Kontante fordele. ved medlemskab af Dansk Byggeri

Transkript

1 DECEMBER 2011

2 1 Kontante fordele ved medlemskab af Dansk Byggeri Overenskomstdækning Som medlem undgår virksomheden tiltrædelsesoverenskomster med fagforbundene. Fx skal man ikke betale det særlige bidrag til Uddannelsesfonden på op til 50 øre pr. time pr. medarbejder. Virksomheden får desuden likviditetsmæssige fordele, idet man ikke skal betale feriepenge på forskud hver måned. Gennemsnitligt sparer virksomheden kr. pr. år pr. ansat (murer, tømrer, snedker eller maler) med Dansk Byggeris feriekortordning. Rådgivning Dansk Byggeri yder den nødvendige rådgivning og bistand gratis, når medlemmer skal have behandlet eventuelle tvister og konflikter om erhvervsjuridiske og arbejdsretlige emner. På den måde sparer virksomheden advokatsalær, hvilket for en typisk sag koster op til kr. Uddannelse Uddannelsesfonden giver Dansk Byggeris medlemmer et tilskud på 35 kr. pr. medarbejder pr. time til AMUkurser. Medlemmer betaler desuden mindre svendeprøvegebyr end uorganiserede virksomheder og får kurser til medlemspris. Netværk De mange muligheder for faglige fællesskaber i Dansk Byggeri er en del af medlemskabet. Til sammenligning koster det op til kr. pr. år at deltage i en netværksgruppe hos private udbydere. Rabataftaler Virksomheden sparer 105 øre pr. liter diesel og får en rabat på 615 kr. pr liter fyringsolie. Der er et årligt besparelsespotentiale pr. medarbejder på kr. for telefoni, 800 kr. for værktøj og kr. for kontorartikler. Markedsføring med Byg Garanti Som medlem har man adgang til en række hjælpeværktøjer, som gør det let og billigt at markedsføre virksomheden. Alene annoncering på krak.dk udgør en værdi af mere end kr. årligt. Politisk indflydelse Politisk indflydelse kan ikke gøres op i kroner og øre. Men det har store omkostninger for branchen, hvis vi ikke er til stede på den politiske scene for at tale byggeriets sag.

3 Side 6 Pionerer ser lyst på tømrerfagets fremtid Side 12 Velkomst til middelalderen Side 16 Danmarks tætteste børnehave med græs på taget Side 20 Den russiske ø Kizhi Eventyrland i træ Side 22 Træets verden Side 24 En favnfuld havnebyggerier i træ Side 28 Alt for mange tegninger til et nordjysk træhus Side 32 World Skills London 2011 Side 34 Side 40 Side 44 Solhuset i Hørsholm Danmarks mest klimavenlige børneinstitution Stort træbyggeri er en beboersucces EUC Nord har bygget til efter passivhus konceptet Forsidefoto: Venligst udlånt af Realdania. Fotograf Roberto Fortuna træ december 2011 Udgiver Træsektionen, Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks København K Tlf [email protected] Ansvarshavende redaktør Søren Meyer Tlf [email protected] ISSN: træ udgives af Træsektionen under Dansk Byggeri. Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri med ca medlemmer, der samlet set udgør en meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og brugen af træ i byggeriet. Annoncesalg Jan Hesselberg Tlf [email protected] Side 48 Side 52 Side 56 Historisk fugleskræmsel blev en folkesag Alment boligbyggeri ét rum ad gangen Et bevægelsesakademi Redaktionssekretær Jan Hesselberg Tlf [email protected] Redaktionsgruppen Søren Meyer, Dansk Byggeri Jan Hesselberg, Dansk Byggeri Grafisk design MONTAGEbureauet ApS Produktion Jørn Thomsen / Elbo A/S Oplag

4 Find blanketter og vejledninger i Servicebutikken Du kan downloade eller bestille alle blanketter, vejledninger og bøger fra Dansk Byggeri på 1

5 Efterårets træ, kommer efter en sommer, der ikke helt gav den fornyede energi til byggeriet, som det flotte forår stillede i udsigt. I flere dele af landet blev de gode opgaver bogstaveligt talt skyllet væk, og de store mængder vand gav svære arbejdsbetingelser. Vandskaderne trak naturligvis i den positive retning i vores ordrebøger, men både for tømrervirksomhederne og vores kunder havde det været sjovere, hvis pengene var gået til energioptimering af boligerne, eller andre boligforbedringer. Med den aktuelle stemning i tankerne er det nok lidt for optimistisk at tro, at vi i nær fremtid skal forvente markante forbedringer for byggeerhvervet. Det til trods, så bygges der stadig, og det er glædeligt, at kvalitetsbyggeri ser ud til at have gode betingelser. Også til dette nummer af træ, har vi haft mere end rigeligt materiale at vælge mellem. Og tendenser ser ud til at fortsætte. Nutidens bygherre vil have byggerier med lidt kant, og det gør det lidt sjovere at være tømrermester. I denne udgave af træ bringer vi, ud over de gode byggehistorier, et interview med 4 mestre, der gennem årtier har haft betydelig indflydelse på byggeriet, og de rammebetingelser vi betragter som en naturlig del af hverdagen. Det er tre tidligere formænd og en næstformand for Træsektionen, der giver os en fin fortælling om organisationens udvikling, og deres syn på fremtiden. Det er en god øjenåbner for de af os, der måske har svært ved at forstille sig, at der er lys for enden af tunnelen. De fire mestre har oplevet både gode og dårlige tider for byggeriet. Og fælles for de fire er, at de har været i stand til at tilpasse deres virksomheder, så de i dag står tilbage med gode minder fra deres lange virke i byggeriet. Værd at huske på i en lidt træls tid. Det er godt at tænke på, at langt de fleste af os stadig vil være her, når der igen bliver brug for alle hænder i byggeriet. Michael Lund, formand for Træsektionen under Dansk Byggeri 5

6 Pionerer ser lyst på tømrerfagets fremtid Tre tidligere formænd for Træsektionen og en enkelt næstformand er optimistiske på fagets vegne: Der er plads til udvikling og til at møde tidens udfordringer. n Af Journalist Michael Holmboe Bang n Fotograf: Nina Lemvigh-Müller En eller et par gange om året mødes en lille gruppe mænd i deres bedste alder med hustruer til et festligt lag. De kalder sig Old Timers og er veteraner fra en periode, hvor tømrerfaget og dets organisation gennemgik en nærmest altomfattende forandring. Poul-Erik Pedersen, Ib Kjeldsen og Erik Ladefoged tog sig i årene af formandsposten i Træsektionen, mens Georg Wohlers var næstformand og en hel del mere fra 1998 til De fire tømrermestre spillede i det hele taget en central rolle i firserne og halvfemserne, hvor grunden blev lagt til etablering af en stærk central organisation først Tømrer- og Snedkerfagets Arbejdsgiverforening (TSA), så Byggeriets Arbejdsgivere og siden Dansk Byggeri. Med deres baggrund og tillidsposter i lokale laug var det naturligvis med et vis vemod, at de var med til at svække de lokale foreninger for at opnå central slagkraft. Eller som Georg Wohlers forklarer: - Vi lyttede til hjernen mere end hjertet. Ved bordenden Målet var at skabe et stærkt talerør for branchen, og den slags gør man ikke uden at træde over et par tæer. Derfor blev initiativerne ofte mødt med en vis skepsis, og de fire pionerer og deres allierede måtte også indkassere et par nederlag på vejen. Som bekendt lykkedes deres bestræbelser imidlertid i sidste ende. - Vi lagde vægt på at skabe en slagkraftig politisk organisation, hvor vi som politisk valgte havde en plads ved bordenden, som Erik Ladefoged udtrykker det. Pionererne har overladt pladsen ved bordenden til nye kræfter, der så kan bygge videre på den Træsektion, de i høj grad var med til at forme. Et fag i udvikling Årene op til og omkring årtusindeskiftet bød ikke kun på organisatoriske omvæltninger inden for tømrerfaget og dansk byggeri i det hele taget. Det faglige indhold kom også i spil med introduktion af nye materialer og teknikker. De afrikanere, der taler swahili, kan finde på at sige: Kila ajaye na shoka hapo hawi msaramala. Det betyder noget i retning af, at ikke alle, der kommer med en økse, er tømrere. Efterhånden må danskere, og måske også afrikanere sande, at tømrere såmænd slet ikke altid møder op med en økse. Nye tider og nye redskaber har vundet indpas i et ellers traditionsbundet fag. De fire Old Timers har med deres engagement i bl.a. lærlingeuddannelsen også gjort en del af den udvikling med. 6

7 - Vi lyttede til hjernen mere end hjertet. Old Timers udveksler minder fra venstre: Poul-Erik Pedersen, Erik Ladefoged, Georg Wohlers og Ib Kjeldsen. - Som formand for fællesudvalget for Tømrerfaget var det min målsætning, at lærlingene, også på skolen, fik et godt kendskab til fagets håndværktøjer som sav, høvl og stemmejern, men jeg ser det som en god og positiv udvikling, at tømrerfaget igennem de seneste 50 år har været åben overfor at inddrage nye materialer og arbejdsmetoder, mener Poul-Erik Pedersen. De erfarne tømrermestre bifalder i det hele taget, at deres gamle fag og dets udøvere har stået klar til at tage mod tidens udfordringer. Det er ifølge dem en stor del af forklaringen på fagets popularitet hos både teknikere og unge, der grubler over fremtid og jobvalg. - Hvis teknikere eller andre er i tvivl om, hvem der skal tage sig af noget, så vælger de som regel tømrerne, og vi kan se, at tømrermestrene ikke har svært ved at få lærlinge, fastslår Georg Wohlers. Pionererne kan faktisk tage en del af æren for den udvikling. - Såvel jeg som mine forgængere har kæmpet for at gøre fagets arbejdsfelt så bredt som muligt, og det er vigtigt for fagets fremtid at holde fast i den praksis, påpeger Erik Ladefoged. Og Ib Kjeldsen kan konkludere: - Tømrerfaget vil aldrig forsvinde fra dansk byggeri! 7

8 Poul-Erik Pedersen Formand for Træsektionen Næstformand i BYG Tømrermester og tidligere ejer af Viggo Pedersen & Søn A/S, Tømrer-snedkerfirma, Rødovre. I dag er virksomheden overdraget til en svigersøn Bestyrelsesmedlem af Københavns Tømrerlaug i 1981, laugets oldermand Formand for fællesudvalget for Tømrerfaget, senere omdøbt til Træfagenes Byggeuddannelse 1986 til 1993 Skønsmand for civilretten siden 1970 og senere for Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed og Byggeriets Ankenævn samt teknisk-faglig dommer i Voldgiftsretten. - Jeg har helt tilbage fra min tid i Københavns Tømrerlaug set det som et mål, at byggefagenes organisationer kunne samles i én stor organisation. Da der i slutningen af firserne var interesse i de mange byggeorganisationer landet over, var det naturligt for mig at indgå som en af de ti personer, som dannede en styregruppe med det mål at danne en stor byggefaglig arbejdsgiverorganisation. - Som formand for fællesudvalget var det min målsætning, at lærlingene, også på skolen, fik et godt kendskab til fagets håndværktøjer, sav, høvl, stemmejern og at de blev brugt i uddannelsen. Ude i virksomhederne var brugen af maskiner, både stationære og el-håndmaskiner, en stor del af hverdagen. Det var derfor også en naturlig ting, at håndværktøjet blev brugt under svendeprøven. I dag er det tilladt at bruge el-maskiner under aflæggelse af svendeprøve, og det må ses som en naturlig udvikling, men man kan dog ikke ved svendeprøven helt måle de unges egentlige værktøjshåndelag. - Jeg ser det som en god og positiv udvikling, at tømrerfaget igennem de seneste 50 år har været åben overfor at inddrage nye materialer og arbejdsmetoder, og det er helt naturligt at faget bl.a. har taget letbetonvægge, gipsplader, stål- og metalplader til tag og vægge, fiberplader og lignende til sig som en naturlig del af fagets arbejdsområder. Det er ikke uden grund, at tømrerfaget i dag er blandt de største aktører i byggebranchen. 8

9 Ib Keldsen Formand for Træsektionen Tømrermester og eneejer af tømrerfirmaet Ferd. Færch og Co A/S Aalborg (ca. 60 medarbejdere, etableret i 1892) solgte i 2000 firmaet til A. Engaard Aalborg Bestyrelsesmedlem i Aalborg Tømrermesterforening 1975, formand I 1991 havde jeg egentlig besluttet at trække mig ud af organisationsarbejde, men blev opfordret til at stille op som bestyrelsesmedlem i den lokale Træsektion. Det valg endte med, at jeg blev valgt som formand for den landsdækkende Træsektion. Formandsposten indebar, at jeg blev formand for Træfagenes Byggeuddannelse, fagets efteruddannelse, uddannelsesfond og meget mere i alt 9 tillidshverv. - Fagets uddannelser har altid været en meget vigtig del af mit bestyrelsesarbejde og sammen med Forbundet arbejdede vi intensivt på at forbedre kvaliteten af vores lærlinges faglige kvalifikationer. Vi kæmpede også for at få sikkerhedsuddannelsen ind i lærlingeuddannelsen. Det lykkedes desværre ikke i min formandsperiode, men først for min efterfølger, Erik Ladefoged. - En ting, som jeg er lidt stolt af, er, at jeg arbejdede meget kraftigt på at få en tækkemandsuddannelse op at stå, og at det lykkedes. Tidligere havde tækkemændene været selvlærte, og det indebar, at ikke alle stråtag havde den kvalitet, som kunden ønskede. - Jeg har været utrolig glad for organisationsarbejdet, og det var lidt vemodig at sige farvel. Men heldigvis er jeg ikke helt ude jeg er stadig aktiv som formand for Aalborg Tømrer- og Murerlaug. 9

