AARS KOMMUNE. Herredsbækken Gislum bæk. Regulativ 2006

Transkript

1 AARS KOMMUNE Herredsbækken Gislum bæk Regulativ 2006

2 Kommunevandløbene HERREDSBÆKKEN Vandløb nr GISLUM BÆK Vandløb nr Aars kommune Nordjyllands amt.

3 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 GRUNDLAGET FOR REGULATIVET Side BETEGNELSE AF VANDLØBENE VANDLØBENES SKIKKELSE, DIMENSIONER M.V Stationering og afmærkning Dimensioner BYGVÆRKER Broer, overkørsler o.a Rørtilløb Stryg, styrt o.a Sandfang Grødeoptagningsplads Faskiner Krydsende ledninger ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER Administration Bygværker BESTEMMELSER OM SEJLADS BREDEJERFORHOLD Bræmmer Arbejdsbælter og overkørsler ved udløb Hegning i forbindelse med løsdrift Kreaturvanding og vandindvinding Regulering og etablering af nye broer Forurening af vandløbene udløb m.m Beskadigelser og påbud Straf VEDLIGEHOLDELSE Foranstaltning af vedligeholdelsen Hensigten med vedligeholdelsen Vedligeholdelsens udførelse Fordeling af ulemper Udbedring af bygværker og skråningssikringer Klager vedrørende vandløbenes vedligeholdelse TILSYN REVISION REGULATIVETS IKRAFTTRÆDEN BILAGSFORTEGNELSE 30

4 Side GRUNDLAGET FOR REGULATIVET Vandløbene er optaget som kommunevandløb i Aars kommune. Regulativets lovgrundlag m.m.: 1. Regulativet er udarbejdet på grundlag af lov nr. 302 af 9. juni 1982 om vandløb med de ændringer der følger af lovbekendtgørelse nr. 882 af 18. august 2004 om vandløb. 2. Bekendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985 om bl.a. regulativer for offentlige vandløb. 3. Planredegørelse, bilag De eksisterende forhold, som opmålt i 1984, 1989, 1991, 1997, 1999, 2001 og De tidligere og nuværende forhold er fastlagt ved: 1. Vandsynskendelse af 20. juni Landvæsenskommissionskendelse af 3. december Forlig af 19. maj Regulativ af 18. juli 1966, som ophæves ved regulativ af 1. februar Landvæsensnævnskendelse af 16. november Landvæsenskommissionskendelse vedr. anlæg af renseanlæg. 7. Regulativ af 4. marts 1981, som ophævet ved regulativ af 1. februar Tillægsregulativ af 20. januar 1992, som ophæves ved regulativ af 1. februar Regulativ af 1. februar 1993, som ophæves ved regulativ af 24. februar 2003, f.s.v. angår strækningen fra øvre ende og indtil Hans Egedes Vej, (st og Gislum bæk. 10. Vandløbsmyndighedsafgørelse af 28. juli 1998 om regulering. 11. Projektaftale vedr. regulering af 2. august Tillægsregulativ af 19. juni Regulativ af 24. februar 2003, for strækningen st og Gislum bæk. 14. Vandløbsmyndighedsafgørelse af 5. juli 2004, om regulering og forlægning af Halkær å/herredsbækken. Nærværende regulativ erstatter tidligere regulativer af 1. februar 1993, tillægsregulativ af 19. juni 2000 og regulativ af 24. februar 2003.

