Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik

Transkript

1 Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik Odense af 26

2 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastlagt af universitetet. Studieordningen har virkning for de studerende, der påbegynder den journalistiske bacheloruddannelse fra og med 1. september Studieordningen er sidst godkendt den 8. april 2010 af Odense Odense af 26

3 Indholdsfortegnelse: 1. UDDANNELSENS OVERORDNEDE FORMÅL KOMPETENCEBESKRIVELSE FOR BACHELORUDDANNELSEN ERHVERVSRELEVANTE KOMPETENCER EFTER AFSLUTTET UDDANNELSE TILRETTELÆGGELSE M.V UDDANNELSENS OPBYGNING Moduler, fagelementer og valgfag Fagbeskrivelser og prøveformer TIDSFRIST FOR STUDIET Regler om studieaktivitet ADGANGSKRAV M.V BACHELORUDDANNELSEN NORMERING BETEGNELSE UDDANNELSENS SAMMENSÆTNING Fagtitler, ECTS-værdi, eksamensvægt samt censur/bedømmelse Tidsmæssig placering (vejledende normalstudieplan) Diagram over bacheloruddannelsen, herunder 1. årsprøven Valgfag Struktur Praktik BACHELORPROJEKTET BESTÅKRAV M.V EKSAMEN M.V PENSUMBESKRIVELSER ORDINÆR EKSAMEN REEKSAMEN SYGEEKSAMEN EKSAMENSBETINGELSER HJÆLPEMIDLER STAVE- OG FORMULERINGSEVNE EKSAMENSSPROGET INTERNE ELLER EKSTERNE PRØVER KARAKTER ELLER BEDØMMELSEN BESTÅET/IKKE BESTÅET FØRSTEÅRSPRØVEN PÅ BACHELORUDDANNELSEN ANTAL EKSAMENSFORSØG EKSAMENSTIL- OG AFMELDING LYDOPTAGELSE AF MUNDTLIGE PRØVER KLAGER OVER EKSAMEN ANDRE BESTEMMELSER REGLER OM MERIT Odense af 26

4 6.2 FAG FRA KANDIDATUDDANNELSEN KLAGE OVERGANGSREGLER Odense af 26

5 1. Uddannelsens overordnede formål Bacheloruddannelsen er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for fagområdet. Et fagområde består af et fag eller en gruppe af beslægtede fag inden for fagområdet samfundsvidenskab. Formålet med bacheloruddannelsen er at indføre den studerende i et fagområdes videnskabelige discipliner, herunder fagområdets teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen. at give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele og at give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 1 og 2 Studienævnets udfyldende bestemmelser: 1.1 Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen Det overordnede formål med journalistuddannelsen er at give de studerende journalistiske færdigheder inden for en- og flermedial journalistik, indsigt i et bredt udvalg af relevante fagområder og kendskab til journalistikkens funktion og tradition, herunder dens samfundsmæssige betydning. Specifikt er det målet med bacheloruddannelsen: At den studerende bliver i stand til at løse journalistiske opgaver på trykte medier, tv, radio og web - samtidig eller hvert medie for sig - ved hjælp af fagets viden og metoder og på grundlag af erhvervede teoretiske og praktiske sprog- og kommunikationsfærdigheder. At den studerende opnår grundlæggende indsigt i hovedtrækkene i den europæiske civilisations historie og i moderne dansk historie. At den studerende opnår overblik over pressehistorien, den journalistiske tradition og den centrale mediesociologi samt beherskelse af informationssøgning, dokumentation og kildekritiske metoder. Odense af 26

6 At den studerende opnår grundlæggende forståelse af det danske samfunds funktion og institutionelle opbygning samt indsigt i dets placering i internationalt samarbejde. At den studerende oparbejder en forståelse af samspillet mellem det, der foregår på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau. Ar den studerende opnår en grundlæggende forståelse for retssystemets opbygning og systematik samt kendskab til retsområder af særlig betydning for det journalistiske arbejde. At den studerende udvikler forståelse for en række centrale økonomiske sammenhænge i velfærdsstaten. At forberede den studerende til et efterfølgende kandidatstudium. 1.2 Erhvervsrelevante kompetencer efter afsluttet uddannelse Efter afsluttet uddannelse har den studerende forståelse for medierne samt indsigt i og erfaring med journalistisk metode og formidling, så han/hun besidder kompetence til umiddelbart at kunne søge ansættelse i brede dele af mediebranchen eller arbejde som freelancejournalist. Den studerende skal have erhvervet tilstrækkelige kompetencer til umiddelbart at kunne fungere som journalist inden for bl.a.: dagspressen magasinpressen/fagpressen tv-stationer radiostationer webmedier flermediale arbejdspladser informationsafdelinger kommunikationsvirksomheder Odense af 26

