Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Heroinklinikken/Kontakthuset Sundhedsteamet v/ Center for misbrugsbehandling Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Aarhus Kommune

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Sundhedsteamet er placeret som en del af behandlingstilbuddene i Center for misbrugsbehandling under den socialmedicinske behandling. Sundhedsteamet består af sundhedsfagligt personale i udleveringen M1 og M2 og Heroinklinikken(M3) som alle er en del af sundhedsteamet på Sumatravej 3 og Metadonklinikken i Kontakthuset. Center for Misbrugsbehandling er Aarhus Kommunes tilbud om stofmisbrugsbehandling til borgere over 18 år i Aarhus Kommune. Centeret tilbyder personlig rådgivning og professionel behandling til dem, der ønsker hjælp til at ændre deres vaner med stoffer. Når en borger henvender sig i misbrugscentret, vil rådgivningen i samarbejde med denne finde frem til det behandlingstilbud, som passer til den enkelte. Sundhedsteamet varetager den medicinske misbrugsbehandling i form af substitutionsmedicin til de borgere, der ønsker behandling for deres stofmisbrug. Teamet står for udleveringen af Metadon, Subutex, Suboxone og eventuelt støttemedicin til brugerne Center for Misbrugsbehandling (CFM). I Heroinklinikken injicerer brugerne selv lægeordineret Heroin (diacetylmorfin) under overvågning. Det vurderes ved ankomst til Heroinklinikken om borgeren er i stand til at få medicinen/ Heroinen. Det er først muligt at komme i betragtning til heroinbehandling, såfremt der er iv misbrug, bruger har været indskrevet i CFM et år og andre behandlingstilbud er forsøgt. Sundhedsteamet består af sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og læger. De primære samarbejdspartnere for Sundhedsteamet er udover patienterne det tværfaglige samarbejde med behandlere og rådgivere i Center for misbrugsbehandling. For at være visiteret til medicinsk behandling, skal borgeren være henvist via rådgivningen i Center for misbrugsbehandling. Yderligere skal borgeren have en behandler, hvor der samarbejdes tæt omkring den fælles misbrugsbehandling. Enkelte brugere, som er tilknyttet Heroinklinikken, har en behandler i Kontakthuset. Kontakthuset er et værested, man skal være indskrevet i. I misbrugscentret er der ligeledes ansat misbrugspsykiater, som brugeren via henvisning fra behandler kan blive psykiatrisk udredt ved. Tværfagligt og tværsektorielle forhold. Personalet i sundhedsteamet er tværfagligt sammensat af social og sundhedsassistenter, sygeplejersker og læger. Der er et tæt samarbejde med misbrugscentrets øvrige personale, der 2/8

3 består af rådgivningen og behandlingen, hvor der er ansat misbrugsbehandlere, pædagoger, socialrådgivere samt eksterne psykiatere og psykologer. Eksternt samarbejdes der med praktiserende læger, hjemmeplejen, sygehuse og lokalpsykiatrien, samt øvrige kommunale sagsbehandlere. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Når rådgiveren visiterer brugeren videre til behandling, gives der en fast behandler fra det pågældende behandlingstilbud. Sammen med boregeren laves en behandlingsplan, hvori det vil fremgå, hvad målet med behandlingen er. Udgangspunktet for behandlingsplanen er, at borgeren er motiveret og ønsker at modtage behandling. Behandlingsplanen kan løbende ændres, hvis situationen ændres. Behandleren kan inddrage andre fagpersoner i behandlingen, hvis der er behov for det. I visse tilfælde visiteres brugeren til den medicinske behandling i sundhedsteamet. Målgruppen for sundhedsteamet er misbrugende borgere med misbrug af opioider, hvormed man kan se et formål med en substitutionsbehandling i form af enten Metadon, Heroin, Subotex eller Suboxone. Disse præparater anvendes som en del af behandlingen for borgernes misbrug, eller med en stabiliserede effekt for at øge livskvaliteten for den enkelte stofafhængige bruger, hvilket også benævnes harmreduktion. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Der arbejdes med psykologiske, fysiologiske, kulturelle, medicinske og sociale problemstillinger, der alle har indflydelse på borgerens aktuelle sundhedstilstand. Sundhedsteamet i de forskellige afdelinger varetager udleveringen af substitutionsmedicin, samt agerer front i form af at være den første medarbejder mange af borgerne møder dagligt. Herfra vurderes og besluttes det, om borgeren har behov for at tale med andre samarbejdspartnere i misbrugscentret. Det er også sundhedsteamet, der dagligt må vurdere, om hver enkel bruger er i en tilstand, hvor de kan modtage deres substitutionsmedicin. De medicinske ordinationer og problematikker knyttet hertil varetages af sociallægerne, som også varetager den juridiske halvårlige helbredsundersøgelse af patienten i samarbejde med den enkelte borgers behandler. De fleste borgere, der er tilknyttet et af Center for Misbrugs tilbud (Metadonklinikken Kontakt huset, Heroinklinikken, Gadeklinikken mf.), er kendt med dobbelt diagnoser. De har således såvel psykiske lidelser som et misbrug. Dette kan være med til at skabe flere sygeplejefaglige problemstillinger. 3/8