5 Side BETEGNELSE AF VANDLØBENE Regulativet omfatter vandløbene Herredsbækken fra øvre ende ved Morumvej og indtil udløbet i Halkær å ved Ågårds bro og tilløbet Gislum bæk, fra øvre ende og indtil udløbet i kommunevandløbet Herredsbækken. Vandløbene er en del af Halkær å s vandsystem. Herredsbækkens begynder som kommunevandløb ved sydsiden af Morumvej i skellet mellem matr. nr. 2 k, Morum by, Vognsild og matr. nr. 4 b, Pisselhøj by, Aars og forløber hovedsageligt i nordøstlig retning indtil udløbet i amtsvandløbet Halkær å, ved nordsiden af Ågårds bro (Lynnerupvej i skellet mellem matr. nr. 1 a og 1 d, Øster Oustrup gårde, Aars. Herredsbækken har en længde på 9461 m. Heraf er 25 m rørlagt Gislum bæk begynder som kommunevandløb i skellet mellem matr. nr. 3 r og 6 k, Gislum by, Gislum og forløber i nordlig retning indtil udløbet i kommunevandløbet Herredsbækken, i skellet mellem matr. nr. 1 o, Gislum by, Gislum og matr. nr. 3 a, Sjøstrup by, Aars. Gislum bæk har en længde på 549 m. Regulativet omfatter ialt m i Aars kommune. Heraf er 25 m rørlagt. Vandløbene er beliggende i UTM zone 32 Euref89 med følgende koordinater: Herredsbækken Startpunkt 32 V N E Slutpunkt 32 V N E Gislum bæk Startpunkt 32 V N E Slutpunkt 32 V N E Med hensyn til vandløbenes nærmere beliggenhed henvises til vedlagte oversigtskort, hvoraf vandløbenes UTMkoordinater og nedbørsområde fremgår.

6 Side VANDLØBENES SKIKKELSE, DIMENSIONER M.V. 3.1 Stationering og afmærkning Vandløbene er stationeret fra øvre ende med begyndelsespunktet som station 0, og f.s.v. angår Herredsbækken, med udløbet i amtsvandløbet Halkær å som station 9461 og f.s.v. angår Gislum bæk, med udløbet i Herredsbækken, som st Stationeringen svarer til afstanden i m. Langs vandløbene er som afmærkning anbragt 25 stk. vandstandsskalaer. Afmærkningerne er placeret langs vandløbene, som det fremgår af efterfølgende skema under afsnit Dimensioner Aars kommune har besluttet, at Herredsbækken og Gislum bæk skal vedligeholdes på basis af en for vandløbene fastsat geometriske skikkelse. Vandløbenes naturlige variation med hensyn til dimensioner vil dog blive tilgodeset, så længe den vandføringsevne, den geometriske skikkelse er udtryk for, er til stede. Vandløbenes dimensioner m.v. fremgår af efterfølgende skemaer.

7 Side 6 Herredsbækken Afmærkning Station Skala nulpkt. kote Vandløbets bundkote Vedligeholdelsesbredde//rørstørrelse Fald Anlæg Bemærkning nr. 1 m o/oo 2,76 Ved Morumvej Styrt ,0 Vestre Tilløb ,72 Rørbro Østre Tilløb ø 80 Rørindløb Rørudløb Styrt ,12 1, ,71 Rørbro ,43 Kampestensbro Nedlagt jernbane

8 Side 7 Herredsbækken (forsat Afmærkning nr Station m Skala nulpkt. kote Vandløbets bundkote Vedligeholdelsesbredde/ Fald o/oo 53,33 2,87 Anlæg Bemærkning Nedlagt Jernbane ,84 Bro med AMCOrør Gislumvej ,95 1,0 Betonbro ,50 Træspang ,75 3,74 7,04 0,65 1,26 1,5 1,0 Indløb stenstryg Udløb stenstryg Gislum bæk Aarsgrøften Træspang

9 Side 8 Herredsbækken (forsat Afmærkning nr. 17 Station m 5142 Skala nulpkt. kote 1090 Vandløbets bundkote 1089 Vedligeholdelsesbredde Fald o/oo Anlæg Bemærkning ,14 Bro med AMCOrør Hans Egedes Vej ,85 Træspang ,50 2,12 Betonbro Aggersundvej Træspang Træspang ,38 1,0 Indløb sandfang Udløb sandfang Borremosegrøften Vadested Træspang ,32 Gundestrupgrøften Træspang Betonbro

10 Side 9 Herredsbækken (forsat Afmærkning nr. Station m Skala nulpkt. kote Vandløbets bundkote Vedligeholdelsesbredde Fald o/oo 1,32 Anlæg Bemærkning Betonbro Roldvej ,11 0,91 Styrt Styrt Styrt ,46 Betonbro ,51 0,93 1,0 Genslyngning Udfor Rævhalegård Sillevad bæk Træspang ,52 Grødeoptagningsplads/ Sandfang Betonbro Ågårds bro/ Udløb i Halkær å

