Danmarks Optikerforening September 2010 Nr. 5

Transkript

1 Danmarks Optikerforening September 2010 Nr. 5

2

3 LEDEREN 3 Danmarks Optikerforening har holdt flyttedag Danmarks Optikerforenings sekretariat er flyttet til nye lokaler. Nogen undrer sig måske over at foreningen flytter igen. Det er jo kun 5 år siden foreningerne flyttede til Vester Voldgade 96 i København. Lokalerne kunne også godt bruges, men var uhensigtsmæssigt indrettet, de enkelte lokaler var lidt for store, og når der skulle afholdes kurser, var forholdene ikke optimale. Beslutningen om at flytte er også taget af hensyn til et fremtidigt samarbejde med andre brancheforeninger, bl.a. flytter Dansk Detail og Danske Sportshandlere også ind på samme etage, hvilket vil skabe en synergi til fordel for alle. I forvejen samarbejder vi med de respektive sekretariater til stor glæde for alle. Samarbejdet gælder alle niveauer, så når der skal laves fagblad kan vi deles om nogle fælles artikler, det samme gælder hjemmesiden. Det kunne også være i forbindelse med lobbyarbejde eller på kursusområdet, hvor der vil kunne holdes nogle kurser i driftsøkonomi eller salg sammen med de foreningers medlemmer. Når vi er et lille sekretariat, hvor de fleste arbejder på deltid, bliver sekretariatet meget hurtigt sårbar i forbindelse med sygdom eller ferie. Derfor er det også en stor fordel, at der nu er en reception, der kan træde til i belastede situationer. Bygningen indeholder også kursuslokaler i alle størrelser, helt op til 144 personer, hvis det skulle blive nødvendigt. Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening Danmarks Optikerforening, Optikerfagets Fællesudvalg og Dansk ErhvervsOptik er flyttet til: Langebrogade København K

4

5 INDHOLD 5 6 Fra Optikerhøjskolen: Amond Adsersen om hyppigt forkommende tilstande i forreste segment. 20 Trendforsker Lene Hald skriver om de nyeste trends Hyppigt forekommende tilstande i forreste segment UV-stråling og øjet Trends i tiden Anamnesens anvendelse The European Council of Optometry and Optics (ECOO) Kliniske aspekter omkring Dk/t Varilux Physio 2.0 giver bedre syn ved dårlige lysforhold Kontaktlinsekongressen i Sverige Debat: Hvor mange danskere har mistet synsevnen på grund af ukvalificeret rådgivning fra»optiker«? Nyt fra uddannelsesudvalget Produktnyt Branchenyt Kurser/Kalender Det er alene optikeren, der har autorisation til at vurdere, hvorvidt en kunde har behov for nye briller eller evt. skal henvises til øjenlæge. 46 Henrik Holton, Sagkyndig optiker i Sundhedsstyrelsens Patientklagenævn 42 Forsiden 100% UV-beskyttelse er lovkrav i alle solbriller, men blændingen (det reflekterende lys) fjernes kun med polariserende solbeskyttelse. Alle Polaroid Eyewears solbriller er polarisende, hvilket giver skarpere kontraster og blændingsfrit syn. Polaroid Eyewear Varilux Physio 2.0 giver bedre syn ved dårlige lysforhold.

6 6 FRA OPTIKERHØJSKOLEN Hyppigt forekommende tilstande i forreste segment Del 1 2. del bringes i næste nummer AF AMOND ADSERSEN M.SC.(OPTOM) S paltelampen er et ofte overset værktøj i klinikken. Vi bruger den ved nytilpasninger af kontaktlinser, kontaktlinsekontroller, kontrol af evt. traumer på øjet, fremmedlegemer o. lign., men vi glemmer den mange gange, når vi får patienter i stolen, der»bare«skal have nye briller. I denne artikel samt fortsættelsen i næste nummer af Optikeren vil jeg beskrive nogle af de hyppigst forekommende tilstande, vi som optikere ikke blot burde kunne diagnosticere men i flere tilfælde også behandle og rådgive om. Listen vil på ingen måde indeholde alle de tilstande og lidelser, vi kan komme ud for, men den vil være et bud på tilstande, der med den rette spaltelampe teknik, er lette at genkende også på vores brillekøbere! Jeg vil kort beskrive hvilken belysningsform, der er hensigtsmæssig at bruge, for at se tilstandene bedst muligt, men indstilling og brug af spaltelampen vil ikke blive beskrevet. Startende udefra består forreste segment i disse to artikler af: Øjenlåg Konjunktiva Cornea Linse Øjenlåg og konjunktiva vil blive beskrevet i den første artikel, mens artiklen i næste nummer vil omhandle cornea og linsen. Øjenlåg Når man indleder sin spaltelampeundersøgelse, er det klogt først at danne sig et overblik over øjenlåg og øjenlågskanter ved at indstille spaltelampen til lav forstørrelse (6X 10X) og benytte sig af diffus belysning. Bed patienten kigge nedefter og observer overfladen på øvre og nedre øjenlåg. Er der modermærker, udvækster el.lign. noteres størrelsen, farve og udbredelse. Evt. kan der suppleres med information om begrænsningerne på mærket (er der skarpe grænser, eller er de udflydende?) samt evt. hårvækst i eller på mærket. Vi skal ikke tage stilling til, hvorvidt det vi ser nu er mere eller mindre alvorligt, men vi bør dog være i stand til at se, om et evt. modermærke er nytilkommet, har ændret form, størrelse eller farve siden vi sidst så på patienten, så vi kan anbefale en nærmere undersøgelse hos lægen. Når overfladen på øjenlågene er undersøgt, fortsættes der med samme belysning og samme eller lidt større forstørrelse. Øjenvipperne foroven og forneden efterses for skæl; en tilstand der kaldes blefaritis. Blefaritis Blefaritis er i bredeste forstand en af de hyppigst forekommende tilstande vi kan se i klinikken. Den frembringer typiske symptomer som tørre, sviende øjne, fremmedlegemefornemmelse, rødme og evt. svag fotofobi (lysskyhed). Symptomerne er ofte værre om morgenen end senere på dagen, og de kan variere i intensitet så nogle dage er bedre end andre. Tørt klima og kulde kan forværre symptomerne. Symptomerne behøver ikke alle være til stede på én gang, og man vil tit se, at symptomer og fund ikke stemmer overens det ser ikke så slemt ud, som det lyder, eller det ser værre ud, end der gives udtryk for. Spaltelampefundene kan inkludere skæl og sammenklæbning af øjenvipperne, tilstoppede meibomske kirtler (små hvidlige»propper«over udmundingen på kirtlerne), conjunctival rødme, specielt langs Anterior blefaritis Posterior blefaritis nederste øjenlågskant samt marginal keratitis dvs. den del af cornea, der grænser op til nederste øjenlåg kan staines med fluorescein. Begge øjne vil være ramt. Produceres der mere olie end normalt, vil det kunne ses som klare oliedråber, der dækker de meibomske kirtlers udgange, samt evt. skum langs tårekanten. Vær opmærksom på at samme symptomer kan opstå ved andre tilstande, som f.eks. trichiasis (fejl rettet øjenlågshår), bygkorn og haglkorn. Fælles for disse tilstande er, at de hyppigst er unilaterale, dvs. kun på ét øje ad gangen. Tilstanden deles op i en anterior (forreste) og en posterior (bagerste) blefaritis. Den anteriore blefaritis går hovedsageligt ud over den del af øjenlågskanten, der ligger foran rækken af meibomske kirtler. Årsagen til infektionen/inflammationen menes at være overflod af stafylokok bakterier, der får gode vækstbetingelser pga. talgproduktionen i området. Stafylokokker producerer inflammations fremmende exotoksiner, og det menes at være disse toksiner, der spiller en væsentlig rolle.

