Naturvidenskabeligt grundforløb, htx

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturvidenskabeligt grundforløb, htx"

Transkript

1 Naturvidenskabeligt grundforløb, htx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger vedrørende udvalgte dele af læreplanens tekst, men indfører ikke nye bindende krav. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Indholdsfortegnelse 1. Identitet og formål Identitet Formål Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål Fagligt indhold Omfang Tilrettelæggelse Didaktiske principper Arbejdsformer Eksempel: Afsluttende portfolio-opsamling It Samspil med andre fag Evaluering Løbende evaluering Prøveform Bedømmelseskriterier Nyttige links... 15

2 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige grundforløb udgør den gymnasiale introduktion til naturvidenskab gennem arbejde med grundlæggende elementer af naturvidenskab. Der lægges vægt på både den faglige bredde og det sammenhængende i naturvidenskaben. Udgangspunktet for naturvidenskabeligt grundforløb er aktuelle problemstillinger med et naturvidenskabeligt indhold, som bredt repræsenterer de naturvidenskabelige fag, og som kan undersøges med naturvidenskabelige metoder. Der lægges vægt på en undersøgende og eksperimentel tilgang til omverdenen. I naturvidenskabeligt grundforløb kan fagene biologi, bioteknologi, fysik, geovidenskab, informatik og kemi indgå. Undervisningen i naturvidenskabeligt grundforløb skal introducere eleverne til naturvidenskab i gymnasiet og til den faglige bredde og det sammenhængende i naturvidenskaben. Elever vil således bl.a. opleve en større vægt på det kvantitative aspekt, databehandling og anvendelse af matematik i de natuvidenskabelige fag i gymnasiet. Det naturvidenskabelige grundforløb har en timeramme på 45 timers undervisningstid. I naturvidenskabeligt grundforløb kan fagene biologi, bioteknologi, fysik, geovidenskab, informatik og kemi indgå. Desuden kan der ifølge Bekendtgørelse for de gymnasial uddannelser, bilag 1, indgå undervisningstid fra matematik. Forløbene inddrager tilsammen fagligt indhold fra mindst tre af fagene (jf. 3.1.). Hvilke fag der indgår, og med hvilken vægt, tilrettelægges på skolen indenfor læreplanens rammer, og under hensyntagen til at den faglige bredde repræsenteres. Undervisningen i naturvidenskabeligt grundforløb er en del af undervisningen i de indgående fag, og kan anvendes til prøverne i disse. Dette omfatter også eksperimentelt arbejde, som er udført i forbindelse med naturvidenskabeligt grundforløb Underviserne har derfor faglig kompetence i de områder af naturvidenskabeligt grundforløb, de underviser i. Udgangspunktet for naturvidenskabeligt grundforløb er aktuelle problemstillinger med et naturvidenskabeligt indhold, som bredt repræsenterer de naturvidenskabelige fag, og som kan undersøges med naturvidenskabelige metoder. Aktuelle problemstillinger skal forstås bredt, men dækker over, at eleverne skal opleve de naturvidenskabelige fags relevans for f.eks. individ, samfund og teknologi. Når et tema tager udgangspunkt i en aktuel problemstilling, relateres det faglige arbejde altså ikke kun til fagene i sig selv, men også til omverden. Også elever der måske ikke har den store interesse i naturvidenskab på forhånd, skal se begrundelser for at beskæftige sig med naturvidenskab. Der lægges i temaerne vægt på naturvidenskabelige metoder og en undersøgende og eksperimentel tilgang til omverdenen. Eleverne skal opleve naturvidenskab som praktisk undersøgende have stimuleret deres nysgerrighed på verden og introduceres til hvordan man arbejder indenfor naturvidenskab Formål Eleverne skal gennem undervisningen introduceres til naturvidenskabelige arbejdsformer, tankegange og argumentation. Eleverne introduceres til, hvordan naturvidenskabelige meto- 2

3 der og viden anvendes til at undersøge sammenhænge i omgivelserne og til at undersøge tekniske problemstillinger. Gennem praktisk arbejde introduceres eleverne til grundlæggende principper for eksperimentelt arbejde og de arbejdsformer og procedurer, som afspejles i de faglige mål, formulering af enkle hypoteser, databehandling og formidling. Der indgår både eksperimentelt arbejde, hvor målet er at undersøge sammenhænge i omgivelserne i klassisk naturvidenskabelig forstand og til at undersøge tekniske problemstillinger. Tekniske problemstillinger kan være mangeartede, men arbejdet demonstrerer for eleven, hvordan man på htx-uddannelsen anvender sin viden fra de naturvidenskabelige fag til at tilrettelægger eksperimenter, målinger og analyser fx i teknologifaget. Dette peger videre frem mod naturvidenskabelige metoders anvendelighed i teknologiske sammenhænge i øvrigt. Gennem undervisningen introduceres eleverne til, hvordan man argumenterer naturvidenskabeligt, samt hvordan empiri, generaliserbarhed og lignende indgår i den faglige argumentation. Elevernes nysgerrighed og engagement indenfor det naturvidenskabelige område skal fremmes, og naturvidenskabeligt grundforløb skal bidrage til såvel elevernes kundskaber og almene og teknologiske dannelse som til afklaring af deres studieretningsvalg. De dannelsesmæssige dimensioner tilgodeses bl.a. ved arbejdet med naturvidenskabelig tankegang og ved, at eleverne får åbnet øjnene for den betydning, naturvidenskab har for samfund, teknologi og for dem selv og deres dagligdag. Undervisningen i naturvidenskabeligt grundforløb kan bidrage til elevernes afklaring af deres valg af studieretning, bl.a. ved at eleverne introduceres til naturvidenskabelige arbejdsformer, tankegange og argumentation. Men naturvidenskabeligt grundforløb bør ikke alene stå for grundforløbets introduktion til skolens udbud af naturvidenskabelige studieretninger. Undervisningen i naturvidenskabeligt grundforløb bør tænkes sammen med grundforløbets øvrige fag og skolens øvrige aktiviteter i grundforløbet, således at eleverne opnår et solidt grundlag for deres endelige valg af studieretning. Ved tilrettelæggelsen af det samlede generelle grundforløb skal man bl.a. være opmærksom på at tydeliggøre faglige forskelle mellem de naturvidenskabelige fag. Bioteknologi, geovidenskab og informatik vil være nye fag for eleverne, og de vil heller ikke fra grundskolen have oplevet den opdeling mellem fysik og kemi, som er i gymnasiet. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: formulere og teste enkle hypoteser gennemføre praktiske undersøgelser og eksperimenter under hensyntagen til laboratoriesikkerhed opsamle, systematisere og behandle data med brug af forskellige repræsentationsformer anvende modeller, som kvalitativt og kvantitativt beskriver enkle sammenhænge i omgivelserne, og kunne se modellernes muligheder og begrænsninger 3