11 Side 10 Gislum bæk Afmærkning nr. 26 Station m 0 Skala nulpkt. kote 1240 Vandløbets bundkote 1240 Vedligeholdelsesbredde Fald o/oo Anlæg Bemærkning ,75 1,46 0,3 1,0 Rørbro Udløb i Herredsbækken Regulativets kotesystem De anførte koter er tilknyttet Dansk Vertikal Reference DVR90 ved følgende GIfikspunkter: Pkt. nr , kote Morumvej nr. 76, stuehusets nordre gavl. Pkt. nr , kote Sjøstrupbro nr. 18, bolt i stuehusets nordre gavl. Pkt. nr , kote Dybvad Møllevej nr. 8, bolt i stuehusets vestre gavl. Vedr. anlæg Sideskråninger med stejlere anlæg end anført må bevares som hidtil, så længe de er holdbare. I tilfælde af udskridninger, som medfører en indsnævring af bundbredden til mindre end det i skemaet anførte, reguleres udskridningerne til de i skemaet i afsnit 3.2 anførte dimensioner.

12 Side BYGVÆRKER 4.1 Broer, overkørsler o.a. Ved vandløbene findes følgende broer og overkørsler. Herredsbækken Bro nr. m Målt rørbund kote Beliggenhed (Stationering Beskrivelse Dimensioner for vandslug, rørdiameter Rørbro ø Rørledning ø Rørbro ø Kampestensbro Vsl. 200 AMCOrørbro Vsl Betonbro Vsl. 180 Træspang Træspang AMCOrørbro Vsl Træspang Betonbro Vsl 280 Træspang Træspang Vadested Ejerforhold Matr. nr. 2 ak, Morum by, Vognsild 2 b, Stenildvad Gde, Aars 6 r, Nyrup by, Gislum 1 ap, Stenildvad Gde, Aars 3 i, Nyrup by, Gislum Aars kommune Aars kommune Gislumvej 3 rø, Aars by, Aars 1 am, Gislum by, Gislum 3 rø, Aars by, Aars 1 n, Gislum by, Gislum Aars kommune Offentlig sti Aars kommune Hans Egedes Vej Aars kommune Offentlig sti Nordjyllands amt Aggersundvej 1 i, Sjøstrup by, Aars 1 z, Sjøstrup by, Aars Del af offentlig stianlæg Vedligeholdes af Aars kom

13 Side 12 Herredsbækken (forsat Bro nr. m Målt rørbund kote Ejerforhold Matr. nr. Træspang 1 df, Sjøstrup by, Aars Betonbro Vsl Betonbro Vsl 290 Træspang Betonbro Vsl 440 Nordjyllands amt Roldvej 4 p, Gundestrup by, Aars 3 a, Dybvad Mølle, Aars 1 a, Oustrup, Aars 1 t, Katby, by, Giver Aars kommune Ågårds bro Gislum bæk Bro nr. m Beliggenhed (Stationering Beskrivelse Dimensioner for vandslug, rørdiameter Beliggenhed (Stationering Beskrivelse Dimensioner for vandslug, rørdiameter Målt rørbund kote Rørbro ø Ejerforhold Matr. nr. 3 r og 6 a, Gislum by, Gislum

14 Side Rørtilløb På opmålingstidspunktet var følgende rørtilløb synlige. Herredsbækken Beliggenhed (Stationering Vandløbsside Rørdimension Højre Højre Venstre ø 10 Højre ø 15 Højre ø 20 Venstre ø 10 Venstre ø 15 Højre ø 13 Venstre ø 11 Venstre ø 8 Venstre ø 12,5 Venstre ø 12 Højre ø 25 Venstre ø 15 Venstre ø 10 Højre ø 15 Venstre ø 12,5 Højre ø 10 Venstre ø 40 Højre ø 20 Højre ø 20 Venstre ø 30 Venstre ø 8 Venstre ø 60 Højre ø 8 Venstre ø 50 Højre Højre ø 25 Venstre ø 8 Højre ø 5 Venstre ø 20 Højre ø 10 Venstre ø 140 Venstre Højre Højre ø 50 ø 8 ø 8 Bundkote Bemærkninger Vestre tilløb Østre tilløb Vejvand Vejvand Vejvand Vejvand Regnafløb Regnafløb Gislum bæk Rørbro i Aarsgrøften Regnafløb