4 Det kan for eksempel være svært at tolke psykiatriske symptomer, da symptomerne kan være sløret af et stofmisbrug eller opfattes/mærkes anderledes af brugeren, end man normalvis ville forvente. Der opleves ofte en anden sygdomsforståelse og en manglende egenomsorg for borgergruppen. I forbindelse med dobbeltdiagnoser kan det være vanskeligt at vurdere, om det psykiatriske problem skabes af misbruget, eller om den psykiske lidelse har skabt misbruget. Sundhedsteamets brugere har ofte begrænsede sociale og psykiske ressourcer og har vanskeligt ved at benytte sig og profitere af de etablerede tilbud inden for sundhedsvæsenet. De har en begrænset oplevelse af livskvalitet og livsværdi og føler derudover ikke at de hører til. Det kan være vanskeligt for brugerne at møde op til behandlinger, da foruddefinerede aftaletidspunkter og ventetider er forhold, som brugeren responderer dårligt på. De kan have svært ved at overholde aftaler og indgå i et aftale-baseret system, da de har gode og dårlige dage. Denne forståelse skal man have med som sundhedsfagligt personale i sundhedsteamet. Der anvendes åben, venlig og empatisk kommunikation overfor borgerne. Der skal udvises fleksibilitet og forståelse, da det er vigtigt for den enkelte borger, at denne så vidt muligt får sin medicin. Der er faste åbningstider i de forskellige klinikker, men der kan aftales særlige tidspunkter, hvis brugeren har en særligt kaotisk adfærd eller hvis den enkelte ringer og forklarer årsag til forsinkelse. I Heroinklinikken kan brugerne komme to gange om dagen fra kl og fra kl til med mindre andet er aftalt. Disse tidspunkter skal overholdes af brugerne, men der kan tages beslutning sammen med vagthavende læge angående eventuel erstatningsdosis med Metadon. Vurderinger der ligger til grund for at afhjælpe ovenstående kliniske problemstillinger er baseret på personalets faglige viden og et tværfagligt samarbejde med interne og eksterne instanser. Oplever vi i sundhedsteamene en borger med svære sociale og/eller psykiske problemstillinger, vurderes det, om der er et reelt behov for, om behandler eller rådgiver bør tilkaldes. Borgerforløb/ borgersituationer/borgerfænomener. For at en borger kan modtage støtte fra sundhedsteamene, skal denne først være henvist hertil fra den åbne rådgivning i Center For Misbrugsbehandling. Her er der hver dag åbent for alle, der ønsker hjælp til deres stofmisbrug, enten til at komme helt ud af misbruget eller ønsker hjælp til at få et kaotisk liv mere struktureret. Det vurderes hvorvidt behandlingen er af en karakter, der kræver den socialmedicinske behandling, eller om der er tale om en borger, hvor behandlingen foregår i behandlingsafdelingen i form af strukturerede kognitive forløb med mulighed for individuel behandling eller gruppebehandling. Et forløb i sundhedsteamet er bygget over individuelle behov og kan være en ren hjælp til nedtrapning af et misbrug i form af substitutionsmedicin. Det kan også være et længerevarende forløb på samme dosis med henblik på stabilisering af andre livsområder, hvor man vurderer at indsatsen skal veje tungest. Det kan fx sociale problemer, eller problemer knyttet til boligområdet, hvor den medicinske behandling hjælper borgeren med at få stabiliseret sit misbrug, så livet føles mindre kaotisk. Altså med fokus på bedret livskvalitet. Sygeplejefaglige opgaver. En af hovedopgaverne i sundhedsteamet er at få skabt en relation til borgeren, hvor tilliden er til stede, så man i fællesskab kan arbejde på at bedre borgerens livskvalitet herunder også dennes helbredsstatus. 4/8

