Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Transkript

1 Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April

2 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet. Den nye læreplan er gældende for de elever der nu går på 1. år. Skolerne har desuden frit kunnet vælge om de vil benytte den nye eller den gamle læreplan for elever på 2. og 3. år. Det betyder at prøven i studieområdet i år og næste år afvikles efter bestemmelserne i to forskellige læreplaner. Derfor har vi i dette nyhedsbrev valgt at sætte fokus på prøven i studieområdet, dels prøven i studieområdet del 2 efter den gamle læreplan og dels prøven i studieområdet efter den nye læreplan. Når man her til sommer skal ud som censor i studieområdet, skal man naturligvis vide hvilke bestemmelser der er gældende ved prøven. Husk derfor som eksaminator at informere censor om skolens valg af læreplan for 3. års-eleverne. Om de to gældende læreplaner Som en del af gymnasiereformen 2005 blev studieområdet indført i htx-uddannelsen. Studieområdet er et samspil mellem uddannelsens forskellige fag hvor de faglige mål er en række studiekompetencer også kaldet overfaglige elementer. Samspillet mellem fagene i studieområdet skal samtidig bidrage til at opfylde faglige mål fra de indgående fag - også kaldet særfaglige elementer. Disse grundlæggende principper er de samme for både det gamle SO2 og det nye SO. Derfor er der heller ikke grundlæggende forskel på hvad eleverne skal demonstrere til prøven, nemlig at de har nået de overfaglige kompetencemål. Idéen med prøven er med andre ord den samme uanset hvilken læreplan man følger. Som en væsentlig del af studieområdet blev portfoliometoden indført, og portfolioen er stadig central i det nye studieområde. Både i forbindelse med den løbende evaluering og kompetenceudvikling, og i forbindelse med prøven. Selve prøveformen er altså den samme i de to læreplaner, nemlig en mundtlig prøve med udgangspunkt i elevens prøvemappe. Studieområdet bestod i de første år efter gymnasiereformen af del 1 (grundforløbet) og del 2 (studieretningsforløbet). Med den seneste bekendtgørelsesændring (juni 2010) er del 1 og del 2 slået sammen i et samlet studieområde, bl.a. for at give mulighed for en bedre fordeling af de 480 timer som studieområdet udgør. Dog er det stadig sådan at studieområdet i grundforløbet skal planlægges så eleverne udvikler sig fra grundskoleelever til gymnasieelever, og i studieretningsforløbet så eleverne udvikler sig fra gymnasieelever til at kunne blive studerende på en videregående uddannelse. De faglige mål for studieområdet er ligeledes i vid udstrækning de samme. Om selve prøven Først opsummeres alt det der ikke er lavet om på vedr. prøven: Til prøven i studieområdet sammensætter eleven en prøvemappe der består af udvalgte arbejder fra portfolioen. Prøvemappen dokumenterer elevens erhvervede studiekompetencer. Prøven er en vurdering af om eleven har udviklet forskellige studiekompetencer, og har anvendt studiekompetencerne i forbindelse med det faglige arbejde. Prøvemappen skal normalt afleveres senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. Prøvemappen kan foreligge på papir eller digitalt - ved eksamensbordet er det dog ofte praktisk at have hele prøvemappen på papir, og det anbefales derfor at skolen sender prø- 2

