Fra nørd til Danmarks bedste fighter

Transkript

1 Fra nørd til Danmarks bedste fighter Det var kulminationen på 10 års hårdt arbejde, da Nicolas Dalby i weekenden indtrådte på MMA-verdenens fineste scene. Vi var med i Brasilien for at følge drengen fra Sønderborg i sit livs vigtigste slåskamp. Af Matias L. Littauer & Issa Jeppesen Lyset i arenaen bliver dæmpet. Bagerst står en lille håndfuld danskere med knugede hænder og tripper. Publikum retter med ét deres opmærksomhed ned mod indgangen, hvor fighterne gør deres entré. Arenaens fire storskærme går et kort øjeblik i sort for blot få sekunder senere at vise et close-up af et halvkækt smil, kun lige synligt bag et stort fuldskæg.»woah Black Betty bam-ba-lam! Go Black Betty bam-ba-lam!«brager det ud af højttalerne. Med Dannebrog i strakte arme og til tonerne af Spiderbaits cover af Black Betty begynder Nicolas Dalby sin gang op mod det ottekantede bur. Lysspots i forskellige farver lyser vilkårligt rundt på tribunerne, hvor op mod fans er samlet for at se Mixed Martial Arts. Som navnet antyder, er kampsportsgrenen en blanding af kampsporter. Fra thaiboksning og karate til brasiliansk jiujitsu og brydning. Om et øjeblik vil 30-årige Nicolas fra Sønderborg kigge sin modstander i øjnene. Og når dommeren giver signal, vil drømmen om at slås i verdens mest prestigefyldte forbund indenfor Mixed Martial Arts, gå i opfyldelse.

2 Buksevand og karate Over sengen på hotelværelset hænger Dannebrog. Flaget er taget med hele vejen fra lejligheden på Nørrebro, og det skal med, når Nicolas i overmorgen går fra arenaens indgang op til buret. Gåturen har Nicolas prøvet mange gange bare i mindre forbund. Hans professionelle karriere tæller indtil videre 13 sejre og nul nederlag. Men det har ikke altid ligget i kortene, at han en dag skulle optages i MMA-verdenens fineste selskab.»som barn brugte jeg meget tid på at se Discovery Channel og læse bøger,«mindes Nicolas og forklarer, hvordan han som barn var lidt nørdet. Han har prøvet kræfter med mange forskellige sportsgrene, men det var først, da han som 12-årig blev introduceret til mountainbike, at han for alvor blev bidt af en sport.»mountainbike foregik i naturen, og var et godt afbræk fra klassen. Jeg vil ikke sige, at jeg decideret blev mobbet, men jeg var aldrig en af de mest populære. I skoven kunne jeg på en måde slå tankerne fra,«fortæller Nicolas og forklarer, at de lange cykelture i Sønderskov kunne føles helt meditative. Vejen mod Ultimate Fighting Championship (UFC) Som 15-årig melder Nicolas sig ind i karateklubben Ashihara Karate Sønderborg. Han begynder hurtigt at tage træningen seriøst. Da han efter tre måneder får en tredjeplads ved sit første stævne, går det for alvor op for ham, at han har talent for sporten. De følgende år deltager han i mange stævner, og bliver en del af det danske kampsportsmiljø. Det er i dette miljø, at han første gang bliver introduceret til MMA og UFC.

