2 af 10 - Uderum for alle til alle

Transkript

1 Uderum for alle til alle Opholdsplads v P-plads kan godt være hyggelig når Pplads er grøn! (Uglevang DAB) Halvprivat zone som beboere bruger (sibeliusparken DAB) Uderum skal have forskellige rum Det kan være en god idé at forestille sig afdelingens udearealer som én kæmpe bolig, der skal indrettes med mange rum. Rummene skal - ligesom en bolig - tilbyde forskellige muligheder for ophold, aktivitet og opbevaring, som kan opfylde de mange behov, afdelingens beboere har. Der skal være rum, hvor man kan slappe af, rum hvor man kan mødes og snakke, steder der kan laves mad, værelser hvor der kan leges - og den store grønne TV-stue, hvor naturens programmer udfolder sig! Men ruminddelinger udendørs - hvordan gør man det? I vores hjem kan rummene have én eller flere funktioner. Det samme gælder udenfor, hvor nogle aktiviteter er gode at afskærme tydeligt, så man kan koncentrere sig om aktiviteten uden for mange forstyrrelser. Andre aktiviteter skal helst være side om side og flettes mere usynligt ind i hinanden. F.eks. vil de store børn og teenagere gerne hænge ud, uden at de voksne kan holde øje med dem. De Vi vil trives dårligt, hvis vores bolig var ét stort rum. Lige så dårligt fungerer udearealerne, hvis de er én stor græsplæne. små børn vil hellere de mindre legepladser, hvor forældrene kan sidde lige ved siden af. Hvis man vil kigge på afdelingens hverdagsliv og sludre med naboen eller nyde årstiden, skal bænkene place-res, hvor der kommer nogen forbi, og hvor der er noget at kigge på. Man kan også tænke på offentlige og private zoner, når man indretter rum. Stuen er det offentlige, toilettet det private og forældre- og børneværelser de halvprivate zoner, hvor man lige banker på. Udendørs er der typisk parkeringsarealer og store stier, som er offentlige zoner, og områder tæt på opgange eller private indgange som er private zoner. Herimellem er arealer som legepladser, fælles grillpladser og mindre opholdsrum. som er halvoffentlige. Naboer bruger ikke disse områder, da man kan fornemme, at de hører til bebyggelsen. Når man planlægger uderum, er det vigtigt, at der er forskellige zoner og at uderummene indrettes, så det er tydeligt, om man er i privat eller offentlig zone. Det giver en ubevidst tryghed, at man f.eks. kan fornemmer, at her kan jeg være i fred, og her er et uformelt mødested for beboerne. I uderummene kan gulve, vægge og loft udformes af rigtig mange forskellige materialer. Skift i materialer er med til at skabe de forskellige rum. Til vægge bruger vi typisk byggede hegn og levende buske og træer. Nogle vægge er tætte og høje, mens andre vægge er mere gennemsigtige og lave. Denne forskellighed kan være med til at signalere, om rummet er offentligt eller privat. 2 af 10 - Uderum for alle til alle Uderum for alle til alle - 3 af 10

2 Uderummet kan indrettes på rigtig mange måder. Det er derfor vigtigt at få stillet nogle centrale spørgsmål der kan belyse, om indretningen lever op til beboernes behov for rum. Der kan være højt til loftet med kig til himlen, og der kan laves halvtage, trækroner og pergolaer som loft, så vi kan sidde i mindre intime rum eller vælge, om vi vil opholde os i sol og skygge. Alt efter slid og trafik kan gulvene være hårde belægninger som asfalt og fliser, der tåler meget trafik, og der kan være bløde gulve af græs og faldunderlag. I nogle bebyggelser er pladsen meget trang, og uderummene er udsat for stort slid, fordi der er mange om at dele lidt plads. I andre bebyggelser er uderummene så store, at det kan være svært at indrette dem, så man har lyst til at færdes og opholde sig i dem. En uddannet