Generel Klinisk Studieplan

Transkript

1 Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Generel Klinisk Studieplan Modul 4: Grundlæggende klinisk virksomhed Med. afd. M3 Sygehus Thy-Mors Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering M3 er et medicinsk sengeafsnit som organisatorisk hører til region Nordjylland, Sygehus Thy-Mors. Afdeling M3 er beliggende på 3. sal i sygehusets østfløj. Patienterne modtages ikke direkte på afsnittet, men på det akutte modtageafsnit, der ligger i tilknytning til hjerteafsnittet på 5 sal. Medicinsk afsnit M3 har en afdelingsledelse bestående af en administrerende overlæge, en oversygeplejerske og en afdelingssygeplejerske. M3 er placeret under medicinsk ledelse med de øvrige medicinske afsnit (M4, M5, medicinsk modtagelse og medicinsk ambulatorium). Samarbejdsrelationer Den tværfaglige personalegruppe består af: Sygeplejersker og sygeplejestuderende Social- og sundhedsassistenter og sosu-elever Læger og lægestuderende Sekretærer Portør Serviceassistenter Farmaceuter Bioanalytikere Visitator/ hjemmeplejen Andre afdelinger. Patient/borger kategorier Afsnit M3 modtager overvejende patienter med apopleksi og endokrinologiske sygdomme fra Morsø, Thisted og Jammerbugt kommune. Hovedparten af patienterne er akut indlagte og visiteres til afsnittet fra den medicinske modtagelse. Afsnit M3 er fysisk delt op i 2 afsnit, hvor der er 2 store specialer. Det ene afsnit modtager fortrinsvis patienter med apopleksi, og det andet afsnit modtager fortrinsvis patienter med diabetes, almene sygdomme og palliative patienter. Centrale kliniske problemstillinger Sygeplejens fokusområder: Helhedssygepleje til patienter: forebyggelse af sengelejets komplikationer, kredsløbsforstyrrelser, smerter, ernæring, udskillelse, personlig hygiejne, mobilisering, medicin, respiration, genoptræning og krisehjælp. Genoptræning til apopleksipatienter: samarbejdet med ergo- og fysioterapeuter, talepædagog. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 1 af 8

2 Diabetes: vejledning og undervisning i forhold til ændrede kostvaner, injektion af insulin, blodsukkermåling, motion, fodpleje, øjenpleje, rygning. samarbejde med diætist, egen læge Palliation: smertepleje, krisehjælp, samarbejde med det palliative team Udskrivelse: vejlede patienter i forhold til egenomsorg, samarbejdet med primær sektor, egen læge, genoptræning i primærsektor. Omsorg for og samarbejde med pårørende. Tværfaglige og tværsektorielle forhold I det daglige arbejde vægtes det tværfaglige samarbejde med patienten i centrum højt. Plejegruppen samarbejder tæt med en række andre faggrupper om at identificere og yde optimal pleje og behandling: Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og sygdomsbehandling. Røntgenafdelingen udfører diverse røntgenundersøgelser, CT/MR- scanninger og ultralydsscanninger. Bioanalytikeren tager blodprøver og analyserer disse. Fysioterapeutens hovedansvar er hhv. mobilisering og lungefysioterapi samt vurdering af behov for hjælpemidler under og efter indlæggelsen. Ergoterapeuten hovedansvar er hhv. ADL og vurdering af kognitive problemer og behandling heraf under og efter indlæggelsen. Talepædagogen er tilknyttet et patientforløb i forhold til taleproblemer og mundstimulation under og efter indlæggelsen. Diætisten varetager ernæringsvejledning hos patienter med særlige ernæringsbehov. Det palliative team medvirker til optimal pleje og behandling af vores palliative patienter. Portører sørger primært for transport af patienter mellem afsnittene og til og fra diverse undersøgelser. Visitatorer fra primær sektor planlægger sammen med plejepersonalet den mest hensigtsmæssige udskrivelse. Sårsygeplejersken tilser og anbefaler behandling af mere komplicerede sår Anæstesisygeplejersken er behjælpelig ved anlæggelse af perifer venflon i komplekse tilfælde. Socialrådgiveren hjælper ved problemer og behov af social og økonomisk art mm. Andre sengeafdelinger i forhold til overflytning til specialafdeling eller rådgivning vedrørende vores indlagte patienter. Centralkøkkenet ved specielle behov. Sygehuspræsten eller patientens egen præst som sjælesørger eller besøgsven. KOL-sygeplejersken er en ressourceperson og kommer og anbefaler behandling af lungesyge. Falck befordrer patienterne. Genoptræningstilbud i Thisted, Morsø, Brønderslev og Hammel. I7 vores intensiv afsnit som har en udadgående funktion (MAT-team), hvor der kan rekvireres assistance eller gode råd i forhold til patienters sygdom og behandling. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer Et typisk patientforløb for en apopleksipatient på afdeling M3 forløber således: Modtages fra medicinsk modtagelse på mistanke om apopleksi. Der laves en CT-scanning af hjernen Medicinsk behandling indledes. Samarbejde med fysio- og ergoterapien og talepædagogen i forhold til mobilisering, Den Sundhedsfaglige Højskole Side 2 af 8