3 »Jeg var en gang til stævne i Randers, hvor vi endte med at sidde og se et UFC-videobånd til en morgenfest, og der kan jeg huske, jeg tænkte: fuck det ser sindssygt ud det der,«fortæller Nicolas, mens han griner lidt. I dag nyder videobåndene fra de første UFC events kultstatus blandt kampsportfans verden over. På optagelsen fra det allerførste UFC-event ser man tyve sekunder inde i åbningskampen, den hawaiianske sumobryder Teila Tuli storme frem mod Gerard Gordeau, en 100 kilo lettere ottedobbelt verdensmester i den franske kampsport savate. Hollandske Gordeau rammer med et hurtig uppercut den frembrusende Tuli, der mister balancen, og falder ind i en af burets sider. Da den omtumlede kæmpe forsøger at rejse sig, planter Gordeau med fuld kraft et spark på munden af sumobryderen, hvis ene tand flyver gennem luften, og lander udenfor buret. To andre tænder siges at være blevet siddende i foden på Gordeau, som afsluttende hamrer et lige knytnæveslag i ansigtet på Tuli. Efter at have set videobåndet med UFC, opretter Nicolas en profil på MMA-forummet martialarts.dk. I sin profil lægger han ligesom de andre på forummet ikke skjul på, hvilke resultater han har opnået til stævner gennem tiden. Det er en torn i øjet på Nicolas sensei (karate-træner red.), som i forvejen anser MMA for værende primitivt og unødvendigt voldelig. Han mener, at Nicolas har ført sig frem, og dermed brudt med klubbens etiske kodeks. Nicolas ender med at blive smidt ud af klubben. Men på daværende tidspunkt er hans interesse for MMA allerede begyndt at spire, og Nicolas tager ikke eksklusionen så tungt. Han vælger i stedet at give sig i kast med MMA. Interessen vokser hurtigt, og Nicolas bliver sulten efter at lære mere. Da han flytter til København beslutter han sig derfor for at kontakte en anden aktiv bruger fra martialarts.dk, som har forstand på MMA og samtidig kan hjælpe med træningen.»jeg kontaktede Tue, for jeg kunne mærke, jeg havde brug for at lære noget boksning, og det var Tue rigtig god til,«fortæller Nicolas, mens han kigger hen på Tue, som sidder på gulvet ved siden af sengen. Tue K. Trnka bliver sidenhen blevet hovedtræner for Nicolas. Da Nicolas i 2012 får tilbudt sin hidtil største kamp i karrieren, opfordrer Tue ham til at tage chancen og satse fuldt ud på hans MMA-karriere. Nicolas opsiger sit fuldtidsjob som teknisk kundekonsulent i et IT-firma, og det bliver startskuddet på hans vej mod UFC. Nicolas har sidenhen vundet samtlige kampe, og for 10 uger siden bliver han for alvor belønnet for sin beslutning om at fokusere 100 procent på hans MMA-karrieren. UFC vil skrive kontrakt

4 med ham. Nicolas skal nu kæmpe i det forbund, som for mange er et synonym med sporten, og i vid udstrækning krediteres for at have opfundet den.»det er slåskampens Champions League. Det bliver ikke større inden for denne her verden,«afslutter Nicolas, før han lægger går ind på badeværelset, hvor kan skal i karbad og tabe de sidste kilo for at komme ned på den tilladte vægt. MMA s altoverskyggende forbund UFC afholdt sit første event 12. november Tanken bag det eventet var simpel; én gang for alle skulle det afklares, hvem der var verdens bedste til at slås. Otte kæmpere, der repræsenterede hver deres kampsport, blev stillet overfor hinanden i en elimineringsturnering uden vægtklasser. Reglerne var simple; man måtte ikke bide, prikke i øjnene eller sparke i skridtet. Derudover var alt tilladt. I kølvandet på UFC 1 kaldte en amerikansk journalist turneringens kampform for mixed martial arts, og en ny kampsport var født. UFC delte øjeblikkeligt vandene blandt den amerikanske befolkning. For nogen var turneringen institutionaliseret vold. For andre var det en genial idé med hæsblæsende spænding. Årene efter det først event steg antallet af UFC-stævner. Forbundets turneringer kunne ses i tv og på video, og areaner blev fyldt op med ellevilde fans. Men de voldelige videobilleder og sportens

5 minimale regelsæt fører også til meget modstand. Flere amerikanske stater vælger at forbyde MMA-stævner, og efterhånden udebliver tv-aftaler på grund af den dårlige omtale. Sanktionerne mod sporten og dens voldelige ry fik store økonomiske konsekvenser for UFC. I 2001 resultererede UFC s dårlige økonomi i, at organisation blev opkøbt af kasinoejerne Frank og Lorenzo Fertitta og underlagt selskabet Zuffa LLC. Fra første dag postede Zuffa mange penge i kommercielle formål, der skulle ændre UFC s image. Mod slutningen af 2002 begyndte investeringerne at bære frugt. Populariteten var igen stødt stigende, og i 2006 oversteg UFC s seertal i USA både boksning og wrestling. Den kommercielle succes nåede nye højder, da UFC lancerede realityshowet The Ultimate Fighter, hvor deltagere kæmper om at få en kontrakt med UFC. Mod slutningen af 00 erne opkøbte Zuffa alle de andre store amerikanske MMA-forbund, og samlede derigennem de bedste kæmpere i UFC. Det eliminerede stort set al kommerciel konkurrence indenfor sportsgrenen. Sidste år nåede UFC endnu en milepæl, da forbundet trådte ind på det amerikanske erhvervsmagasin Forbes top-10 liste over verdens mest værdifulde sportsbrands sammen med blandt andre Nike, Adidas, ESPN og Sky Sports. Goiânia, Brasilien Nicolas kamp mod brasilianeren Eliseu Capoeira Zaleski vil blive vist i fjernsynet i mere end 120 lande. I Brasilien er MMA på vej til at blive en af landes mest populære sportsgrene. I tre af de otte vægtklasser er det en brasilianer, der er indehaver af bæltet, og i år skal der afholdes seks events i det sydamerikanske land. Foran arenaen i Goiânia bliver der danset samba og sunget brasilianske slagsange. Folk i køen snakker livligt, mens de studerer aftenens kampprogram. Mellem boden der sælger merchandise, og vognen der serverer varme majskolber, står en flok teenagedrenge og konkurrerer om hvem, der kan lave det bedste cirkelspark.»vi er fløjet hele vejen fra Rio kun for at se UFC«, fortæller et begejstret kærestepar, der er i gang med at få taget et billede foran indgangen til arenaen. Parret kender ikke Nicolas Dalby, men fortæller, at det ikke gør noget, hvis man ikke kender dem, skal kæmpe, i forvejen. I MMA er alle kampe spændende.

