Dette hellige evangelium til 2. søndag efter påske skriver evangelisten Johannes (Gud være lovet)

Transkript

1 Prædiken til d.2. s. e. påske, 19. april 2015 Lemvig Bykirke og Vendsyssel Frimenighed. v/brian Christensen Tekster: Ez 34, 11-16; 2. Pet 2, 20-25; Joh 10,11-16 Bøn: Dette hellige evangelium til 2. søndag efter påske skriver evangelisten Johannes (Gud være lovet) v11 Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. v12 Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden; v13 for han er daglejer og er ligeglad med fårene. v14 Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, v15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene. v16 Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde.

2 En mand var på rejse. Han var kommet langt hjemmefra. Han var flygtning. Han havde ikke krydset det farlige middelhav på en overfyldt flygtningebåd for at komme til det rige Europa. Hans rejse foregik for mange år siden, for næsten 4000 år siden, og i stedet for Middelhavet, så havde han krydset ørken og øde områder og kommet til Østens lande. Her kom han til en brønd, hvor flere hyrder ventede med deres fåreflokke. Han undrede sig over, at de ikke gav deres får vand, men han fik at vide, at de ventede på at flere hyrder skulle komme, så de kunne fjerne den store sten over brønden. Den skulle der mange mænd til at flytte. Jakob satte sig ned, jo, det var Jakob, Isaks søn, der var flygtet hjemmefra af frygt for sin tvillingebror Esau, og ventede sammen med hyrderne. Imens de ventede på de andre hyrder, spurgte han dem om de kom fra Karan Jo, det gjorde de om de så kendte Laban, hans mors bror.

3 Jo, ham kendte de godt og det er faktisk hans datter Rakel, der kommer der med hendes fåreflok, fortalte de. Da Jakob fik øje på Rakel, så skete der noget i ham, for Rakel var forunderlig smuk. Ja, han blev så forelsket, at han straks gik hen til den store sten, der lå over brønden og flyttede den helt alene, så Rakels får kunne drikke med det samme. Og som i en drøm kyssede han Rakel og hun førte ham hjem til sin far og et helt nyt kapitel i Israels historie begyndte. Rakel var fårehyrde. Jakob blev fårehyrde og senere blev Moses og David det også. Får og hyrde har i 4000 år været en naturlig del af hverdagen i Mellemøsten og derfor også af den hverdag, som bibelens personer levede i. Dengang var det lige så almindeligt at kende til en fårehyrde, som det er at en dansker har hund eller kat i dag. Alle forstod, hvad det betød, når profeterne eller Jesus selv brugte får og hyrde, som et billede på os

4 mennesker og Gud, for alle kendte til det fra deres hverdag. Derfor, når Jesus skal fortælle disciplene om hans forhold til dem og hans opgave her på jorden, så bruger han billede af sig selv som den gode hyrde. Det centrale i dette billede er Jesu ord: Jeg kender mine får og mine får kender mig og det er det som vi skal fordybe os lidt i i dag. Hvad vil det sige at Jesus kender mig og at vi kender ham? Og hvordan kommer vi til at kende Jesus noget mere? 1. del. Selverkendelse. Det kalder man det at kende sig selv, især når man kender sine egne begrænsninger, fejl eller uvaner. Noget af det som jeg har lært om mig selv igennem mange år er, at jeg ikke er særlig god til at huske folks navne.

5 Det er faktisk en ret ubehagelig egenskab, som jeg har forsøgt at overvinde, men jeg synes det er rigtig svært at ændre på. Det betyder, at når jeg møder nogen, som jeg har set før eller nogen, som jeg har haft noget at gøre med i en bestemt sammenhæng, så kan jeg måske godt se at burde kende dem, men jeg kan ikke huske deres navn eller i hvilken sammenhæng jeg burde kende dem fra. Jeg tror mange har prøvet det med at hilse på nogen, der kender ens navn, men man aner ikke, hvad de hedder men jeg gør det så dårligt at det nogen gange næsten er et handicap. Og det er træls, for jeg ved selv, hvor godt det gør, når jeg møder en person, der kan huske mit navn og ved hvem jeg er. Det giver en god indgang til en samtale og man føler sig set og værdsat. Derfor kunne jeg sådan ønske, at jeg var bedre til at give andre den samme oplevelse foruden at det ville redde mig selv fra nogle pinlige situationer.

6 Men heldigvis har Gud ikke den samme mangel, som jeg har. Tværtimod. Gud kender mig, ja han kender hvert eneste menneske. Jeg behøver ikke præsentere mig overfor ham eller spekulere over om han kan huske, hvem jeg er. Gud kender mig. Helt fra jeg blev født, fra mine første minutter i denne verden, hvor det eneste jeg tænke på var at skrige efter mad og beklage mig over de kolde omgivelser efter ni varme måneder indenfor i varmen. Ja, faktisk kender Gud mig fra før jeg blev født ja, endda før jeg blev dannet i min mors liv. Hør, hvad Gud siger til profeten Jeremia:»Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig, før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig; jeg gjorde dig til profet for folkene.«eller som det står i Salmernes bog: Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet..

