GRÆKERENS SØN Sådan kunne Jesus liv have set ud i virkeligheden

Transkript

1 Knud Oldin GRÆKERENS SØN Sådan kunne Jesus liv have set ud i virkeligheden SKRIVEFORLAGET

2 GRÆKERENS SØN BAGSIDETEKST Grækerens søn er et videnskabeligt kvalificeret bud på, hvordan Jesus liv i virkeligheden kan være foregået. Var Jesus far græsk? Var Maria Magdalene halvsøster til Jesus? Blev Lazarus korsfæstet i stedet for Jesus? Er ligklædet fra Torino fra Jesus tid? Døde Jesus i Rom i år 49? Dybt kontroversielle spørgsmål, der alle er en del af Grækerens søn og uden tvivl spørgsmål, der kan og vil skabe en heftig debat. Gennem tiderne er der især i vor tid talt og skrevet meget om Jesus som familiefader, Jesus som gift med Maria Magdalene, Jesus med efterkommere i Frankrig, Jesus som apokalyptisk profet, Jesus som homoseksuel og Jesus som verdens frelser. Alt disse og mange lignende udsagn tager Grækerens søn klart afstand fra. I stedet fremhæver bogen Jesus som en hellenistisk inspireret profet, der havde tilegnet sig en lægekunst i Orienten, som på den tid var ukendt i Palæstina. Udgangspunktet er ligklædet i Torino, et klæde, den katolske kirke har erklæret for et falsum, men som den alligevel omgærer med påfaldende dyb respekt. Man ikke bebrejde vores forfædre det religiøse livssyn, de havde, og som er gået i arv fra dem. De havde ingen mulighed for at forudse, at urgamle skrifter, som modsiger kirkens ord, ville komme frem i dagens lys, og at videnskab og forskning i dag kan afdække og afsløre fortiden på en måde, vores forfædre ikke troede, var mulig.

3 Historiens problem med Jesus har været behandlet af mange gennem de sidste par århundreder. Da videnskaben udvikledes, forøgedes fund af relevante historiske oplysninger ikke altid i samme takt eller det forekom ofte, at forskere på den baggrund kunne finde på at hævde Jesus som en myte. Derfor er det vigtigt, at fortrængte kilder fremdrages på ny og hos forfatteren til nærværende afhandling, Knud Oldin, er grundlaget en flittig forskning, der sammenfører kilder, hvoraf mange ikke ellers ses så meget. Forfatteren har herigennem skabt en interessant fremstilling, som med et nuanceret og præcist sprog samt et solidt fundament af historisk viden og indsigt gør os opmærksom på mange alvorlige mangler og selvmodsigelser i de herskende generelle billeder af Jesus og hans historie. Det kan synes at være et stort spring, men til advarsel kan siges, at der eksisterer endnu langt flere kildebelagte data, der venter på at blive inddraget, og som afgjort vil give billedet en yderligere drejning. Nu i det følgende er der både en inspirerende start og fremrykning. Ove von Spaeth Historieforsker og forfatter til blandt andet fembindsværket om den historiske Moses i Egypten, Attentatet på Moses.

4 Grækerens søn Copyright 2011 Knud Oldin All rights reserved Udgivet 2011 af Skriveforlaget, København* Bogen er sat med Garamond Premier Pro Forsidebillede: Bertel Thorvaldsens Kristusfigur 1. e-bogs-udgave ISBN Gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Dog er det tilladt at bringe korte uddrag i omtale eller anmeldelser. * Bogen er udgivet med forfatteren som medudgiver, hvilket indebærer, at det er forfatteren alene, der har det redaktionelle ansvar. Ligeledes er det forfatteren og ikke Skriveforlaget, der er ansvarlig for, at indholdet er i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning og ophavsret.

5 Grækerens søn Sådan kunne Jesus liv have set ud i virkeligheden Knud Oldin

6 Skriveforlaget og forfatteren har forsøgt at finde frem til alle rettighedshavere til billeder og illustrationer i denne bog. Skulle vi have forbigået nogen, vil de ved henvendelse til forlaget blive honoreret, som om aftale var indgået.

7 Forord Af Erik Ansvang, ægyptolog Søren Kirkegaard sagde engang: Der er to måder, hvorpå man kan blive narret: Den ene er at tro på noget, der ikke er sandt. Den anden er at nægte at tro på noget, der er sandt. I Grækerens søn bliver læseren konstant konfronteret med dette dilemma. Hvad skal man tro og hvem skal man tro på? Bogen tager fat på et ømtåleligt emne, nemlig Bibelens troværdighed. Og der er god grund til at se kritisk på oplysningerne i den hellige skrift, for ikke alene er Bibelen skrevet af mennesker, den er også gentagne gange omskrevet af mennesker. Troen på, at Bibelen er Guds ord, er så naiv, at denne opfattelse ikke tages i betragtning her. Religion er alene et udtryk for, hvad menneskene tror, Gud mener. Men hvordan bliver religiøse påstande til sandhed for de fleste? Når en påstand gentages tilstrækkelig mange gange af tilstrækkelig mange mennesker i en tilstrækkelig lang tidsperiode, opfattes den til sidst som en indiskutabel sandhed. Gradvis dominerer påstandene det enkelte menneskes holdninger. Man bliver nærmest hypnotiseret til at opfatte virkeligheden på den kulturelt godkendte måde ud fra standpunktet: Det ved jo enhver! Den kulturelt godkendte virkelighedsopfattelse bliver til sidst accepteret som den fulde sandhed. Påstandene bliver til dogmer, som man kræver, at alle ukritisk tror på. Tænkende mennesker havner derfor i det dilemma, for hvad er tro, og hvad er viden? De fleste opfatter tro som forskellig fra viden uden at se kritisk på, at 5

8 det, de normalt opfatter som viden, i virkeligheden er tro. Tro er en opfattelse af, at et budskab er sandt, uden at man kan bevise det. Det er ikke muligt for et menneske at undersøge og bevise, om det, der opfattes som viden, faktisk også er viden. Det, man tror, er viden, er som regel blot et udtryk for tillid til kilder, som man regner med, at man kan stole på, og alligevel anser de fleste denne tro på kilder for at være en modsætning til tro. Men når man ikke selv har verificeret en iagttagelse, må den uundgåeligt høre til kategorien tro. Lang størsteparten af menneskehedens viden bygger derfor på tillid til eller tro på kilder. De fleste mennesker er derfor reelt troende, men hverken objektive eller subjektive iagttagelser er endelige sandheder. Det viser sig altid, at alle beviser er relative. De er ikke nødvendigvis forkerte, men de udgør ikke hele sandheden. Der kommer altid flere oplysninger, som afslører, at beviset kun var et brudstykke af sandheden. Når påstande og teorier bliver til dogmer, skyldes det som regel gentagelse. Accepterede teorier der betragtes som viden gentages, og de betragtes herefter som nødvendige forudsætninger for anerkendelse af nye teoridannelser. Når de nye teorier præsenteres, lægges der stor vægt på, at de rette forudsætninger skal være til stede. Det uerkendte skal passe til det anerkendte. Det er åndseliten selv, der har skabt disse forudsætninger, og den forudsætter, at der aldrig sker ændringer i det mønster, den selv har skabt. Bøger som Grækerens søn er derfor en nødvendighed, for den er skrevet af en uafhængig forsker. En uafhængig forsker befinder sig uden for det etablerede akademiske system og de forskningsmæssige begrænsninger, det indebærer. Som forfatter kan der være fordele ved at være uafhængig 6

9 og tværvidenskabelig, for det giver en særlig frihed til at følge egne linjer og frihed fra at skulle godkendes i forhold til kollegaers herskende mening eller tvinges til at tro på de for tiden gældende såkaldte lærdomme. Når denne bog læses, kan det anbefales at have tre imaginære skuffer, for det muliggør en løbende proces i stedet for en omgående arkivering. Den første skuffe hedder: Det-er-muligt. Her lægger man nye informationer, som man umiddelbart har svært ved at acceptere. De ryger altså ikke i skraldespanden. Den anden hedder: Det-er-sandsynligt. Her lægger man informationer fra det-er-muligt-skuffen, når man får flere oplysninger, som gør informationerne mere sandsynlige. Den tredje hedder: Det-er-en-kendsgerning. Der er nu så mange indicier, at det sandsynlige er blevet til kendsgerninger men kun for læseren. Andre har samme frihed til at vælge og fravælge. Alle kendsgerninger er relative. De repræsenterer altid kun en arbejdshypotese, der til enhver tid kan ændres, hvis nye og relevante informationer viser sig. Overalt i det internationale samfund er traditionel tænkning, forældede værdier, meningsløse traditioner og dogmatiske trosforestillinger under pres fra søgende, undrende og tænkende mennesker. Grækerens søn er et bidrag til denne proces. 7

10 GRÆKERENS SØN Kapitel 1 Indledning Egentlig ville jeg skrive en bog om dagliglivet i Palæstina på Jesus tid. Det skulle være en bog, der også kunne bruges til undervisningsbrug, den skulle være letlæselig og for alle med interesse for religion. Læserne skulle lære om hverdagslivet, de forskellige befolkningsgrupper, farisæerne, saddukæerne, toldere, romere, grækere og ikke mindst kredsen omkring Jesus. Der var også en anden ting, der lå mig stærkt på sinde. Jeg ville også gøre op med legenderne i Det Nye Testamente. Jomfrufødslen, det at gå på vandet, opvækkelse af døde, korsfæstelsen og ikke mindst den forunderlige himmelfart, hvor Jesus angiveligt steg op til himmelen i en stor hvid sky. Min intention var og er ikke at såre eller skabe forargelse. Den bog, jeg ville skrive var ikke tiltænkt dem, der lever i harmoni med deres tro, sådan som de læser evangelierne og hører budskabet om Jesus og hans tid. Bogen var tiltænkt dem, der gerne vil tro på Jesus og på budskabet, men som har svært ved at forlige sig med legenderne om jomfrufødsel, genopstandelse og himmelfart. Jeg ville fjerne den guddommelighed, som Jesus i øvrigt selv frabad sig. Jeg ville gøre ham medmenneskelig, uden han derved blev frataget sin utrolige evne til at helbrede de syge samt at fremlægge sine budskaber og lignelser de lignelser, der blev fortalt med en sådan kraft og skønhed, at de kunne forstås af folket dengang for år siden, og sådan som de kan forstås og læses den dag i dag. Men min bog er alligevel ikke blevet til en bog med udgangspunkt i datidens dagligliv i Palæstina. Jeg skiftede spor en aften, jeg var på besøg hos 8

11 GRÆKERENS SØN en kollega. Hvordan går det med din bog? spurgte han. Åh jo, den bliver vel snart færdig, svarede jeg, men jeg har nu svært ved at forklare den himmelfart, ja få den ned på jorden, få den gjort menneskelig mulig på en anden jordnær måde, så at Jesus forlader sine venner og sine disciple og ikke bare forsvinder op i den blå luft. Forstår du, hvad jeg mener? Ja, svarede han, men nu skal jeg vise dig noget, der måske kan hjælpe dig på vej. Han gik hen til reolen og tog en bog ud. Et billede af Jesus værsgo! Ja, den er god med dig, svarede jeg, endnu inden jeg havde studeret den bog, han rakte mig, på Jesus tid var det strengt forbudt for jøderne at afbillede mennesker. En eller anden romersk kejser sendte engang mønter ud til jøderne med hans eget portræt på, men de måtte hjemkaldes og blev i stedet trykt med den syvarmede lysestage. Så der findes med garanti ikke et samtidigt billede af Jesus. Da jeg så nærmere på bogen, var jeg dog med det samme klar over, hvad han mente med et billede af Jesus. Nå den, ja, ja, den kender jeg godt, det er den om Jesus og ligklædet i Torino, om det er falsk eller ægte, men blev det ikke erklæret for uægte, og var det ikke engang omkring firserne? Jo, men læs den alligevel, sagde min kollega. Og det gjorde jeg så, både to og tre gange, og hver gang blev jeg mere og mere forundret og mere og mere overbevist om, at klædet var ægte. Jeg lånte endda andre bøger om emnet skrevet af forskellige udenlandske forfattere samt en enkelt af en dansk, og jeg syntes kun at få min antagelse bekræftet. Ligklædet i Torino måtte være ægte. 9

12 GRÆKERENS SØN Ligklædets historie Et ligklæde eller et linnedklæde nævnes i alle fire evangelier i Det Nye Testamente i forbindelse med Jesus gravlægning. Fælles for evangelierne er, at der står, klædet var købt af den i evangelierne navngivne Josef af Arimatæa, som var ejer af den gravhule, hvor opstandelsesmysteriet tog sin begyndelse. Samstemmende beretter evangelierne ligeledes, at Jesus straks efter døden og nedtagningen fra korset bliver lagt i et rent ligklæde eller lagen, således som det for eksempel omtales i Mattæusevangeliets 27. kapitel. I Lukas- og Johanneevangelierne lægges der vægt på, at klædet fra den opstandne frelser blev liggende tilbage i gravhulen, efter Jesus var opstanden, og spørgsmålet er nu, om dette forladte ligklæde fra Jerusalem virkelig kan være det samme klæde, der i dag befinder sig i Guarinikapellet i Torino godt gemt væk og pakket ned i en lufttæt kasse med skudsikkert glas? Et klæde, der kun fremvises med års mellemrum, senest i år 2000 og igen i år Det helt unikke ved klædet i Torino er, at det viser to billeder af en død mand, henholdsvis forsiden og bagsiden af manden på samme side af klædet således at forstå, at den døde først er lagt på ryggen i klædet, som derefter er lagt rundt om hovedet og ned langs kroppen. Herved er de to hoved mod hoved-aftryk fremkommet aftryk, som ingen til dato har kunnet give en fyldestgørende forklaring på, hvorledes eller hvordan de er sat på klædet. Klædets tidlige historie er ret dunkel. Det berettes, at Abgar den femte, der var Konge i Edessa (sydøstlige Tyrkiet) i det 1. århundrede fik bragt klædet til sig af en af Jesus disciple ved navn Judas Taddæus. Kongen, der var ramt af en alvorlig hudsygdom, blev på forunderlig vis helbredt 10