4 formidle et naturvidenskabeligt emne med relevante faglige begreber og repræsentationer demonstrere basal viden om naturvidenskabs identitet og metoder og anvendelse af matematik indenfor naturvidenskab. De faglige mål angiver, hvad eleverne skal kunne ved undervisningens afslutning. Kompetencerne opnås gennem undervisningens temaer ved arbejde med kernestof, supplerende stof, varierede arbejdsformer og samspil med andre fag, som for naturvidenskabeligt grundforløb især omfatter matematik. Det er derfor vigtigt, at de faglige mål tænkes sammen med fagligt indhold og arbejdsformer ved tilrettelæggelsen af undervisningens temaer. Målbeskrivelserne danner baggrunden for evalueringen af elevernes faglige standpunkt. De faglige mål afspejler på forskellig vis følgende generelle naturvidenskabelige kompetenceområder: 1. Repræsentations- og modelleringskompetencer. Kompetencen omfatter at kunne benytte sig af de repræsentationer eller fremstillingsformer, som benyttes til at strukturere og formidle fagligt indhold og sammenhænge, eksempelvis kemiske symboler og formler, matematiske forskrifter, datatabeller, procesdiagrammer, skemaer, figurer, kort, animationer ol. Modeller omfatter kvalitative og kvantitative modeller, som repræsenterer processer og sammenhænge, der undersøges, og som giver mulighed for f.eks. at analysere, modellere eller simulere det modellen repræsenterer. Kvalitative modeller kan f.eks. være molekylmodeller og diagrammer over systemer, f.eks. kredsløb eller årsagssammenhænge. Kvantitative modeller kan f.eks. være matematiske forskrifter, grafer eller formler. Modellen kobler empiriske resultater til faglige forklaringer og faglig teori. Den kan anvendes til analyse, fremskrivning eller lignende, og tilpasses eventuelt situationen. 2. Empirikompetencer. Kompetencen omfatter evnen til at arbejde eksperimentelt og undersøgende. Omdrejningspunktet er naturvidenskabelige eksperimenter, principper for tilrettelæggelse af disse og vurdering af den viden der kommer ud af det eksperimentelle arbejde 3. Formidlingskompetencer. Kompetencer omfatter elevens evne til at formidle fagligt indhold mundtligt og skriftligt og f.eks. dokumentere sit eksperimentelle arbejde. Kompetencen inddrager brug af fagbegreber og repræsentationer og evnen til faglig argumentation Det fjerde af de naturvidenskabelige kompetenceområder, perspektiveringskompetencer, er pga. det korte forløb ikke medtaget blandt de faglige mål, men det er et krav, at det faglige indhold vælges, så det viser naturvidenskabs relevans og anvendelsesmuligheder, jf. pkt. 2.2, Der skal også indgå eksperimentelt arbejde som viser naturvidenskabelige metoders anvendelsesmuligheder, bl.a. i forhold til tekniske problemstillinger. Kompetenceområderne ligger i forlængelse af de forenklede fælles mål for grundskolen, som inddeles i undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. 4