7 2. Tilrettelæggelse m.v. Bacheloruddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. 60 ECTS-point svarer til 1 års studier. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 6 Studienævnets udfyldende bestemmelser: 2.1 Uddannelsens opbygning Moduler, fagelementer og valgfag Uddannelsen består af en række fagelementer samlet under overskrifterne Journalistiske Værktøjer, Journalistisk Håndværk, Mediesprog og Mediesociologi. Endvidere er der et antal støttefag samt et valgfag. Under praktikopholdet får de studerende mulighed for at afprøve de opnåede færdigheder, og uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt Fagbeskrivelser og prøveformer Fagbeskrivelser og prøveformer opdateres to gange årligt. Fagbeskrivelserne er den del af studieordningen, der beskriver det enkelte fag. Fagbeskrivelserne indeholder oplysning om: Fagets danske og engelske titel. Hvilken campusby faget udbydes i. Fagets niveau (bachelor- eller kandidatfag). Det ansvarlige studienævn. Studienævnets godkendelsesdato. Hvornår faget sidst er opdateret. Fagansvarlig lærer. Ansvarligt institut. ECTS-point / årsværksværdi. De faglige forudsætninger (anbefalede, ikke påkrævede). Kompetencebeskrivelse. Fagets indhold. Odense af 26

8 Litteratur. Undervisningstidspunkt (efterår eller forår). Undervisningsform og sprog. Eksamenstidspunkt. Eksamensbetingelser (opfyldes for at deltage i eksamen). Prøveform, intern eller ekstern bedømmelse samt 7-skala eller bestået/ikke bestået. Der eksamineres maksimalt 3 gange efter et fags afvikling, medmindre faget udbydes igen, og eksamensformen samt pensum er altid den aktuelt gældende. Det er kun tilladt at følge fag, der indgår i det studium, man er indskrevet på, medmindre der er opnået forhåndsgodkendelse af merit fra studienævnet for fag, som ikke udbydes på eget studium. 2.2 Tidsfrist for studiet Universitetet kan i studieordningen fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet bacheloruddannelsen efter, at den er påbegyndt. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 5 Fakultetets udfyldende bestemmelser: Regler om studieaktivitet Der er ikke fastsat en tidsfrist for afslutning af bachelorstudiet, men i stedet gælder følgende regel om studieaktivitet: Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende inden for de seneste to år ikke har været studieaktiv, medmindre der indgås en skriftlig aftale om andet mellem den studerende og studienævnet /studielederen. Orlovsperioder medregnes ikke i perioden. Ved manglende studieaktivitet forstås, at den studerende ikke inden for de seneste to år har aflagt eksamensforsøg eller bestået fag i kraft af merit. Inden to års fristen opstår, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten. Før indskrivningen bringes til ophør, adviseres vedkommende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning. Hvis den studerende ikke reagerer på denne henvendelse, eller hvis den studerende udebliver fra tilbud om vejledning, bringes indskrivningen til ophør. Odense af 26

9 3. Adgangskrav m.v. Adgang til bacheloruddannelsen forudsætter en gymnasial uddannelse samt opfyldelse af de specifikke adgangskrav, jf. bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 8 Det specifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen i Journalistik er ud over en gymnasial uddannelse Dansk A, Engelsk B, Historie B eller Samtidshistorie B samt et fortsættersprog på B- niveau eller et begyndersprog på A-niveau, bestået med karakteren 2 eller derover. Dertil kommer en bestået optagelsesprøve på SDU. Jf. Adgangsbekendtgørelsen 2 samt bilag 1 Adgangskravet til bacheloruddannelsen i journalistik er en gymnasial uddannelse, men ansøgning kan kun ske gennem kvote 2. Optagelsesprocessen er treleddet: 1. En motiveret ansøgning 2. En optagelsesprøve 3. En samtale På baggrund af en vurdering af hvert trin går ansøgeren evt. videre til næste trin. Resultatet af optagelsesprøven og samtalen afgør, om ansøgeren optages på uddannelsen. Odense af 26

