Jagt i Norge i 2011og februar 2012.

Transkript

1 Jagt i Norge i 2011og februar Af Tage S. Nielsen Første gang jeg gæstede Norge var i 1999 sammen med vores lokale Nordmand. De første år var uden hund pga. karantæne krav i indførselsreglerne. Derfor trampede vi fuglene op. Dette kan virke uoverskueligt når man ved at der lever en gl. tjur kok pr. 3 km2. og der er lidt flere urfugle. Vi skød dog fugle alligevel. Jeg mødte Steinar i 2003 hvor han sikrede os tre lokale vores renbuk på premiere dagen. I Norge kan udlændinge ikke jagte på stats arealer. I Engerdal er der en sammenslutning af ca. 300 grundejere som har dannet et jagtområde der kaldes Viltstelle 2 som dækker ca. 90 km2 og i dette kan jeg købe jagtkort. I dette område er der kun 8 licenser på bæver og 2 licenser på voksne rådyr og nogle få på lam pr. år Efter 10. oktober kan der købes fuglekort til tjur og urfugl. Området ligger i Østerdalen tæt på Svenske grænsen ca. 250 kilometer nord for Oslo. Siden 2005 har vi i familien flere gange holdt ferie i Engerdal. Når vi kører fra asfaltvejen er der 38 kilometer grusvej ind til et dejligt sted med tre gårde og nogle huse, øverst ligger Steinar s sæterhytte hvor vi holder ferie. I Påsken 2011 var hele familien på ferie, døtrene stod på ski på Sölen (Sølen) alpinsenter om dagen. Morgen og aftenen var der så tid til bæver jagt. Ved bæverjagt så langt nordpå er opgaven at finde bæverne, ofte er jeg gået mange timer langs elven. Bæverne flytter noget rundt efter føden. På vej ud tredje aften holdt der en norsk jægers bil ud for denne bæver dam, det var træls for jeg havde set en bæver komme tilbage og gå ind i dette bo om morgenen. Anita og jeg gik direkte mod boet, bæveren var allerede ude og sad på land i gang med forretten. Der var en del vegetation foran den og den kunne kun skydes frit stående fra toppen af en tue. Den sidste aften så Anita en større bæver et andet sted, men kunne ikke skyde for nogle grene. Udstyr til bæverjagt. Varmt tøj, snesko, lang søgestok, riffel og rygsæk

2 Freja min nuværende hund er født i januar 2007 og allerede i oktober samme år var Freja og jeg af sted efter tjur og urfugl. Hunde kan nu indføres i Norge når de er rabies vaccineret, testet for at have dannet nok antistoffer og med en ormebehandling max 10 dage før indrejse. Normalt køber jeg kort til 2 x 2 dages fuglejagt og har så fri en dag i midten for at hvile ben, hvor vi så jagter hare med Steinars harehund. Når hunden har taget haren ud laver vi bål, steger pølser og får en masse god snak, mens vi venter forgæves på at haren kommer tilbage. Min favorit spild af tid. I oktober var Anita og jeg igen i Engerdal med Freja. Vores hvalp Buster, som Steinar havde fået sidste år, var blevet en stor og flot unghund. I oktober var der ledige licenser på Jærv og derfor blev der lagt 3 dage ekstra på turen så der var tid til Jærv jagten også. Vel ankommet havde Steinar ikke fået lavet åtel (foder plads) oppe i fjeldet som planlagt, men han vidste at der 50 minutters kørsel fra ham, i den dal neden for fjeldet hvor jeg skød rensdyr, lå en hel elg krop og ved den ville vi så jagte jærven. På vej mod elg kadaveret så vi spor og var flere gange ude af bilen for at se fod af bjørn og jærv. Begge havde retning mod elgen. Vel fremme kunne vi ikke finde elgen, men efter noget søgning fandt vi stedet og der var ikke mange knogle rester tilbage, jærven havde slæbt alt til sit vinterforråd. Vi fik bygget en Gapahouk (shelter af presenning) 60 meter fra stedet i rigtig vind, fik hentet nogle elg hoveder og noget vom til åtel og sad så vagt tre nætter uden at se jærven. En nat kl lugtede vommen helt vildt i 20 minutter men der var en sky for månen så jeg så intet. Hver gang vi kom havde jærven været der.

3 Jærven er af mår familien og lever spredt i nordlige fjeld områder og vejer op til 25 kilo er solidt bygget og meget stærk af sin størrelse. Biddet er så kraftigt at den knuser de store knogler fra elgen for at æde marven. Æder gerne dybfrosset bytte. Om vinteren tager jærven voksne rensdyr som den kan slæbe med sig. Selv bjørne går til siden når de mødes. Tirsdag aften tog Anita og jeg ud efter bæver i området hvor jeg skød en bæver i påsken Planen er at jeg vil efterlade hende på denne plads og så liste videre efter den buk som jeg så i bast i sidste påske 500 meter nedstrøms af elven. På vej mod elven fik jeg øje på en rå i kanten af engen ud for hvor vi skal sidde og vi kommer forsigtigt på plads. Jeg fortalte hvor min bæver kom og at hvis der kom en igen og ind i det lavvandede område så kunne den skydes og samles op. Der var også godt med birk på modsatte bred. Efter en god halv time kommer rå og buk ud på engen igen 160 meter opstrøms, en hurtig omrokering og jeg skød min første norske råbuk efter fire års forsøg. For at hente bukken skal jeg gå opstrøms til bæver dammen og over dæmningen. Men der er for meget vand så jeg må helt oven for dammen for at komme over elven og over nogle tilløb inden jeg kan nyde bukken. Tilbagevejen vælger jeg at gøre nedstrøms for der skal jeg kun slæbe bukken en lille kilometer inden der er en bro. Min første norske buk, 2 år og 22 kilo brækket foran jagthytten.