5 Disse kompetenceområder er på samme måde gennemgående i de faglige mål for de enkelte naturvidenskabelige fag. De faglige mål for naturvidenskabeligt grundforløb vil således kunne genkendes i de faglige mål for fagene. Ifølge læreplanen skal eleverne kunne: formulere og teste enkle hypoteser Eleverne lærer gennem praksis at formulere og begrunde deres antagelser forud for et eksperiment eller en undersøgelse og vurdere, hvorvidt en opstillet hypotese kan være rigtig. Hypoteser opfattes bredt og kan f.eks. inddrage modeller. I arbejdet inddrages grundlæggende principper for faglig argumentation, f.eks. i forhold til verifikation og falsifikation, og der kan arbejdes med, hvor sikkert vi kan udtale os. gennemføre praktiske undersøgelser og eksperimenter under hensyntagen til laboratoriesikkerhed Eleverne lærer basale principper for tilrettelæggelse af eksperimenter, f.eks. variable og variabelkontrol samt forskellen på et kontrolleret eksperiment og målinger på situationer, hvor flere faktorer og fejlkilder kan spille ind. Hensyntagen til laboratoriesikkerhed indgår i det enkelte eksperimentelle arbejde, men kan også indeholde en generel introduktion til skolens naturvidenskabelige laboratorier og til opførsel og sikkerhed i dem, med henblik på den efterfølgende undervisning i fagene. opsamle, systematisere og behandle data med brug af forskellige repræsentationsformer Eleverne lærer at opsamle og organisere måledata i tabeller, afbilde dem med grafiske metoder og introduceres til at benytte størrelser og enheder. De introduceres samtidig til behandling af data fra eksperimentelt arbejde og feltarbejde, herunder brug af digitale værktøjer. anvende modeller, som kvalitativt og kvantitativt beskriver enkle sammenhænge i omgivelserne, og kunne se modellernes muligheder og begrænsninger Eleverne lærer at benytte enkle kvalitative og kvantitative modeller til at koble data og faglige forklaringer. De lærer at inddrage matematiske overvejelser, faglige forklaringer, og vurdering af modellers anvendelighed på situationen. formidle et naturvidenskabeligt emne med relevante faglige begreber og repræsentationer Eleverne lærer at benytte fagbegreber og repræsentationsformer til at formidle deres resultater og faglige emner. Det anbefales at have fokus på kvaliteten i formidlingen af forskellige typer af eksperimentelt arbejde og behandlingen af dette, frem for kvantitet, så eleverne frem for alt forstår det særlige for de naturvidenskabelige fag. Gennem forløbet tilrettelægges en variation i formidlingsformer, og der opsamles et antal mindre dokumentationer i en portfolio med henblik på prøven. demonstrere basal viden om naturvidenskabs identitet og metoder og anvendelse af matematik indenfor naturvidenskab. 5

6 Identitet og metoder kan omfatte basale principper i eksperimentelt arbejde, overvejelser om kvaliteten af den viden, der kommer frem, og overvejelser over naturvidenskabernes områder og begrænsninger. Det er væsentligt, at eleverne lærer at reflektere over egen praksis. I refleksionen kan indgå overvejelser over, hvad der er særligt ved naturvidenskab i gymnasiet, sammenlignet med grundskolen. Overvejelserne kan efterfølgende følges op i fagene og her vise fagenes særlige karakteristika Fagligt indhold Ved udvælgelsen af det faglige indhold i naturvidenskabeligt grundforløb lægges vægt på, at indholdet giver anledning til: samarbejde mellem naturvidenskabelige fag eksperimentelt arbejde behandling af kvalitative og kvantitative empiriske data at opstille, anvende og fortolke lineære sammenhænge at vise naturvidenskabs relevans og anvendelsesmuligheder. I læreplanen for det naturvidenskabelige grundforløb er indholdet ikke beskrevet ved et bestemt kernestof fra de enkelt fag. Temaerne vælges, så de er aktuelle og relevante, og inddrager kernestof og supplerende stof fra fagene i forskellige konstellationer. Relevans og anvendelsesmuligheder er et godt overordnet kriterium for valg af temaer og indhold, så elever i 1.g opfatter undervisningen som relevant og aktuel, og så de kan engageres i undervisningen. Anvendelsesmuligheder kan vises ved at et tema slås an med udgangspunkt i en problemstilling af samfundsmæssig, personlig eller teknisk relevans, som undersøges naturvidenskabeligt. Der kan inddrages stof fra de indgående fags læreplaners kernestof eller supplerende stof, som er relevant i forhold til de valgte temaer og giver anledning til samarbejde mellem fagene. Det kan være en god ide at overveje, hvilke områder der i forvejen indgår i flere af fagene, eller hvor en belysning fra flere fags vinkler giver en bedre helhedsforståelse. Det kan være indhold som energi og energiomdannelse, lys og bølger, organiske stoffer og makromolekyler, bevægelse og kraft. I naturvidenskabeligt grundforløb kan indholdet behandles på et basalt niveau og med en stærk eksperimentel vinkel. Temaerne i naturvidenskabeligt grundforløb kan indgå i fagenes undervisningsbeskrivelser. Det faglige indhold fra nv kan derfor uddybes yderligere i efterfølgende temaer eller opsamlinger i fagene. Eksperimentelt arbejde er omdrejningspunkt i naturvidenskabeligt grundforløb. Nogle faglige områder egner sig til, at man kan tage udgangspunkt i at stille spørgsmål, undersøge dem eksperimentelt og inddrage basal faglig teori i forklaring af resultaterne, uden at arbejdet med faglig teori bliver dominerende. Disse områder egner sig godt til naturvidenskabeligt grundforløb. Andre faglige områder kræver meget eller vanskelig teori, før det eksperimentelle arbejde giver mening, eller lægger måske op til meget styrede eller tekniske vanskelige eksperimenter. De er mindre egnede til naturvidenskabeligt grundforløb, og behandles bedre senere i fagene. Nogle eksperimenter har relevans for flere fag. De er naturligvis særligt velegnede at inddrage i naturvidenskabeligt grundforløb, hvor de kan behandles fra flere faglige vinkler. 6