10 4. Bacheloruddannelsen 4.1 Normering Bacheloruddannelsen i journalistik er normeret til 210 ECTS-point, inkl. lønnet praktik svarende til 60 ECTS-point. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen Betegnelse En bacheloruddannelse med hovedvægt i det samfundsvidenskabelige område giver efter universitetets bestemmelse herom ret til betegnelsen BA eller BSc. Den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse giver endvidere ret til at anvende bogstaverne HA som betegnelse for uddannelsen. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 14 Studienævnets udfyldende bestemmelse: Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen BA i Journalistik (Bachelor of Journalism). Odense af 26

11 4.3 Uddannelsens sammensætning Bacheloruddannelsen er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, som den studerende har erhvervet i den adgangsgivende eksamen. Uddannelsen er tilrettelagt, så den faglige sammenhæng og progression er sikret. Modulopbygningen sikrer, at den studerende har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence. Bacheloruddannelsen omfatter følgende: Konstituerende fagelementer for uddannelsens generelle faglige kompetence og identitet og andre obligatoriske fagelementer, herunder støttefag, svarende til mindst 120 ECTS-point. De konstituerende fag skal udgøre mindst 90 ECTS-point og indeholde fagets eller fagområdets videnskabsteori samt et bachelorprojekt på mindst 10 ECTS-point og højst 20 ECTS-point samt valgfag på mindst 10 ECTS-point. Bacheloruddannelser, der består af ét centralt fag, skal kombineres med et tilvalg uden for det centrale fag. Tilvalget skal udgøre mindst 30 ECTS-point og kan højst udgøre 60 ECTS-point. Tilvalget skal være inden for eller uden for det centrale fags område. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 16 Odense af 26

12 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Fagtitler, ECTS-værdi, eksamensvægt samt censur/bedømmelse Fagtitel ECTS Vægt Censur/bedømmelse Centrale fag 175 ECTS Obligatoriske konstituerende fag: Journalistiske Værktøjer 1: Indledende IT og webjournalistik samt Informations- og kildesøgning Journalistiske Værktøjer 2: Kildekritik og samfundsvidenskabelig metode 5 - Intern, B/IB 5 1 Intern, 7-skala Journalistisk Håndværk Intern, 7-skala Journalistisk Håndværk 2: Radio og lyd på web Gruppeeksamen Individuel eksamen Intern, B/IB Ekstern, 7-skala Journalistisk Håndværk 3 tv 10 1 Ekstern, 7-skala Journalistisk Håndværk Ekstern, 7-skala Mediesprog Intern, 7-skala Mediesprog Ekstern, 7-skala Mediesprog Afventer godkendelse Mediesprog Ekstern, 7-skala Mediesociologi Intern, 7-skala Mediesociologi Intern, 7-skala Mediesociologi Intern, B/IB Mediesociologi Ekstern, 7-skala Retssystemet i Grundtræk - Medieret 5 1 Ekstern, 7-skala Bachelorprojekt 20 2 Ekstern, 7-skala Praktik 60 - Intern, B/IB Andre obligatoriske fag (støttefag): Socialøkonomi og politik 5 1 Intern, 7-skala Moderne Dansk og Europæisk Historie 5 1 Intern, 7-skala Dansk Politik og Forvaltning 10 1 Ekstern, 7-skala International Politik og Organisation 5 1 Ekstern, 7-skala Valgfag (min. 10 ECTS): Valgfrit (pt. Aktuelle Samf.problemer) 10,0 - (Intern, B/IB) Odense af 26