15 Side 14 Herredsbækken (forsat Beliggenhed (Stationering Vandløbsside Rørdimension Venstre ø 25 Venstre ø 100 Højre ø 60 Højre Venstre ø 20 Højre Venstre Højre ø 15 Højre Højre ø 50 Højre ø 10 Højre ø 80 Højre ø 70 Venstre ø 6 Højre ø 15 Højre ø 6 Højre ø 6 Højre ø 30 Højre Bundkote Bemærkninger Regnafløb Borremosegrøften Gundestrupgrøften Tidligere Gundestr Afl fra Dybvad ml Af. fra renseanlæg Af. fra renseanlæg Af. fra renseanlæg Af. fra renseanlæg Af. fra renseanlæg Sillevad bæk Gislum bæk Beliggenhed (Stationering Vandløbsside Rørdimension Højre ø 25 Højre ø 10 Venstre ø 15 Højre ø 15 Højre ø 20 Bundkote Bemærkninger Medfører vedligeholdelsespraksis aflejringer i vandløbene ud for eksisterende udløb, der udmunder over den i dimensionsskemaet i afsnit 3.2 anførte bundlinie, vil sådanne aflejringer blive fjernet ved Aars kommunes foranstaltning.

16 Side Stryg, styrt, o.a. Herredsbækken Træstyrt i st. 123 Træstyrt i st Stenstryg i st Træ og stenstyrt st Træ og stenstyrt st Træ og stenstyrt st Vedligeholdes med dimensioner m.v. som anført i afsnit 3.2. Vedligeholdelse påhviler Aars kommune. Vedligeholdes med dimensioner m.v. som anført i afsnit 3.2. Vedligeholdelse påhviler Aars kommune. Vedligeholdes med dimensioner m.v. som anført i afsnit 3.2. Vedligeholdelse påhviler Aars kommune. Vedligeholdes med dimensioner m.v. som anført i afsnit 3.2. Vedligeholdelse påhviler Aars kommune. Vedligeholdes med dimensioner m.v. som anført i afsnit 3.2. Vedligeholdelse påhviler Aars kommune. Vedligeholdes med dimensioner m.v. som anført i afsnit 3.2. Vedligeholdelse påhviler Aars kommune. 4.4 Sandfang Herredsbækken Sandfang St Sandfanget er anlagt med en bundbredde på 2,5 m og med en dybde på 40 under vandløbets bundkote 842 ved ind og udløb. Vedligeholdelse påhviler Aars kommune. 4.5 Grødeoptagningsplads Herredsbækken Grødeoptagningsplads St Med hensyn til drift og anvendelse af grødeoptagningspladsen, henvises til Bilag 3. Vedligeholdelse påhviler Aars kommune.

17 Side Faskiner Herredsbækken Beliggenhed (Stationering m Vandløbsside Ejerforhold Bemærkninger Højre side Højre side Højre side 4.7 Krydsende ledninger Herredsbækken Beliggenhed Art/dimension Ejerforhold Bemærkninger (Stationering m 4503 Telekabel 6710 Spildevandsledning Aars kommune 6900 Spildevandsledning Aars kommune 7444 Spildevandsledning Aars kommune 7989 Højspændingskabel HEF 8431 Stærkstrømskabel HEF

18 Side ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER 5.1 Administration Vandløbene administreres af Aars byråd som vandløbsmyndighed. Vandløbenes vedligeholdelse men ikke hel eller delvis fornyelse af rørlagte strækninger påhviler Aars kommune. Vandløbene med bygværker m.v. skal vedligeholdes således, at den for vandløbene fastsatte skikkelse ikke forringes. 5.2 Bygværker Bygværker og skråningssikringer m.v., der er udført af hensyn til vandløbene, vedligeholdes som dele af vandløbene. Vedligeholdelsen af øvrige bygværker broer, og overkørsler m.v. påhviler de respektive ejere eller brugere. Ejerne eller brugerne har i h.t. vandløbslovens 27, stk. 4, pligt til at optage slam, grøde og andet, der evt. samler sig ved bygværker i tiden udenfor vandløbenes sædvanlige tidsperioder for vedligeholdelsen, som fremgår af kapitel 8.0, afsnit 8.3. Enhver ændring af eksisterende samt anlæg af nye bygværker skal godkendes af Aars kommune, jf. vandløbslovens 47.