3 vemapperne i papirform til censor. Det er ikke rimeligt at censor skal bruge tid på at printe prøvemapper ud, så hvis skolen vælger digitale prøvemapper skal de have en klar og tydelig struktur. Ved prøven præsenterer og uddyber eleven sin prøvemappe. Prøven varer 30 minutter. Det er vigtigt at elevens præsentation ikke optager mere end ca. halvdelen af eksaminationstiden, så der bliver plads til uddybende spørgsmål og dialog med eksaminator og evt. censor. Mange af de henvendelser vi har fået vedr. prøven i studieområdet, handler om netop prøvemappen. Derfor skal det her præciseres at prøvemappen er eksaminationsgrundlag, og at eleven skal medbringe sin prøvemappe til prøven og bruge den aktivt/henvise til arbejderne under fremlæggelsen. Eleven skal bruge arbejderne i prøvemappen som dokumentation for at have arbejdet med de faglige mål for studieområdet, så fremlæggelsen ikke bliver til tom snak eller en særfaglig redegørelse. Her ses forskelle vedr. prøven efter henholdsvis den gamle og den nye læreplan: I forbindelse med de første gennemløb efter gymnasiereformen 2005 blev der foretaget forskellige evalueringer bl.a. af studieområdet og herunder af prøveafviklingen. Justeringerne i læreplanen er foretaget på baggrund af disse evalueringer. Den gamle læreplan: Til prøven skal eleven sammensætte en prøvemappe med udvalgte arbejder fra deres portfolio efter aftale med lærerteamet. Prøvemappen skal: - Repræsentere en varieret brug af forskellige metoder, jf. målene for studieområdet del 2. Bedømmelsen af eleven ved prøven er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål for studieområdet del 2. - Sammensættes af arbejder fra 2. og 3. år af undervisningen. Der må kun udvælges arbejder fra 2. og 3. år, ikke fra 1. år. - Sammensættes af arbejder fra ca. 80 timers uddannelsestid. De ca. 80 timers uddannelsestid skal forstås som en rettesnor. Eleverne skal ikke nødvendigvis vælge alle arbejder fra et forløb, de må gerne udvælge enkelte arbejder eller uddrag. Eleverne skal vælge blandt deres arbejder, så de viser at de har nået de faglige mål for studieområdet del 2. - Indeholde en fortegnelse over de udførte arbejder. Prøvemappen skal indeholde en fortegnelse over alle arbejder, eleven har udarbejdet i studieområdet del 2. Af fortegnelsen bør det fremgå hvilke fag og uddannelsestid der ligger til grund for det enkelte arbejde. Fortegnelsen udgør dokumentation for undervisningen til orientering for censor, og der er ikke krav om yderligere dokumentation i forbindelse med prøven. Der er ikke krav om undervisningsbeskrivelser. - Indeholde et kort resumé af de enkelte arbejder. Prøvemappen skal indeholde et kort resumé af de udvalgte arbejder. Resuméet bør udformes som en kortfattet beskrivelse af det enkelte arbejde og elevens begrundelse for at vælge det pågældende arbejde til prøvemappen. Begrundelsen bør tage udgangspunkt i de faglige mål for studieområdet del 2. Før den mundtlige prøve skal skolen sende elevernes fortegnelser til censor, og eksaminator og censor skal gennemgå prøvemapperne. Det klares mest hensigtsmæssigt ved at sende/give censor adgang til de samlede prøvemapper hvorefter censor og eksaminator drøfter prøvemapperne, evt. telefonisk, og eksaminator foreslår hvilke problemstillinger den enkelte eksaminand skal uddybe. 3

4 Den nye læreplan: Til prøven skal eleven sammensætte en prøvemappe med en række arbejder fra sin portfolio efter retningslinier fra lærerteamet. - Prøvemappens omfang og indhold skal dokumentere i hvilken grad eleven har nået de faglige mål for studieområdet. Bedømmelsen af eleven ved prøven er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminanden lever op til de faglige mål for studieområdet, så arbejderne i prøvemappen skal dokumentere elevens arbejde med studieområdets mål. Det kan gøres ved at eleven vejledes til at vælge de arbejder (eller dele af arbejder), der bedst viser i hvor høj grad målene er nået. Kravet om at arbejderne skal repræsentere 80 timers uddannelsestid er væk i den nye læreplan. - Elevens prøvemappe omfatter [ ] en kort introduktion til de udvalgte arbejder samt begrundelse for udvælgelsen med baggrund i de faglige mål for studieområdet. Begrebet resumé er blevet tolket meget forskelligt, og har givet anledning til en del misforståelser hos eleverne. Derfor er det ændret til det mere sigende introduktion: Introduktionen udformes som en kortfattet beskrivelse af det enkelte arbejde og den faglige sammenhæng, det er blevet til i. Introduktionen indeholder desuden en begrundelse for udvælgelsen med baggrund i de faglige mål for studieområdet. Før den mundtlige del af prøven sender skolen elevernes prøvemapper til censor, og censor orienterer sig i disse. Der er altså ikke længere tvivl om at censor skal have adgang til den samlede prøvemappe, dvs. både introduktioner og selve arbejderne. Om bedømmelsen Som ved enhver anden eksamen er bedømmelsen en vurdering af i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål. Det gælder også for studieområdet hvor målene har en overfaglig karakter. Bedømmelsen er en helhedsbedømmelse hvor både prøvemappens dokumentationsværdi og den mundtlige præstation indgår. Eleven skal vise i hvor høj grad de faglige mål for studieområdet er nået, gennem de udvalgte arbejder i prøvemappen. Bedømmelseskriterierne i den gamle SO2-læreplan: Der lægges vægt på eksaminandens evne til at: - søge, vurdere og vælge information Er der i prøvemappen arbejder der dokumenterer elevens evne til at søge, vurdere og vælge information? - analysere, fortolke, vurdere og perspektivere grundlaget for de arbejder, der indgår i eksaminandens udvalgte arbejder Har eleven udvalgt arbejder der viser en varieret brug af studieområdets metoder, og kan eleven ved prøven argumentere for valget af arbejderne? Kan eleven redegøre for den videnskabsteoretiske baggrund for de udvalgte arbejder? - kombinere viden og metoder fra forskellige fag Er der i prøvemappen arbejder der viser elevens evne til at kombinere viden og metoder fra de forskellige fag der er indgået i studieområdet del 2? - vælge og anvende formidlingsform Er der i prøvemappen arbejder der viser elevens evne til at vælge og anvende forskellige formidlingsformer? - reflektere over sin egen arbejdsproces 4