13 4.3.2 Tidsmæssig placering (vejledende normalstudieplan) 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. 5. sem. 6. sem. 7. sem. Fagtitel f ø f ø f ø f ø f ø f ø f Mediesprog 1 45 Journalistisk Håndværk 1 90 Mediesociologi 1 30 Journalistiske Værktøjer 1: Indledende IT og webjournalistik 45 samt Informations- og kildesøgning Moderne dansk og europæisk historie 45 Mediesprog 2 30 Journalistiske Håndværk 2: Radio og lyd på web 90 Mediesociologi 2 30 Journalistiske Værktøjer 2: Kildekritik og samfundsvidenskabelig metode 45 Dansk politik og forvaltning Mediesprog 3 *) Journalistisk Håndværk 3: TV 90 Mediesociologi 3 45 Socialøkonomi og politik 45 Mediesprog 4 30 Journalistisk Håndværk 4 90 Mediesociologi 4 30 Retssystemet i grundtræk Medieret 45 International politik og organisation 30 Bachelorprojekt Valgfag 45 indiv. *) Undervisningen i Mediesprog 3 foregår som individuel vejledning af hver enkelt studerende. Odense af 26

14 Diagram over bacheloruddannelsen, herunder 1. årsprøven 7. semester Valgfrit fag Bachelorprojekt 6. semester 5. semester P R A K T I K 4. semester Mediesprog 4 Håndværk 4 Mediesociologi 4 Retssystemet i Grundtræk - Medieret International politik og organisation 3. semester Mediesprog 3 Håndværk 3, TV (el. 2)* Mediesociologi 3 Socialøkonomi og -politik politik forvalt- DK & ning 2. semester Mediesprog 2 Håndværk 2, Radio (el. 3)* Mediesociologi 2 1. semester Mediesprog 1 Håndværk 1 Mediesociologi 1 Værktøj 2 Værktøj 1 DK politik & forvaltning Mod. dansk og europæisk historie = fag i farvede felter indgår i 1. årsprøven, se pkt vedr. krav til beståelse af 1.årsprøven. *Den ene halvdel af de studerende vil få Radio på deres 2. semester og TV på deres 3. semester. Den anden halvdel får fagene i omvendt rækkefølge, dvs. TV på deres 2. semester og Radio på deres 3. semester. Studerende optaget i 2007 vil få faget Dansk politik og forvaltning på deres 1. og 2. semester og faget Moderne dansk og europæisk historie på deres 3. semester. Fra efteråret 2008 kører fagene igen som angivet i diagrammet. Odense af 26

15 4.3.4 Valgfag Der udbydes på 7. semester valgfri journalistiske fag à 10 ECTS. Fagene vil blive undervist i 5-6 ugers forløb. Derudover vil der være mulighed for at vælge fag udbudt på Institut for Statskundskab Struktur Bachelorstudiet består af ét centralt fag, Journalistik. Dette er defineret som en blok på 155 ECTS, som vist under pkt Praktikordning Praktikperioden er et vigtigt led i den studerendes samlede uddannelse. Formålet er, at den studerende lærer at arbejde som journalist i praksis under kyndig vejledning fra de uddannede på arbejdspladsen. Gennem praktikken opnår den studerende praktiske erfaringer med redaktionelle og organisatoriske processer inden for massemedierne. Praktikken skal samtidig videreudvikle den studerendes forståelse af, indsigt i og evne til at udøve professionelle journalistiske rutiner. Praktikperioden er på 12 måneder og er placeret på uddannelsens 5. og 6. semester. I mange tilfælde vil praktikken finde sted på samme arbejdsplads, men i nogle tilfælde vil der blive tale om en kombination med seks måneder på én arbejdsplads og seks måneder på en anden. Formidling og administration af praktikpladsordningen varetages af Center for Journalistik i samarbejde med Danmarks Journalisthøjskole, Roskilde Universitetscenter, Dansk Journalistforbund og Danske Dagblades Forening samt de organisationer, der har tiltrådt DJ og DDF s uddannelsesaftale. Ved praktikperiodens begyndelse udarbejder praktikanten og arbejdspladsen en uddannelsesplan, der tilsendes Center for Journalistik. Der tilvejebringes forudsætninger for en løbende kontakt mellem praktikanten og uddannelsesstedet under praktikforløbet. Krav for søgning af praktikplads og adgang til praktik: Forudsætning for deltagelse i praktiksøgningen er, at 1. årsprøven er bestået. Adgang til at påbegynde praktikforløbet forudsætter derudover, at alle håndværksfag og sprog er bestået. Odense af 26