7 Introduktionen til behandling af empiriske data koordineres med matematikundervisningen i grundforløbet, se 3.4. Der skal indgå fagligt indhold, hvor det kan være relevant at undersøge beskrivelse med en lineær model. Det kan f.eks. ske ved brug af lineær regression til at undersøge, hvorvidt der er lineær sammenhæng mellem data, som eleverne selv har fremskaffet gennem eksperimentelt arbejde eller feltarbejde Omfang Forventet omfang af fagligt stof er normalt svarende til sider. Undervisningen kan inddrage en bred vifte af faglige materialer, f.eks. korte tekster fra traditionelle lærebøger, i-bøger, websider, vejledninger til eksperimentelt arbejde, YouTube videoer med eksperimenter eller visualiseringer. Alle typer af materialer kan indgå som en del af omfanget, der kan opgøres efter et rimelighedsskøn i forbindelse med de enkelte materialer. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes naturvidenskabelige og matematiske viden og metodekendskab fra grundskolen. Det naturvidenskabelige grundforløb tilrettelægges som mindst to flerfaglige, tematiske forløb med afsæt i aktuelle problemstillinger med naturvidenskabeligt indhold. Forløbene inddrager tilsammen fagligt indhold fra mindst tre naturvidenskabelige fag, jf. pkt Undervisningen i grundskolen har udgangspunkt i de forenklede fælles mål. Gennem undervisningen i grundskolen har eleverne arbejdet med biologi og fysik-kemi ud fra kompetenceområderne undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation, og undervisningen, som vil være genkendelige i de faglige mål for naturvidenskabeligt grundforløb. For hvert kompetenceområde er der indenfor forskellige indholdsområder formuleret færdigheds- og vidensmål. Selv om eleverne erfaringsmæssigt møder med meget forskellige forudsætninger, er der god grund til at undervisere orienterer sig om de forenklede fælles mål, der beskrives på EMU en. Naturvidenskabeligt grundforløb tilrettelægges med mindst to tematiske, flerfaglige forløb. De naturvidenskabelige fag kan indgå i forskellige konstellationer og med forskellig vægt i de enkelte temaer. Et centralt kriterium er, at den faglige og metodiske bredde er tydelig for eleverne, så de oplever at få en introduktion til både det sammenhængende og bredden i naturvidenskabelige fag. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne stimuleres til at arbejde aktivt med eksperimentel undersøgelse af problemstillingerne. Undervisningens teoretiske og praktiske dele integreres. For at stimulere til at arbejde aktivt med eksperimentel undersøgelse, kan et tema eksempelvis indledes med en introduktion af problemstillingen og ved at give eleverne mulighed for at stille spørgsmål man kunne undersøge, vedrørende problemstillingen. De stillede spørgsmål kan diskuteres på klassen, i forhold til, hvilke der kan behandles naturvidenskabeligt, og hvilke der snarere lægger op til behandling med andre fagligheder. Man kan ligeledes her inddrage forskelle mellem de naturvidenskabelige fags områder. 7

8 Elevernes spørgsmål kan, efter sortering og udvælgelse, inddrages i de eksperimentelle undersøgelser. På baggrund af en introduktion til principper for tilrettelæggelse og teknisk introduktion til udstyr og målemetoder, kan eleverne foreslå forsøgsdesign for enkelte af forsøgene, som efterfølgende kan diskuteres og tilrettes. Andre eksperimenter vil være mere styrede, så der tilsammen sikres en bredde i eksperimentelle metoder. Eleverne formulerer en hypotese for deres forventninger til eksperimentets udkomme og begrunder den med faglige forklaringer. En variation af dette kan være, at de skitserer en model, de vil forvente, fx i form af en graf. De begrunder deres forventning skriftligt. Efter databehandlingen sammenlignes hypotese/model med udkommet. På dette tidspunkt kan teori, som er nødvendig for forklaringerne, inddrages. Tilrettelægges undervisningen mere tydeligt opdelt mellem lærere med forskellige fag, er et vigtigt at koordinere, hvordan eleverne skal opleve sammenhæng og kontinuitet. Allerede inden grundforløbets start er det nødvendigt, at alle de involverede lærere i fællesskab planlægger de overordnede rammer for det samlede forløb i form af: mål og delmål for hvert tema, som sikrer, at alle målene er dækket i det samlede forløb, så ansvaret er klart for alle de involverede lærere fordeling af arbejde med hypoteser, modeller og generelle karakteristika ved naturvidenskabelige arbejdsmetoder diversitet i eksperimentelt arbejde i forhold til introduktion til principper, fx kvantitativt /kvalitativt arbejde, kontrolforsøg, mv. arbejdet med databehandling og introduktion til digitale værktøjer arbejdet med forskellige dokumentationsformer opsamlinger på elevernes portfolio, undervejs og afsluttende, og forberedelse til prøven Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges med eksperimentelt arbejde i en væsentlig del af undervisningstiden eksperimenter og undersøgelser som tilsammen viser principper for tilrettelæggelse af eksperimentelt arbejde, og som viser naturvidenskabelige metoders anvendelsesmuligheder, bl.a. i forhold til tekniske problemstillinger. mundtlig fremstilling med henblik på faglig argumentation og forklaring skriftlig dokumentation af eksperimentelt arbejde, databehandling og fortolkning. Det naturvidenskabelige grundforløb har en timeramme på 45 timers undervisningstid. Der er ikke på forhånd fastlagt fordybelsestid til naturvidenskabeligt grundforløb (bilag 1 i Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser). 15 timers undervisningstid er centralt fastlagt, mens de øvrige timer tages fra de fag, der indgår i naturvidenskabeligt grundforløb, og matematik. Det er op til den enkelte skole at forestå den konkrete fordeling af tid fra fagene til undervisningstid i naturvidenskabeligt grundforløb, samt eventuel tildeling af fordybelsestid. At undervisningstiden er 45 timer betyder, at den enkelte elevs undervisning skal planlægges således, at den ligger tæt omkring de 45 timer. Tid til den interne prøve, som underviserne skal bruge i forbindelse med afvikling af prøven, skal ikke tages af de 45 timer. Dog kan et mindre omfang, som i niveau svarer til den enkelte elevs tidsforbrug ved afviklingen af den interne prøve, tages fra undervisningstiden i naturvidenskabeligt grundforløb. 8

