Den græske rundskulptur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den græske rundskulptur"

Transkript

1 De græske skulpturer og deres indvirkning på eftertidens kunst. Hvorfor er de græske skulpturer interessante at studere? Det er de, fordi man igennem den kunsthistoriske udvikling kan følge selve historiens gang, og fordi de klassiske skulpturer er blevet og stadig bliver kopieret i kunsten (klassicistiske perioder, hvor antikken står som et forbillede), og ligeledes bruges de klassiske skulpturer som anti-forbillede (ekspressive perioder, hvor der er modreaktion mod det klassiske og det naturalistiske). Grækerne begyndte at fremstille skulpturer i tidlig arkaisk tid, dvs. figurer af menneskeform, efter at have skævet til den egyptiske kunst. Men grækerne fremstillede ikke, som egypterne, deres skulpturer for at ære en guddom. Grækerne var derimod interesserede i, hvordan den ideelle krop skulle se ud, og brugte lang tid på matematiske formler for fremstillingen af den perfekte krop. Skulpturerne blev brugt til mange ting: en del af dem blev anbragt på byens torv (agora), i helligdomme eller på sportspladsen, hvor alle havde adgang til at se dem. Nogle skulpturer blev givet som såkaldte votivgaver, dvs. gaver til en guddom for et eller andet giveren ønskede enten at opnå eller takke for. Andre skulpturer blev til som en hyldest til en særligt dygtig atlet, kriger eller helt. Disse betegnes som portrætter. I sidste ende er skulpturerne også et symbol på økonomisk fremgang og kulturel forfinelse, som en by gerne bryster sig af. Det besynderlige er, at de græske skulpturer sjældent har overlevet i deres oprindelige form. En sjælden undtagelse er de skulpturer, som blev ødelagt under persernes hærgen på Athens Akropolis ( f.kr.). Disse skulpturer blev begravet på Akropolis, og netop opholdet under jorden har bevaret disse skulpturer i en usædvanlig fin form. Rigtig mange andre skulpturer har kun overlevet som kopi, og det er her, romerne kommer ind i billedet. Romerne fragtede nemlig i stor stil græske skulpturer til Rom, især da Grækenland i hellenistisk tid ( f.kr.) var blevet en del af Romerriget. De kopierede de græske skulpturer, og det er for størstedelen disse romerske kopier vi i dag behandler som græske skulpturer i oldtidskundskabsundervisningen. Romerne fremstillede dog også deres egen kunst. Især var den romerske portrætkunst i form af buster særdeles særegen. 1

2 De græske skulpturers indflydelse på den ikke-græske eftertid stopper ikke i Romerriget. Den europæiske klassicisme henter i stor stil sin inspiration i den græsk-romerske oldtid. Den følgende skematiske oversigt skal hjælpe til at identificere, hvilken periode en skulptur er skabt i. Inden Arkaisk tid optræder minoisk ( f.kr.) og mykensk ( f.kr.) tid, men da disse perioder er kendt primært for sine vaser, og fordi man først begyndte at skabe skulpturer i arkaisk tid, tager denne oversigt sit udgangspunkt i netop arkaisk tid. 2

3 Arkaisk tid (ca f.kr.): : tidlig arkaisk : mellemarkaisk : senarkaisk Historiske begivenheder: Fra 776 f.kr.: De panhellenske lege i Olympia f.kr.: Perserkrigen, en lang stribe udfald mellem grækere og persere (ikkegrækere). Grækerne vinder bl.a. pga. deres overlegne flåde. Karakteristika for perioden: Arkaisk betyder oprindelig. Følgende kendetegner arkaisk skulptur: Stående figurer med venstre ben foran det højre Kouros / kore statuer (mænd nøgne, kvinder påklædte) Frontalitet og symmetri (Ægyptisk inspiration, se fx figur 64, OG) Arkaisk smil (figur 70-71, OG) Langt og tungt hår (perlelokker, sneglelokker) stilisering Enkel markering af muskler Stiliserede detaljer i tøjet, der virker dekorativt Idealet udtrykker sundhed og styrke, man skulle være smuk og stærk (kalos kai megas). Senarkaisk stil: stadig de ovenstående karakteristika, men med forsøg på naturalisme. Dog stadig meget svulstig. Ikke korrekte proportioner. Peploskoren (fig i Oldtidens Grækenland), ca. 530 f.kr., mellemarkaisk stil. 3

4 Peploskoren, som hun oprindeligt så ud med farver på. Kleobis og Biton (figur 66, Oldtidens Grækenland), ca. 590 f.kr., tidlig arkaisk stil. 4