10 Formand for Træsektionen Tidligere tømrermester, Erik Ladefoged, Århus Ingeniør Min far var særdeles aktivt foreningsmenneske, så man kan sige, at jeg er arveligt belastet. Allerede i 1974 blev jeg medlem af Århus Tømrerlaug, hvor jeg har været oldermand. - Jeg var næstformand i Træsektionen fra dens start i 1991, og min formandsperiode var en meget spændende tid. Der var skabt grundlag for en slagkraftig politisk organisation, selv om vores initiativer af og til blev mødt med skepsis. Jeg må sige, at det i hvert fald til dels er lykkedes at få branchen til at tale med én stemme. - I vores formandsperioder lagde vi særlig vægt på tre områder: Faglig voldgift, overenskomster og prislister. Jeg mener, det især er vigtigt, at der er folkevalgte med i voldgiften, når eventuelle opgør med modparten skal tages. I det hele taget har det været vigtigt at fastholde, at det er os folkevalgte, der kender den aktuelle virkelighed, og at det er os, der skal sidde ved bordenden, når der forhandles. - Jeg, og andre, har forsøgt at fortælle vores unge kolleger, at det er vigtigt at møde op i foreningerne. I vores tid kunne vi måske lettere komme væk hjemmefra, men den hjemlige arbejdsdeling har ændret sig, så det nok er sværere for dagens unge at være med. - Foreningslivet giver ellers meget tilbage: Man får kontakter, man lærer en masse, og man får forståelse for, at man skal dykke ned i sagerne, før man udtaler sig. Jeg har haft særdeles megen glæde af at deltage i udviklingsarbejde, seminarer om strategi osv. - Som foreningsmand bliver man ofte involveret i syn- og skøn. Det sker desværre, at vi støder på arbejde, der er udført med manglende faglig stolthed og selvkritik. For mig at se er kunden også en del af problemet, hvis tilbud udelukkende vurderes efter prisen. - Jeg har oplevet, at det har været for nemt for udenlandske firmaer at løbe fra opgaven, men generelt skal vi være åbne over for kolleger udefra. Samtidig skal vi bare være opmærksomme på, at de ofte arbejder ud fra andre procedurer. - Såvel jeg som mine forgængere har kæmpet for at gøre fagets arbejdsfelt så bredt som muligt. Vi har f.eks. taget nye materialer ind i prislisten for at skabe flere muligheder, og det gælder også i uddannelserne. Det er vigtigt for fagets fremtid at holde fast i den praksis. I vores periode brugte vi meget tid på at gennemgå og udvælge produkter. F.eks. var det i min tid, at der blev foretaget en evaluering af undertage med det resultat, at der kom krav om dokumentation fra leverandørerne. Erik Ladefoged 10

11 Georg Wohlers Næstformand for Træsektionen Optaget i København Tømrerlaug i 1971, medlem af Københavns Tømrerlaugs bestyrelse i 1986, viceoldermand i 1996 og oldermand Formand, Træfagenes byggeuddannelse Formand, Byggeriets forsikringsservice Fagdommer i Dansk Byggeris kollegiale voldgiftsret Medlem af BYG s hovedbestyrelse Medlem af BYG-TIP s Uddannelsesfond Udnævnt til æresmedlem af Københavns Tømrerlaug 2007 Ridderkorset af Dannebrog Vi var med i en pionertid. I årene 1986 til 1989 fik vi etableret TSA, Tømrer- og Snedkerfagets Arbejdsgiverforening. Det var en vigtig ting, bl.a. fordi murermestrene fik en tilsvarende forening, men hvordan kunne vi komme videre? I et par år arbejdede vi på at få en fælles forening for alle fag, og vi kom et skridt videre med etableringen af Byggeriets Arbejdsgivere i Og da vi fik entreprenørerne med, var billedet komplet. - Der er både hjerne og hjerte med i en sådan proces. Vi lyttede til hjernen på den måde, at vi var klar over, at vores indflydelse blev størst med en samlet organisation i stedet for en række mindre. Så kan vi sende entydige signaler, ikke mindst til Christiansborg. Til gengæld kan det smerte hjertet, når de lokale foreninger forsvinder som følge af centraliseringen. Alting har en pris, men altså også en fordel. - Tømrerfaget udvikler sig hele tiden, så vi nu også ser cad/cam og gruppearbejde om svendestykker i lærlingeuddannelsen. Det vil fortsætte, og heldigvis er vores fag omstillingsparat, og vi har forstået at udvide rammerne. Det kan vi bl.a. se, når opgaverne skal fordeles: Hvis teknikere eller andre er i tvivl om, hvem der skal tage sig af noget, så vælger de som regel tømrerne. - Vores fag har åbenbart stadig en stor plads i de unge menneskers hjerte. Vi kan i hvert fald se, at tømrermestrene ikke har svært ved at få lærlinge, mens det ikke går helt så godt i andre fag. 11

12 Velkomst til middelalderen n Af Jan Hesselberg n Foto: Venligst udlånt af Realdania. Fotograf Roberto Fortuna Ridderturneringer, vindebro, dobbelt voldgrav og en borg. Ord der emmer af middelalder, og umiddelbart ikke noget man forbinder med trækonstruktioner og byggeri. Men dels på grund af Realdania og andre gavmilde pengetanke og dels på grund af en ganske særlig borg, der nu har fået et tiltrængt rum til modtagelse af de mange besøgende, er der en sammenhæng. Borgen hedder Spøttrup Borg og har siden middelalderen stået så grueligt meget igennem, men er nu centrum i et meget bredt spekter af aktiviteter, heriblandt en årlig middelalderfestival med ridderturneringer, markedsplads og alskens gøglere, præcis som i middelalderen. Og på grund af disse mangeartede aktiviteter manglede Spøttrup Borg et sted, hvor de tusindvis af gæster, deltagere og tilskuere kunne serviceres og tages imod. Lidt ligesom Louvre Museet i Paris. Der gravede man lokalerne ned i jorden, men her i det skønne Salling er der jord og plads nok, så det blev til en helt ny bygning; Velkomstbygningen der med rette kan betegnes, i en gammel vending, en mageløs bygning. Med masser af træ. En bygning klædt i træ og båret af træstammer, der bor mellem artsfæller, idet bygningen er placeret i skoven ved borgen. Fornemt designet i et usædvanligt vellykket samarbejde mellem udførende og arkitekt, Hans Ulrik Jensen A/S og Exners tegnestue A/S, og med Slots- og Ejendomsstyrelsen som bygherre. Lys og venlig med højt til loftet som i de gamle riddersale. Hermed er koblingen annonceret. Og dermed er der endnu en grund til at lægge vejen forbi Spøttrup Borg ved Skive, for denne Velkomstbygning giver en fin oplevelse mere ved besøget. Forhistorien I foråret 2009 udskrev Spøttrup Borg museum i samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen, Skive Kommune og Realdania en konkurrence om den længe ønskede velkomstbygning. I maj 2009 blev fem teams udpeget til at komme med deres bud på bygningens udformning. Vinderteamet, der bestod af Hans Ulrik Jensen A/S, Exners tegnestue A/S, Stokvad & Kerstens Rådgivende ingeniører A/S, har ladet sig inspirere af skoven og dens materialer, og velkomstbygningens ankomstfacade leder derfor tankerne hen på en tømmerstabels sider, mens de gren-beklædte skodder ved glasfacaderne i bygningens udstillingsrum danner overgang til skoven. Der var i oplægget til konkurrencen lagt vægt på, at den nye velkomstbygning ikke skulle, citat: tage pusten fra den senere oplevelse af borgen, men underordne sig og fremhæve borgens centrale rolle for stedet. Spøttrup Borgmuseum har med den nye velkomstbygning fået de ønskede faciliteter til at modtage de besøgende og samtidig give en historisk introduktion til borgen. Bygningen vil åbne for mange nye muligheder og spændende kulturformidlingstiltag. Og den vil videreføre og styrke den udvikling og formidling af området, der allerede er i gang. Med i projektet var også en omlægning af havearealet til lægeurter og at kvæg skal afgræsse området omkring borgen for at understrege borgens fortid som Studeborg. Velkomstbygningen nåede rejsegilde 31. maj 2010 og blev indviet et år senere den 19. maj Vinderholdet mener Hos Hans Ulrik Jensen A/S, eller HUJ A/S, er der da også en vis portion jysk stolthed over, at man var med i det vindende team, og at byggeriet forløb som planlagt, dog lidt forsinket på grund af vejrliget. Faktisk en hård vinter. Og Velkomstbygningen fungerer rigtig godt, præcist som vinderholdet havde tænkt sig på projektstadiet. Alle har været med i processen i byggeriet og vores tømrersvende har aktivt deltaget i dialogen mellem bygherre, arkitekt og det øvrige håndværkerteam under hele byggeriet, så projektleder Peter Bach hos HUJ A/S fortæller, at det virkelig har været en spændende og god oplevelse at være en del af dette projekt. 12

13 13

14 Materialerne, ja der er beton i det meste af den bærende konstruktionen, og der er savet svensk natursten fra Kinnekulle i Sverige på gulvene i velkomstrummet af hensyn til slidbelastningen, men træ dominerer bygningen både ude og inde. I kontordelen er gulvbelægningen således egetræ. Arkitekt MAA Finn Larsen fortæller, at materialevalget har taget udgangspunkt i ønsket om, at træet skal stå råt og have naturlig patina, og derfor er der valgt egetræ til den udvendige facadebeklædning, der skal lede tanken hen på en tømmerstabel, og sibirisk lærk til udstillingsrummet både ude og inde. De indvendige beklædninger i kontorlokalerne er egetræ. De udvendige facader beskyttes konstruktivt ved at lade udhænget være ekstra stort. Her er der valgt lærketræ. Loftbeklædningen er træbeton fra Troldtekt og man kan således symbolsk sige, at den underliggende betonkonstruktion går i symbiose med den dominerende brug af træsorter og træstammer, samtidig med at de store glasfacader giver en flot fornemmelse af, at bygningen lever i skoven og sammen med skoven. Er man inde kan man stærkt fornemme skoven udenfor, og er man ude kan man fornemme bygningens indre. Museumsleder Thomas Høvsgaard har været en af drivkræfterne i at få drømmen om en velkomstbygning gjort til virkelighed. Fra de første strøtanker i 2002, til jagten på fondsmidler, og var også med i dommerkomiteen, der valgte forslaget fra HUJ A/S og Exners Tegnestue A/S. Nu sidder Thomas så til daglig i sit kontor i bygningen og kan bekræfte, at de ansatte på Spøttrup Borg har fået nogle utroligt gode lokaler til dels deres daglige arbejde og dels til de besøgende og til de særarrangementer, som bygningen også kan rumme. Akustikken er god ikke mindst grundet loftbeklædningen og den megen brug af træ, der i det daglige virker regulerende på luftfugtigheden, giver sammen med den naturlige ventilation et rigtig godt indeklima. En sidegevinst ved den nye bygning og et besøg på Spøttrup Borg er, at man så samtidig kan købe sig aflad for, hvad tavlen nu skal viskes ren for. Velkommen til middelalderen i Salling. n 14 Bygherre: Slots- og Ejendomsstyrelsen Arkitekt: Exners tegnestue A/S Ingeniør: Stokvad Kerstens Totalentreprenør: HUJ A/S Omfang: 600 m 2 Byggeår: Pris: 15 mio. kr.

15 Fakta Spøttrup Borg blev fredet i 1918 og reddet fra yderligere forfald. Den fremstår i dag som en af de bedst bevarede middelalderborge i Danmark. Den nye Velkomstbygning er blevet til i et samarbejde mellem Spøttrup Borgmuseum, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Realdania og Skive Kommune. Opførelsen er muliggjort ved donationer fra Realdania, Knud Højgaards Fond, Færch Fonden, Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, sammen med bevillinger fra Skive Kommune og Slots- og Ejendomsstyrelsen. Læs meget mere om Spøttrup Borg på 15

16 Danmarks tætteste børnehave med græs på taget For PH Byg Faaborg A/S var der særligt fokus på dampspærren og smig skårne hjørner, som var alt andet end retvinklede. n Af Knud Erik Jensen En dampspærre, der krævede særlig omhu, og smig skårne hjørner, der skulle udføres med en tolerance på blot et par millimeter og tåle at fremstå synlige uden brug af dæk- eller hjørneprofiler, var de to helt store udfordringer for PH Byg Faaborg A/S, da man i løbet af efteråret og vinteren opførte, hvad bygherren, Faaborg-Midtfyn Kommune, betegner som Danmarks tætteste børnehave. Der er ikke blot tale om et energiklasse 1 byggeri, men også om et byggeri, som i sin udformning skiller sig ud fra mængden. Det består nemlig af tre ottekantede bygninger, som er bundet sammen på midten. Og som i øvrigt er beklædt med cedertræ og har græs på taget. PH Byg stod for tømrerentreprisen og havde ansvaret for tæthedsprøven, som bygherren ønskede udført på den 810 kvadratmeter store bygning. - Byggeriet tog sit udspring i den grundlæggende byggemetode med et traditionelt fundament, et terrændæk og en betonelementbagvæg. Det var udgangspunktet for os, det vi skulle bygge videre på. Og for at sikre, at vi opnåede den krævede tæthed, var det vigtigt at være særligt opmærksom på dampspærren og tætningen i overgangen mellem betonelement og vinduer og betonelement og tag, siger direktør Anders Pedersen fra PH Byg Faaborg A/S og tilføjer: - Underdækningen var ikke lufttæt i sig selv, hvorfor vi skulle holde de andre entreprenører op på at tætne deres arbejde og udføre detaljerne omhyggeligt. Vi skulle alle være opmærksomme på det, fokusere på det. Hvis blot én faldt igennem, kunne vi ikke overholde tæthedskravene. Utæthed som en femkrone Under byggeriets tagkonstruktion, traditionelt udformet med rem og spær, er der en loftskonstruktion bestående af en dampspærre med en underside af brandgips og et lydloft neden under. Desuden er der en gennemgående damspærre over de indvendige vægge. - Vi har gjort meget ud af at luftsikre dampspærren ved loft og gulv, og samlet set er der i hele byggeriet en utæthed svarende til arealet på en femkrone. Ved den første måling af utætheder i klimaskærmen viste der sig at være et luftskifte på 0,1 l/s/m 2. Den efterfølgende måling, som inkluderede ventilationsrør, viste et luftskifte på 0,2 l/s/m 2. Kommunens mål var 1,0 l/s/m 2, og gældende lovkrav for så vidt angår energiklasse 1 er 1,5 l/s/m 2. Det var ekstraordinært at arbejde med sådanne tætheder, og eftersom det var første gang for os, oplevede vi det som lidt af en eksamen, fortæller Anders Pedersen, der også nævner den dobbelte loftkonstruktion som et væsentligt element i bestræbelserne på at opnå den ønskede tæthed. - Dobbeltloft-systemet giver mulighed for at have en ubrudt dampspærre. Det forhold, at ledningerne ligger mellem de to lofter, minimerer behovet for at lave gennembrud i loftet, pointerer han. Over 30 pct. af facaden er glas Derudover fremhæver Anders Pedersen brugen af lavenergivinduer og -døre som en tæthedsfremmende faktor. Over 30 pct. af facadearealet udgøres af vinduer og døre, altså glas. Der er anvendt vinduer og døre af mærket Pro Tec, og i alle lysninger har man brugt ekstra folier for at tætne overgangen mellem ramme og betonelement maksimalt. - Jeg ville aldrig have troet, at et byggeri med så mange vinduer og døre kunne blive så tæt. Men Pro Tec-produkterne er bare tætte. Det kan vi se ud fra tæthedsprøverne, siger PH Byg-direktøren. Et ventilationsanlæg, som både har et lavt forbrug af el og en effektiv varmegenvinding, sørger for, at der er et godt indeklima for børn og pædagoger i den nye børnehave. Med til at begrænse elforbruget er desuden automatisk styring af rumbelysningen, idet den reguleres i forhold til dagslys og tilstedeværelse af personer i det enkelte rum. 16