16 4.4 Bachelorprojektet Bachelorprojektet er placeret på uddannelsens tredje år og skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Universitetet godkender emneafgrænsningen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 16 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Bacheloruddannelsen i journalistik afsluttes med et bachelorprojekt, der har til formål at dokumentere den studerendes kvalifikationer inden for journalistik. Bachelorprojektet har to elementer: For det første skal den studerende fremstille et journalistisk produkt med en form, et indhold og en kvalitet, som gør, at produktet kan publiceres i et trykt og/eller elektronisk medium. Produktet kan fremstilles i samspil med en journalistisk arbejdsplads (typisk det sted, hvor den studerende har været i praktik). For det andet skal den studerende udarbejde en projektrapport. Bachelorprojektet kan udarbejdes af en enkelt studerende eller af en gruppe på maksimalt to studerende. Hvis bachelorprojektet er lavet af to studerende, skal det angives, hvem der er ansvarlig for hvad. Bachelorprojektet forsynes med et resumé på engelsk eller et andet hovedsprog efter aftale med vejlederen/vejlederne. Indholdet af resuméet indgår i vurderingen af bachelorprojektet. Resuméet må højst være på 1 side. Odense af 26

17 4.5 Beståkrav m.v. En prøve er bestået, når der er opnået mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. En bestået prøve kan ikke tages om. Består en prøve af flere delprøver, skal karakteren for den samlede prøve være mindst 02. Hvis den samlede prøve er bestået, kan delprøver med karakteren 00 eller 3 ikke tages om. Selv om den samlede prøve ikke er bestået, kan delprøver med karakteren 02 eller derover ikke tages om. Det kan fastsættes, at to eller flere prøver skal bestås i samme eksamenstermin. Det kan fastsættes, at to eller flere prøver bestås på et samlet karaktergennemsnit. I så fald skal gennemsnittet være mindst 2,0 uden oprunding. Det fastsættes, hvilke karakterer der indgår i det samlede eksamensresultat. Det kan fastsættes, at det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient. Ved beregningen af gennemsnitskvotienten medtages én decimal. En eksamen er bestået, når gennemsnitskvotienten er mindst 2,0 uden oprunding, og når alle prøver, der bedømmes med Bestået/ikke bestået, er bestået. Hvis der ikke beregnes gennemsnit, skal alle prøver, der indgår i eksamen, være bestået. Jf. Karakterbekendtgørelsen Studienævnets udfyldende bestemmelser: En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen bestået eller karakteren 2 eller derover. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver, herunder delprøver, kan ikke tages om. Beståelseskravet for 1.årsprøven fremgår af afsnit Odense af 26

18 5. Eksamen m.v. For eksamen og udstedelse af eksamensbeviser gælder: 1) Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 2) Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen). 3) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen). Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 66 Studienævnets udfyldende bestemmelser: 5.1 Pensumbeskrivelser Eksamenspensum udgives på uddannelsens hjemmeside hvert semester. Eksamenspensum er en del af studieordningen. Der eksamineres altid i nyeste pensum. 5.2 Ordinær eksamen Der afholdes som hovedregel ordinære eksamener i januar og juni måned. Eventuelle afvigelser fra de ordinære eksamensmåneder vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. 5.3 Reeksamen Reeksamen (fornyet eksamen i samme termin) afholdes kun, hvor det i fagbeskrivelsen står anført ud for eksamenstidspunkt. Reeksamen afholdes i august måned og kun i særlige tilfælde i februar. Deltagelse i reeksamen kræver, at man har været tilmeldt ordinær eksamen i samme eksamenstermin. 5.4 Sygeeksamen Sygeeksamen, som typisk afholdes i forbindelse med næste ordinære eksamen eller reeksamen, bevilges af Studienævnet på grundlag af ansøgning vedlagt dokumentation for sygdommen, og eksamensforsøget for den ordinære eksamen annulleres. 5.5 Eksamensbetingelser Eksamensbetingelser, der er opfyldt før 1. ordinære eksamen, skal ikke gentages ved et evt. nyt eksamensforsøg. Odense af 26