5 Klassisk tid (ca f.kr.): : tidlig klassisk : højklassisk : senklassisk Perioden dateres fra perserkrigens afslutning ( f.kr.) samt det deliske søforbunds grundlæggelse (i 478 f.kr.) til Alexander den stores død. Styreform: demokrati (på nær perioden her var der tyranni) Historiske begivenheder: 478 f.kr.: Det deliske søforbund grundlægges. En forening af græske bystater, som skulle holde den græske flåde i optimal stand, så man kunne forsvare sig mod kommende fjender som man forsvarede sig mod perserne. Her var flåden meget vigtig for sejren f.kr.: Perikles er leder i Athen. Stod for bl.a. det store byggeprojekt på Akropolis efter sejren over perserne. Sejren skulle manifesteres i overlegenhed mht. arkitektur og skulptur f.kr.: Den peloponnesiske krig. De tidligere allierede, Athen og Sparta bekriger hinanden. Athen taber, og fra f.kr. regerer 30 tyranner i Athen. 399 f.kr.: Sokrates henrettes i Athen. 338 f.kr.: Filip af Makedonien (Alexander den stores far, en ikke-græker) får magten i Grækenland f.kr.: Alexander den stores felttog til Østen. Han dør af en infektion i år 323 f.kr. 5

6 Tidlig klassisk: Også kaldt Den strenge stil (Perserkrigenes indflydelse alvor, ro) Karakteristika: ro, alvor, ophøjethed, udtryksløse ansigter, statelighed Beklædning for kvinder: peplos tunge, lige folder i dragten (fig. 107, OG), søjleagtig fremtoning, kroppen ses ikke gennem tøjet eller anes kun. Introduktion af kontrapoststilling (fig. 108, OG). Kontrapost: Vægten lægges på det ene ben, skabende forskydelse (= ponderation ) i hofteparti og skulderparti, s-kurve i kroppen. Bevægelse og asymmetri. Det mutte ansigt tager over efter det arkaiske smil. Større realisme i fremstilling af kroppen, dog fortsat stive overkroppe. Nøglebegreb: idealisme. Kritiosdrengen, ca. 479 f.kr. 6

7 Højklassisk: Karakteristika: bevægelse i kroppen (fig. 138, OG), udtryk stadig roligt og lidenskabsløst. Idealisering, ydre harmoni, naturalistiske proportioner, kraftfuldhed og styrke (fig. 135, OG). Kanon for størrelsesforhold: hoved = 1/7 af kroppens højde (Spydbæreren danner ideal for denne kanon) Kvinder: "den våde stil" (fig. 137, 144, OG), klyngende klæder, kroppen kan ses gennem klædedragtens draperi, understregning af kroppens former, udforskning af den "nøgne" kvindefigur (man måtte ikke vise kvinder nøgne i kunsten endnu). Idealet for mænd: at være smuk og god (kalos kai agathos). Nøglebegreb: idealiseret naturalisme. Man opererer med en idealiseret menneskefremstilling. Teknisk perfektion. Anatomisk korrekte proportioner. Spydbæreren, ca 440 f.kr. (fig. 138, OG) Den våde stil, ca. 410 f.kr. (fig. 144, OG). 7

8 Senklassisk: Karakteristika: slanke typer (størrelsesforhold 1:8 bliver ny kanon for mandsstatuerne, mindre hoved, slankere krop, grænsende til feministisk udtryk, (planche XV, 1, OG), ro, afslappethed, neutralt udtryk.) Kontrapost, men med tendens mod tredimensionalitet: figurerne indbyder til ses fra flere vinkler (fig. 168, OG). Skønhed vægtes frem for styrke. (Større følsomhed, mindre kraft) Nyt emne: introduktion af den nøgne kvindefigur (fig. 168, OG), dog stadig forbeholdt gudinder! Nøglebegreb: naturalisme. Hermes med Dionysosbarnet, ca. 323 f.kr. Den knidiske Afrodite, ca. 340 f.kr. 8

9 Hellenistisk tid ( f.kr.): Karakteristika: voldsomme følelser, dramatik, sanselighed, bevægelse, handlingsmættede optrin (fig. 197, 200, OG). Alt er overdrevet, både muskler, hår, blodårer og ansigtstræk. Tredimensionalitet nye figurstillinger, fx drejede kroppe. En del skulpturer er modsætninger, dvs. der ofte indgår 2 figurer som står i kontrast til hinanden. Hverdagsmotiver vinder frem. Man fremstiller også gamle og grimme mennesker. Man ser ofte gruppeskulpturer i den hellenistiske periode. Nøglebegreb: realisme, dog ofte noget patetisk, dvs. med store følelser, ofte smerte. Laokoon, ca. 1. årh. f.kr. 9