17 17

18 Masser af smig skårne hjørner Ydervæggen er en lavenergivæg beklædt med cedertræ, størstedelen brandimprægneret. Cedertræ er, ifølge Anders Pedersen, et let materiale at arbejde med, hvis det ikke lige havde været for de mange smig skårne hjørner i vinkler, som går både den ene og den anden vej på grund af de ottekantede bygninger og den specielle sammenbygning af dem. Vinkelrette hjørner er undtagelsen fra reglen i dette byggeri. - Det var lidt specielt at lave disse hjørnesamlinger, som der er en del flere af end på en almindelig firkantet bygning. Både ude og inde. Der blev kælet for finesserne, eftersom det snit vi lavede, er det, som kan ses i hele bygningernes levetid. Derfor arbejdede vi med ganske små tolerancer. Mere end et par millimeter kunne vi ikke tillade os. Ellers ville det kunne ses, for der var ingen dæk- eller hjørneprofiler at afslutte og dække af med bagefter, fortæller Anders Pedersen og understreger, at de mange specielle snit, der er i byggeriet, bestemt ikke gjorde det let at beregne en pris på tømrerarbejdet. Ikke mindst hjørnesamlingerne skulle der sættes længere tid af til end normalt. Dobbelt skelet-opbygning Spærene blev rejst i en dobbelt skelet-opbygning og krævede på grund af byggeriets form en ikke helt almindelig afslutning. Der blev ikke valmet for at få dem til at passe. På midten står et stort gitterspær, som er skåret ned og tilpasset i højden. Jo længere op man kommer, jo længere fod op til to meter og jo kortere spær er der brugt. Eftersom spæ- rene understøtter både tag og væg, skulle begge linier passe. På taget er der lavet forhøjet tagudhæng undtagen ved tagfoden, som kun dækker to af bygningernes otte sider, og som er forsynet med tagrende. Via en indvendig skotrende ledes tagvandet til de to tagrender. - Bygningerne blev lukket i efteråret, og da vores arbejde ikke var specielt vejrafhængigt, kunne vi køre på hele vinteren, siger Anders Pedersen, der havde seks mand i gang på fuld tid i ca. et halvt år (fra september 2010 til februar 2011) på det usædvanlige børnehavebyggeri. Naturbørnehave De tre ottekantede bygninger, der er beregnet til hver sin aldersgruppe af børn, er indvendigt udformet som en labyrint med skæve og utraditionelle vinkler, og fra hvert grupperum er der udsyn til naturen og udgang til terrassen. Det er en naturbørnehave, som ligger i et bakket naturområde i udkanten af Faaborg, et gammelt moseområde (bygningerne er delvist opført på mosebund), der for en stor dels vedkommende er omdannet til en sø kaldet Sundet. Med cedertræsbeklædning på væggene og græs på taget opnår man, at børnehaven falder godt ind i omgivelserne. Byggesummen er ca. 15 millioner kroner inklusiv legeplads, P-plads, indhegning m.m., og børnehaven, der har plads til omkring 100 børn, blev taget i brug i slutningen af maj n 18

19 Find blanketter og vejledninger i Servicebutikken Du kan downloade eller bestille alle blanketter, vejledninger og bøger fra Dansk Byggeri på 1

20 Den russiske ø Kizhi Eventyrland i træ Øen Kizhi er et stort frilandsmuseum med mageløse gamle russiske træbygninger fra 1700-tallet. Flere af bygningerne er helt selvfølgeligt udnævnt af UNESCO til verdenskulturarv. Kizhi er et af de mest populære turistmål i Rusland. n Af Dorthe Bech-Nielsen, arkitekt m.a.a. n Fotos: 123RF For træentusiaster må et besøg på den russiske ø Kizhi være et must. Her kan man opleve helt sagnagtige og eventyrlige træhuse i fantastiske konstruktioner og former og samlinger i træ. Tilmed med en historisk alder, som mange tror umulig for træhuse. Kizhi udfordrer såvel kenderen som amatøren i deres opfattelse af, hvad træ tåler og kan bruges til. Kizhi er en lille ø. Den er syv kilometer lang og kun en halv kilometer bred. Den er derfor ikke helt nem at besøge. Øen ligger i den nordøstlige del af den kvadratmeter store sø Onega i den russiske republik Karelien men kun 70 kilometer fra hovestaden Petro-zavOdsk. Øen er omgivet af cirka andre holme og øer. De fleste ganske små, nogle blot skær, men der er også større øer i området, der betragtes som et enestående landskab og besøges af mange turister på krydstogt på de russiske floder. Allerede i 1100-tallet blev Kizhi beboet af en lille flok nybyggere, som her på den ubeboede ø valgte at skabe deres eget lille samfund med et væld af huse og kirker bygget i træ. De oprindelige kirker er desværre alle gået tabt, men andre bygningsværker er kommet til i takt med, at de gamle forsvandt, og i dag står der på øen som nu er et museum fortsat et væld af smukke kirker, kapeller og andre huse. Alle bygget i træ, og de giver et levende indblik i, rammerne for livet i denne del af Rusland for hundreder af år siden. Forvandlingskirken To kirker skiller sig ud. De er museets mest bemærkelsesværdige bygninger, som kan få mange besøgende til at knibe sig i armen for at sikre sig, at de ikke er i et eventyrland. De fantastiske bygningskomplekser bærer malende navne som Forvandlingskirken og Forbønskirken, og de komplicerede og meget sammensatte bygninger med svulstige kupler skiller sig ikke blot ud fra de øvrige træbygninger på øen, men vel fra alt, hvad de besøgende før har set af bygningsværker i træ. Især Forvandlingskirken fra 1714 regnes for at være af enestående karat. Dens tækkespåner af aspetræ reflekterer solens stråler i fantastiske farvenuancer, og taget er konstrueret så sindrigt, at dets dekorationer og hele 22 kupler holder hver en regndråbe væk fra de skrøbelige trævægge. De 22 kupler er alle af forskellige størrelse og form og sidder som perler i forløb fra toppen af kirken til de yderste sider af kirken. 20

21 Forvandlingskirken er ikke opvarmet. Det er derfor en sommerkirke. Med en højde på 37 meter er det en af Ruslands højeste træbygninger. Det er anvendt fyrretræ og granplanker, som hviler på et fundament af kampesten. Ifølge den russiske snedkertradition i tallet er kirken bygget af træ og helt uden brug af søm. Forbønskirken Ved siden af denne perle står Forbønskirken med sine ni korsprydede kupler. Forbønskirken er en opvarmet vinterkirke, og det var den første kirke på øen efter en brand i det 17. århundrede, der lagde alle tidligere kirker i aske. Forbønskirken blev bygget med en enkel kuppel i 1694, men den blev senere viderekonstrueret i og i 1764 fik den sin nuværende imponerende struktur med ni kupler som et arkitektonisk ekko af Forvandlingskirken. Forbønskirken er kun 32 meter høj og de ni kupler fordeler sig med en stor kuppel i midten omgivet af otte mindre. Dekorationerne er sparsomme, men til kirken hører et kvadratisk ottekantet og 30 meter højt tårn alt sammen opført i samme træsorter som Forvandlingskirken, nemlig fyr, gran og asp. Kulturarv Begge kirker er sammen med det ottekantede tårn optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv, og det betyder, at de betragtes som bygninger, vi alle har pligt til at værne om. Det hjælper godt, at de to kirker er beskyttet af et 300-meter langt træhegn, som også er historisk, opført i 1700-tallet for at beskytte kirkerne mod svensk og polsk indtrængen. Disse to kirke er i særklasse på den lille ø. Besøgende bør dog give sig tid til også at se de mange andre kirker, kapeller, vindmøller og boliger, som måske ikke måler sig med de to største kirker, men alligevel hæver sig i sammenligning med det meste historiske træbyggeri i kraft af den allerhøjeste snedkerkvalitet. Hertil kommer de gamle bygningers perfekte harmoni med naturen på den smalle, grønne ø. Kizhi har været et valfartssted for pilgrimme siden de første nybyggere opførte deres kirker. I dag er øen blevet et eventyrland for alle med interesse for byggeri, arkitektur og sublimt håndværk. Og for alle andre, der som pilgrimmene har lyst til at valfarte til denne lille ø for at se disse vidundere af særprægede bygningsværker. n 21

22 Træets verden Træbro over Norsk sø Statens Vegvesen, som det Norske vejdirektorat hedder, planlægger nu en træbro, der skal føre den firesporede E6 over søen Mjøsen en strækning på 1400 meter, og det vil dermed blive verdens længste træbro. En rekord som nordmændene dog har i forvejen, idet den nuværende længste træbro går over Glomma ved Flisa i Åsnes. Ved Mjøsen er der meget store skovarealer, så materialet til broen kan hentes meget tæt ved byggepladsen. Statens Vegvesen er i gang med at indhente 3 forslag til det nye, rekordlange træbrobyggeri. Der regnes med projektering i 2014 og byggestart i I øvrigt er træbroer en gammelkendt konstruktion og kendes i mægtige konstruktioner Foto: Google Earth Verdens længste træbro ved Glomma i Norge bliver snart overgået af en 1400 meter lang træbro over søen Mjøsen. til jernbaner i uvejsomt terræn og i USA har der været et stort antal træbroer i vestens infrastruktur og flere af disse er nu fredede nationale landmarks. Foto: Jan Hesselberg Gammel træbro 60 km syd for San Fransisco nu fredet og kun for gående. Skoleprojekt i Haslev Arkitema er de første, der aktivt anvender Modelprogram for folkeskoler som Erhvervs- og Byggestyrelsen har udgivet, til et nyt skolebyggeri. Langt ude i skoven Hareskoven Skov og Naturstyrelsen har ladet tegnestuen EFFEKT på Amager udforme et projekt med 1000 m 2 til et besøgscenter i Hareskoven. Bygningen skal rumme læringsfaciliteter, café og udstilling. Bygningen er udformet som en stjerne og bygges i træ og glas med tagflader, der rejser sig op fra skovbunden og skal dækkes af græs. Tegnestuen forestiller sig også, at de skrå tagflader om vinteren kan bruges som kælkebakker. Bygningen er udformet som et nulenergihus, hvor man trækker på naturen ved, at skovens løvdække om sommeren skærmer for sollyset, mens solen i resten af året kan strømme ind gennem de store glasfalder. Centeret skal efter planen stå klar i Et dybtgående jordvarmeanlæg sørger for grøn energi og et rodzoneanlæg ved siden af huset skal rense det brugte vand fra huset. Projektet har fået en stor international pris fra WAC (World Architecture Community). Vibeengskolen i Haslev bygges som lavenergiskole i Energiklasse 1 og er på m 2 med Faxe Kommune som bygherre. Skolen skal erstatte 3 eksisterende skoler i området. Arkitema vandt konkurrencen i august 2010 og skolen skal tages i brug i Der blev afholdt licitation 9. september 2011 og det forventes, at skolebyggeriet kommer til at koste 135 mio. kr. Sådan forestiller tegnestuen EFFEKT sig at huset vil tage sig ud i Hareskoven. Foto: EFFEKT 22

23 Nye byrum på Carlsberg Tap E Plads en plads der inviterer til leg, liv og bevægelse blev til i 2010 i et samarbejde mellem Lokale- og Anlægsfonden, Realdania, Københavns Kommune og Carlsberg, hvor syv millioner kroner er sat af til at skabe tre nye, midlertidige pladser, Carlsberg er ikke længere et lukket produktionsområde, men derimod en bydel der nu åbner sig mod københavnerne med nye byrum og haver. Tap E Plads er et fristed, hvor brugerne kan grille eller bevæge sig rundt på et nyt sidde/klatre-landskab bestående af tunge egetræs-sveller. De kan også snuppe sig en kop kaffe på Tap E Plads café, Café Elefanten. De 3 pladser omfatter i alt m 2. Byrummene er udtænkt af to kreative teams Keinicke & Overgaard + UIWE samt Primus Arkitekter + Streetmovement. De har i foråret arbejdet på at komme med ideer til at skabe liv og tiltrække mennesker til de store pladser. I forvejen er en lang række beboere rykket ind i de tidligere produktionsbygninger, som bl.a. lægger hus til Dansehallerne, Idrætsfabrikken, gokartcenter, koncert- og konferencefaciliteter, gallerier, arkitekter, billedkunstnere, designere og grafikere. Alle har de etableret sig her med en drøm om at bo i et livligt område, som senere skal blive et enestående kvarter i København. Som store byggeklodser er de kraftige egetræssveller koblet sammen, så de kan udgøre siddepladser eller legepladser, alt efter lyst og behov. Og pladsen er allerede blevet en succes. Foto: Realdania Foto: Jan Hesselberg 70 familieboliger i Køge KAB har i august haft rejsegilde på 70 lavenergiboliger, der bygges som let byggeri med stor anvendelse af træ. Byggeriet bygges efter det nye Almenbolig+ princip, som giver fleksible lavenergiboliger med lavere husleje end tilsvarende andre boliger. Boligerne er rækkehuse i 2 plan på 85 m 2 De nye Almenbolig+ er meget attraktive boliger og med megen træ alle boligerne her ved Ravnsborghallen i Køge er allerede lejet, inden de er færdige. og 125 m 2 og forventes at være indflytningsklare i februar AlmenBolig+ opføres som lavenergiboliger, energiklasse 1. Hver bolig har sit eget varmeanlæg og er forsynet med et varme-genindvindingsanlæg. Den nødvendige tilskudsvarme leveres som fjernvarme eller elvarme. Opfører beboeren sig hensigtsmæssigt i forhold til anlægget, forventes den samlede udgift til rumvarme og opvarmning af brugsvand at være på kr. pr. måned. 23

24 En favnfuld havnebyggerier i træ Siden København fik sit første desiderede havnebad og borgerne i den grad tog denne nye facilitet til sig, har andre byer med gamle havneområder kopieret succesen. Og når det er en god og samfundsgavnlig ting, der kopieres, er det vel også helt i sin orden. I det følgende beskrives nogle af de projekter, der enten er åbnet, undervejs eller på projektstadiet. n Af Jan Hesselberg Hjerting ved Esbjerg Vi starter i det sydlige Jylland, hvor Esbjerg Kommune og Realdania sammen har udbudt en arkitektkonkurrence for unge arkitekter (under 40) for et projekt med 660 meter strandpromenade og et klubhus for Ho Bugt Sejlklub i Hjerting. Samtidig ønskede man, at projektet skulle skabe et helt nyt miljø på stranden, som indbyder borgerne til at bruge stranden hele året rundt. Der blev indsendt 33 forslag til konkurrencen og vinderen blev Spektrum ved arkitekt Nathan Romero Muelas og arkitekt Sofie Willems sammen med arkitektstuderende Joan Raun, Stine Christiansen og Kira Snowman. Resultatet er blevet en fantastisk flot strandpromenade, der med trapper, ramper, tribune og en udsigtsplatform giver adgang til stranden, hvor der i den nordlige ende er anlagt et havnebad, der løbende får frisk vand pumpet ind fra en pumpestation 150 m ude i Ho Bugt. Strandpromenaden strækker sig fra Hjerting Badehotel i syd til det nye klubhus i nord. Undervejs er der klynger af pæle, der kan bruges til hængekøjer, spil, klatrelege eller blot målepinde for vandstanden. Desuden er der anlagt en havplatform, som man kan soppe ud til. Træet er dels trykimprægneret træ til de bærende elementer og dels hårdttræ til belægning og bagvæggen på promenaden. Arbejdet er udført af Chr. Brinck & Søn Aps, der har stået for anlægsarbejdet og har haft Tømrer og snedkerfirmaet A/S Jensen & Jensen til at udføre træarbejdet. Begge er medlem af Dansk Byggeri. Aalborg Havnebad Nordpå har Aalborg også fået sit havnebad. Aalborg Havnebad åbnede 1. juli 2011 og med en placering øst for Elbjørn og med Jomfru Ane Parken som forhave er det en yderst central placering og er allerede blevet erklæret for en succes med over besøgende og 850 på en enkelt dag. Den dag hvor solen skinnede, og vandet var 21 grader lunt. Havnebadet er en flydebro med 3 bassiner, hvor der er bund på 70 og 90 cm dybde i de 2 første og ingen bund i det tredje bassin, her er dybden ca. 7-9 meter. Det er firmaet CC Design, der også er involveret i flere andre havnebade, der har stået for opgaven i Aalborg. Materialevalget er følgende: Bryggerne er opbygget af 25 x 140 mm rillefræsede IPE træplanker med 15 mm fuger, monteret på stållægter boltet på flydepontoner. Den lodrette beklædning er IPE bræddebeklædning 19 x 140 mm med 15 mm fuger monteret på lodrette lægter monteret på pontoner. 24