5 Der foregår daglig udlevering af medicin og der foretages i sammenhæng hermed en hurtig vurdering af, hvorvidt brugeren har pådraget sig akutte symptomer på sygdom eller skade, opfører sig anderledes end vanligt, er abstinent, påvirket, eller er i en anden form for tilstand, hvor medicinen bør eller ikke bør udleveres. I socialmedicinske regi varetage sociallæger halvårlige helbredsundersøgelser samt vurdering af medicindosis. Dette er lovpligtigt at møde op til for brugeren, når denne er indskrevet i substitutionsbehandling. Ved halvårsundersøgelsen gennemgås borgerens sociale, somatiske og psykiske tilstand. Undersøgelsen kan føre til nye tiltag og vurderinger. Resultatet af disse helbredsundersøgelser sendes videre til egen læge. Brugeren vil også få tilbudt vacciner mod hepatitis, blodprøver for udredning af HIV/hep og der tages diverse værdier som BT, P og vægt samt EKG. Sundhedsteamene efterstræber en rolle, hvor der skabes et holistisk syn på brugeren med en sundhedsfaglig tilgang. I Gadeklinikken, Metadonklinikken (kontakthuset) og Heroinklinikken tilbydes basale sygepleje opgaver såsom sårpleje, konsultationssamtaler med vurdering af symptomer og diverse målinger af fysiologiske parametre. Der tilbydes støtte eller følgeskab til behandlingsforløb, hvis der er behov herfor. Der gives tilbud om at være tovholder på længerevarende tværfaglige behandlingsforløb, ambulatorietider, lægetider, hjemmepleje, sygehusafdelinger, somatiske såvel som psykiatriske skadestuer mv. Der ydes sundhedsfremmende sygepleje samt støtte til, at brugeren i højere grad benytter sig af det etablerede sundhedssystem og profiterer af behandlingen. Ligeledes er det sygeplejerskernes opgave at fastholde brugerne i de forløb, der allerede er iværksat af fx sygehus. Brobygning forstås således også som at støtte og fastholde brugeren i behandling, så han/hun på sigt bliver stærk nok til at være i behandling alene. Metoder i klinisk praksis Ernæringsstatus og udregning af BMI Tandstatus i samarbejde med tandpleje Relationsskabende og tillidsvækkende kommunikation overfor brugeren Åben pædagogisk tilgang til brugeren Stabil og grænsesættende i den daglige relation Motiverende tilgang i forhold til egenomsorg og handling, herunder den motiverende samtale Inddragelse af brugeren i opstart af behandling i recovery-orienteret tilgang Jeg-styrkende sygepleje Risikovurdering, herunder konflikthåndtering med brug af Brøset-scorer Skærmning Social-færdighedstræning Psykoedukation 5/8

6 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Det tilstræbes at den studerende 2 uger før klinikkens start modtager introduktionsmateriale (herunder klinikmanual og klinisk studieplan) og velkomstbrev med en plan for de første 14 dage. Desuden vil der sammen med dette materiale blive sendt en invitation til en uformel snak med vejleder og eventuelt leder af stedet, hvor der vil være mulighed for at spørge ind til dagligdagen på stedet, brugergruppen og andre praktiske forhold. Arbejdstiden er 30 timer ugentlig. fordelt på 4 dage (mandag fredag ). Den studerende har en ugentlig studiedag, der aftales i fællesskab med vejleder afhængig af individuelle ønsker og borgerforløb. I de timer den studerende er til stede i sundhedsteamet inddrages han/hun i de opgaver der løbende forekommer, med mindre andet planlægges med de daglige vejledere eller andet tværfagligt personale i centret. Der kan være tale om en fastlagt aktivitet, en ledsagelse mv. Det tilstræbes, at den studerende kommer omkring alle de sygeplejeopgaver, der varetages i Heroinklinikken/Metadonklinikken/Kontakthuset. Den studerende vil komme til at arbejde på tværs af samtlige medarbejdere, og vi vil under forløbet hvis muligt lave aftaler med fx en dag i behandlingsafdelingen. Den kliniske vejleder vil varetage introduktion, planlægning, planlægningssamtale og ugentlig vejlednings/refleksionssamtale. Vejledning og refleksion Der vil dagligt være vejledere hvor den studerende har ret til før-under og eftervejledning. der er mulighed for faglig refleksion og vejledning både med klinisk vejleder i løbet af dagen, samt ad hoc vejledere løbende mens opgaverne står på. Der vil være en fastsat vejlednings- og refleksionssamtale én gang ugentligt med klinisk vejleder. Klinisk vejleder deltager som observatør under studieaktiviteten, som er en samtale med en patient/borger, udvalgt af klinisk vejleder, hvor der anvendes situationsbestemt kommunikation. Forud for samtalen præsenterer den studerende kort og systematisk patient/borger for klinisk vejleder, samtalen er på max 30 min. Præsentationen skal understøttes af en kort skriftlig disposition, der indeholder formål med samtalen og overvejelser om patient/borger involvering. Klinisk vejleder deltager i og understøtter den fælles mundtlige refleksion som den studerende deltager i sammen med sine medstuderende af 30 minutters varighed. Underviser og vejleder har 10 minutter til votering. Denne studieaktivitet afvikles i 4.eller 5.uge. Den kliniske vejleder har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den studerendes studieforløb i sundhedsteamet. Klinisk vejleder fungerer som daglig vejleder og har uddannelsen som klinisk vejleder. Den daglige vejledning foregår primært blandt de ad hoc vejledere, som den studerende tilknyttes igennem forløbet, da sygeplejersker i Heroinklinikken/Metadonklinikken varetager 6/8