9 Eksperimentelt arbejde udgør en væsentlig del af undervisningstiden. Der skal indgå eksperimenter og undersøgelser som tilsammen viser principper for tilrettelæggelse af eksperimentelt arbejde, og som viser naturvidenskabelige metoders anvendelsesmuligheder, bl.a. i forhold til tekniske problemstillinger. Det eksperimentelle arbejde vælges varieret, så der fx både er kontrollerede eksperimenter og målinger i praktiske situationer, hvor der er flere parametre i spil. Eksperimentelt arbejde i forhold til tekniske problemstillinger kan være anvendelse af principper for eksperimentelt design til test af materialer eller apparater, fødevarebearbejdning, hygiejne eller lignende og relaterer arbejdet til de senere anvendelsesmuligheder i fx teknologi. Ved eksperimentelt arbejde er eleverne omfattet af arbejdsmiljølovens udvidede område. Bestemmelserne i dette område retter sig mod arbejdet, uanset hvem der udfører arbejdet, og hvor det udføres. De gælder således også, selv om arbejdet ikke udføres for en arbejdsgiver (Arbejdsmiljølovens 2 stk. 3). "Elevers praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter" er f.eks. omfattet heraf, hvorimod eleverne ikke er omfattet af arbejdsmiljøloven, når de modtager teoretisk undervisning. Rammer for det eksperimentelle arbejde er beskrevet i Arbejdstilsynets At-meddelelse nr : Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser. Alle undervisere i eksperimentelle fag i gymnasieskolen bør have grundigt kendskab til denne At-meddelelse, hvori der bl.a. står følgende: "Ved planlægningen af undervisningen skal skolen sørge for, at eleverne kan udføre arbejdet med de praktiske øvelser sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til elevernes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger. Skolen, herunder ledelse og lærere, skal sikre, at det eksperimentelle arbejde kan foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt for eleverne, hvilket bl.a. omfatter planlægning og udførelse af øvelser, forsvarligt tilsyn, egnede lokaler og apparatur, anvendte kemikalier og underviserens viden om det eksperimentelle arbejde, der skal udføres. Der tilrettelægges med mundtlig fremstilling med henblik på faglig argumentation og forklaring. Arbejdet med at udvikle elevernes mundtlige udtryksfærdighed har som mål at sætte dem i stand til at samtale kvalificeret om naturvidenskabelige emner gennem faglige forståelse, forståelse for, hvad der er god og mindre god faglig argumentation og gennem det, at kunne give sammenhængende faglige forklaringer. Flere former for mundtlig formidling kan med fordel inddrages. Eksempelvis kan der være tale om diskussioner, korte elevoplæg og resumeer for sidemanden. For at få så mange elever inddraget, kan der planlægges med matrixorganisering eller kortere sekvenser med inspiration fra cooperative learning. I naturvidenskabeligt grundforløb er det vigtigt at lade eleverne få udstrakt mulighed for at stille spørgsmål og formulere sig om problemer, gerne i deres hverdagssprog og med anvendelse af enkle fagbegreber. Med udgangspunkt heri kan forskellen mellem fagsprog og hverdagssprog eksemplificeres, og hvad der er karakteristisk for fagsprog. En del af dette er arbejdet med faglig argumentation. Man kan bede eleverne skitsere årsagssammenhænge som årsags-virkningstræer, og evt. inkludere fejlkilder i disse. Man kan på den baggrund lade eleverne formulere sammenhængende forklaringer, mundtligt eller skriftligt, hvor de skal inddrage sammenbindene ord som det skyldes, årsagen er, det medfører, det sker fordi ol. I dialogen kan man spørge ind til svage punkter i forkla- 9

10 ringskæderne, eller lade eleverne overveje, hvordan svage led kunne undersøges nærmere. I naturvidenskabelige fag anvendes ofte formler og forskrifter om årsagssammenhænge. Det kan anbefales at arbejde medudvalgte af disse på samme måde: Lade eleverne formulere dem med ord, hvori der indgår sammenbindende ord som når så, hvis så. Der skal indgå skriftlig dokumentation af eksperimentelt arbejde, databehandling og fortolkning. Eleverne arbejder med at skitsere forsøgsopstillinger, sammenfatte eksperimentelle procedurer, opstille måledata i tabeller og med at præsentere måledata ved grafiske metoder. Efter grundforløbet skal begrebet lineær sammenhæng stå klart for eleverne, og de skal være i stand til at beregne størrelser ved hjælp af simple formler, herunder at angive korrekt enhed for en beregnet størrelse. Eleverne lærer at anvende deres digitale værktøjer til dette. Der lægges vægt på koblingen mellem data og teori, f.eks. gennem faglige forklaringer af årsagssammenhænge og diskussion af data og modeller. En god introduktion til anvendelse af benævnelser og enheder i naturvidenskabeligt grundforløb vil være godt givet ud i forhold til den senere undervisning i enkeltfagene. Det skriftlige arbejde i forbindelse med det naturvidenskabelige grundforløb skal både tjene til elevernes evne til at formidle og til at bearbejde og lære. Der kan arbejdes med korte formidlingsformer, så elever i grundforløbet kun arbejder med delelementer af f.eks. en rapport og ikke en egentlig rapport, og der kan suppleres med andre former for skriftligt arbejde som fx: resume af afsnit fra lærebøger, oversættelser af formler til hverdagssprog, tegninger med forklaringer, plancher, præsentationer, mindmaps og andet. Specielt i begyndelsen af forløbet kan det være en god idé at dele et skriftligt arbejde op i mindre dele, så opgaven ikke kommer til at virke uoverskuelig. Således kan der med stor fordel arbejdes med forskelligt fokus for det skriftlige arbejde hen gennem det samlede forløb. Typisk vil det i forbindelse med rapportering af praktiske undersøgelser være oplagt at indlede med udfyldelse af på forhånd producerede tabeller. Derpå kan der fokuseres på beskrivelser af det praktisk udførte arbejde, og efterfølgende kan hovedvægten lægges på udformning af konklusion og perspektivering. Eleven afleverer et antal mindre skriftlige produkter, som tilsammen dokumenterer arbejdet med de faglige mål. Produkterne samles løbende i en portfolio, som danner grundlag for en individuel mundtlig intern prøve, jf. pkt Det er vigtigt, at eleverne fra starten introduceres til, at de skal gemme deres skriftlige arbejde gennem naturvidenskabeligt grundforløb, og fx vejledes i, hvordan det kan ske på skolens IT-platform. Undervejs samles op på hvilke skriftlige produkter eleven har lavet, og der reflekteres over, hvordan de viser principper for naturvidenskabelige arbejdsformer jf. de faglige mål. Dette er særligt vigtigt, når der sker skift i tema og lærerbemanding. Ved afslutningen af forløbet udvælger eleven, med henblik på sin fremlæggelse ved den interne prøve, dele af sin portfolio, som viser arbejdet med de faglige mål. Udvælgelsen sker under vejledning. 10

