Anden del af prøven er en individuel prøve med fokus på (simple) matematisk ræsonnementer og (simpel) bevisførelse.
|
|
- Margrethe Henningsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nye Mundtlige Prøver Gruppedelprøver i matematik på C- og B-niveau Læreplanernes formulering om de mundtlige prøver Der afholdes en todelt mundtlig prøve. Første del af prøven er en problemorienteret prøve med fokus på matematikkens anvendelser, hvor op til 10 eksaminander arbejder i ca. 90/120 minutter i grupper på højst tre med en ukendt problemstilling. Eksaminator og censor samtaler med den enkelte eksaminand om den konkrete problemstilling, den tilhørende teori og de anvendte matematiske løsningsstrategier. De ukendte problemstillinger skal tilsammen dække de faglige mål, kernestof og supplerende stof. Problemstillingerne skal udformes med en overskrift, der angiver de(t) overordnede emne(r) for eksaminationen, og med konkrete delspørgsmål. Anden del af prøven er en individuel prøve med fokus på (simple) matematisk ræsonnementer og (simpel) bevisførelse. En ny genre Problemstillingerne til gruppedelprøven er en genre for sig i matematik, som eleverne skal lære at håndtere. Den lægger sig et sted imellem den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Problemstillingerne skal have fokus på matematikkens anvendelser, og give plads til at man kan evaluere elevernes modellerings- og problemløsningskompetence. Problemstillingerne bør formuleres i sekvenser af delspørgsmål med progression i sværhedsgrad, og sekvenserne bør gå fra mere lukkede delspørgsmål til mere åbne delspørgsmål. Hensigten med spørgsmål i taksonomiske sekvenser er både at sikre, at alle elever får mulighed for at forklare sig på alle taksonomiske niveauer, og at gøre det er nemt for eleverne at udvælge stof på et passende taksonomisk niveau, som de vil præsentere, når lærer og censor kommer på besøg. Desuden skal det sikre, at det mest abstrakte og svære ikke kun ligger i sidste bølge, hvor lærer og censor jo ikke kan nå rundt til alle grupper. Man bør overveje, hvilke færdigheder og kompetencer den valgte problemstilling skal teste (emne og taksonomi), og det vil være oplagt at kombinere flere søjler, hvor broerne således bliver centrale. Krav om demonstration af samme færdighed eller kompetence bør så vidt muligt ikke forekomme flere gange i samme problemstilling, fordi eleverne skal have mulighed for at demonstrere en bredt udvalg af færdigheder og kompetencer. Af samme grund bør man undgå at stille krav om anvendelse af den samme matematiske metode flere gange, medmindre der samtidigt er tale om et skift i det taksonomisk niveau. Tillægsmateriale til undervisningsvejledningen i matematik på hf og stx C- og B-niveau 1
2 Afhængighed mellem delspørgsmål bør overvejes, og det bør tilstræbes, at eleverne kan springe fra en bølge til en anden uden at have besvaret alle delspørgsmål i den forudgående bølge. Illustrationer er både indbydende og kan være en hjælp for mange elever, og man bør derfor overveje, om der er figurer eller andre typer af bilag (fx også fysiske genstande), der kan være med til at spore eleverne ind på problemstillingens tema. Der er ingen øvre grænse for det samlede antal af problemstillinger eller omfanget af de enkelte problemstillinger, men man bør overveje antallet af spørgsmål i den enkelte problemstilling og omfanget af arbejde med hele problemstillingen. Der skal fx indregnes tid til fordybelse. Man kan hente inspiration til problemstillingerne mange steder, fx fra tidligere anvendte projekter. Man kan også tage udgangspunkt i en kontekstopgave fra de skriftlige eksamensopgavesæt, som kan foldes ud og gøres mere åben og eventuelt skrives om til en eksperimenterende undersøgelse. På stx er der mange gode problemstillinger at hente i elevernes andre fag, hvor det naturligvis er oplagt at anvende problemstillinger fra elevens studieretningsfag. Desuden findes der relevante problemstillinger i nyhedsmedier, tidsskrifter og lign., som kan danne udgangspunkt for problemstillinger formuleret på et passende niveau. Tilsvarende kan lærebøger fra andre fag på forskellige niveauer indeholde relevante problemstillinger med matematiske indhold, som kan gøre mere eksplicit og tilpasses holdets øvrige arbejde. Folkeskolens mundtlige eksamensform ligner