10 Stikord til analyse af skulptur ved eksamen: Ved eksamen i oldtidskundskab kræves der, at man er i stand til at beskrive det antikke kunstværk og ud fra disse iagttagelser som indgår i beskrivelsen, at datere et forelagt kunstværk, samt tolke på det. Dernæst skal man med perspektiv-monumenterne prøves i at kunne sætte monumentet i et kunsthistorisk perspektiv: ANTIKT KUNSTVÆRK: BESKRIV, DATER, SAMMENLIGN MED ANDET KUNSTSTOF, TOLK. PERSPEKTIVERENDE KUNSTVÆRKER: BESKRIV, SAMMENLIGN MED ANTIKT KUNSTVÆRK, DATERING, TOLK. (Her vil I højst sandsynligt møde enten et græsk eller romersk værk, et kunstværk fra renæssancen eller den neoklassiske periode, eller måske et fascistisk kunstværk.) Der vil stå en manchet til hvert billede, hvor også årstallet vil fremgå så I er ikke helt på egen hånd! Der vil højst være 3 perspektiverende kunstværker. I skal altså her demonstrere, at I ved, at der findes utallige renæssancer af antikken, hvor klarheden og de harmoniske proportioner er i fokus, idealisering, renhed, naturalisme, skønhed. Og at disse perioder ofte efterfølges af abstrakte, barokke perioder.. 1. Beskrivelse (hvad ser jeg?) 2. Art (statue, relief, figurgruppe?) 3. Stilling (frontal, kontrapost eller fri?) 4. Enkelte træk (ansigt, muskulatur, arme, ben, mm.) 5. Påklædning 6. Udstyr (våben, el. lign.?) 7. Stilisering/idealisme/idealiseret naturalisme/naturalisme/(overdreven) realisme? 8. Handling (hvad laver skulpturen?) 9. Bemaling (det var de jo!) 10. Funktion: ( Formål, anvendelse?) 1. votivgave ( gave til en gud) 2. kultbillede (statue forestillende en gud) 3. portræt (fx af en god atlet/kriger) 11. Stilbestemmelse/datering (hvor vil i placere skulpturen tidsmæssigt, ud fra jeres observationer mht. dens udseende/fremstilling?) 10

11 12. Sammenlign med andre kunstværker fra andre perioder (arkaisk-klassiskhellenistisk), 13. Beskriv og dater de perspektiverende kunstværker. 14. Tolk (Har kunstneren haft en bestemt intention med kunstværket, fx politisk?) 11

12 Romersk kunst: Inden Rom blev til Rom levede etruskerne i det italiske område. Etruskernes storhedstid falder fra ca f.kr. Romerne påvirkes af etruskerne, men den største inspiration kommer fra den græske kulturkreds. Den romerske kunsthistorie opdeles - ganske som den græske - i mindre perioder, der bestemmes af rigets historiske begivenheder, men disse vil jeg ikke komme nærmere ind på her. Perioderne er som følger: Kongedømmets tid ( f.kr.) Republikkens tid ( f.kr.) Kejsertiden (31 f.kr.-395 e.kr.) Delingstiden ( e. Kr.) Romerrigets fald. Det vigtige er her at der sker en ændring i kunsten fra republikkens tid til kejsertiden fra det meget realistiske og naturtro (Aulus Metellus) til det mere idealiserende og ungdomsdyrkende (Prima Porta statuen/augustus). Mens de højklassiske, græske skulpturer ville vise idealmenneskets skønhed og ungdommelighed, viser de romerske skulpturer romerrigets storhed og kejserens magt. De romerske kopier af græske originaler: Romernes version af de græske skulpturer er væsentlig i denne sammenhæng, fordi vi ikke længere har den græske original, og derfor må fundere vores viden om de græske skulpturer på de romerske kopier, hvilket naturligvis er problematisk men ikke desto mindre uomgængeligt. Dateringen af de originale skulpturer finder derfor sted på baggrund af de periodekarakteristiske kendetegn, som skulpturen fremviser. 12