19 5.6 Hjælpemidler Hvis hjælpemidler er tilladt ved eksamen, betyder det bøger, noter, papirer, lommeregnere o.l.. Hjælpemidler, der kan kommunikere i og uden for lokalet, og som kan virke forstyrrende: computere, printere, telefoner o. lign. må aldrig medbringes, medmindre det udtrykkeligt er anført i fagbeskrivelsen. 5.7 Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelse af bachelorprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog der er skrevet på. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 11 Den studerende stave- og formuleringsevne indgår i grundlaget for bedømmelsen af såvel rapportdel som produktdel og andre større skriftlige opgaver. 5.8 Eksamenssproget Prøverne aflægges på dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Hvis undervisningen i et fag er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Universitetet kan fravige denne regel. Jf. Eksamensbekendtgørelsen Interne eller eksterne prøver Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentligste områder, herunder bachelorprojekt. Jf. Eksamensbekendtgørelsen Karakter eller bedømmelsen Bestået/ikke bestået Bedømmelsen Bestået/ikke bestået eller Godkendt/ikke godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 10 Odense af 26

20 5.11 Førsteårsprøven på bacheloruddannelsen Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i de prøver, der iflg. studieordningen er en del af førsteårsprøven. Prøverne efter første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Har den studerende ikke bestået prøverne ikke inden for dette tidsrum bestået førsteårsprøven, bortfalder adgangen til et nyt eksamensforsøg. Universitetet kan for den enkelte studerende dispensere, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Jf. Eksamensbekendtgørelsen Studienævnets udfyldende bestemmelser: 1.årsprøven som helhed består af prøverne i følgende 8 fag: - Mediesprog 1 og - Journalistisk Håndværk 1 (fælles prøve, særskilte karakterer) - Mediesociologi 1 - Journalistiske Værktøjer 1 (Indledende IT og webjournalistik samt Informations- og Kildesøgning) - Mediesprog 2 - Journalistisk Håndværk 2 Radio og lyd på web eller Journalistiske Håndværk 3, TV* - Mediesociologi 2 og - Journalistiske Værktøjer 2 (Kildekritik og samf.vid.metode) (fælles prøve, én karakter) *Hvis den studerende får Håndværk 2 på sit 2. semester indgår dette fag i den studerendes 1.årsprøve. Får den studerende Håndværk 3 på sit 2. semester indgår dette fag i den studerendes 1.årsprøve. Beståelseskrav: 1.årsprøven er bestået, når karakteren 2 hhv. bestået/godkendt er opnået i alle 8 fag, der indgår i 1.årsprøven. Odense af 26

21 5.12 Antal eksamensforsøg Den studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Universitetet kan tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en intern prøve, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Universitetet kan undtagelsesvis give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen. Jf. Eksamensbekendtgørelsen Eksamenstil- og afmelding Universitetet kan for hver enkelt prøve fastsætte en frist, inden for hvilken indstilling til og afmelding fra prøven skal finde sted. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven med hensyn til antal eksamensforsøg som påbegyndt. Det gælder dog ikke, hvis den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom. Universitetet kan dispensere fra de fastsatte frister, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 27 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Eksamenstilmelding og afmelding til mundtlige og skriftlige prøver samt døgn- eller ugeopgaver, der afslutter et fag, skal foretages inden for de frister, som angives ved opslag. [Journalistik forventer tidligst at indføre automatisk eksamenstilmelding til sommereksamen 2008 og vil til den tid sørge for at informere sine studerende.] Odense af 26

22 5.14 Lydoptagelse af mundtlige prøver Den studerende kan foretage lydoptagelse af egne mundtlige prøver. Jf. Eksamensbekendtgørelsen Klager over eksamen Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan dispensere fra fristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. En klage kan ikke resultere i en lavere bedømmelse end den oprindeligt givne. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 37, 38 og 43 Odense af 26

23 6. Andre bestemmelser 6.1 Regler om merit Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse. Universitetet kan godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 71 og 72 Studienævnets udfyldende bestemmelser: På møde den 8. april 2010 har studienævnet besluttet: For meritoverførsel af valgfrie fag, som søges efter denne dato, gælder, at faget maksimalt må være bestået 2 år før ansøgnings-tidspunktet. 6.2 Fag fra kandidatuddannelsen Det er ikke muligt at tage fag fra kandidatuddannelsen, før en komplet bacheloruddannelse er bestået, da en studerende ikke kan være indskrevet ved mere end en heltidsuddannelse ad gangen. Universitetet kan dog dispensere herfra, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Evt. dispensationsansøgning herom skal indsendes til Studenterservice Odense Optagelse og vejledning. 6.3 Klage Universitetets afgørelser efter uddannelsesbekendtgørelsen kan af studerende indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til Universitetet, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Fristen for at indgive klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 76 Odense af 26