denne gruppedelprøve, og der findes et utal af problemstillinger til folkeskolen, som man også kan få gode idéer fra. De seneste års mange udgivelser fra Matematiklærerforeningens forlag og mange andre forlag, der behandler faglige samspil, kan også være en inspirationskilder. På længere sigt vil Matematiklærerforeningen indsamle de mange eksempler på problemstillinger, som kolleger rundt omkring har anvendt ved prøverne. Praksis omkring problemstillinger Overordnet Problemstillingernes overskrift skal angive de(t) overordnede faglige emne(r) for eksaminationen. Hver enkelt problemstilling bør desuden have en titel, der er dækkende for den anvendelse, der behandles. De enkelte problemstillinger skal tage udgangspunkt i de gennemgåede faglige emner. Problemstillingerne må ikke introducere ny matematisk teori, men gerne ukendte modeller, der behandles med velkendte metoder. De konkrete problemstillinger må ikke på forhånd være kendt af eleverne. De ukendte problemstillinger skal tilsammen dække de faglige mål, kernestoffet og det supplerende stof. Tillægsmateriale til undervisningsvejledningen i matematik på hf og stx C- og B-niveau 2
3 Struktur og opbygning af problemstillinger Delspørgsmålene bør samles i sammenhængende bølger af delspørgsmål, som gør det let overskueligt for alle eksaminationens parter at kommunikere om, hvor eleverne arbejder (fx med nummerering af bølger Del 1, del 2, del 3, samt nummerering af delspørgsmål i hver bølge : 1a, 1b, 1c, og 2a, 2b, og 3a, 3b, osv). Specielt den første bølge indledes med konkrete kom-i-gang -spørgsmål. Hver bølge af delspørgsmål bør have stigende sværhedsgrad (anvend fx SOLOtaksonomien). Specielt den sidste bølge bør slutte med mere åbne delspørgsmål. Problemstillingerne skal så vidt muligt være ækvivalente med henblik på omfang og sværhedsgrad. Der kan stilles krav om, at en gruppe foretager selvvalgte matematisk relevante undersøgelser af problemstillingen. Der skal være tilstrækkeligt mange delspørgsmål af forskellig karakter (lukkede, halvåbne og åbne spørgsmål) til, at der er stof nok til alle elever inden for den tid, der er til rådighed. Delspørgsmålene kan formuleres med krav om en bestemt løsningsmetode (eller flere parallelle metoder), fx undersøgelser med inddragelse af eksperimentel matematik. Der må gerne udleveres bilag i form af aktive filer fra et matematisk værktøjsprogram, som eleverne forventes at anvende i deres undersøgelser. Delspørgsmålene kan formuleres uden krav om en bestemt løsningsmetode, hvor hensigtsmæssighed i den valgte metode kan gøres til genstand for vurdering. Der må gerne udleveres relevante fysiske genstande sammen med problemstillingen. Generelt mere styring og flere lukkede spørgsmål på C-niveau. Indhold og krav skal tilpasses det enkelte hold overvej fx tekstmængde især på C- niveau. Praktisk omkring afvikling af prøven Overordnet Der må højst eksamineres 10 elever samtidigt. Gruppedelprøven og den individuelle prøve afvikles samme dag for alle 10 elever. Tillægsmateriale til undervisningsvejledningen i matematik på hf og stx C- og B-niveau 3
4 Så vidt muligt danner eleverne grupper på forhånd, så disse er kendt i god forinden prøven og kan oplyses til censor. Der bør være aftaler om reservegrupper i tilfælde af sygdom blandt eleverne, ellers taler lærer, censor og elever sammen om etablering af nye par (evt. grupper). På flexhold aftales grupperne også i forvejen, eller man aftaler med kursisterne, at grupperne dannes, når kursisterne møder ind til prøven om morgenen. Alle elever skal være i samme lokale under gruppedelprøven, så lærer og censor har overblik over alle grupper. Alle elever skal deltage i hele eksaminationstiden. Før prøvens afholdelse forberedelse Læreren sender problemstillinger til censor, sammen med kommentarer om holdets arbejde med projektforløb fx med angivelse af titel og emne for hvert projekt. Læreren sender en oversigt over grupper med elevnavne til censor. Censor læser alle problemstillingerne igennem og kommentere disse, hvis der er uklarheder eller fejl. Læreren (og censor) overvejer, hvilke ekstra spørgsmål (lette og svære) der kan stilles mundtligt i relation til de enkelte problemstillinger. Læreren kan fx i samarbejde med eleverne udarbejde oversigt over, hvilke særlige kompetencer og færdigheder, eleverne