7 mange forskellige opgaver og den studerende får lov til at komme rundt i hele teamet. Den kliniske vejleder vil dog de fleste af ugens dage være til rådighed i centeret eller i Kontakthuset Læringsmiljø og studiemiljø. Den kliniske undervisningsperiode inddeles i tre overordnede perioder. 1. introduktionsperioden 2. øvelsesperiode 3. selvstændighedsperioden Ud fra de tre perioder planlægges forløbet, hvor den studerende den første tid får ro og mulighed til at oparbejde et kendskab til sundhedsteamet, personalet, patientgruppen (brugerne), rytmer og rutiner. Den studerende vil i den første tid være tilknyttet enten Heroinklinikken/Metadonklinikken så han/hun kommer fra start i et kendt miljø. I øvelsesperioden får den studerende langsomt flere udfordringer og oplever de forskellige sider af det at være sygeplejerske i sundhedsteamet. Hun får mulighed for at finde forløb og arrangere interviews/samtaler med brugere/patienter, som den sygeplejestuderende vil kunne bruge i hendes fastlagte studieaktiviteter. Vi vil i fællesskab finde en studiemetode ud fra den enkelte studerendes læringsstil, hvor vi finder relevante datoer eller deadlines for de selvstændige opgaver. Det er den studerendes eget ansvar at få lavet de af skolen fastsatte aktiviteter herunder forudsætningskravet, men med sparring af den kliniske vejleder. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. I antal er dette: sider. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. I antal er dette hhv.: sider og sider. Det tilstræbes at klinikkens pensumliste sendes i velkomstbrevet før klinikstart. Den studerendes selvvalgte pensum dokumenteres af den studerende i praktikportalen. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge I samarbejde med den kliniske vejleder udarbejdes den individuelle kliniske studieplan, som skal indeholde mål og sygeplejetemaer for hver uge. Denne skal godkendes inden for de 2 første uger af dit praktikforløb. Den individuelle kliniske studieplan skal løbende af den studerende opdateres. Udfylde den uddannelsesmæssige præsentation inde på praktikportalen senest to dage før vi mødes til den uformelle snak Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan, som godkendes af klinisk vejleder 7/8

8 Den studerende forventes at deltage aktivt i de ugentlige planlægnings-og evalueringssamtaler med kliniske vejleder og hvis aftalt, være skriftligt forberedt. (Det kan eksempelvis dreje sig om vejledning til patientinterview, klinisk studieplan mv.) Arbejde med pensumliste, klinisk studieplan i henhold til 4 semester. Arbejde med forudsætningskrav og i samarbejde med klinisk vejleder, som skal godkendes af klinisk vejleder og underviser fra VIA UC Opnå klinisk beslutningstagen, klinisk lederskab og handle herpå eller uddeligere til andre Vejlede og undervise en borger (psykoedukation) og skriftligt dokumentere digitalt Opnå korte og langvarige borger-/brugerkontakter Benytte det etablerede og det godkendte komplementære sundhedsvæsen Deltage i et udvalg af sygeplejefaglige opgaver, der er karakteristiske eller centrale for sygeplejen i sundhedsteamet, med fokus for hovedområderne på 4.semester Reflektere over egen reaktioner i forhold til borger/bruger, sygeplejeprocessen, kliniske problemstillinger mv. som der kan arbejdes videre med i refleksionssamtalerne, herunder anvende relevante teorier og forskningsmetoder. Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Orientere sig om praktikstedet og brugernes muligheder for behandling herunder: (senest lokaliseret d ) 8/8