AARS KOMMUNE. Dollesmosegrøften. Regulativ Regulativ for Dollesmosegrøften (Forfatter: F. Lauritsen HME)

Transkript

1 AARS KOMMUNE Dollesmosegrøften Regulativ 2005

2 Kommunevandløbet DOLLESMOSEGRØFTEN Vandløb nr Aars kommune Nordjyllands amt.

3 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 GRUNDLAGET FOR REGULATIVET Side BETEGNELSE AF VANDLØBET VANDLØBETS SKIKKELSE, DIMENSIONER M.V Stationering og afmærkning Dimensioner BYGVÆRKER Broer og overkørsler Rørtilløb ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER Administration Bygværker BESTEMMELSER OM SEJLADS BREDEJERFORHOLD Bræmmer Arbejdsbælter og overkørsler ved udløb Hegning i forbindelse med løsdrift Kreaturvanding og vandindvinding Regulering og etablering af nye broer Forurening af vandløbet Drænudløb m.m Beskadigelser og påbud Straf VEDLIGEHOLDELSE Foranstaltning af vedligeholdelsen Hensigten med vedligeholdelsen Vedligeholdelsens udførelse Fordeling af ulemper Udbedring af bygværker og skråningssikringer Klager vedrørende vandløbets vedligeholdelse TILSYN REVISION REGULATIVETS IKRAFTTRÆDEN BILAGSFORTEGNELSE - 22

4 Side GRUNDLAGET FOR REGULATIVET Dollesmosegrøften er optaget som kommunevandløb i Aars kommune. Regulativets lovgrundlag m.m.: 1. Regulativet er udarbejdet på grundlag af lov nr. 302 af 9. juni 1982 om vandløb med de ændringer der følger af lovbekendtgørelse nr. 632 af 26. juni 2001 om vandløb og lov nr. 391 af 28. maj 2003 om ændringer af lov om vandløb m.v.. 2. Bekendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985 om bl.a. regulativer for offentlige vandløb. 3. Planredegørelse, bilag De eksisterende forhold, som opmålt 1987, 1994 og De tidligere forhold var fastlagt ved: 1. Landvæsenskommissionskendelse af 2. august Landvæsensnævnskendelse af 1. juli Landvæsensnævnskendelse af 9. december Regulativ af 8. juni 1981 som ophæves ved regulativ af 6. februar Tillægsregulativ af 20. januar som ophæves ved regulativ af 6.februar Regulativ af.6. februar Vandløbsmyndighedsafgørelse af 6. august Nærværende regulativ erstatter tidligere regulativ af 6. februar 1995.

5 Side BETEGNELSE AF VANDLØBET Regulativet omfatter vandløbet Dollesmosegrøften, fra øvre ende og indtil udløbet i amtsvandløbet Lerkenfeldt å. Vandløbet er en del af Lerkenfeldt å s vandsystem. Dollesmosegrøften begynder som kommunevandløb i skellet mellem matr. nr. 7 a og 7 c, Nyrup by, Gislum, ca. 58 m øst for sogneskellet mellem Gislum og Vognsild sogne og forløber herfra i sydlig retning indtil udløbet i amtsvandløbet Lerkenfeldt å, i skellet mellem matr. nr. 3 a, Kællingtandgårde, Gislum og 4 q, Østrup by, Vognsild. Dollesmosegrøften har en længde på 3549 m. Heraf er 1235 m rørlagt. Vandløbet er beliggende i UTM-nettet med følgende zonekoordinater: Startpunkt 32 V N E Slutpunkt 32 V N E Med hensyn til vandløbets nærmere beliggenhed henvises til vedlagte oversigtskort, hvoraf vandløbets UTM-koordinater og nedbørsområde fremgår.

6 Side VANDLØBETS SKIKKELSE, DIMENSIONER M.V. 3.1 Stationering og afmærkning Vandløbet er stationeret fra øvre ende med begyndelsespunktet som station 0, og med udløbet i amtsvandløbet Lerkenfeldt å som station Stationeringen svarer til afstanden i m. Langs vandløbet er som afmærkning anbragt 9 stk. vandstandsskalaer. Afmærkningerne er placeret langs vandløbet, som det fremgår af efterfølgende skema under afsnit 3.2 og bilag 3 plankortet. 3.2 Dimensioner Aars kommune har besluttet, at Dollesmosegrøften skal vedligeholdes på basis af vandløbets geometriske skikkelse. Vandløbets naturlige variation med hensyn til dimensioner vil dog blive tilgodeset, så længe den vandføringsevne, den geometriske skikkelse er udtryk for, er til stede. Vandløbets dimensioner m.v. fremgår af efterfølgende skemaer.