7 >> 7 Posterior blefaritis er en dysfunktion af de meibomske kirtler. Denne type blefaritis kaldes også MGD (meibomian gland dysfunction). De meibomske kirtler producerer olie, som hindrer tårevæsken i at flyde over, samt danner det øverste lag af tårefilmen. Produceres for meget olie vil det giver en ustabil, fedtet tårefilm. Tilstoppes kirtlerne vil det kunne give en lokal inflammation og symptomer på tørt øje. Endvidere kan tilstopning af de meibomske kirtler give anledning til sterile eller inficerede cyster (chalazion eller hordeolum). Behandling: Blefaritis er en kronisk lidelse, der kan holdes nede ved at sørge for god øjenlågshygiejne. Målet er at holde mængden af stafylokok bakterier nede, så der ikke opstår overfølsomhed for disses exotoksiner. Proceduren er, at man med en mild, Ph-neutral shampoo og en vat rondel vasker øjenlågs kanterne samt øjenhårene. I starten gøres det to gange om dagen, efter 3 4 uger kan man evaluere. Hvis det har hjulpet godt, kan man prøve at nedsætte vasken til én gang dagligt. I tilfælde med tilstoppede meibomske kirtler kan man supplere med varme kompresser, bestående af en ren, varm vaskeklud, for at smelte og opløse sebum fra kirtlerne. Derefter masseres øjenlågskanterne blidt for at klemme overskydende talg ud fra kirtelgangene. Man kan evt. bruge kunstig tårevæske efter behov i løbet af dagen for at mildne symptomerne samt smøre øjenlågskanterne ind i øjensalve om aftenen for at hindre tørhed om natten. Tilstanden kan ikke helbredes, men den kan på ovenstående facon nemt og billigt holdes nede. Stoppes behandlingen vil blefaritten sandsynligvis vende tilbage. Haglkorn Fortsætter vi spaltelampe undersøgelsen med samme forstørrelse og belysning (16X, diffus belysning), kan vi kigge på de meibomske kirtlers tilstand. Langs tarsalpladens kant både på øvre og nedre øjenlåg sidder kirtelåbninger, der hører til de meibomske kirtler. Tilstoppes en af disse, opstår der et haglkorn (chalazion). Det vil oftest være i en af disse, at tilstanden er opstået. Det kan dog også hænde, at problemet er i relation til en talgkirtel, der sidder ved øjenlågs hårenes rod (en zeis kirtel). Problemet er, at der er opstået en blokade af kirtlen, så det producerede talg ikke kan sive ud. Der sker så en ophobning af materiale og en tilhørende steril inflammation i området. Resultatet er en rund, ikke øm hævelse af en kirtel i øjenlåget. Tilstanden ses ofte hos personer med kronisk blefaritis og/eller uren, fedtet hud. Der er ingen umiddelbare symptomer. Hævelsen gør ikke ondt og kan let berøres. Ved berøring vil man kunne mærke en fast, rund bule under huden. Bliver bulen stor nok, kan den trykke på øjet og fremkalde astigmatisme eller sløret syn. Den har typisk udviklet sig over nogle uger. I spaltelampen ses bulen tydeligt enten på ydersiden eller indersiden af øjenlåget. Et haglkorn er en relativt hyppigt forekommende tilstand. Der findes ikke statistik på haglkorns forekomst, men der er bred enighed om, at det hyppigt ses. Et haglkorn kan let forveksles i udseende med et bygkorn (hordeolum). Dette vil dog være ledsaget af smerte eller ømhed. Behandling: Gøres ingenting vil haglkornet som regel opløses af sig selv i løbet af nogle måneder. Chalazion (Haglkorn) Øjenlågshygiejne: Hvis man ønsker at behandle tilstanden, kan man prøve med varme omslag 3-4 gange dagligt, øjenlågs hygiejne med babyshampoo og vatrondel, efterfulgt af blid massage af øjenlågene. Det er vigtigt ikke at tage hårdt fat og prøve at presse forstoppelsen ud! Det vil kunne resultere i, at huden brister, enten på indersiden eller ydersiden af øjenlåget. Tilstanden bør være væk efter 2-4 uger. Det er vigtigt at prøve at finde årsagen til tilstandens opståen. Er det et problem med hygiejnen (blefaritis, fedtet hud el.lign.), bør man opfordre til forebyggende behandling ved hjælp af regelmæssig øjenlågshygiejne, så problemet ikke opstår igen. Ved tilbagevendende haglkorn specielt på samme sted bør patienten henvises til øjenlæge, da der kan være en lille risiko for adenokarcinom (kræft i den meibomske kirtel). Bygkorn Bygkorn (hordeolum) er den næste tilstand vi kan se efter. Samme spaltelampeindstilling (16X, diffus belysning). Et bygkorn er en akut betændelse i en kirtel i øjenlågsranden. Betændelsen kan opstå som en komplikation til blefaritis eller den kan opstå ud af det blå uden nogen påviselig grund. Betændelsen skyldes som regel stafylokok bakterier, og den kan sidde i forbindelse med de tilhørende kirtler ved øjenlågs hårene (så benævnes det hordeolum externum), eller den kan sidde længere tilbage på øjenlågskanten, i Hæld et par dråber baby shampoo på en ren, våd vat rondel og gnub let på øjenlågskanterne. Skyl sæben af med rent vand.

8 8 FRA OPTIKERHØJSKOLEN Hordeolum de meibomske kirtler (så benævnes den hordeolum internum). Et bygkorn er forbundet med smerte eller ømhed og kløe. Der vil være en fornemmelse af, at der sidder noget i øjet, og øjenlågskanten vil være øm ved berøring. Grunden til kløen er, at der ved en betændelse frigives histamin, så blodkarrene i området udvides. Histamin klør! Årsagen til ømheden er det udspilede væv. Hvis tilstanden er voldsom nok, og bygkornet når en hvis størrelse, kan den inducere astigmatisme og sløret syn på grund af det tryk den udøver på øjet. Der vil ved et eksternt hordeolum ses rødme og hævelse omkring den ramte kirtel. I de helt tidlige stadier vil det være nødvendigt at se i spaltelampen under forstørrelse for at finde det nøjagtige sted. Når tilstanden har stået på en dags tid eller to, vil der være mere markant hævelse, og det vil kunne ses med det blotte øje. Der vil muligvis kunne ses nøjagtigt hvilket øjenhår, der er ramt, da det vil stikke ud fra toppen af hævelsen. Er der tale om et internt hordeolum vil problemet ligge længere bagud på øjenlågskanten, så her er der tale om en hævet meibomsk kirtel. Der vil også her ses rødme og hævelse af det ramte område. I dette tilfælde sidder der naturligvis ikke øjenhår i hævelsen. Bygkorn er en af de hyppigst sete tilstande i almen lægepraksis. Det er kun overgået af konjunctivitis, så vi må påregne at se det ganske ofte i vores klinikker også. Inden den endelige diagnose stilles, må vi kunne udelukke, at der er tale om et haglkorn (chalazion) i stedet. Hvis det er det, vil det ikke være forbundet med smerte. Hvis det er en ældre patient med en historie om stadigt tilbagevendende internt hordeolum, så kan man få mistanke til cancer i talgkirtlen og henvise videre til lægen. Er hævelsen meget voldsom og breder sig til hele øjenlåget og evt. omgivelserne, kan det være en preseptal cellulitis. Også her skal der henvises. Behandling: Ønsker man selv at behandle et bygkorn, kan man gøre følgende: Ses det kompromitterede øjenhår, kan behandlingen ved eksternt hordeolum være epilation af det pågældende hår. Når det hives ud, vil der ske en udtømning af betændelsen og det akutte problem er løst. Øjenlågshygiejne, hvor man renser øjenlågskanterne med mild baby shampoo på en vatrondel, efterfulgt af varme omslag i form af f.eks. en ren vaskeklud, vil ofte kunne klare resten af tilfældene. Varmen fra omslaget blødgør abscessen så den enten udtømmes spontant eller svinder ind af sig selv. Behandlingen med omslagene bør gøres tre til fire gange dagligt. Tilstanden bør være væk efter få uger. Follikler og papiller Hvis vi vender øjenlåget, vil vi kunne se den del af konjunktivas overflade, der vender ind mod øjet. Forventningen til udseendet er en glat eller let ru overflade med papiller ikke større end 0,3 mm. Det er helt almindeligt at se papilagtige hævelser langs kanten og til begge sider af tarsalpladen, disse skyldes tarsalpladens naturlige facon. På selve overfladen af konjunktiva ses ujævnheder tydeligst ved at kigge på det reflekterede lys. Ser man en stor og sammenhængende refleksion, er overfladen glat, og hvis refleksionen er irregulær og usammenhængende, skyldes det en ujævn overflade. Den ujævne overflade kan skyldes follikler eller papiller. Follikler er små lymfoide hævelser, som er den konjunktivale ækvivalent til hævede lymfeknuder, og de vil ofte ses i forbindelse med hævede lymfeknuder foran øret (preaurikulære lymfeknude) eller under kæben (submandibulære lymfeknude). Enkelte spredte follikler vil ikke være noget særsyn og vil ikke udgøre noget problem for patienten. Hos børn er det ikke usædvanligt at se forholdsvis mange follikler, specielt i nederste fornix uden, at barnet af den grund er generet eller behandlingskrævende. Folliklerne ses særligt i nederste øjenlågs konjunktiva, og de kan ligne små riskorn i form og størrelse. Folliklerne er dækket af blodkar, når de er små, og efterhånden som de vokser vil blodkarrene blive trykket til side, så de omgiver folliklens fod. De ses ved virale infektioner såsom adenovirus eller chlamydia øjenbetændelse, men de kan også opstå ved overfølsomheds reaktion overfor f.eks. øjendråber. Papiller er større og ses på øverste lågs konjunktival slimhinde. De Follikler Papiller