forventes at kunne håndtere til prøven. Afvikling af prøven Alle elever møder samtidig (fx kl. 8.00). Alle problemstillinger skal være lagt frem ved prøvens start, og ingen af problemstillingerne må gå igen. Tildeling af problemstillinger til eleverne (grupperne) foregår ved lodtrækning (mindst 4 til sidste gruppe) i eksamenslokalet under overværelse af censor. Hver elev skal bære tydeligt navneskilt med gruppenummer gerne både foran (til almindelig kommunikation) og bag på (når lærer og censor sammen overværer elevens computerarbejde). Eleverne arbejder parvist (undtagelsesvist enkeltvis eller i grupper af tre) med den udtrukne problemstilling. Lærer og censor cirkulerer mellem grupperne og observerer), hvordan grupperne griber den udtrukne problemstilling an. Lærer og censor besøger sammen på skift de enkelte grupper, og stiller indledende spørgsmål til en samtale fx: Hvad er I (konkret) i gang med? Hvad har I (konkret) lavet indtil nu? Hvilke strategier har I valgt? Hvorfor har I truffet netop disse valg? Kunne I have valgt en anden vej til målet? Eleverne skal have tid til at komme i gang, inden lærer og censor kommer på besøg første gange samt imellem besøgene. Tillægsmateriale til undervisningsvejledningen i matematik på hf og stx C- og B-niveau 4
5 Lærer og censor stiller opklarende og udfordrende (forskellige taksonomiske niveauer) spørgsmål til eleverne både gruppevist og enkeltvist (med navns nævnelse) under hensyntagen til, hvor i processen gruppen er, og hvilke elevtyper man taler med. Det kan være hensigtsmæssigt at aftale med en gruppe, at lærer og censor kommer tilbage efter et bestemt antal minutter, så eksaminanderne kan gøre sig klar til at fremlægge fx en argumentation, der er krævet i materialet. Det er censors ansvar, at besøgstiden så vidt muligt fordeles ligeligt mellem grupperne. Censor skal disponere tiden således, at der er plads til et sidste (kort) besøg i alle grupper hen mod slutningen af prøven, så elevernes sidste arbejde kommer med i bedømmelsen. Læreren må gerne hjælpe elever på vej, som sidder fast og ikke kommer videre om muligt ved at stille spørgsmål. Det er Lærerens ansvar, at grupperne hele tiden har stof at arbejde med. Lærer og censor noterer undervejs centrale observationer, som er nødvendige for bedømmelsen af hver enkelt elevs matematiske præstation med henblik på viden, færdigheder og kompetencer. Efter 90 minutter på C-niveau og 120 minutter på B-niveau afsluttes gruppedelen, og alle elever forlader lokalet. Umiddelbart efter prøvens afslutning Bedømmelse I bedømmelsen skal der være fokus på den enkelte elevs præstation som helhed og ikke på de enkelte detaljer i en elevs besvarelse af konkret spørgsmål. I denne helhedsbedømmelse anvendes karakterbeskrivelserne fra vejledningen og SOLOtaksonomien samt eventuelt en oversigt over KOM-rapportens 8 kompetencer. Bemærk, at ikke alle delspørgsmål behøver blive besvaret for at opnå en høj karakter. Igangsætning af den individuelle prøve Efter en kort pause (ca. 15 minutter) trækker første elev sit spørgsmål til den individuelle prøve og går i gang med at forberede sig. Mens der er pause og første elev forbereder sig til den individuelle prøver konfererer lærer og censor og fastsætter en foreløbig bedømmelse af hver enkelt elevs præstation i gruppedelprøven. Den bedømmelse inddrages i den samlede bedømmelse, som meddeles eleven efter gennemførelse af den individuelle prøve. Træning af prøveformen i undervisningen Eleverne skal være opmærksomme på, at det er deres eget ansvar at gøre interessante dele af deres arbejde klar til fremvisning, når Lærer og censor med passende mellemrum aflægger gruppen besøg. Eleverne skal således igennem undervisningen lære at arbejde selvstændigt med en problemstilling og udforme små præsentationer af deres arbejde. Tillægsmateriale til undervisningsvejledningen i matematik på hf og stx C- og B-niveau 5