19 Side BESTEMMELSER OM SEJLADS Vandløbenes dimensioner muliggør ikke sejlads jævnfør vandløbslovens 4.

20 Side BREDEJERFORHOLD 7.1 Bræmmer Vandløbslovens 69 om 2 m brede bræmmer langs vandløbs åbne strækninger, gælder for naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb, beliggende i landzonen. Herredsbækken er et højt målsat vandløb og derfor må dyrkning, jordbehandling, plantning, terrænændring og anbringelse af enhver form for hegn ikke foretages i en bræmme på 2,0 m langs vandløbets øverste kant. Undtagen fra denne bestemmelse er plantning af skyggegivende vegetation til begrænsning af grødevækst og anbringelse af hegn, hvor arealet benyttes til græsning for løsgående husdyr jf. pkt Gislum bæk er hverken et naturligt eller højt målsatte vandløb og er derfor ikke omfattet af vandløbslovens Arbejdsbælter og overkørsler ved vandløbene De til vandløbene grænsede ejendommes ejere og brugere er i øvrigt pligtige at tåle de fornødne vedligeholdelsesarbejders udførelse, herunder transport af materialer og maskiner og disses arbejde langs vandløbenes bredder, hvorved bemærkes, at arbejdsbæltet normalt ikke bliver over 8 m bredt. Bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger og lignende anlæg af blivende art, må ikke uden byrådets tilladelse anbringes øverste vandløbskant nærmere end 8 m og for rørlagte strækninger ikke nærmere end 2 m fra ledningens midte. Undtagen herfra er beplantning, der efter byrådets beslutning udføres eller skal bevares af hensyn til den grødebegrænsende virkning. Nye tilløb og tilløb der reguleres, skal så vidt muligt forsynes med en overkørsel med 5 m ovenbredde ved udløbet til brug for transport af materiel, der anvendes ved vandløbenes vedligeholdelse. 7.3 Hegning i forbindelse med løsdrift De til vandløbene grænsede arealer må ikke uden byrådets tilladelse benyttes til løsdrift, med mindre der opsættes og vedligeholdes et forsvarligt hegn langs med og mindst 1 m fra øverste vandløbskant. Sådanne hegn er ejerne pligtige at fjerne inden 2 uger efter tilsynets meddelelse, såfremt dette er nødvendigt af hensyn til maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejdet. Undtaget fra denne bestemmelse er parcellerne matr. nr. 1 i og 1 z, Sjøstrup by, Aars ved Herredsbækken, hvor der ingen krav er om opsætning af hegn langs vandløbet, så længe de nævnte parceller udelukkende benyttes til græsning for løsgående får.

21 Side 20 Såfremt parcellerne benyttes til andre former for løsdrift er de almindelige hegningsbestemmelser gældende. 7.4 Kreaturvanding og vandindvinding De tilgrænsende lodsejere kan uden tilladelse oppumpe vand fra vandløbene til kreaturvanding med mulepumpe eller vindpumpe. Byrådet kan meddele tilladelse til indretning af egentlige vandingssteder, der da skal udgraves uden for vandløbenes profil og indhegnes således, at kreaturer ikke kan træde ud i vandløbene, samt sikres således, at udtrædning af jord i strømløbet ikke finder sted. Ovenstående gælder også allerede etablerede vandingssteder. Anden vandindtagning må ikke finde sted uden tilladelse, jf. vandforsyningslovens bestemmelser. 7.5 Regulering og etablering af nye broer I henhold til vandløbslovens 6 må ingen bortlede vandet fra vandløbene eller foranledige, at vandstanden i vandløbene forandres, eller at vandets frie løb hindres. Regulering herunder rørlægning af vandløbene og etablering af broer og overkørsler må kun finde sted efter byrådets bestemmelser. I det hele taget må ingen uden tilladelse foretage foranstaltninger ved vandløbene med anlæg, hvorved tilstanden ved disse kommer i strid med bestemmelserne i dette regulativ eller vandløbsloven. 7.6 Forurening af vandløbene Vandløbene må ikke tilføres faste stoffer, haveaffald, spildevand eller andre væsker, der foranlediger aflejringer i vandløbene eller forurener dets vand, jf. miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Gennemløber vandløbene arealer der af miljøstyrelsen er udpeget som okkerpotentielle må nye eller ændrede udgrøftninger og dræning af arealerne ikke påbegyndes før der foreligger godkendelse efter okkerloven. 7.7 udløb m.m. Udløb fra drænledninger skal udføres og vedligeholdes således, at de ikke gør skade på vandløbenes skråninger. Nye drænudløb må ikke uden tilladelse fra byrådet placeres med underkanten af røret dybere end 10 over den i dimensionsskemaet i afsnit 3.2 anførte bundlinie. Udførelse af andre rørledninger og nedlægning af kabler, rørledninger o.l. under vandløbene må kun ske efter forud indhentet tilladelse fra Aars kommune.

22 Side Beskadigelser og påbud Den ved vandløbene værende afmærkning med vandstandsskalaer o.a. må ikke beskadiges eller fjernes. Sker dette, er den for beskadigelsen eller fjernelsen ansvarlige pligtig at bekoste retableringen. Beskadiges vandløb, faskiner, bygværker eller andre anlæg ved vandløbene, eller foretages der foranstaltninger i strid med vandløbsloven eller bestemmelserne i dette regulativ, kan byrådet meddele påbud om genoprettelse af den tidligere tilstand. Er et påbud ikke efterkommet inden udløbet af den fastsatte frist, kan byrådet foretage det fornødne på den forpligtedes regning, jf. vandløbslovens 54. Er der fare for, at betydelig skade kan ske på grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefra kommende usædvanlige begivenheder, kan byrådet foretage det fornødne uden påbud og på den forpligtedes regning, jf. vandløbslovens Straf Overtrædelse af bestemmelserne i regulativet straffes med bøde, jf. vandløbslovens 85.

23 Side VEDLIGEHOLDELSE Ved vandløbs vedligeholdelse forstås de fysiske indgreb, der foretages i vandløbene for at sikre den fastlagte skikkelse eller vandføringsevne. 8.1 Foranstaltning af vedligeholdelsen Vandløbene foranstaltes vedligeholdt af Aars kommunes tekniske forvaltning på byrådets vegne. Byrådet afgør om vedligeholdelsen skal udføres i entreprise eller ved egen foranstaltning. 8.2 Hensigten med vedligeholdelsen Aars kommune har med udgangspunkt i nærværende regulativs vedføjede planredegørelse (bilag 1 besluttet, at vedligeholdelsen af vandløbene skal udføres således, at vandløbenes fysiske tilstand er i overensstemmelse med de krav, den målsatte anvendelse stiller hertil. Vandløbenes målsætning er beskrevet i planredegørelsen og herunder: Herredsbækken er i Nordjyllands amts kvalitetsplan for vandløb og søer, målsat således: Herredsbækken er målsat med B 1 B 1 /B 2 : Yngelopvækstvand for Laksefisk og Gyde og yngelopvækstvand for laksefisk/opvækst og opholdsvand for laksefisk og det tilsvarende vandkvalitetskrav er forureningsgrad II. Gislum bæk er målsat med F Okkerbelastet og det tilsvarende kvalitetskrav er Æstetisk og hygiejnisk tilfredsstillende. Man har i konsekvens heraf besluttet følgende vedligeholdelsesprincipper: 8.3 Vedligeholdelsens udførelse Herredsbækken st og Gislum bæk: Grødeskæring, kantslåning, bundskovling og kantafretning udføres 1 gang årligt i perioden 1. september 31. oktober. Arbejdet skal udføres som beskrevet for Herredsbækken st , anden periode. Alt arbejde kan udføres manuelt med håndredskab eller maskinelt med mejekurv. Afskåret grøde og kantvegetation samt fyld fra bundskovling må ikke oplægges på vandløbenes sideskråninger, men skal oplægges oven for øverste vandløbskant i en passende afstand fra denne, således at der ikke kan ske et tilbagefald til vandløbene.