9 >> 9 er vaskulære, så her ses altså ofte blodkar inde i hævelsen. Papiller er et mere uspecifikt fund i forhold til Follikler, det vil sige, at de har ikke så stor diagnostisk værdi i sig selv, da de kan forekomme af flere årsager. Hos enkelte kan der ses papiller under øverste øjenlåg på op til 0,5 mm i størrelse, uden at der er nogen grund til bekymring. Den hyppigste årsag til papiller på bagsiden af øjenlåget er kontaktlinser, men de kan også ses ved kronisk blefaritis, allergi og bakteriel konjunktivitis. Behandling: Follikler og papiller er begge symptomer på, at der er noget andet i vejen, derfor skal behandlingen tilrettelægges efter årsagen til deres opståen. Den bagved liggende tilstand skal altså fastslås. Konjunktiva/sklera Stadig med samme spaltelampe indstilling (16X, diffus) kan vi kigge på konjunktivalslimhinden på øjet. Øjet kan være rødt af mange forskellige årsager og på flere forskellige måder. Subkonjunktival blødning En meget dramatisk udseende tilstand kan være en subkonjunktival blødning. Den stammer fra et konjunktivalt blodkar, der ligger mellem sclera og konjunktiva. Blodet trænger ud i mellemrummet mellem vævene og giver et meget dramatisk helt eller delvist blodrødt øje. Tilstanden kan dukke op ud af det blå, uden nogen påviselig grund, eller kan opstå efter kraftanstrengelser såsom tunge løft, hosteanfald, o. lign. Den optræder typisk kun på ét øje. Der er som oftest ingen symptomer forbundet med tilstanden, andet end at patienten er urolig pga. det voldsomt røde øje. Der kan af og til være mild irritation af øjet. Varmt omslag: Man kan med fordel skære en kartoffel over på langs og med en ske lave en lille fordybning i midten af den ene halvdel. Fordybningen skal passe nogenlunde til øjet. Kartoflen lægges nu i mikro ovn i ca ½ minut, så den bliver lun. Læg en klud omkring kartoflen og placér den over øjet. På denne måde holder omslaget varmen meget længere end blot en våd klud. Tilstanden er forholdsvis almindelig, og man vil helt sikkert støde på den i klinikken. Øjet er rødt pga. udsivende blod under konjunktiva ( subkonjunktivalt ). Det klassiske tegn udover den røde farve, er en tynd hvid ring omkring limbus, hvor der ikke er blod, samt at det er ganske tydeligt, hvor den bagerste grænse af blod går til på øjet. Det er vigtigt at prøve at fastlægge årsagen til tilstanden. Er den idiopatisk (uden påviselig årsag) og kun på ét øje, er der som udgangspunkt ikke grund til bekymring. Er den opstået som følge af slag eller stød på øjet kan der være yderligere skader på det indre øje eller i orbitalregionen. Der kan være fejl i pupilreaktion eller motilitet, og der bør henvises til læge for opfølgning. Hvis tilstanden er et tilbagevendende fænomen kan man mistænke blodtryksforhøjelse eller diabetes. Af differentialdiagnoser man skal tænke på er f.eks. konjunktivitis, kontaktlinse induceret rødt øje, iritis eller sår/skader på cornea. Fælles for de mest almindelige differentialdiagnoser er, at de oftest vil føre til flere symptomer såsom smerte, nedsat visus og udflåd, hvilket ikke er typiske for en subkonjunktival blødning. Behandling: Tilstanden forsvinder af sig selv i løbet af 7 14 dage. Efterhånden som blodet nedbrydes, og tilstanden bedres, kan det ændre farve fra klart rød til lidt mørkere nuancer. Det er naturligt og en del af nedbrydningsprocessen tænk på et blåt mærke andre steder på kroppen. Hvis der er lidt irritation af øjet, kan man evt. supplere med kunstigt tårevæske for lindring af symptomerne. Konjunktivitis En anden type rødt øje, som samtidigt er den hyppigst forekommende sygdom i øjet eller øjenomgivelserne, er konjunktivitis. Konjunktivitis er en ikke-specifik, overordnet betegnelse for en inflammation af konjunktiva, hvor de udvidede blodkar i konjunktiva, giver det karakteristiske udseende. Tilstanden starter typisk op med at være unilateral (kun på ét øje), det ene øje smitter derefter det andet, og tilstanden går over til at være bilateral (på begge øjne). Tilstanden kan optræde af mange årsager deriblandt bakterier, virus, chlamydier, amøber eller svampe samt ved allergi og kontaktlinsebrug. Et af hovedtegnene på, hvorvidt det er en bakteriel eller viral infektion, er at se på/spørge til udflåddet fra øjnene. Er det vandigt, er der sandsynligvis tale om en viral infektion. Er det mere tykt og pus agtigt og giver sammenklistrede øjne, er der tale om en bakteriel infektion. Symptomerne er, at et eller begge øjne er røde, og at der muligvis er udflåd, enten pus eller mere vandigt. For yderligere at bekræfte en viral konjunktivitis kan man føle på patientens lymfeknuder foran ørerne. Er de hævede og/eller ømme, er det yderligere et tegn på en virus infektion. Der kan være fremmedlegemefornemmelse og evt. fotofobi (lysfølsomhed). Hvis der også optræder

10 10 FRA OPTIKERHØJSKOLEN kløe af begge øjne, og der ses follikler bag på øjenlågene, kan man mistænke allergi. Differential diagnoserne kan være: Keratitis. Her vil man dog se, at cornea vil kunne staines med fluorescein, og rødmen er mest udtalt i limbusregionen. Iritis, der dog typisk vil give kraftig fotofobi og rødmen, er mest udtalt i limbusregionen. Subkonjunktival blødning, der som oftest er unilateral, giver øjet en kraftig blodrød farve, intet udflåd og ingen gener. Pterygium eller pinguecula som typisk giver en mere lokal rødme frem for den udbredte rødme ved konjunktivitis. De fund, man kan gøre, kan inddeles som følger: Bakteriel konjunktivitis et eller begge øjne røde, pusagtigt udflåd, papiller på bagsiden af øjenlågene, fotofobi. Viral konjunktivitis et eller begge øjne røde, vandigt udflåd, evt. små sub epiteliale infiltrater i cornea, follikler på bagsiden af øjenlåg, evt. historie om halsbetændelse. Allergisk konjunktivitis begge øjne røde, tåreflåd, papiller på bagsiden af øjenlågene, evt. chemosis (hævet conjunctival slimhinde). Fælles for alle er, at rødmen ses mest udtalt på indersiden af nederste øjenlåg, og den lysner hen mod limbus regionen. Behandling: En viral konjunktivitis kan ikke behandles med antibiotika. Man kan lindre symptomerne med kunstig tårevæske, evt. opbevaret i køleskab så det virker kølende at dryppe i øjet. Tilstanden går over af sig selv i løbet af 1 2 uger. Opleves ingen bedring i løbet af en lille uges tid bør lægen opsøges. Den er forbundet med stor smittefare, så man skal informere om renlighed, separate håndklæder o. lign. så længe tilstanden står på. Vær også opmærksom på klinikken og dig selv! Rens alt patienten har rørt ved. En bakteriel konjunktivitis er ligeledes selvhelbredende, men kan behandles med antibiotika. Undersøgelser har vist, at man kan fremskynde helingen lidt på denne måde, så henvisning vil være påkrævet. Make up, kontaktlinse remedier o. lign. der har været brugt nyligt, bør kasseres. Ved allergisk konjunktivitis fjernes allergenet om muligt. Man kan behandle med antihistaminer og mastcelle stabilisatorer, men bør overlade videre behandling til lægen. Er der mistanke om reaktion overfor kontaktlinser eller rensevæsker foretages en gentilpasning eller skift til anden væske. Er man det mindste i tvivl, er der f.eks. tale om et blandingsfænomen, skal der henvises til læge. Kontaktlinsebrug må først optages igen, når patienten er helt rask. Pterygium Pterygium er en tilstand hvor fibrøst, vaskulært væv vokser ind mod, og eventuelt over, cornea i en trekantet form, hvor spidsen peger mod cornea. Pterygium ses oftere under sydligere himmelstrøg, og det menes, at vind og vejr samt ikke mindst Uv-stråling har en betydning for udviklingen. Typisk vil tilstanden være at se medialt (ind mod næsen) på øjet i øjenspalten, men den kan dog forekomme på den anden side af cornea også eller evt. både lateralt og medialt. I spaltelampen ses en fortykket konjunktiva, der synes at strække sig ind mod midten af cornea. Tilstanden er typisk bilateral (på begge øjne), men kan sagtens være mere udtalt på det ene øje. Ved kløe: tænk allergi! Ved pus: tænk bakterier! Ved svie: tænk tørt øje! Symptomerne er ofte små eller ikke tilstede, og kan bestå af fremmedlegeme fornemmelse og tørheds fornemmelse. Er pterygiet stort nok, vil visus også kunne påvirkes; først med en skævt trukket cornea og senere en evt. okkluderet synsakse. Differentialdiagnosen til et pterygium kan være pinguecula, der har et udseende, der minder om pterygiets, men den trekantede facon vender den anden vej, altså væk fra cornea. Behandling: Er synet truet af pterygiet eller har patienten klager af kosmetisk karakter, kan pterygiet fjernes kirurgisk. Der er risiko for, at pterygiet gendannes efter operation. Det kan være fornuftigt at anbefale solbriller, der også beskytter mod lys kommende fra siden. Pinguecula Pinguecula er en degenerativ, gullig fortykkelse af konjunktiva på enten den ene, den anden eller begge sider af cornea i øjenspalten. Typisk er begge øjne involverede, uden at det behøver at være lige slemt på begge to. Cornea er ikke involveret. Tilstanden er meget almindelig, specielt hos den ældre del af befolkningen, og menes at skyldes Uvstråling, da den ses hyppigere hos mennesker med udendørs aktiviteter, der udsætter dem for mere lys påvirkning. Pinguecula er asymptomatisk bortset fra evt. kosmetiske klager, så man behandler sædvanligvis ikke. Opstår der inflammation (pingueculitis) behandles evt. med et svagt steroidpræparat som øjendråber.