13 Grækerne brugte ofte bronze til at fremstille deres skulpturer. Disse blev kopieret af romerne, men de brød sig ikke om det mørke metal, og udførte i stedet kopien i marmor. Bronzen var dyr og de græske skulpturer blev ofte smeltet om, så vi kun har marmorkopien tilbage. Det eneste problem, hvilket også giver kopierne deres særlige kendetegn, er tyngden i marmor. En skulptur, der er designet som en hul og forholdsvis let bronzeskulptur, har problemer med sine ekstremiteter som en noget tungere marmorskulptur. Og derfor anbragte romerne stivere af alskens slags på marmorkopierne, nogle mere heldige end andre (se fx Spydbærerens benstøtte/ træstamme, fig. 138, OG). Disse stivere har dog været camoufleret så godt som muligt ved hjælp af bemaling. Et andet punkt hvor man kan se, om man står med en kopi eller en original, er ved at betragte skulpturens hår. Marmor absorberer lyset, mens bronze reflekterer lyset. Dvs. at man skal hugge dybere i marmoret for at få samme look som i bronze. Igen kan spydbæreren bruges som eksempel: hans hår er lidt playmobil-agtigt, da der ikke er hugget dybt nok i marmoret til at give håret et naturligt look. De nuværende romere kan dog også ændre på en skulptur: det nydelige figenblad der ofte er strategisk placeret foran en skulpturs ædlere dele, er påsat efter ordre fra paven, idet man ikke kunne gå rundt i Vatikanstaten og se på nøgne mandekroppe! 13

14 Romersk statue af Kejser Augustus, formentlig fremstillet kort efter hans død i 14 e.kr. (model: Spydbæreren). Romerske portrætter: Den europæiske portrætkunst opstod i Grækenland i det tidlige 5. årh. f.kr. På dette tidspunkt har man haft den tekniske kunnen til at kunne fremstille et naturalistisk portræt, mens man samtidig var begyndt at interessere sig for individet. Det græske portræts udvikling er knyttet til monumenter over fremtrædende borgere, dvs. mænd: digtere, statsmænd, generaler og filosoffer. Opstillingen skete ofte efter personens død. Portrætternes individualitet beroede ikke på deres fotografiske livagtighed, men på deres overensstemmelse med eftertidens vurdering af personens livsværk. Deres formgivning afspejlede derfor den overordnede stiludvikling i græsk skulptur. For at gøre karakteristikken så udtømmende som muligt, omfattede det græske portræt oftest hele skikkelsen. 14

15 Romerne har også kopieret de græske portrætter, men de holdt sig for det meste til den øverste del af portrættet, og har derfor gengivet kopien som en buste. Romerne havde en tradition med forfædremasker, livagtige voksmasker af de afdøde forfædre, der blev opbevaret hos familiens overhoved og taget frem ved begravelser, hvor skuespillere blev hyret til at udgive sig for de afdøde slægtninge. Noget lignende finder sted i den kinesiske kultur i dag. De romerske forfædremasker har muligvis været grobund for romernes forkærlighed for portrætkunsten. Til forskel fra grækerne ønskede romerne ikke en idealiseret fremstilling af en person, men ønskede at gengive en person realistisk, i hvert fald med hensyn til ansigtet. Det er set, at en atletisk, ung krop er kronet med et aldrende ansigt. Til slut et par buster af romerske personligheder for at tydeliggøre romernes begejstring for realisme: 15

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Grækenland i antikken

Grækenland i antikken Historiefaget.dk: Grækenland i antikken Grækenland i antikken Det gamle Grækenlands historie opdeles i tre perioder. Den arkaiske periode fra ca. 800-500 f.v.t. Den klassiske periode ca. 500-300 f.v.t.

Læs mere

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s.

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. 1. Hvilken betegnelse anvendes for den kulturkreds som oldtidens Egypten er en del af 2. Hvad var grundlaget

Læs mere

Del II SKULPTUR OG MAGT

Del II SKULPTUR OG MAGT Del II SKULPTUR OG MAGT PROGRAM Budskab Økonomiske magt Send them back! De nøgne grækere Alexander den STORE Bonusnummer: farven (hvis vi når det) BUDSKAB Konklusion fra sidste uge: Ændring i billedsproget

Læs mere

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5 Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,

Læs mere

Det gamle Grækenland. Antikken 700 f.kr - 500 e.kr Det gamle Grækenland Romerriget

Det gamle Grækenland. Antikken 700 f.kr - 500 e.kr Det gamle Grækenland Romerriget Det gamle Grækenland Antikken 700 f.kr - 500 e.kr Det gamle Grækenland Romerriget Alexander den Store dør 323 f.kr. 753 f.kr. -476 e.kr. : Romerske republik Efter romerriget følger middelalderen Det gamle

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Oldtidskundskab niveau C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: daglig På mailadressen: rz@kvuc.dk Eller telefonnr.:

