Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 4. oktober s.e. Trin. Mattæus 22,34-46 Salmer: , , God morgen

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 4. oktober 2015 18.s.e. Trin. Mattæus 22,34-46 Salmer: 10-674,1+2+7-57 68-728,3-4 --- God morgen"

Freja Berg
8 år siden
Visninger:

1 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 4. oktober s.e. Trin. Mattæus 22,34-46 Salmer: , ,3-4 God morgen I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, og vi sidder ned, mens vi lytter til læsningerne fra bibelen. I dag 18. s.e.trinitatis står vi overfor to vigtige spørgsmål. For det første: Hvad betyder det at elske sin næste som sig selv lige nu og her i dag. For det andet: Hvem mener du Jesus er en klog mand og et godt menneske eller Guds søn, Kristus? Lad os alle bede Du skal elske Herren din Gud, og du skal elske din næste som dig selv sådan lyder Jesu svar på spørgsmålet, hvad der er det største bud i loven. Elsk Gud og elsk næsten som dig selv Og læser du lidt videre i Mattæusevangeliet, så står det bøjet i neon og skåret i glas: Gud elsker og tjener du først og fremmest ved at elske og tjene din næste.

For det første: Hvad betyder det at elske sin næste som sig selv lige nu og her i dag. For det andet: Hvem mener du Jesus er en klog mand og et godt menneske eller Guds søn, Kristus?

2 Næstekærlighed. Men hvor går grænsen, tænker vi umiddelbart i disse dage og uger, hvor tusinder strømmer mod Europas grænser. Der må vel være en grænse, tænker selv den næstekærligste. Ubegrænset næstekærlighed, betyder det ikke kaos og islamisering og sælgen ud af vores gode gamle danske land. Kan vi ikke indskrænke næstekærligheden til at gælde vore nærmeste? Vores egne familier, venner, naboer, bysbørn eller i det mindste de, der tilhører det danske folk. Ingen af os kan forholde os til tusinder og atter tusinder på vej op gennem Afrika og Mellemøsten. Og hvad med alle de nødlidende, vi kun møder via tv-skærmen dette krav om næstekærlighed - virker det ikke som en himmelråbende umulighed, en overbebyrdelse, som om lille jeg kan bære al verdens smerte og nød. I kan godt høre, at næstekærligheden er under pres for selvfølgelig er det umuligt, at vi slår alle døre op på vid gab selvfølgelig kan du og jeg ikke elske endsige hjælpe millioner af flygtninge. Vi som har mere end svært nok ved blot at elske den samme til døden os skiller. Vi som er fulde af dårlige undskyldninger for ikke at tage os sammen til at besøge eller bare ringe og snakke med ham eller

Vores egne familier, venner, naboer, bysbørn eller i det mindste de, der tilhører det danske folk. Ingen af os kan forholde os til tusinder og atter tusinder på vej op gennem Afrika og Mellemøsten.

3 hende i vores nærområde, som sidder fanget i ensomhed eller sygdom. Alligevel følger og forfølger Jesu svar os for det er ikke til at komme fri af, smider vi en hund i indsamlingsbøssen, straks taler en stemme, kunne du ikke ha smidt to. Og lægger du en tusse, lyder spørgsmålet, ku du ikke ha lagt to eller for den sags skyld 10. Nåh, nej der skal jo også være råd til skiferien. Giver vi asyl, hvorfor så ikke 20.00? Vi må hjælpe i nærområderne siger politikerne, mens de samtidig skærer 2,5 mia. i ulandsbistanden. Som om den ene hånd helst ikke vil vide, hvad den anden laver. Du skal elske din næste som dig selv. Tid til at skifte strategi undvigemanøvre lad os i stedet fokusere på: som dig selv, for hvor er der dog mange, der i vore dage kæmper med dårligt selvværd, lær at elske dig selv som du er, lover selvhjælpsbøgerne, mens reklamer og slankekure peger på alle de steder vi burde strammes op, dresses op og shines op for at leve op til idealet. Åh, hvor kan man hade sig selv, når man har kværnet en Rittersport mutters alene på 10 min., eller for Gud ved hvilken gang fandt en undskyldning for ikke at løbe den tur eller..

Og lægger du en tusse, lyder spørgsmålet, ku du ikke ha lagt to eller for den sags skyld 10. Nåh, nej der skal jo også være råd til skiferien. Giver vi 10.000

4 Jovist, vi er mange, der har rigeligt at se til, når det handler om at holde os selv og alle vores overspringshandlinger ud. Og så bliver Jesu svar stående irriterende insisterende grænseløst nærgående lige præcis midt i mit nærområde. Du skal elske Gud og din næste som dig selv. Ny strategi for at undslippe dette DU SKAL. Jovist, Jesus har selvfølgelig ret, vi SKAL elske Gud og vores næste som os selv, men dette største bud i loven afslører os netop som syndere, uanset hvor meget vi prøver, så KAN vi ikke leve op til dette krav, vi er jo bare mennesker, det kristne menneskesyn er netop så utroligt nøgternt realistisk. Her er ikke skyggen af nogen romantisk snak om, at vi alle sammen er gode nok på bunden, sådan som vi er. Jesu svar tvinger os til at erkende vores egen syndighed, det kaster os hen på Jesus Kristus det tvinger os til at indrømme, at uden Guds barmhjertighed og kærlighed og tilgivelse, så er vi håbløst fortabt. Med Paulus må vi indrømme, at det gode, som vi vil, det gør vi ikke, og det onde, som vi ikke vil, det gør vi. Dette DU SKAL tvinger os til at indrømme, at vi har bruge for Guds nåde og syndernes forladelse.

Jovist, Jesus har selvfølgelig ret, vi SKAL elske Gud og vores næste som os selv, men dette største bud i loven afslører os netop som syndere, uanset hvor meget vi prøver, så KAN vi ikke leve op til

5 Jesus Kristus Guds søn som den eneste opfylder han det dobbelte kærlighedsbud. Som den eneste modstår han djævelens fristelse. Jesus alene er frelseren og forsoneren han er den, der går i dit og mit sted. Han bærer vores skyld, soner vore synder, så vi kan gå fri. Dét, vi ikke vil og kan, kan og vil Jesus! Rigtigt. Alt sammen helt korrekt. Det duer bare ikke det er lutter dårlig undskyldning en sovepude for på forhånd at have opgivet. Luthers: Synd tappert, for du er intet og Gud er alt, ender som en pervertering af den kristne tro, hvis vi ikke har Jesu; DU SKAL med hele vejen. Næstekærligheden som en slags kristustroens vandmærke I ved, den slags papir man er nødt til at holde op mod lyset for at se, om det er ægte. Sådan holder Jesu svar mig og min tro og mit liv op mod lyset, for at se om jeg er ægte. Syndighedens sovepude bliver flænset op, så dunene står om ørerne på os mens Jesu ord runger, så det gir ekko i sjælen: Du skal! Ikke som et politisk program heller ikke som en overkommelig spejderøvelse, hvor det handler om at få nok

Alt sammen helt korrekt. Det duer bare ikke det er lutter dårlig undskyldning en sovepude for på forhånd at have opgivet.

6 krydser i sin lille grønspættebog, så duelighedsmærket i næstekærlighed kan blive syet på skulderen, så jeg rigtigt kan flashe min godhed, og alle kan se og beundre, hvor næstekærlig jeg er. Jesus uddeler hverken flidspræmier eller dydsmedaljer eller politiske drejebøger for udviklings- eller integrationsministre. Der er kun dette lille stædige foruroligende: Du skal, der bliver ved med at svirre om næsen på os, som en irriterende flue, det ikke er til at få ram på. Uanset, hvor urealistisk, umuligt og ubelejligt det lyder så står Jesu svar usvækket i går og i dag og i morgen vi sidder som i en skrustik - ikke til at vride sig løs. Og det er vel at mærke ikke noget, jeg finder på. Allerede dengang stiller Jesus spørgsmålet: Ved I egentlig, hvem det er, I taler med. Ja, Jesus spørger godt nok lidt anderledes, hvad mener I om Kristus. Men meningen er ikke til at tage fejl af, det er alvor det her. For det er ikke hvem som helst, der taler. I Jesus møder vi den Gud, som vi skylder livet. I Jesus står vi ansigt til ansigt med Gud selv. I Jesus Kristus går Gud selv i kødet på os og vores måde at leve med hinanden på.

Der er kun dette lille stædige foruroligende: Du skal, der bliver ved med at svirre om næsen på os, som en irriterende flue, det ikke er til at få ram på.

7 Og han gør det på en måde, så vi aldrig kan ryste ham af os. Og det er ikke kun Gud, vi ikke kan ryste af os det er også næsten og forpligtelsen. Verden og vi hænger sammen, og vi hænger på hinanden også selv om vi ikke vil vide af ansvaret. Og vi kan ikke gemme os bag bekymringen for, om vi nu bliver oversvømmet af muslimer. Den tyske kansler, Angela Merkel sagde det, så det var til at få blå mærker af, da hun af en journalist på et pressemøde blev spurgt, hvad hun som tysk kansler ville gøre ved den angst for islamisering, som mange mennesker føler, og hvad hun ville gøre for at beskytte vores europæiske kultur mod Islam. Hun var klokkeklar i mælet. Der er 4 mio. muslimer i Tyskland, sagde Merkel, de er en del af det tyske samfund, Islam er en del af det tyske samfund. Men, fortsatte hun, vi er 10 gange så mange andre tyskere, som alle har en chance for at bekende vores kristne tro, vi har en mulighed for at finde modet til at sige, vi er kristne, vi kan gå i kirke, vi kan gå til gudstjeneste, vi kan læse vores bibel. At muslimer kender deres koran bedre end de fleste kristne kender bibelen, at kristne ikke ved, hvorfor vi fejrer pinse, det kan vi ikke bebrejde muslimerne, sagde Merkel.

Den tyske kansler, Angela Merkel sagde det, så det var til at få blå mærker af, da hun af en journalist på et pressemøde blev spurgt, hvad hun som tysk kansler ville gøre ved den angst for

8 Angsten for de andre, den kan vi ikke bruge til noget. Men modet til at stå ved vores kristne tro, opgøret med vores egen uvidenhed og åndelige dovenskab, det er vores eget ansvar. Hvad mener du om Kristus hvis søn er han? Sådan lyder spørgsmålet ikke blot for 2000 år siden til nogle, der var ude på at få skovlen under Jesus; akkurat sådan lyder spørgsmålet også i dag til dig og mig. Tænk, hvis vi med Merkel begyndte at tage det spørgsmål mere alvorligt. Tænk, hvis det spørgsmål blev et vandmærke i vores måde at leve på. Gad vide om ikke det ville smitte af på vores liv og vores samfund jeg er faktisk så naiv, at jeg tror, det ville være til gavn for vores næste både ham der er helt tæt på i nærområdet og hende, der er længst væk. Amen

Sådan lyder spørgsmålet ikke blot for 2000 år siden til nogle, der var ude på at få skovlen under Jesus; akkurat sådan lyder spørgsmålet også i dag til dig og mig.

Relaterede dokumenter

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,