11 samme ansigte samma tøj samma miljø forskellige udtryk... briller gør forskel!

12 12 FAGLIGT UV-stråling og øjet Karen Walsh gennemgår UV-fremkaldt øjenpatologi, udfordringerne ved at yde tilstrækkelig beskyttelse og den rolle, som bløde kontaktlinser med UV-blokering spiller. AF KAREN WALSH OPTOMETRIST KAREN WALSH ER PROFES- SIONAL AFFAIRS MA- NAGER VED JOHNSON & JOHNSON VISION CARE. HUN HAR AR- BEJDET I FORSKEL- LIGE PRAKSISSER OG ER NETOP NU VED AT FÆRDIGGØRE SIN MASTERGRAD I OPTO- METRI VED CITY UNI- VERSITY. D er er en god forståelse af konsekvenserne ved at udsætte huden for ultraviolet (UV) stråling i den almindelige befolkning, hvor 95% af alle forbinder UV-stråling med hudproblemer, og 85% kender til risikoen for hudmelanomer. 1 Dette forståelsesniveau er meget anderledes, når det drejer sig om øjnene, hvor kun 7 procent af alle mennesker forbinder UV-stråling med øjenproblemer. 1 Det er blevet sagt, at bortset fra huden, er øjet det organ, der er mest modtageligt over for solfremkaldte skader. 2 I lyset heraf kan man argumentere for, at den optiske industri og professionelle, der arbejder med øjenproblemer, har en forpligtelse til eller i det mindste har muligheden for at oplyse offentligheden i større omfang om farerne ved at udsætte øjnene for UV-stråling, og hvordan man bedst opnår beskyttelse. Denne artikel sammenfatter vores forståelse af samspillet mellem UVstråling og øjets væv, drøfter udfordringerne ved at opnå tilstrækkelig beskyttelse og gennemgår til slut den rolle, som bløde kontaktlinser med UV-blokering spiller i forbindelse med beskyttelse af øjnene. Figur 1. Lysspektret Hvad er UV-stråling? Det er vigtigt at begynde med en klar forståelse af, hvad UV-stråling er. Det er måske nemmere at se, hvis man definerer, hvad det ikke er: UV er ikke lys; det udgør ikke en del af det synlige lysspektrum. Det støder op til den blå ende af den synlige del af det elektromagnetiske spektrum. Der er bølgelængder på nm inden for UV-spektret (figur 1), som yderligere kan opdeles i: UV-A nm, UV-B nm, UV-C nm og det vakuum-ultraviolette område nm. 3 Solen er en naturlig kilde Figur 2. UV-stråling kan sprænge den kemiske forbindelse i DNA, hvilket resulterer i et manglende eller fejlplaceret nukleotid UVR. til ultraviolet energi. De korteste og formentlig mest skadelige bølgelængder, UV-C og det vakuum-ultraviolette område, forhindres i at nå jorden af ozonlaget i stratosfæren. 3 Det er derfor mest relevant, at denne artikel koncentrerer sig om UV-A og UV-B. Virkemåde Når en foton af solens stråleenergi som f.eks. UV er optaget, overføres dens energi til det molekyle, der optog den. 4 Effekten af UV afhænger af bølgelængden. Energi er omvendt proportional med bølgelængde, så hvis bølgelængden bliver mindre, forøges energien. Resultatet heraf er, at UV-stråling med kort bølgelængde har det største potentiale for at beskadige organismer. Dette kan illustreres ved, at UV-B ved 300 nm er omtrent 600 gange mere biologisk effektivt til at beskadige vævet i øjet end UV-A ved 325 nm. 5 Omvendt, jo længere bølgelængden er, jo dybere kan strålingen trænge ind i levende væv. Omfanget af skader fra UV-stråling bestemmes af bølgelængde, varighed, intensitet og størrelse af eksponeringen. Nogle af virkningerne ved UV er gavnlige som f.eks. dens rolle i at danne D-vitamin i huden. Imidlertid giver den samme bølgelængde af UV-A også forbrænding af menneskers hud. 6 UV-A og UV-B er begge i stand til at beskadige kollagenfibre og derved accelerere hudens ældning. UV-A skader ikke DNA direkte på samme måde som UV-B, men det kan generere særdeles reaktive kemiske mellemstoffer som hydroxyl og iltradikaler, som kan beskadige DNA. Da UV-A ikke forårsager rødmen af huden (erytem), kan det ikke måles med en solbeskyttelsesfaktortest (SPF-test) af solcreme. Med hensyn til hudbeskyttelse findes der intet godt klinisk mål for blokering af UV-A-stråling, men det er vigtigt, at solcreme blokerer både UV-A og UV-B. UV-stråling med kortere bølgelængde, betegnet UV-B, beskadiger på det molekylære niveau livets fundamentale byggesten: Deoxyribonukleinsyre (DNA). 6 DNA absorberer med lethed UV-B-stråling. Dette ændrer almindeligvis molekylets form ved afbrydelse af hydrogenbindinger, dannelse af protein-dna-ophobninger og brud på DNA-strenge (figur 2). Ændringer i

13 >> 13 Procent absorbtion Figur 3. Intraokulær filtering af UV-stråling af øjets væv. DNA-molekylet betyder ofte, at proteinopbyggende enzymer ikke kan»læse«dna-koden på dette punkt på molekylet. Som resultat heraf kan der dannes skævvredne proteiner, eller celler kan dø. Konsekvenser ved eksponering af huden UV-stråling er en stor årsagsmæssig faktor i udviklingen af hudcancer. 7 Det er velkendt, at en øget forekomst af maligne hudmelanomer tilskrives alvorlig solskoldning og/ eller udsættelse for al for meget sol i en tidlig alder. 8 Det er også blevet påvist, at kronisk udsættelse for UV er den vigtigste faktor, som prædisponerer for udvikling af pladecellekarcinom i øjenlåget. 9 Desuden er forekomsten af basalcellekarcinom signifikant højere på næsens side end i andre dele af ansigtet, som er eksponeret for direkte sollys, hvor den buede del af øjet skaber en koncentration og danner UV»hot spots«på siden af næsen. 10 Hvad kan UV-stråling gøre ved øjets væv? Optagelseskarakteristika ved øjets væv. Det er allerede blevet illustreret, at UV-A og UV-B har forskellig virkning på biologisk væv, bestemt af deres forskellige bølgelængder. På samme måde er der også forskelle på de egenskaber, som øjets væv har til at optage UV-stråling. Hornhinden (cornea) og den intraokulære linse er de vigtigste væv i øjet med hensyn til optagelse af UV-stråling. Ved UV-stråling under 300 nm (UV- B) er det hornhinden, der optager mest stråling. Linsen optager primært UV-A på under 370 nm (figur 3). 11 UV-eksponering medvirker som en risikofaktor eller er årsag til patogenesen for en lang række øjensygdomme. 12, 13 Øjets bindehinde (konjunktiva) Øjets bindehinde (konjunktiva) bliver nemt beskadiget af UV, som aktiverer en kompleks serie af oxidative reaktioner og særskilte pathways for celledød. 14 Pladecellekarcinomer i bindehinden er mulige og starter hyppigt i hornhinderanden (limbus). 9 Et forsøg viste, at okulære melanomer som f.eks. årehindemelanom (choroidalt melanom), var 8-10 gange mere almindeligt hos hvide mennesker end hos sorte mennesker. 15 UV-stråling menes at være en risikofaktor i begge de ovennævnte fund. Der er stærk epidemiologisk evidens, som støtter en sammenhæng mellem kronisk UV-eksponering og dannelse af en pterygium. 16, 17 Denne vingeformede fortykkelse af bindehinden og hornhinden ses især hos personer, der lever i solrige klimaer 12, 18, og arbejder udendørs. (figur 4). 19 Forekomsten af pterygia, der forekommer i næserodssiden, er blevet forklaret med perifert lys, som er koncentreret i det mediale anteriore kammer under hornhinderandens stamceller. Stamceller, der aktivt deler sig, har sandsynligvis en lavere skadestærskel end epitelceller i hornhinden, som ikke deler sig. 20 Der er fundet en svagere forbindelse mellem UV-stråling og dannelsen af øjenspaltepletter (pingueculae) 12, 21 med høj prævalens i populationer, som lever i både solrige og snedækkede 22, 23 miljøer. Hornhinden (cornea) Både hornhindens epitel og dens endotel (som ikke er i stand til at regenerere) er sårbare over for UVstråling. Øget UV-B-eksponering giver skader i den antioxiderende beskyttelsesmekanisme med skader i hornhinden og andre dele af øjet til følge. 24 En betydelig del af UV-B optages af hornhindens stroma (støttevæv), så hvis dette bliver tyndere på grund af en keratoconusoperation eller refraktær kirurgi, kan flere UV-B-stråler nå linsen. Det vides endnu ikke, om kirurgisk mindskning af stroma øger risikoen for katarakt (grå stær). 25 Mens mange af de patologier, der er forbundet med UV-eksponering, er kroniske og tager mange år om at udvikles, er fotokeratitis et oplagt eksempel på en akut respons på UV-stråling. Denne reversible lidelse, der også kaldes sneblindhed, er karakteriseret ved svære smerter, nedsat tåresekretion, øjenlågskrampe og fotofobi. 26 Hornhindens epitel og Bowmans membran optager dobbelt så meget UV-B-stråling som de bageste lag af hornhinden. 27 Det er det overfladiske epitel, der irriteres ved fotokeratitis. Én times eksponering for UV reflekteret fra sne eller 6-8 timers eksponering for UV reflekteret fra lyst sand midt på dagen er nok til at ramme grænseværdien for fotokeratitis. 23 Ved niveauer herunder kan der stadig være milde symptomer på ubehag i øjnene. Climactic droplet keratopathy (klimatisk dråbe-keratopati) eller sfæroid degeneration er en permanent patologisk forandring, som er karakteriseret ved en akkumulering af dråbeformede læsioner i den overfladiske hornhindestroma. 11