3 egenomsorgstræning, spisetræning, afasi og lignende. Ugentlig laves en genoptræningsplan på en tværfaglig konference. Efter en tid laves en målsamtale, hvor de forskellige involverede faggrupper er til stede sammen med patienten og pårørende. Her aftales hvilke mål, der stiles mod i forbindelse med udskrivelse. Ved udskrivelsen bliver der oftest holdt en social konference, hvor plejepersonalet, patienten, primærsektor og pårørende deltager. Dette kan udmønte sig i, at patienten udskrives til hjemmet, overflyttes til andet genoptræningstilbud i kommunen eller anden region. Et typisk patientforløb for en diabetespatient på afdeling M3 forløber oftest således: Modtages fra medicinsk modtagelse pga. nyopdaget diabetes eller malreguleret diabetes. Der igangsættes behandling med medicin og måling af blodsukker. I samarbejde med diætist og ambulatorium gives vejledning til patienten og evt. de pårørende ift. blodsukkermåling, insulininjektion, kost, motion, fodpleje, rygning og risiko for senkomplikationer. Øjenlægetilsyn. Ved udskrivelsen evt. samarbejde med primærsektor i forhold til egenomsorg og diabeteskontrol. Det aftales, om diabeteskontrol skal ske ved medicinsk ambulatorium/egen læge. Andre medicinske patientforløb Mange af patienterne i M3 har en anden lidelse/sygdom, som de under indlæggelsen skal udredes for. Her kan der være tale om patienter som f.eks. har pneumoni, infektionssygdomme, dyb venetrombose, dehydrering, allergi, mave-tarmproblemer. Palliative patienter med diverse problemstillinger. Sygeplejefaglige opgaver Modul 4 retter sig mod grundlæggende klinisk virksomhed, hvor: Kliniske patientsituationer og individuelle patientforløb er i fokus. Der udføres sygepleje relateret til menneskets fysiologiske behov og samspillet mellem patient og sygeplejerske er i centrum. Den studerende skal være observerende, deltagende, reflekterende og selvstændigt udøvende i forhold til følgende: Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov. Kredsløb, respiration, legemstemperatur, centralnervesystemet, hud og slimhinder, aktivitet og mobilitet, udskillelse, ernæring, søvn og hvile, sanser, psykosociale behov og funktioner, seksualitet, religion/kultur/tradition, udvikling og forestående død. Den studerende skal anvende kliniske metoder til vurdering af patienters ernæringstilstand. Måle BMI, ernæringsscreene og kostregistrere. Den studerende skal foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger. Kliniske vurderinger kan være at vurdere: BT, tp, BMI og blodsukker Instrumentelle sygeplejehandlinger kan være at måle: BT, tp, BMI og blodsukker Den studerende skal identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. At afdække en konkret patients behov for grundlæggende sygepleje, og dermed have opmærksomheden rettet på patienten under udførelsen af plejen, så nye observationer kan danne udgangspunkt for evt. ændringer af plejetiltag. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 3 af 8

4 Den studerende skal reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. Kan indsamle data i forhold til patientens levevilkår, ressourcer og muligheder. Kan forstå sammenhængen mellem patientens levevilkår og patientens sygdom. Kan tage hensyn til og inddrage den enkelte patients levevilkår, ressourcer og muligheder i sygeplejeinterventionerne. Den studerende skal anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. Der arbejdes med patientologi; hvordan det er at være patient, at være syg og opleve lidelse. Hvordan det er at være indlagt og afhængig af andres hjælp. Medtænke, at patientens kropsopfattelse kan være ændret. Medtænke den æstetiske og etiske dimension i plejen. I forhold til samarbejde med patient og andre fagpersoner se rubrikkerne: Samarbejdsrelationer og Tværfaglige og tværsektorielle forhold. Den studerende skal kende de hygiejniske principper og hvordan disse overholdes i afdelingen. At udføre korrekt håndhygiejne. At udvise korrekt uniformsetikette og hygiejne. Generelle hygiejniske principper. Den studerende skal begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, forsknings- og udviklingsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. Kan søge relevant praksis-, udviklings- og forskningsbaseret litteratur i forhold til specifikke problemstillinger i afsnittet. Kan argumentere for valg af sygeplejehandlinger ud fra kendte teorier. Ovenstående anvendes i sygeplejeprocessen, hvor den studerende arbejder med at: Identificere sygeplejebehov ud fra dataindsamling: Data kan f.eks. være patientens fysiske, psykiske, sociale og åndelige forhold og hentes vha. f.eks.: Patienten, pårørende/ bekendte, papirjournal, EPJ, Primær sektor (telefonisk eller gennem borgerhæfte, egen læge etc.) Opstille mål, planlægge, udføre og evaluere sygeplejehandlinger: Kan analysere og opstille mål ud fra dataindsamling og patientens behov for sygepleje. Kan planlægge og udføre sygeplejeinterventioner i forhold til opstillede mål. Kan evaluere de iværksatte sygeplejeinterventioner i samråd med f.eks. patienten, vejleder eller andet personale. Dokumentere sygeplejen i EPJ. Udviklings- og forskningsområder og tiltag Akkreditering Baseres på Den danske kvalitetsmodel. Målet er at fremme kvaliteten af patientforløb. LEAN Operation Life KRAM forebyggelse og sundhedsfremme som er rettet mod Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Patientsikkert sygehus. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 4 af 8

5 Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder På modul 4 forventes det, at den studerende kan anvende nedenstående metoder: Sygeplejeprocessen anvendes som metode til identifikation af behov, analyse, målsætning, intervention og evaluering i forhold til udvalgte sygeplejefaglige problemstillinger. Observation og sansning. Sygeplejefaglig refleksion i forhold til patient- og sygeplejerskeperspektiver (Bl.a. vha. studiebog og vejledning). Screeningsmetoder. Sygeplejefaglige Kliniske instrukser findes på Se sygehusets hjemmeside. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse M3 har to kliniske vejledere, der er ansvarlige for den kliniske undervisning: Afdelingens tlf-nr: Der sendes en velkomsthilsen til de nye studerende ca. 14 dage før start på klinisk undervisning. Dette indeholder bl.a. navne på kliniske vejledere og mødetider. Introduktion til afsnittet varetages af kliniske vejledere den første dag. I løbet af de første dage afholdes en forventningssamtale. Der er afsat et bestemt timeantal per uge til klinisk vejledning. Ofte er der flere studerende samtidigt, hvorfor alle ikke dagligt følges med en klinisk vejleder, men tilknyttes en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent. Her deltager den studerende i plejen, observerer og reflekterer sammen med en af afdelingens øvrige sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter. Der vil være en tæt kontakt med en/de kliniske vejledere og være mulighed for løbende evalueringer og opfølgende samtaler. Desuden lægges der stor vægt på, at den individuelle kliniske studieplan samt e- portfolio bliver brugt, og at den studerende selv er aktiv og opsøgende. Den studerende vil være tilknyttet 1-2 patienter ad gangen, og den kliniske vejledning vil tage udgangspunkt i disse patientforløb. Der er læringstilbud både dag, aften, nat og weekender. Ud over undervisning og refleksion i afsnittet er der mulighed for at følge patienterne til diverse undersøgelser og behandlinger. Udgangspunkt for studieforløbet vil være målene for det enkelte modul, den individuelle kliniske studieplan og afsnittets læringstilbud. Den kliniske vejleder vil være aktiv i forhold til valg af læringsmuligheder for den enkelte studerende, det forventes imidlertid, at den studerende er opsøgende og interesseret i de forskellige læringstilbud. I Modul 1 er målet, at den studerende opnår kendskab til afdelingen og de daglige rutiner. Desuden skal den studerende opnå kendskab til kliniske metoder til observation, identifikation og beskrivelse af udvalgte fænomener i sygeplejen. Den kliniske vejleder deltager ved planlagte og fastlagte studieaktiviteter, og ved interne kliniske prøver. Læringsmiljø /Studiemiljø M3 værdsætter et samarbejdsklima, der giver mulighed for vækst og for at deltage i praksisfællesskabet. Det forudsætter åbenhed, ærlighed, at give plads til hinanden, at give og modtage konstruktiv kritik samt arbejde problemløsende. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 5 af 8

6 Personalet på M3 ser de studerende, som en kilde til udvikling og nytænkning i forhold til sygeplejen. Den studerende tilrettelægger sit uddannelsesforløb ud fra mål for perioden og i samarbejde med de kliniske vejledere. Det tilstræbes, at der er tid, rum og ressourcer til vejledning og undervisning. De studerende kan ud fra deres studiefokus, vælge at bruge tiden hos patienten, søge relevant viden eller vælge andre relevante læringsformer. Personalet deltager gerne i sygeplejefaglige diskussioner og deler gerne tanker og bevæggrunde med hinanden og de studerende. Afdelingens forventninger til den studerende: Viser engagement, tager medansvar for egen læring og aktivt søger vejledning. Sætter sig ind i generel klinisk studieplan for M3 samt målene for det enkelte modul. Møder velforberedt dvs. har lavet præsentation af sig selv med udgangspunkt i egne erfaringer, viden og holdninger. Har gjort sig skriftlige overvejelser i forhold til læringsudbyttet for modulet og er startet på den individuelle kliniske studieplan. Bruger e-portfolio som studieredskab og dokumentation for egen læring, så den kommer til at fungere som kommunikationsredskab mellem kliniske undervisere og den studerende. Indgår positivt i samarbejdet i afsnittet. Vejlednings- og evalueringstilbud Vejledning: Ved planlægningssamtalen strukturerer vejleder i samarbejde med den studerende den kliniske undervisningsperiode i henhold til den individuelle kliniske studieplan /ugeplan. Den studerende får daglig før-, under- og eftervejledning og reflekterer i relation til autentiske sygeplejesituationer og træner kliniske færdigheder. Fælles refleksion, hvor studerende og klinisk vejleder mødes og underviser og reflekterer med hinanden på tværs af de medicinske afdelinger. Studieredskaber: E-portfolio er et obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indeholder forskellige værktøjer, som den studerende skriver i. Individuel klinisk studieplan er en del af præsentationsportfolioen. E-portfolioen er et planlægnings-, refleksions- og evalueringsredskab og kan bruges til at synliggøre den studerendes udvikling og læring. Den studerende giver den kliniske vejleder adgang til at følge den studerendes skriftlige studiearbejde, og vejleder kan efterfølgende give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding, for at optimere den studerendes læring. Evaluering: Der afholdes en afsluttende samtale med klinisk vejleder og den studerende, hvor den studerendes læringsudbytte evalueres. Kliniske Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske. Har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTS point Har interesse for at vejlede og undervise. Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/supervision af uddannelsesansvarlige. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 6 af 8

7 Den ene vejleder er cand. soc. Er ansat 32 timer/uge og har et afmålt antal timer/uge til at varetage denne funktion. Er organisatorisk placeret i den konkrete afdeling og refererer som sådan til afdelingssygeplejersken, mens der vedrørende uddannelsesmæssige forhold refereres til uddannelseskoordinatoren. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Der er krav om, at den studerende læser hvad der svarer til 15 ECTS point (7 i sygepleje og 4 i anatomi og fysiologi, 2 i mikrobiologi og 2 i ernæringslære og diætetik) (30-50 sider pr. ECTS point): Edsbo Jørn Erik (1999): Emmas hvide verden (48 sider). Nordjyllands Amts Sundhedsvæsen. Hornnes Nete, Lindegaard Lone, Munck Vibeke, Mark Lis (1998): Sygepleje til afatikere (14 sider). Sygeplejersken blad 29. Stensvold Hellen, Utne Liv (1997): Dysfagi Ad Notam Gyldendal. (Bog står på afd.). Hornnes Nete (1998): Ramt på sproget (11 sider). Sygeplejersken blad 29. Meiniche Anne (2003): To kaffe og en staveplade (214 sider). People s Press. Davidsen-Nielsen Marianne (1999): Nogle har talentet i vuggegave (9 sider). Sygeplejersken blad 22. Davidsen-Nielsen Marianne, Leick Nini (1991): Den nødvendige smerte Munksgaard. (Bog står på afd.). Ankersen Lena m.fl. (2000): Behandling og pleje af patienter med kræftsygdomme s (35 sider). Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. (Bog står på afd.). Borrild Lise Kofoed, Musaeus Lise (2001): Sygepleje til mennesker med diabetes. Munksgaard, Danmark. (Står på afd.). Ovesen Lars, Allingstrup Lene, Poulsen Ingrid (2007): Ernæring og diætetik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. (Bog står på afd.) Elsass Peter, Olesen Finn, Henriksen Søren (1997): Det relationelle forhold mellem patient og professionel af Vibeke Zoffmann Knudsen s (22 sider) i Kommunikation og forståelse. Junker Lene, Meyer Margrethe og Wolff Christine (2004) Evidensbaserede standarder forhåndhygiejne. Sygeplejersken blad 19. Side (11 sider). De hygiejniske retningslinjer findes i Pri.rn.dk. Bruges som opslagsværk. Jørgensen Torben, Borch-Johnsen Knut, Iversen Lars: (2001): Klinisk håndbog i forebyggelse på sygehuse. Munksgaard. (Bog står på afd.). Pedersen Court m.fl. (2005): Medicinske sygdomme. Kap. 3, 4, 5, 7, 15. (142 sider). Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Opnå deltagelsespligten på gennemsnitlig 30 timer pr. uge. Udvist deltagelse jf. M3 s generelle kliniske studieplan. Deltage i planlagt studieaktivitet: Deltage i grupperefleksion. Der er mulighed for observationspraktik i primær sundhedstjeneste, hvor den studerende følger en Den Sundhedsfaglige Højskole Side 7 af 8

8 patient, der udskrives fra sekundær til primær sundhedstjeneste. Fastlagt studieaktivitet: I forbindelse med en udvalgt situation skal den studerende anvende sygeplejeprocessen som klinisk metode til vurdering af patientens fysiologiske tilstand. Den studerende skal udarbejde en plejeplan over et til to behov hos patienten. Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: Udd. institutionens godkendelse: Den Sundhedsfaglige Højskole Side 8 af 8