25 Udspringstårnet er en træskeletkonstruktion med udvendig, vandret IBE bræddebeklædning, 19 x 140 mm, fuger 15 mm. Og indvendigt er tårnet beklædt med gennemsigtige termoplader. Faaborg Havnebad På Fyn forventer man i Faaborg at indvie et nyt havnebad til badesæsonens start i Realdania har igen en finger med i spillet, idet Realdania har doneret 10 mio. kr. til projektets gennemførelse og Faaborg-Midtfyn Kommune bidrager med de sidste 5 mio. kr., der er nødvendige for at bygge havnebadet. Vinderen af arkitektkonkurrencen om et havnebad i Faaborg blev et team bestående af Julien De Smedt Architects, KLAR kontor for landskab og arkitektur, Sloth Møller, Esbensen og Creo Arkitekter A/S, der skal tegne Faaborgs nye havnebad og kommende Blå Støttepunkt for Øhavets kajakroere, dykkere og havsvømmere. Vinderen af konkurrencen er udpeget af en enig dommerkomité. Selve havnebadet bliver udformet som en moderniseret udgave af den klassiske badebro. Broanlægget fordeler sig i et fingerlignende brosystem på sin vej ud i vandet. Hver bro har sin funktion: Både- og Kajakbroen, Udspringsbroen, Børnebroen, med de beskyttede bassiner, og Langeliniebroen. Det Blå Støttepunkt er placeret inde på landsiden i forlængelse af produktionsskolens bygninger, mens en mindre bygning med omklædning og sauna er trukket lidt længere ud mod vandet. Med dette greb gøres badebrosystemets fingre luftige og elegant svævende. Havnebadet er på den måde fint indpasset i Faaborgs eksisterende kajanlæg ved industri- og lystbådehavnen. Og med sin særlige finger -udformning givet havnebadet optimale muligheder for, at alle borgere, både småbørn, handicappede, voksne og unge med hang til det vilde, trygt kan bruge havnebadet samtidigt, uden at de bliver til gene for hinanden. Samtidig kan havnebadet med sin centrale placering og store fællesarealer blive et af byens vigtige mødesteder. Karen Skou, projektleder i Realdania siger: - Vinderprojektet er en flot nytænkning af den traditionelle badebro og meget fint tilpasset forholdene i netop Faaborg Havn. Med sine forskellige opdelte funktioner, kombineret med fællesarealer, vil havnebadet kunne skabe et aktivt byrum med plads til friluftsliv og socialt samvær for både børn og voksne såvel faaborgensere som byens turister. 25

26 Fakta om Koralbadet Tre bassiner til svømning, motion, udspring og leg for både børn og voksne Et 0,3 m dybt lege- og soppebassin med fast bund Et 0,9 m dybt børne- og ungdomsbassin med fast bund Et større bassin til motionssvømning og udspring fra 3,5 meters højde Der kan svømmes 25 m på langs, uden at man berøres af udspringere Badets servicebygning har et livreddertårn på toppen samt toiletter plus depot og omklædningsrum m.v. til livredderne. Til gengæld ser det ud til, at man i Odense by udskyder bygningen af et havnebad på ubestemt tid med henvisning til lavvande i kommunens kasse. Projektet er i Odense budgetteret til 40 mio. kr og således også noget dyrere, end det Faaborg by nu sætter gang i. Bornholm På Bornholm er der jo nærmest uanede muligheder for havnebade. Dette projekt, som Realdania har bevilget 5 mio. kr. til, kaldes Det Bornholmske graniteventyr og Hammerhavn. Projektet skal synliggøre de kulturhistoriske værdier fra dengang havnen var udskibningssted for den granit, man brød på Hammerknuden. Ulogisk nok var havneanlæggets bølgeskærme på nordre og søndre mole dengang lavet i træ, og nu skal de nuværende betonbølgeskærme rives ned og erstattes af nye i træ. Der skal bygges et multifunktionshus på havnen og bygges en anløbs- og badebro til små både ved søndre mole. Hammerhavn har årligt mere end besøgende både fra landvejen og søvejen. Det er CUBO Arkitekter A/S, der vandt konkurrencen og arkitekt Vivi Granby fra Bornholms Regionskommune fortæller, at man har valgt at ændre i CUBOs projekt således, at der anvendes Azobè hårdttræ/jerntræ, der vokser i Vestafrika, på facader, landgangsbro og andre belægninger for at minimere vedligeholdet. Man forventer, at projektet sættes i udbud sidst i Hasle Havnebad er også undervejs på Bornholm. Her er det White Arkitekter A/S i samarbejde med Thing & Wainø, der har vundet den afholdte konkurrencen for dette projekt. Det kan næppe overraske, at Realdania også her har doneret et beløb til projektet, der indeholder et badebroanlæg med multihus, badebro og badeponton i havnebassinet samt nogle tæpper udført i træ, der placeres forskellige steder i havnebassinet på granitmolen. Desuden fortæller Vivi Granby, at der også i Sandvig er et projekt i gang, hvor man vil bygge en strandpromenade. København Turen rundt i Danmark slutter i denne artikel i København; Koralbadet i Sydhavnen. Næsten et eksotisk navn, der får en til at tænke på sydligere himmelstrøg. Men det er altså et havnebad ved det høje hus, Metropolis. Bygningen med penthouselejligheder der blev solgt til 24 mio. kr. stykket i de dage før finanskrisen, der, efter flere mislykkede startforsøg, nu er blevet en realitet. Med åbning november 2011, så er det nok 2012 badesæsonen, der bliver den reelle åbning. Koralbadet placeres i svinget af Teglholmshavnen ved Teglværksløbet og Sluseløbet. Badets trækonstruktion, i sortmalet trykimprægneret fyr på flydende pontoner, danner en beskyttet lagune fri af kajkanten. Med adgang fra land via en hængslet landgangsbro, der kan bevæge sig med tidevandet. Om sommeren vil gæsterne kunne ligge på badets pontoner og nyde solen. Det er også her CC Design, der står for projektet og har Per Aarsleff A/S som hovedentreprenør på opgaven. Koralbadet er tegnet af Danielsen Architecture. 26

27 1 Markedsfør din virksomhed vis dit medlemskab af Dansk Byggeri 75 % af boligejerne foretrækker håndværkere, der er dækket af Byg Garanti. Derfor kan du med fordel markedsføre din virksomhed på dit medlemskab. Til det formål stiller Dansk Byggeri en række produkter til din rådighed, og du kan på byggaranti.dk eller danskbyggeridesign.dk få idéer til din markedsføring. På byggaranti.dk kan du også bestille en folder om Byg Garanti, som du kan sende til forbrugerne, når du giver tilbud på en byggeopgave. Klik ind på og læs mere.

28 Hvidt murværk mødes med sort træværk og er med til at skabe et gårdmiljø. Alt for mange tegninger til et nordjysk træhus - Så glem tegningerne, sagde arkitekten i København. n Af Bjarne Madsen Hvor mange tegninger skal man have fra arkitekten for at lave 77 kvadratmeter tilbygning i træ i Nordjylland? Det er i hvert fald ikke nødvendigt med 24 tegninger på cd en fra arkitekten i København. Så risikerer man som bygherre faktisk, at håndværksmesteren ringer og siger Det er alt for mange tegninger til at bygge en tilbygning. Det gider vi altså ikke. Det var, hvad direktør Michael Lund hos tømrer- og snedkerfirmaet Lund & Staun i Svenstrup ved Aalborg gjorde. Så bygherre Niels Thidemann i Øster Hornum en lille halv snes kilometer mod sydvest ringede videre til arkitekt Diego Cubillo Nielsen på tegnestuen Arkitekturlab på Frederiksberg. - Arkitekten sagde, at vi bare skulle glemme tegningerne og lave et godt byggeri. Det gik vi så i gang med, fortæller Michael Lund. Flotte løsninger - Det blev til en tilbygning til godt en million. Jeg troede ærlig talt ikke på, at vi fik opgaven, da jeg fik regnet på sagen og gav tilbuddet. Men det gjorde vi heldigvis. Og selv om vi nok stadig mener, at arkitekten lavede rigelig mange tegninger for at lave 77 kvadratmeter tilbygning i træ, så er vi samtidig meget imponerede over de specielle og meget flotte løsninger, han har fundet på, siger Michael Lund anerkendende. En af finurlighederne fra arkitektens hånd er et loft af 40 x 40 millimeter lister på en bund af sort filt. - Arkitekten havde set noget lignende på kunstmuseet Louisiana. Og det er blevet til et rigtig flot og godt akustikloft i tilbygningens tvstue. Fantastisk dialog Og efter at sprogbarrieren var brudt ned mellem Nordjylland og Frederiksberg, kunne både Michael Lund og hans entrepriseleder, Brian Mumgård, konstatere: - Det har været en helt unik opgave. Ikke svær at lave. Men sjov og spændende. Og vi har haft en helt fantastisk dialog med både arkitekten og bygherren. Så det er en af de sager, vi husker. Michael Lund var ellers noget skeptisk, da han sendte sit tilbud af sted til bygherre Niels Thidemann. Svenstrup-firmaet har flere gange udført mindre opgaver for familien Thidemann i Øster Hornum. Nu var spørgsmålet for familien, om der skulle sælges og købes nyt, eller om der skulle bygges til. I hvert fald var de eksisterende 140 kvadratmeter for lidt til to voksne og tre børn. Niels Thidemann kendte arkitekt Diego Cubillo Nielsen hos Arkitekturlab og bad ham om at tegne den rigtige løsning. Og så gav fire firmaer tilbud på projektet. En duft af Kattegat For bygherre Niels Thidemann var det vigtigt, at der blev bygget til i træ. - Vi ønskede at bryde mønsteret fra det eksisterende hus, så vi ikke endte med én stor, hvid murstensklods. Samtidig er jeg flasket op med en gammel træbåd. Og når jeg nu åbner vores nye vinduer om sommeren, får jeg træduften. En duft af Kattegat her i Øster Hornum, forklarer Niels Thidemann. - Træ er jo også et dejligt materiale. Og ved at lægge nogle elementer lidt frem og andre lidt tilbage, får vi en spændende struktur med gode skyggevirkninger. Indvendig har familien Thidemann nu fået et nyt forældresoveværelse, et børneværelse og et nyt badeværelse. Og så tv-stuen med akustikloftet og en stor panorama-vinduessektion, som giver en imponerende udsigt ud over landskabet, selv om huset ligger i et parcelhuskvarter. 28

29 29

30 Afkast af regnvand fra bygningens store tag. - Det er Krone Vinduer i Harken, der har leveret vinduerne. Den udendørs beklædning kommer fra Royal Træ i Aalborg, som først trykimprægnerer træet og derefter koger det i Royal-olie, som trænger ind i træet og forsegler overfladen, forklarer entrepriseleder Brian Mumgård. Anderledes, elegant og med en glimrende akustisk virkning i tv-stuen. Mange vægge - Og ellers har vi bygget alle tag og vægmoduler op som fuld-isolerede trækassetter hjemme på værkstedet i Svenstrup. Samtidig med at vi lavede elementerne til Niels Thidemanns tilbygning, lavede vi også kassetter til en tilbygning til psykiatrisk sygehus i Aalborg. Så vi havde ganske mange vægge stående en overgang, siger Brian Mumgård. Præfabrikationen bevirkede, at der kunne lægges tagpap på bygningen dagen efter, at elementerne var samlet i Øster Hornum. På tredje- dagen var vinduerne på plads i bygningen. - Dampspærren valgte vi at lave på stedet for at undgå transportskader på dampspærren og dermed sikre 100 procent tæthed, fortæller Brian Mumgård. n 30

31 Bygherre Niels Thidemann ønskede at bryde mønsteret fra den eksisterende bolig for ikke at ende med én stor, hvid murstensklods. Så kom der gang i træværket. Bygherre Niels Thidemann tager sig et efter-kik på tegningerne sammen med entrepriseleder Brian Mumgård. Direktør Michael Lund fra Svenstrup-firmaet Lund & Staun og hans entrepriseleder Brian Mumgård er rigtig godt tilfredse med den specielle tilbygning i Øster Hornum. 31