24 6.3 Overgangsregler Der er lavet en ny bachelorstudieordning for studerende optaget i I forhold til 2006-studieordningen er der tale om mindre ændringer og justeringer: bl.a. ændringer af fagenes titler og omfang i ects-point samt nogle ændrede semesterplaceringer. De nye fag starter pr. 1. september 2007 for efterårsfag og pr. 1. februar 2008 for forårsfag, dvs. at studerende optaget i 2006, vil bestå en blanding af gamle og nye fag. Hvis du er optaget i 2006 og har bestået første år, kan du følge denne plan fra efterårssemestret 2007: 7. semester Valgfrit fag Bachelorprojekt Efterår 2009 (10 ects) (18 ects) 6. semester Forår 2009 P R A K T I K 5. semester (60 ects) Efterår semester Forår 2008 Mediesprog 4 (5 ects) Håndværk 4 (10 ects) Mediesociologi 4 (5 ects) 3. semester Efterår 2007 Mediesprog 3 (5 ects) Håndværk 3, TV (el. 2)* (10 ects) Mediesociologi 3 (5 ects) Socialøkonomi og politik (5 ects) Int. politik og org. (5 ects) 2. semester 1. semester Fagene på 1. og 2. semester er bestået jf. studieordning af 2006, dvs. fagene: Det journalistiske håndværk 1 og Journalistisk sprog og kommunikation 1 De journalistiske værktøjer 1 (Indl. edb, Informations- og kildesøgning) Mediesociologi 1 De journalistiske værktøjer 2 (Kildekritik/Samf.metode/Mediesociologi 2) Det journalistiske håndværk 2 Radio el. 3 TV* Dansk politik og forvaltning Moderne dansk og europæisk historie Retssystemet i grundtræk og medieret I alt 74,2 ects-point Odense af 26

25 2006 ordning - Gammelt fag ( = administrativ talkode til internt brug) Det journalistiske håndværk 1 Trykte medier 12 ects Det journalistiske håndværk 2 Radio 12 ects Det journalistiske håndværk 3 tv 12 ects Det journalistiske håndværk 4 14,2 ects Journalistisk sprog og kommunikation 1 6 ects Journalistisk sprog og kommunikation 2 4,2 ects Journalistisk sprog og kommunikation 3 4,2 ects De journalistiske værktøjer 1: Indledende edb (1,8 ects) Informations- og kildesøgning (3,6 ects) De journalistiske værktøjer 2: Kildekritik/Samf.metode/Mediesociologi 2 9 ects Mediesociologi 1 4,2 ects Mediesociologi 3 0 ects Mediesociologi 4 8,2 ects Retssystemet i grundtræk og medieret 6 ects 2007 ordning - Nyt fag Journalistisk håndværk 1 10 ects Journalistisk håndværk 2: Radio og lyd på web ects Journalistisk håndværk 3: TV 10 ects Journalistisk håndværk 4 10 ects Mediesprog 1 5 ects Mediesprog 2 5 ects Mediesprog 4 5 ects Journalistiske værktøjer 1: Indledende IT og webjournalistik samt Informationssøgning 2,5 ects Journalistiske værktøjer 2: Kildekritik/Samf.metode/Mediesociologi 2 7,5 ects Mediesociologi 1 5 ects Mediesociologi 3 5 ects Mediesociologi 4 5 ects Retssystemet i grundtræk og medieret 5 ects Overføres brugte eksamensforsøg? Odense af 26

26 Socialøkonomi og politik 6 ects Moderne dansk og europæisk historie 6 ects Dansk politik og forvaltning 8,4 ects International politik og organisation 4,2 ects Bachelorprojekt 18 ects Ikke selvstændigt fag tidligere Socialøkonomi og politik 5 ects Moderne dansk og europæisk historie 5 ects Dansk politik og forvaltning 10 ects International politik og organisation 5 ects Bachelorprojekt 20 ects Mediesprog 3 5 ects Odense af 26