INFORMATIONS TEKNOLOGI B. Eksamensprojekt

Transkript

1 INFORMATIONS TEKNOLOGI B Eksamensprojekt Morten Kristensen, 3.a

2 TITELBLAD Projektet Titel: Undertitel: Fag: Vejledere: Eksamensprojekt En god it løsning til private Informations teknologi B Mikkel Nørgaard Hansen Rapportens 19,8 normalsider (á 2400 tegn) omfang: Sat med: Verdana, 10pt Forfatteren Morten Kristensen Mikkelhøj Karrebæksminde [email protected] Morten Kristensen Skole, datoer Skole: HTX Næstved Jagtvej 2G 4700 Næstved Klasse: n3ahtx0809 (3.a) Udlevering: 19. januar 2009 Aflevering: 17. april

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Titelblad... 1 Projektet... 1 Forfatteren... 1 Skole, datoer... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Problemformulering... 3 Historie... 3 Kapitel 1 Opgaven... 4 Hardware... 4 CPU... 4 Bundkort... 8 Harddisk Hukommelse (RAM) Grafikkort Netkort Kabinet Optiske drev Sammenfatning Software Styresystem Kontorprogrammer Programmer generelt Computer tilbehør Mus og tastatur Skærm Printer og multifunktionsmaskine Netværk Kapitel 2 hjemmesiden Formål Fremstilling Videoguides Tekst Konklusion

4 FORORD Denne rapport er en afsluttende rapport i IT B på HTX Næstved. Rapporten er en større selvstændig opgave. PROBLEMFORMULERING I dette projekt vil jeg agere underviser for private hjem. Jeg vil forsøge at undervise i, hvordan man finder den optimale it løsning til hjemmet. Altså vil jeg ikke satse på at finde det nyeste indenfor it. Jeg vil derimod prøve at beskrive en optimal løsning, hvor der bliver taget højde for pris og behov. I de fleste tilfælde er det billigst at samle ens computer selv. Mange almindelige mennesker uden kendskab til det store IT tør dog ikke binde an med et sådant projekt, da de mener, det kan være for svært, eller at mange ting kan gå galt. I dette projekt vil jeg forsøge at komme denne myte til livs ved hjælp af små videoguides på en hjemmeside, som viser, hvordan man samler computeren fra bunden. Projektet tager udgangspunkt i en stationær computer, dvs. der vil ikke blive skrevet om, hvordan bærbare, servere, mac eller andre former for computere er opbygget. HISTORIE Ordet computer er den engelske betegnelse for en datamaskine, eller en datamat. En datamaskine er i bund og grund et apparat, der kan foretage beregninger automatisk. Den første datamaskine blev opfundet af Blaise Pascal i Pascal opfandt et system, der kunne lægge sammen og trække fra ved hjælp af tandhjul, der flyttede sig lidt ad gangen. Denne meget tidlige udgave af computeren kunne ikke meget andet end at regne små simple stykker på en langsom måde. Alle disse tidlige (før 1900-tallet red.) virkede på samme måde de var alle mekaniske på den ene eller anden på. Vi laver derfor et spring op til computeren, som vi mere eller mindre kender den i dag, den elektroniske computer. Den første elektroniske computer blev opfundet af John Mauchly og J. Presper Eckert. Den elektroniske computer, som blev døbt ENIAC, blev færdig i Computeren havde en regnehastighed på beregninger i sekundet. Dette giver en 1000 faktor for de tidligere mekaniske computere. Beregningerne foregik ved hjælp af kontrolbord, kontakter, vacuumrør og radiorør. Denne computer var dog ikke, som vi kender computere i dag, små og lette. Computeren vejede i omegnen af 30 tons, og fyldte 300 m 2. Til sammenligning kunne denne computer ikke mere end de små lommeregnere, vi har i dag. Den første computer i Danmark kom i Denne computer blev kaldt DASK, Dansk Aritmetrisk Sekvens Kalkulator. DASK var udstyret med ca radiorør og kunne lægge 1 million 12-cifrede tal sammen pr. minut. Som alle andre 3

5 elektroniske computere arbejdede DASK i det binære tal system, som baserer på to tal 1 og 0. Fra 1958 og til i dag er udviklingen stødt gået fremad. Computeren bliver kraftigere og kraftigere samtidig med at chipsne bliver mindre og mindre, samt mere og mere strømbesparende. KAPITEL 1 OPGAVEN Dette kapitel vil omhandle selve udvælgelsen af hardware dele til IT løsningen. I dette kapitel vil udførligt blive beskrevet, hvad man skal tænke over, når man vælger forskellige hardware dele. Hardware En computer består af flere forskellige komponenter. Disse komponenter bruges til at styre computeren. Her tales blandt andet om CPU, bundkort, grafikkort med mere, som jeg vil komme ind på i den følgende tekst. Til at starte med vil jeg beskrive CPUen, som er hele computerens hjerne. CPU CPU er en forkortelse for Central Processing Unit, med andre ord er det altså her, computeren udfører beregningerne. CPUer udvikler sig dag for dag. Hvad der er nyt i dag, kan være forældet i morgen. Dette afspejler sig også på prisen for CPUer. Man kan groft sige, at hvad der er dyrt i dag, er faldet i morgen. Dette er selvfølgelig ikke den reelle virkelighed. Der findes to store producenter, som har noget at skulle have sagt på CPU markedet. Firmaerne Intel og AMD er de helt store producenter inden for CPUer. Lige pt. vil jeg mene, at Intel er foran med sine Core2Duo processorer. Dette kan jeg sige på baggrund af en test fra Tech Report 1. En vigtig ting, når man skal vælge CPU er, hvad den skal bruges til. Pris og kvalitet hænger naturligvis sammen. Skal man f.eks. bruge en computer kun til kontorprogrammer og browsing er det naturligvis ikke nødvendigt at gå ud og investere i den allerdyreste CPU, man kan finde på markedet. Skal man derimod kunne køre det allernyeste og mest krævende spil, skal man op i den dyre afdeling. Skulle jeg vælge en CPU i den billige ende til almindeligt hjemmebrug ville jeg klart gå efter en Intel Core2Duo. Intel Core2Duo er en to kernet processor, der kan yde langt mere pr. MHz end de gamle Pentium 4 processorer. En anden stor fordel ved en Core2Duo processor er strømforbruget. Forskellen i strømforbrug kan ses på nedenstående skema: 1 4