32 World Skills World Skills blev på flere led en stor succes. Waauuu er nok det ord, der bedst kan beskrive oplevelsen af denne event. Som dansker blev det en succes, fordi både malerog murerfaget tog guldet, og der var også sølv til en dansk deltager. Det var rigtig flotte præstationer. Set fra træfagets vinkel blev det til hæder for den danske tømrerlærling Mikkel Faigh Ratz, som fik det, der kaldes Medallion for Excellence. London 2011 n Af Jan Hesselberg n Illustration logo: SkillsDenmark Det var helt tydeligt, at opgaverne var svære og udformet så det tidsmæssigt også stressede alle deltagerne i World Skills. Det sidste kvarter Mikkel havde, inden timeglasset randt ud, foregik al gang i løb, og der var hektiske røde pletter på Mikkels kinder. Mikkel manglede at få lagt gulv i opgaven, da der manglede et kvarter, men flere andre manglede mere end Mikkel på dette tidspunkt. Typisk for Mikkel så nægtede han at give op og nåede præcis at få lagt det sidste bræt da klokken gik i hak. Mikkels mester Morten Liisberg fortæller til træ, at det var meget rørende at se, hvordan Mikkel kæmpede hele fredagen og lørdagen under stigende tidspres. Morten Liisberg havde Mikkels far, Henning Faigh, med ved sidelinien, og det var 2 meget bevægede voksne, der klappede vildt i hænderne sammen med de mange andre danskere, da Mikkel satte det sidste bræt og lagde værktøjet til side. Mikkel var virkelig koncentreret om opgaven hurtig til opsnøring og til at få overblik over opgaven, så tiden disponeres korrekt. Ole Rømer, inspektør på Københavns Tekniske Skole, og Mikkels tidligere lærer, fortæller, at Mikkel laver skæringer i hånden, hvor andre bruger maskiner, så måske kunne præcisionen forbedres lidt her. Indtil Mikkel havde fået sidste skrue i gulvet og kunne lægge værktøjet fra sig, var det umuligt at få øjenkontakt med Mikkel. Det var helt tydeligt, at Mikkel var så fokuseret på at nå at blive færdig, at han var i en glaskuppel og ganske enkelt ikke opfattede, hvor mange danskere der var samlet omkring ham. Først da tiden var gået, og værktøjet lagt til side, gik det op for Mikkel, at mange mennesker havde fulgt ham i færdiggørelsen af opgaven. Mikkel er nr. 7 på verdensranglisten i tømrerfaget Tømrer- og Snedkermester Morten Liisberg er meget stolt over Mikkels præstation, ligesom Mikkel selv er det. Deltagerne i World Skills for tømrere fik fra 439 point til 538 og Mikkels 508 point var nok til at få udmærkelse. Kravet var min. 500 point for denne titel. Morten Liisberg mener også, at det er svært at slå nogle af de asiatiske lande, hvor deltagerne ofte har haft mellem 1 og 2 år helt frigjort til kun at forberede sig til World Skills. Mikkel har siden DM i Skills fået sit svendebrev i marts 2011 og er nu ansat som tømrersvend hos Morten Liisberg indtil februar, hvor Mikkel skal aftjene sin værnepligt. Morten Liisberg fortæller, at Mikkel har endnu et mål Jægersoldat og det skal Mikkel nok også nå og dermed få endnu en flot stjerne i sit CV. Flot og velfungerende messecenter Arrangørerne havde lavet et flot World Skills og ExCell udstillingscenteret er et flot nyt messecenter bygget i de tidligere havne- og dokområder i det østlige London, hvor infrastrukturen er velfungerende, idet der er bygget 2 nye metrolinier ud til området. Et velorganiseret messecenter med gode faciliteter og smukt beliggende ved et tidligere havnebassin i det østlige London. Der var sort af mennesker overalt i de store haller, og da de forskellige fag havde forskellige sluttidspunkter, kunne man om lørdagen nå at se flere fag nå deadline. Således nåede undertegnede at se både murer, tømrer, bygningssnedker og møbelsnedker ved deadline. Ved alle fag var der stor samling og store klapsalver til de dygtige unge mennesker, når klokken lød. Uddannelseschef i Dansk Byggeri, Jesper Juul Sørensen, håber, at de flotte resultater medvirker til, at flere unge får øjnene op erhvervsuddannelserne. - Vores erhvervsuddannelser har rigtig meget at byde på, også for de stærke elever. Jeg håber, at vi med resultatet fra World Skills kan få flere stærke unge og ikke mindst deres forældre til at se, at der både er kvalitet og udfordring i erhvervsuddannelserne, siger Jesper Juul. Københavns Tekniske Skole har ambitioner Ole Rømer fra Københavns Tekniske Skole er ikke i tvivl om, at skolens målsætning, er at bedste elev på DM Skills til næste år, i tømrer, møbelsnedker og bygningssnedker, skal være fra KTS, og at de skal placere sig i top 5 ved næste World Skills. n 32

33 16 unge danskere fulde af selvtillid ved åbningshøjtideligheden Mikkel, 7. bedste tømrer i verden ses andensidst fra venstre. Tømrer- & Snedkermester Morten Liisberg, Herlev Startet i 1998 som et personligt ejet firma omdannet til ApS i 2008 nu medarbejdere og lærlinge. Morten Liisberg er desuden forsikringsgodkendt låsesmed. Medlem af Dansk Byggeri, Træsektionen og Københavns Tømrerlaug Mikkel Faigh Razt, 21 år DM-vinder i tømrerfaget 2011 Ansat som tømrersvend og udlært hos Tømrer- & Snedkermester Morten Liisberg Skole: Københavns Tekniske Skole Se mere på Mikkel tilpasser opskæringer i hånden de fleste andre i konkurrencen brugte maskiner. Dyb koncentration om opgaven. 33

34 Solhuset i Hørsholm Danmarks mest klimavenlige børneinstitution Børneinstitutionen Solhuset udmærker sig ikke blot med en overproduktion af energi. Det er også et byggeri, der markerer, at energidesign og god arkitektur kan forenes. Solhuset bør komme til at sætte nye standarder for bæredygtigt byggeri. n Af Dorthe Bech-Nielsen, arkitekt maa n Fotos: Adam Mørk og Carsten Andersen Ved første blik bliver man klar over, at børneinstitutionen Solhuset på Breeltevej i Hørsholm er noget særligt. Det, som særligt slår én, er husets helt specielle trekantede form med knækkende tagflader beklædt med sedum, som er grønt mos og stauder. Set oppefra ligner huset en papirflyver med knæk og folder. Tagfladerne er fyldt med ovenlysvinduer, solceller og solfangere, så ingen lades i tvivl om, at her er et hus med fokus på klima og energi. Og samtidig fornemmes det, at børnene i dette hus får lov til at udfolde sig i utraditionelle og meget højloftede rum med meget dagslys. Energi og klima Huset form er resultatet af, at arkitekterne fra den første spæde skitse har viet sig til at skabe et hus med ekstrem fokus på et lavt energiforbrug og et godt indeklima. Huset havde ikke fået den form, som det nu har, hvis vi ikke havde været så optaget af at holde energiforbruget på et minimum. Det har bestemt det arkitektoniske udtryk, og jeg tror, at det ville været vanskeligt alene ud fra kunstneriske diskussioner at opnå et så skulpturelt hus, som det er endt med, fortæller arkitekt og direktør Michael Christensen fra Christensen & Co arkitekter a/s, som er Solhusets arkitekter. Byggeriet er kommet i stand via et strategisk partnerskab mellem Hørsholm Kommunen, VKR Holding A/S og Lions Børnehuse, og visionen har været efter Active House principperne at skabe et byggeri, der giver mere end det tager via samspillet mellem de tre parametre energi, miljø og indeklima. Active House I 2008 påbegyndte virksomhederne i VKR Gruppen opførelsen af otte demonstrationshuse i en række europæiske lande efter Active House principperne. Syv af husene står i dag færdige heraf to i Danmark, nemlig- Bolig for Livet i Århus og Green Lighthouse i København. Alle demonstrationshusene producerer selv energi og er opført som eksempler på intelligente bygninger med et lavt energiforbrug, et godt indeklima og en spændende arkitektur. (Læs mere om Active House principperne og demonstrationshusene på Christensen & Co arkitekter har fået deres projekt virkeliggjort af Hellerup Byg i samarbejde med Rambøll. Og det er der faktisk kommet et plushus ud af altså et hus, der producerer mere energi, end det forbruger. Målet med Solhuset har også været at sætte nye standarder for fremtidens bæredygtige børneinstitutioner, så børns trivsel, indlæ- 34

35 35

36 Den store papirflyver med masser af vinduer, ovenlys, solceller og solfangere på taget. Taget er derudover dækket af grøn mos og stauder. ringsevner og sundhed optimeres. Designprocessen har altså drejet sig om at sikre et lavt energiforbrug såvel som et godt indeklima. Solhuset er med de to parametre i centrum gennemtænkt ned til mindste detalje. Den meget specielle form, orientering og ovenlysenes placeringerne er udviklet og optimeret i forhold til grunden og solen for at udnytte dagslyset og solvarmen bedst muligt. Og det skrå tag skaber varierende loftshøjder og skaber gode rammer for luftcirkulation og dermed et bedre indeklima. Antal og placering af facadevinduer er nøje beregnet ud fra et lysdiagram, og resultatet er blevet, at det antal facadevinduer, som det var muligt at placere langs sydøst- og sydvestfacaderne, sammen med ovenlysvinduerne slipper tre gange så meget lys ind i forhold til et traditionelt hus. Hertil kommer så et intelligent styringssystem, som via en vejrstation på taget og temperatur- og CO 2 -sensorer i alle rum sørger for at afskærme for varmen, ventilere med frisk luft, og slukke for lyset, så energiforbruget og gennemstrømningen af dagslys og frisk luft tilpasses efter behov og vejr. Materialernes egenskaber Solhuset er opført med bærende skille- og indervægge i beton, mens facader og tag er opført med lette trækonstruktioner. Facaderne er beklædt med en lodret bræddebeklædning af nordisk gran, der er gennemimprægneret uden brug af tungmetaller og opløsningsmidler. Træskeletkonstruktionerne gør det let at polstre med de 45 cm isolering, som kræves ved lavenergiklasse, og en ydervæg af træ er faktisk tyndere end en betonvæg med tilsvarende isoleringsevne. Hertil kommer, at de rumstore træelementer til facaden er fabriksfremstillet med færdigmonterede vinduer. Og det er også helt bevidst, at der inde i bygningen er valgt beton til de bærende elementer. Det handler her om at udnytte og få gavn af betonens evne til at oplagre store mængder passiv varme på grund af en stor termisk masse. Mellem de mange solfangere og solceller er taget beklædt med det organiske grønne materiale sedum eller stenurt, som binder regnvandet organisk. Der er generelt brugt genanvendelige materialer, herunder svanemærkede eller indeklimamærkede overflader, maling mv. Indrettet efter lyset Inde i huset er indretningen selvfølgelig også styret af energi, klima og måske især dagslysovervejelser. I midten af den dybe bygning med masser af dagslys fra de mange ovenlysvinduer samles børnene i bevægelsesrum, og det er også her børnene spiser. Personalet har egne rum mod nord, hvor også teknikken er placeret, mens alle grupperummene er placeret mod syd. Det betyder, at alle grupperum får ovenlys fra både nord og syd og lys fra facadevinduerne. Indretningen fungerer i praksis som en lille landsby med gader og små torve mellem grupperummene og med fællesrummene placeret i huset indre som landsbyens kirke eller forsamlingshus. 36

37 Energiproduktion Facit på energiregnskabet er, at bygherrerne har skabt et hus med et energiforbrug i energiklasse 1, som svarer til målene i bygningsreglementet for Regnestykket går op i kraft af Solhusets form, orientering, konstruktion, materialevalg, isolering, vinduer og den intelligente styring af indeklimaet. Men ikke nok med det. Oveni kommer den energi, som huset selv producerer ved hjælp af vedvarende energiteknologier. Og det er vel at mærke ikke indregnet i det samlede energiregnskab. Michael Christensen forklarer, at det for arkitekterne blev interessant at gå lidt længere end kravene. De ville gå hele vejen og også medregne brugen af huset. Vi ønskede, at footprintet af materialerne, bygningsdriften og brugen af huset skulle tælle med. Ved at skabe overskud af energi, har vi opnået, at huset over en fornuftig årrække kan tilbagebetale den CO 2, som er gået til eksempelvis materialeproduktion, transport og byggeplads. De mange ovenlys- og facadevinduer forsyner huset med en meget stor del af varmen til opvarmning i vinterhalvåret. Det resterende varmeforbrug til opvarmning og varmt vand dækkes af et kombineret solvarme- og jordvarmeanlæg. Med en strategiske placering af 50 kvadratmeter solfangere på de sydvendte tagflader, høster solfangerne energien direkte fra solen og omdanner den til varme og varmt vand, og 250 kvadratmeter solceller omdanner solenergien til elektricitet. 37

38 Det betyder, at Solhuset er blevet designet med det mål at producere 9 kilowatt-timer pr. m 2 pr. år mere end institutionen bruger. Og disse beregninger har efter de første måneder i husets levetid vist sig at hold stik. Den overskydende energi vil over en periode på 40 år tilbagebetale den CO 2, der er udledt under produktionen af de primære byggematerialer. Huset er dermed CO 2 -neutralt. Integreret energidesign Active Houses tre parameter lavt energiforbrug, et godt indeklima og en spændende arkitektur hænger for tegnestuen Christensen & Co godt sammen. God arkitektur og integreret energidesign kan gøre en stor forskel, når det kommer til energiminimering og et godt indeklima. Det vidste tegnestuen allerede, da de tegnede Green Lighthouse, som stod færdig i I Green Lighthouse står designet, trods det store fokus på teknik i huset, for 70% af energireduktionen, og det er derfor et godt eksempel på, at formgivning kan spille den vigtigste rolle i forhold til at nedsætte energiforbruget. Med Solhuset er Christensen & Co kommet endnu nogle skridt videre, da Michael Christensen betegner det som en foreløbig kulmination. Opgaven var, at lave et energihus til børn på en trekantet grund på Breeltevej i Hørsholm, som skulle leve op til 2015-kravet om 50 % mindre energiforbrug end kravene i BR08. Men det er lykkedes at komme langt videre, fortæller han og forklarer: Egentlig er et optimalt lavenergihus en aflang firkantet kasse med rigtigt meget glas mod syd og en lukket facade mod nord. Men på Breeltevej kunne firkanten ikke passes ind. Derfor blev det til en trekantet bygning. Og det har vist sig også at have fordele, nemlig den store husdybde, som holder på varmen, og giver mulighed for at disponere huset, så aktiviteter, der samler mange af husets brugere, er i de store lyse rum langs facaderne, mens teknik og lignende kan placeres i mindre attraktive dele af huset. Solhusets betydning for fremtidens byggeri Dansk Byggeri følger de mange erfaringer, der i disse år opbygges med stor interesse. Ikke mindst det forhold, at de gode ideer og mål også skal kunne bygges i virkeligheden af de udførende virksomheder. Erfaringerne fra Solhuset, Active House og andre af landets nyopførte plusenergihuse har stor betydning for fremtidens byggeri. Vi vurderer, at selvforsyning med energi vil komme til at spille en væsentlig større rolle i de kommende årtiers byggeri end hidtil antaget, fortæller Jonas Møller, der er specialkonsulent i Dansk Byggeri. Vi er nu nået hele vejen rundt. Vi har fået gode eksempler på selvforsynende byggeri til stort set alle formål. Fra boliger og undervisning til kontorer og daginstitutioner, og det er naturligvis interessant, når måleren i et moderne parcelhus løber baglæns, som vi har set i Bolig for Livet ved Lystrup i Århus, og som Solhuset er et godt eksempel på. Jonas Møller understreger, at skønt mange af energiprojekterne er pionerprojekter, der er opført som forsøgs- og demonstrationsprojekter, så skal de stadig anerkendes som resultater af et stort engagement. De er blevet til i kraft af et samarbejde mellem ambitiøse og udviklingsorienterede bygherrer, projekterende, materialeleverandører og udførende. På den baggrund har resultaterne været meget opløftende, og de viser, at hvad der for blot få år siden fremstod som en utopi, er ved at værre inden for rækkevidde. n Fakta Adresse: Breeltevej 3, 2970 Hørsholm Opført: Bygherre: Hørsholm Kommunen, VKR Holding A/S og Lions Børnehuse Arkitekt: Christensen & CO arkitekter a/s Hovedentreprenør: Hellerup byg A/S Ingeniør: Rambøll A/S Materialepartnere: VELUX Gruppen, VELFAC, SONNENKRAFT, WindowMaster, drexel und weiss og SUPERWOOD A/S har leveret ovenlys- og facadevinduer, solvarmeanlæg, intelligent styring, naturlig og mekanisk ventilation samt facadebeklædning. 38