4 På fuglejagtens anden dagen jagtede jeg alene i meters højde og skød min første tjur høne. Min første Røj (tjurhøne) til højre for bålet På hare jagten sagde Steinar at han drømte om at jage en hel dag igennem! Jeg tænkte lidt på om ikke det var det vi ofte gjorde. Steinar havde tænkt på at blive kørt om på den anden side af bjerget og så jagte op over fjeldet og hele vejen hjem. Mit eneste spørgsmål, hvor langt var det vi snakkede om? Mellem otte og ti kilometer i luft linje. Det blev så tredje dags fugle jagt. Om aftenen så vi på gps pejlet hvordan og hvor langt hundene havde gået. Harehunden havde gået 19 kilometer. Buster havde på den lange jagt gået 34 kilometer. Fjerde fuglejagts dag fik Freja pejlet på, det skulle værre en kort dag med kun to bål pauser. Freja gik 49 kilometer på de fem timer

5 En pause på den lange jagtdag I februar i år kom der et nyhedsbrev om billige billetter til Norges færgen. Lidt hurtigt fik jeg bestilt vinterferie, for der kan der jo ikke jagtes bæver og ved kontrol af vintervejret i Engerdal havde der netop været kulde rekord med -51 c. og 70 centimeter sne. Vejet blev mere mild i vores ferie med -5 til -19 c. Frank den lokale mælkebonde har en fantastisk hørelse. Når man sidder på terrassen om sommeren nydende udsigten over dalen mod Sölen fjeldet, og kan se ned på Franks stald tag 300 meter nede af fjeldet. Ja så kan han høre man trækker splitten i en dåseøl og kommer straks for drikke en med. Frank spurgte om jeg ville med på rævejagt med drivende hund. Vi mødtes hos hundemanden Geir Erik som diskret viste mig ind i stuen så jeg kunne se den jærv han skød i Jagten startede med at køre på småvejene for at tælle ind og udgangsfod. I Norge er der ikke snærende bånd med hvem der har jagten hvor, så da vi spottede et lovende spor blev den gamle erfarne hund sat på og efter ti minutter var der los (hals). Ræven havde nok prøvet det før, for normalt kommer den ned af fjeldet, men denne ræv gik direkte op og hunden måtte senere hentes med sneskuter. Om aftenen lånte jeg Franks reveglug (et afskærmet rum med et skydehul mod foderpladsen) på stald loftet. Ved midnat var der en bevægelse i kanten af birketræerne, men der skete ikke mere. Frank har skudt tre ræve og en mår på sit åtel denne vinter. Dagen efter havde Geir Erik sin terrier med og vi startede med at efterse en natur grav uden held. På vej til næste grav fik unghunden en ræv på benene, Frank og jeg ventede lidt inden vi gik tilbage til

6 bilen og kørte så tilbage og uden om små 10 kilometer for at stå for ved en tilfrosset sø. Geir Eriks unghund skal jagtes ind og så han løb på ski ved siden af den for at støtte den i at blive sporfast. Efter noget tid kom ræven over isen og gik ind 300 meter foran mig, 150 meter efter kom hunden og Geir Erik. Ræven gik tilbage over isen igen og vi opgav den. Lidt efter samledes vi og jeg bemærkede at Geir Erik ikke engang var svedt, hvor efter at han løftede på luen hvor der netop var sved, utroligt efter 6 kilometer på ski. Samme dag, et nyt sted slap han den gamle hund igen og kort efter var der los, denne ræv kom ned af fjeldet mellem de to nordmænd gik over vejen og ned på den frosne elv ned mod mig, men vendte og gik op i fjeldet på den anden side, efter en tur rundt kom den igen retur uden at vi fik den. Vi stoppede jagten fordi det var blevet mørkt. Samme aften besøgte vi Frank og hans familie, over et par tyske øl fortalte Frank om det lokale jagtlag der skød en jærv i efteråret. Jagten forløb lidt i stil med rævejagten, de var en seks syv stykker denne dag og der var to hundefører på ski med hundene, mens de øvrige prøvede at stå for det rigtige sted. Hundene slippes ikke pga. jærvens angrebslyst. På et tidspunkt gik jærven i hi og på radio bestilte hunde føreren at de andre skulle komme op til hiet medbringende hakke, skovl og spade. De gravede 1.5 meter sne væk så indgangen kunne ses, hunde føreren der fandt stedet, tog sin pandelampe på for at se hvor stor hulen var, han kunne lige netop kravle lidt ind, han kunne i lygtens lys ser jærvens øjne, bestilte at få sit ladte gevær presset ind ved sin side, skyder et skud og der står så blå røg ud omkring ham, han hoster lidt, efter lidt tid kunne han se at jærven bevægede sig og han skød igen, røg og hosten, jærven søgte bag ud i hulen mens han skubbede geværet ud for at få den ladt igen, fik geværet igen og kravlede længere ind, da han skød igen stak kun spidsen af støvlerne ud. Jeg vil nok vente endnu et par nætter ved et ådsel på min jærv.