5 Indgår der refleksionsskrivninger i prøvemappen, eller viser eleven ved prøven evne til at reflektere over sin egen arbejdsproces? - administrere egen arbejdsindsats og tid Har eleven i forbindelse med de udvalgte arbejder anvendt planlægningsværktøjer, fx gantt-kort? - overholde formelle krav om dokumentation Er der i prøvemappen arbejder der viser elevens evne til at overholde formelle dokumentationskrav, fx til kildehenvisninger? Bedømmelseskriterierne i den nye læreplan: Der lægges vægt på eksaminandens evne til at: - begrunde udvælgelsen af de udvalgte arbejder i prøvemappen og relatere arbejderne til hinanden og til de faglige mål for studieområdet - kombinere viden og metoder fra forskellige fag - vælge og anvende formidlingsform, skriftligt, mundtligt og visuelt - søge, vurdere og vælge information - overholde formelle krav om dokumentation - vælge og anvende studiemetoder, studieteknikker og arbejdsformer Som det forhåbentligt fremgår, er tankegangen bag bedømmelseskriterierne den samme i den nye og den gamle læreplan. Justeringen af bedømmelseskriterierne har haft til formål at tydeliggøre sammenhængen til de faglige mål samt at præcisere de taksonomiske niveauer. Om samarbejdet mellem eksaminator og censor Ved prøven i studieområdet skal eleven vurderes i forhold til studieområdets mål, fx studiemetoder som informationssøgning og formidling. Vurdering i forhold til sådanne mål der ikke har særfaglig karakter, indebærer at rollefordelingen mellem eksaminator og censor i mange tilfælde vil være anderledes end ved prøver i de enkelte fag. Baggrunden er følgende: Eksaminator og censor repræsenterer hver for sig en eller flere særfaglige kompetencer mens målene for studieområdet ikke er knyttet til en bestemt faglighed. Samtidig indeholder elevens prøvemappe en række arbejder fra forløb i studieområdet som måske nok har et særfagligt grundlag, men som eleven har udvalgt med det formål at vise sine kompetencer i forhold til studieområdets mål. Da vurderingen af elevens præstation som nævnt skal ske i forhold til målene for studieområdet, bør en eventuel manglende sammenhæng mellem det særfaglige indhold i prøvemapperne og eksaminators/censors faglige kompetencer i udgangspunktet ikke udgøre noget særskilt problem. Det vil dog kunne ske at et vist kendskab til det særfaglige indhold i elevens arbejder er en forudsætning for at kunne vurdere arbejdet i relation til et eller flere af målene for studieområdet. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at eksaminator forud for prøven skaffer sig det nødvendige overblik ved kontakt til de kollegaer der har undervist eleven. Hvis censor mangler faglig indsigt i et omfang der indebærer at censor ikke mener sig i stand til at foretage en vurdering i forhold til målene for studieområdet, må censor og eksaminator samarbejde så eksaminators vurderinger lægges til grund i det pågældende tilfælde. Hvis censor finder at skolens organisering af studieområdet har ført til at elevernes prøvemapper er mangelfulde, bør bedømmelsen af den enkelte elevs præstation alligevel vurderes med udgangspunkt i 5

6 den konkrete prøvemappe, så misforholdet ikke lægges eleven til last. Finder censor det nødvendigt, kan der udarbejdes en censorindberetning efter de sædvanlige retningslinjer, som beskrevet i eksamensbekendtgørelsen. Om den videre dialog og vidensdeling Med dette nyhedsbrev ønsker vi at skabe et udgangspunkt for erfaringsudveksling og dialog om stort og småt i forbindelse med studieområdet på htx. Spørgsmål, kommentarer og idéer er velkomne. De næste nyhedsbreve er planlagt til efteråret 2011, hvor temaerne vil være fagenes rolle i studieområdet samt skriftlighed i studieområdet. Her vil vi kigge på de bundne forløb i den nye læreplan, og give nogle bud på hvordan forskellige fagområder konkret kan indgå. Hvis I ude på skolerne har udviklet noget godt materiale til elever eller lærere, som I mener andre kunne have gavn af, så send det gerne til os til distribution på Emu. Med venlig hilsen Peter Larsen, fagkonsulent teknologi og studieområdet på htx peter.larsen@udst.dk og Dorthe Wang, fagkonsulent dansk og studieområdet på htx dorthe.wang@udst.dk OBS: nye mailadresser! 6