6 Der skal således arbejdes med mere åbne spørgsmål og større problemstillinger eller projekter, som de selvstændigt i grupper undersøger og bearbejder under vejledning. Eleverne skal blandt andet opnå kompetence til at udføre eksperimenter med holdets matematiske værktøjsprogram (skyder, spor, simulering, dataopsamling, ). Det er oplagt, at eleverne gennem projektarbejde lærer, hvordan man håndterer import af større datamængder i holdets matematiske værktøjsprogram. Desuden bør der eksplicit arbejdes med den mundtlige dimension, så eleverne forberedes til at kunne indgå i en samtale i, om og med matematik med Lærer og censor. Her kan man med fordel inddrage elevernes egne videooptagelser af deres arbejdsproces samt faglige fremlæggelser af forskellig art. I undervisningen skal eleverne lære at udvælge, hvad der skal præsenteres, når lærer og censor kommer på besøg. Man kan fx bede eleverne gøre sig overvejelser om: Hvad har vi lavet siden sidste besøg/hvordan er vi kommet i gang? Hvilken type matematik har vi inddraget og hvorfor? Kunne vi have gjort noget andet? Og hvorfor er det fravalgt? Hvad arbejder vi på lige nu? Eleverne kan fx planlægge at vise/skitsere flere forskellige løsningsstrategier (herunder værktøjsvalg) og argumentere for det endelige/faktiske valg, de har truffet. Et par ideer til øvelser i undervisningen: Man kan også træne elementer af gruppedelprøven i mindre sekvenser. Det kan fx være: Små simple spørgsmål eller opgaver, der kræver et eksperiment, fx af typen: Hvilken sammenhæng er der mellem?, Forklar, hvordan du har løst., Lad eleverne lave opgaver og problemstillinger til hinanden, fx ved at tage indledende tekst fra eksamensopgave, og så bede eleverne selv formulere relevante spørgsmål. Lade eleverne arbejde md mere åbne problemstillinger i stedet for med eksamensopgaver. Tillægsmateriale til undervisningsvejledningen i matematik på hf og stx C- og B-niveau 6
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereLæreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017
Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af
Læs mereImplementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B
Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Screening En del af det faglige stof, der skal behandles
Læs mereNakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19
Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen
Læs mereEksamensbestemmelser
2019-2020 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig (Start 2017)... 3 Afsætning A, mundtlig (Start 2017)... 3 Afsætning B, mundtlig (Start 2018)... 3 Dansk A, skriftlig (Start 2017)...
Læs mereEksamensbestemmelser
2018-2019 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig (Start 2016)... 3 Afsætning A, mundtlig (Start 2016)... 3 Afsætning B, mundtlig (Start 2017)... 3 Dansk A, skriftlig (Start 2016)...
Læs mereFIP retorik 14/12-17 Sofia Amanda Mortensen Lektor, Innovationsgymnasiet, Niels Brock
FIP retorik 14/12-17 Sofia Amanda Mortensen Lektor, Innovationsgymnasiet, Niels Brock Undervisningsportfolio Hele skoleåret/kurset Prøveportfolio Slutningen af skoleåret/kurset Til prøven Elev og lærer
Læs mereAfsætning A hhx, juni 2010
Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.
Læs mereInternational økonomi A hhx, juni 2010
Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,
Læs mereFaglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018
Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Eksamen og eksamensspørgsmål Jette Hannibal, fagkonsulent Side 1 Eksamen generelt Undervisningsbeskrivelsen dokumenterer eksaminationsgrundlaget!
Læs mereEksamensbestemmelser
2017-2018 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010
Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret
Læs mereLæreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier
Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier Læreplansændringer? Nye kernestofemner? Færre? Flere? Specielt: Trigonometri og statistik hvordan? Eksamensopgaver? Programmering? Bindinger på
Læs mereRetorik FIP Fagkonsulent Sune Weile
Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs merePrøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)
Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Formål Formålet med prøven er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen og dens
Læs mereKlare MÅL. Matematik F/E
Klare MÅL Matematik F/E 2 Mål for undervisningen Niveau F 1. Eleven kan foretage matematisk modellering til løsning af praktiske opgaver fra erhverv, hverdag eller samfund 2. Eleven kan genkende matematikken
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereEksamensbestemmelser
2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...