landskabsarkitekt er god at tage med på råd. De kan for eksempel lave en overordnet plan for de grønne områder som indeholder en prioritering af, hvordan man trinvis kan forbedre de faciliteter, der er i afdelingen. Jo flere input (der er fra beboere og drift om drømme, praktiske krav og økonomi) jo bedre bliver planlægningen. Spørgsmål til indretning og funktioner i uderummene: - Hvilke slags beboere har vi i bebyggelsen, og hvilken slags rum har vi brug for (offentlige, private, halvoffentlige) - Er det tydeligt om et rum er offentligt eller privat? - Er der rum både til små, store, unge, voksne og gamle? - Hvilke funktioner har vi behov for at have i rummene (parkering, leg, ophold, skrald osv.)? - Hvor mange er vi i bebyggelsen til at deles om uderummet og hvor mange rum er der så behov for at etablere? - Er rummene alsidige, så der både er rum med noget at se på, rum man vil være i, rum hvor der er noget at gøre i? - Hvordan bruger vi planter, belægninger og inventar til at lave forskellige gulve, vægge og lofter i rummene? Inspiration: I Valbyparken i København er der lavet ca. 20 små runde haverum omkranset af hække. Inde i disse runde små haver er der skabt nogle meget forskellige universer. Der er f.eks. vandhaven, paradishaven, den stedsegrønne have og mange flere. De små haverum kan give gode idéer til former og indhold og ikke mindst forskellige materialer til rummenes gulve, vægge og lofter. Træningspavilloner et tilbud til unge og ældre om fysisk udfoldelse (3039) Minileg har fået vægge (buske) så det Trækrone danner loft over siddeplads ikke ligger midt på en stor græsflade (3036 højestensgård) (U2 nord) 4 af 10 - Uderum for alle til alle Uderum for alle til alle - 5 af 10

3 En mindre gruppe af træer og man har stammer at løbe imellem, et løvtag over hovedet og en skovbund fuld af blade (Breddalsparken DAB). Forgiftninger medfører mellem 0-1 dødsfald i Danmark om året. Der findes mange giftige planter, men få planter medfører alvorlige forgiftninger (Bispebjerg Hospital arbejdsmedicinsk afdeling) På læse mere om giftige svampe og bær. Op imod 1 mio danskere har pollenallergi som groft kan inddeles i allergi over for træer, græs eller kur-veblomster. På kan du læse mere om allergi og høfeber. Lavet et speciale om at designe allergivenligt Belægninger og belysninger kan også bruges kunstfærdigt og skabe pladser der er mere end blot en flad belægning at gå på. (Dantes Plads GHB) Mange forskellige brugere Uderummene bruges af mange mennesker, som alle har forskellige ønsker og behov. I boligområdet er der både børn, unge og gamle beboere og driftspersonale. Beboerne kan være gangbesværede og bruge rollator, rullestol eller barnevogn. Nogle beboere har pollenallergi og andre soleksem. Der kan være mange hensyn at tage. Vil man f.eks. acceptere, at der er giftige planter el typiske pollentræer? Vil man have krydderurter og buske med bær, som må plukkes? Har man specielle krav til et bæredygtigt miljø og f.eks. behov for lokal afledning af regnvand? De mange behov kan også være forskellige fra afdeling til afdeling men det er vigtigt, at få kortlagt hvilke krav og behov der er i afdelingen og skabe de rum som der er ønsker om. Når friarealerne skal indrettes, er det godt at hente inspiration fra steder, man godt kan lide at opholde sig udenfor. Hvor tager vi hen, når vi gerne vil være ude? Tager vi i skoven, til søen, i byparken og hvad kan disse steder, som vores eget uderum ikke kan? Hvor er det rart at kigge på naturen, og hvor kan man lide at gå på opdagelse i den? Er det efterårsfarverne vi nyder, når vi går i skoven eller mennesker vi kan lide at kigge på i parken? Mange