7 Gud ser mig hvert øjeblik af mit liv. Han kender min krop. Han kender mit sind. Han kender hver tanke, jeg har tænkt og hver følelse jeg har haft. Han kender mig bedre end min mor og bedre end jeg nogensinde lærer mig selv at kende. Og så elsker han mig. Højere end noget menneske på jord og mere fuldkomment end jeg nogensinde kan forestille mig. Der er intet jeg kan gøre, intet jeg kan sige eller tænke, som vi få ham til at elske mig mindre. Det er jo ikke til at forstå, for vores kærlighed til et andet menneske hænger som regel sammen, hvordan vedkommende er overfor os. Når nogen sårer os ved at sige noget eller gøre os ondt når nogen svigter vores tillid, så daler vores kærlighed og vi føler lidt mindre for den anden. Vores kærlighed er ofte afhængig af om vi elskes igen men sådan er det ikke med Gud. Han elsker os ubetinget.

8 Selvom han kender alle vores tanker og ser alle vore handlinger og ser den synd, der bor i vores hjerte, så kommer han aldrig til at elske os mindre. Vi vil altid være hans dyrebare elskede. I den gamle oversættelse af bibelen var det udtrykket Kende, der blev brugt i 1. mos 4,1. Hvor der nu står at Adam lå med sin kone Eva og hun blev gravid og fødte Kain, så stod der tidligere: Adam kendte sin hustru Eva og hun blev frugtsommelig og fødte Kain. Der er en dyb hemmelighed gemt her. Det gælder den intime kendskab man får til hinanden i et ægteskab, ved at opleve det fællesskab som en mand og kvinde har med hinanden i ægtesengen. Det er meget mere end at ligge med hinanden, det handler om at man ved at elske hinanden og elske med hinanden bliver et kød og lærer at kende hinanden i både sind og krop.

9 Men det er altså den samme dybe kendskab, som Gud har i forhold til os. Det er præcis det samme ord, som Gud brugte om sit kendskab til Jeremias og det fortæller om at Gud kender os og elsker os, så nært og intimt, som en kvinde og en mand elsker og kender hinanden. Ja, enhver kærlighed på jorden har sin glød og kraft fra Guds fuldkomne kærlighed til os. Overfor Gud kan vi ikke tage en maske på eller skjule os vi er kendt fuldt ud. Men hvad så, når vi skammer os over det vi er og den synd, som vi ved findes i os og som vi gang på gang oplever styre det vi gør og tænker? Som Adam og Eva skjulte sig i haven, fordi de hørte Guds stemme, sådan kan jeg også ønske, at jeg kunne gemme mig bag en busk, så Guds lys ikke afslørede mig. Jeg er en synder ikke kun fordi jeg bryder Guds bud og gør min næste ondt, men jeg ved at der i mig er en trang til oprør mod Gud, en trang til selv at være Gud og være ligeglad med Ham.

10 Men også det ved Gud det er derfor at Jesus siger om sig selv: Jeg sætter mit liv til for fårene. Fordi Jesus kender mine synder fuldt ud og ved at jeg aldrig nogensinde selv kan slippe af med dem, så tog han dem og døde på korset. Jesus satte sit liv til for mig, han stak ikke af, da han stod overfor kors og lidelse. Han døde for mig. For mine synder, så jeg kan stå ren og retfærdig overfor Gud. Så nu kender Gud mig, som den der er tilgivet, forløst, frelst, genfødt til et nyt liv ved dåb og tro. For Jesu Kristi skyld kender Gud mig som Guds barn: I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn.

11 2. del Jeg kender Gud Lad os prøve at vende perspektivet. Vi har haft fokus på, hvordan Gud ser os og kender os. Men Jesus taler også om, hvordan vi kender ham. Og det var jo netop den helt afgørende grund til at Jesus blev menneske. Det var for at vi skulle lære Gud at kende. I princippet, så kunne Jesus jo have ofret sit liv for os og opstået igen i den himmelske verden og dermed gjort det som skulle gøres for at overvinde døden og vinde frelse for os. Men det skete i vores verden, det skete her på jorden og øjenvidner så det ske. Det skete, for at vi skulle lære Gud at kende, for at vi skulle opleve og erfare Guds kærlighed, så konkret og virkeligt at vi kunne røre ved Ham. Johannes skriver i begyndelsen af sit første brev: Det, som var fra begyndelsen, det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved: livets ord.

12 Det var de første disciples erfaring, men det er også den erfaring, som enhver af os kan opleve. Jesus viste sig ganske vist fysisk for øjnene af dem, der boede i Israel dengang, men vi har deres vidnesbyrd og dem der var øjenvidner dengang fortæller med overbevisning, at det var Guds søn de så. Og når vi lytter til deres vidnesbyrd, i evangelierne og i de breve og skrifter som de skrev i bibelen, så lærer vi Jesus at kende som den barmhjertige frelser af udstødte, syge, fattige ser vi hans sindelag som den der uddriver det onde og overvinder Satans magt i fristelse og i døden selv ved sin død og opstandelse, ser vi Jesu kærlighed og magt. I al sin forkyndelse viser Jesus os Guds hjerte og Guds vilje med os. Det ny testamente er en lang åbenbaring af hvem Jesus er og når vi lærer ham at kende, så lærer vi også Faderen at kende, for Sønnen og Faderen er et i guddommelig almagt, kærlighed og evig visdom.