Læs mereFysik B stx, juni 2010
Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereBilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet
Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer
Læs mereNaturvidenskabelig faggruppe
Naturvidenskabelig faggruppe Fagkonsulenter for faggruppen: Kresten C. Torp, biologi Lars Andersen, geografi Keld Nielsen, kemi Fra forsøg til læreplan 2010 Nyt fag ved reformen i 2005 Efterfølgende debat
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereEksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC
Eksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC Program for workshop om udvikling af eksamensmateriale 13.00 13.10 Præsentation og formål
Læs mereNye eksamensformer - mulige scenarier
Nye eksamensformer - mulige scenarier Matematik på hf Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf Nye eksamensformer?? Problemer, der skal løses: Internet er et vilkår mundtligt og skriftligt
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereEleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.
Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig
Læs mereKlare MÅL. Matematik D/C
Klare MÅL Matematik D/C 2 Matematik F/E Mål for undervisningen - Niveau D 1. Eleven kan anvende matematisk modellering til løsning af opgaver og undersøgelse af spørgsmål fra erhverv, hverdag eller samfund,
Læs mereFysik B htx, august 2017
Bilag 60 Fysik B htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger, forklaringer og modeller
Læs mereMundtlig eksamen i fysik C, prøveform a) med 24 timers forberedelse
Fysik C eksamen side 1/5 Steen Toft Jørgensen Mundtlig eksamen i fysik C, prøveform a) med 24 timers forberedelse Holdet 1v fy 2009/2010 skal til evt. eksamen i fysik i prøveform (a). Nedenstående er udklip
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis
Læs merePrøvebestemmelser for den
Prøvebestemmelser for den pædagogiske assistentuddannelse ved Randers Socialog Sundhedsskole Gældende fra november 2013 PRØVE I GRUNDFAG Prøven i det udtrukne grundfag følger bestemmelserne for prøve i
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereMatematik B - hf-enkeltfag, april 2011
Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik
Læs mereKemi B stx, juni 2010
Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber
Læs mereBilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål
Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier
Læs mereTabelrapport. Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx
Tabelrapport Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er
Læs mereLars Dombrowsky Roskilde Handelsskole
Lars Dombrowsky Roskilde Handelsskole Didaktik og arbejdsformer som lægger op den mundtlig eksamen i den nye læreplan Igangsætning af eksamensprojektet, herunder præcisering og roller under eksamensprojektet
Læs mereNakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015
Plan foråret 2015 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 23. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 27. april, kl. 10.45-11.30, auditoriet:
Læs mereFAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013
FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 Kære kolleger eksaminatorer og censorer Under følgende overskrifter er svar på de mest almindelige spørgsmål vedr. eksamen i engelsk mundtligt, skriftligt og i AT.
Læs merePrøvebestemmelser Grundfagsprøver
Prøvebestemmelser Grundfagsprøver Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Social- og sundhedsassistent Januar 2017 SOSU OJ 1 Prøvebestemmelser for prøve i grundfag, Social- og Sundhedsuddannelsen, Social-
Læs mereMatematik B stx, maj 2010
Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som eleverne
Læs mereNakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013
Plan foråret 2013 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 24. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 29. april, kl. 13.50-14.35, auditoriet:
Læs mereMatematik A - Læreplan for forsøg med netadgang ved skriftlig eksamen
Matematik A - Læreplan for forsøg med netadgang ved skriftlig eksamen 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Matematik A Stx, september 2009 Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereHjælp til SO-prøven 2014
BILAG Hjælp til SO-prøven 2014 Prøveform og PowerPoint OM PRØVEN SO står for StudieOmrådet og dækker over alt det, man skal kunne som studerende, som ikke hører til et bestemt fag. Studieområdet skal gøre
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C
PRØVEVEJLEDNING Naturfag Niveau F, E og C Gældende for hold med start efter 1. januar 2017 Indhold Formål... 2 Mål... 2 Forudsætning for prøven... 2 Prøveform... 2 Prøvens tilrettelæggelse... 2 Eksaminationsgrundlag...
