Høje-Taastrup Kommune

Transkript

1 8-1- 7/0504 (I) / Budget 2005 (-2008) 1. oplæg Sagsfremstilling Med udgangspunkt i den procedure Byrådet vedtog i sag 2-1-3/0304 har administrationen udarbejdet 1. oplæg til budget overslagsår. De generelle forudsætninger for budgetlægningen og hovedresultaterne i det samlede budget er nærmere beskrevet i 1. budgetprognose, der er udsendt til byrådet samtidigt hermed. Beregninger i 1. budgetprognose viser et mindre finansieringsunderskud i det samlede budgetoplæg såfremt pris- og mængderegulering medregnes. Også i et flerårigt perspektiv. I konsekvens heraf bør initiativer, der medfører vækst i aktiviteter eller serviceniveau som udgangspunkt søges kompenseret ved omprioriteringer eller reduktionsforslag inden for egen ramme. De initiativer og forhold, som administrationen peger på i budgetoplægget må ses i dette lys under den efterfølgende behandling i Udvalget. I det følgende præsenteres Boligsocialtudvalgs ansvarsområde nærmere med de bemærkninger administrationen finder det relevant at gøre udvalget særlig opmærksom på. Der er lagt særlig vægt på de områder der var i fokus Boligsocialtudvalgs bevillingsoversigt Dranstgruppe 1 Bevilling 2003-R B2004 B2005 BO2006 BO2007 BO Drift incl. statsrefusion 881 Boligsociale aktiviteter Integrationsindsats Hovedtotal Bevillingsoversigten specificeres i vedlagte bilag 1. Bemærkninger til de enkelte bevillinger 881 Boligsociale aktiviteter Lov- og regelændringer m.v. Der er netop vedtaget en ændring af lov om fremme af privat udlejningsbyggeri (L 10). Ændringen indebærer en forenkling og stramning af tildelingskriterierne, således at det sikres, at ordningen i højere grad målrettes mod familieboliger. Det vurderes, at bygherrer i Høje-Taastrup Kommune har gode muligheder for få støtte til at igangsætte private udlejningsbyggerier. Lovændringen skønnes ikke at have administrative konsekvenser for kommunen. Der er endvidere vedtaget en lov om ændringer i almenboligloven (L 70). Ændringen er en indførelse af maksimumsbeløb for anskaffelsessummen for alment byggeri. Endvidere forlænges den midlertidige reduktion af den kommunale grundkapital fra 14 til 7 % til også at omfatte Desuden er der vedtaget en ny byfornyelseslov med tilhørende konsekvensændringer (L 73 og L 74). Lovændringerne indebærer bl.a., at helhedsorienteret byfornyelse afløses af områdefornyelse. Kommunen kan på baggrund af en kort beskrivelse af området og de påtænkte initiativer samt

2 8-1- 7/0504 (I) / budget over de forventede udgifter ansøge Erhvervs- og Boligstyrelsen om reservation af midler til områdefornyelsen. Fristen for anmodning om reservation af midler var den 1. april Der er også vedtaget en lov om ændringer i loven om individuel boligstøtte (L 77). Ændringerne drejer sig især omkring reguleringen af beløbsgrænser og lignende, der fører til en samlet besparelse på i alt ca. 30. mio.kr. i år For Høje-Taastrup Kommune har ændringerne kun mindre betydning. Endvidere behandler Folketinget i øjeblikket et forslag om en ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (L 182). Lovforslaget indeholder en forsøgsordning om salg af almene familieboliger. Hvis der sker salg i kommunen kan konsekvensen blive øget omkostninger til anvisning og eventuelt investeringer i nye almene boliger som kompensation for de solgte. Endelig vil regeringen om kort tid fremsætte en plan mod ghettodannelser. Det er for tidligt at sige noget om planens indhold og konsekvenser, men det forventes at planen vil rumme en række initiativer, som vil få betydning for det boligsociale område. Vurdering af udviklingen i overslagårene Der er ifølge Byrådet beslutning afsat midler til lejetab i forbindelse med den akutte boliganvisning samt forsøgsanvisningen. Det skal bemærkes, at anvisningen kan være meget svingende. Der har imidlertid været et stigende antal perioder med tomgangsboliger i Tåstrupgård som har betydet flere udgifter til lejetab i 2003 sammenlignet med de to forrige år. I 2004 vil der være særligt fokus på udviklingen i antallet af tomme boliger. Der vil i samarbejde med AKB blive arbejdet på at finde løsninger, der kan mindske antallet af tomme boliger og dermed nedbringe lejetabet. Nye initiativer Der er indsendt ansøgning til Integrationsministeriet om forlængelse af jobguideordningen under Jobexpres. Den kommunale medfinansiering er fundet indenfor den eksisterende ramme. Der forventes svar primo maj Der er indsendt ansøgning til Integrationsministeriet om projekt familieintegration for udsatte indvandrerfamilier i Høje-Taastrup Kommune. Projektets skal styrke indsatsen for særligt udsatte indvandrerfamilier ved at udvikle og afprøve metoder til helhedsorienteret områdebaseret indsats og ved at gennemføre en målrettet beskæftigelsesrettet indsats for udvalgte familier med særlige behov. Der forventes svar primo maj Der er indsendt ansøgning til Erhvervs- og Boligstyrelsen om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse omkring Taastrupgårdsvej og Selsmosen. Formålet med en områdefornyelse på dette sted er, at afhjælpe en række fysiske, sociale og kulturelle mangler og problemer samt give området som helhed et betydelig løft. Den kommunale medfinansiering kan findes ved salg af kommunale grunde i området. Der forvendtes svar medio maj Der har været en række problemer med kriminalitetstruede børn- og unge i boligområdet Blåkilde. Der samarbejdes med børne- og ungeområdet for at finde frem til en fælles og helhedsorienteret indsats i boligområdet. Der er indsendt en ansøgning til Integrationsministeriet om et toårigt specialpædagogisk projekt, der skal arbejde med de unge og familierne. Hvis det skal supleres med en yderligere boligsocial indsats vil evt. kræve at der afsættes midler til støtte af en beboerrådgiver.