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2013-2014 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Oldtidskundskab C Gertrud Pagh Jensen (GP) 3e old Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Foreningen GRÆKENLANDS VENNER Οι φίλοι της Ελλάδας

Foreningen GRÆKENLANDS VENNER Οι φίλοι της Ελλάδας Foreningen GRÆKENLANDS VENNER Οι φίλοι της Ελλάδας Formand: Næstformand: Kasserer: Sekretær: Webmaster: Hjemmeside: Hanne Madsen 43 64 10 45 Mågens Kvarter 2B, 2620 Albertslund mobil 31 95 43 48 e-mail:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2012-13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Oldtidskundskab C Gertrud Pagh Jensen (GP) 2d ol Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Analysemodeller og -metoder

Analysemodeller og -metoder Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 5. juni - 5. juli 2015 Mellem Tangkrogen og Ballehage Analysemodeller og -metoder TIL SKOLER KOM OG VÆR MED! Sculpture by the Sea er her igen. Skulpturudstillingen

Læs mere

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for

Læs mere

Kære Selvstuderende i: Oldtidskundskab C. Herunder ser du det materiale der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg kan kontaktes på mail:

Kære Selvstuderende i: Oldtidskundskab C. Herunder ser du det materiale der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg kan kontaktes på mail: Kære Selvstuderende i: Oldtidskundskab C Herunder ser du det materiale der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg kan kontaktes på mail: rz@kvuc.dk Med venlig hilsen Rasmus Zoffmann 1 Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for

Læs mere

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B AT synopsis i fagene oldtidskundskab C og idræt B Opgave B: Du skal inden for emnet Fremtiden visioner og forudsigelser udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal

Læs mere

PORTRÆT AF EN KONGE. Fordi Christian 4. har betydet så meget for Koldinghus, kan du finde mange kongeportrætter af ham inde på slottet.

PORTRÆT AF EN KONGE. Fordi Christian 4. har betydet så meget for Koldinghus, kan du finde mange kongeportrætter af ham inde på slottet. CHRISTIAN DEN 4. PÅ KOLDINGHUS Når du kommer ind på det gamle kongeslot Koldinghus, vil du opdage, at der på slottets vægge hænger masser af malerier. Mange af dem er portrætter. Men hvad er portrætter

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

Prøv at gå på opdagelse i hendes værker og udpeg, i hvilke værker hun har brugt sin egen krop.

Prøv at gå på opdagelse i hendes værker og udpeg, i hvilke værker hun har brugt sin egen krop. Kirsten Justesen MY BODY IS MY TOOL Målgruppe: Folkeskolen 7-10. kl. Kroppen i kunsten Som forberedelse til et besøg på Rønnebæksholm og udstillingen MY BODY IS MY TOOL kan man se portrætfilmen om kunstneren

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014.

Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014. Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014. Spørgsmål 1 a) Udvælg en bygning du kender og gennemgå bygningen (eksteriør som interiør). Du skal anvende 3 analyseniveauer: b) Sammenlign den udvalgte bygning

Læs mere

EVENT 2014. Kejser Augustus. Magt og Fred. Projektbeskrivelse

EVENT 2014. Kejser Augustus. Magt og Fred. Projektbeskrivelse EVENT 2014 Kejser Augustus Magt og Fred Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse Eventen Kejser Augustus magt og fred... 2 Hvornår og hvor?... 2 Kejser Augustus... 3 Eventens arbejdskomite.... 4 Eventens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Efterår 2015/Forår 2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer STX Oldtidskundskab C Line Sakariasen - LN Hold 3.i Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

golddigger Fire hovedværker

golddigger Fire hovedværker Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 2013 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Stx Oldtidskundskab c TP 2c Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel

Læs mere

Uv-materiale til I bølgen blå klasse

Uv-materiale til I bølgen blå klasse Uv-materiale til I bølgen blå 7.-10. klasse Sol og ungdom en konstruktion En flok børn løber mod havet. Det er sommer, og solen skinner, så man næsten bliver blændet. Børnenes kroppe er stærke, og lyset

Læs mere

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød Kunst i Birkerød Salen Rudersdal Bibliotekerne, 2007 Tekst og layout: Torben Wilhelmsen Kilder: Weilbachs Kunstnerleksikon / Kunstindeks Danmark. Pedersen,

Læs mere

Fra klassisk mytologi til moderne kropsbilleder.

Fra klassisk mytologi til moderne kropsbilleder. Fra klassisk mytologi til moderne kropsbilleder. Mandekrop - kvindekrop Menneskekroppen har altid været et centralt motiv for kunstnerne. Den nøgne mandekrop og kvindekrop har dog hver sin funktion i kunsten.