24 Side 23 Oprenset materiale må ikke oplægges i skelgrøfter eller vandingssteder. Herredsbækken st : Strækningen er rørlagt og vedligeholdes normalt kun, når det findes påkrævet. Herredsbækken st : Grødeskæring udføres 2 gange årligt. Første gang i perioden 1. juni 1. juli. Anden gang i perioden 1. september 31. oktober. I første periode skal grødeskæringen udføres således, at grøden skæres til bunds i en strømrende, hvis bredde svarer til % af den i afsnit 3.2 anførte vedligeholdelsesbredde. I anden periode skal grødeskæringen udføres således, at grøden skæres til bunds i en strømrende, hvis bredde svarer til den i afsnit 3.2 anførte vedligeholdelsesbredde. Grødeskæringen udføres manuelt og således, at skæringen tilstræbes at følge den naturlige strømrende der bugter sig ned gennem grøden. Arbejdet udføres i overensstemmelse med nedenstående principskitse. Arbejdet udføres således, at bunden ikke rodes unødvendigt op. Kantslåning udføres i forbindelse med anden grødeskæring, men kun på strækninger hvor bredvegetationen hænger ud over strømrenden, eller bevirker en væsentlig nedsættelse af vandføringsevnen. Kantslåning udføres manuelt og begrænses i øvrigt til den nederste meter over vandspejlet.

25 Side 24 Nødvendig bundskovling og kantafretning i vandløbene Udføres i perioden 1. september 31. oktober, hvis vandløbenes profil (vandføringsevne nødvendiggør dette. Bundskovling og kantafretning iværksættes først, når vandløbenes vandføringsevne bliver ringere, end den ville være med de under afsnit 3.2 anførte vedligeholdelsesbredder og fald, de fastsatte bundkoter + 10 og det anførte anlæg. I forbindelse med udbedring af mangler, som hindrer opfyldelse af kravet til vandføringsevnen, må bundskovling af sandaflejringer kun iværksættes til vedligeholdelse af de fastsatte dybder. Huller i vandløbsbunden, under de fastsatte dybder, jfr. afsnit 3.2, må ikke jævnes eller på anden måde fyldes i forbindelse med vedligeholdelsen, ligesom grus og stenmateriale ikke må fjernes fra vandløbsbunden med mindre det kan begrundes af hensyn til vandføringsevnen. Nødvendig bundskovling udføres i en strømrende efter samme princip som grødeskæringen. Stabile overhængende brinker skal så vidt muligt bevares og kantafretning må derfor kun finde sted, hvis det ikke på anden måde er muligt at sikre vandføringsevnen. Alt vedligeholdelsesarbejde til sikring af vandføringsevnen udføres fortrinsvis manuelt, men kan dog tillades udført maskinelt når det kan begrundes i særlige forhold. Afskåret grøde og kantvegetation samt fyld fra bundskovling må ikke oplægges på vandløbenes sideskråninger, men skal oplægges oven for øverste vandløbskant i en passende afstand fra denne, således at der ikke kan ske et tilbagefald til vandløbene. Afskåret grøde og kantvegetation må ikke sættes i drift med henblik på opsamling ved grødeoptagningspladsen ved Aagårds bro, men skal opsamles og oplægges løbende som anført ovenfor. Oprenset materiale må ikke oplægges i skelgrøfter eller vandingssteder. Herredsbækken st : Strækningen vedligeholdes normalt ikke, men såfremt Aars kommune skønner det nødvendigt af landskabelige og naturmæssige hensyn, herunder vandløbspleje, samt af hensyn til afgræsningsmulighederne på de tilstødende arealer i perioden majseptember, kan der udføres 1 årlig grødeskæring og/eller kantslåning.