39 Vinduerne er monteret i facadeelementerne allerede fra fabrik. Til trods for huset store dybde strømmer lyset strømmer ind ved hjælp af masser af ovenlys. Solhuset Solhuset er en integreret institution med plads til 100 børn og 30 voksne. Det bebyggede areal er m 2 Solhuset er CO 2 -neutralt og selvforsynende med energi. er bygget efter Active House visionen om at give mere, end de tager. Facadeelementerne løftes på plads. Fabriksproduktion er med til at sikre høj og ensartet kvalitet og tætte elementer. Læs mere om Solhuset på: har sundt indklima med frisk luft og 3,5 gange mere dagslys end bygningsreglementet kræver i dag. er forsynet med passiv solvarme gennem vinduerne, solfangere, solceller og jordvarme. er beregnet til at overholde energiklasse 1- allerede før brug af vedvarende energi. er designet så alle rum får dagslys ind fra minimum to sider. har naturlig ventilation suppleret med mekanisk ventilation og automatisk styret solafskærmning. 39

40 Stort træbyggeri er en beboersucces Alt udlejet: Snart myldrer det med liv i alle boliger på Trekantgrunden. Første etape af det store træelementbyggeri er taget i brug, og de almene boliger er nu klar til indflytning. Bygherren er tilfreds og har valgt træelementer til nye byggerier. n Af Jan Broch Nielsen Forventningsfulde beboere skal snart flytte ind i de almene boliger i byggeriet på Trekantgrunden, så det spændende træbyggeri lige ved siden af DR Byen i Ørestad kan begynde at vise sit værd som kvalitetsramme om de meget forskellige beboeres liv. Efter planen flytter de første familier ind den første december, kun et par uger efter at bygherren, Boligforeningen 3B, overtager byggeriet fra hovedentreprenøren Jönsson a/s. Tomme lejligheder bliver der absolut ikke tale om. Faktisk tog det kun få dage, før listen var så lang, at 3B valgte at lukke for yderligere opskrivning. - Interessen for billige boliger i bynære omgivelser er meget stor. Der står cirka på interesseliste til AlmenBolig+-boliger i København og omegn, oplyser projektleder Mette Høgel fra 3B. 3B udbød projektet som elementbyggeri, og træelementer viste sig at være mest fordelagtigt. Det præfabrikerede letbyggeri har bragt prisen ned på cirka kroner pr. kvadratmeter for de almene boliger. - Det er første gang, vi bygger i træ, så det har også været en læreproces for os. Men vores erfaringer er så gode, at vi har tilvalgt træelementer til senere projekter, blandt andet 40 boliger på Mølleholmen i Høje-Taastrup med Jönsson som totalentreprenør, siger Mette Høgel, som ikke mindst er positivt overrasket over hastigheden i byggeprocessen. AlmenBolig+ De 53 familieboliger opføres efter principperne i AlmenBolig+ konceptet, der er udviklet af boligselselskabet KAB. Målet er at opnå god boligkvalitet for færre penge. Hver bolig har en grundindretning med badeværelse og basiskøkken. Øvrig indretning, herunder skillevægge, er op til beboeren selv. Alle installationer er placeret i ydervæggene og væggene i baderumskernen, så beboerne kan indrette deres bolig uden at skulle arbejde med hverken el eller vvs. Boligerne er samtidig indrettet, så de med passende brug af møbler som rumdelere, om ønsket, kan bruges som storrumsboliger uden yderligere skillevægge. Boligforeningen 3B oplyser på sin hjemmeside, at huslejen cirka bliver 850 kr. pr. kvadratmeter årligt. Lejlighederne er mellem 89 og 130 kvadratmeter, så den månedlige husleje er fra til kroner. Hele byggeriet på Trekantgrunden er opført i lavenergiklasse 1, så 3B forventer en månedlig varmeudgift på beskedne 300 kroner. Plejecenter færdigt i august Allerede i august 2011 stod den første etape af byggeriet på Trekantgrunden planmæssigt færdig, så hovedentreprenøren, Jönsson a/s, kunne overdrage 75 specialindrettede boliger, fællesarealer og personalefaciliteter til Boligselskabet 3B, der fremover skal stå for bygningsdriften for Center for Autisme og Specialpædagogik, som er en del af Københavns Kommunes Socialforvaltning. De 75 boliger er såkaldte paragraf 108 boliger, som kommunen kan tildele fysisk og psykisk handicappede, der kræver døgnhjælp på en institutionslignende bolig. Indflytningen fandt sted i september, oplyser centerleder Lasse F. Steenland fra Center for Autisme og Specialpædagogik, som tidligere havde seks forskellige bosteder i København. - Det er langt bedre boliger, vi nu kan tilbyde. Både fordi de er opført efter moderne standarder, og fordi der har været sundhedsfaglig ekspertise involveret i fx indretning og farvevalg. Det har meget stor betydning for beboerne, at boligerne er tilpasset deres særlige behov. Det er også bedre for personalet, at alt er samlet i én enhed, siger Lasse F. Steenland, som fremhæver et godt samarbejde med både 3B, Jönsson og byggeriets arkitekt, ONV Arkitekter. - Det har været en dynamisk byggeproces, hvor vi gennem forløbet har kunnet tilpasse boligerne, tilføjer han. Facaderne er beklædt med vedligeholdel sesfrie laminatplader af aluminium. 40

41 41

42 Prøvelejligheden stod klar før sommerferien 2011, og den er blevet flittigt besøgt. På ganske få dage var alle lejligheder udlejet. De almennyttige boliger i slutningen af august Denne del af byggeriet er opført som fire længer omkring en fredelig gård, der er aflukket ud til vejen. Hertil kommer to taghaver med adgang til grønne områder og frisk luft. De nye boliger er lyse og tidssvarende, og alle beboere har eget badeværelse. Otte af boligerne er særligt skærmede til de beboere, der har behov for et minimum af stimuli og indtryk. I centrets stueetage er der sanserum, wellness-rum og beboercafé med plads til at holde diverse arrangementer. Desuden er der afsat plads til et stort produktionskøkken. Enklere overdækning Den første etape af byggeriet blev opført under en totalinddækning, nærmest som et telt over et meget stort stillads. Men pladsforholdene gjorde det nødvendigt at finde en anden løsning til anden etape, og det førte til en mere effektiv løsning. - Vi havde simpelthen ikke plads til den store løsning rundt om næste etapes bygninger. Derfor modificerede vi inddækningen, så den krævede mindre plads, og det viste sig også at være en økonomisk fordel, siger projektleder Torben Just Nielsen fra Jönsson a/s. Den ny løsning bestod af et antal hatteprofiler, der blev placeret direkte på væggene i stedet for på et stillads og fastgjort med stropper. Når de nye elementer ankom, brugte Jönsson lastbilernes kraner til at løfte inddækningen væk. Så blev elementerne monteret og inddækningen sat på plads igen. - Det betød selvfølgelig, at vi ikke kunne arbejde ved tegn på dårligt vejr. Men med lidt øvelse tog det ikke mere end lidt over en halv time at flytte inddækningen. Til gengæld slap vi for det store stillads, siger Torben Just Nielsen og fortæller grinende, at han i den periode hele tiden studerede tre forskellige vejrudsigter på sin smartphone. - I det hele taget har vi lært meget om at bygge med træelementer, både når det gælder projektering, udførelse og ikke mindst detaljer, fortsætter Torben Just Nielsen. Også andre finder letbyggeri med elementer spændende. Byggepladsen har haft mange gæster fra konstruktørskoler, hvor der er stor interesse for træbyggeri. Torben Just Nielsen er sidst i august 2011 overbevist om, at tidsplanen med indflytning til december 2011 nok skal holde. Heldigvis var byggeriet under tag, da det voldsomme skybrud ramte København den 2. juli Ingen byggeplads klarer så meget vand uden vanskeligheder, men for byggeriet på Trekantgrunden var konsekvenserne til at overskue. - Det gav lidt ekstra arbejde, men det var ikke så galt. Og efterfølgende har vi haft både Teknologisk Institut og Bygge- og Miljøteknik A/S til at gennemgå konstruktionerne, så vi er helt sikre på, at alt er i orden, siger Torben Just Nielsen. Elementer fra Tåsinge Træelementerne til byggeriet blev leveret af Taasinge Træ, som er Danmarks største producent af præfabrikerede tag- og facadeelementer af træ, og som den 1. juli 2011 fejrede sit 40 års jubilæum. Byggeriet på Trekantgrunden var en udfordrende opgave, fordi arkitekten fra begyndelsen havde taget udgangspunkt i bokselementer. - Vi måtte så at sige dekomponere boksene til fladeelementer, som er vores speciale. Specielt til plejeboligerne viste det sig at være en stor fordel, fordi byggeriet ud over boligerne også har store fællesrum og lange gange, som er lettere at realisere med fladeelementer, siger direktør Lauritz Rasmussen fra Taasinge Træ. Fladelementer er også nemmere at kombinere med de præfabrikerede, uorganiske badekabiner, så man undgår sårbare vådrumsløsninger. Ligeledes er det enklere at anvende fladeelementer med traditionelle terrændækløsninger, så man undgår trækonstruktioner under jordniveau, hvilket krav om niveaufri adgang ellers ofte afstedkommer. Taasinge Træ er en meget udviklingsorienteret virksomhed med cirka 20 medarbejdere på tegnestuen, som ofte deltager i byggeprojekter fra tidligt i projekteringsfasen. Desuden har virksomheden udviklet en række systemløsninger og koncepter til tæt-lavt byggeri, tagboliger, etagebyggeri op til fire etager og lavenergi-byggeri. Træ til lavenergibyggeri Løsningerne omfatter hele konstruktionen: Facader, etagedæk, lejlighedsskel og tag. Ud over på Trekantgrunden er de blevet brugt til en række projekter som fx flere Casa Nova byggerier og Bedre Billigere Boliger i Køge med i alt 251 boliger i 3 etager. 42

43 I august 2011 stod den første etape af byggeriet på Trekantgrunden planmæssigt færdig med 75 specialindrettede boliger, fællesarealer og personalefaciliteter til Center for Autisme og Specialpædagogik, der er en del af Københavns Kommunes Socialforvaltning. Bygherre: Boligforeningen 3B Hovedentreprenør: Jönsson a/s Arkitekt: ONV Arkitekter maa par Ingeniør: Dominia AS Træelementer: Taasinge Træ Areal, almene boliger: m 2 Areal, plejeboliger: m 2 Grundareal: m 2 Artikel 2 om byggeriet på Trekantsgrunden Dette er den anden artikel om byggeriet på Trekantgrunden, Amager Fælledvej 135, 2300 København S, hvor Boligforeningen 3B opfører 53 almennyttige boliger og et bosted med 75 paragraf 108-boliger samt beboercafe m.v. træ følger byggeriet. Den første artikel blev bragt i træ i maj Se Danmarks første plusenergi-bygning, Green Lighthouse, er også opført i præfabrikerede lavenergielementer. Det samme gælder Solhuset i Hørsholm, et passivhus med grønne tage, der betegnes som Danmarks mest klimavenlige børneinstitution, - Vores træelementer anvendes ofte til lavenergibyggeri, fordi vi kan levere højisolerende elementer med en mindre vægtykkelse i forhold til tungt byggeri. Vi har også udviklet løsninger til at opfylde såvel skærpede brandkrav som skærpede lydkrav, siger Lauritz Rasmussen. Hertil kommer fordelene ved elementbyggeri i almindelighed så som kort opførelsestid og god kvalitet, fordi de fleste operationer udføres på fabrik; tørt og under mere ordnede forhold end på byggepladsen. Med de erfaringer i bagagen kunne Taasinge Træ levere effektive løsninger til byggeriet på Trekantgrunden, som er i lavenergiklasse 1, og hvor der for plejeboligerne gælder både skærpede brandkrav og skærpede lydkrav. Sidstnævnte i form af Bygningsreglementets lydklasse B. Energirenovering er en anden typisk opgave, hvor virksomheden leverer elementer til enten facadeudskiftning eller til at montere uden på fx betonbyggeri fra 60 erne. Sådanne elementer leveres komplet med vinduer og lysning, så de kan monteres med et snuptag, når blot det gamle vindue er fjernet. Op til 600 komponenter De mest komplekse elementer består af op til 600 unikke komponenter. Ud over træ er det fx facadeplader, gipsplader, isolering, vinduer, døre, inddækninger, stikdåser, tomrør, dampspærre, lydbøjler mv. Taasinge Træ har derfor arbejdet med 3D-projektering siden I dag sendes data direkte fra 3D-modellen til de bearbejdningscentre, som fremstiller komponenterne til et element. Transporten sætter grænserne for elementernes størrelse. Nogle af dækelementerne til byggeriet på Trekantgrunden målte således 4,45 meter gange 12,4 meter. Alligevel er de så forholdsvis lette, at der kunne være op til ni elementer på en bil. Næsten 500 kvadratmeter gulv i én leverance n 43