af de oplevelser, vi opsøger uden for boligområdet, kan også skabes i afdelingen. F.eks. kan man på meget lidt plads efterligne nogle af skovens kvaliteter. Med bare 3-5 træer kan man få en bund af visne blade, man kan hoppe rundt i og samle kastanjer til kastanjedyr. Når friarealerne skal indrettes, er det godt at hente inspiration fra steder, man godt kan lide at opholde sig udenfor. Måske et stisystem med hyggeligt nattelys, bænke og motionsredskaber kan få flere beboere til at komme ud og morgenjogge eller gå en aftentur med hund eller barnevogn? Det kan også hjælpe at være bevidst om, hvor man ikke kan lide at være. Findes der områder i bebyggelsen hvor man ikke føler sig tryg el ikke vil opholde sig? Og mindst lige så vigtigt hvorfor føler man sig ikke tryg? Hvorfor kan man ikke lide stedet og hvordan kan vi lave om på det? Det kan være beplantningens skyld hvis den er for vild og skyggefuld. Men det kan også være fordi, der er nogle specielle grupper af mennesker eller måske der er for mennesketomt? 6 af 10 - Uderum for alle til alle Uderum for alle til alle - 7 af 10

4 Hvordan får vi plads til det hele? også når der ikke er plads nok? Er et klassisk spørgsmål. Affaldshus tæt på beboelse skærmet af grønt m grønt på taget (Kongevænget 1 DAB) Cykler og affaldscontainer i kamp om pladsen ved ankomst til opgang (Händelsvej) Foruden beboernes ønsker til aktiviteter og tilbud i friarealerne er der mange andre mere praktiske funktioner som skrald, bil og cykelparkering, der skal indpasses i uderummene. Skraldestativer, storskrald, cykel- og bilparkering hører normalt ikke til de kønneste arealer i uderummene. Det nytter ikke at ignorere disse funktioner i værste fald står containere og cykler spredt ud over det hele på gangarealer og biler parkeres ulovligt. Forhold som er til endnu større gene for beboerne både at se på og lugte til!. Man kan lige så godt gøre en dyd ud af nødvendigheden og gøre det ordentligt og flot! Hvis de praktiske funktioner ikke indpasses bevidst i indret-ningen af uderummene, så roder og skæmmer de unødigt, når de alligevel presses ind på friarealet bagefter. Vi vil allerhelst have det hele tæt på hoveddøren, så vi ikke skal gå langt fra bil eller cykel til hjemmet eller transportere aviser og flasker flere hundrede meter. Skraldecontainere står ofte lettere tilfældigt og umotiveret spredt i bebyggelsen. De hører til dilemmaet, at hvis de er for langt væk, gider beboere ikke gå til dem, og hvis de ikke kan ses, bruges de ikke. 8 af 10 - Uderum for alle til alle Cykelstativer indpasset i grønne indgangspartier (Værebro Park DAB) Men det hele kan jo ikke være lige uden for døren hvad gør vi så? En del af løsningen er, at være bevidst om at skabe fleksible rum. Fra hjemmet kender vi eksempler som køkken alrummet hvor man både spiser og opholder sig. Eller en sovesofaer der kan forvandles fra opholds- til sovested. Udenfor kan beplantning både Hvis de praktiske funktioner ikke skabe frodighed OG gemme cykler, skrald mv.. En græsplæne kan indpasses bevidst i indretningen af uderummene, så roder og skæmmer både bruges til boldspil og picnic. de unødigt, når de alligevel presses En skulptur kan både være kunst ind på friarealet bagefter. og et klatrestativ. Belægninger kan være ensfarvede el. mønstrede og være både til gang, biler og leg. Når først man begynder at tænke på at skabe fleksible rammer med flere funktioner er man godt på vej til at skabe en masse rum. Hvis pladsen er trang i afdelingen, stiller det ekstra store krav til indretningen for at kunne tilbyde mange forskellige typer af aktiviteter. Hvis der både skal være plads til at lege, nyde kaffe, se på blomster og de unge skal kunne hænge ud i fred, skal der også på et lille areal være vægge, som deler det store uderum op i mindre zoner. Med begrænset plads er elementerne, som opdeler rummene og aktiviteterne, typisk mere diskrete og Uderum for alle til alle - 9 af 10