6 Billede 2 Som vi kan se, er strømforbruget væsentligt lavere end den gamle Pentium D. Strømforbruget på alle Core2 modellerne er også lavere end på AMD modellerne (de grønne søjler). Dette er endnu et godt argument for at vælge en Core2Duo i de private hjem, hvor man ofte tænker på strømforbruget. En anden ting man skal tænke på, er ydelse. En ydelse på en CPU kan testes med forskellige programmer. Et eksempel kan være 3DMark06 3. Programmet tester alle hardwaredelene igennem forskellige yderst hårde tests og måler, hvor godt de klarer sig. Ydelsen kan man så sammenligne og se på. Følgende test er lavet med 3DMark06 (vi skal kun se på processoren [email protected])

7 Billede 4 Ydelsen for dette program siger altså For at kunne sammenligne med noget, ser vi på en AMD processor. En AMD processor, der svarer til Intel Core2Duo E7400, er AMDs Athlon 64X (svarer til = byggemåde og clockhastighed). Billede D=908 6

8 Som vi kan se, yder denne kun Det vigtige med disse tal er, at man kun kan sammenligne dem så længe det er i samme program. Der er med andre ord stor forskel på scoren i 3DMark06 og 3DMark01. Baseret på disse tal ville jeg vælge en Intel Core2Duo som CPU. Mere præcist vil jeg vælge E7400 med en clockfrekvens på 2,8GHz. Dags dato (3. april 2009) kan sådan en købes til 837kr hos shg.dk. Billede 6 (Intel Core2Duo) Blæser Når man køber processor er det vigtigt at kigge på begreberne Box og Bulk. Hvis man køber en processor i bulk versionen, skal man selv have en blæser, eller købe en der passer til. Når en CPU arbejder, dannes der varme. Jo mere CPUen arbejder, jo mere varme dannes der. Man skal altså vælge en CPU-køler, der kan køle en del også til almindeligt hjemmebrug. Et godt valg af blæser til en bulk CPU vil efter min mening være en Zalman køler. Dette kan jeg sige på baggrund af egne erfaringer. Efter min mening er Zalman kølere af en god kvalitet til en billig pris. Processoren tidligere valgt er en box version, altså med en tilhørende udmærket blæser til privat brug. Havde man derimod valgt en bulk version ville jeg anbefale en Zalman CNPS9500A LED. Dette er en blæser lavet af rent kobber. Kobber er et godt kølingsmateriale, da det fører varmen utrolig godt væk Hz_LGA_775_Processor.jpg 7

9 Billede 7 (Zalman CNPS9500A LED) Dags dato (5. April 2009) kan man få denne køler til 306 kr. hos shg.dk. Når man skal købe CPU og køler er det vigtigt, at man matcher de to sockets. Sockets er den plads CPUen sidder ned i på bundkortet. CPU og blæser valgt tidligere passer begge til socket 775 fra Intel. Af andre sockets kan nævnes 478 fra Intel, som er en ældre socket, med 478 pinholes, der passer til CPUer med 478 pins, eller ben. Den nyere socket 775 CPU har til sammenligningen ingen ben, som man ved uheld kan komme til at bøje. Bundkort Et bundkort har den funktion at forbinde alle komponenterne i computeren. Et bundkort skal med andre ord kunne føre alle oplysninger stabilt rundt til komponenterne. Jeg vil ikke komme med en længere forklaring om, hvordan bundkortet virker, da de fleste private mennesker ikke har brug for dette. Til private hjem, vil man stort set aldrig mærke bundkortets begrænsninger i de billigere udgaver. Ofte vil man slet ikke komme i nærheden af de maksimums hastigheder, bundkortet sætter for overførsel mellem komponenterne (f.eks. fra netkort til harddisk). Derfor vil jeg mene, at når man kigger efter bundkort til privat brug, skal man kigge på funktioner mod pris. Når jeg taler om funktioner, taler jeg om onboard features. Onboard betyder, at funktionen ligger på bundkortet, altså man behøver intet ekstra indstikskort for funktionen. Eksempler kan være lydkort, grafikkort. Til private vil de nuværende onboard lydkort være gode nok. Derimod vil jeg mene, at man skal ofre lidt penge på et grafikkort, hvis man vil spille lidt spil, eller arbejde med grafik. Man skal desuden kigge på muligheder for RAM eller harddisk. Det er vigtigt, at man overvejer fremtiden for sin computer, da den hurtigt bliver forældet som 7 8

10 tidligere nævnt. Hvis man allerede nu tænker over, at man senere kan udvide med flere RAM eller mere plads kommer man ikke til at fortryde det senere. Når man skal vælge, er det en god ide at lede efter et bundkort med 4 RAM pladser eller mere, samt to harddisk pladser eller mere. Desuden skal man vælge, hvilken RAM teknologi man vil bruge. Den hidtil nyeste er DDR3. For at man skal kunne bruge denne teknologi, skal ens bundkort understøtte det. En ting man også skal overveje er muligheder for netværk. Ønsker man trådløst netværk, eller hurtigt LAN forbindelse? Skal computeren stå i et andet rum end hvor internettet kommer ind, og man ikke gider trække kabler kan det være en god ide at anskaffe sig et bundkort med trådløst netkort onboard. Ønsker man derimod en mere stabil forbindelse skal man gå efter et onboard 1 gbit LAN netkort. Sidste ting man skal tænke over er harddisk teknologi. Den pt. bedste teknologi er SATA2. Igen er det ikke til at sige, hvordan det ser ud i morgen. Et godt bud, der opfylder ovenstående krav, vil være ASRock G43TWINS- FULLHD. Dette bundkort har 7.1 kanals lydkort onboard, understøtter DDR3, har 4 RAM pladser, understøtter SATA2, har 6 SATA2 muligheder og understøtter E7400 processoren. Der er desuden et onboard grafikkort, hvis man ikke vil bruge penge på et eksternt. Billede 8 (ASRock G43TWINS-FULLHD) Dags dato (7. april 2009) kan man få dette bundkort til 546 kr. hos shg.dk. Der er ingen større teknisk forklaring på, hvorfor jeg har valgt dette bundkort frem for så mange andre med samme muligheder. Dette baserer man på egne 8 9