Læs mere

Projektforløb i oldtidskundskab

Projektforløb i oldtidskundskab Projektforløb i oldtidskundskab Læreplanen om projektforløb 3.2 Arbejdsformer 2017 Desuden indgår der mindst et projektpræget forløb, hvor eleverne arbejder med bestemte problemstillinger og perspektiver

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering. Fortælle historie i ørerne Tidslinje på tavlen. Lave egen tidslinje

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering. Fortælle historie i ørerne Tidslinje på tavlen. Lave egen tidslinje ÅRSPLAN HISTORIE 3.A Lærer: Julie Stage Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering 3435 Introduktion til Faget Nedskrive familiehistorier Evt. oplæsning i klassen, plenumsamtale 36 s. 1215

Læs mere

Fortællingen om danmark

Fortællingen om danmark Fortællingen om danmark Fortællingen om Danmark 10 Tre steder med en unik historie 11 Jelling-monumenterne 12 Roskilde Domkirke 13 Kronborg Slot 14 Branding for eftertiden 15 Margrethe 2.s gravmæle 16

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Vikar-Guide. 3. Yderligere information: Svar på rebus: Asterix og Kleopatra

Vikar-Guide. 3. Yderligere information: Svar på rebus: Asterix og Kleopatra Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Geografi 7. - 9. klasse Verdens Syv Underværker 1. Fælles gennemgang: Kan det lade sig gøre, er det en god idé, at der er computere til rådighed til denne opgave, men

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2016-2017 maj-juni Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Billedkunst C Eva

Læs mere

3. klasse skoleår 12/13

3. klasse skoleår 12/13 3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling Omkring 150 gæster indfandt sig til fernisering og åbningsarrangement på Efterårsudstillingen på Hirtshals Fyr. Kunstudvalget

Læs mere

Svend Wiig Hansen. Mennesket - det ensomme dyr.

Svend Wiig Hansen. Mennesket - det ensomme dyr. Svend Wiig Hansen. Mennesket - det ensomme dyr. Svend Wiig Hansens "Mennesket det ensomme dyr" (1992/93), er opstillet på Viborg Katedralskole. i Tegningen er fra en serie tegninger fra 1991 med samme

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 2013 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Stx Oldtidskundskab c TP 3a Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel

Læs mere

Nærkontakt af tredje grad (de-place/re-place)

Nærkontakt af tredje grad (de-place/re-place) Nærkontakt af tredje grad (de-place/re-place) Johannes Christoffersen/ Lars Bent Petersen. 2009 Kort om projektet: Nærkontakt af tredje grad (de-place/re-place), er et kunstprojekt, der vil undersøge eksisterende

Læs mere

Analyse af Sloggi - reklame

Analyse af Sloggi - reklame Analyse af Sloggi - reklame Genre: Genren er sagprosa. Det er en masseproduceret reklame, som kommer ud til mange mennesker. Medium: Reklamen er trykt i ugebladet Femina nr. 40 fra 1999. Afsenderen: Afsenderen

Læs mere

SkulpturSNAK. Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 2. juni - 3. juli 2011 Mellem Tangkrogen og Ballehage

SkulpturSNAK. Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 2. juni - 3. juli 2011 Mellem Tangkrogen og Ballehage Floating Memories II af John Ramsay Sculpture by the Sea 2009 Aarhus - Denmark Foto: Peter Jensen, AAKJAER Landinspektører Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 2. juni - 3. juli 2011 Mellem Tangkrogen

Læs mere

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15 Avis artikel rapport Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Afsender Side 3 Budskab Side 3 Medie Typografi Side 4-6 Medie Farver Side 7-9 Medie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 2013 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Stx Oldtidskundskab c TP 3b Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel

Læs mere

1. Find skulpturen. Danserindebrønden

1. Find skulpturen. Danserindebrønden 1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken

Læs mere

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Side 1 af 6 Holdet 2i ol - Studieplan - Studieplan Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin(er) 2007/08 Institution Odder Gymnasium Fag og niveau Oldtidskundskab

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf.

Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf. Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf. Intro Velkommen til udstillingen Den romerske forbindelse. Hvem var romerne? Hvem var germanerne? Hvilke kontakter havde de med hinanden? Hvilken viden havde de

Læs mere

Odysseus portrættet fra Sperlonga

Odysseus portrættet fra Sperlonga Odysseus portrættet fra Sperlonga Indledning I 1957 blev der bygget en ny vej fra Rom til Napoli. Dette byggeri førte til et af tidens mest opsigtvækkende fund i Italien; fundet af skulpturgrupperne fra

Læs mere

42 Alle priser i DKK inkl. moms. 43 1 KO 2709 2 KO 2710 3 KO 2711 4 KO 2488 5 KO 2419 6 KO 2420 7 KO 2429

42 Alle priser i DKK inkl. moms. 43 1 KO 2709 2 KO 2710 3 KO 2711 4 KO 2488 5 KO 2419 6 KO 2420 7 KO 2429 9 KO 2491 12 KO 2410 15 KO 2413 8 KO 2490 11 KO 2493 10 KO 2492 14 KO 2412 13 KO 2411 17 KO 2415 18 KO 2416 16 KO 2414 1 KO 2709 Konsol 1 kg. 14x14x11...148,- 2 KO 2710 Konsol 3 kg. 22x20x18...248,- 3

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Når daggry truer. Dværge

Når daggry truer. Dværge Dværge Vi har bestræbet os på at lave en nytænkning af de klassiske fordomme omkring dværge, således at de stadig ender med de samme overordnede karaktertræk, men hvor der er en fornuftig forklaring på

Læs mere

Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af

Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af Pilgrimsløbet i Rom Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af arkitekten Vignola mens Gaicomo della

Læs mere

Multimagikeren og overtossen Ovartaci

Multimagikeren og overtossen Ovartaci Multimagikeren og overtossen Ovartaci Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Ovartacis liv Museum Ovartaci er opkaldt efter en helt unik mand og en helt unik kunstner ved navn Ovartaci. Han levede fra 1894-1985

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Antikken. Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich.

Antikken. Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich. Antikken Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich. Der kan være mange forskellige grunde til, at man vil beskæftige sig med antik kultur: Nogle har været på ferie i Italien eller Grækenland og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse 2t olc. Termin August 2015 juni 2016. Uddannelse. Mette Lindemann Pedersen (MP)

Undervisningsbeskrivelse 2t olc. Termin August 2015 juni 2016. Uddannelse. Mette Lindemann Pedersen (MP) Undervisningsbeskrivelse 2t olc Termin August 2015 juni 2016 5Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Oldtidskundskab C Mette Lindemann Pedersen (MP) 2t ol Oversigt over

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse 1.abcy_bk1 & 2

Undervisningsbeskrivelse 1.abcy_bk1 & 2 Undervisningsbeskrivelse 1.abcy_bk1 & 2 Forløb 1: Intro (august 2005) Beskrivelse: Eleverne introduceres til formalanalysen : Ingen Erik Hagens: Vinterbanen Forløb 2-a: Gengivelsesstrategier (august 2005)

Læs mere

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright Skak Regler og strategi Version 1.0 1. september 2015 Copyright Forord At lære at spille skak er ikke svært. Det tager få minutter. At blive dygtig tager som regel årevis. Om man er dygtig eller ej, er

Læs mere

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

(f. 1960) Lenticula 2010 11 To skulpturer i sort diabas Højde 15 cm, diameter 170 cm Skibelund Krat 6600 Vejen

(f. 1960) Lenticula 2010 11 To skulpturer i sort diabas Højde 15 cm, diameter 170 cm Skibelund Krat 6600 Vejen 21 Sophia Kalkau (f. 1960) Lenticula 2010 11 To skulpturer i sort diabas Højde 15 cm, diameter 170 cm Skibelund Krat 6600 Vejen 239 240 Et par store sorte hvælvede sten, dybsorte, så de kan blive hurtigt

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

Hellas Byzans Grækenland

Hellas Byzans Grækenland Hellas Byzans Grækenland Fra tankens til troens lys og fra det athenske til det moderne demokrati Syv foredrag i Elsted, Lystrup og Elev Vinteren 2016 Akropolis i Athen med Areopagos i forgrunden En foredragsrække

Læs mere

Demokrati skaber ikke nødvendigvis fred

Demokrati skaber ikke nødvendigvis fred Demokrati skaber ikke nødvendigvis fred Af Morten Rasmussen, Kristeligt Dagblad 25. juli 2006 -- Man kan ikke sige, at demokratiet er en mere fredselskende eller fredsskabende forfatning end alle andre,

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE. ROA (Belgien)

KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE. ROA (Belgien) KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE ROA (Belgien) Roa er en belgisk graffitimaler, der generelt maler dyr, der har en relation til det område de bliver malet i. ROA's farvepallette er minimalistisk og ofte