26 Side 25 Grødeskæring Skønnes det at grødeskæring er nødvendig, skal grøden skæres til bunds i en strømrende på ca % af den i afsnit 3.2 anførte vedligeholdelsesbredde. Der efterlades grødeøer i strømrenden eller langs vandløbets sider. Arbejdet udføres manuelt. Kantslåning Udføres kun når det skønnes nødvendigt af hensyn til bevarelse af strækningens form og slyngninger. Udføres kantslåning skal det gøres etapevis fra side til side, således at siden modsat slåningen bevarer sin kantbevoksningen uberørt. Arbejdet udføres manuelt. Sandopgravning Udføres kun når det skønnes nødvendigt af hensyn til bevarelse af strækningens form og slyngninger. Afskåret grøde og kantvegetation samt fyld fra bundskovling må ikke oplægges på vandløbets sideskråninger, men skal oplægges oven for øverste vandløbskant i en passende afstand fra denne, således at der ikke kan ske et tilbagefald til vandløbet. Afskåret grøde og kantvegetation kan enten opsamles og oplægges løbende eller sættes i drift med henblik på opsamling og deponering fra grødeoptagningspladsen ved Aagårds bro. Med hensyn til drift og anvendelse af grødeoptagningspladsen henvises til bilag 3. Oprenset materiale må ikke oplægges i skelgrøfter eller vandingssteder. En sammenfattende beskrivelse af vandløbenes alm. vedligeholdelse f.s.v. angår grødeskæring, kantslåning o.a., herunder metode, omfang og terminer, findes i vedligeholdelsesblade, efter bilag 2. Herredsbækken st (sandfang: Sandfanget tømmes for sand så tit det er nødvendigt af hensyn til funktionsdygtigheden og for at undgå sandvandring til nedenfor liggende vandløbsstrækninger. Den opgravede fyld må ikke udplaneres på stedet, men deponeres efter nærmere anvisning fra Aars kommune eller ejendommens ejer.

27 Side Fordeling af ulemper, som lodsejere eller brugere skal tåle. Ved tilrettelæggelsen af vedligeholdelsesarbejdet skal ulemper, som ejere og brugere skal tåle, søges fordelt på begge sider af vandløbene. Den afskårne grøde og kantvegetation skal optages fra vandløbene efterhånden som den afskæres, og fordeles ligeligt til begge sider. Oprenset fyld fra bundskovling skal ligeledes fordeles ligeligt til begge sider af vandløbene. Den fra oprensningen hidhørende fyld m.v., der fremkommer ved vandløbenes regulativmæssige vedligeholdelse, er brugerne af de tilstødende jorder pligtige til at modtage og fjerne mindst 5 m fra vandløbskanten eller sprede i et ikke over 10 tykt lag inden hvert års 1. maj. Det påhviler den enkelte ejer eller bruger selv at undersøge, om der er oplagt fyld, som skal fjernes eller spredes. Undlader en ejer eller bruger at fjerne eller sprede fylden, kan byrådet med 2 ugers skriftlig varsel til ejeren eller brugeren lade arbejdet udføre på den pågældendes bekostning. 8.5 Udbedring af bygværker og skråningssikringer Udbedring af bygværker og skråningssikringer foretages fortrinsvis uden for perioden majoktober. 8.6 Klager vedrørende vandløbenes vedligeholdelse Lodsejere eller andre med interesse i vandløbene der måtte finde vandløbenes vedligeholdelsestilstand eller specielle forhold vedrørende vandløbene utilfredsstillende, kan rette henvendelse herom til byrådet.

28 Side TILSYN 1. Tilsyn med vandløbene udføres af Aars byråd som vandløbsmyndighed. 2. Kommunen afholder på begæring offentligt syn over vandløbene i oktobernovember måned. 3. Bredejere, organisationer eller andre, der begærer et sådant syn, kan træffe nærmere aftale herom med Aars kommune.

29 Side REVISION Dette regulativ skal senest optages til revision i år Regulativet bør dog hvert femte år vurderes, for at konstatere om der er behov for en revision af vedligeholdelsesbestemmelserne o.a.

30 Side REGULATIVETS IKRAFTTRÆDEN Regulativet har været bekendtgjort og fremlagt til gennemsyn i 8 uger med adgang til at indgive evt. indsigelser og ændringsforslag inden den 6. december Vesthimmerland Kommune har, i forbindelse med strukturreformen, 1. januar 2007 overtaget alle myndighedsopgaver forbundet med dette regulativ fra den tidligere Aars Kommune. Regulativet er vedtaget af byrådet for Vesthimmerland Kommune, den 20. april Regulativet træder i kraft fra datoen for dets vedtagelse.

31 Side BILAGSFORTEGNELSE 1. Planredegørelse 2. Oversigtskort 1: Drift og anvendelse af grødeoptagningsplads 4. Længdeprofil 1: :100 (Herredsbækken 5. Længdeprofil 1: :50 (Gislum bæk