6 Du kommer til at dø Det eneste oplyste i arenaen er det ottekantede bur, hvor Nicolas står og venter på sin modstander. Kun bevæbnet med tynde MMA-handsker, skridt- og tandbeskytter er han klar til kampen, han har brugt to måneder på at forberede sig til. Ude fra mørket brøler de brasilianske tilskuere deres kampråb for fulde lungers kraft.»uh, vai morrer! Uh, vai morrer! Uh, Du kommer til at dø! Uh, Du kommer til at dø!«kamråbene går i jubel, når Capoeira træder ind i buret i den modsatte side af hvor Nicolas står. Danskerens går frem og tilbage med blikket plantet på sin modstander. Hans blik mødes af Capoeiras dybe mørke øjne, der stirrer direkte tilbage fra den anden side. Ingen af dem har tænkt sig at slå blikket væk.»fighter are you ready?«, lyder det fra dommeren, mens han peger over på Nicolas og derefter på Capoeira. Uden at kigge væk svarer begge med et bestem nik. Kampen er i gang. Tilskuerne i den store arena er gået over i en summen. Nicolas åbner med et kraftfuldt spark, der lyder som maveplasker i en svømmehal, når det rammer Capoeira på yderlåret. Men brasilianeren er uberørt. Hjemmepublikummet belønner Capoeira hver gang han forsøger at angribe Nicolas. Hans farligste våben er hans højre overhåndsslag, og Nicolas ved, at et øjebliks uopmærksomhed vil kunne koste ham dyrt.»uh, vai morrer! Uh, vai morrer«, bliver der igen råbt i kor, når Capoeira svinger armen med råstyrke og teknik som var det en forhammer. Men Nicolas har forberedt sig godt, og undviger elegant de tunge slag. Det er en passiv kamp. Ingen af kæmperne tør at investere for meget. De ved, hvad prisen kan blive, hvis de satser for meget. Nicolas er hurtigere and Capoeira og får flere gange ram på brasiliaren, men hver slagene eller sparkene ser ud til at have nogen effekt. Hornet, der markerer slutningen på runden, lyder for anden gang. Nogle af de danskerne bagerst i arenaen står med hænderne oppe i ansigtet. Nicolas får de sidste råd af Tue. Tredje og afgørende runde. Nicolas stormer frem mod brasilianeren, men bliver ramt af et slag i hovedet på vejen ind. Danskeren bliver en smule sat ud, og Capoeira udnytter overtaget til gentagne gange at placere

7 sit knæ i maven på Nicolas. Hele arenaen er oppe på benene. Arme bliver kastet ud i luften suppleret råb for fuld hals. De to kæmpere ender kampen på gulvet med Nicolas nederst. De udmattede fightere kæmper sig op på benene og takker for kampen. De bliver hjulpet hen til hvert sit hjørne, hvor begge kæmper for at få pulsen ned. Ingen af dem holder hænderne i vejret, som man ellers ofte ser fightere gøre, når kampen er slut. Måske er de for udmattede eller for meget i tvivl om resultatet, som er det vigtigste hidtil i begges karrierer. Nu er det op til de tre dommere at afgøre, hvilken kæmper der var den bedste. Dommerne scorer kampen Dalby, og Capoeira. Der går et gys gennem tilskuerne, og i et splitsekund holder arenaen vejret.»and 29-28, for the winner by split decision, Nicolas Daaalby,«Nicolas og Tue når at udstøde et glædesbrøl, før arenaen drukner i buh råb. Danskerne bagerst i arenaen vælter rundt og krammer og kysser hinanden, mens de svinger Dannebrog over hovederne. Nicolas fra Sønderborg er har vundet sin debutkamp i verdens mægtigste MMAforbund. Med armene i vejret, Dannebrog om ryggen, og en indfriet drøm i bagagen forlader Nicolas endnu en gang buret som ubesejret.