7 Side 6 Dollesmosegrøften Afmærkning Station Skala nulpkt. kote Vandløbets bundkote Vedligeholdelsesbredde Fald Anlæg Bemærkninger nr. 1 m 0 cm 2415 cm 2414 cm o/oo Øvre ende )Rørbro )Privat ,3 1,0 )Rørbro )Privat Udløb i lille sø Afløb fra lille sø )Rørbro )Privat ø 50 ø 40 ø 60 ø ,06 4,40 11,11 8,36 7,01 27,27 0,75 Rørindløb 100 cm brønd 100 cm brønd )100 cm brønd )Svoldrupvej )100 cm brønd Rørudløb )Rørbro )Østergade

8 Side 7 Dollesmosegrøften (forsat) Afmærkning Station Skala nulpkt. kote Vandløbets bundkote Vedligeholdelsesbredde Fald Anlæg Bemærkninger nr m cm cm cm 50 ø 60 ø o/oo 10,7 2,41 45,0 0,85 10,73 4,0 12,75 10,80 0,75 1,0 Ved Østergade Rørindl./Åbent till. fra Østrup 100 cm brønd 100 cm brønd 100 cm brønd 100 cm brønd Rørudløb Udløb i Lerkenfeldt å Regulativets kotesystem De anførte koter er tilknyttet Dansk Vertikal Reference (DVR90) ved følgende GI-fikspunkt: Pkt. nr , kote 2328 cm. Østergade nr. 70, ejendom, bolt i stuehusets vestre gavl. Pkt. nr , kote 1638 cm. Testrupvej nr. 203, ejendom, bolt i stuehusets østre gavl.

9 Side 8 Vedr. anlæg Sideskråninger med stejlere anlæg end anført må bevares som hidtil, så længe de er holdbare. I tilfælde af udskridninger, som medfører en indsnævring af bundbredden til mindre end det i skemaet anførte, reguleres udskridningerne til de i skemaet i afsnit 3.2 anførte dimensioner.

10 Side BYGVÆRKER 4.1 Broer og overkørsler m.m. Ved vandløbet findes følgende broer og overkørsler. Dollesmosegrøften Bro nr. m Beliggenhed (Stationering) Beskrivelse Dimensioner for vandslug, rørdiameter cm Målt rørbund kote cm Rørbro ø Rørbro ø Rørbro ø Rørbro ø Rørbro ø Rørbro ø Ejerforhold Matr. nr. 1 bh,østrup by, Vognsild 1 bk, Østrup by, Vognsild 4 c, Østrup by, Vognsild Nordjyllands amt Svoldrupvej Aars kommune Østergade 3 a, Kællingtandgd, Gislum 4 q, Østrup by, Vognsild 4.2 Rørtilløb På opmålingstidspunktet var følgende rørtilløb synlige. Dollesmosegrøften Beliggenhed (Stationering Vandløbsside Rørdimension cm Midt for ø 8 Venstre ø 25 Venstre ø 15 Højre - Bundkote cm Bemærkninger Afvandingspumpe Dræn Rørtilløb Åbent tilløb Medfører vedligeholdelsespraksis aflejringer i vandløbet ud for eksisterende udløb, der udmunder over den i dimensionsskemaet i afsnit 3.2 anførte bundlinie, vil sådanne aflejringer blive fjernet ved Aars kommunes foranstaltning.

11 Side ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER 5.1 Administration Vandløbet administreres af Aars byråd som vandløbsmyndighed. Vandløbets vedligeholdelse men ikke hel eller delvis fornyelse af rørlagte strækninger påhviler Aars kommune. Vandløbet med bygværker m.v. skal vedligeholdes således, at den for vandløbet fastsatte skikkelse ikke forringes. 5.2 Bygværker Bygværker og skråningssikringer m.v., der er udført af hensyn til vandløbet, vedligeholdes som dele af vandløbet. Vedligeholdelsen af øvrige bygværker - broer, og overkørsler m.v. - påhviler de respektive ejere eller brugere. Ejerne eller brugerne har i h.t. vandløbslovens 27, stk. 4.pligt til at optage slam, grøde og andet, der evt. samler sig ved bygværker i tiden udenfor vandløbets sædvanlige tidsperioder for vedligeholdelsen, som fremgår af afsnit 8.3. Enhver ændring af eksisterende samt anlæg af nye bygværker skal godkendes af Aars kommune, jf. vandløbslovens 47.

12 Side BESTEMMELSER OM SEJLADS Vandløbets dimensioner muliggør ikke sejlads jævnfør vandløbslovens 4.

13 Side BREDEJERFORHOLD 7.1 Bræmmer Vandløbslovens 69 om 2 m brede bræmmer langs vandløbs åbne strækninger, gælder for naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb, beliggende i landzonen. Dollesmosegrøften, strækningen st er højt målsatte vandløb og derfor må dyrkning, jordbehandling, plantning, terrænændring og anbringelse af enhver form for hegn ikke foretages i en bræmme på 2,0 m langs vandløbets øverste kanter. Undtagen fra denne bestemmelse er plantning af skyggegivende vegetation til begrænsning af grødevækst og anbringelse af hegn, hvor arealet benyttes til græsning for løsgående husdyr jf. pkt Strækningen st er ikke omfattet af vandløbslovens Arbejdsbælter og overkørsler ved vandløbet De til vandløbet grænsede ejendommes ejere og brugere er i øvrigt pligtige at tåle de fornødne vedligeholdelsesarbejders udførelse, herunder transport af materialer og maskiner og disses arbejde langs vandløbets bredder, hvorved bemærkes, at arbejdsbæltet normalt ikke bliver over 8 m bredt. Bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger og lignende anlæg af blivende art, må ikke uden byrådets tilladelse anbringes øverste vandløbskant nærmere end 8 m og for rørlagte strækninger ikke nærmere end 2 m fra ledningens midte. Undtagen herfra er beplantning, der efter byrådets beslutning udføres eller skal bevares af hensyn til den grødebegrænsende virkning. Nye tilløb og tilløb der reguleres, skal så vidt muligt forsynes med en overkørsel med 5 m ovenbredde ved udløbet til brug for transport af materiel, der anvendes ved vandløbets vedligeholdelse. 7.3 Hegning i forbindelse med løsdrift De til vandløbet grænsede arealer må ikke uden byrådets tilladelse benyttes til løsdrift, med mindre der opsættes og vedligeholdes et forsvarligt hegn langs med og mindst 1 m fra øverste vandløbskant. Sådanne hegn er ejerne pligtige at fjerne inden 2 uger efter tilsynets meddelelse, såfremt dette er nødvendigt af hensyn til maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejdet. 7.4 Kreaturvanding og vandindvinding De tilgrænsende lodsejere kan uden tilladelse oppumpe vand fra vandløbet til kreaturvanding med mulepumpe eller vindpumpe. Byrådet kan meddele tilladelse til indretning af egentlige vandingssteder, der da skal udgraves uden for

14 Side 13 vandløbets profil og indhegnes således, at kreaturer ikke kan træde ud i vandløbet, samt sikres således, at udtrædning af jord i strømløbet ikke finder sted. Ovenstående gælder også allerede etablerede vandingssteder. Anden vandindtagning må ikke finde sted uden tilladelse, jf. vandforsyningslovens bestemmelser. 7.5 Regulering og etablering af nye broer I henhold til vandløbslovens 6 må ingen bortlede vandet fra vandløbet eller foranledige, at vandstanden i vandløbet forandres, eller at vandets frie løb hindres. Regulering herunder rørlægning af vandløbet og etablering af broer og overkørsler må kun finde sted efter byrådets bestemmelser. I det hele taget må ingen uden tilladelse foretage foranstaltninger ved vandløbet med anlæg, hvorved tilstanden ved disse kommer i strid med bestemmelserne i dette regulativ eller vandløbsloven. 7.6 Forurening af vandløbet Vandløbet må ikke tilføres faste stoffer, haveaffald, spildevand eller andre væsker, der foranlediger aflejringer i vandløbet eller forurener dets vand, jf. miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Gennemløber vandløbet arealer der af miljøstyrelsen er udpeget som okkerpotentielle må nye eller ændrede udgrøftninger og dræning af arealerne ikke påbegyndes før der foreligger godkendelse efter okkerloven. 7.7 Drænudløb m.m. Udløb fra drænledninger skal udføres og vedligeholdes således, at de ikke gør skade på vandløbets skråninger. Nye drænudløb må ikke uden tilladelse fra byrådet placeres med underkanten af røret dybere end 10 cm over den i dimensionsskemaet i afsnit 3.2 anførte bundlinie. Udførelse af andre rørledninger og nedlægning af kabler, rørledninger o.l. under vandløbet må kun ske efter forud indhentet tilladelse fra Aars kommune. 7.8 Beskadigelser og påbud Den ved vandløbet værende afmærkning med vandstandsskalaer o.a. må ikke beskadiges eller fjernes. Sker dette, er den for beskadigelsen eller fjernelsen ansvarlige pligtig at bekoste retableringen.

15 Side 14 Beskadiges vandløb, faskiner, bygværker eller andre anlæg ved vandløbet, eller foretages der foranstaltninger i strid med vandløbsloven eller bestemmelserne i dette regulativ, kan byrådet meddele påbud om genoprettelse af den tidligere tilstand. Er et påbud ikke efterkommet inden udløbet af den fastsatte frist, kan byrådet foretage det fornødne på den forpligtedes regning, jf. vandløbslovens 54. Er der fare for, at betydelig skade kan ske på grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefra kommende usædvanlige begivenheder, kan byrådet foretage det fornødne uden påbud og på den forpligtedes regning, jf. vandløbslovens Straf Overtrædelse af bestemmelserne i regulativet straffes med bøde, jf. vandløbslovens 85.

16 Side VEDLIGEHOLDELSE Ved vandløbs vedligeholdelse forstås de fysiske indgreb, der foretages i vandløbet for at sikre den fastlagte skikkelse eller vandføringsevne. 8.1 Foranstaltning af vedligeholdelsen Vandløbet foranstaltes vedligeholdt af Aars kommunes tekniske forvaltning på byrådets vegne. Byrådet afgør om vedligeholdelsen skal udføres i entreprise eller ved egen foranstaltning. 8.2 Hensigten med vedligeholdelsen Aars kommune har - med udgangspunkt i nærværende regulativs vedføjede planredegørelse (bilag 1) - besluttet, at vedligeholdelsen af vandløbet skal udføres således, at vandløbets fysiske tilstand er i overensstemmelse med de krav, den målsatte anvendelse stiller hertil. Vandløbets målsætning er beskrevet i planredegørelsen og herunder: Dollesmosegrøften er i Nordjyllands amts kvalitetsplan for vandløb og søer, målsat således: Strækningen st er delvis rørlagt og ikke særskilt mlsat, men anvendes til vandafledning. Strækningen st er målsat som: B 1 Gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk og det tilsvarende kvalitetskrav er forureningsgrad II. Man har i konsekvens heraf besluttet følgende vedligeholdelsesprincipper: 8.3 Vedligeholdelsens udførelse Strækningen st og : Grødeskæring, kantslåning, bundskovling og kantafretning udføres 1 gang årligt i perioden 15. august oktober. Arbejdet skal udføres så den i dimensionsskemaet under afsnit 3.2, fastsatte skikkelse ikke forringes. Kantslåning begrænses til den nederste meter over vandspejl. Alt arbejde kan udføres manuelt eller med maskine. Afskåret grøde og kantvegetation samt fyld fra bundskovling må ikke oplægges på vandløbets sideskråninger, men skal oplægges oven for øverste vandløbskant i en passende afstand fra denne, således at der ikke kan ske et tilbagefald til vandløbet.

17 Side 16 Oprenset materiale må ikke oplægges i skelgrøfter eller vandingssteder. Strækningerne st og : Strækningerne er rørlagte og vedligeholdes normalt kun når det findes påkrævet. Brønde i rørlagte strækninger renses efter behov, dog mindst 1 gang årligt. Strækningen st : Grødeskæring udføres 2 gange årligt. Første gang i perioden 1. juni - 1. juli. Anden gang i perioden 15. august oktober. I første periode skal grødeskæringen udføres således, at grøden skæres til bunds i en strømrende, hvis bredde svarer til % af den i afsnit 3.2 anførte vedligeholdelsesbredde. I anden periode skal grødeskæringen udføres således, at grøden skæres til bunds i en strømrende, hvis bredde svarer til den i afsnit 3.2 anførte vedligeholdelsesbredde. Grødeskæringen udføres manuelt og således, at skæringen tilstræbes at følge den naturlige strømrende der bugter sig ned gennem grøden. Arbejdet udføres i overensstemmelse med nedenstående principskitse. Arbejdet udføres således, at bunden ikke rodes unødvendigt op. Kantslåning udføres i forbindelse med anden grødeskæring, men kun på strækninger hvor bredvegetationen hænger ud over strømrenden, eller bevirker en væsentlig nedsættelse af vandføringsevnen. Kantslåning udføres manuelt og begrænses i øvrigt til den nederste meter over vandspejlet.

18 Side 17 En sammenfattende beskrivelse af den alm. vedligeholdelse f.s.v. angår grødeskæring, kantslåning o.a., herunder metode, omfang og terminer, findes i et vedligeholdelsesblad, efter bilag 2. Bundskovling og kantafretning Udføres i perioden 15. august 31. oktober, hvis vandløbets profil (vandføringsevne) nødvendiggør dette. Bundskovling og kantafretning iværksættes først, når vandløbets vandføringsevne bliver ringere, end den ville være med de under afsnit 3.2 anførte vedligeholdelsesbredder og fald, de fastsatte bundkoter + 10 cm og det anførte anlæg. I forbindelse med udbedring af mangler, som hindrer opfyldelse af kravet til vandføringsevnen, må bundskovling af sandaflejringer kun iværksættes til vedligeholdelse af de fastsatte dybder. Huller i vandløbsbunden, under de fastsatte dybder, jf. afsnit 3.2, må ikke jævnes eller på anden måde fyldes i forbindelse med vedligeholdelsen, ligesom grus og stenmateriale ikke må fjernes fra vandløbsbunden med mindre det kan begrundes af hensyn til vandføringsevnen. Nødvendig bundskovling udføres i en strømrende efter samme princip som grødeskæringen. Stabile overhængende brinker skal så vidt muligt bevares og kantafretning må derfor kun finde sted, hvis det ikke på anden måde er muligt at sikre vandføringsevnen. Alt vedligeholdelsesarbejde til sikring af vandføringsevnen udføres fortrinsvis manuelt, men kan dog tillades udført maskinelt når det kan begrundes i særlige forhold. Afskåret grøde og kantvegetation samt fyld fra bundskovling må ikke oplægges på vandløbets sideskråninger, men skal oplægges oven for øverste vandløbskant i en passende afstand fra denne, således at der ikke kan ske et tilbagefald til vandløbet. Oprenset materiale må ikke oplægges i skelgrøfter eller vandingssteder. 8.4 Fordeling af ulemper, som lodsejere eller brugere skal tåle. Ved tilrettelæggelsen af vedligeholdelsesarbejdet skal ulemper, som ejere og brugere skal tåle, søges fordelt på begge sider af vandløbet. Den afskårne grøde og kantvegetation skal optages fra vandløbet efterhånden som den afskæres, og fordeles ligeligt til begge sider.

19 Side 18 Oprenset fyld fra bundskovling skal ligeledes fordeles ligeligt til begge sider af vandløbet. Den fra oprensningen hidhørende fyld m.v., der fremkommer ved vandløbets regulativmæssige vedligeholdelse, er brugerne af de tilstødende jorder pligtige til at modtage og fjerne mindst 5 m fra vandløbskanten eller sprede i et ikke over 10 cm tykt lag inden hvert års 1. maj. Det påhviler den enkelte ejer eller bruger selv at undersøge, om der er oplagt fyld, som skal fjernes eller spredes. Undlader en ejer eller bruger at fjerne eller sprede fylden, kan byrådet med 2 ugers skriftlig varsel til ejeren eller brugeren lade arbejdet udføre på den pågældendes bekostning. 8.5 Udbedring af bygværker og skråningssikringer Udbedring af bygværker og skråningssikringer foretages fortrinsvis uden for perioden maj-oktober. 8.6 Klager vedrørende vandløbets vedligeholdelse Lodsejere - eller andre med interesse i vandløbet - der måtte finde vandløbets vedligeholdelsestilstand eller specielle forhold vedrørende vandløbet utilfredsstillende, kan rette henvendelse herom til byrådet.

20 Side TILSYN 1. Tilsyn med vandløbet udføres af Aars byråd som vandløbsmyndighed. 2. Kommunen afholder på begæring offentligt syn over vandløbet i oktobernovember måned. 3. Bredejere, organisationer eller andre, der begærer et sådant syn, kan træffe nærmere aftale herom med Aars kommune.

21 Side REVISION Dette regulativ skal senest optages til revision i år Regulativet bør dog hvert femte år vurderes, for at konstatere om der er behov for en revision af vedligeholdelsesbestemmelserne o.a.

22 Side REGULATIVETS IKRAFTTRÆDEN Regulativet har været bekendtgjort og fremlagt til gennemsyn i 8 uger med adgang til at indgive evt. indsigelser og ændringsforslag inden den 20. Regulativet er vedtaget af byrådet for Aars kommune, den 3. maj Regulativet træder i kraft fra datoen for dets vedtagelse.

23 Side BILAGSFORTEGNELSE 1. Planredegørelse 2. Oversigtskort 1: Længdeprofil 1: :50

24 PLANREDEGØRELSE for DOLLESMOSEGRØFTEN Bilag 1 Planredegørelse for Dollesmosegrøften 2005

25 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING side 3 2. VANDLØBET Beliggenhed Oplandet DET PLANMÆSSIGE GRUNDLAG Kvalitetsplan for vandløb og søer Fredningsplan Vandindvindingsplan Landbrugsplan Råstofredegørelse Spildevandsplan Udsætningsplan Lov om naturbeskyttelse Lov om okker DATAGRUNDLAG FASTSÆTTELSE AF KRAV TIL VANDLØBET AFVANDINGSMÆSSIGE KONSEKVENSER - 11 Planredegørelse for Dollesmosegrøften 2005

26 Side 3 1. INDLEDNING Vandløbsloven - lov nr. 302 af 9. juni 1982 med senere ændringer, om vandløb - indeholder i forhold til tidligere lovgivning om vandløb væsentligt ændrede bestemmelser om blandt andet vandløbsvedligeholdelsen, idet denne i større grad end hidtil skal ske under hensyn til de miljømæssige interesser til vandløbene. Dette fremgår af lovens 1, hvor det er anført, at det skal tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand, og endvidere at fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvalitet, som fastsættes i anden lovgivning. Disse bestemmelser har som konsekvens, at reglerne om vandløbenes fremtidige anvendelse ikke skal fastsættes ud fra individuelle interesser, men skal fastsættes ud fra en konkret afvejning af alle de interesser, der er knyttet til vandløbene - afvanding, fiskeri, jagt, sejlads etc. - og gerne således, at alle interesser i størst muligt omfang tilgodeses. Planredegørelse for Dollesmosegrøften 2005

27 Side 4 2. VANDLØBET 2.1 Beliggenhed Dollesmosegrøften begynder som kommunevandløb nord for Dollesmose og forløber herfra i sydlig retning indtil udløbet i amtvandløbet Lerkenfeldt å, sydvest for Kællingtand Mølle. Dollesmosegrøftens længde er 3549 m. Heraf er 1235 m rørlagt Oplandet Dollesmosegrøften har et topografisk opland på ca. 2,76 km 2 Lerkenfeldt å. ved udløbet i Planredegørelse for Dollesmosegrøften 2005

28 Side 5 3. DET PLANMÆSSIGE GRUNDLAG FOR REGULATIVET I henhold til 9 i bekendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985 om regulativer for offentlige vandløb skal der i det følgende redegøres for de planer m.v., som danner grundlag for nærværende regulativ. Regionplan 2005, Nordjylland er amtsrådets overordnede plan, der angiver retningslinier for udviklingen i amtet. De forhold, der har betydning for vandløbene, er uddybet i følgende regionale planer og gældende love: 3.1 Kvalitetsplan for vandløb og søer Nordjyllands Amt Regionsplankort nr. 5 og 6, december Dollesmosegrøften er i kvalitetsplanen benævnt Kællingtand Møllebæk. Dollesmosegrøften, strækningen st er ikke omtalt i kvalitetsplanen, men anvendes til vandafledning. Strækningen st er i kvalitetsplanen målsat som: B 1 Gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk og det tilsvarende kvalitetskrav er forureningsgrad II. Denne målsætning gælder for vandløb hvor: Laksefisk allerede opholder sig og der sker opvækst af yngel. Der kan skabes fysiske forhold, der gør vandløbet egnet som gydeområde og/eller yngleopvækstvand for laksefisk. Kvalitetsmål for Dollesmosegrøften bygger på en vurdering af vandløbet som levested for smådyrssamfund, udtrykt som en forureningsgrad. Forureningsgraden er bestemt udfra saprobiesystemet, som er den anvendte standardbestemmelsesmetode i Nordjyllands Amt. Der er i alt fire forureningsgrader, hvor I er den næsten uforurende tilstand, forureningsgrad II er den svagt forurenende tilstand. Forureningsgrad III svarer til stærk forurening og forureningsgrad IV overordentligt stærkt forurenet. Der glæder følgende retningslinier for vedligeholdelse og administration af B 1 målsatte vandløb: Der skal etableres fiskepassager, hvilket betyder: Laksefisk skal kunne vandre mellem opvækst- og gydeområderne, og ål (glasål) skal kunne finde vej til opvækstvandene. Planredegørelse for Dollesmosegrøften 2005