14 14 FAGLIGT Figur 4. Pterygium (med tilladelse af Rachael Peterson, University of Waterloo, Canada Kronisk eksponering for miljømæssig UV-stråling er blevet foreslået som en betydningsfuld faktor i deres udvikling. 16 Anteriore kammer Antioxidanten askorbinsyre (vitamin C) er til stede i høje koncentrationer i kammervæsken (aqueous humour). Den er i stand til at søge efter frie radikaler i væsken og beskytte linsen mod UV-fremkaldte DNAskader. 28 Dens tilstedeværelse virker som et filter for både UV-A- og UV- B-stråling, og den menes at have en beskyttende funktion i patogenesen for katarakt. 29 Patienter med katarakt har nedsatte niveauer af askorbinsyre i det anteriore kammer, 30 og et signifikant fald i askorbinsyre er observeret i kammervæsken efter UV-eksponering. 31 Krystallinsen Med tiden bliver linsen gul og mister sin gennemsigtighed, primært på grund af irreversible proteinforandringer i linsen, som skyldes alder, arv og UV-eksponering. 32 Det er blevet påvist i dyremodeller, at eksponering for UV-stråling fører til udvikling af katarakt, 33 og forbindelsen mellem UV og dannelse af katarakt hos mennesker er fastslået. 34,35,36 Verdenssundhedsorganisationen har faktisk estimeret, at af de millioner mennesker, der årligt bliver blinde på grund af katarakt, er op mod 20% på grund af eller forstærket af soleksponering. 37 Linsen optager både UV-A og UV-B. Den er eksponeret for tre gange så meget UV-A, men begge typer stråling vides at beskadige linsen med forskellige virkningsmekanismer. 38 Der er rapporteret om en signifikant positiv korrelation mellem UV-B og kortikal katarakt; der er også en mulig forbindelse med posterior subkapsulær katarakt. 39,40 Gule kromoforer, der er bundet til protein, findes i det aldrende øje. De virker som filtre, der optager stråling. Når kromoforerne eksponeres for UV-A, danner kromoforerne ROS (reactive oxygen species). 41 Det menes, at forhøjede niveauer af ROS i linsen kan give beskadigelse af DNA og krydsforbindelser i proteiner. Daglig UV-eksponering og efterfølgende ROS-frembringelse kan 42, 43 forårsage katarakt. Nethinden (retina) Selv om den mængde UV-stråling, der når nethinden i det voksne øje, er meget lav på grund af den beskyttelse, som krystallinsens filtreringskraft giver (1 procent UV under 340 nm og 2 procent ved nm 44 ), har forsøg vist en forbindelse mellem tidlig udvikling af aldersrelateret makuladegeneration og længere tid udendørs aktiviteter, 12,45,46,47 mens andre forsøg ikke har påvist nogen forbindelse. 48 Der er for nylig rapporteret om en signifikant forbindelse mellem 10-års incidensen af tidlig aldersrelateret makuladegeneration og forlænget eksponering for sommersol. 49 Eksponeringsrisiko Formindskelse af ozonlaget. Atmosfærisk ozon er en afgørende beskyttende barriere mod stråling med kort bølgelængde. Det frafiltrerer de skadelige dele UV-C og det vakuum-ultraviolette område af UV-spektret, og det svækker andelen af UV-B, der når jorden. Den mængde ozon, der er til stede i den øvre atmosfære, og som varierer efter placering, tidspunkt på året og tidspunkt på dagen, bestemmer mængden af UV-B og den lavere ende af UV-A op til 330 nm, som vi er eksponeret for på jordoverfladen. 50 Udtyndingen af ozonlaget er særligt relevant ved en diskussion af UV-eksponering og vil resultere i, at en øget mængde UV-B når jorden. Efter, at den udbredte anvendelse af klorfluorkulstof (CFC) er blevet forbudt, er det blevet estimeret, at ozon-niveauerne ikke er signifikant gendannet før Det er blevet sagt, at for de af os, der beskæftiger os med det i praksis, må»uv-beskyttelse anses for at være en vigtig del af vores opgave«. 52 Højde og breddegrad Niveauet for UV-stråling er påvirket af højden. Atmosfæren er tyndere i de højere luftlag, den optager mindre UV-stråling og eksponeringen øges. UV-doser stiger med faldende breddegrad. Området omkring ækvator modtager det højeste niveau af UV-stråling. 53 Akkumuleret effekt Det er nyttigt at forstå, hvornår vi er mest udsat for UV-stråling. For at kunne det, er det vigtigt at være opmærksom på nogle hovedpunkter. For det første akkumuleres virkningen af UV i vores levetid. Desuden har mange mennesker mere fritid og vælger at tilbringe den udendørs. Dette, sammenholdt med at levealderen stiger, øges muligheden for eksponering og giver de igangsatte vævsforandringer tid til at udvikle sig. 3,54 Det, at børn har større pupiller og klarere okulære medier, gør

15 >> 15 Figur 5. UV-fluorescensfotografi afslører tidlige solskade, som ikke ses i standardfotografi (med tilladelse af Coroneo) dem særligt sårbare over for UV. Verdenssundhedsorganisationen angiver, at»op til 80% af en persons livstidseksponering for UV-stråling nås før 18-års-alderen«. Fluorescensfotografering gør det muligt at se eksempler på solskader af unge øjne, som ikke er synlige ved almindeligt hvidt lys (figur 5). 55 Det er tydeligt ud fra dette materiale, at det er ekstremt vigtigt at give UVbeskyttelse fra en meget tidlig alder og gennem hele livet. Eksponeringskilder For omkring 10 år siden henledte Voke opmærksomheden på den almindelige antagelse, at den primære risiko for UV-stråling kommer fra direkte sollys. 44 Eksponering fra både spredte kilder, når UV passerer gennem atmosfæren og reflekterede kilder som sne, bygninger og vand er formentlig vigtigere. Mængden af spredt eller reflekteret UV-stråling Figur 6. Gennemsnitlig UV-B-intensitet fra solopgang til solnedgang okulær UV-eksponering sker på uventede tidspunkter (efter Sasaki). afhænger af overfladens type, f.eks. reflekterer sne 80-94% af UV-Bstrålerne sammenlignet med vand, der reflekterer 5-8%. Denne type indirekte eksponering er ikke alene ansvarlig for 50% af den UV-stråling, vi får, 56 men den repræsenterer en form for eksponering, som ikke er indlysende for den almindelige befolkning. De fleste skyer beskytter heller ikke mod UV, hvilket gør overskyede dage, hvor folk ikke tænker på at beskytte sig selv, særligt farlige. 44 Forskning har vist, at selv på overskyede dage med høje skyer er UV-indekset kun dæmpet let til 0,9 i forhold til det totale 1,0, når der er ingen eller kun ganske få skyer. Det er kun regn, tåge og lave skyer, som i betydelig grad reducerer eksponeringen for UV-stråling. 57 Eksponering på uventede tidspunkter Det er tidligere blevet citeret, at omkring 80% af UV-strålingen når jordens overflade i tidsrummet kl , hvor niveauerne er særligt høje i sommermånederne. 56 Ny forskning målte øjets eksponering for UV-B gennem hele dagen på forskellige tidspunkter i året. 58 Dette japanske forsøg fandt frem til, at øjets UV-eksponering er størst tidligt om morgenen og sent om eftermiddagen på alle årstider undtagen vinter. Om foråret, sommeren og efteråret var eksponeringen, når den toppede tidligt om morgenen og sent om eftermiddagen, næsten dobbelt så stor som midt på dagen (figur 6). Den konklusion, der kan drages heraf, er at erkende de vanskeligheder, som den almindelige befolkning har med hensyn til at vide, hvornår de er mest udsat for UV-stråling i øjnene. Her er der mulighed for at oplyse dem om behovet for konstant UVbeskyttelse, når de er udenfor, hele dagen og i alle årets måneder. Udfordringerne ved beskyttelse Øjenhulens og øjenbrynets form giver en vis anatomisk beskyttelse mod direkte UV-stråling, og i klart lys reduceres eksponeringen yderligere ved at knibe øjnene sammen. Det er imidlertid blevet påvist, at reflekteret lys stadig kan ramme øjenhulen, 59 og anatomien i øjets adnexa gør det særligt sårbart over for spredte eller reflekterede UV-kilder, f.eks. reflekteret af tårefilmen. 56 Det er blevet påvist eksperimentelt, at brugen af en hat med skygge kan reducere øjnenes UV-eksponering med op til en faktor fire. 60 Hyppig brug af solbriller er forbundet med 40 procent mindre risiko for posterior subkapsulær katarakt. Det er tydeligvis vigtigt at rådgive om brug af hat og solbriller, men der er to andre forhold, der bør tages i betragtning. For det første varierer brugen af solbriller i befolkningen. En undersøgelse tyder på, at størstedelen ikke beskytter sig mod solen i over 30% af den tid, de er udendørs, og næsten en fjerdedel går aldrig med solbriller. 61 Desuden forhindrer størstedelen af solbrillerne ikke øjnene mod perifere stråler. 62 Børn er også særligt sårbare over for UV-stråling, idet de har større pupiller, 63 klarere linser 64,65 og tilbringer mere tid udendørs, selv om kun 3% regelmæssigt går med solbriller. 66 Effekten af PLF (peripheral light focussing) Det er blevet hævdet, at perifere UV-stråler faktisk er de farligste. 62 Coroneo fremlagde i begyndelsen af 1990 erne en hypotese om, hvorfor pterygia er mest almindeligt i næserodssiden af øjets bindehinde Indledende forsøg har vist, at hornhinden virker som en linseside, som koncentrerer lysindfald på tindingesiden af hornhinden

16 16 FAGLIGT Figur 7. Effekten af PLF (peripheral light focussing) Figur 8. Perifer lysfokuserende effekt UV-påvisning ved hornhinderanden i næserodssiden (efter Kwok et al) i den modsatte side af øjet. Næsens anatomi forhindrer denne effekt i at foregå i modsat retning, dvs. lysindfald ved hornhinderanden (limbus) i næserodssiden har ikke en perifer vinkel, som giver mulighed for en koncentration på hornhinderanden i tindingesiden. Mængden af limbal koncentration bestemmes til dels af hornhindens form og det anteriore kammers dybde, hvilket måske forklarer, hvorfor visse individer i særlige omgivelser rammes. 70 Det er blevet beregnet, at den højeste lysintensitet ved hornhinderanden i næserodssiden via PLF-effekten (peripheral light focussing) er ca. 20 gange højere end intensiteten af indfaldende lys.69 Desuden koncentreres lyset også ved hjælp af den samme mekanisme på krystallinsen i næserodssiden med en det højeste niveau af intensitet på mellem 3,7 og 4,8 gange større end normalt indfaldende lys.71 Det menes, at PLF er en faktor i udviklingen af kortikal katarakt og dette støttes af det forhold, at denne almindeligvis forekommer i den nedre kvadrant i næserodssiden.45 Beskyttelse af øjnene mod PLF-effekten Det er påvist, at PLF forekommer i et interval af indfaldsvinkler, herunder meget skrå baner, som stammer fra bagsiden af øjets frontalplan. 72 Mens gode solbriller blokerer næsten alle UV-stråler, der kommer ind i linsen, 62 giver de fleste konstruktioner utilstrækkelig sidebeskyttelse. 73 Faktisk er det blevet påvist, at solbriller, som ikke dækker siden, giver meget lidt eller ingen beskyttelse mod perifer koncentreret UV-stråling (figur 7). 74 Kontaktlinser med UV-blokering Veltilpassede bløde kontaktlinser dækker hornhinden og hornhinderanden fuldstændigt. Hvis en blød linse forsynes med UV-blokering, giver det beskyttelse både af dette område og det indre af øjet mod direkte og reflekterede UV-stråler. I modsætning til visse solbriller giver de også effektiv beskyttelse mod PLF-effekten. Dette er blevet påvist eksperimentelt, hvor tilstedeværelsen af en kontaktlinse med UV-blokering, etafilcon A, signifikant reducerede intensiteten af UV-PLF ved hornhinderanden i næserodssiden (figur 8). 74 Der blev ydet beskyttelse ved alle indfaldsvinkler, og forfatterne drøftede muligheden af, at risikoen for øjensygdomme som f.eks. pterygium og tidlig kortikal katarakt kan reduceres ved at bære kontaktliner med UV-blokering. Der er igangværende forskning i de beskyttende effekter af kontaktlinser med UV-blokering. Virkningen af UV-absorberende kontaktlinser af silikonehydrogel på forebyggelse af UV-inducerede patologiske forandringer i hornhinden, kammervæsken og krystallinsen måles for tiden af et forskerhold på Ohio State Uiversity. Matrix-metalloproteinaser (MMP er) kan fremkaldes inden for hornhinden på grund af UV-eksponering og forbindes med mange patologiske inflammatoriske kaskader. Niveauet af MMP er og askorbinsyre i det anteriore kammer blev målt efter UV-eksponering med og uden tilstedeværelse af en kontaktlinse med UV-blokering. Forfatterne konkluderede, at dette er et af de første forsøg, som har vist, at linser med UV-blokering er i stand til at beskytte hornhinden, kammervæsken og krystallinsen mod UV-fremkaldte patologiske processer. 75 Nogle bløde kontaktlinser giver en UV-beskyttelse, hvor mængden af UV, der absorberes og overføres af linsen, afhænger af materiale og design. Kontaktlinser med UV-blokering skal opfylde visse standarder, som er specificeret af FDA (Food and Drug Administration i USA), samt ISO (International Standards organisation), baseret på deres optagelsesevne ved minimumtykkelse (ofte antaget som 3.00 D).76

17 >> 17 For eksempel skal klasse I blokere mindst 90% af UV-A og mindst 99% af UV-B og klasse II skal blokere mindst 70% af UV-A og mindst 95% af UV-B. ACUVUE kontaktlinser (Johnson & Johnson Vision Care) er enestående, fordi alle mærkets linser indeholder UV-blokerende stoffer, som opfylder standarderne for enten klasse I eller klasse II (figur 9). ACUVUE kontaktlinsernes UV-blokerende egenskaber er opnået ved co-polymerisering af en UV-absorberende benzotriazolmonomer med linsens monomer, f.eks. etafilcon A, under fremstillingen. Benzatriazol optager UV-A- og UV-B-stråler og anses for at være særligt stabilt efter polymerisering. 56 Det er blevet påvist, at tilføjelsen af UV-blokering til ACUVUE kontaktlinser ikke påvirker deres kliniske virkning i den daglige anvendelse. 77 Galyfilcon A- og senofilcon A-linser, begge med klasse I-blokering, var de første, som fik World Council of Optometry s globale godkendelsesstempel for deres UV-beskyttelse. Et forsøg, der undersøgte de UV-dæmpende egenskaber ved forskellige linser 78 viste, at senofilcon A havde den laveste UV-overførsel af alle de testede linser (8,36%), hvorved de opfylder ANSI-standarden for UV-blokering. 79 Der var en statistisk signifikant forskel i UVoverførsel hos senofilcon A og galyfilcon A sammenlignet med andre testede SiH-linser uden UV-blokering. Forfatterne beregnede ligeledes en beskyttelsesfaktor for hver af testlinserne, som er designet til at kvantificere UV-beskyttelsen i en kontaktlinse på samme måde som beskyttelsesfaktoren i solcreme. Senofilcon A viste sig at have en væsentlig bedre UV-beskyttelsesfaktor sammenlignet med de andre testede kontaktlinser af silikonehydrogel. Figur 9. UV-blokering ved en række kontaktlinser. UV-blokering svarende til klasse II-standard findes også i andre kontaktlinser af hydrogel og silikonehydrogel (som f.eks. Precision UV fra CIBA Vision og Avaira, Biomedics 55 Evolution og Biomedics 1-Day fra Coopervision). Oplæring i praksis Når patienten først har fået forklaret fordelene ved UV-beskyttelse, vil interessen i kontaktlinser med UVblokering være høj. Tre fjerdedele af alle kontaktlinsebærere vil være klar til at betale mere for en kontaktlinse, der har UV-beskyttelse. 80 Desuden viste et forsøg for nylig, at 85% af forældrene til teenagere og tweens syntes, at UV-beskyttelse var vigtigt eller meget vigtigt, når de traf beslutning om, hvilke kontaktlinser deres børn skulle gå med. 81 Der kan lægges patientlitteratur i modtageområdet om beskyttelse af øjnene mod UV-stråling. I forbindelse med anamnese og symptomer skal der medtages spørgsmål om livsstil og medicin for at identificere højrisikopatienter. Ved drøftelsen af, hvad der skal ske som resultat af undersøgelsen, kan man inddrage måder hvorpå patienten kan nedsætte sin UV-eksponering, som f.eks. solbriller, som dækker for siden, når som helst man er udendørs, og fordelene ved kontaktlinser med UV-blokering. Der fås flere oplysninger om UVstråling, eventuelle skader på øjnene og oplysning af patienterne på Konklusion Selv om den nuværende viden om virkningen af UV-stråler på huden er høj, er der 93%, som ikke forbinder UV med øjenproblemer, og som kan oplyses herom. Øjet er udsat for både UV-A- og UV-B-stråler. Sidstnævnte er, selv om de kun forekommer i små mængder, formentlig mere farlige på grund af højere energi og evne til at påvirke DNA direkte. Der findes epidemiologisk og eksperimentel evidens for den rolle, som UV-stråling spiller i en række øjenpatologier som f.eks. pterygia, fotokeratitis og katarakt. UV-strålingens virkninger akkumuleres i løbet af vores levetid, og unge øjne er i særlig grad sårbare. Der skal lægges vægt på at påbegynde UV-beskyttelse af øjnene i en tidlig alder. Øjnene er mest udsat for UV på uventede tidspunkter, og disse er relativt uafhængige af skyer, hvilket gør det vigtigt med beskyttelse hele året. PLF-effekten medvirker til dannelse af pterygia i næserodssiden samt til kortikal katarakt. Solbriller uden tilstrækkelig sidebeskyttelse forhindrer ikke PLF-effekten. Brugen af bløde kontaktlinser med klasse I eller klasse II UV-blokering reducerer eksponeringen af hornhinderanden i næserodssiden for perifert lys. Linser med UV-blokering giver beskyttelse af hornhinden, hornhinderanden og indre strukturer i øjet i situationer, hvor solbriller ikke er velegnede. Det mest omfattende budskab til patienter skal måske være at råde dem til at anvende en kombineret beskyttelse: En hat med bred skygge, veltilpassede solbriller af god kvalitet, som dækker siden og for dem, der har brug for synskorrektion, kontaktlinser med UVblokering. Bragt i Optician den 29. maj 2009

18 18 FAGLIGT Referencer 1. Transitions UK. Transitions European Study Roberts J. Ocular phototoxcity. J Photochem Photobiol B, 2001: 64: Bergmanson J and Sheldon T. Ultraviolet radiation revisited. CLAO J, 1997: 23:3: Young R. The family of sunlight-related eye diseases. Optom Vis Sci, 1994: 71(2): Young A. Acute effects of UVR on human eyes and skin. Prog Biophys Mol Biol, 2006: 92: Allan J. Ultraviolet radiation: how it affects life on earth. September 6, Heck D et al. Solar ultraviolet radiation as a trigger of cel signal transduction. Toxicol Appl Pharmacol, 2004: 195: Gallagher R, McLean D, and Yang C. Suntan, sunburn and pigmentation factors and frequency of acquired melanotic nevi in children. Arch Dermatol, 1990: 126: Taub M. Ocular effects of Ultraviolet radiation. OT, 2004: Birt B, Cowling I, Coyne S, Michael G. The effect of the eye s surface topography on the total irradiance of ultraviolet radiation on the inner canthus. J Photochem Photobiol B. 2007; 87(2) Longstretch J et al. Health risks. J Photochem Photobiol B, 1998: 46: Taylor H, West S, Munoz B et al. The long-term effects of visible light on the eye. Arch Ophthalmol. 1992;110(1): Wittenberg S. Solar radiation and the eye: a review of knowledge relevant to eye care. Am J Optom Physiol Opt. 1986;63(8): Buron N, Micheau O, Cathelin E et al. Differential mechanisms of conjunctival cell death induction by ultraviolet irradiation and benzalkonium chloride. Inv Ophthalmol Vis Sci. 2006; 47(10): McLaughlin C et al. Incidence of noncutaneous melanomas in the US. Cancer, 2005: 103: Taylor H. Aetiology of climatic droplet keratopathy and pterygium. Br J Ophthalmol, 1980: 64: Saw S, Tan D. Pterygium: prevalence, demography and risk factors. Ophthalmic Epidemiol. 1999; 6(3): Moran D and Hollows F. Pterygium and ultraviolet radiation: a positive correlation. Br J Ophthalmol, 1984: 68: Khoo J et al. Outdoor work and the risk of pterygia: a case control study. Int Ophthalmol, 1998: 22: Cullen A. Contact lenses and the ophthalmohelioses. OT, 2005: June: Perkins ES. The association between pinguecula, sunlight and cataract. Ophthalmic Res. 1985; 17(6): Loeffler K et al. Is age-related macula degeneration associated with pingueculae or scleral plaque formation? Curr Eye Res, 2001: 23: International Programme on Chemical Safety. Ultraviolet radiation. 2nd Edition. E.H.C, Cejkova J, Stipek S, Crkovska J, Ardan T, Platenik J, Cejka C, Midelfart A. UV rays, the prooxidant/antioxidant imbalance in the cornea and oxidative eye damage. Physiol Res. 2004; 53: Cohen S. SOS: ultraviolet radiation and the eye. Rev Cornea Contact Lens. October 2007: Bergmanson J. Corneal damage in photokeratitis why is it so painful? Optom Vis Sci, 1990: 67: Kolozsvari L, Nogradi A, Hopp B et al. UV absorbance of the human cornea in the 240- to 400nm range. Invest Ophthalmol Vis Sci, 2002: 43: Reddy V, Giblin F, Lin L et al. The effect of aqueous humor ascorbate on ultraviolet-b induced DNA damage in lens epithelium. Invest Ophthalmol Vis Sci, 1998: 39: de Berardinis E, Tieri O, Polzella A et al. The chemical composition of the human aqueous humour in normal and pathological conditions. Exp Eye Res, 1965: 4: Rose R and Bode A. Ocular ascorbate transport and metabolism. Comp Biochem Physiol, 1991: 100: Tessem M, Bathen T, Cejkova J et al. Effect of UV-A and UV-B irradiation on the metabolic profile of aquoes humor in rabbits analysed by 1H NMR spectroscopy. Invest Ophthalmol Vis Sci, 2005: 46: Robman L, Taylor H. External factors in the development of the cataract. Eye. 2005; 19(10): Bergbauer K, Kuck J, Su K et al. Use of an UVblocking contact lens in evaluation of UV-induced damage to the guinea pig lens. ICLC, 1991: 18: Hollows F, and D Moran. Cataract the ultraviolet risk factor. Lancet, 1981: December: Taylor H, West S, Rosenthal F et al. Effect of ultraviolet radiation on cataract formation. New Eng J Med, 1988: 319: Taylor L, Andrew Aquilina J, Jamie J, Truscott R. UV filter instability: consequences for the human lens. Exp Eye Res. 2002; 75(2): Lucas R, McMichael T, Smith W and Armstrong B. Solar ultraviolet radiation: Global burden of disease from solar ultraviolet radiation. World Health Organization, Parker N et al. Protein-bound kynurenine is a photosensitiser of oxidative damage. Free Radical Biology & Medicine, 2004: 37: Delcourt C et al. Light exposure and the risk of corticol, nuclear and posterior subcapsular cataracts: the Pathologies Oculaires Liees a l Age (POLA) study. Arch Ophthalmol, 2000: 118: West S, Longstretch J, Munoz E et al. Model of risk of cortical cataract in the US population with exposure to increased ultraviolet radiation due to statospheric ozone depletion. Am J Epidemiol, 2005: 162: Truscott R. Human cataract: the mechanism responsible; light and butterfly eyes. Int J Biochem Cell Biol, 2003: 35: Andley U, Lewis R, Reddan J et al. Action Spectrum for cytoxicity in the UVA and UVB wavelength region in cultured lens epithelial cells. Invest Ophthalmol Vis Sci, 1994: 35: Kleinmann M, Wang R, and Spector A. Ultraviolet light induced DNA damage and repair in bovine lens epithelial cells. Curr Eye Res, 1990: 240: Voke J. Radiation effects on the eye. Part 3b Ocular effects of ultraviolet radiation. OT, 1999: July: Cruickshanks K, Klein R and Klein B. Sunlight and age-related macular degeneration. The Beaver Dam eye study. Arch Ophthalmol, 1993: 111: Bialek-Szymanska A, Misiuk-Hojlo M, Witkowska D. Risk factor evaluation in age-related macular degeneration. Klin Oczna. 2007; 109(4 6): Taylor H, Munoz B, West S et al. Visible light and risk of age-related macular degeneration. Trans Am Ophthalmol Soc. 1990;88: Delcourt C et al. Light exposure and the risk of age-related macula degeneration: the Pathologies Oculaires Liees a l Age (POLA) study. Arch Ophthalmol, 2001: 119: Tommy S et al. Sunlight and the 10-year incidence of age-related maculopathy: the Beaver Dam Eye Study. Arch Ophthalmol, 2004: 122: Charman W. Ocular hazards arising from the depletion of the natural astmospheric ozone layer; a review. Ophthamol Physiol Opt, 1994: 10: Clarkson D. UV and the eye the future unfolds. Optician, 2002: 221(5785): Cohen S, Bergmanson J, Newsome J and Nichols J. Raising the awareness of the ocular dangers of UV radiation exposure and the need for protection. CL Spectrum, 2007: Nov supplement: Sasaki H, Kawakami Y, Ono M et al. Localization of cortical cataract in subjects of diverse races and latitude. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2003;44(10): Minino A, Heron M, Murphy S and Kochanek K. Centers for Disease Control and Prevention National Center for Health Statistics National Vital Statistics System. Deaths: final data for Natl Vital Stat Rep, 2007: 55(19): Ooi J-L et al. Ultraviolet Fluorescence Photography to Detect Early Sun Damage in the Eyes of School-Aged Children. Am J Ophthal, 2006: Feb: Meyler J and Schnider C. The role of UV-blocking soft CLs in ocular protection. Optician 2002, 223: 5854: Vanicek K, Frei T, Litynska Z and A Schmalwieser. UV-Index for the Public. Brussels, Sasaki H. UV exposure to eyes greater in morning, late afternoon. Proc. 111th Ann. Meeting, Japanese Ophthalmological Soc. Osaka, Japan, April, Urbach F. Geographic pathology of skin cancer. In Urbach F, Ed. The Biologic effects of ultraviolet radiation. Oxford: Pergamon, Rosenthal F, Safran M and Taylor H. The ocular dose of ultrviolet radiation from sunlight exposure. Photochem Photobiol, 1985: 42: Vistakon, Johnson & Johnson Vision Care. Vistakon Consumer Research. Data on file, Schnider C. UV protection and summer preparation. Review of Cornea & Contact Lenses, 2006: April: Winn B, Whitaker D, Elliott D, Phillips N. Factors affecting light-adapted pupil size in normal human subjects. Invest Ophthalmol Vis Sci. 1994; 35(3): Weale RA. Age and the transmittance of the human crystalline lens. J Physiol. 1988; 395: Gaillard E, Zheng L, Merriam J, Dillon J. Agerelated changes in the absorption characteristics of the primate lens. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2000; 41(6): Young S, Sands J. Sun and the eye: prevention and detection of light-induced disease. Clin Dermatol. 1998; 16(4): Coroneo M. Albedo concentration in the anterior eye: a phenomenon that locates some solar diseases. Ophthalmic Surg., 1990: Jan:21(1): Coroneo M, Muller-Stolzenburg N and Ho A. Peripheral light focussing by the anterior eye and the ophthalmohelioses. Ophthalmic Surg., 1991: Dec;22(12): Coroneo MT. Pterygium as an early indicator of ultraviolet insolation: a hypothesis. Br J Ophthalmol, 1993: Nov;77(11): Coroneo MT. Sun, eye, the ophthalmohelioses and the contact lens. Eye Health Advisor Newsletter, Special Edition, Johnson & Johnson Vision Care, 2006: Kwok L, Daszynski D, Kuznetsov V et al. Peripheral light focussing as a potential mechanism for phakic dysphotopsia and lens phototoxicity. Opthal Physiol Opt, 2004: 24(2): Maloof A, Ho A, and Coroneo M. Influence of corneal shape on limbal light focussing. Invest Ophthalmol Vis Sci, 1994: 35: Sliney D. Epidemiological studies of sunlight and cataract: the critical factor of ultraviolet exposure geometry. Ophthalmic Epidemiol, 1994: 1: Kwok L, Kuznetsov V, Ho A and Coroneo M. Prevention of the adverse photic effects of peripheral light focussing using UV-blocking contact lenses. Invest Ophthal Vis Sci, 2003: 44:4: Chandler H, Nichols J, Reuter K. The impact of UV-blocking hydrogel polymers on the prevention of UV-induced ophthalmic damage. Optom Vis Sci 2008; E-abstract ISO 8599:1994 Optics and optical instruments contact lenses Determination of the spectral and luminous transmittance 77. Hickson-Curran S, Nason R, Becherer P et al. Clinical evaluation of Acuvue contact lenses with UV-blocking characteristics. Optom Vis Sci, 1997: 74:8: Moore L and Ferreira J. Ultraviolet transmittance characteristics of daily disposable and silicone hydrogel contact lenses. CLAE, 2006: 29(3): ANSI/Z80.3. Non-prescription sunglasses and fashion eyewear requirements. 80. Brand Health Monitor Report. Johnson & Johnson Vision Care, Data on File Walline J, Jones L, Rah M et al. Contact Lenses in Paediatrics (CLIP) Study: Chair Time and Ocular Health. Optom Vis Sci September 2007; 84 (9):