44 EUC Nord har bygget til efter passivhus konceptet Erhvervsskolen i Hjørring, i daglig tale forkortet EUC Nord stod i starten af 2009 og manglede lokaler så meget, at man satte et projekt i gang med en tilbygning. Et administrationsområde, 6 store klasselokaler, der skulle bindes sammen af et stort fællesrum, hvor eleverne gerne skulle kunne flexe imellem læsning, opgaveløsning og almindeligt samvær kvm i alt. n Af Jan Hesselberg De 1200 kvm er ikke grunden til denne artikel i træ. Det er derimod at EUC Nord fik en udfordring, da Bjerg Arkitektur forslog EUC Nord at bygge efter specifikationerne for passivhus. Bjerg Arkitektur og Grontmij Carl Bro der har projekteret tilbygningen, har derfor brugt følgende målsætning: Tilbygningen skal overholde specifikationer og krav svarende til det, der stilles fra det Tyske Passivhusinstitut. Kort fortalt, skal bygningen kunne nøjes med et energitilskud på 15 kwh pr. kvm. årligt. De 1200 kvm. tilbygning holder dog en energiramme på 10 kwh pr. kvm. pr. år eller ca kr. årligt i energiforbrug. Bjerg Arkitektur har træ tidligere omtalt fra et andet projekt, og firmaet har gjort sig umage med at samle gode kompetencer på passivhus området. I den tidligere artikel var det passivhuspecialist Søren Riis Dietz, der havde projekteret, men i dette projekt for EUC Nord er det arkitekt Mark Krebs, der har stået for projektet. Entreprisen for træ og gulv er udført af BJK Byg A/S fra Dronninglund. Firmaets indehaver Børge Juul Kristensen har over 30 års erfaring i eget firma, og virksomheden udfører en bred palette af opgaver indenfor nybyg, renovering, landbrugsbyggeri og erhvervsbyggeri som her. Opgaven med EUC Nord blev lagt i hænderne på Martin Juul Kristensen, som sammen med arkitekt Kim Baatz fra Bjerg Arkitektur har dannet et godt team under byggeriet. svært efterfølgende at få tætnet. I dette projekt her, hvor man havde tømrerskolen så at sige lige ved hånden, så lod man tømrereleverne lave 1:1 modeller af knudepunkterne i byggeriet, der hvor forskellige bygningsmaterialer samles eller hjørnerne i bygningen. Trapez tagplader og de bærende stålbjælker fik maling til at illudere, hvilket materiale de skulle forestille, men modellerne er bygget op helt i træ. Martin Juul Kristensen og Mark Krebs viste træ udsendte hen til tømrerskolen, hvor der ganske belejligt ikke var elever, så jeg fik lejlighed til at se disse modeller. De blev i licitationsfasen brugt til, at de bydende firmaer fik lejlighed til at besigtige disse, og senere under byggeprocessen kunne håndværkere og tilsynsførende bruge modellerne i byggemøderne. Nu er modellerne så hængt op i tømrerelevernes værkstedslokale og kan bruges i den daglige undervisning. Meget illustrativt og skolens tømrerlærer fortæller, at det også var en meget berigende opgave for de pågældende elever, der lavede modellerne. Det gav især anledning til diskussioner omkring dampspærrens placering. Når man spørger Martin om trykprøven så var i orden, lyser ansigtet op i et stort bredt tømrersmil: jo jo det gik fint lyder det bare. Når man så lidt nysgerrig spørger på tallet så viser trykprøven, der er udført efter Passivhusinstituttet i Darmstadts retningslinier, hvor der beregnes efter volumen og ikke areal som i Danmark, fine tal. Det officielle tal er 0,54 gange i timen pr. m 3, hvor instituttets krav er max. 0,6. Trykprøveresultatet er også udregnet efter de dan- Trykprøven er også lakmusprøven Det er sikkert skrevet tusinde gange før, men alligevel; for at nå til et resultat, hvor kravene til passivhus specifikationerne nås, så skal huset være tæt. Helt tæt. Derfor er trykprøven eller Blower Door Test hvis det skal være fint også der, hvor man finder ud af om byggeriet er lavet ordentligt. Hvis ikke ja så bliver unægtelig meget meget Martin Juul Kristensen og arkitekt Kim Baatz viser, hvordan skodderne i facaden skal flyttes i vintersæsonen, så solindfaldet maximeres. En gang imellem må det godt være gammeldags manuel styring pr. håndkraft. 44

45 45

46 ske standarder og her er resultatet 0,39 l/s pr. m 2, hvor kravet er max. 1,5 l/s pr. m 2. Men det er vel bare vanlig nordjysk beskedenhed. Isolering masser af isolering Som linien herover siger der er brugt masser af isolering. Gennemsnitlig er isoleringstykkelsen ca. 0,5 meter. Taget har et fald, der gør, at isolering ved udhæng er nede på 300 mm for til gengæld at nå op 700 mm, hvor der er mest isolering. Det ses tydeligt i lyskasserne op til ovenlysvinduerne i fællesarealet. De 6 klasselokaler har en funktion, der gør, at når lokalet er i brug det vil sige fyldt med elever så er der også et naturligt varmetilskud fra hver person i rummet. Sammen med store sydvendte vinduespartier, der giver gode muligheder for solindfald i fyringssæsonen, så har det betydet, at lærerne på EUC Nord, der har undervist i lokalerne, kun kan mindes, at radiatoren, den ene der er i hvert klasselokale, har været svagt lunken under de koldeste dage i den forgangne vinter. Når den lærer vi talte med så specifikt kunne sige dette, er årsagen uden tvivl, at alle der bruger bygningen dagligt, synes det er et spændende projekt. At undervise i Danmarks første skolebygning som man godt kan kalde grøn og bæredygtig. Vinduerne er fra Rationel og er 3 lags som krævet ved passivhusbyggeri, med en u-værdi på med værdier der er fremtidssikret til kravene i Lokalernes funktion betyder også, at når undervisningen er slut og lokalet rømmes, så er der i princippet heller ingen grund til at holde 21 grader i lokalet. Endsige ventilation, som der til gengæld kan være meget brug for i de perioder, hvor der er fyldt med elever i lokalet. Det styres automatisk af følere i udsugningskanalerne, hvor udsugningsluftens indhold af CO 2 måles konstant, og dermed styrer mængden af luft, der suges ud (og frisk luft der tilføres). Varmeindfald fra solen Hele den sydvendte facade er stort set vinduesglas. Som før nævnt giver det et godt varmetilskud i fyringssæsonen, men omvendt vil det medføre for store mængder varmeindfald i sommerperioden, så derfor har Bjerg Arkitektur og BJK BYG A/S i samarbejde udviklet nogle håndbetjente solmarkisemoduler, der via et snedigt skinnesystem enten kan køres i stilling ud for facadens vinduespartier, eller køres i parkeringsstilling udenfor glaspartierne. Det kræver så ganske vist lidt håndkraft, hvor man, næsten ligesom med sommer-/vintertid kører modulerne ud foran vinduerne sommertid og kører dem væk når det er vintertid. Herved udnyttes den positive varmebalance i energiglassene, uden at det kræver vedligehold af dyr automatik og energiforbrug til samme. Simpelt vil nogle måske mene. Men det virker. Nåh ja hvis man altså lige uddeleger opgaven til f.eks. pedellen, så ansvaret er placeret. Ellers går det bare, som da jeg besøgte EUC Nord i marts. Ganske vist var der ikke solskin, men sne, slud og rusk. Men modulerne stod altså i sommerstilling. Men teknik kan jo også svigte. Måske nogen på EUC Nord har fået den ide, at bygningen ser pænere ud med markisemodulerne i sommerstilling jeg er ikke utilbøjelig til at give dem ret i så fald. Men hvis man skal helt ned på de energiforbrug vi taler om i passivhuse, så koster det for meget at have markiserne i sommerstilling hele vinteren nu De ambitiøse mål der sættes for bygningers energiforbrug i 2020 kan kun nås ved, at vi udvikler vores byggemetoder og sætter nye mål for, hvor langt ned vi kan komme i årligt energiforbrug pr. kvm. Med den nye tilbygning til EUC Nord har skolen vist, at det kan lade sige gøre i praksis også for erhvervsbygninger. n 46

47 Under byggeperioden masser af isolering og masser af træ i konstruktionerne. Martin Juul Kristensen og arkitekt Kim Baatz viser her en af de modeller som tømrerlærlinge har lavet på EUC et tværsnit der viser hvordan man har løst problematikken med kuldebroer. Bygherre: EUC Nord Vendsyssels største erhvervsskole med ca. 400 ansatte Årligt ca kursister og elever fordelt på ca årselever på følgende områder: Tekniske og merkantile erhvervsuddannelser Teknisk gymnasium - htx Handelsgymnasium - hhx Videregående voksenuddannelser Udviklingscentre se mere på Entreprenør: BJK BYG A/S Lokal virkosmhed beliggende i Dronninglund med 30 års erfaring i alsidigt byggeri. Medlem af Dansk Byggeri. Se mere på Bjerg Arkitektur a/s Startet i 1987 af arkitekt maa Kjeld Bjerg med afdelinger i Hjørring, Aalborg, København og Warszawa. Specialister i passivhusbyggeri og har deltaget i mange projekter i Danmark omkring passiv/aktiv huse. Se mere på Martin viser her indgangspartiet til den nye tilbygning, hvor der er brugt rigtig meget træ. 47

48 Historisk fugleskræmsel blev en folkesag Provinsens ældste idrætshus sat på blokvogn og flyttet til en ny fremtid men dasset renoveres ikke. n Af Bjarne Madsen Byens vise råd var egentlig indstillet på at pakke det samme og lægge det i depot. Mere end 100 år på bagen og alt andet end kønt. Og pengene til at gemme det af vejen var da også bevilget. Men så gik der folkesag i det. Og nu står provinsens formentlig ældste idrætsbygning og venter på sin nye fremtid på en ny adresse. Det Røde Klubhus i Skive kommer til ære og værdighed igen. Det var i 1908, Det Røde Klubhus indskrev sig ikke alene i Skives idrætshistorie, men i byens og egnens historie i det hele taget. Den lokale arkitekt Erik V. Lind slog stregerne til det markante, men ikke pompøse hus, som skulle blive rammen om væsentlige dele af Skives idræts- og foreningsliv. Generation efter generation har idrætsudøvere taget plads på bænkene i omklædningsrummet og skiftet hverdagsfodtøjet ud med mere relevant fodbeklædning, om det nu gjaldt atletik, fodbold eller andre udfoldelser. Men da byen så fik et nyt, stort stadion med nymodens faciliteter, ja, så gik det helt skævt for Det Røde Klubhus. Motivationen til at vedligeholde det forsvandt, og vind og vejr tog hårdt fat i den gamle træbygning. Ejendomsmægleren og klubhuset - Mange blev efterhånden trætte af, at det gamle fugleskræmsel stod og skæmmede området. Og en del mente, at det simpelthen burde rives ned. Byrådet ville altså pakke det samme og lægge det i depot. Men jeg vidste, at hvis det skete, ville huset aldrig komme frem igen. Så jeg ringede til et byrådsmedlem og sagde Det er tosset at lægge huset i depot. Lad os flytte det i stedet. Det kan ikke være dyrere end at pakke det ned, fortæller Jørgen Skøtt. Han er ejendomsmægler i Skive og vant til at se på og vurdere huse. Om end Det Røde Klubhus er noget anderledes end de huse, han sælger fra sin virksomhed, er han ikke bleg for at komme med en vurdering. - Håndværksmæssigt ligger Det Røde Klubhus på en 9 er. Derfor skulle det naturligvis også bevares. Funktionsmæssigt er tiden løbet fra det, men det kan vi gøre noget ved. Og bygningsmæssigt har huset absolut nogle fine kvaliteter, fastslår Jørgen Skøtt. Bevar klubhuset Så han satte sig i spidsen for det, der skulle blive til lidt af en folkesag på Skive-egnen: Bevar Det Røde Klubhus. - Vi lavede simpelthen en forening, der hedder Det Røde Klubhus. Og så begyndte vi at undersøge mulighederne for at skaffe midler til både at flytte det gamle hus og efterfølgende renovere det. Realdania, Skive Kommune, Sparbank A/S, Salling Bank A/S og Tuborgfondet har bidraget. Og så har vi foreningen med 150 medlemmer, som hver betaler 100 kroner i årligt kontingent. I første omgang går pengene til flytningen og renoveringen af huset. Siden skal vi jo bruge penge til drift og vedligeholdelse af den moderniserede udgave af Det Røde Klubhus, forklarer Jørgen Skøtt. 48

49 Formanden byder velkommen til generalforsamling. Jørgen Skøtt er ejendomsmægler, men valgte at lægge tid og kræfter i et hus, der ikke er til salg. Det Røde Klubhus i Skive kommer til ære og værdighed takket være en flok ildsjæle med ejendomsmægleren i spidsen. Som skibonitterne har set Det Røde Klubhus gennem de seneste år. I sørgeligt forfald. På førstesalen blev den oprindelige altangang lukket i Simpelthen for at udvide klublokalet. Ydervæggen blev flyttet ud og altanen lukket med beklædningsbrædder og vinduer. Når renoveringen af Det Røde Klubhus er færdig, vil altanen igen være åben. Det Røde Klubhus er i luften på vej mod en ny placering. Alderen burde berettige til pension. Alligevel røg Det Røde Klubhus på solid understøttelse ved flytningen. Alle elementer af det gamle klubhus har tidligere været mærket op med romertal, konstaterer formand Jørgen Skøtt. Alle tømmerstykker blev nummereret i forbindelse med flytningen i 1944 fra Grønnegade midt i Skive til det nye Skive Stadion. 49

50 Og så flyttede Det Røde Klubhus En smuk julidag flyttede Det Røde Klubhus så. - Da vi sagde, at vi ville flytte huset i ét stykke til en anden placering, var det kun gamle håndværkere i byen, der sagde, at det kunne vi også godt. Yngre mente, at projektet var vanvittigt. Men det er kun sløseri i form af manglende vedligeholdelse, at huset ser ud som det gør. Selve bygningen fejler ikke noget. Og huset har faktisk været flyttet en gang tidligere, fortæller Jørgen Skøtt. Oprindelig blev det nemlig opført på Grønnegade midt i byen som klubhus for Skive Atletik- og Motionsklub. Men da stadion blev flyttet, blev huset pillet fra hinanden og flyttet til det nye stadion, hvor Skive Idræts Klub og Skive Atletik- og Motionsklub blev fælles om det. Venter på lærlinge Frivillige fra foreningen Det Røde Klubhus tog fat og bankede klubhusets gamle cementgulv op. Dermed blev det muligt at svejse en jernramme sammen under huset. Og ramme med hus kunne så hejses op på en blokvogn, som rullede hele herligheden de cirka 400 meter til husets nye placering med flot udsigt over Skive Å og Fjord fra den balkon, der nu er en del af en stor renoveringsplan. - Vi kan ikke lægge en tidsplan for renoveringen. Tømrer- og snedkerlærlinge fra Skive Tekniske Skole skal klare en del af opgaven som praktikopgave. Men i øjeblikket er alle elever ude i praktik hos virksomheder. Det er jo positivt, men rammer så Det Røde Klubhus, siger klubhusformand Jørgen Skøtt. Eleverne har nu allerede været i gang med forberedelser til at give det gamle hus nyt liv. Alt udvendigt tømmer har været omkring teknisk skole, hvor man har slebet jern til at fremstille tilsvarende gamle profilbrædder og specielle blokhusbrædder, som ikke er lagervare hos nutidens trælasthandler. Siden skal de udskifte udvendigt træværk og forsyne Det Røde Klubhus med nye gamle vinduer. Balkonen kommer tilbage - Vi har også en pensioneret tømrermester med i projektet. Ingen siger nej, når vi spørger. Vi kan finde de eksperter, vi har behov for. Men i øjeblikket er det altså praktiksituationen på teknisk skole, der afgør forløbet, siger Jørgen Skøtt. Og endnu mangler der mildt sagt meget. - Udvendig går vi ikke på kompromis. Huset skal føres tilbage til sig oprindelige udseende. Det betyder blandt andet, at vi genetablerer den balkon, som arkitekten Erik V. Lind fødte det med i Men indvendig tager vi en praktisk løsning, som gør huset anvendeligt også i nutiden. Det skal isoleres, og det er vi nødt til at gøre indad for ikke at ændre på bygningens ydre. Og da vi planlægger at gøre Det Røde Klubhus til en form for forsamlingshus og fælles klubhus for små foreninger, skal det gøres tidssvarende. Så det får naturligvis også internet. Og vi går helt sikkert også over til træk-og-slip på toilettet. Vi renoverer ikke det gamle das, forsikrer Jørgen Skøtt. Ydmyg bygningskultur Ejendomsmægleren og klubhusformanden i Skive er udmærket klar over, at Det Røde Klubhus ikke er og ikke bliver noget pompøst bygningsværk. Det har det aldrig været. Realdania, som har støttet flytningen og renoveringsprojektet, har betegnet klubhuset som et godt eksempel på den mere ydmyge del af vores bygnings- og kulturarv. - Men den er der også behov for at gøre noget for, fastslog Realdanias projektleder Christian Andersen i samme åndedrag. I Skive ser Jørgen Skøtt på sagen med lidt mere lokale øjne: - Vi er jo nødt til at gøre noget engang imellem. Det her er altså ikke en større opgave, end at vi må kunne løse den, når vi står sammen. Skive Atletik- og Motionsklub har altid betydet meget lokalt. Og klubhuset har betydet meget for Skive. Rent personligt tja, hvis jeg ikke var ejendomsmægler, så ville jeg nok være tømrer eller snedker. n 50