Læs mere

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard Forfatter Anna Balsgaard Dato Man Maj 23, 2005 10:38 pm Beskrivelse Hvad kan man selv gøre for at ens elverroll også ligner en elver? Kategori Kostumer Type Udstyrs Guide --------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Bronzealder Fra Middelhavet til Nordnorge (side 32-45)

Bronzealder Fra Middelhavet til Nordnorge (side 32-45) Bronzealder Fra Middelhavet til Nordnorge (side 32-45) Karakteriser bronzealderen Side 39-44 kan du læse om bronzealderen i det nuværende Danmark. Hvilke fysiske forandringer skete der med befolkningen

Læs mere

Min Gud er en stor, stor Gud -2

Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er min Konge! Mål: At lære børnene, at Gud er vores konge og forsørger. Han ønsker at regere i os. Tekst: 1. Kongebog 17, 6-16 (Elias og enken i Sarepta). Visualisering:

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg Lev med kunst - og i al evighed. 16 Skulpturer af Anders Nyborg Livsglæde Stil, individualitet og karakter kommer for Hvorfor ikke give dine bedste venner en mange mennesker til udtryk gennem den skulptur

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

Historie Side 1 af 20. Kap 1 De tidligste højkulturer i Mesopotamien og Ægypten,s. 9-19

Historie Side 1 af 20. Kap 1 De tidligste højkulturer i Mesopotamien og Ægypten,s. 9-19 Historie Side 1 af 20 Tekst: Verdenshistorien Ulrik Grubb m.fl.: Overblik verdenshistorien i korte træk Gyldendal 1 udg. 2005 Kap 1 De tidligste højkulturer i Mesopotamien og Ægypten,s. 9-19 1. Hvad handler

Læs mere

Hverdagsguder. Græske terrakotter ved Sortehavet

Hverdagsguder. Græske terrakotter ved Sortehavet Hverdagsguder. Græske terrakotter ved Sortehavet Lise Hannestad Som regel ser vi for os billeder af de græske guder som majestætiske marmor- eller bronzestatuer. Sådanne statuer har imidlertid kun udgjort

Læs mere

Renæssancen i Norditalien

Renæssancen i Norditalien Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Billedserie om Paris - til inspiration eller gensynsglæde - om bl.a.:

Billedserie om Paris - til inspiration eller gensynsglæde - om bl.a.: Billedserie om Paris - til inspiration eller gensynsglæde - om bl.a.: Louvre - Tuilerihaven Concordepladsen Champ Élysée - Napoleons Triumfbue - La Defence 1 P A R I S DEN HISTORISKE AKSE Inspiration Gensynsglæde

Læs mere

Strandby Skoleafdeling - Distrikt Nord

Strandby Skoleafdeling - Distrikt Nord Strandby Skoleafdeling - Distrikt Nord dok. 151559-15 Livsfilosofi og etik Formålet med faget er, at eleven opnår forståelse og indsigt i udvalgte livsfilosofier og etiske modeller, således at eleven kan

Læs mere

Kropsideal hvad er det? Intro til forløb Få gang i elevernes forforståelse -> skabe interesse for det kommende tema.

Kropsideal hvad er det? Intro til forløb Få gang i elevernes forforståelse -> skabe interesse for det kommende tema. Historie A i idrætsstudieretning Den ideelle krop Tematiseret oversigtsforløb med nedslag i antikken og mellemkrigstiden. Faglige mål(stx): - indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden

Læs mere

Dialog med Akropolis

Dialog med Akropolis Hanne Pedersen Dialog med Akropolis Danske kunstnere i Athen Søren Elgaard Karin Birgitte Lund Bjarke Regn Svendsen Joakim og Niels Skovgaard, Anne Marie Carl-Nielsen m.fl. KunstCentret Silkeborg Bad Antikmuseet

Læs mere

kuglepennen kan kun dokumentere det nuværende. terra incognita er fortidens og fremtidens. det er ikke tilgængeligt

kuglepennen kan kun dokumentere det nuværende. terra incognita er fortidens og fremtidens. det er ikke tilgængeligt kvinde + atlas kapitel 1: feltarbejde hun knytter hånden og ser på det første fingerled der er bittesmå hår der stritter. hun tager kuglepennen og tegner dem op med små lette bevægelser og tænker på at

Læs mere

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 Det Nationale Fotomuseum, Den Sorte Diamant Søren Kierkegaards Plads 1, København K Alle dage undtagen søndag: 10-19

Læs mere

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad?

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal var den første der skrev satire. Han skrev om rom. Nævn mindst 2 ting han rasende over. Satire Larm, kriminalitet,

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) (med åben operationsteknik) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere