Strømstæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur

Transkript

1 Nr. 2 - September 2010 Strømstæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur Dansk Ornitologisk Forening - Storstrøm

2 Udgiver Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling Storstrøm ISSN Tryk Als Offset 6440 Augustenborg Strømstæren udsendes l DOF s medlemmer i Storstrøm og abonnenter Årsabonnement: kr. 80,- Løssalg: kr. 30,- Priserne er incl. porto. Layout: Erik Olsen Redak on Lokalbestyrelsen Strømstærens adresse og ansvarshavende redaktør v/ Michael Thelander Løjto evej Nakskov m.thelander@post.tele.dk E ertryk lladt med tydelig kildeangivelse Nr Deadline Udkommer 1 1. feb. marts 2 1. aug. september 3 1. nov. december Indhold i dette nummer Indhold Forsiden Gransanger. - Foto:Svend Frederiksen. Side Fra Lokalbestyrelsen 3 v/michael Thelander E erlysning 4 Fugletur og Julemøde. 4 Fugl? - Natsommerfugl! v/lisbeth i Myrup Farvemuta on hos vilde fugle. 6 v/knud N. Flensted Et forår på Danmark s sydspids 10 v/asger Lykkegaard Møldrup Lærkehuller!!! 14 v/lisbeth i Myrup Stortrapper og spæ er i Berlin 15 Ungdomslejr l Østmøn 16 v/michael Malling Hansen Med morfar og min fæ er på 17 fugletur v/william 10 år Ture og møder 18 Tejsterne på Hirsholmene 22 DOFstand på Knuthenlund Gods 24 v/je e og Kaj Sommer Mindeord om Nils Aarsø 25 Tinksmed (Tringa glareola) 26 Adressesiden STRØMSTÆREN NR

3 Fra Lokalbestyrelsen Invita on l naturpoli sk kursus på Avnø Naturcenter d. 6. november DOF a older for DOF Storstrøm og DOF Vestsjælland Naturpoli sk kursus på Avnø Naturcenter lørdag d. 6. november 2010 kl ( se nedenstående program). DOF finansierer selve kursusa oldelsen inkl. frokost, kaffe/te, forfriskninger etc. Kørsel for deltagerne fra DOF Storstrøm betales af DOF Storstrøm. Tilmelding l Michael Thelander senest 15. oktober (se adressesiden) OBS! Der er begrænsning på deltagerantallet, og bestyrelsesmedlemmer, kommunekontaktpersoner og caretakere har førsteret, og for de sidste ledige pladser er det først l mølle -princippet, der gælder. Foreløbig program for Naturpoli sk kursus Avnø Naturcenter d. 6. november : Ankomst med kaffe/te og et rundstykke 9: : DOF s naturpoli ske arbejde, natursyn og sigtelinjer : Hvordan gør DOF en naturpoli sk forskel lokalt? - I forhold l kommuner, skovdistrikter, Miljøministeriet, Frilu srådet, grønne organisa oner som Danmarks Naturfredningsforening (DN), landbruget, jægere, lodsejere etc. 11: (inkl. spørgsmål og diskussion): DOF s landbrugspoli k hvad mener DOF og hvilke muligheder har vi for at påvirke udviklingen for fuglelivet i landbrugslandet? : Frokost + lidt frisk lu :55 (inkl. spørgsmål og diskussion): Korte oplæg ved formænd eller bestyrelsesmedlemmer for de berørte DOF-lokalafdelinger om, hvordan de har organiseret det naturpoli ske arbejde i deres område. Evt. med forslag l forbedringer etc (inkl. spørgsmål og diskussion): Caretakere og andre DOF eres muligheder i forhold l fx de kommende Natura 2000-planer. 14:40 14:50: Kort oplæg l gruppearbejdet e er kaffepausen :00: Gruppediskussion om ideer og forslag l, hvordan man ønsker at udvikle DOF s naturpoli ske arbejde på lokalt niveau :30: Opsamling og evaluering af dagens forløb, Tak for i dag DOF Storstrøm er på Facebook. DOF Storstrøm er nu opre et som gruppe på websitet Facebook, der fungerer som et socialt netværk. Gruppens navn er DOF Storstroem, og hvis du har en facebookprofil kan du lmelde dig gruppen. Her kan der f.eks. udveksles sjove og spændende oplevelser og hur gt arrangeres ture. Det er ikke hensigten at DOF Storstrøms facebookprofil skal ersta e Strømstæren og lokalafdelingens hjemmeside men være et supplement l disse to medier. STRØMSTÆREN NR

4 E erlysning PR-gruppen mangler udstoppede fugle og dyr Som omtalt i Strømstæren 1/2010 har DOF-Storstrøm en PR-gruppe, der med stor entusiasme og succes formidler DOFs formålsparagraffer og forsøge at skaffe medlemmer l foreningen. Mange af Jer har mødt os i den grønne pavillon ved forskellige arrangementer et sted i lokal-afdelingens område. I vores formidling beny er vi bl.a. udstoppede fugle og dyr. Vi får en snak om de besøgendes egne oplevelser og giver ud af vore erfaringer og viden. Mange af vore udstoppede fugle er e erhånden slidt ned p.g.a. mange hænders følen på er, næb og kløer. Derfor modtager PR-gruppen meget gerne udstoppede fugle og dyr, som I af en eller anden grund ikke ønsker at have stående længere. Ring eller mail l Lis Hansen, tlf eller tranen@privat.dk. PR-gruppen FUGLETUR OG JULEMØDE. LØRDAG d. 27. november 2010 kl Mødested: Avnø Naturcenter, Flyvervej 40, 4750 Lundby. Tradi onen tro indbyder DOF-Storstrøm også i år l en frisk fugletur med e erfølgende sammenkomst. Vi mødes kl ved Naturcentret og går ud l det nyopførte fugleskjul ved den gamle skydevold. I læ for vind og vejr kan vi nyde udsigten l Avnø Røn og Hylteholme. Rastende havørn er så godt som sikker, og på denne års d raster en del pibeænder, knortegæs, bramgæs, hvinænder, storspover, ryler og skalleslugere. Ved 13- den serveres en buffet bestående af julens tradi onelle re er. Medbring selv drikke-varer. Pris kr. 135,00. E ermiddagens underholdning står vi selv for. Del ud af dine spændende fugleoplevelser, fortæl om et godt sted at besøge, og der bliver konkurrencer med drilske spørgsmål fra fuglenes verden. Husk varmt tøj og vandtæt fodtøj og ski efodtøj. Tilmelding l Lis Hansen, tlf eller tranen@privat.dk senest onsdag, d. 17. november. Beløbet kr. 135,00 indbetales på DOF-Storstrøms konto i Jyske Bank reg.nr kontonr mrk. Julemøde, navn og tlf.nr. senest d. 17. November. 4 STRØMSTÆREN NR

5 Fugl? Natsommerfugl! Det drejer sig om Blodplet (Tyria jacobaeae). En meget smuk natsommerfugl, som jeg ser i denne d (først i juni) flyvende både morgen og a en - også om dagen. Det var først sidste sommer, jeg blev gjort opmærksom på den, og det var sidst i juli måned, hvor dens larver sad på engbrandbæger. De er gerstribede, meget flo e. I en bog står der, at larverne kan bruges i bekæmpelse af brandbæger, som er gi ig for kvæg og heste. Her, hvor jeg bor, døde en hest for en del år siden netop af at have spist brandbæger. Ejeren var ikke opmærksom på den gule mark, hvor hestene græssede, at det var brandbæger, som lyste så flot op. Men er der græs nok undgår kvæget at spise dem. I år leder Blodplet e er engbrandbæger på marken, som sidste år var en græsmark, der ikke blev afgræsset. I e eråret blev marken pløjet op, der blev sået korn, og nu er der ikke en eneste engbrandbæger lbage, så Blodplet har ikke store muligheder for at formere sig her. Synd for det er en meget smuk lille rød og sort sommerfugl. I disse år hvor mange brakmarker er omlagt l kornmarker, ja da er Blodplet en af mange sommerfugle og insekter, som mangler værtsplanter. Og så mangler fuglene også føde l at opfostre ungerne. Blodplet larve den voksne Blodplet Lisbeth i Myrup STRØMSTÆREN NR

6 Farvemuta oner hos vilde fugle - en oversigt over nogle hovedtyper af Knud N. Flensted Når man ser en farvemuteret fugl, hersker der o e stor forvirring om hvad man skal kalde den. Er det albinisme, leucisme eller noget helt tredje. O e bruges begreberne i flæng og som o est forkert eller misvisende. I 2006 havde Hein van Grouw en anbefalelsesværdig oversigtsar kel i Dutch Birding (vol. 28: 79-89). Jeg bringer her en dansk sammenfatning. For yderligere uddybning henvises l selve ar klen: h p:// Fugles erfarve dannes helt overvejende af 2 pigmen yper: Melaniner (underopdelt i eumelanin og phaeomelanin) og carotenoider. Her l kommer strukturfarver, der ikke skyldes pigmenter, men derimod at erenes struktur forårsager refleksion af især viole e, blå og grønne farver. Eumelanin er de sorte, grå og gråbrune pigmenter, mens phaeomelanin er de rødbrune pigmenter. Nogle fuglearter har kun eumelanin (fx lomvie, alk, allike, råge, krager, ravn, blishøne og måger). De fleste fuglearter har begge melaniner, mens så vidt vides har ingen fuglearter udelukkende phaeomelaniner. Ved farvemuta on kan fugle mangle eller have misdannet enten det ene eller begge melaniner. Fugle kan også have forhøjet produk on af det ene eller det andet melanin (melanisme, jf. nedenfor). Carotenoider er gule og røde pigmenter, der dannes ud fra stoffer der optages gennem føden og siden omdannes i kroppen l egentligt pigment. Det er fx de rødlige-laksefarvede pigmenter hos flamingoer, ibiser, måger, skalleslugere, korsnæb og flagspæ er. Desuden fx de gule-gulgrønne pigmenter hos finker, vipstjerter, løvsanger, mejser, piroler og grønspæ e. Carotenoiderne dannes ua ængigt af melaninerne, og de gule-røde pigmenter er derfor o e l stede i normalt omfang hos fugle, der lider af fx albinisme eller leucisme. Albinisme total mangel på melaniner i hele kroppen: Albinisme skyldes en gene sk defekt, der forårsager mangel på enzymet tyrosinase. Når tyrosinase mangler, kan aminosyren tyrosin ikke oxideres, og dermed forhindres dannelsen af melaniner. Et individ med albinisme mangler således både eumelanin og phaeomelanin i erdragten, ben, næb og bløddele. En albino er meget lysfølsom og har meget dårligt syn. Albinis ske fugle overlever derfor kun kort d i naturen. De fleste dør kort e er udflyvningen. Der kendes så vidt vides ingen dokumenterede eksempler på albinis ske fugle, der er blevet ynglemodne i naturen. Man kan per defini on ikke være delvis eller par el albinis sk, men man kan være bærer af det vigende (recessive) gen 6 STRØMSTÆREN NR

7 farvemuta oner for albinisme. Hvis man blot er bærer af albinisme-genet, så kan det ikke ses, netop fordi genet er vigende. Det er således en misforståelse, når nogen taler om en par el albino. Kendetegn: Albinisme viser sig ved total mangel på sorte, grå og brune pigmenter i er, næb, øjne og hud. Øjne og hud er lyserøde på grund af blodgennemskin. Carotenoider kan være l stede i normalt omfang, og fx en albino s llits er derfor både gul og rød i erdragten, og en albino rovfugl eller andefugl kan have gule ben. Leucisme mangel på begge melaniner i erdragten: Leucisme er en af de hyppigste former for farvemuta on. Ved leucisme er hele eller dele af erdragten totalt uden begge melaniner. Hver er er enten kridhvid eller normalfarvet. Hvis den enkelte er er broget, så taler man om grizzle-leucisme eller o est blot grizzle. Ved leucisme er der altså ikke tale om blege er, men om er helt uden pigment. Fuglene fremtræder o e hvidbrogede i større eller mindre omfang, hvilket kaldes par el leucis sk (i modsætning l total leucis sk). Som eksempler kan nævnes solsorte med hvide er spredt i erdragten. NB: Hvis erene blot er blegfarvede er der ikke tale om leucisme. Kendetegn: Ved leucisme er de hvide er fuldstændig uden melaniner, og rene er fremstår derfor kridhvide, medmindre de indeholder carotenoider (gule/røde pigmenter) eller danner strukturfarver. Øjne og bløddele er o est normalfarvede eller evt. mørkerøde (øjnene er aldrig lyserøde som hos albinoer), men ved nogle former for leucisme er bløddelene tydeligt a legede. En klassisk gul kanariefugl er således totalt leucis sk, idet den gule farve skyldes et carotenoid. Schizochroisme total mangel på én af de to typer melaniner: Hvis kun det ene melanin mangler i erdragten, er der tale om schizochroisme. Hvis eumelanin mangler, kaldes det phaeo-schizochroisme, og erdragten mangler så de kolde sorte, grå og gråbrune pigmenter. Phaeomelanin sidder o est nær erspidser og erkanter. Derfor fremstår er uden eumelanin o est brun-skællede. Hvis phaeomelanin mangler, kaldes det grey-schizochroisme, og erdragten mangler så de varmere rødbrune melaninpigmenter. Fuglearter, der slet ikke har phaeomelanin, jf. ovenfor, kan naturligvis ikke lide af greyschizochroisme (eller man kan sige, at de al d lider af det). Hvis en alke- eller kragefugl lider af schizochroisme, er den meget vanskelig at kende fra en total leucis sk, dvs. 100 % hvidfarvet. Kendetegn: Schizochroisme er så vidt vides meget ualmindeligt i naturen, men er bl.a. konstateret hos gråspurve. Fuglens normale farvemønster fremstår som o est mere eller mindre tydeligt (der mangler blot et farvelag ). Dilu onisme kvan ta v melanin-reduk on i erdragten: Dilu on er en af de temmelig hyppige farvemuta oner hos vilde fugle, og en af dem der o e fejlrapporteres som leucisme. Ved dilu on er der pigment i erene, men i mindre mængde end normalt. Fjerene er altså blege, og de bleges o e yderligere på grund af sollys. Som regel er melaninkoncentra onen ca. halveret. Hvis begge melaniner er reduceret taler man om pastel eller pastel-dilu on, STRØMSTÆREN NR

8 farvemuta oner og hvis kun eumelanin er reduceret kaldes det isabel eller isabel-dilu on. Kendetegn: Dilutede fugle er udpræget blege i erdragten, o e i kolde grålige farver hvor fuglen normalt er sort. Ved pastel er normalt sorte er grå, og rødbrune er er gulbrune. Ved isabel er rødbrune er noget nær normalpigmenterede, mens sorte er er grå. Stær af typen brown. Syd for Nykøbing F. 31/ Foto: Asbjørn Jensen Melanin-defek onisme kvalita v melanin-defekt i erdragten: Hvis melaniner er l stede i normal koncentra on, men er af dårlig kvalitet, taler man om farvemuta onen ino, når begge melaniner er af dårlig kvalitet, og om brown, hvis kun eumelanin er af dårlig kvalitet. Man kan også kalde det inoisme og brownisme. Når melanin er af dårlig kvalitet, fremstår erene blege, og yderligere solbleges de meget hur gt, når melaninerne er fejldannede. Hvis fuglen er meget solbleget, kan disse farvemuta oner være svære at kende fra bl.a. leucisme, men hvis fuglen ses godt, bemærkes det, at dun og skjulte erpar er (fx under vingerne) er pigmenterede og ikke kridhvide som ved leucisme. Brownisme er udbredt og meget hyppigt fejlrapporteret som leucisme. Genet for brown er recessivt og linket l kønskromosomet X, og det samme er lfældet med ino hos de fleste fuglearter. Fugle med brown eller ino er derfor næsten al d hunner, der har kønskromosomerne XY; hanner er XX (i modsætning l hos mennesker). 8 STRØMSTÆREN NR

9 farvemuta oner Kendetegn: Fjerpar er, der normalt er sorte, fremstår brune. Fjerdragten bliver e er få uger gradvis a leget (caffé la e-farvede) og kan blive næsten hvid som ved leucisme. Dun og skjulte erpar er er dog blegpigmenterede (o e cremefarvede). Inois ske fugle har o e røde øjne, men de er mørkere røde end hos albinis ske fugle. Især brown kendes fra mange danske fuglearter, bl.a. gæs, måger, vadefugle, svaler, finker, spurve, stær og kragefugle. Pallidisme er fællesbetegnelse for farvemuta oner, der medfører a leget erdragt. Melanisme overproduk on af melaniner i erdragten: Overproduk on af melanin ses rela vt hyppigt hos visse fuglearter i hvert fald i nogle områder (fx hedehøg, rørhøg, gråand og fasan). Ved overproduk on af eumelanin kalder man det eumelanisme, og lsvarende phaeomelanisme ved overproduk on af phaeomelanin. Det er uvist om der kendes eksempler på overproduk on af begge melaniner hos samme fugl. Kendetegn: Eumelanis ske fugle fremstår sorte eller meget mørke uden varme rødbrune farver, mens phaeomelanis ske fugle er mørkt rødbrune. Rørspurv af typen par el leucis sk. Nakskov Indre ord 9/ Foto: Birger Tørnblad Fotos af farvemuterede fugle på Ne ugl.dk På ugl.dk findes en stor samling af fotos af farvemuterede fugle, og alle opfordres l at indsende yderligere eksempler. Alle er også meget velkomne l at sende fotos med dato og lokalitet l forfa eren, så skal jeg gerne prøve at hjælpe med at fastslå hvilken farvemuta on det drejer sig om. Knud N. Flensted Ved Dammen Bagsværd knud.flensted@dof.dk STRØMSTÆREN NR

10 Af Asger Lykkegaard Møldrup Et forår på Danmarks sydspids Den 7. april 2010 var en dag, jeg havde set frem l længe. Det var dagen, hvor jeg fly ede l Gedser Odde med alle mine ng for at være ringmærker resten af foråret. Jeg havde meget store forventninger l mit ophold, men de skulle alligevel vise sig at være sat alt for lavt. Min d på Danmarks sydligste punkt skulle nemlig vise at overgå de vildeste forventninger og blive en uforglemmelig periode. E er at være blevet student sidste år havde jeg et stærkt behov for at holde et eller flere års studiepause. E eråret 2009 lbragte jeg derfor på Blåvand Fuglesta on fra august - december, hvor jeg blev op- og udlært i ringmærkning. E er nogle måneders almindeligt arbejde hen over vinteren var det i april så igen d l at komme på Asger med Pirol. Foto Hans Lind en fuglesta on. Jeg kendte Gedser fra Jesper Brinkmann og havde besøgt fuglesta onen adskillige gange. Mit allerførste besøg på sta onen i september 2007 faldt samme med den bedste ringmærkningsdag nogensinde, så jeg var solgt lige med det samme! Det lå derfor i kortene, at jeg bare måtte derned selv og være ringmærker. E er at være blevet sat ind i ngene den første dag af Rune Tjørnlev, som havde stået for mærkningen den første uge af april, kunne jeg så selv komme i gang med mærkningen dagen e er. Jeg havde skruet mine forventninger l foråret meget højt op, da 2010 var første gang, hvor der ville være fuld dækning fra start l slut i den standardiserede ringmærkning, der foregår fra 1. marts-15. juni. Jeg havde både store forhåbninger l antallet af fugle og l hvilke arter, man kunne fange. April var dog generelt en skuffende måned ringmærkningsmæssigt. I alt blev det kun l 853 fugle, altså langt under hvad der er muligt at fange i april. De fleste dage gav kun fugle, og kun én dag, d. 19/4, kom dagstotalen over 100 fugle. At det ikke blev l flere fugle skyldes sandsynligvis den strenge isvinter, som har været rig g hård ved kortdistancetrækkerne såsom Rødhals og Fuglekonge, der netop topper i april. Af usædvanlige mærkninger kan nævnes sta onens tredje mærkede Ringdue, rekordmange Solsorte og Bogfinker samt tre aflæsninger af svensk mærkede fugle. Der var også flere spændende observa oner uden for ne ene i form af adskillige Sorte Glenter, Gedser Oddes kun tredje Lille Flagspæ e og flere Gulirisker. Aprils vejr var generelt ikke særligt venligt stemt over for ringmærkning, da det var meget blæsende og koldt. Jeg husker flere dage, hvor Odden var totalt indhyllet i tåge fra morgen l a en, hvor sigtbarheden slet ikke kom over 100 meter i løbet af hele dagen. Når der så sam dig er totalt fugletomt og bidende koldt, så kan man godt føle sig lidt som Palle alene i verden. Heldigvis fik jeg dog besøg af andre fuglefolk i alle weekender, ligesom de lokale fuglekiggere er gode l at komme forbi l en snak over en kop kaffe. 10 STRØMSTÆREN NR

11 Danmarks Sydspids Pga. de få fugle var der dog masser af d lovers l andre gøremål. På en fuglesta on som Gedser er der al d noget prak sk arbejde at give sig l enten i haven eller i huset. Især arbejdet med at holde de ekstremt hur gt voksende brombær nede samt at slå græs tager meget d. Igennem hele måneden gennemgik fuglesta onshaven lidt af en forvandling, navnlig i weekenden april, hvor sta onens lkny ede personer knoklede med at give haven og huset en ordentlig omvæltning. Here er var det svært at kende området og huset igen pga. den megen kratrydning og oprydning, som virkeligt gavnede fuglesta onen på mange områder. Så kom maj, en måned jeg havde set rig g meget frem l. Maj er en rig g spændende måned, hvor kortdistancetrækkerne afløses af Afrikatrækkere som Løvsanger, Tornsanger, Rødstjert etc. Det er rig g interessant at følge fuglenes træk på helt nært hold med ringmærkning og se, hvordan artssammensætningen e erhånden ændres. D. 2. maj holdt vi åbent hus, hvor folk havde mulighed for at se, hvordan ringmærkning foregår på en af DOF s fuglesta oner. I alt besøgte 72 mennesker os denne dag, og de fik alle set mindst én fugl i hånden Karmindompap. Foto : Asger Møldrup Lykkegaard Den første uge af maj fortsa e i aprils tegn med få fugle og dårligt vejr. Den 8. maj kom det længe ventede omslag så endelig. 106 fugle blev mærket og dagen blev dermed startskud l en fænomenal ringmærkningsperiode, der varede de næste 14 dage. I denne periode blev det l mere end 1400 mærkede fugle og dermed et snit på omkring 100 fugle pr. dag, hvilket er usædvanligt mange fugle om foråret. Det var en fantas sk periode at være ringmærker i, og fangsten gav da også utroligt mange spændende fugle. D. 10. maj kunne jeg ringmærke fuglesta onens første Turteldue, som sam dig også kun var den 13. mærkede i Danmark gennem derne! En meget overraskende fangst og en god belønning for de mange fugletomme mer i den første måned af mit ophold. Tre dage senere gik en Vendehals i ne et og dagen e er blev helt forrygende med 191 nymærkninger heraf forårets første Blåhals. E er to dages ua rudt regn d maj, som virkelig sa e en effek v stopper for fuglenes træk, var de så pisket l at skulle af sted. De næste 6 dage blev derfor helt igennem fremragende med næsten 1000 mærkede fugle! Især d. 20. maj vil jeg sent glemme. Med 281 mærkede fugle blev det Gedsers bedste forårsdag nogensinde, og oven i ha en blev en STRØMSTÆREN NR

12 Danmarks Sydspids gammel han Hvidhalset Fluesnapper fundet på Kroghage! Mængden af fugle denne dag på især Kroghage var virkelig utrolig. Hver en busk og hvert et træ var simpelthen levende af fugle. Vi præsterede også at mærke over 100 fugle 4. dage i træk, hvilket normalt udelukkende er forbeholdt de bedste perioder i september/oktober. Resten af maj blev mere normal, men fik et perfekt punktum, da jeg kunne pille en Høgesanger ud af ne et på månedens sidste dag som fornem afslutning på en fremragende måned. E er over et døgns ua rudt regn d /5 kom der endelig et ophold i regnen ved middags d. Jeg gik derfor ud og sa e tre net op, og en halv me senere sad Høgesangeren i ne et H2 som dagens første fugl! Maj endte med en forbedring af den gamle månedsrekord på mere end 700 fugle! Høgesangeren blev startsignalet for en sand festperiode af sjældne fugle i månedsski et maj/juni. Tre dage i træk og fire gange på seks dage lykkedes det mig at fange en sjælden fugl! Junis første dag var en halvkedelig og grå affære med spredte regnbyger, ind l jeg pludselig på tredje runde var ved at få hjertet galt i halsen, da jeg så en stor gul(d) klump hænge nederst i Ø9. Dermed var fuglesta onens første mærkede Pirol en realitet! Det var en vanvi gt flot fugl at stå med og nok den fedeste art, jeg fangede hele foråret. At den så sam dig var en enormt svær at køns- og aldersbestemme gjorde bare det hele endnu bedre. Dagen e er havde jeg forventet en mere s lle dag, men det skulle blive anderledes, for på første runde hang der pludselig en lille, phyl-lignende Acrocephalus i Ø4. Da jeg målte vingen, var jeg godt klar over, hvad klokken var slået. E er Sta onsleder Hans Lind og jeg havde gennemgået alle fuglens mål, var der ingen tvivl om, at vi stod med sta onens 5. Buskrørsanger, den første om foråret, og det kun 43. fund i Danmark! Det var sam dig den første og længe ventede SU-art, jeg fanger, så glæden var ekstra stor. Som prikken over i et fangede jeg tre dage senere endnu en ny mærkeart for sta onen i form af en fed Sydlig Na ergal. Det var simpelthen for godt l at være sandt, at det kunne lade sig gøre at fange så mange sjældne fugle på så kort d! Rødrygget Tornskade Foto : Asger Møldrup Lykkegaard 12 STRØMSTÆREN NR

13 Resten af foråret forløb s lle og uden de store begivenheder, og d. 15. juni kunne jeg så pakke mine ng sammen og forlade Gedser og se lbage på et helt igennem forrygende 2 ½ måneders ophold på Skandinaviens sydligste spids. Det blev l en suveræn ny forårsrekord på 3583 fugle hele 817 flere fugle end sidste års hid dige rekord! Sam dig lykkedes det at forbedre de gamle forårsrekorder for hele 23 arter! Som sagt havde jeg Danmarks Sydspids Turteldue. Foto : Asger Møldrup Lykkegaard store forventninger l min periode i Gedser, fordi det var første gang med fuld dækning om foråret, men på trods af en lidt sløv start viste det sig, at mine høje forhåbninger var sat alt for lavt. Både antallet af mærkninger og antallet af sjældne fugle sprængte klart rammerne for, hvad jeg havde turdet håbe på ved ankomsten i starten af april. Ved siden af mærkningen blev det også l en masse andre spændende og usædvanlige iag agelser i Gedser-området i løbet af foråret. Se bare listen her: Islom 1, Sølvhejre 1, Sort Glente 9, Kaspisk Måge min. 1, Rovterne 1, Lille Flagspæ e 1, Sortrygget Hvid Vipstjert 1, Sortstrubet Bynkefugl 2, Ringdrossel 2, Hvidhalset Fluesnapper 1, Pirol 7, Gulirisk min. 3 (12 datoer), Karmindompap min. 30, Hortulan 3. Jeg synes det er blevet tydeligt bevist, at Gedser er en fremragende lokalitet også om foråret. Jeg håber, at forårets fangster og observa oner og denne ar kel har været med l at skabe mere opmærksomhed omkring fuglesta onen og det store arbejde, som mange mennesker STRØMSTÆREN NR yder for fuglenes sag. Og så håber jeg naturligvis også, at flere har fået øjnene op for, hvor fedt et sted Gedser Odde er. Jeg har virkelig været glad for mit ophold i Gedser i foråret Det har været en rig g, rig g fed d, og jeg vil på det kra igste anbefale andre også at tage et forår hernede som ringmærker. Sydlig Na ergal Foto : Asger Møldrup Lykkegaard 13

14 Lærkehuller!!!! E er denne vinter var der mange lærkehuller, de fleste ufrivillige. Her hvor jeg bor, var der en mark, hvor såmaskinen ikke rig g havde fungeret, så der var et par store lærkehuller. Marken ved siden af havde et stort område, hvor sneen havde ligget for længe, og kornet var gået ud. Og straks kom viben l lærkehullet. Men en landmand kan jo ikke lide, at såbedet ser sådan ud. Så viben blev fordrevet, der blev sået nyt korn. Marken ved siden af blev også behandlet og sået om. Viben kom dog igen l lærkehulsmarken, og så tror man, at det nok skal lykkes. Men nej, nu skulle der planteplejes, d.v.s. en stor sprøjte kørte over marken i planteplejesporene. Viben var lidt rådvild, men hævdede dog territorium i ca. 14 dage. Så opgav den, men der havde også været råger, alliker og husskader på marken. Sanglærken havde heldigvis for den valgt en mark, der kun blev planteplejet en gang, og det overlevede den, for der er blevet sunget lys gt fra morgen l a en. Og landsvalen hvor blev den af? Jo den kom lige og kiggede ind i stalden, men som sidste år blev der ikke bygget rede. Så troede jeg, at min nabo, der har stor hestestald, havde overtaget parret. Men også her manglede man et par, der var fak sk kun et par, hvor der sidste år havde været to. Stærene har fem kasser, som de kan bebo. I år blev kun en kasse brugt, og der kom unger ud. Der var godt nok det problem, at tårnfalken gerne ville sidde ovenpå kassen om na en, som den har gjort i vinter. Kassen sidder under et udhæng, så der er læ og tørvejr. Om a enen må e jeg ud et par gange og jage den væk, for stærene skældte ud og larmede lidt rigeligt. Men det er virkelig en lbagegang med stærene, især de sidste par år. Natuglen fik heldigvis unger igen i år. Kassen er ellers le ere hullet, men det betyder åbenbart ikke noget. Der sad en stor unge i hullet og tre dage e er en mindre, erde dagen var de kravlet ud. Nogle år har de siddet i kassen over en uge. Men grågåseparret fik da unger af reden i mosen. Hvert år ruger der et par, og mens det foregår, er der al d mindst fire fem grågæs, der går på engen. Så snart der er udruget, går parret væk med gæslingerne, e erladende uklækkede æg, i år også en død gæsling. Jeg har på fornemmelsen, at de søger sammen med andre gåsepar med gæslinger i en større mose. Her den 13.juni synger tornsangeren lys gt i haven, som den har gjort hvert år. Og der kommer al d unger på vingerne. Det håber jeg også, at den hvide vipstjert får, men Lillemis halverede lige parret, og fuglen var død, da jeg fik fat i ka en. På den anden side får jeg også serveret masser af mosegrise og mus. Lisbeth i Myrup 14 STRØMSTÆREN NR

15 Stortrapper og spæ er i Berlin Forbered dig på at tage på stortur og køre foråret i møde med DOF Storstrøm l Berlin omkring månedsski et marts-april næste år. Tyskland gør en stor indsats for at vende år ers lbagegang for landets sidste bestand af Stortrappe, og der er nu et par hundrede af de særprægede store fugle lidt vest for Berlin. I marts og april kan man være heldig at se hannernes fantas ske parringsspil, når de vender vrangen ud på erdragten og ser ud l at forsvinde i et hvidt skumbad. Det skal vi prøve at opleve. Vi kommer også l at kigge e er fem arter af spæ er. Sortspæ e, Grønspæ e samt Stor, Mellem- og Lille Flagspæ e er alle almindelige arter i Berlins parker og skove. Her kan vi desuden opleve den mørkere rødbrune europæiske underart af Spætmejse caesia - og kigge e er Fyrremejse. Desuden vil vi besøge Linum på vejen l eller fra Berlin. Nord for byen er der gamle fiskedamme, hvor der både e erår og forår kan raste op mod traner blandt masser af gæs, ænder og vadefugle. Her er der sam dig rig g gode muligheder for at se Havørn samt Hvid Stork, Rød og Sort Glente, og hvad der ellers er nået frem fra Afrika på det dspunkt. Vi arbejder stadig på at få turen på plads og ved endnu ikke, om det bliver en tur på tre eller fire dage, men det bliver omkring weekenden april. Vi kører med bus l Berlin, hvor vi skal bo på et fornu igt hotel. Det betyder, at vi kan besøge et par gode lokaliteter på ud- og hjemturen og have en eller to hele dage i Berlin med både fælles ekskursioner og muligheder for at shoppe eller kigge e er fugle på egen hånd. Berlin har for eksempel over 60 par af Duehøg og fem ynglepar af Vandrefalk inden for bygrænsen. Husrødstjert er en af byens mest almindelige ynglefugle, som kan høres overalt, og på kirkegårdene er det som regel let at komme l at se småflokke af Gulirisk. Nærmere oplysninger om pris, lmelding og endeligt turprogram kommer senere i Strømstæren og på hjemmesiden. Turledere: Rene Christensen og Ole Friis Larsen STRØMSTÆREN NR

16 Ungdomslejr l Østmøn Den 14. maj 2010, skulle min familie og jeg på ungdomslejr på Østmøn, for at se på fugle. Vi boede på et vandrehjem sammen med de andre, der havde meldt sig l turen. Turlederne var Lars Christoffersen, Ulla Brandt, Søren Sørensen, Anne-Marie Sørensen, Henrik Wejdling og Anders Wiig Nielsen. Det var sådan, at der var flere ture. Der var f.eks. en morgentur, den var fra klokken 06:00 l 08:00, e er de to mer var der morgenmad. Dere er var der en tur, der gik l, vi synes at vi havde fået nok, så kørte vi hjem l vandrehjemmet for at få a ensmad. Dere er var der en a entur, der gik fra klokken 19:00 l 22:00. Dere er kørte vi hjem og fik en kop te, og så gik vi i seng. Det var den daglige rytme. Vi var lidt uheldige med vejret derovre. Det regnede og regnede næsten hele den, hvilket gjorde, at flere fugle gemte sig for ikke at blive våde, men vi fik set nogle arter. Vi boede lige opad en sø, og derfor kunne vi se ænder udover søen. Der var både troldænder, gråænder og en del andre fuglearter. Der var også en natugle. Vi hørte nemlig en natugle tude to gange, første gang om fredagen anden gang var na en mellem fredag og lørdag. Den første tur vi var på, var en tur op på Aborrebjerget for at se rovfugletræk. Der så vi spurvehøg, lærkefalk, a enfalk, lille korsnæb og gulspurv. Da vi havde stået på Aborrebjerget et stykke d, gik vi ned og udover køernes fold, ind l vi kom l en lille sø. Der var både arkivfoto. gul og hvid vipstjert, der var gæslinger, der var broget fluesnapper hun og andre små sangere. Da vi nåede l a enturen den 14/05, gik vi igennem et lille stykke fyrreskov. Vi kom l et lille sted, hvor der ikke stod nogen træer. Det sted skulle være godt l fluesnappere, men der var desværre ikke nogle, så gik vi videre hen l en sø, hvor der var observeret blåhals dligere samme dag, men den var heller ikke hjemme. Til gengæld var der en rødrygget tornskade, som vi lige kunne nå at få et glimt af. Så gik vi ud l klinten og kiggede udover havet. Vi så bl.a. stor og toppet skallesluger, en hel masse måger mest sølv- og stormmåger, der var også skarver, så hørte vi na ergalen, vi så et stenpikkerpar, og så gik vi hjem. Da vi nåede l første morgentur, regnede det meget, men vi gik ud alligevel. Vi gik i retning af nogle søer, der lå langs vejkanten, for at håbe på at se blåhals, men blåhalsen var ikke hjemme, så vi gik ind i skoven, hvor vi hørte en del sangere bl.a., havesanger, munk, gærdesmu e osv. Vi var også så heldige at se både grå og broget fluesnapper og så hørte vi skovsangeren. Så synes vi, at vi var blevet så våde, at vi ikke gad mere og gik hjem l arkivfoto. morgenmaden. 16 STRØMSTÆREN NR

17 Da vi tog af sted igen, kørte vi l Nyord enge. Der så vi vandrefalk, klyder, knarand og rørsanger. Da vi så kørte l Gåsesøen, så vi atlingand og to gråstrubede lappedykkere. Da vi havde været der, kørte vi ud l Ulvshale strand hvor vi så dværgterne og dværgmåge. Da vi så blev enige om, hvor vi så skulle hen, kørte vi ud l en park for at se hortulan, men den så vi desværre heller ikke, men vi så en sortmejse. Morgenturen den 16. var en af de bedre ture. Der så vi stor flagspæ e, vi hørte huldue, vi så træløber og dompapper, det er jo ikke tosset. Som den sidste udflugt kørte vi ud l jordbassinerne. Der så vi bjergand, gråstrubet lappedykker på rede, land- og bysvaler i massevis, en rørspurv han sidde lige foran os, husskade og mange andre fugle. Da vi var færdige ude ved jordbassinerne, var turen desværre slut. Antallet af arter blev talt op, det blev l 113 arter i alt. De 6 mest sjældne arter var rødrygget tornskade, lille korsnæb, lærkefalk, a enfalk, dværgmåge og dværgterne. Det var en dejlig tur, og jeg håber at der bliver en ungdomslejr igen l næste år, som jeg kan komme med på sammen med andre. Michael Malling Hansen. Med morfar og min fæ er på fugletur Min fæ er O o og mig var på fugletur på Møn i Kr. Himmelfarsferien sammen med vores morfar. Vi havde det sjovt, og vi gik nogle lange ture. Det gjorde ondt i vores ben, men det var jo bare godt. Vi gik steder hen hver morgen og så på fugle. Vi så noget med 109 fuglearter, det var super sjovt. Min yndlingsfugl var vandrefalken, og det er fordi, det er verdens hur gste dyr den kan komme op på 320 km i men, når den styrtdykker. Det var spændende at være på tur, og jeg er ellers en rig g computerfan, der ikke kommer så meget ud, men det var alligevel sjovt. Det bedste var stærke ben og frisk lu. Første a en var der stort bål, men desværre regnede det meget e er den dag. Vi fik to venner, de var søde, og vi havde det sjovt sammen på turen og så ikke bare fugle, men en masse andet. På vandrehjemmet var der super god mad, den smagte perfekt, og når vi skulle sove, nåede vi ikke engang at sige godnat, så træ e var vi. Det var noget af en oplevelse, men l sidst fik O o kvalme, og vi sov hele vejen hjem i bilen. William 10 år arkivfoto. STRØMSTÆREN NR

18 Ture og Møder Torsdagsmøder i Nykøbing F. Mødested: Den grå bygning, bagindgangen, 1. sal på Østre Skole, Fromsgade, Nykøbing F. kl Torsdag 7/10 kl Torsdag 4/11 kl Torsdag 2/12 kl Tirsdagsmøder i Maribo Alle møder a oldes på biblioteket i Maribo kl Turene starter ved biblioteket kl Bemærk møderne er fly et l 3. rsdag i måneden, undtagen julemødet. Tirsdag d. 21/9 kl : Sæsonen starter sin sædvanlig med en tur ud og kikke et sted i nærheden. Lars Munk er turleder. Tirsdag d. 19/10 kl : Vi får besøg af Lars Christoffersen der vil lære os om kendetegn, bl.a. på ænder. Vi havde også besøg af Lars sidste år, og der har været ønsker om han kom igen. Tirsdag d. 16/11 kl : Denne a en viser Asbjørn Jensen en del af sine meget flo e billeder. Se frem l en spændende og lærerig a en. Tirsdag d. 7/12 kl I år vil vi prøve at lave en a en med julehygge. Underholdningen står I/vi selv for, så alle indslag er velkommende. Vi serverer gløgg/kaffe og æbelskiver. Vel mødt, Rinda, Lars og Ulla, tlf.: Mandagsmøder i Næstved. Mødested: Fri dscentret, H.C.Andersensvej 24, Parkering ved Fri dscentret, ikke ved Boligselskabet. Finn Jensen, , Anne-Marie K.Hansen, , Lisbeth Petersen, Mandag 18/10 kl Finn Jensen. Vinterfugle i Susåen, Rådmandshaven og Kanalen. 18 STRØMSTÆREN NR

19 Mandag 1/11 kl Denne a en vil Thomas Vikstrøm og Timme Nyegaard fra Fuglenes Hus fortælle og vise billeder af ynglefugle. Er det et muligt, sandsynligt eller sikkert ynglepar? Det kan vi lære lidt om, samt indtastningen på DOFbasen Mandag 29/11 kl Bo Tureby, Haslev fortæller om fuglene på Feddet ved Præstø og viser billeder herfra. Tirsdagsmøder i Allerslev. Mødested: Allerslev Gl. Skole, Enghavevej 2b, Allerslev, v/ Holger Jensen, Tirsdag 5/10 kl Asbjørn Jensen. Fugle på Falster. Ture og møder Ture Ravnstrup Sø - høs ur med de første e erårstegn. Søndag 12/9 kl Vi ser admiralerne flokkes på nedfaldsfrugt og ænder søge asyl i den jag rie sø, mens de første e erårsgæster som fiskeørn og kvækerfinke måske lægger vejen forbi. Vi slu er af med cowboy-kaffe og snobrød ved sheltret. Mødested: P-pladsen v. Ålehusvej (ved indkørslen l nr. 12). Ålehusvej er beliggende to kilometer vest for Herlufmagle mellem Ringsted og Næstved og er en sidevej l Ravnstrupvej, hvorfra der er skiltet l søen. Turledere: Fugleværnsfondens arbejdsgruppen ved Ravnstrup Sø. Tirsdag 2/11 kl Per Schiermacker- Hansen. Fugle i Malaysia. Tirsdag 7/12 kl Julemøde. Ordet er frit. Tirsdag 4/ kl Hans Lind og Frantz Korszak. Rejse l Nepal mellem templer og rismarker. Torsdagsmøder i Haslev. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev, v/leif Tureby Torsdag 28/10 kl Steen E. Jensen. Fuglefotos fra ind- og udland. Torsdag 4/11 kl Bo Tureby. Danske fugle i Danmark ynglende og på træk Enø v/næstved. Søndag 26. september kl ? Mødested: Den store p-plads Enø, lige e er broen. Nu samles mange vadefugle her inden trækket går sydpå. I kra ene og de bærrige buske raster mange småfugle. Nogle rovfugle (Vandrefalk, Havørn og Fiskeørn) har et godt spisekammer både på land og i vandet. Tag mad og drikke med for turen kan nemt tage 5-6 mer. Turleder: Lars Christoffersen, Åbent hus på Gedser Fuglesta on ringmærkning af småfugle søndag den 26. sep fra kl l Mødested: Gedser Fuglesta on på Gedser Odde. Kør forbi Gedser Fyr og parker på den store P-plads ved stranden. Gå gennem fårefolden (Husk at lukke leddene!) l det stråtækte hus. Som tradi onen byder, a older Gedser Fuglesta on igen åbent hus, hvor vi vil STRØMSTÆREN NR

20 vise, hvordan man fanger og ringmærker trækkende småfugle. Her får vi den oplevelse at se et levende fugl ganske tæt på, og vi viser, hvordan man bestemmer art, køn og alder på fuglene. På denne d af e eråret vil domineres småfugletrækket af Rødhals, Gærdesmu e, Gransanger, Jernspurv, Blåmejse og Fuglekonge, men der er al d chance for noget mere sjældent. Gedser Odde er et super træksted her om e eråret, hvor alle muligheder står åbne: Gode chancer for Rød Glente, Musvåger og andre rovfugle samt finker i massevis. Vi sælger fuglefrø, fuglekasser, foderautomater etc. l gavn for fuglene og l stø e for Gedser Fuglesta on. Der kan købes kaffe/te samt øl og vand. Turledere: Personale ved Gedser Fuglesta on. Arrangementet gennemføres af Gedser Fuglesta on i samarbejde med Skov og Naturstyrelsen Storstrøm. Yderligere oplysninger, kontakt Hans Lind på eller gfu@gedserfuglesta on. dk Rovfugledage ved Hyllekrog. Torsdag 30/9 kl ca I løbet ad tre torsdage i sensommeren og e eråret følger vi rovfugletrækket over Saks ed/hyllekrog. Området hører blandt Skandinaviens bedste steder, hvis man vil opleve e erårets imponerende rovfugletræk. Her sidst i september kan hvad som helst dukke op! Der bliver også d l lidt kratlusk i Saks ed. Husk madpakke og kaffe l turen. Mødested: P-pladsen ved foden af Hyllekrog. Turleder: Allan Gudio Nielsen (Tlf ). Ture og møder Hørhaven/Tystrup Sø. Søndag 3. oktober kl Fugletrækket over Sjælland. Mødested: P-pladsen ved Hørhaven/Tystrupvej/ Hørhavevej nær Tystrup Sø. På turen håber vi at se trækkende rovfugle fra et af de gode udsigtspunkter i området. Det bliver en tur uden stress med d l samtale om rovfuglenes trækvaner, flyveteknik og deres måde at udny e vejret og terrænet. Selvfølgelig ser vi også på søens fugle og småfuglene i eng og krat. Husk fodtøj l vejret og kaffe/te. Turleder: Birger Strandqvist, tlf Drosler og småfugle i krat og hegn Hyllekrog. Søndag 3/10 Kl Kom med på en kratlusker tur i Saks ed området e er drosler og småfugle. Der er også gode chancer for et flot rovfugletræk i denne d o e røde glenter. Vi lister os også ind i skoven i det nordlige Saks ed, hvor dådyrene er i brunst. Mødested: Den lille P-plads ved Store Brunddrag (drej fra Rødby-Errindlev landevejen sydpå mod Bjernæs og videre l Store Brunddrag). Turleder: Naturvejleder Allan Gudio Nielsen. Nyord Enge Åbent hus i fugletårnet. Søndag 3/10 Kl Fugleværnsfondens frivillige arbejdsgruppe på Nyord Enge står a er parat i fugletårnet med teleskoper og kikkerter. Fra fugletårnet er der et godt udsyn over strandengene og med lidt held ser vi den lille dværgfalk på jagt e er småfugle lavt over engene. Store flokke af især grågæs og bramgæs kan både ses og høres. Også kørestolsbrugere kan opleve fuglene, idet der er pla orm med rampe ved Fugleværnsfondens tårn og ved 20 STRØMSTÆREN NR

21 Hyldevang. Mødested: Fugletårnet på Nyord, ca. 1 km e er broen fra Møn l Nyord. Turledere: Fugleværnsfondens arbejdsgruppe ved Nyord. Trækfugletur l Gedser Odde og Gedser Fuglesta on søndag den 10. okt Mødested: Den store P-plads ved stranden e er Gedser Fyr kl Turen varer ca. 4 mer. Hvis der er ringmærkning på fuglesta onen, vil vi starte her med et kig på småfuglene. Derpå går vi l Gedser Oddes sydspids, hvor vi på en dag med gode vejrforhold vil kunne opleve det havgående træk af f.eks. Kjover, Lommer og Dværgmåger samt Ederfugle og andre dykænder. Der vil også være mulighed for forskellige rovfugle som Rød Glente, Musvåge og Spurvehøg. Når man er mæt af indtryk ved Sydstenen, er der mulighed for at kratluske e er rastende småfugle og andet godt op mod Birkemose og lbage ad Posts en l Fuglesta onen. Turen gennemføres af Gedser Fuglesta on i samarbejde med Skov - og Naturstyrelsen, Storstrøm. Turleder: Personale fra Gedser Fuglesta on. Yderligere oplysninger, kontakt Hans Lind på eller gfu@gedserfuglesta on.dk Pris pr. deltager over 15 år: 30 kr. Rovfugledage ved Hyllekrog. Torsdag 28/10 kl ca I løbet ad tre torsdage i sensommeren og e eråret følger vi rovfugletrækket over Saks ed/hyllekrog. Området hører blandt Skandinaviens bedste steder, hvis man vil opleve e erårets imponerende rovfugletræk. På denne tur kan vi være heldige at opleve et flot hvepsevågetræk. Ture og møder Der bliver også d l lidt kratlusk i Saks ed. Husk madpakke og kaffe l turen. Mødested: P-pladsen ved foden af Hyllekrog. Turleder: Allan Gudio Nielsen (Tlf ). Nyord Enge Åbent hus i fugletårnet. Søndag 7/11 Kl Fugleværnsfondens frivillige arbejdsgruppe på Nyord Enge står a er parat i fugletårnet med teleskoper og kikkerter. Fra fugletårnet er der et godt udsyn over strandengene, som i denne d både byder på masser af gæs og vinterrovfugle som blå kærhøg, eldvåge og naturligvis havørn. Mødested: Fugletårnet på Nyord, ca. 1 km e er broen fra Møn l Nyord. Turledere: Fugleværnsfondens arbejdsgruppe ved Nyord. Julemøde. Lørdag d. 27/11 kl Omtale andetsteds i bladet Annonce. Rygsæk sælges McKinley dagsturs rygsæk, L med mange lommer og regnslag. Der er ingen slidmærker på den. Den er 1½ år gammel men står som næsten ny, og er næsten aldrig brugt. Kontakt: thomsen87@gmail.com STRØMSTÆREN NR

22 Tejsterne på Hirsholmene. En gruppe DOF ere fra Sydsjælland var på tur i Nordjylland i uge Da tog vi postbåden l Hirsholm en fin forårsdag med sol, men ret blæsende. Hirsholmene er en øgruppe ca. 7 km fra Frederikshavn. Kun Hirsholm er beboet, 3-4 personer fast, øvrige huse er ferieboliger. Man kan gå øen rundt på et kvarter. Den sydlige del af øen rummer en stor Hæ emåge- og Spli ernekoloni. Det både ses og høres! Den er fredet i yngle den. Men fra et lille tårn kan man følge familielivet i kolonien. Tårnet er et fint naturrum, hvor man kan søge ind, hvis det er regnvejr. Den nærliggende ø Græsholm er fredet, og et godt sted for fugle. Det var Tejsterne, der var den største oplevelse et forsig gt skøn: ca. 1500, der sad på de to lange stenmoler, udparret, men ikke begyndt at ruge endnu. Postbåden kan have 12 passagerer med, sejler mandag, onsdag og fredag. Det er en god ide at ringe l skipperen, hvis man vil besøge øen. Skipper er Jørgen Øgaard, tlf På holdets vegne. Ida 22 STRØMSTÆREN NR