5 Begge billeder på denne side. Terræn med ½-1 m bakker er belagt i blåt asfalt for at skabe en bande til boldbanen bagerst. Trædefliser med græs imellem mindsker slid på græsset. Gummifaldunderlag er lavet i grønt men kan fås i mange farver og giver gulvet i gården et andet udtryk end sand. (Hørgården) Begge billeder på denne side Adgangsvejene til Hjortegården i Herlev giver indtrk af at boligblokkene ligger i en stor grøn park det flotte grønne indtryk holder dog ikke når man kommer ind på P-arealet uty-delige. Hække er f.eks. ofte lavere og hegn mere gennemsigtige, så de ikke fremstå for tunge og massive. Hvis gårdrummet er meget småt, er det ikke sikkert der er plads til en græsplæne. Måske der er en offentlig boldbane i nærheden så græs slet ikke er nødvendigt? Hvis den er altid hullet og nedslidt pga. de mange brugere, bør den måske erstattes af et mere slidstærkt gulv. Den åbne græsflade, kan erstattes af asfalt (farvet måske?), fliser, kunstgræs eller grus. Hvis man vil sikre at regnvand kan sive ned undergrunden, kan græsset også erstattes af plantebede eller mindre fliser med brede fuger på 2-3 cm. Hegn med klatreplanter eller levende buske og hække kan bruges som halvgennemsigtige rumdelende vægge, der skærmer for skralden og samtidig skaber frodighed. Indgangspartier kan med fordel indrettes, så de både sikrer, at folk ikke kan kigge ind af vinduer, skaber en frodig velkomst og har nicher med pladser til cykelparkering. Som fotoet viser, får man både en hyggelig velkomst, og cyklerne er næsten usynlige. Parkeringsarealer og ankomstveje er det første, vi møder, når vi kommer hjem men de er ofte store asfaltørkner, der er triste og mennesketomme. Det klassiske problem er, at biler optager rigtig meget plads, og i store bebyggelser bliver det til store arealer forbeholdt parkering. Hjælpemidler: Plads til det hele. en tjekliste måske?? Men hvorfor accepterer vi, at parkeringsarealer, som vi skal se på hver dag, året rundt er de mest kedelige? I villakvarterer er forhaverne netop med til at give frodighed og byde velkommen. Hvorfor arbejder vi ikke på, at turen fra bil eller cykel til hoveddør også i etageejendomme bliver en god oplevelse, hvor vi kan se og dufte årstidens skiften og nyde at ahh nu er vi hjemme? Det er egentlig ikke så meget, der skal til, for at forbedre velkomsten i etageboliger med store asfaltarealer. Der findes træer, som ikke drysser på bilruderne. Trækronerne kan danne tag over bilerne og give skygge på varme sommerdage. Højden på træerne er også med til at bryde det store parkeringsareal op Hvorfor arbejder vi ikke på, at turen fra bil eller cykel til hoveddør også i etageejendomme bliver en god oplevelse, hvor vi kan se og dufte årstidens skiften og nyde at ahh nu er vi hjemme? ligesom trækronerne kan skærme de store flader fra lejlighedsvinduerne. Buske kan opdele de store asfaltørkner i mindre enheder, så de store parkeringsflader ikke ses på én gang. Der kan også lægges aktiviteter ud mellem parkeringsarealerne. F.eks. aktiviteter for de lidt større børn som indhegnede boldbure eller scaterbaner. På denne måde får de unge lidt privatliv og bilerne har fået et gratis vagtværn mod tyve, fordi der er liv på parkeringsarealet! Dette er artikel 2 i en serie af 6 artikler om udearealerne i boligbebyggelser. 10 af 10 - Uderum for alle til alle Uderum for alle til alle - 11 af 10