oversættes kan altid diskuteres. Sidst på året åbnede pave Frans for en ny tolkning af bønnen led os ikke i fristelse. En formulering som er vanskelig. Men ikke desto mindre, er det det, der står i den græske original

8 tekst. I sin lille katekismus skriver Luther om denne del af Fader Vor Gud frister ingen, men vi beder i denne bøn om, at Gud vil beskytte og bevare os, for at Djævelen, verden og vort kød ikke skal bedrage os og forføre os til vantro, fortvivlelse og anden stor skam og last, at vi, hvis vi på den måde anfægtes, dog til sidst må vinde og sejre. Det er med andre ord ikke Gud, der frister, men vi beder om, at han vil stå os bi, når vi fristes og hjælpe os til ikke at bukke under for fristelsen. Fader vor er en af de fem kristne kernepunkter Luther skriver om i sin lille katekismus. Fader Vor er den grundlæggende bøn som alle kristne bør kende, mente Luther, og den er stadig de kristnes centrale bøn. Med denne bøn er Gud kommet os i forkøbet og har lagt ordene i munden på os. Men vi kan jo også bede med egne ord. Her giver Luther et råd, der ligger ganske på linje med de bønsanvisninger Jesus giver i dagens evangelium. Luthers råd lyder: Den rette måde at bede på er at bruge få ord, men at have mange gode hensigter og dybe tanker. Jo færre ord, desto bedre bøn; jo flere ord, desto dårligere bøn. Gode hensigter

9 og dybe tanke har vi mange af sådan en nytårsdag, hvor vi reflekterer over fortid og bekymrer os for fremtiden. Vi har altså de bedste forudsætninger for at fremsætte en bøn til Gud om at være os i det nye. Glædeligt Nytår Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd Du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

Relaterede dokumenter

os ind til sig også selvom vi hele tiden vender ham ryggen.

os ind til sig også selvom vi hele tiden vender ham ryggen. Prædiken ved Reformationsfejring 29-10-2017 Stenderup Kirke 10:30 Tekster: Jer. 18,1-6; Rom 1,16-17; Matt 22,1-14 Salmer: 343, 337, 305, 487, 321, Når du vil Her for et halvt år siden fik jeg en invitation