51 Tusindvis af løbesko og fodboldstøvler er snøret på bænkene i det gamle omklædningsrum, hvor knagene stadig sidder på væggen. Det ville være forkert blot at pille det historiske klubhus fra hinanden og lægge det i depot, hvor det aldrig ville komme frem fra igen, mente ejendomsmægler Jørgen Skøtt. Så han satte sig i spidsen for projekt Red Det Røde- Klubhus, som skulle blive en folkesag i Skive. Fakta om et klubhus 1918: Huset forlænges og forhøjes med en etage. Arkitekt H. Toft Hansen har tegnet udvidelsen. 1944: Flyttedag den første. Klubhuset skifter adresse fra Grønnegade midt i Skive til det nye Skive Stadion på Engvej. Forud nummereres alle dele, så huset kan samles igen på den nye adresse erne: Den åbne altan lukkes for at udvide klublokalet på førstesalen. Ydervæggen rykkes simpelthen ud, og altangangen lukkes med beklædningsbrædder og vinduer erne: Der isoleres på førstesalen, hvor vægge og lofter beklædes med nye pladevægge og listeloft. 1995: Klubhuset får påtegningen Høj bevaringsværdi i Skive Kommuneatlas bevaringsværdier i byer og bygninger : Begyndelsen til enden for Det Røde Klubhus. Der opføres en ny stadionbygning, og husets funktion som klubhus for Skive Atletik- og Motionsklub og Skive Idrætsklub slutter. 2011: Det Røde Klubhus flyttes til sin fremtidige placering og renoveringen påbegyndes. 51

52 Alment boligbyggeri ét rum ad gangen I Hvidovre er Scandi Byg ved at lægge sidste hånd på 125 almene boliger. De er en del af AlmenBolig+ konceptet, som er alment boligbyggeri på en hel ny måde. Boligerne består af fabriksproduceret rumstore elementer. På den måde holder man prisen nede og kvaliteten oppe. n Af Theis Holtz Hansen n Fotos: Theis Holtz Hansen Michael Hansen tøver, da jeg spørger ham, om rumstore bokselementer er fremtiden for alment boligbyggeri. - Jeg er ikke selv i tvivl om, at det er fremtidens byggeri. Det kræver dog, at bygherrerne og rådgivere synes om idéen, men der har været utrolig stor interesse for byggeriet i Hvidovre. Michael Hansen er projektchef ved Scandi Byg og ansvarlig for den samlede opførsel af cirka 520 boliger. De første 125 skal allerede stå klar i Hvidovre 1. december De er en del af AlmenBolig+ konceptet, som dækker over 2000 nye boliger, som KAB fik tilladelse til at opføre i 2007 af det daværende Velfærdsministerie. Konceptet er simpelt; Almene familieboliger til en overkommelig pris. Og selvom Michael Hansens faglige forsigtighed forbyder ham at bruge alt for store ord om sit eget arbejde, fortæller han ivrigt om de faktuelle detaljer. Og der er meget at fortælle, for AlmenBolig+ er alment boligbyggeri på en helt ny måde. Kvalitet uafhængig af vejrguder Scandi Byg bygger rumstore modulbokse. De producerer rummene på deres fabrik i Løgstør, hvor håndværkerne arbejder sammen på kryds og tværs, og samme tid. Boksene bliver rykket fra station til station, hvor de rette håndværkere står klar med det rette udstyr og de rette kompetencer. Ingen tid bliver tabt. Den tværfaglige synergi og fabrikshallens milde vejrforhold, blandet med lidt sort magi, giver til sammen to bokse om dagen. Det bliver til en færdig familiebolig på omkring 104 m 2. Men de opvarmede fabrikshaller er ikke kun til for håndværkernes komfort. De sikrer, at årstiderne og vejrgudernes tilfældige indfald ikke går ud over kvaliteten. - Vi ved jo alle sammen, at fugt og træ ikke er en særlig god kombination. Så derfor kan man jo hive mange eksempler frem, hvor det er gået galt, siger Michael Hansen. I traditionelt træbyggeri leverer man fladelementer og sætter dem sammen ude på byggepladsen. På den måde er der altid fare for at fugt finder sin vej ind i materialet, og i sidste ende kan det udvikle sig til skimmelsvamp. Derfor er træbyggeriet omgivet af mange fordomme. Men alle fordomme bliver gjort til skamme af Scandi Byg. Her bygger man under samme tørre forhold året rundt. På den måde undgår man ikke alene fugt, men også en lang række andre byggefejl, som kan forekomme på en almindelig byggeplads. En byge får ikke håndværkerne til at begynde på hastværk, og der er ingen fare for, at man glemmer en presenning. De kontrollerede forhold øger altså ikke alene hastigheden, men også kvaliteten. Når boksmodulerne er færdige, og byggegrunden er tilstrækkelig moden, bliver boksmodulerne monteret. Op til 15 om dagen bliver det til. I Hvidovre kan man nøjes med omkring montører til at opsætte de 125 boliger, hvor man normalt ville have håndværkere på byggepladsen. Når de er helt færdige, har opsætningsprocessen taget ti måneder. Michael Hansen vurderer, at de bygger op til procent hurtigere end traditionelt boligbyggeri. Organisk alternativ til 70er-beton Men selvom masseproducerede boliger lyder smart, må jeg indrømme, at jeg er skeptisk. For alment samlebåndsbyggeri klinger kedeligt. Og selvom jeg godt ved, at bygningerne er i træ, kommer jeg alligevel til at tænke på de store grå betonparker fra 70 erne, som må være bygget med en vis foragt for naturens organiske tilfældigheder. 52

53 53

54 Boligerne kommer med store rum, som kan deles op med skillevægge efter egne behov. De rumstore bokselementer bliver beklædt med naturskifersten ude på byggepladsen. Kan masseproducerede bokselementer gøre op med det? Ja, det kan de godt. Godt nok er de rumstore elementer stablet i så snorlige rækker, at man næsten mistænker Scandi Byg for at bryde adskillige Lego patenter. Men alligevel falder øjnene let på de nye bygninger. De fleste af boligerne i Hvidovre består af to etager, og er sat sammen som rækkehuse. Boligerne er fordelt i ti grupperinger. De første seks danner to hestesko placeret overfor hinanden. Når projektet er helt færdigt, vil boligerne være omgivet af græsarealer, som bliver til private haver. I midten er der fælles gårdrum. Bag den højre hestesko, ligger de sidste grupperinger. Nogle af rækkehusene består af etplans rækkehuse, for at gøre dem mere handikapvenlige. Boligstørrelsen bevæger sig fra 85 m 2 til 130 m 2 og kommer i syv varianter. Til hver bolig hører der et lille udeskur med. Bygningernes udtryk ligger langt fra 70er-beton. Facaden er beklædt med naturskifersten, som får bygningerne til at falde i harmonisk samspil med landskabet. Men de beskedne natursten bliver orange, gule og grønne aluminiums skodder. En drilsk kontrast danner sig henover facaden. Øjnene bliver draget af spillet mellem farverne, det naturlige og det kunstige. De øverste etager stikker lidt ud ved nogle af boligerne og bryder den flade profil. Andre lejligheder er udstyret med en altan med udsigt over græsarealerne. De simple linjer og de organiske naturmaterialer giver et nutidigt og tidsløst udtryk. Kontrast er nøgleordet. Hele herligheden bliver kaldt Langhusene og får adressen Mellemvangsvej 1-120, som bliver en sidevej til Dybenskærvej. Mod øst ligger et stort parcelhuskvarter. Mod vest ligger Avedøre Stationsby, og Avedøre station ligger få minutter væk. Det samme gælder skolerne Frydenhøj- og Avedøre skole. Det er nemt at se, at Langhusene skal være en del af det omkringliggende samfund. Den forholdsvis lille størrelse gør, at de bliver integreret nemt og ikke bliver et parallelsamfund, som større alment boligbyggeri nogle gange gør. Billigt og fleksibelt Masseproduktionen er ikke det eneste tiltag, der skal sikre en eftertragtet pris. Minimal rumopdeling, et lavt energiforbrug og ikke mindst beboernes egen inddragelse er en del af AlmenBolig+ konceptet. Der er ingen vicevært eller gartner med i prisen. Derfor er udearealerne lavet, så det er nemt at vedligeholde. Det betyder så få fællesarealer som muligt. Beboerne skal selv male hegn, klippe hæk og græs og rydde sne. Det står de kommende beboere frit for, om de selv vil hyre en vicevært. I samme ånd er rumopdelingen i boligerne minimal. Så kan man selv opdele rummene med skillevægge eller møbler og tilpasse sit nye hjem efter eget behov. I forvejen er der kun et basiskøkken og et badeværelse. I en række af boligerne vil der dog være mulighed for at indrette et ekstra badeværelse på første sal. Også på energiområdet er der tænkt økonomisk. Derfor er alle husene lavenergiklasse 1. Det betyder, at boligerne har halveret energiforbrug i forhold til normalt nybyggeri. En bolig på 130 m 2 bruger teoretisk 5650 KW/t om året på opvarmning. Den gode isolering gør, at man kan nøjes med en luft til luft varmepumpe og på den måde undgå fjernvarme og naturgas. n 54

55 55

56 Et bevægelsesakademi At bygge et 1100 kvadratmeter stort hus helt i træ giver mange udfordringer. Men resultatet er ganske spændende; et multifunktionelt hus, spændende og med et smukt lys inde i den store hal. Og det hele er selvfølgelig gennemført som et energiklasse 1 hus. n [email protected], arkitekt maa, journalist DJ n Fotos: Erik Pingel, BNS, og Arkitektfirmaet Poul-Erik Clausen Roskilde Handelsskole er en 140 år gammel skole. Igennem de sidste år er skolen blevet større og større. For 3-4 år siden blev der bygget en fløj med 10 klasselokaler, og i denne vinter er der tilføjet en multihal. Det sker på baggrund af et stadigt stigende elevtal. At der kommer flere og flere elever skal selvfølgelig ses på baggrund af et levende og udfordrende studiemiljø under stadig udvikling. Den nye multihal er blevet til i samarbejde med handelsskolens faste arkitekt igennem en årrække, Poul-Erik Clausen fra Kolind ved Aarhus. Først skulle der bygges en hal til motion med lidt omklædning, et sted hvor der tidligere lå et lille læskur ude bag skolens parkeringsplads. Men projektet har været undervejs i en årrække, og tingene udviklede sig. Nu er hallen blevet til en multihal med mulighed for en hel række aktiviteter, booking til Roskilde festivalen, teater, koncerter, foredrag og, som oprindelig tænkt, sportsaktiviteter. Der er yderligere tilføjet 4 undervisningslokaler, så stedet nu rummer et nyt tiltag på skolen, bevægelsesakademiet. Skolen er kommet med deres ønsker til husets indhold, men arkitekt Poul-Erik Clausen har haft en helt afgørende indflydelse på projektet. Han har været med lige fra de første spæde tanker om en mo- tionshal, og han har fået lov til at forfølge en af sine kæpheste i udformningen af huset. Som formand for Træskibs Sammenslutningen, og som træskibsejer er han meget optaget af træ og vind. Han har alle de gode miljøargumenter liggende klar, og har fået lov til at forfølge dem i dette hus. Det er derfor bygget helt i træ, også selv om det har givet nogle udfordringer. Hele Poul-Erik Clausens interessesfære afspejles vel i hans firmas hjemmeside: Den første udfordring har været husets brandsikring. Der er overdimensionerede dæk, de forlænger brændtiden, sprinkling og udvidet brandventilation for at sikre huset i tilfælde af brand. Der er arbejdet meget med lydforholdene for at sikre undervisningslokalerne mod generende lydgennemtrængning. Det skal man nu altid gøre, blot er det nyt og anderledes, når man arbejder helt i træ. Konstruktionerne Husets konstruktioner er også ganske unikke. Hele den overordnede bærende konstruktion er udført i tysk massiv 8 x 8 douglas gran. De 600 kg. tunge, 140 centimeter brede træsøjler er sat udvendigt for ikke at forringe det brugbare areal inden døre. De bærer de 2 tons tunge tagspær, der hænger inde i hallen. Når man ser de kraftige trædimensioner kunne man drømme om, at de var tappet sammen som i gamle huse, men de er trods alt samlet med store specialfremstillede smedebeslag. Kraftige trædimensioner i enkle konstruktioner præger byggeriet. 56

57 57

58 Inde Udvendigt er facaden opbygget med hårde facadebatts, beklædt med sortfarvede, trapezprofilerede granlister, 28 x 63 mm. Alle indvendige vægge er bygget af massivelementer i fyr fra Dansk Træemballage. 4 eller 5 tykke i 30 centimeter moduler. Af førnævnte hensyn til lyden er væggene opbygget omkring et isoleret stålskelet som vi kender fra gipsvægge, med et bærende massivtræselement på hver side. I den store hal er der rigeligt med dagslys fra overvæggene og shedlyset. Ofte kan hallen anvendes alene med dette lys, uden at det blænder. Resultatet Det var en rar byggeplads at besøge. Der var god plads og folkene gik rundt og var stolte af deres arbejde. Det gav store udfordringer med alle de nytænkte løsninger, men det er godt at kunne sige, at det har man været med til. Som tømrerformand Brian Rasmussen sagde: Det er anderledes hele vejen igennem. Byggeriet gik ret hurtigt, idet der ikke skulle tages hensyn til byggefugt. Der var kun en anelse fugt i fundamentet. Men ved en fornuftig håndtering af træet var det ikke til gene. Resultatet er et 1100 kvadratmeter rart hus, med et behageligt indeklima og et flot lys ned igennem hallen. Og i respekt for, og som resultat af, de miljøvenlige ideer er det selvfølgelig gennemført i energiklasse 1. n Undervejs i sagens forløb blev der tilføjet fire undervisningslokaler, så huset blev til et bevægelsesakademi. Et roligt hjørne hvor man kan slappe lidt af efter anstrengelserne. 58

59 De tonstunge tagbjælker under montage. B. Nygaard Sørensen A/S står som hovedentreprenør på opgaven. De store smedebeslag holder sammen på de kraftige konstruktioner. Her ses også en mock-up af den endelige facadebeklædning. De store konstruktioner danner et markant billede henover facaden. Her set under opførelsen. 59

60 træ udgives af Træsektionen i Dansk Byggeri. Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri med ca medlemmer, der samlet set udgør en meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og brugen af træ i byggeriet. Udgiver: Træsektionen under Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks København K Tlf [email protected]