11 Opsamlingen på portfolien kan organiseres på forskellig vis, men det er eleven, der foretager sin udvælgelse under vejledning. Boksen nedenfor viser et eksempel på en skoles organisering af opsamlingen og vejledningen. Eleven udvælger før prøven, hvilke dele af portfolien der skal tages udgangspunkt i, og forbereder en fremlæggelse af højst fem minutters varighed. De øvrige dele af portfolien skal også kendes, idet de også kan inddrages i den uddybende samtale. Det skal være klart for eleverne, at det ikke er deres skriftlige produkter, der bedømmes til prøven. Et skriftligt produkt, som faldt uheldigt ud, kan altså godt anvendes, hvis elevens kan forklare, hvad man skal gøre, og uddybe eksperimentet mundtligt Eksempel: Afsluttende portfolio-opsamling Opsamlingen sker i et modul. Eleverne får på forhånd til opgave at sikre, at de har deres portfolio opdateret, og at læse det, de har lavet, igennem. Lærerne har på forhånd udarbejdet et skema til elevernes opsamling. Skemaet sammenfatter relevante faglige elementer, som de pågældende elever har arbejdet med i naturvidenskabeligt grundforløb. Listen nedenfor kan fungere som inspiration. I modulet gennemgås fokus og vigtige aspekter af de faglige mål. Eleverne arbejder derefter ved hjælp af skemaet med at overveje og udvælge de skriftlige produkter, det vil være relevant at fremhæve i forhold til vigtige aspekter af de enkelte faglige mål. Lærerne vejleder undervejs og svarer på spørgsmål. Du skal kunne: Formulere og teste enkle hypoteser Formulere og begrunde Teste Gennemføre eksperimenter og praktiske undersøgelser Principper for tilrettelæggelse af eksperimenter Kvalitative metoder Kvantitative metoder Evt. variabelkontrol Evt. kontrolforsøg Evt. dobbeltbestemmelse Opsamle, systematisere og behandle data Systematisere måledata Præsentere data ved brug af forskellige repræsentationsformer Tolke og forklare resultaterne Diskutere måleusikkerhed Diskuterer fejlkilder Beskrivelse af hvordan du har arbejdet med målet. Hvordan/hvornår har du lært noget om netop dette? Hvilke forsøg og opgaver vil du bruge som eksempler. 11

12 Anvende modeller Kvalitative modeller Kvantitative modeller Lineær regression Diskutere og vurdere modellen ift. data Formidle Formidle naturvidenskabelig teori Formidle eksperimentelt arbejde og resultater inddrage faglige begreber inddrage forskellige repræsentationer 3.3. It Digitale værktøjer anvendes i undervisningen til dataopsamling, databehandling, graftegning, anvendelse af matematiske modeller og skriftlig præsentation af resultater. Det er en god investering for naturvidenskabslærerne at sikre eleverne en god introduktion til anvendelse af de basale digitale værktøjer, man på skolen anvender i de naturvidenskabelige fag. Det kan være dataopsamlingsprogrammer og enheder, regneark eller digitale værktøjer, som anvendes i matematik. Det sidste kan gøres i samarbejde med matematiklærerne. Afhængigt af hvilke temaer der vælges, kan eventuelle andre fagprogrammer introduceres, f.eks. molekyltegneprogrammer, hvis der arbejdes med organisk kemi. Introduktionen koordineres mellem lærerne i naturvidenskabeligt grundforløb, så tiden udnyttes hensigtsmæssigt Samspil med andre fag Undervisningen i naturvidenskabeligt grundforløb koordineres med undervisningen i øvrige fag og faglige samspil i grundforløbet, i særlig grad med matematik. Allerede inden grundforløbets begyndelse er det vigtigt, at der etableres en koordinering mellem arbejdet i det naturvidenskabelige grundforløb med matematik og evt. andre fag eller grundforløbet i produktudvikling. Med matematik aftales det, hvornår man i matematik og i naturvidenskabeligt grundforløb arbejder med behandling af lineære modeller. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Der foretages jævnligt evaluering med udgangspunkt i de skriftlige produkter, for at vejlede eleven i det fremadrettede arbejde. I forbindelse med opbygningen af elevens portfolio kan der med fordel sættes tid af undervejs til, at eleven kan danne sig overblik over, hvad der er lært i forhold til målene. Det kan ske ved sammenligning af forskellige eksperimenter eller skriftlige produkter i timerne eller gennem lærerens tilbagemeldinger på disse. 12