19 >> 19 lenses: a 5 times higher precision *. Feel the difference eyecode R=32.6/17.9/25.3 eyecode L=33.4/18.3/24.9 Z eyecode R=32.6/17.9/25.3 eyecode L=33.4/18.3/24.9 Y *Versus a lens designed without information related to the eye-rotation-center. X The better we know the eye, the better we design the lens. Today a new patented Visioffice technology discloses the secret of each eye. Dynamic 3D measurement determines each eye-rotation-center for a unique lens personalization. The lenses become 5 times more precise* providing an instant vision without effort. Essilor exclusivity: Varilux and Essilor single vision lenses. Copyright 2009 Essilor International RCS Créteil B Varilux is a registered brand name of Essilor International Visioffice is a registered trademark of Essilor International Visioffice software was developped by the Essilor group, drawing on the expertise of proprietary Activisu measurement technology. The mirror and the Activisu brand are the property of IVS

20 20 TRENDS Brilletrends i tiden AF LENE HALD TREND RESEARCHER S nart løber brillemessen Silmo af stablen i Paris. På et område, der strækker sig over 14 fodboldbaner, kæmper mere end udstillere om indkøbernes gunst og om at inspirere til hvad forbrugerne skal bære på næsen næste forår. Optikeren udpeger her en række brilletendenser, det er værd at holde øje med. Brillemoden henter inspiration i alt fra intellektuel 1950 er mode til den amerikanske østkysts afslappede slagger-stil, et liv i pagt med naturen, såvel som det nørdede begreb geek chic. At bære briller har ofte været associeret med bogorme, professortyper og et lidt gammeldags nørdelook, hvilket umiddelbart hverken lyder sexet eller moderigtigt. Dette har dog ændret sig markant igennem de sidste år, hvor brillens status er rykket fra funktionel brugsgenstand til mode accessory. Det bliver mere almindeligt at have op til flere briller at veksle imellem, og disse fungerer som tilbehør på linje med et fint smykke, en velvalgt håndtaske, en moderigtig jakke eller et par kvalitets sko. Rasmus Storm, indehaver af mode og livsstilsbutikken Storm i København forklarer:»igennem et par flotte briller kan man styrke sin garderobe for et overkommeligt beløb. En brille i høj kvalitet koster ikke det samme som en dyr taske eller et designer jakkesæt, men det er stadig en form for luksus. Og endda et luksusindkøb, som de fleste anser for at være fornuftigt.«geek CHIC Også den legendariske trend forecaster Li Edelkoort, proklamerede til sit A/W-11-trendseminar, at det bebrillede look, med uglen (!) som største designinspiration, var trendsættende. Også om et år. Brillen er med andre ord blevet en supervigtig og uundgåelig mode-accessory. Edelkoort fremhævede nørdetrenden som vigtig, og den danske trendforsker Maria Mackinney-Valentin er enig.»nørd-looket handler om, at det efter det nye årtusinde ikke længere har været tilstrækkelig signalværdi i at iklæde sig designertøj. Man skal i stedet signalere sin personlige smag ved at kombinere fra alle hjørner af modeverden. Nørd-looket hænger måske også sammen med, at vi sætter pris på, når nogen er meget lidenskabelig optaget af noget som nørden og hans frimærkesamling. Jeg er f.eks. medlem af Dansk Dahlia Selskab og samler på emballager med sure mænd på. Det sender et signal om, at man ikke bare hopper med på enhver trend, men selv sætter sin egen dagsorden.«status I DET FORKERTE At briller har vundet fornyet status i modeverdenen, forklarer Maria Mackinney-Valentin med, at der i dag er status i at se»forkert«ud, fordi der ligger et socialt overskud i ikke at følge konventionerne om skønhed.»ser man på brillehistorien er det ofte først, når hovedpersonen tager brillerne af, at hun bliver attraktiv. Tænk bare på den nærsynede Marilyn Monroe i How to Marry a Millionaire. I dag er der status i individualitet, og her kan briller bruges til at sende signaler om personlig stil, der gerne må være lidt skæv. Berømtheder som amerikanske filmskuespiller Chloë Sevigny har gjort meget for at gøre briller til en cool accessory.«sofistikerede BRILLER Rasmus Storm indehaver af mode og livsstilsbutikken Storm i København mener, at brillernes popularitet bland den modebevidste trendsættere handler om signalværdi.»det udstråler på en sofistikeret måde, at man indeholder mere og andet end overflade. At bære briller tilfører en vis intellektuel pondus til ens look, og samtidig er det en måde at distancerer sig fra milleniumskiftets bling bling-periode, hvor alt handlede om guld og Gucci.«Rasmus Storm understreger dog, at fordi brillerne er blevet så udbredte, løber man også risikoen for at blive en del af en uniformeret gruppering. Alfa og omega er, ifølge ham, at finde sin egen stil, så man ikke blot kopierer en hul modetrend.»hvis man tillægger sig en stil, som ikke falder naturligt, så bliver det alt for karikeret.«han forklarer, at den brillemode, som den yngre modebevidste generation har taget til sig, er inspireret af en sofistikeret gruppe af amerikanske pop art kunstnere og intellektuelle som f.eks. Andy Warhol, David Hockney og Dennis Hopper, der alle i perioder bar karakteristiske briller, som var både individuelle og toneangivende.