29 Side 6 Vandløbet skal vedligeholdes miljøvenligt, hvilket i praksis betyder: Grus og stenbund skal bevares. Grødeskæringen skal ske skånsomt og skal så vidt muligt foregå i strømrenden, så noget grøde bliver efterladt langs siderne. Hvis vandløbet er lige og ensformigt, modelleres vandløbet med en snoet strømrende og grødebræmmer af varierende bredde langs siderne. Kantvegetation lades så vidt muligt tilbage. Opgravning af sand- og slambund foretages så vidt muligt i strømrenden, såfremt vandføringsevnen er dårligere end regulativets krav hertil. Påvirkningszone: På kortere strækninger neden for spildevandsudledninger fra f.eks. rensningsanlæg og dambrug kan accepteres forringet vandkvalitet i vandløbet i forhold til målsætningen. Vandindvinding og kulturtekniske indgreb må ikke hindre, at målsætningen kan overholdes. 3.2 Fredningsplan Fredningsplanen (januar 1987) udtrykker amtsrådets holdning til karakteren og omfanget, dels af fredningsmæssige hensyn, der er prioriteret gennem en udpegning af særlige områder og dels af rekreative og undervisningsmæssige anvendelsesinteresser i det åbne land. Dollesmosegrøften er ifølge fredningsplanen delvis beliggende i områder udpeget med Økologiske forbindelser og Beskyttet natur (Naturbeskyttelsesloven 3). Økologiske forbindelse beskriver, hvordan der kan tages særligt hensyn til naturen i forskellige former for landskabelige og naturmæssige sammenhænge. Beskyttet natur. jf. naturbeskyttelsesloven 3, betyder at tilstanden i det udpegede område ikke må ænders. Se i øvrigt afsnit 3.8 Lov om naturbeskyttelse. 3.3 Vandindvindingsplan Grundvand - Regionplanskort nr. 3, december Som et led i vandressourceplanlægningen er Nordjyllands amt opdelt i områder med Særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Planredegørelse for Dollesmosegrøften 2005

30 Side 7 Dollesmosegrøften er beliggende i områder med drikkevandsinteresser, men hvor områderne foreløbig friholdes for etablering af større kildepladser til vandværker p.g.a. særlige hensyn til kilder, vandløb m.v. Vandløbet er beliggende i et vandløbsopland hvor den aktuelle påvirkning af vandløbenes medianminimumsvandføring er mindre end 100 % af den tilrådelige påvirkning. 3.4 Landbrugsplan Januar Ifølge landbrugsplanen er Dollesmosegrøften beliggende i landbrugsområder af almindelig interesse. Til landbrugsområder af almindelig interesse er udpeget områder med almindelig god landbrugsdrift. Områderne omfatter primært de mellemgode jorder i omdrift. Desuden er udpeget engarealer og kuperede arealer af almindelig interesse, hvor de ligger i tilknytning til områder med stort kvæghold. 3.5 Råstofredegørelse Kort 1 i Regionsplan 2005, samt Råstofredegørelse Dollesmosegrøften er ikke beliggende i områder der er omfattet af redegørelsen. Af andre planer og forhold med betydning for Dollesmosegrøften skal nævnes: 3.6 Aars kommunes spildevandsplan Dollesmosegrøften er recipient for overfladevand fra Østrup. 3.7 Udsætningsplan FFI rapport Udgivet af Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. Udsætningsplan for vandsystem 16, Lerkenfeldt å, udgivet i 1997, omfatter også de nederste ca. 600 m af Dollesmosegrøften, som i planen er benævnt Tilløb sydøst for Østrup. Planen konkluderer at Dollesmosegrøften har risiko for udtørring, men bør forsøges som udsætningslokalitet med 700 stk. yngel. Planredegørelse for Dollesmosegrøften 2005

31 Side Lov om naturbeskyttelse Lov nr. 9 af 3. januar 1992, med de ændringer der følger af lovbekendtgørelse nr. 85 af 4. februar Lov om naturbeskyttelse skal medvirke til at "værne om landets natur og miljø" - står der i lovens formålsparagraf. Dette gælder også vandløbene og med lov om naturbeskyttelse, der trådte i kraft i 1992, og som erstattede den tidligere naturfredningslov, er flere vandløb nu omfattet af bestemmelser der betyder, at indgreb i tilstanden ved vandløb, skal godkendes af amtsrådet. I lov om naturbeskyttelse omhandler 3, 16, 29 og vandløbsforhold. Loven omfatter vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra amtrådet er udpeget som beskyttet. Det kan være såvel offentlige som private vandløb. Dollesmosegrøften er delvis omfattet af lovens 3 og Forhold til Lov om okker Lov nr. 180 af 8. maj Dollesmosegrøften gennemløber delvis arealer, der af Miljøstyrelsen er udpeget som okkerpotentielle. Det betyder at nye eller ændrede udgrøftninger og dræning af arealerne ikke må påbegyndes før godkendelse foreligger, jf. 2 i lov nr. 180 af 8. maj 1983 om okker. Planredegørelse for Dollesmosegrøften 2005

32 Side 9 4. DATAGRUNDLAG Dollesmosegrøften er i 1986, 1994 og 2004 opmålt af Hedeselskabet. Der er foretaget tværprofilopmåling for hver ca. 100 m. Bygværker er opmålt som de forefindes. Alle rørtilløb der var synlige på opmålingstidspunktet, er ligeledes opmålt. Regulativet sikrer, at de bestående afvandingsmæssige interesser i al væsentlighed tilgodeses, idet regulativet bygger dels på det gamle regulativ og dels på de eksisterende forhold, fastlagt ved opmålingen. Planredegørelse for Dollesmosegrøften 2005

33 Side FASTSÆTTELSE AF KRAV TIL VANDLØBET Med baggrund i de miljømæssige krav, der stilles til vandløbet, har Aars kommune besluttet at vedligeholdelsen af Dollesmosegrøften, skal styres efter krav til en for vandløbet fastlagt geometrisk skikkelse. Vedligeholdelse efter geometrisk skikkelse er valgt af praktiske årsager og ud fra en vurdering af, at en vedligeholdelse efter krav til vandføringsevnen, ikke vil give en miljømæssig gevinst på grund af en forholdsvis lille vandføring og gode faldforhold. Grødeskæringen foretages dog efter principperne om miljøvenlig vedligeholdelse, således at de fysiske variationer tilgodeses inden for den geometriske skikkelse, så længe den vandføringsevne, den geometriske skikkelse er udtryk for, er til stede. Vedligeholdelsen i form af grødeskæring sker i strømrender på baggrund af den geometriske skikkelse. Planredegørelse for Dollesmosegrøften 2005

34 Side AFVANDINGSMÆSSIGE KONSEKVENSER. Med det nye regulativ forbliver de afvandingsmæssige forhold ved Dollesmosegrøften som hidtil. Dimensionerne i det nye regulativ er hovedsageligt identiske med de fastsatte dimensioner i det tidligere regulativ fra Som følge af en rørlægning af åbne strækninger mellem st og st. 1854, er der sket mindre ændringer i de tidligere fastsatte bundkoter på denne strækning Ændringerne medfører ingen forringelse af de afvandingsmæssige forhold. Ved fastlæggelse af kravene til vedligeholdelsen er der foretaget en samlet afvejning af de tidligere bestemmelser, målsætninger ifølge kvalitetsplanen og opmålingsresultaterne, herunder de siden 1986 og 1994 skete ændringer i vandløbets fysiske tilstand. Formålet med denne afvejning har været at sikre en uændret vandføringsevne i vandløbet, samtidig med at vandløbet forsat får mulighed for at udvikle mere varierede fysiske forhold til gavn for vandløbsmiljøet. Planredegørelse for Dollesmosegrøften 2005