13 I sin sidste bøn for disciplene beder Jesus (Joh 17,3): Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Men desværre er det ikke altid sådan at vi søger den kundskab at kende Gud. Ofte har vi så mange sære ting for, at der er andre ting der fylder vores sind og tanke. Først og fremmest os selv og det betyder, at vi mister noget af den velsignelse og glæde, der er ved at kende Gud. For at vende tilbage til Jeremias, hvor vi havde ordet om at Gud kender os i kap 1, så fortsætter det i kapitel 2 med en beskrivelse af, at Israels præster og ledere til gengæld ikke ønskede at kende Gud: Præsterne spurgte ikke: Hvor er Herren? De lovkyndige kendte mig ikke, hyrderne brød med mig, profeterne profeterede ved Ba'al, og så lægger Jeremias stemme til det rystende billede: De har forladt mig, en kilde med levende vand, og de har udhugget cisterner, cisterner, der slår revner og ikke kan holde vand.

14 Gud er som en kilde med frisk, rindende vand som en bjergbæk, hvor man kan drikke frisk koldt vand. Selvfølgelig skal man drikke af det friske vand i stedet for at hugge en vandbeholder, hvor vandet bliver lunkent og det kan sive ud af revnerne. Men vi vil gerne have kontrol over Gud og lukke ham inde i en beholder. Kender I ikke det? Vi vil gerne have styr på vores tro, vi passer vores tro ind i faste vaner og rutiner. Og på den måde gør vi Gud ufarlig, til at overskue. Vi gør Gud tam, til vores lille skødehund, som vi bestemmer over. Men vi kan ikke lukke Gud inde. Vi kan ikke gøre Gud tam Gud er som en vild, larmende bjergstrøm. Jesus er det levende, friske vand, som vi ikke kan spærre inde i vores egne religiøse meninger og rutiner. Hvis vi tror at vi kan kontrollere Gud, så kender vi ham slet ikke.

15 Jesus sprænger vores rammer og hvis vil lader ham gøre det, så vil vi opdage mere og mere af hans kraft og kærlighed. 3. del Men, hvordan kan vi lære Jesus at kende endnu mere? Ja, det er et livsprojekt og ikke noget vi lige bliver færdig med. Som denne vismand, som Hagbard talte med på visdomsbakken. Den visdom som han kom frem til Kvinder tænker anderledes end mænd kunne han nok have fundet ud af lidt før, der var gået 15 år. En af de måder, vi kan lære Gud at kende er i stilheden. Som Maria, der satte sig ved Jesu fødder og lyttede til ham, sådan kan vi også vælge at bruge tid til Guds ord. Tid til bøn og fællesskab med Gud alene. Jesus viste med sit eget liv her på jorden, at tid til bøn og samtale med Gud var helt afgørende for hans tjeneste og det er det også for vores.

16 Vores yngste datter har lige valgt et emne til hendes afsluttende engelsk eksamen, hvor hun skal forberede noget om A world in need (en verden i nød) og det handler selvfølgelig om verdens fattige og hvordan man hjælper dem. Men vi talte lidt om, da hun var hjemme her i weekenden, at dette emne også kunne handle om, at vi i den rige del af verden egentlig også er i nød. Vi er nemlig fattige på tid og har brug for at standse op og vælge det gode liv. Ved stilhed, bøn og bibellæsning kan vi lære Gud bedre at kende. En anden måde er at bevæge sig ud i ukendte egne og prøve noget nyt. Prøv næste gang du beder Gud om noget konkret, så at bede Ske din vilje med et åbent sind. Nogle gange bliver det jo bare en frase eller en floskel, men prøv at læg dine egne forslag lidt til side og lyt efter Guds stemme.

17 Så kan det være at han viser dig en ny vej og du får måske øje på nye muligheder og nye opgaver, som du ellers ikke havde set. Det er når vi går nye veje, at vi kan lære nye sider af Guds kærlighed at kende. Stol på Gud. Hans kærlighed er lidenskabelig og vild, men samtidig også fyldt med tryghed og omsorg. Han vil dig det allerbedste. Afslutning Jeg begyndte med fortællingen om Jakob og den store sten over brønden, som han flyttede af kærlighed til Rakel. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan den beretning med Jakob og Rakel spejles i fortællingen om, hvordan en anden sten blev fjernet. Påskemorgen sendte Gud en engel til at flytte stenen fra graven, så kvinder og disciple kunne gå ind og se, hvor stærk Guds kærlighed er.

18 Den kan overvinde døden. Og påskemorgens glæde var som et kys ikke bare til Rakel men til alle mennesker. Så højt elsker Gud os, at han flyttede den store sten helt alene. Det er når vi hører det evangelium med hjertet, at vi for alvor lærer ham at kende. Nu kender vi kun Gud delvist, skriver Paulus til menigheden i Korinth, men en dag så skal vi kende ham fuldt ud. For vi skal se ham ansigt til ansigt. Amen