13 4.2. Prøveform Der afholdes en intern individuel mundtlig prøve af ca. 20 minutters varighed, hvor to af elevens lærere i naturvidenskabeligt grundforløb er til stede. Prøven afvikles i forbindelse med afslutningen af grundforløbet. Prøvegrundlaget er elevens portfolio, jf. pkt Portfolien skal være til stede ved prøvens afholdelse. Der gives ingen forberedelsestid. Eksaminationen indledes med elevens fremlæggelse af de udvalgte dele af sin portfolio, se pkt. 3.2, og former sig derefter som en uddybende faglig samtale mellem eleven og eksaminatorerne. I den uddybende samtale kan øvrige dele af portfolien inddrages. Elevens fremlæggelse omfatter højst fem minutter af eksaminationstiden. Den mundtlige prøves ca. 20 minutter omfatter også votering mellem de tilstedeværende lærere/eksaminatorer og afgivelse af karakter til eleven. Hvis undervisningen f.eks. har været delt i to flerfaglige forløb, er det en god ide at sørge for, at der en lærer fra hvert af de to forløb repræsenteret ved prøven Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvor høj grad elevens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af elevens mundtlige præstation. Karakteren er medtællende jf. eksamensbekendtgørelsen. Oversigt over karakterskalaen 12 Fremragende Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 7 God Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 02 Tilstrækkelig Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Karakterbeskrivelser for mundtlig prøve i naturvidenskabeligt grundforløb Mundtlig prøve 12 Fremragende Den faglige samtale er en sikker fremstilling. Eksaminanden viser fortrolighed med faglige begreber, modeller og metoder. Eksaminanden kan selvstændigt redegøre for opstilling af hypoteser og anvende modeller, analysere resultater fra felt- eller eksperimentelt arbejde samt formidle resultater med anvendelse af relevante repræsentationsformer. Eksaminanden demonstrerer basal viden om naturvidenskabs identitet og metode 13

14 7 God Den faglige samtale gennemføres med en del mangler. Eksaminanden har et kendskab til visse faglige begreber, modeller og metoder. Eksaminanden kan med støtte redegøre for opstilling af hypoteser, anvende modeller og analysere resultater fra felt- eller eksperimentelt arbejde samt formidle resultater med anvendelse af relevante repræsentationsformer. Eksaminanden demonstrerer i et moderat omfang basal viden om naturvidenskabs identitet og metode. 02 Tilstrækkelig Den faglige samtale gennemføres med usammenhængende og med væsentlige mangler. Eksaminanden har kendskab til enkelte faglige begreber, modeller og metoder. Eksaminanden kan med støtte redegøre for opstilling af hypoteser, inddrage modeller og analysere resultater fra felt- eller eksperimentelt arbejde samt kun usammenhængende formidle resultater med anvendelse af relevante repræsentationsformer. Eksaminanden demonstrerer ringe basal viden om naturvidenskabs identitet og metode. 14

15 Nyttige links Undervisningsministeriets hjemmeside: Lov om de gymnasiale uddannelser: Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser: Læreplaner: Eksamensbekendtgørelsen, Karakterbekendtgørelsen, EMU sider om grundskolen: EMU sider om stx: Arbejdstilsynet: På arbejdstilsynets hjemmeside især: At-meddelelse nr : Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser, 1999 Når klokken ringer (Branchearbejdsmiljørådet, vejledning til grundskolen og det almene gymnasium): Giftlinjen: Hjemmeside og landsdækkende telefonrådgivning med råd og hjælp i tilfælde af forgiftning Miljøstyrelsen: Om klassificering, mærkning, liste over uønskede stoffer mm. Relevante informationer kan findes både under indgangen Virksomhed og Myndighed og Borger. 15

Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017

Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017 Bilag 18 Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faggruppen omfatter fagene biologi, geografi og kemi. Faggruppen benytter sig af naturvidenskabelige metoder,

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Fysik B htx, august 2017

Fysik B htx, august 2017 Bilag 60 Fysik B htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger, forklaringer og modeller

Læs mere

Fysik A stx, august 2017

Fysik A stx, august 2017 Bilag 98 Fysik A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger, forklaringer og modeller

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Bedømmelseskriterier Naturfag

Bedømmelseskriterier Naturfag Bedømmelseskriterier Naturfag Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen NATURFAG NIVEAU E... 2 NATURFAG NIVEAU C... 5 Gældende for prøver afholdt på

Læs mere

Kemi A htx, august 2017

Kemi A htx, august 2017 Bilag 64 Kemi A htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi er et naturvidenskabeligt fag, hvor kemiske forbindelsers opbygning, egenskaber og betingelser for at ændres ved reaktioner udforskes,

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe, hf

Naturvidenskabelig faggruppe, hf Naturvidenskabelig faggruppe, hf Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

W2-5. Tilrettelæggelse af NV med informatik C (for stx)

W2-5. Tilrettelæggelse af NV med informatik C (for stx) W2-5. Tilrettelæggelse af NV med informatik C (for stx) Ken Mathiasen (M.Sc.it) Ken Mathiasen, 23-03-2017 13:45-15:00 1 Hvad er NV 101 pixi-udgaven Naturvidenskabeligt grundforløb (i daglig tale NV) aktuelle

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål Kemi C 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Faglig udvikling i praksis