23 Hirsholmene tejster og spli erner på Hirsholmene STRØMSTÆREN NR

24 DOF på Knuthenlund DOFstand på Knuthenlund Gods 1. april 2010 Knuthenlund Gods har økologisk landbrug med mejeridri baseret på får og geder. Der produceres mejeriprodukter som kan købes i gårdbu kken, lækkert men dyrt. Det var en oplevelse at se de mange får og geder med unger i staldene, og ikke mindst når de kom ind l malkning, hvilket kan observeres fra gårdbu kken. Da Je e og jeg ankom l godset havde Ulla allerede fået anvist en standplads ved siden af hovedindgangen og var i gang med at pakke traileren ud. Lidt e er ankom Erik og Asbjørn. Det var en kold og blæsende dag, hvilket bevirkede, at pavillonen var ved at le e. Vi gik på jagt for at finde en plads, hvor der var læ. Inde i gården fandt vi en port ind l godsets smedeværksted, som lige havde den bredde, at pavillonen kunne være der. E er forsikring Je e og Kaj Sommer overfor smeden om, at vi nok skulle sikre, at der ikke kom uvedkommende ind i værkstedet, fik vi lov at sæ e pavillonen der. Det skal lføjes, at udover gårdbu kkens pølsegrill, var vi eneste stand. Kommer der mon nogen og besøger os her, tænkte vi. Men det gik udover alle forventninger. Der var rundvisning på godset og ture med naturvejleder, så der kom mange, som også besøgte vores stand. En rig g god dag, som startede problema sk, men endte godt. 24 STRØMSTÆREN NR

25 Mindeord om Nils Aarsø Nils blev født i Køge, hvor hans far var biografdirektør. Han fik sin studentereksamen fra Herlufsholm kostskole. E er at have a jent sin værnepligt i søværnet, hvor han var sergent, læste han kunsthistorie og dansk på Københavns Universitet og vendte dere er lbage l sin gamle skole Herlufsholm, hvor han underviste, og senere sammen med sin kone Elsebeth også var sovesalslærer i en lang årrække. Nils var allerede som barn interesseret i fugle og interessen blev med årene større og større, og der var ikke mange dage, hvor Nils ikke tog en tur ud for at se på fugle, korte ture i nærområdet eller længere ture l lokaliteter i amtet. Alle ferier lbragte Nils med fuglekiggeri, kombineret med kunstbesøg på diverse museer og uds llinger. Hans unikke sans for at se det smukke i fuglene kombinerede han med sin interesse for kunst, hvilket hans portræ er af fuglekunstnerne Carl Chris an To e, Jens Overgaard Christensen, Jens Gregersen, Niels Peter Andreasen og Jens Frimer Andersen i Fugle og Natur 1/1999, 4/1999, 2/2000, 3/2000, 4/2000 i høj grad viser. Wildlife Art var for Nils en uhyre vig g kunstnerisk udtryksform, som der med hans sublime æste ske sans, fyldte meget i lværelsen. Nils interesse for kunst og fugle gik op i en højere enhed. Han var i bestyrelsen for DOF Storstrøm i år fra 1998 l 2008 og i mange år lokalafdelingens repræsentant i DOF repræsentantskab og ak v i det udvalg, der førte l DOF s nuværende vedtægter. Hans grundighed og seriøsitet kom her foreningen l gode. Desuden var Nils i en årrække kri sk revisor i DOF. Nils elskede at rejse og formålet med hans rejser var al d kombineret med fuglekiggeri. Han har besøgt alle verdens dele. I de senere år var det forbundet med familiebesøg hos Nils og Elsebeth s ældste da er Louise, der med sin mand og deres tre børn har bosat sig i Bolivia. Det var under sådan en rejse, at Nils så ulykkeligt omkom på Galapagos. Første del af rejsen var et besøg på øerne, og anden del skulle så være lbragt i Bolivia, hvor han, Elsebeth og den yngste da er Arendse kom hvert år på besøg i jule - og sommerferie. De e skulle Nils så aldrig nå. Nils har ha et rigt liv. Han har nået mange af de ng, han havde sat sig for, men skæbnens ironi har villet, at det så skulle være slut. Tilbage står så hans familie med savnet og hans mange venner, som han inspirerede med sin entusiasme og begejstring. Nils delte o e sine ferier mellem familie og venner. Nogle år rejste han med venner, og så var det powerbirding. Han stod op længe før det blev lyst parat l dagens fugleoplevelser. Om det var i telt eller på hotelværelse i andre verdensdele, så gik Nils hvileløst rundt, ventende på solens første stråler. Hans humor og gode humør var smi ende. Hvilke minder - hvilket savn. Æret være Nils Aarsøs minde. Freddy Jørgensen STRØMSTÆREN NR

26 Lokalbestyrelsen Tinksmed (Tringa glareola) Fra DOF s hjemmeside Tinksmeden er en lille klire på størrelse med svalekliren. Som hos svalekliren er vinger og ryg spættede, men med lidt lysere grundfarve. I modsætning l svaleklirens sorte vingeundersider har nksmeden lysere undervinger, men arterne adskilles bedst på deres kald, som de o e beny er fli gt. Tinksmeden har fået sit navn e er sit advarselskald, som den udstøder fra et udsigtspunkt i mosen, når man passerer redeområdet. Det består af en række skarpe kiv - kiv kiv, der minder om den lyd, der fremkommer, når smeden nker, dvs. hamrer på letmetal. Levested Tinksmeden yngler i Skandinavien, Rusland og i Sibirien, hvor tajgaen udgør dens hovedudbredelsesområde. I Danmark, der udgør artens nuværende europæiske sydgrænse, er ynglebestanden e erhånden samlet på nogle spredte lokaliteter i det vestlige Jylland. Det drejer sig primært om hedemoser uden høj vegeta on og småsøer og kær i hedeområder. Den største bestand findes i Hanstedreservatet i Thy. I træk den ses nksmeden over hele landet i begrænset antal, hyppigst i Østdanmark, der ligger på ruten fra ynglestederne i det nordlige Skandinavien ned over Europa l overvintringspladserne i tropisk Vestafrika. Det er primært ungfugle, der raster i Danmark. De ses især enkeltvis eller i mindre flokke i moser og ved søer, hvor de gerne optræder ved mudrede bredder eller ved vandhuller. De voksne fugle overflyver landet og raster i stort tal i Camargue i Sydfrankrig, hvor de fælder og opbygger fedtreserver inden det fortsa e træk l Afrika. Føde Tinksmedens føde består af forskellige mindre hvirvelløse dyr såsom land- og ferskvandsinsekter, heraf fortrinsvis biller. Dyrene fanges på land eller på lavt vand, ligesom nksmeden kan fange flyvende insekter under løb eller under en kort flyvetur. Adressesiden Formand Tlf: E-post: Michael Thelander, Løjto evej 175, 4900 Nakskov m.thelander@post.tele.dk Kasserer Jens Dithmarsen, Garvervej 3, 4760 Vordingborg dithmarsen@webspeed.dk Ulla Brandt, Krårupvej 46, 4990 Sakskøbing ubrandt46@gmail.com Lars Christoffersen, Jarsskovvej 8, walsted@privat.dk Vester Egesborg, 4700 Næstved Finn Jensen, Heibergsvænge 3, 4700 Næstved heiberg3@mail.dk Lars Munk, Torresvej lmu@pc.dk 4894, Øster Ulslev. Ole Friis Larsen, Bibrostræde 11, 4900 Nakskov ofl@mail.tele.dk Lis Hansen, Tranevænget 19, 4760 Vordingborg tranen@privat.dk Henrik Dahl, Ny Vordingborgvej 37, 4771 Kalvehave hd@henrikdahl.com 26 STRØMSTÆREN NR