11 erfaringer, pris og andres anbefalinger. Det er nemlig svært at måle på ydeevne, som med CPUer. Harddisk Som tidligere nævnt skal man afgøre, hvilken harddisk teknologi man vil benytte. Jeg har valgt at benytte SATA2, som er den hurtigste form pt. Man skal nu bestemme, hvor meget plads man ønsker på sin harddisk. Styresystemet kræver mindst 10 gigabytes, til sammenligning. Da bundkortet understøtter HDTV, bør man overveje, hvor meget dette fylder. En times HDTV fylder cirka 8.7GB. Med andre ord skal man altså vælge en god stor harddisk. Et godt bud vil være en Hitachi Deskstar 7K1000.B med 1000GB plads (eller 1TB). Med dette drev har man masser af plads til alle sine filer. Løber man pludselig tør for plads, kan man sætte et nyt drev på en af de fem andre pladser. Billede 9 (Hitachi Deskstar 7K1000.B) I dag (7. april 2009) kan man få denne harddisk for 577 kr. hos B. J. Trading EDB A/S. Til privat brug, skal man ikke overveje meget andet end pris og kapacitet. Man når aldrig at komme op på de maksimale hastigheder SATA2 kan trække. For at lave en lille udvælgelsesproces kan vi lave et diagram over pris pr. GB. Dette er en god metode for at få overblik, så man ikke bliver snydt. Diagrammet bygget på priser indsamlet den 7. april 2009 hos edbpriser.dk. ID Produkt Kapacitet Pris Pris pr GB 1 Hitachi Deskstar 7K1000.B 1000 GB 577 kr ,

12 2 Samsung SpinPoint F2EG 1000 GB 614 kr. 3 Maxtor DiamondMax GB kr. 4 Hitachi DeskStar P7K GB kr. Pris pr. GB ID 4 ID 3 ID 2 ID 1 0 0,2 0,4 0,6 Pris pr. GB [kr.] 0,8 Dette er klart den bedste måde at få overblik over pris og kapacitet. Som vi kan se er vores valg det billigste valg. Hukommelse (RAM) Når man skal vælge RAM, er der flere ting, man skal se på. Den første er teknologi, som tidligere nævnt. For at være mest tidsrigtig tager vi den nyeste teknologi, DDR3. Næste ting man skal overveje er, hvor meget hukommelse man har brug for. Dette kan ofte være svært at afgøre, hvis man ikke har den store indsigt i IT, så jeg vil lige lave en lille cirka liste over, hvor meget forskellige programmer bruger af hukommelse. Tallene er baseret på min egen computer. Program Hukommelse forbrug Windows Vista Ca. 1GB Microsoft Word (1 dokument, 10 sider, m. Ca. 60 MB billeder) Microsoft Paint (Test billede: Ca. 20 MB Åkander.jpg 11 ) Microsoft Internet Explorer 7 (google.dk) Ca.40 MB Windows Live Messenger (ingen samtaler Ca. 5 MB 10 Man kan indsætte 2 stk. 500 GB i stedet for 1 stk GB 11 Standard Windows billede, findes under Billedeksempler 11

13 åbne eller hoved vindue åbent) Windows Live Messenger (en samtale Ca. 35 MB åben, uden hovedvindue åbent) Windows Live Messenger (en samtale Ca. 36 MB åben, med hovedvindue åbent) Adobe Photoshop CS3 (intet billede Ca. 110 MB åbent) Adobe Photoshop CS3 (Test billede: Ca. 130 MB Åkander.jpg) Som vi kan se på denne lille tabel, skal man altså have en del hukommelse, hvis man vil have mange programmer åbne samtidig. Alle disse tal er regnet ud fra programmernes standby tilstand. Arbejder man i programmet, kan man hurtigt komme meget højere op. Jeg antager, at de fleste har brug for en del RAM, og vælger derfor mellem 2 og 4 GB. Næste trin er model. Denne værdi ønsker man oftest så høj som muligt, men er tit begrænset af bundkortet. Vores er begrænset til PC Vi leder altså efter PC RAM. Næste trin er hastigheden (hukommelsesfrekvens) på rammene. Lige som på en CPU ønsker man denne hastighed så høj som muligt. Sidste trin er kapacitet på rammene. Som nævnt tidligere skal vi bruge mellem 2 og 4 GB. Ved denne lille udvælgelse har vi en mulighed fra shg.dk tilbage. Jeg har derfor valgt Kingston KVR1066D3N7/2G på 2048 MB. For at være helt tidssvarende, vælger jeg at sætte to af disse RAM blokke i. Billede 12 (Kingston KVR1066D3N7/2G) I dag (10. april 2009) kan man få en af disse RAM blokke til 235 kr. hos shg.dk. Grafikkort

14 Som tidligere nævnt, vil nogen ikke behøve et eksternt grafikkort. Men så snart man spiller lidt spil eller arbejder med lidt billedredigering, behøver man et eksternt grafikkort. Et grafikkort har en hjerne, der svarer til en CPU. Denne kaldes en GPU, Graphics Processing Unit. GPUen søger for alle udregninger, der angår grafikken. Et graikkort, er et indstikskort. Indstikskort sættes i enten AGP porte, som er på vej væk, eller PCI porte. Der findes to slags PCI porte, almindelig PCI eller PCI Express. Igen findes der to PCI Express, enten PCI Express 1x hastighed eller PCI Express 16x hastighed. De fleste nye bundkort understøtter kun PCI Express med enten 1x hastighed eller 16x hastighed, og ikke AGP porten. Det siger lidt sig selv, at jo hurtigere et grafikkort kører, jo bedre yder det. Vi går derfor efter et grafikkort, der kører PCI Express 16x hastighed. Når man køber grafikkort, er det vigtigt at holde et budget, da man næsten ALTID finder et bedre som bare er dyrere. Når man sætter sig et maks. beløb må man tage det, man kan få for disse penge. Til den computer, vi er ved at bygge, sætter vi maks kr. af til at købe et grafikkort. For at få forskellige input, laver vi, ligesom med CPUen en sammenligningstest mellem to fra hver af de to største producenter, ATi og nvidia. Jeg vil kåre en vinder for både ATi og nvidia, da det ofte er en smagssag, om man er til ATi eller nvidia. Alle fundne kort kører med 512 MB GDDR3 RAM for den bedste mulige sammenligning. Samtlige grafikkort er produceret af Asus for bedst muligt at sammenligne prisen. Igen har jeg ladet andre teste systemerne, da jeg ikke har de økonomiske muligheder for dette. Igen er 3DMark06 test programmet. Første test emne er nvidia GeForce 9800GT med 512 mb GDDR3 RAM. Dette kort holder sig lige inden for budgettet med en pris på 983 kr. 13

15 Billede 13 Alle andre end 9800GT udelukkes fra denne test, da de enten er overclocked, som ligger udenfor den almindelige husstands IT viden, eller ligger udenfor budget. Dette kort har altså fået en score på i 3DMark06. Regner vi dette ud i forhold til prisen får vi pris pr. ydelse , Næste test emne fra nvidia er lillebroderen til 9800GT, nemlig 9600GT. Dennes tages med i testen, da vi opholder ydelse mod pris. På disse to er der ikke den store forskel, da begge kører med 512 mb GDDR3 RAM. Hvis det viser sig, at 9600GT er billigst i forhold til ydelsen, vil jeg klart anbefale at vælge den. I test 14 scorer 9600GT 5120 point på grafikkortet. Dette giver følgende resultat: 778 0, Vi har dermed fundet vinderen blandt nvidias udvalgte kort. Vinderen blev lillebroderen 9600GT. Næste test emne kommer fra ATi. Produktet er ATi Radeon HD

16 Billede 15 I samme test giver dette kort en score på Dette giver os følgende resultat: 779 0, Før vi kan drage en konklusion må vi teste endnu et ATi kort. Fjerde og sidste test emne bliver ATi Radeon HD 4670, som igen er lillebroder til HD4830. Dette kort er testet af samme som ovenstående (gul kolonne) giver denne 1507 points. Dette giver os følgende resultat: 552 0, I ATi kategorien bliver vinderen altså storebroderen HD4830. Ud af disse 4 tests må vi drage konklusionen, at nvidia giver mest ydelse for pengene i det mindste i vores budget kategori. Baseret på prisen i forhold til ydelsen vil jeg vælge 9600GT. Billede 16 (Asus 9600GT)

17 Som nævnt tidligere, kan man sagtens få meget bedre ydelse hvis det er det, man har brug for. Prisen bliver også bare derefter. Netkort Som nævnt tidligere har de fleste bundkort et onboard netkort. Er dette ikke godt nok, eller ønsker man en anden slags kan man købe et til PCI porten. De fleste almindelige netkort til kabel kan skaffes for næsten ingen penge. Skal man købe et, kan man ligeså godt købe det hurtigste, et 1 gbit kort. Som sagt koster de næsten ingen penge, så man kan anskaffe sig et PCI kort, som kører 1 gbit, til 95 kr. fra shg.dk Billede 17 (DeZen 1gbit netkort) Ønsker man at gøre sin computer trådløs kan dette også gøre utrolig billigt. Man skal først tage stilling til, hvilken hastighed ens kort skal køre på. Dette afhænger ofte af routeren. Vil man have det hurtigste netkort kræver det, at ens router understøtter n teknologi. De fleste nye routere understøtter både g og n teknologi så derfor burde der ikke være nogen problemer. For at følge nyhederne vil jeg anbefale at tage et n kort på 300 mbit. Det billigste kan fås til 225 kr. hos shg.dk i dag (12. april 2009). Billede 18 (Edimax trådløst 300mbit netkort)

18 Kabinet Når man skal vælge kabinet skal man først og fremmest tænke på pladsen, og dernæst udseende. Hvad angår størrelsen, skal man bare gå efter, hvad størrelse bundkortet har, og så lidt større for at få bedre luftpassage. Bundkorts størrelser deles ind i flere grupper, alle under det der kaldes ATX (Advanced Technology Extended), som er en måleenhed. For kort at nævne en anden måleenhed findes også BTX, men dette giver en helt anden komponent position, så dette vil jeg ikke komme nærmere ind på. Under ATX findes: Micro ATX Mini ATX Midi ATX Maxi ATX Bundkortet vi har valgt er et Micro ATX. Derfor går vi efter at finde et mini ATX, for at skabe en bedre luftgennemstrømning. Næste ting man skal tage stilling til er udseendet. I hjemmet ønsker man ofte et neutralt udseende uden for meget tingel tangel. Derfor skal man lægge dette til næsten 100% grund for, hvilket man vælger. Som inspiration har jeg valgt et diskret sort kabinet, kaldet ACE Clubs II. Billede 19 (ACE Clubs II) Kabinettet kan i dag (11. April 2009) anskaffes til 406 kr. Strømforsyning Næste ting i overvejelserne under kabinet er, om der er strømforsyning med i købet. Hvis ikke, skal men overveje prisen grundigt. Det vil typisk være billigst at købe et kabinet med tilhørende strømforsyning. I vores tilfælde med ACE

19 Clubs II er der strømforsyning med i prisen. Strømforsyningen er på 480 Watt, hvilket burde være mere end rigeligt til brug i private hjem og med den konfiguration, vi har valgt. Skal man selv til at købe strømforsyning vil jeg anbefale man går efter en støjsvag udgave. Det er altså rarest, når computeren ikke siger som et fly hele tiden. Næste overvejelse går på, hvor meget strøm man har brug for. Har man en normal computer, som den vi har forsøgt at samle her, vil man aldrig få brug for mere end en 400 Watts strømforsyning. Jeg har udvalgt to produkter som jeg vil sammenligne. Hvilken en man helst vil have, er op til, om man ønsker en lidt dyrere strømbesparende strømforsyning, eller en lidt billigere ikke-strømbesparende strømforsyning. DZ-P400LN-PL DZ-P400LN Ydeevne 400 Watt 400 Watt Lydniveau db db Strømbesparende Ja Nej Indbyggede strømstik: 2 stk. floppydrev, 4 stk. molex (IDE drev), 4 stk. SATA drev 20 og 24 pins bundkort, 6 pins PCI- Express Express Mulighed for at udbygge strømmuligheder Ja, Med PowerLINK strømskinne (Tilkøb) 2 stk. floppydrev, 4 stk. molex (IDE drev), 4 stk. SATA drev 20 og 24 pins bundkort, 6 pins PCI- Pris 470 kr. (shg.dk 313 kr. (shg.dk) Billede Nej Hvad man vil vælge er en smagssag. Med PL udgaven har man som nævnt strømbesparende funktion, samt mulighed for at udvide strømmen. Den anden udgave er til gengæld tilsvarende billigere. Når man ser på en strømforsyning, hvad enten den hører med til et kabinet eller købes selvstændigt, er det vigtigt at tjekke, at strømforsyningen kan levere det strøm til bundkortet det har brug for. Her skal man kigge efter, om bundkortet har brug for et 20 pins eller et 24 pins stik. De fleste nye strømforsyninger kan understøtte begge. Får man alligevel købt en strømforsyning, der kun leverer 24 pins strøm, men ens bundkort kun skal bruge 20, kan man købe en konverter

20 Man kan selvfølgelig også købe én der går den modsatte vej, altså fra 20 til 24 pins. Begge konvertere ligger på en pris omkring 30 kr. Optiske drev Den sidste hardware del til computeren er det (eller de) optiske drev. Her forstås DVD-drev eller DVD-brænder (eventuelt Blu-ray). For at opnå bedst mulige funktioner, vil jeg klart anbefale en DVD-brænder. Ønsker man at være totalt opdateret skal man investere i en Blu-ray brænder. Denne teknologi er dog stadig så ny, at det stadig er utrolig dyrt for private at investere i en sådan. Prisen ligger omkring kr. for et drev. Disse drev læser og skriver til gengæld også på alt, CD, CDRW, DVD, DVDRW og BD (bluray disk). Ønsker man en lidt mere overkommelig pris skal man investere i en DVDbrænder. Når bundkortet nu har mulighed for SATA tilslutning (har næsten alle nye bundkort) synes jeg klart, man skal købe et drev, der kan understøtte dette. Når man køber drev er det vigtigt at gå efter de mere kendte producenter, da disse oftest laver mest stabile og driftsikre drev. Hermed ikke sagt, at mere ukendte producenter ikke kan lave ordentlige drev. En af de største drevproducenter er Samsung. Samsung tilbyder gode drev til en utrolig billig penge. Vil man gerne lave pæne cder og DVDer skal man overveje at kigge efter LightScribe teknologi. Dette giver mulighed for at vende en specielt DVD, så man kan brænde billeder på toppen. Dette giver et utroligt flot resultat, og man kan på denne måde nemt holde styr på sine backup-skiver, eller hvad man nu brænder. Den sidste ting man skal tænke over er farven. Farven skulle gerne passe til den farve kabinet, man nu engang har valgt. Vi har her valgt et sort kabinet, og da der til næsten alle drev følger både en sort og en hvid front, har vi intet problem. Et godt drev som indfrier ovenstående ønsker er Samsungs SH-S223Q. Dette drev kan brænde på alle CD og DVD medier, samtidig med, at det kan lave LightScribe billeder. Dette drev står i dag (11. April 2009) til 201 kr. hos shg.dk. 19

21 Billede 22 (Samsung SH-S223Q) Har man fra en tidligere computer en DVD-brænder kan man sagtens flytte denne fra den gamle PC og indtil den nye for at spare penge. Sammenfatning Gennem de sidste syv afsnit har jeg beskrevet hvilke dele man skal udvælge til sin computer. Alle disse udvælgelser skal ses som vejledende, da de kun er taget som eksempler til at hjælpe min udvælgelsesteknik bedre på vej. Jeg har i næsten alle tilfælde valgt at bruge shg.dk som leverandør. Dette sker på baggrund af egne positive oplevelser med dette firma. Jeg føler mig tryg ved at handle online hos dette firma. Føler man sig ikke tryg ved at handle online på nettet kan man sagtens finde hardware dele i IT forretninger som Computercity og Elgiganten. Her skal man dog være opmærksom på at prisen er væsentlig højere end man finder online. At jeg bruger shg.dk som leverandør skyldes også deres store udvalg. Shg.dk har rigtig mange nye og gamle hardware dele til en fornuftig pris. Går man efter at købe delene så billigt som muligt kan jeg anbefale at kigge forbi for at sammenligne priser bedst muligt. Går man efter mine vejledninger, eller tager man direkte mine valg, har man fået en computer som er sikret langt ud i fremtiden til privat brug. Der kan ofte gå 5 eller 10 år før man skal tænke på at udskifte denne computer. Derfor vil jeg mene, at det er en bedre ide at bygge sin egen computer, i stedet for at købe færdig bygget. Ved at bygge sin egen kan man også meget bedre tilpasse den til sine behov. Software Styresystem Et styresystem er det system, der styrer hele computeren. Styresystemet på computeren bliver derfor det mest afgørende stykke software for hele ydeevnen for din nye computer. Et styresystem skal derfor være stabilt og virke hele tiden. Når man skal vælge styresystemer står man først og fremmest mellem to valg. Kommercielle systemer (Windows) eller OpenSource systemer (Linux). Til det private hjem vil jeg helt klart anbefale Windows, selvom det koster lidt. Den private IT bruger har på ingen måde den nødvendige IT færdighed til at få

22 programmer til at køre under et Linux system. Dette skyldes, at næsten alle programmer i dag udvikles udelukkende til Windows. Næste valg er versionen af Windows. I denne periode findes to valgmuligheder. Det nye Windows Vista, eller det lidt ældre Windows XP. Igen er dette valg en smagssag. Vil man være med på det nyeste, skal man helt klart vælge Windows Vista, selvom det kræver en stor tilvænning fra Windows XP. Er man derimod tilhænger af det gamle som man ved, hvordan virker, skal man vælge Windows XP. Inden man træffer sit valg, skal man også være opmærksom på at Windows Vista trækker en del mere maskinkraft fra computeren. Dette kan også være en minus side. For at følge stilen, og være med på det nyeste vælger jeg Windows Vista. Når man har valgt Windows Vista skal man være opmærksom på, at der findes 3 varianter til det private hjem. Følgende varianter findes: Windows Vista Home Basic (en meget skrabet udgave) Windows Vista Home Premium (en udgave med lidt ekstra funktioner) Windows Vista Ultimate (den fulde udgave) Som navnene angiver er Home Basic den billigste og Ultimate den dyreste. Har man bare lidt IT kyndighed kommer man til at mangle funktioner hvis man vælger Home Basic. Her mangler blandt andet en backup funktion. Den almindelige IT bruger kommer til gengæld aldrig til at bruge alle funktionerne Ultimate versionen indeholder. Dette er blandt andet flere forretnings funktioner. Det optimale valg for den almindelige IT bruger må derfor være Windows Vista Home Premium. Dags dato (11. April 2009) fås denne til 789 kr. hos shg.dk. 21

23 Kontorprogrammer Billede 23 Med kontor programmerne har man igen to muligheder. Enten en kommerciel udgave (Microsoft Office) eller en OpenSource udgave (OpenOffice). I dette tilfælde er OpenOffice dog langt mere brugervenlig end Linux er. OpenOffice minder i udseende og funktioner utroligt meget om Microsoft Office. Dette valg er et spørgsmål om tålmodighed. Vil man have noget som bare virker, og som man kan få hurtig support til skal man vælge Microsoft Office. Dette kommercielle produkt er så udviklet, at stort set alle tænkelige fejl er udelukket. Man kan desuden få utrolig hurtig support på en hotline (betaling). Har man derimod lidt tålmodighed til småfejl og manglende funktioner skal man klart spare pengene og vælge OpenOffice. OpenOffice er en del af et OpenSource projekt, og er derfor fuldstændig gratis at bruge til private. Jeg har selv testet det flere gange og er godt tilfreds. Programmerne kan åbne og gemme de kendte Microsoft Office formater (doc, xls, ppt, docx, xlsx, pptx osv.). Der skulle derfor umiddelbart ikke være nogen hindringer i at bruge OpenOffice. Sidder du alligevel og tænker at dette næppe kan være sandt, laver vi en lille sammenligning. Program/Funktion Microsoft Office OpenOffice Skriveprogram Ja - Word Ja Writer Regneark Ja - Excel Ja Calc Diasshowprogram Ja - Powerpoint Ja Impress Publikationsprogram Ja - Publisher Nej Mailprogram Ja - Outlook Nej Noteprogram Ja - OneNote Nej Databaseprogram Ja - Access Ja Base Tegneprogram Nej Ja Draw Direkte eksportering Nej Ja til PDF 23 fault.mspx 22

24 Office pakken indeholder dog også lidt flere programmer end OpenOffice gør pt. Dog indeholder den almindelige Office pakke ikke Outlook dette er ofte et tilkøbs program. Kan man leve uden publikationer som ikke kan laves i Writer (det kan de fleste) og uden at tegne fancy noter er OpenOffice umiddelbart mit bedste bud. Er man stadig i tvivl kan man opstille et fordele og ulemper skema. Ulemper Microsoft Office Dyrt Nye versioner er længe undervejs Du køber kun en licens, og et sprog Open Office Indeholder færre programmer OpenSource kan nemt indeholde fejl og mangler Fordele Microsoft Office Indeholder sjældent fejl Nem hotline Open Office Gratis til alle formål Kan næsten alt Microsoft Office kan Eksporterer til PDF Efter dette skema skulle valget altså være klart. Valget er faldet på Open Office, som kan hentes på Billede 24 (OpenOffice) Ønsker man alligevel Microsoft Office kan dette også købes hos shg.dk til 2293 kr. Billede 25 (Microsoft Office)

25 Programmer generelt I dag findes utrolig mange kommercielle programmer. Hvilke programmer den enkelte IT bruger har brug for, er brugerens egen opgave at finde ud af. Til næsten alle kommercielle programmer, der findes i dag, findes også en OpenSource udgave. Når man skal vælge, om man tør satse på OpenSource kan man lave et skema, som jeg gjorde ovenfor. På denne måde kommer man langt uden at afprøve noget. Næste trin er at afprøve OpenSource programmet. Er man ikke tilfreds med resultatet kan man altid købe det kommercielle. Computer tilbehør Mus og tastatur Når man skal vælge sig et tastatur og en mus er det vigtigt at have afprøvet begge dele. Man skal f.eks. prøve at sidde i sin normale skrivestilling med tastaturet og have trykket et par gange. På denne måde finder man hurtigt ud af, om tastaturet er godt til en. Bruger man computeren meget er det nødvendigt at finde et ergonomisk godt tastatur. Et ergonomisk tastatur har en svag bøjet knap sætning, der svarer til hændernes bøjning. Igen er det dog vigtigt, at man opholder prisen mod dette. Når man er privat bruger, kan man ikke meget mere end 4 timer om dagen ved sin computer det er derfor begrænset, hvor træt man kan nå at blive af at skrive. Man skal også overveje, om man ønsker genvejstaster på ens tastatur. Dette kunne f.eks. være knapper til at skrue op og ned for lyden, skifte sang, åbne browseren osv. Har man et tastatur med genvejstaster undgår man nemmere at bruge musen, og på den måde undgå museskader. Et bud, der overholder ovenstående ønsker, kunne være et keyboard fra Microsoft med modelnummer Ergonomic Tastaturen står dags dato (11. April) til 348 kr. Billede d=043 24

26 En god mus skal være en man kan holde ud at bruge i længere tid. Det vil sige, at den hverken skal være for lille, eller for stor. Musen skal desuden være nem at betjene uden at komme i problemer med enten en kugle eller en ledning. Det kan derfor være en god ide at købe en trådløs laser eller optisk mus. Forskellen på laser og optisk er, hvor hurtigt lampen der opdager bevægelser reagerer. Til almindelige brug vil man ikke kunne mærke forskel. Jeg vil alligevel anbefale en laser, så man har sikret fremtiden. På de bedre mus er der forskel på om man benytter højre eller venstre hånd til at styre musen med. De fleste mus er designet til højre hånden da der findes flest højre håndede musebrugere. En mus, der er god stor, og alligevel er designet direkte til en højrehånd er musen Laser Mouse Musen er trådløs og er baseret på laserteknologi. Denne mus kan anskaffes til 230 kr. hos shg.dk Skærm Billede 27 Der findes i dag to slags skærme. En CRT skærm, som er en skærm med billedrør, og en TFT skærm, en fladskærm. Som priserne ser ud i dag vil jeg klart anbefale at købe en TFT skærm af mange gode grunde. Vi skal stille grundene op: Nede i fornuftig pris Fylder mindre på bordet Mere stabilt billede Bruger væsentligt mindre strøm Når man skal finde sin nye fladskærm er det oftest en god ide at gå på tilbudsjagt. De forskellige IT varehuse (ComputerCity, Elgiganten, osv.) kører tit nogen rigtig gode tilbud på diverse fladskærme. Det første man skal gøre sig klart er hvilken størrelse man ønsker på sin skærm. Den mest almindelige skærm er 17. Ofte kan det dog være rarest for øjnene at 27 d=068 25

27 købe en 19 skærm, da dette gør man kan køre med en større opløsning på computeren. Når man køber en fladskærm er der flere begreber, man skal vide lidt om. Første begreb kaldes responstid. Responstiden angiver, hvor hurtigt skærmens pixel kan gennemføre en hel billedcyklus 28. Jo højere responstid, jo dårligere vises hurtige bevægelser. Det er de færreste normale IT brugere, der har brug for en skærm med en responstid mindre end 8 eller 4 ms. Spiller man FPS spil kan det være en fordel at købe en skærm med kun 2 ms reponstid, som så også bliver tilsvarende dyrere. Snakker vi almindeligt kontorbrug samt simple spil anbefaler jeg at man nøjes med en 8 ms eller 4 ms skærm. Næste emne man skal kigge på er betragtningsvinklen for skærmen. Fladskærme kan ofte have en tendens til at blive sorte i billedet når man kommer lidt uden for den rette synsvinkel. Vælger man en skærm med tæt på 180 synsvinkel er man ude over dette problem. Kontrasten på en fladskærm angiver, hvor meget kontrast der kommer på farverne. Har skærmen et lavt kontrast forhold kan farverne ofte fremstå meget blege i udtrykket. Det er derfor vigtigt at tage en fladskærm med en så høj kontrast som muligt, gerne ca. 2000:1. Som nævnt tidligere ville jeg anbefale at gå på tilbudsjagt, når man skal anskaffe sig en fladskærm. Ønsker man ikke dette vil jeg anbefale at købe en Samsung skærm, da disse ofte er meget stabile og kan købes til fornuftige penge. En mulighed er skærmen Samsung SyncMaster 961BF, som opfylder alle de gode ideer jeg har skrevet om. Skærmen koster i dag, 12. april kr. hos shg.dk Billede 29 (Samsung SyncMaster 961BF)

28 Printer og multifunktionsmaskine En printer er ofte helt uundværlig i det private hjem. Denne kan f.eks. anvendes til invitationer, ønskesedler, billeder eller bare huskesedler. Vil man bruge printeren til lidt af hvert, heriblandt billeder, bør man investere i en farveprinter. Et billede af børnene i sort/hvid ville være lidt kedeligt. Ønsker man billige udskrifter, og billig udskift af farvepatroner og kan gå på kompromis med udskriftshastigheden skal man helt klart vælge en blækprinter. Ønsker man derimod at kunne skrive pænt og hurtigt og kan gå på kompromis når man endelig skal skifte toner skal man helt klart vælge en laser printer. Laserprinterne er i forhold til blækprinterne dyre i anskaffelse, men er så til gengæld utrolige driftsikre. Laserprinter tonerne er også utrolig dyre i forhold til blækpatronerne, men lasertonerne kan til gengæld skrive langt flere sider end blækket kan. Samlet bliver det ofte lidt billigere pr. udskrift med en laserprinter hvis man ser bort fra anskaffelsen. Dette valg er op til forbrugeren selv. For at hive to eksempler frem, kan jeg anbefale følgende to printere: Billede 30 (HP Deskjet D kr.) Billede 31 (Samsung CLP kr.) Som vi kan se er prisforskellen stor. Men der er dog også en del fordele ved at anskaffe sig en laserprinter, hvis man bare skriver lidt sider. Dette er dog helt op til forbrugeren selv, alt efter hvordan behovet er. Står man både og mangler en printer og en scanner skal man overveje at købe en multifunktionsmaskine. En maskine, hvor printer og scanner er bygget sammen. Dette er yderst praktisk, da man så ikke skal have to maskiner til at stå at fylde, eller bruge to USB porte på computeren, eller bruge to strømforsyninger. Igen kan man få både laser og blæk, hvorefter man skal overveje som ovenfor. Igen er der to gode bud på maskiner: erals&type=computersperipherals&subtype=monitors&model_cd=ls19pfdqsq/ EDC

29 Billede 32 (HP Photosmart C kr.) Billede 33 (Xerox Pharser 6110MFP/B 1195 kr.) Igen er der en prisforskel, som man bør overveje overfor hvor stort udskriftsbehovet er. Netværk Netværk er godt at oprette i hjemmet. Ved at sætte en router bag sit modem, får man nemlig oprettet en firewall, som beskytter mod uvedkommende ude fra. Til privat brug, behøver routeren ikke være noget fancy eller dyrt. En router styrer i bund og grund netværket internt (mellem husets computere) og ud til internettet. Benytter man sig af en router, er det også muligt at få mange computere på samme internet opkobling. Til privat forbrug skal man kun overveje to ting, nemlig om den skal understøtte trådløst netværk, og så hastigheden. De fleste nye routere kører med op til 1 gbit hastighed. Dette er yderst praktisk, hvis man skal overføre store filer mellem husets computere. Denne hastighed kan selvfølgelig kun opnås via Kabel på nuværende tidspunkt. Ønsker man at gøre ens hjem trådløst, skal man vælge en router der er fremtidssikret. Dette gør man ved at vælge en router, der understøtter flere netværksteknologier, b, g og n. På denne måde sikrer man at man kan være med på den hurtigste hastighed. Routere kommer i mange prislag. Til hjemmet vil jeg klart anbefale at man overvejer ens trafik. Har man lidt trafik kan man nøjes med den billigste og langsomme. Bruger man derimod sit netværk til store filer og film vil jeg anbefale man går efter en lidt dyrere og kraftigere router som kan tåle noget trafik. Jeg går ud fra, at de fleste kræver en del trafik og vil derfor anbefale nogen kraftige D-link routere. I kategorien ikke trådløs vil jeg anbefale at man køber en trådløs. Efter flere undersøgelser på blandt andet shg.dk og edbpriser.dk kan det bedst svare sig at købe en trådløs router selv om man ikke har brug for det

30 I kategorien trådløs vil jeg anbefale en kraftig D-link router, som understøtter alle tre trådløse teknologier. Samtidig kører den med højeste hastighed på både kabling (1 gbit) og trådløst (300 mbit). Udover alt dette garanterer producenter trådløs dækning i hele hjemmet. Routeren ligger til gengæld også i den lidt dyrere ende, hvilket vil sige 785 kr. hos shg.dk Billede 34 (D-Link DIR-655 Xtreme N) Når man anskaffer sig en trådløs router, er det vigtigt at tænke over sikkerheden. Alle D-links routere kommer med grundige guides til, hvordan man opsætter WEP, WPA eller WPA2 sikkerhed på sin computer. Får man ikke nok hjælp er, er der masser af hjælp at hente på nettet, man skal bare søge på trådløst netværk sikkerhed. På denne måde kan man helt sikkert finde en guide til ens egen rotuer. KAPITEL 2 HJEMMESIDEN Dette kapitel vil handle om hjemmesiden og om hvordan denne er opbygget. Det vil handle om de tekniske ting, der er anvendt ved fremstillingen, samt lidt om selve indholdet. Hjemmesiden kan findes på CD1, eller på adressen Formål Hjemmesiden er tiltænkt at være en guide side. Altså en side, der hjælper private forbrugere med at vælge fornuftige hardware dele. På hjemmesiden vil ikke være skrevet udførligt, hvordan man skal udvælge sine hardware dele, der vil mere blive valgt på forhånd efter de anbefalinger, jeg er nået til her i rapporten. Hvis hjemmesiden skulle drives på et ordentligt plan, var det tanken, at den skulle opdateres ofte, alt efter, hvad der sker på markedet med hensyn til priser, nye modeller og muligheder. Dette bliver svært at illustrere, så der vil kun blive taget højde for mine anbefalinger fra lige netop denne korte periode. På hjemmesiden vil også være guides til, hvordan selve computeren skal samles. Dette vil være udførligt beskrevet for en test computer der ligner de fleste andre standard computere man kan samle. For at illustrere dette bedst muligt,

31 vil der være lavet små video guides med tips til, hvordan hver enkelt del bliver sat i. Fremstilling Hele hjemmesidens design er fremstillet af grafik. Hele designet af hjemmesiden er fremstillet i grafikprogrammet Adobe Photoshop. Fordelen ved at kombinere Photoshop grafik med HTML på en hjemmeside er mulighederne. Photoshop giver uanede muligheder for at skabe lige præcis det design, man ønsker. Hele hjemmesiden er bygget op omkring de såkaldte lag, man har i Photoshop. På denne måde er det utrolig nemt at ændre ting hurtigt. (Designet til hjemmesiden ligger i Photoshop format på CD1) Farverne er valgt ud fra et enkelt gråskala. Herefter er knapperne blevet farvet med simple farver for at beholde det simple look. Det er behageligt at kigge på en hjemmeside der er simpelt opbygget. På denne måde opnår man også nemmere en troværdighed med sine oplysninger. Når man har hele designet færdigt som på ovenstående billede, klipper man hvert lille grafik stykke ud og gemmer som et særskilt billede. Det hele sættes så sammen ved hjælp af HTML. Hjemmesiden er bygget op omkring divs, da jeg mener, dette er stabilt og nemt til grafikstykker. Fordelen ved divs er også, at det hele er opbygget i CSS, altså bliver HTML koden væsentlig mindre, end hvis man havde lavet det med tabeller. 30

32 Måden disse divs er bygget op, er ved hjælp af containere. Disse containere indeholder mine knapper i toppen. Diven afgør hvor på billedet grafikstykket skal stå, ved at bestemme divens størrelse med: #container { } width: 850px; margin: 0px auto 0px auto; Knapperne defineres også særskilt: #header #knap_it { height: 139px; width: 156px; background-image: url('images/it.png'); margin-left: 36px; margin-top: 41px; Dette er for den orange knap. De andre er kun defineret som deres backgroundimage, da disse logisk placeres lige efter i headeren. I HTMLen er knapperne så defineret i denne container ved: <a id="knap_it" href=index.htm"></a> <a id="knap_start" href="index.htm"></a> <a id="knap_hwd" href="hardware.htm"></a> <a id="knap_tilbehor" href="tilbehoer.htm"></a> <a id="knap_samling" href="samling.htm"></a> </div> Hjemmesidens styles (skriftyper, overskrifter osv.) er styret ved hjælp af CSS, som er hentet fra samme stylesheet. Dette er sket for at gøre det hele meget nemmere og overskueligt. Ved at gøre det på denne måde, bliver selve HTML dokumentet ikke for langt og fylder mere end nødvendigt. Med CSS tilføjes nemlig kun en lille linje til HTML dokumentet, i stedet for at tilføje de samme 20 linjer med style til hvert HTML dokument. Mine skrifttyper er valgt ud fra hvad der er nemt at læse på en skærm. På en skærm er det nemmest at læse fonte uden fødder, så som Verdana, Trebuchet MS med mere. Skriftstørrelsen er valgt ud fra et skøn om hvad der er stort nok til at læse, og hvad der er behageligt at læse. Der er intet behageligt i at læse en størrelse 5pt, mens det heller ikke er behageligt at læse en størrelse 30pt. For at gøre hjemmesiden mere overskuelig er der opdelt med overskrifter. Disse overskrifter er lidt større end brødteksten. Dette er defineret i CSSen med: #overskrift1 { color: White; font-family: "Trebuchet MS"; font-size: 18px; 31

33 } font-weight:bold; #overskrift2 { color: White; font-family: "Trebuchet MS"; font-size: 16px; font-style:italic; } For at se mine kildekoder, kan man ganske simpelt gå op i menuen Vis og vælge Sidens kildekode. Bestillingen af DVDen er lavet med et simpelt PHP-script, som er stillet til rådighed af min udbyder, Surftown 35. Scriptet kan ses her: Videoguides For at fremstille videoguidesne, der er en hoveddel på hjemmeside, var det nødvendigt at fremstille mit eget lille video studie. Studiet bestod af et digital kamera på stativ, til at filme overbliks billedet, og et håndholdt kamera til at filme nærbilleder. Opsætningen var som på følgende billede: Videoerne er klippet sammen i en prøve udgave af videoredigeringsprogrammet Sony Vegas. Programmet lader mig lave alle effekterne der ses i videoen, blandt andet picture in picture effekten

34 Videoklipsne er så blevet uploadet til youtube 36, og deres script er anvendt til at vise videoerne på hjemmesiden. Skulle der modforventning være problemer med disse videoer, kan disse findes på DVD 2. Hele filmen, som det er meningen man skal kunne bestille, findes på DVD 1. Tekst Teksten på hjemmesiden og i rapporten er forskellig. Dette skyldes at der ikke er lagt vægt på det samme i rapport og på hjemmeside. I rapporten har jeg lagt vægt på at forklare mine udvælgelsesmønstre, mens jeg på hjemmesiden har lagt vægt på at fremføre mine valg samt at fremføre videoguidesne. Teksten fra hjemmesiden findes i bilagene. KONKLUSION Gennem denne rapport er det lykkedes mig at undervise i alle hardware delene, og i deres udvælgelses metode. Jeg har desuden fremstillet en hjemmeside hvorpå mine valg udgives. På hjemmesiden er der desuden en sektion med videoguides til hvordan man samler sin computer. På denne måde er det lykkedes mig at få undervist den almindelige IT bruger i hvordan han skal udvælge sit hardware, hvad der er vigtigt at gå efter, og hvordan økonomien ser ud. Jeg mener også at jeg har hjulpet myten om at det kun er nørder der kan samle computere ud med mine videoguides. Videoguidesne er nede på et plan så alle kan være med, så længe de har en skruetrækker. Projektet er derfor vellykket og har opfyldt mine mål