Faglig udvikling i praksis Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne

Læs mere

Bioteknologi A htx, august 2017

Bioteknologi A htx, august 2017 Bilag 54 Bioteknologi A htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Bioteknologi er teknologisk udnyttelse af biologiske systemer til bl.a. forskning, analyse, produktion, miljøbeskyttelse og

Læs mere

Bedømmelseskriterier. Grundforløb 1 og 2. - Afsluttende prøve i Naturfag Niveau E

Bedømmelseskriterier. Grundforløb 1 og 2. - Afsluttende prøve i Naturfag Niveau E Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Naturfag Niveau E Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 Naturfag Niveau E Der lægges især vægt på, at eleven kan: 1. Udtrykke

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Fagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012

Fagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012 Fagdidaktisk kursus Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012 Hvem er vi? Ingrid Sigvardsen Bleeg Rasmus Gjedsted Tore Rubak Kresten Cæsar Torp Fagdidaktik i biologi Læs studieordningen Hurtigskrivning:

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe

Naturvidenskabelig faggruppe Naturvidenskabelig faggruppe Fagkonsulenter for faggruppen: Kresten C. Torp, biologi Lars Andersen, geografi Keld Nielsen, kemi Fra forsøg til læreplan 2010 Nyt fag ved reformen i 2005 Efterfølgende debat

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Fysik A htx, august 2017

Fysik A htx, august 2017 Bilag 59 Fysik A htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger, forklaringer og modeller

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Projekt Mythbusters: Grundforløb

Projekt Mythbusters: Grundforløb Projekt Mythbusters: Grundforløb Deltagende fag: Dansk, Engelsk, Fysik, Samfundsfag, Teknologi Opgaven Det naturvidenskabelige eksperiment. Du har sikkert gennem tiden oplevet, hvorledes en myte kan opstå.

Læs mere

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt

Læs mere

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil Biologi i fagligt samspil 1 Biologi i fagligt samspil STX: Toning af studieretningen NV AT SRP HF: NF SSO HTX: Toning af studieretningen SO SRP Teknologi og teknikfag 2 Fagsamarbejde? Om indhold? Om mål?

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Faget bidrager til at give eleverne forudsætninger for ansvarlig og kritisk stillingtagen til anvendelse og udvikling af bioteknologi.

Faget bidrager til at give eleverne forudsætninger for ansvarlig og kritisk stillingtagen til anvendelse og udvikling af bioteknologi. Bioteknologi A 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Bioteknologi er teknologisk udnyttelse af biologiske systemer til forskning, analyse, produktion og sygdomsbehandling. Bioteknologi tager udgangspunkt

Læs mere

Geovidenskab A htx, august 2017

Geovidenskab A htx, august 2017 Bilag 61 Geovidenskab A htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag geovidenskab omhandler menneskets forsøg på at udvikle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Teknologi B htx, august 2017

Teknologi B htx, august 2017 Bilag 81 Teknologi B htx, august 2017 1 Identitet og formål 1.1 Identitet Faget teknologi omhandler sammenhængene mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger i et nationalt og globalt

Læs mere

Til censorerne ved den skriftlige prøve i bioteknologi 2016

Til censorerne ved den skriftlige prøve i bioteknologi 2016 Til censorerne ved den skriftlige prøve i bioteknologi 2016 Kære censorer På ministeriets hjemmeside offentliggøres i løbet af eksamensperioden materialer, som skal bruges i forbindelse med rettearbejde,

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil Biologi i fagligt samspil 1 Biologi i fagligt samspil STX: Toning af studieretningen NV AT SRP HF: NF SSO HTX: Toning af studieretningen SO SRP Teknologi og teknikfag 2 Fagsamarbejde? Om indhold? Om mål?

Læs mere

Erhvervscase, hhx. Vejledning. Indholdsfortegnelse

Erhvervscase, hhx. Vejledning. Indholdsfortegnelse Erhvervscase, hhx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Matematik B htx, august 2017

Matematik B htx, august 2017 Bilag 69 Matematik B htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget matematik omhandler menneskets forsøg på at beskrive den verden vi lever i gennem matematisk modellering af naturvidenskabelige

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik A på htx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik a på htx indeholder i tabelform

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform

Læs mere

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres

Læs mere

Matematik C-niveau. Matematik C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Matematik C-niveau. Matematik C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Matematik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Didaktiske principper... 3 Dokumentation... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 5 Bilag

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Birthe Fog Bern Fagkonsulent i Studieområdet og Kommunikation/IT FAQs om prøve i Studieområdet (SO) på htx

Birthe Fog Bern Fagkonsulent i Studieområdet og Kommunikation/IT FAQs om prøve i Studieområdet (SO) på htx FAQs om prøve i Studieområdet (SO) på htx Senest opdateret: september 2013 Svarene i FAQs om prøve i studieområdet har karakter af råd og vink fra fagkonsulenten, og er baseret på læreplanen og eksamensbekendtgørelsen.

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Janauar 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hansenberg Gymnasium HTX Biologi C Vincenzo

Læs mere

Naturfag. Bekendtgørelse gældende fra 1.august 2002 1

Naturfag. Bekendtgørelse gældende fra 1.august 2002 1 Gymnasiebekendtgørelsen Bilag 25 NATURFAG April 2002 1. Identitet og formål 1.1 Naturfags centrale opgave er at behandle omverdensfænomener, der kan beskrives ved hjælp af fysik, kemi og matematik. Da

Læs mere

Kemi B. 1. Fagets rolle

Kemi B. 1. Fagets rolle Kemi B 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2012 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere