TIDSSKRIFT OPMAALINGS- OG MATRI KULS VÆSEN

Transkript

1 TIDSSKRIFT FOR OPMAALINGS- OG MATRI KULS VÆSEN MEDLEMSBLAD FOK DEN DANSKE LANDINSPEKTØHFOHENINC, 8. BINDS 8. HÆFTE MAJ 948 Nogle Bemærkninger vedrørende Løsning af Normalligninger samt vedrørende Anvendelse af Prikciffer i Sideligningers Konstantled. Af Statsgeodæt, Rr. pbil. Einar Andersen. Geodætisk Institut har for nylig udsend! en Afhandling af mig, Bd. XI i Serien Geodætisk Instituts Skrifter, med Titlen: Solution of G real Systems of Normal Equations together with an Investigation of Andrae's Dot-figure. An Arithmelical-technical Investigation. Da ikke alle Læsere af nærværende Tidsskrift kan formodes at have Lejlighed til at læse nævnte Afhandling og da Afhandlingen muligvis er vanskelig at læse for dem, der ikke er fortrolig med Matrixregning, skal jeg i det følgende kort meddele de vigtigste Besultater, der har stor praktisk Betydning for enhver, der giver sig af med Løsning af Normalligninger. Normalligninger løses i Almindelighed ved Hjælp af den Gauss'ske Algoritme. Denne Metode anvendes saaledes i A r. P. Johansen's Udjævning af Observationsstørrelser, der er udkommet i 3. Udgave i Aaret 936, og som bruges ved Undervisningen paa Danmarks tekniske Højskole, Hærens Officersskole og Den kgk Veterinær- og Landbohøjskole. Skema viser denne Metode anvendt paa et Eksempel med 4 Ubekendte. Skemaet afviger kun fra Skemaerne Side 40 og 42 i ovennævnte Lærebog ved at Sumkontrol og Dobbeltberegning af [pvv] er udeladt. Den Gauss'ske Algoritme forudsætter Logaritmeregning, og Begningerne udføres vandret, idet man først udregner alle Produkter, der indeholder b, dernæst alle, der indeholder c, o. s. v.

2 50 Skema. (ab) log(ab) logb (ae) log (ae) loge (ad) log (ad) logd (bh) b(ab) (bc) b(ac) (bd) b(ad) (bb.l) log(bb.l) (bel) log (bel) log cl (bd.l) log(bd.l) logd.l (cc) c(ac) cl (bel) (cd) c(ad) cl(bd.l) (cc.2) log (cc.2) (cd.2) log (cd.2) log d.2 (dd) d(ad) d.l(bd.l) d.2(cd.2) (dd.3) log (dd.3) log(an) logn log(bn.l) log n.l log(cn.2) log n.2 log(dn.3) log n.3 (an) (an) (bu) ii(ab) (en) n(ac) (dn) n(ad) n (bn.l) n.l(bek) n.l(bd.l) bb n.l (cn.2) n.2(cd.2) c C cl G n.2 (dn.3) dd d.ld d.2d n.3 A log A B log B C log C D logd

3 5 Eksempel. Skema. -f n f n n * H ,, n n n n n k

4 52 Skema 2. (aa) (ab) b (ae) c (ad) d (al) (bb) (bb.l) (bc) (hel) cl (bd) (bd.l) d.l (bl) (bkl) kl (cc) (cc.2) (cd) (cd.2) d.2 (cl) (cl.2).2 (dd) (dd.3) (dl) (dl.3).3 A B C I) Eksempel. Skema

5 53 Metoden er naturligvis stadig anvendelig, men kan simplificeres betvdeiigt ved Anvendelse af Maskinregning. Uor saa vidt man blot udfører de før nævnte Multiplikationer med Maskine i Stedet formedlogarilmer,er det stadig nødvendigt at bruge det Gauss^ske Skema, idel dog alle Bækker,der inde holder Logaritmer, bortfalder, men Begnemaskinen udnvttes først fuldt ud, naar man danner Produktsummerne paa den uden at slette Mellemregningerne, d. v. s. Besuilaterne af de enkelte Produkter. Begningerne skal derfor udføres ^odr^d, hvilkel nødvendiggør nedskrivningen af tallene b, c, d, cl, d. ogd.2. Skema2 viser denne moderniserede Gauss^ske Melode. Ivonslantleddene er her ikke opført i el særskilt Skema, da de skal underkastes ganske de samme Begninger som sidste Søjle i selve r^ormalligningerne. Størrelserne b, c, d, cl, d. og d.2 bar samme Betvdning som i Lærebogen, dog eruorlegnet skiftet. Ivonslantieddene er anbragt paa højre Side af Lighedstegnene, hvorfor (an) ^ (al), (bn) ^ (bl), o. s. v. Belvdningen af, kl,.2, o.s.v. er umiddelbart indlvsende. Løsningen dannes ogsaa direkte af Skema 2 uden al man behøver del tidligere særskilte Skema. Skema 3 viser den Orden, hvori Begningerne udfores, idet Skemaels Petter er forsviret med ^umre. ^o. 4 er de givne Ivoefficienter og Ivonslantled i ^ormalligningerne. Skemaet er suppleret med de Uøjresider,der opstaarvedbestem melsen af luammekoefficienterne. Dissel^onslantled, der enten er elier 0,er markeret ved Anvendelse affede^vpet logo, der aitsaa betvder virkelige kal og ikke blot l^umrepaaueller i Skemaet. BegningernesUdførelse fremgaar af den følgende skematiske Instruks, der er umiddelbart forslaaelig. Selv ved et saa lille Lksempel som her er Besparelsen af saavel Begnearbejde som Plads indlvsende. Geodætisk institut har anvendt Meloden ved Svstemer med loo^ormalligninger, hvorpordelene er endnu mere iøjnefaldende for ikke at sige, at dengauss^ske Algoritme er uoverkommelig baadehvad angaar Begnearbejde og Haandtering af del umaadeligt store Begneskema.

6 54 Skema Dannelse af de transformerede Selve NOEJTI.-I] ligningerne 5 = 2 : 6 = 3: 7 = 4: 8 = 5: 20= = = = = 2 : = 22 : = 23 : = : = il ^ = = 3 : 3u 36 = 32 : = = = 4 : 40 Ligninger: Tillæg foe Klnmmekoefn 9 = : 24 = = 24 : = : = = = 33 : = 34 : = : = = = = 42 : = 43 : = 44 : = : 40 7

7 55 Løsning: SeliBe ^rni^lligningerne H,^gl^E^l^mnieke.et,eien,er 50 = = 46 5= = 374^ = = ^ = ^ i ^ =47 59= =29^ = 48 62=394^ = 49 I disse Begneforskrilter belvder f.uks. 5.2 en Multiplika tionaf Uallene 5og2(ailsaad^c 5,2) Der tindes ogsaa andre n^ere Meloder til Losning af ^or mailigninger. ^r^cnt^dcb Metode bvgger ^aalracovianlregning, den kræver et væsentligt slørre Begnearbejde end den moderniserede Gauss^ske Metode. L^d^^ Metode benvtter el endnu simplere Skema end Skema 2, men Begnearbejdel er noget større, idet der ved n ^ormalligninger kræves 2 Ad dilioner, n Multiplikationer og n i^vadratrodsuddragninger mere end ved den moderniserede Gauss^ske Melode. k^o^^t/^ Metode har været stærkt anbefalet fra svensk Side, idet Professor^m^di har anvendt den og udførlenkeileporbedringer, der navnlig knvtter sig til en særlig simpel Metode Hi Bestem melse af I^lammekoefdcienterne (rto:), (^3), o.s. v. Denne Porbedring kan uden videre overfores Hi den mo derniserede Gauss^ske Melode, saaledes at denne Melode maa foretrækkes, navnlig da Uvadratrodstiddragning er en noget besværlig Ivomplikation, der ikke opvejes ved del lidt mindre Begneskema. Onsker man saaledes i Skema 3 kun at beregne loamme koefficienterne med^umrene 57,60,62 og 63, kan Begnin gerne udføres saaledes: 57 = = = =49 Ved Bestemmelse af Sideligningernes Uonstantled har man i Danmark siden Andræ^fundamenlale Arbejde: Den danske

8 56 Gradmaaling Bd.i IV altid benvttel Prikciffer, idet man be holder det ved interpolationen i Logarilmetabellen opslaaede ekstra Giffer. Aarsagen er utvivlsomt, at ABidræ ikke disponerede over en 8-cifrel Pabel, men kun havde en 7-cifret, hvorfor ban som en nødhjælp benyttede den 7-cifrede Pabel med bibeholdt Prikciller. General.l^d.^i har ligeledes benvttet denne Metode,men efter Premkomsten af den 8-cifrede Pabei bar han benvttet denne og ikke suppleret Værdierne med noget Prikciffer. Ved en omhvggeligundersøgeise vises,alder ipraksis ikke vindes noget ved Anvendelsen af Prikcifret. Hvis man derfor ikke kan nøjes med Værdier fra en 7-cifrelPabel uden Prik cider, bør man benvtte en 8-cifrel label. Ptisvarende maa man, hvis man ikke kan nøjes med Værdier fra en 6-cifret ^abel uden Prikciffer, benvtte en 7-cifret Pabek Da del selv ved store Udjævninger kun drejer sig om forholdsvis faapabelopslag, er Ulejligheden ganske underordnet. ^ ^ ^ 8^^D^r^lAl^ v^^ ^^^ ^^^ ^ ^ t ^ ^ I L l ^ ^^. VeEl Lm^lin^ektLn- ^ e ^.V,E^^. Ved Poreningens faglige Mode i Aarhus den 25. og 26. da nuar bavdebeslvrelsen givet DeltagerneLejligbed Hl forud at indsendespørgsmaal vedrørende malrikulære og andrefaglige Umner for derefter paa Mødet at besvare disse gennem ind henlede Udtalelser fra forskellige sagkvndige. Da det sikkert vil have interesse for alle Landinspektører al stille nærmere Bekendtskab med de gennem Spørgsmaalene rejste Problemer, der i liere Pilfælde var af mere principiel ^alur, skal der herved paa Grundlag af det ved Mødet oplagne stenograliske Belerat kort redegøres for del passerede. Sp^r^mt^ G IGtn man ikke snart forvente el Initiativ fra Mandighederne om al lorbøjebelobel, der betinger Grænse forandringer, fra 300 Ivr. Hi 500 fvr. i Belalion til Stigning af Prisniveauets

9 57 Besvarelse: Under den Gennemgangaf Porsiaget til nv Udstykningslov, som Poreningens Pormand havde foretaget tidligere ved Mødet, blevdeloplvsl, atderiporslaget var,ndføit500ivr.istedetfoi 300O Sp^-^-m^td^ Ad det vare længe endnu, inden Statens,lord lovsttdvalgspilskud til smaa.lordfordehngssager vil forfalde lige efter Approbations Besvarelse: Der benviseshl den kort lid efter Mødet gen nem Poreniiigen udsendte Bedegørelse for den n^e Praksis i disse Sager. Sp^pim^m^ Hvorledes paatænkes ministerielt Pilsvn med kommunens Overholdelse af Dispositionsplaner istedet for de tinglvstebv^ianer,hvoilandinspeklørattesl kræves inden Approbations Besvarelse:Det kan o^lvses,al paa dertil givenporanledning barden I^ommttterede i Bvplansagei i en Skrivelse af.iuli 946 meddelt, at Bvnlanlovens ^ ikke finner Anvendelse paa Dispositionsplaner. Sp^r^mÉiid L IAnledningaf,aleuUdstvkningssager nægtet Anmobation ved Henvisning Hl Skrivelse fra Piskeridirekloralet, spørges: a) Hvorledes kan nægtelse af Udstvkning ske i Henhold til Perskvandsliskeriloven^ b) Hvor findes de Paragraffer i Udstykningsloven og Perskvandsliskeriloven eflet hvilke nægtelse er skel7 c) Hvilke Begler kan forventes anvendt imatrikuisdirek loralet og den bagved staaende Mvndigbed i den SlagsUdstvkninger7 Besvarelse: (Ved Lektor V.U. Pedersen). Dette Spørgsmaal berører et Problem, som ikke alenemalrikuisdirektorateter interesseret i.i Perskvandsliskerilovens ^,2.Stk.staai de Begler, der skal anvendes. Hvis man frastykker en Parcel, som er beliggende ved et Vandløb, maa det fremgaa klart af Sagen, at der ikke er Pale om Omgaaeise af de bestaa ende Begler om Piskeriretten. I den paagældende Sag er Porholdel del, al der ttdslvk kes en Parcel i ca.2 MelersBredde langs del østlige Skel for en Ujendom, og Parcellen fortsætter langs Vandløbels ivant, men hele Udstrækningen er her kun Meler. r^u kan man sige,at der ikke heikanværepaie om nogen

10 58 Omgaaelse af Perskvandsliskerilovens Bestemmelser, men naar Matrikulsdirektoratet faar en saadan Sag til Behandling, forelægges den for Piskeriminisleriel, som afæskes en Udtalelse om Sagen, og da Piskeriminisleriel i denne Sag har udtalt, at man formente, al Udstikningen var i Strid med Perskvandsliskeriloven, har Landbrugsministeriet ikke kunnet bevilge Sagen. Hvis Sælgeren elier ivøberen i del foreliggende Pilfælde ikke mener at kunne akkviescere ved den Afgørelse, der er Hutlet, vil del formentlig være det fornufligste, at Sagen rejses paanv overfor Piskeriministe riet..leg vil mene, at man isaadannepilfældemaabenvendesiglii de Mvndigheoe,,der har foranlediget den trufne Afgørelse. ^p^ro^m^odo. Liter en længere Bedegørelse, hvor Poresnør geren nærmere omtaler en meget besværlig Vejudskillelse i Porbindelse med Udslvkning, stilles Spørgsmaalet saaledes: Vilde det ikke være ønskeligt, om der fra Landinspektør foreningens Side nu blev taget Initiativ lil en Porbandling med alle interesserede Parter med del Pormaal al forsøge at faa aftalt Betingelser for Premgangsmaaden ved Udskillelse af offentlige Biveje iporbindeise medudslvkning eller andre større matrikulære Arbejder og om Pordeiingen af Betalingen for de udførte Arbejdere Besvarelse: Lirkulæret af 8..iuni 934 om Udskillelse af offentligeveje sigei udtrvkkeligkatudskillelseiporbindeise medudslvkning kun skalforetages,naar dette kan ske uden væsentlig Porøgelse al Arbejdet, og dette maa være Hoved reglen. Hertil kan fra iakstudvaigets Side bemærkes, at Umnet har været drøftet med Statens dordlovsudvalg. Be sultalel heraf blev, at der i Porbindelse med.lordlovs og.lordfordeiingssager kan ventes Betaling for Udskillelse efter Pabeltaksen, naar det drejer sig om el enkelt Areal, hvor Skellene i del væsentlige er bestemt ved Udstikningen. Ur det nødvendigt at nedsætte Polvgonpunkfer og indmaale Vejskeilene herpaa, skal Betalingen ske efter Punkt B. 2 i Honorarreglerne. Iøvrigt maa der, hvis del drejer sig om væsentlige Merudgifter ved Vejudskilleisen, foreligge Aftale med.lordlovsudvalget inden Arbejdet udføres. Undelig maa det i Almindelighed paapeges, at hvor del drejer sig om større Uoverensstemmelser mellem Vejforhol dene imarkenogmalrikulskortets Udvisende elleridethele

11 59 taget om større Lkstraarbejder i Porbindelse med Udstvk ni,iger,maa vedkommende I^ommunalbestvrelse afgjort gøres ormiærksom herpaa, og Arbejdet kun udføres, hvis IGun mnnen afholder de fornødne Udgifter Sp^r^m^d k Porespørgsel angaaende Landinspektørens An svar i Henbold til Landbrugsministeriets Lirkulære af 8. Pebrttar 938, hvor Landinspektørerne i Medfør af naturfredningsloven af 7. Maj 937 anmodes om at gøre Par terne opmærksom naa 300 m Predningsgrænsen fra Skov. Snørgeren havde glemt dette i en Sag, hvor der indenfor 300 m Grænsen fra Byggegrunden ligger en Præslegaards olanlage mui 5 ha. Predningsva-senet har derefter anmodet Dommeren ornat rejse Sag modvedkommendelandinspek tør til Idømmelse af Bøde. Palder der Bøde, efterfølges denne formentlig al Prstatningskrav fra Byggegrundens Ivø her for paabegvndt Bvggeri. Besvarelse: (Ved LektorVL Pedersen). Delsiger sigselv, at naar man skal besvare et saadaul Spørgsmaal, maa del være medporbehold,ogdel,jeg kan sige, maa staafo, min egen Hegnings Spørgsmaalet er af juridisk Art. Uvis De læser ste Stk.af Ministerteis Girkukereaf 8. Pebrtiar 938 vil De se, at der staar: ^Ved hoslagt at fremsende Særtrvk af et af Slatsmini sleriel under 9..Itini f. A. udstedt Lirkulære vedrørende Bestemmelserne i Lov ^r. 40 al 7. Maj 937 om ^altir fredningskal man paaporanledningaf nævnte Ministerium anmode DHerrer Landinspektører om, naar der sker Hen veudelse til Dem om Udstvkning Hl Bebvggelseaf Arealer, der maa antages at ligge indenfor dei^aturfredningslovens ^ 25, f.og 2. Stk. fastsalte Hælter langs Strand eller Skov, at henlede vedkommende Parlers Opmærksombed paa de gældende Indskrænkninger i Betten Hl Bebvggelse og om nødvendigt tilraade Parterne at søge den fornødne Bvgge tilladeise fra vedkommende Mvndighed, forinden Udstvk ningssagen fremmest,ieg vil mene, at naar Ministeriet liar anvendt den oven for citerede Porm i Lirkulæret, bar dette været fordi man ikke har ønsket at givelirknlærel en forkategoriskporm, men ^eg vil ikke tro, at dette kan onfalles ^taa den Maade, al Landinspektørerne vil kunne være i kvivl oni,allirku lærets Bestemmelser skal iagttages. Hvorvidt del vil være

12 60 lilstrækkeligtgrundiagforbelten Hi at idømme vedkom mende Landinspektør Bode, fordi ban har glemt at iagttage Lirkulæret, ved jeg ikke. Personlig vil jeg ikke anse det for udelukket. Derimoder jeg meget mere sikker, naar jeg siger, at del bar aldrig været Lirkulærets Mening at paaiægge Landinspektøren det økonomiske Ansvar for de Disposi tioner enpjer har foretaget sig. Detmaaværesaadan,at Ujerne har Pligt tiiat kende Lovbestemmelserne, ogen af Grundenetil, at Landbrugsministeriet har udsendtdet paa gældende Girkuiære,er,at man fra Ministeriets Side ikke er interesseretiat faa gennemførtenbække Udstikninger, hvor Pormaalet med BvggegrundensUrhvervelse ikke kan gennemføres, ogderforvilman gernehavedeomhandlede Spørgsmaal afgjort paaporhaand.landinspektoren kan ikke tage Ansvaret for, hvorvidt Servitutbestemmelser er til Hinderfor, at Udnvttelseaf en Parcel kan ske. Der staar ikke noget Sted, allandinspektøren skal se efter i Pingbogen om eventuelle Servitutbestemmelser er til Hinder for den paatænkte Udnvttelseafen Parcel, men paa den anden Side vil jeg ansedet for uforsvariigl,hvishan har foretagetporundersøgelser og ikke gør Parterne opmærk som paaporboldet.^eg anser ikkegirkuiæretfor at være saa kraftigt, at del skuldepaaiæggelandinspektoren øko nomisk Ansvar for, at en Parcel ikke kan benvttes som paatænkt. Porm^nd^i Beslvrelsen vil væreibøj Gradinleresseret i at følge den Sagnærmere, saa hvis den ærede Porespørger vil holde os underrettetom,hvorledessagen udvikler sig, vil vi sætte Pris derpaa. ^r^mt^db. Under Henvisning HIGirkulære af 7 August 946fra Direktoratet for Matrikulsvæsenet til samtlige Land inspektører angaaende nve Overkorsier og Vejtilslutninger lil Landevejforespørges,bvorvidtdetteGtrknlæres Bestem melseraf Amtsvejvæsenet retteligt kan benvttes til ved Ping ivsning at faa sikret Oversigtsservitut paa den Ujendom, der er under Udstvkning,saaledesatikkeaieneden solgte Parcel, men ogsaa Stamejendommen paalægges Oversigts servitut veden offentlig Vejeiler privat Pæilesvej,der iov rigt ikke er i Porbindelse med den udstvkkede Parcel, og vil Direktoratet, hvis saadant l^rav fremsættes som Betin

13 6 geise for Meddeleise af Bet Hl Overkørsel, uanset det frem satte I^rav approbere Udstikningen. Besvarelse: (Ved Lektor V. U. Pedersen).,Ieg skal vise en tiisvarende Sag,hvor der er truffet en Afgørelse. Det drejer sig om Pilladeise Hi en Overkørsel fra Parcellerne 2 og 3 paa nedenstaaende Pegning. Ufter indhentet Urklæring fra Amtsvej-, inspektøren meddeler denne følgende: ^Ved hoslagt at tilbagesende det hertil indsendte Andragende om Approbation ^ paa UdstvkningafMatr.^r.52^B.Hoved- ^B^ ^^ gaard skal jeg udtale, atjeg,daderumiddel ^ ^ bartsvdforparcell udmunder enprival ^ Pællesvej, der maa forventes at kunne faa ^B^^^^BB^^B samme færdselsmæssige Betydning som en olfenlligbivej,maa stille som en Betingelse, al deniminisleriets Vejregier foreskrevne frie Oversigt sikresved Servitut belægning,idet Afstanden ad den privatevej sælles H5m og Afstanden ad Landevejen til 60 m. De paagæidendeparceller ville kunne forvente atfaa Adgang Hi Landevejen efter nærmere derom indgiven Ansøgning til Amtsraadel og naa de Vilkaar, Amtsraadel maatte bestemme. ^ ^ ^EElt^ve^in^el^E.^ Ufler at have modlaget denne Skrivelse anmodededirektoratet for Matrikulsvæsenet vedkommende Landinspektør om at indsende en Urklæring fraparlerne om,at disse var indforslaaet med, at den forlangte Servitut tinglvsles. Da Parlerne nægtede at underskrive fornødent Servitutdokument, men fastholdt at faa Sagen ekspederet i Direktoratet, sendte dette Sagen med følgende Skrivelse til Mini steriet for offentlige Arbejder: ^ Anledning af foranstaaende udbedes medsagentiibage hertil en Udtaleise fra Ministeriel for offentlige Arbejder med Hensvn lil, om hvorvidt Amtet som Betingelse for, at Parcellerne ^r. 2 og 3 kan faa Adgang til Landevejen, har Hjemmel til al kræve den ivedlagte Skrivelse af l.pebruar d. Aar frab. Amtsvejvæsen omtalte frie Oversigt sikret ved Servitulbeiægning. Direktoratet for Matrikulsvæsenet, den 8..Ittni 947.^

14 62 Herpaa har Ministeriet for offentlige Arbejder derefter svaret saaledes: ^Pilbagesendes med Bilag lil Ministeriel forlandbrtig og Piskeri, Direktoratet for Matrikulsvæsenet, idet bemærkes, at der efter ntiværendeminisleriumspormening ikke findes Hjemmel lil at paalægge de paagældende Parceller Over sigtsservituller, som krævel af B. Amtsvejvæsen, blandt andet tinder Hensvn til, al den Svd for Parcel ^r. beliggende private Pællesvej ifølge en underhaanden fra nævnte Amts vejvæsen indhentet Oplvsning allerede er tilsluttet Lande vejen. Om, hvad der videre passerer i Sagen, udbeder man sig Underretning. Ministeriet foroffentlige Arbejder,den 0. September 947.^ Udover al referere denne Sag, hvis Afgørelse taler for sig selv, tilføjede Lektor V. U. Pedersen: Hvis en nv Vej skal anlægges, tror jeg, al jeg tor sige ja, det slaar for egen Hegning al man maa være forbe redt paa, at hvis Amtsvejvæsenet forlanger Servitut paa de lo Parceller.vil Amtsvejvæsenet faa Medhold. Det drejer sig da om en helt nv Vejforbindelse, hvor Oversigtsforholdene bør sikres, og dette maa ske for Ujerens Begning. S^ro^-mttidok Ulidelig blev som sidste Punkt i Spørgetimen en meget interessant Højesteretsdom af 25. April 947 om Urslalningsfastsæltelse veduksproprialion nærmere gennem gaaetb) Da det imidlertid vil være meget pladskrævende al citere hele den naagældende Sag, der har været behandlet saavel ved Ostre Landsret som ved Højesteret, bliver der her kun givet el kort Besumé af Indholdet, medens interesserede iøvrigt henvises lilugeskrill foibetsvæsen for 8. november 947 pag og lil et Særtrvk af samme, hvor Højesteretssagførere.UGorrissen fremsætter noglebemærkninger om det af Betfen behandlede Spørgsmaal. Hele den paagældende Sag, der sikkert vil interessere alle Landinspektører, der beskæftiger sig med Ukspropriationsog Paksalionssnørgsmaal, drejer sig om Paksation foretaget af en Paksalionskommission, der er nedsat i Henbold til den for vedkommende Uommttne gældende Vejvedtægt. Ufter al Paksationskommissionens kendelse foreligger, indbringer den ene af SagensParler Sagen forostrelands- ^ ^ r.t ti ^^I.,tin^l^,Si^l^L

15 63 ret med Paastand om, at Paksalioiisforrelningen omgøres og dette under Paaberaabelse af, al Urstatningen ikke er fastsat efter den Værdi, som det eksproprierede Areal bar i Handel ogvandelsombvggemodenog frit anvendelig Byggegrund, men kun er fastsat efter Arealels Anvendelse som Markjord. Oslre Landsret afsiger Dom om, at Sagen ikke skal omgøres, hvorimod Højesteret (dog med Dissens) omstøder Landsrettens Dom og viser Sagen tilbage til Paksalionskommissionen. fornævnte Sa^rlrvk er Sagens videreudvikling nærmere beskrevet: det skal her kun oplvses, alpaksalionskommissionen efter al Sagen paanv var beliandiel af denne, gennem Medvirkning af Opmand ændrede den forsle Afgørelse og forhøjede Urstatningen noget, men dog ikke saa meget som af Appellanten paastaael. Hermed var Spørgetimens Dagsorden tidtømp Mødedeltagerne havde med stor Interesse paabørl de forskellige rejste Pmner,og havde liden tilladt det, var der uden ivivl blevet stillet adskillige Bispørgsmaal og rejst Diskussion om Porhold i Pilknvtning lil Soørgsmaalene og disses Besvarelse. Ufler delporiøb,denneporm foibejsning af faglige Umner hentet fra Dagliglivels Arbejde, lik, har man Lov Hl at haabe, at der ved kommende faglige Møder maa blive Plads paa Dagsordenen lil lignende Spørgetimer til Uddvbning af de Problemer der møder Landinspektøren tinder Udøvelsen af hans Gerning i Mark og paa Pegnestue. Personalia. Lars Holgersen. 2. August 838-2(. Februar 94«. Den 26. Februar 948 afgik Den danske Landinspektørforenings næstældste Medlem, Landinspektør Lars Holgersen, pludselig ved Døden i sit Hjem i Charlottenlund, næsten 90 Aar gammel. Holgersen var Sjællænder, født 858 paa Ydinggaard i Himmelev Sogn ved Boskilde og hørte endnu til den

16 64 iøvrigt saa fjerne Generation, da Paderens ^avne i ombvltet Orden overførtes til Sønnen. Oprindelig uddannet som Landmand, bka. ved Ophold paa forskellige Landbrugs og Højskoler, tik han i en meget ung Alder, ved Paderens tidlige Død, den ingenlunde lette Opgave at foreslaa Driften af den store Gaard med dens godl2pdr. Hk. Men Holgersen havde tidligt Beslutsomhedens ^aadegave og var ikke bange for at prøve nve Veje. Omtrent tredive Aar gammel opgav ban sin sikre Position som sjællandsk Storbonde og kastede sig med Fnergi over Bogen. Han log Præliminæreksamen i 886 og blev Landinspektør f890. Med sin Uksamen og sit Privilegium vendte han tilbage lil Vdinggaard, og hans Fremtids Bane svides klar og slagen. Han drev med stor Dvgtigbed sin store Gaard og praktiserede samtidig som Landinspektør, efter faa ^arspørløb med Bopæl iboskilde.hanblevamtsvandinspektørogsk^ldraadsformand. Delte sidste Hverv var den vdre Anledning Hl, at hans Pil værelse for anden Gang førtes over i nve Baner. Por at dvg liggøre sig til delte specielle Arbejde ønskede ban al studere Vurderingsmetoderne forskellige SlederiUuropa. PaasinBejse fandt han saa skerkt Behag i Porholdene i Svdens Lande, at han 925 forlod Uødgrvderne i Boskilde og, efter et kortere Ophold i Svejts,rejste han sine leltpælesom^landinspecleur danois, autorisé arnenteurgéometree^pertdansiaprincipauté de Monaco^iMonacos Hovedstad, MonleLarlo. Her faldt ban Hl, likarbejde og Virksomhed,menopretholdt ved regelmæssige aarlige Sommerbesøg Forbindelsen med Danmark og Vdinggaard. I 939 hindrede Urigen, trods mange Porsøg og store Anstrengelser, hans Pilbagerejse Hl det lille Fyrstendømme, sombanføltesignærknvltetlik Hanlilbragte sine sidste Aari Lbarlollenlund,bvor en Søsleroveriever ham.vdinggaard solgte han kort for krigens Udbrud Hi Boskilde Uommune for ivr. Holgersen, der var ugift, havde el stort Hjerte for dem, der led ^od, og var en god Mand for sit gamle Sogn. Poruden Dispositioner i velgørende Ojemed oprettede han, endnu me dens ban levede, Legater til Pordel for GI. Boskilde Amts Landboforening, hvoraf lian var BUresmedlem, og for Den danske Landinspektørforentng. Disse smukke Udslag af hans kollegiale Interesser vil langt ud i Fremtiden bevare hans ^avn indenfor fvredsen af hans Værkfæller, Landmand og

17 65 Landinspektører. De, der har kendt bampersonligt,ogsaade, der først mødte barn, da han med adskillige Aar havde pas serel de lire Snese, men iøvrigt var upaavirkel af Alderens Bvrde, vil bevare Mindet om en særpræget og selvstændig ^ ^ ^ ^ d.l.^^cdt. Landinspektør L. E. Gregersen, Grenaa, har fra. Juli at regne optaget Landinspektør Olaf Hyllested som Kompagnon. Landinspektørbestalling. Efter Indstilling af Landbrugsministeriet er der ved kongelig Besolution af 2. Marts 948 meddelt Bestalling som Landinspektør til Jørgen Andersen, Faaborg. Meddelelse Nr. 26 fra Direktoratet for Matrikelvæsenet om trykte Matrikelkort. Direktoratet for Matrikelvæsenet bar i Piden fra. Januar til 30. April 948 fremstillet trykte Matrikelkort over nedennævnte Ejerlav eller Dele heraf: Københavns Amt. Ermelund, Jægersborg By, Kristiansholm m. in. og Skovshoved By samt Dele af Bernstorff, Charlottenlund, Gentofte By, Ordrup By og Vangede By (2 Kortblade i :2000 og 2 Kortblade i :400, alle å jourførte Ny tryk). Jægersborg Dyrehave samt Klampenborg, Taarbæk og Strand møllen (4 nymaalte Kortblade i :2000, hvoraf 5 dog trykt tidligere, jfr. Meddelelse Nr. 2, samt 2 nymaalte Kortblade i :800). Solrød Sogn: Solrød By (4 Planer, hvoraf 2 nykonstrueret i :2000). Vallensbæk Sogn: Vallensbæk By (2 Planer, å jourførte Nytryk).

18 66 Holbæk Amt. Højby Sogn: Anuebjerggaard Hovedgaard ( Plan), Eliinge Lyng (2 Planer), Gudmindrup By ( Plan), Holmstrup By og Klint By (2 Planer), Sonnerup By ( Plan), Stenstrup By ( Plan), Tengslemark By ( Plan). Svendborg Amt. Ørbæk Sogn: Ørbæk By og Ørbæklunde Hovedgaard (3 Planer), Sentved By og Æble By ( Plan). Thisted Amt. Nørhaa Sogn: Freskilde og Lægindgaard ( Plan), Næsgaard og Nørhaagaard ( Plan), Nørhaa By ( Plan), Slenbjerghuse By og Sognets Klitter (5 Planer). Sjørring Sogn: Dollerup By ( Plan), Nordentoft Gaarde ( Plan), Næstrup By ( Plan), Sjørring By ( Plan), Sjørring Sø ( 3 Planer, omfatter tillige Sjørring Sø i Hundborg, Jannerup, Tvorup og Vang Sogne), Skaarup By ( Plan), S perring By (2 Planer). Skanderborg Amt. Gem. Sogn: Del af Gem By (2 nymaalte Kortblade i :2000, der tillige omfatter en Del af Gem By i Pvilum Sogn og af Holmstol By i Skandrup Sogn). Hørning Sogn: Bjertrup By ( Plan), Dørup By samt Dørup Mølle og Bodil Mølle ( Plan), Fregerslev By ( Plan), Hørning By ( Plan). Tønder Amt. Del af Pønder Købstad ( nykonstrueret Plan i :500). Tinglev Sogn: Del af Tinglev By ( nykonstrueret Plan i :000). Hvor Maalestoksforboldet ikke er angivet, er delte :4000. Jordfordelingskommissionerne. Under 9. Februar 948 har Landbrugsministeriet til Formand for Jordfordelingskommissionerne i Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amtsraadskredse udnævnt Husmand Chr. Rasmussen, Kirke-Saaby pr. Hvalsø; til Formand for Jord-

19 67 fordelingskommissionen i Holbæk Amtsraadskreds udnævnt Folketingsmand, Gaardejer Karl Skytte. Hillerslev pr. Højrup; til Formand for Jord fordelingskommissionen i.sorø Amtsraadskreds udnævnt fhv. Kirkeminister V. Fibiger, Adolphsvej 8, Gentofte; til Formand for Jordfordelingskommissionen i Præstø Amtsraadskreds udnævnt Gaardejer Chr. R. Christensen, Bastrup pr. Uggerslev, og til Formand for Jordfordelingskommissionen i Bornholms Amtsraadskreds udnævnt Landstingsmand N. Chr. Nielsen-Man, Aldershaab pr. Brovst. C. F. V. Boocks Rejselegat. Af Landinspektør, Afdelingschef C. F. V. Boocks og Hustrus Legat vil der kunne uddeles en eller liere Portioner. Beløbet skal ifølge Fundats af 3. November 939 anvendes til Stipendierejse i Udlandet for en ung, begavet Landinspektør. Ansøgning indeholdende Ansøgerens Data og Studieplan indsendes til Professor N. Thorkil-Jensen, Den kgk Veterinær- og Landbohøjskole, inden. Juli 948. Legatbestyrelsen. Foreningsmeddelelser. Aarsmøde og Generalforsamling finder Sted i København Lørdag den 2. og Søndag den 22. August. Ansøgninger om N. F. Jensens Præmie- og Bejselegat indsendes til Poreningens Formand inden. August. Fundatsens Bestemmelser lindes i Tidsskriftets 3. Bind, Side 294. Opmærksom lieden benledes paa Bestemmelserne i Fundatsens 5, 3. og 4. Stk.

20 68 Mindre Meddelelser. Meddelelse af 0. April 948 fra Direktoratet for Vareforsyning til AutogummiforhandleEne. Vedrørende Personvognsgummi. Under Henvisning til Cirkulære af 4. December 947 vedrørende Tildeling af Autogummi skal Direktoratet meddele, at man har annulleret de i nævnte Cirkulære indeholdte Gruppefortegnelser. Direktoratet vil herefter have Mulighed for indtil videre at optage Ansøgninger til Behandling om Tildeling af Personvognsgummi for følgende Kørselsgrnpper i alle Dimensioner: Arkitekter, der driver selvstændig Virksomhed (Specielle Oplysninger kan forventes afkrævet). Auto Servicevogne. Brøndborere. Elektroinstallatører, aut. Entreprenører med Dræning, Mergling, Afvanding og Vejarbejde. Frøiirmaer. Kun Tilsyn med Kontraktavl (Dokumenteres af Organisation). Gas- og Vandmestre, aut. Hyrevogne. Indregistreret for. Oktober 947 samt Hyrevogne indregistreret efter denne Dato under Forudsætning af: ) at Vognen indgaar som Udskiftning for anden Hyrevogn eller 2) at Vognen udelukkende anvendes til Hyrekørsel og kaldes fra fast Holdeplads (Dokumentation fra faglig Sammenslutning eller offentlig Myndighed). Ingeniører, raadgivende (Specielle Oplysninger kan forventes afkrævet). Invalidevogne, specialbyggede (Bikegges Lægeattest og Motorattest). Konsulenter, Havebrugs-, Husholdnings-, Landbrugs- og Kvægavls- (Dokumenteres af Sammenslutning eller Forening). Kørsel i Udlandet med Eksport for Øje (Det maa gennem Hovedorganisationen godtgøres, at hyppige Hejser pr. Automobil i Udlandet er nødvendige for Opretholdelse eller Forøgelse af Eksporten).

21 69 Landinspektører. PraktiserendeLæger, Dyidægei^ Jordemødre etc.(kuneenvogn pr. Bruger). Massører og Massøser paa Landet (Landpraksis dokumenteres af Organisation elier Kredslægen). Offentlig Tilsyns og Tjeneslekørsel, hvor Brug af Automobil er ubetinget nødvendig (En Bedegørelse for KørselensNød vendigbed og Omfang bør vedlægges eventuelt dokumenteret af en Ansøgeren overordnet Instans). Under denne Gruppe vil der fortsat kun kunne modtages Ansøgninger i stærkt begrænset Omfang. Ansøgninger modtages saaledes ov^ fra Sognefogeder, Sogneraadsformænd, Vurderingsmænd og offentlige Udvalgs og Kommissionsmedlemmer m. v. Pressetjenesten (Kun Dagblades ogbiireauersnyhedstjeneste). Buslvogne,specialbyggede,der ikke anvendes lil anden Kørsel. Savværker, kun for Opkøb aftræ iuenhold til Autorisation. Skorstensfejermestre uden for Storkøbenhavn. Skovfogeder. Speciahnontører af Mejeri og Landbrugsmaskiner, Køle- og Tankanlæg, offentlige Værker, Hospitaler o.. (Bekræftet Bedegørelse for Ansøgerens Specialopgaver vedlægges). Torvemoser og Brunkulslejer, Teknisk Tilsyn (Specielle Oplysninger kan forventes afkrævet). Varevogne (Motoraltesl vedlægges). Herunder kombinerede Person ogvarevogne Hi Befordring af: ^Étd^, Sm^r, ^^, ^h-ød, P7BdB, ^d o^ Gr^d.^cr uuderforudsætning af, at det af Motoratlesten fremgaar: ) ^d Køretøjet foruden til Personbefordring ogsaa er indregistreret lil Varetransport, 2) ^d Vognen er specialindrettet til Varebefordring, f. Eks. indrettet med Hylder, Dør bagi o. k, hvorom nærmere Beskrivelse maa vedlægges. Vogne med aftageligt Lad eller Kasse og Paahængsvogne indbefattes heri, 3) É^d Motorkøretøjefs Anvendelse fortrinsvis lil nævnte Transport dokumenteres. Til Transport af andre Varer end forannævnte kan An sogninger til kombineredeperson-ogvarevogne ^^imødekommes. Herudover vil der efter særlig Aftale med de respektive Hovedorganisationer for Haandværk, Industri og Landbrug kunne fremsendes visse Ansøgninger. Sagerne underkaslesspeciel Prøveise i den paagældende Hovedorganisation.

22 70 Endelig vil der kunne modtages Ansøgninger fra andre erhvervsdrivende, der godtgør at anvende Automobil til samfundsmæssigt set betydningsfuld Korsel. Ansøgninger vil dog kan kunne modtages, saafreml de fremsendes med detailleret Begrundelse for Kørselsbehovet og Anbefaling gennem det paagældende Erhvervs Hovedorganisation. Der vil fremdeles ikke kunne forventes tildelt Personvognsgummi til Nymonteringer, Paahængsvognc og Hestevogne. Bortset fra foran anførte Ændringer forbliver de i Cirkulære Nr. A08 af i. December 7 i? fastsatte Bestemmelser uforandret i Kraft. Direktoratet henleder Forhandlernes Opmærksomhed paa, at det er af stor Betydning for Behandling af indsendte Ansøgninger, at disse er nøjagtige og fuldstændigt udfyldt og fornøden Dokumentation medsendt, idet ufuldstændigt oplyste Ansøgninger sinker samtlige Sagers Ekspedition unødvendigt. Skrivelse af 24. April 948 fra Den danske Landinspektørforening til Landsretssagfører N. N. angaaende Landinspektørens Ansvar ved Udstykning af Arealer, der falder ind under Bestemmelsen i 25, 2. Stk., i Naturfredningsloven af 7. Maj 937. I Anledning af Ur. Landsretssagførerens Skrivelse af 7. Februar d. A., hvori De anmoder Foreningen om en Udtalelse vedrørende Landinspektørers Pligt og Ansvar ved Udfærdigelsen af Udstykningssager omfattende Parceller, der falder ind under Bestemmelserne i Naturfredningslovens 25, 2. Stk., skal Foreningen bemærke følgende: Naturfredningsloven af 7. Maj 937 indeholder intet Forbud mod Udstykning og giver i Overensstemmelse hermed ingen Begler for Udførelsen af Landinspektørernes Arbejder ved Udstykning af Arealer, der falder indenfor Lovens Interesseomraader. Saadanne lindes heller ikke i Statsministeriets Cirkulære af 9. Juni 937 vedrørende Lovens Bestemmelser. Derimod indeholder et af Ministeriet for Landbrug og Fiskeri under 8. Februar 938 til samtlige Landinspektører udsendt Cirkulære en Anmodning lil Landinspektørerne om, naar der sker Henvendelse om Udstykning til Bebyggelse af Arealer, der maa antages at ligge indenfor de i Naturfredningslovens S 25,. og 2. Stk. fastsatte Bæller langs Strand og Skov,»at henlede vedkommende Parters Opmærksomhed paa de gældende Indskrænkninger i Betten til Bebyggelse og

23 7 om nødvendigt tilraade Parterne al søge den fornødne Byggetilladelse fra vedkommendemyndighed forinden Ud stykningssagen fremmest. Denne Anmodning overholdes naturligvis normalt, ligesom del ligger Landinspektorerne stærkt paa Sinde paa enhver Maade at yde deres KlienterUjælp ogvejledningide Spørgsmaal, der knytter sig til Udstykningen, men skulde saadant ved en paa Grund af Omstændighederne indløben beklagelig Fejltagelse i enkeltetiifældeikke linde Sted, kan delfeefter Foreningens Skon ikke paadragelandinspektørenslrafansvar efter Naturfredningsloven, deraienepaabviler^den,der band ler i Strid med en i Henhold fil denne LovfastsatOrdning^, jfr. Lovens ^ 34, og ikke heller Erstatningsansvar overfor Klienten, idet denne ikke har nogel^r^paa,allandinspekloren skal oplyse ham om gældende Lovbestemmelser, der forudsættes alle og enhver bekendt. Bestyrelsen forstaar IvøberensUtilfredsbedog beklager sam men med den udstykkende Landinspektør oprigtigt de Ubehageligheder ogtab,denulovligebebyggelse bar udsat ham for. Skrivelseaf 28. Marts 948fra Dendanske LandinspektøEforeningtit LandhEugsmtnisteriet. Efter at Ministeriet ved det Bigsdagen nu forelagte Forslag til Lov om Udstykning og Sammenlægning m. in. af faste Ejendomme bar taget Initiativet til al gennemføre fælles Ud stykningslovgivning for bele Landet, tillader Den danske Landinspeklørforening sig at henstille til Ministeriets velvillige Over vejelse, at der samtidig med Gennemførelsen af ovennævnte Lovforslag søges LovhjemmellilOpbævelse af denfor Landet nord for Kongeaaen gældende Særlov, Nr. 6 af 28. Marts 923, om Afgift paa Matrikulsvæsenets Ekspedition af Udstyk ningssager m. v. Del er Foreningens Opfattelse,at den før923bævdvundne Fordeling af Udgifterne ved MalrikulensVedligeholdeise,hvor efter de udstykkende Lodsejere betalte de praktiserende Land inspektørers Arbejde, medens Staten afholdt alle Udgifter til Matrikulsdirektoratet, ikke kunde siges al være til Skade for Staten, naar henses til den Betydning, Matrikulen paa mange Omraader bar for den olfenllige Administration. Efter For eningens Skøn savnes der derfor Begrundelse til at paalægge

24 72 Udstykningssager en særlig Statsafgift som Bidrag til Udgif terne ved Malrikulsdirektoratels Opretholdelse, et Synspunkt der da ogsaa i f923 blev gjort gældendeved Afgiftslovens Be liandling i Bigsdagen. Siden 923 har Forholdene derhos, som del vil væremini steriet bekendt, medført, at der stilles større og storrekrav Hi Udstykningssagers Udførelse. Dette gælder saavel med Hensyn til Parcelskellenes Afmærkning oglndmaaling som ogsaa med Hensyn til Sagernes almindelige Oplysning. Den store Udvidelse i 925 af de baandlagle Landejendommes Antal, det nære Samarbejde med Tinglysningsvæsenet efter 927 saavel som den sligende Tendens til at benytte Udstykningssagers Ekspedition som Kontrolorgan for forskellige Lovbestemmelsers Overholdelse, jfr. herom ^ 4, Stk. 2 7 i det forelagte Forslag lil den nye Udstykningslov, har betydeligt forøget Landinspektørernes Arbejde og dermed deudstykkende Lodsejeres AndeliOmkoslningerne ved MatrikulensVedligeholdelse. Foreningen ser derfor ikkereltere, end at saavel principielle Grunde som ogsaa Forholdenes Udvikling og det naturlige Hensyn til størst mulig Ensartethed i Lovgivningen nord og syd for den gamle Grænse taler stærkt lil Gunst for, at den omhandlede Særafgift ophæves samtidig med Indførelsen af den for hele Landet fælles Udslykningsiovgivning.