Læs mereMatematik B stx, august 2017
Bilag 112 Matematik B stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik er uundværlig i den naturvidenskabelige og teknologiske udvikling samt i de fleste aspekter af styring og udvikling
Læs merePrøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven på Grundforløb 2 SSH og SSA. Online. Elev og censor. SOSU Esbjerg
Prøvevejledning for grundforløbsprøven på Grundforløb 2 SSH og SSA Online Elev og censor SOSU Esbjerg Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der ud fra onlineundervisningen
Læs mereFørste del af Grundforløbet
Dato: 18.10.2016 Prøvevejledning Grundfagsprøve i Dansk F,- E-, D- og C-niveau Første del af Grundforløbet Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om prøver og
Læs merePrøvevejledning. Grundfagsprøve i Dansk C-niveau. Pædagogisk assistentuddannelsen. Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i:
Dato: 30.03.2016 Redigeret d. 13.03.2018 Prøvevejledning Grundfagsprøve i Dansk C-niveau Pædagogisk assistentuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Undervisningsministeriet
Læs mereStudieretningsprojektet
Studieretningsprojektet Marselisborg Gymnasium 2013/14 1. Formål Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereProgression frem mod skriftlig eksamen
Progression frem mod skriftlig eksamen Ikke alle skal have 12 Eksamensopgavernes funktion i det daglige og til eksamen Progression i sættet progression i den enkelte opgave Hvornår inddrages eksamensopgaver
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C
PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereFAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C
FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C GENERELT VEDR. EKSAMEN 2016 Helt overordnet afholdes eksamen i psykologi på baggrund af læreplanerne i psykologi samt eksamensbekendtgørelsen. Psykologi
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereInnovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen
J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres
Læs mereBilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Social- og sundhedshjælper uddannelsen Gældende fra Januar 2017 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I
Læs mereProjekt om genetiske sygdomme
2008 Projekt om genetiske sygdomme Af Thorbjørn Jensen Frederiksberg VUF Biologi B Projektmanual til projekt Genetiske sygdomme. Tidsplan: Fredag d. 4/1 Gruppedannelse og valg af projekt (også lok. 104!)
Læs mereMatematik B toårigt hf, august 2017
Bilag 15 Matematik B toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik er uundværlig i den naturvidenskabelige og teknologiske udvikling samt i de fleste aspekter af styring og udvikling
Læs mereGrundfagsprøve i Dansk D-niveau
Oprettet april 2018 Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010
Læs mereGrundfagsprøve i Dansk D-niveau
Oprettet april 2018 Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010
Læs mereSkriftlige opgaver i matematik Teksttyper og stilladsering. Ved Morten Overgård Nielsen, KVUC
Skriftlige opgaver i matematik Teksttyper og stilladsering Ved Morten Overgård Nielsen, KVUC Link til resultaterne fra udviklingsarbejde i matematik http://uvmat.dk/skrift/materialer.htm Alt materiale
Læs mereVejledende karakterbeskrivelser for matematik
Vejledende karakterbeskrivelser for matematik Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klasse Karakterbeskrivelse for matematiske færdigheder. Der prøves i tal og algebra geometriske begreber og fremgangsmåder
Læs mereInnovation B valgfag, juni 2010
Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger
Læs merePersonlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.
Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel
Læs mereMatematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede
Læs mereLokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereForsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014
Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt
Læs mereBiologi A stx, juni 2010
Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereEksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010
Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,
Læs mereFaglig udvikling i praksis
Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne
Læs mereBilag 58. Virksomhedsøkonomi A
Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for
Læs mereMatematik A stx, maj 2010
Bilag 35 Matematik A stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik
Læs mereBilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål:...
Læs mereEksamen i innovation. Side 1
Eksamen i innovation Rammerne for eksamen Tankerne bag eksamensformen i innovation C og B Eksempler på eksamensopgaver Arbejde med og dialog om eksamen (gruppearbejde) Opsamling Side 1 Tanker bag den nye
Læs mereIdræt B valgfag, juni 2010
Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som
Læs mereBilag til lokal undervisningsplan GF1. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF1
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3 4 PRØVERS
Læs mereEksamensprojekt, hf-enkeltfag
Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN 3 BESTEMMELSER
Læs mereNaturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017
Bilag 18 Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faggruppen omfatter fagene biologi, geografi og kemi. Faggruppen benytter sig af naturvidenskabelige metoder,
Læs mereIdræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017
Idræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Idræt er et videns-, kundskabs- og færdighedsfag. Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af
Læs mere