3 8-1- 7/0504 (I) / Der henvises i øvrigt til Den Boligsociale Handleplan, som udvalget godkendte på udvalgsmødet den 3. februar Handleplanen beskriver indsatsområder. Fokus område fra 2003: 882 Integration Integrationsområdet vedrører flygtninge/indvandrere, som har bopæl i Høje-Taastrup Kommune, og som er omfattet af Integrationsloven, samt danskundervisning for flygtninge og indvandrere i øvrigt. Pr. 1. januar 2004 er en række ændringer af de centrale love på integrationsområdet: Udlændingeloven, Integrationsloven og Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. trådt i kraft med væsentlige konsekvenser for den fremtidige økonomi og aktivitet på området. Udviklingen i antal indrejste Høje-Taastrup Kommune modtager, på grund af den eksisterende befolkningssammensætning, kun familiesammenførte til borgere bosat i kommunen. Ændringer i Udlændingeloven, med virkning fra 1. juli 2002, har fra andet halvår af 2002 sat sig tydelige spor i udviklingen i antal indrejste. Nedenfor ses udviklingen i antal indrejste fra 1999 til og med 1. kvartal : Udviklingen i antal indrejste Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Statistikken til og med 1. kvartal 2003, som blev præsenteret i fokusnotat 2003, pegede i retning af et fald i antal indrejste på over 50 %. Udviklingen har dog vist sig mindre voldsom end forventet. Fra 2001 til 2002 og igen fra 2002 til 2003 er der sket et fald i antal indrejste på 22 %. Lov- og regelændringer m.v. Folketinget vedtog i 2003 en række ændringer af Integrationsloven, hvis hovedsigte er: ændring af finansieringsreglerne og resultatstyring på integrationsområdet, med en overgangsordning i 2004 en mere virksomhedsrettet integrationsindsats, også for udlændinge der ikke modtager introduktionsydelse De fleste ændringer er trådt i kraft pr. 1. januar Regler vedrørende virksomhedspraktik, løntilskud og mentorfunktion er dog trådt i kraft pr. 1. juli 2003 samtidig med Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 1 Det bemærkes, at tallene fra de seneste kvartaler kan ændre sig på grund af for sent indkomne oplysninger, som medfører at dataregistrering i enkelte tilfælde kan blive foretaget, efter at ovenstående data er trukket.

4 8-1- 7/0504 (I) / Derimod kan muligheden for at tilbyde virksomhedspraktik og løntilskudsjob til udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, betyde, at denne gruppe i højere grad kan blive integreret på arbejdsmarkedet og dermed blive selvforsørgede skatteborgere fremfor forsørget af deres familie. Selvforsørgede udgør flertallet af de indrejste til kommunen. Udviklingen på danskundervisningsområdet Fra 1. januar 2003 trådte en række ændringer af Lov om undervisning i dansk for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre i kraft. Bl.a. blev der givet mulighed for, at andre end sprogcentre kunne tilbyde danskundervisning i henhold til loven. Lovændringerne har dog ikke haft konsekvenser for organiseringen af danskundervisningen i Høje-Taastrup Kommune. Den 1. januar 2004 er Lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. trådt i kraft. Ændringerne betyder i hovedtræk: Indførelse af en tre-årig, modulopdelt, danskuddannelse Finansieringsomlægning og resultatstyring Indførelse af en taxameterbaseret afregningsmodel for danskundervisningen I Høje-Taastrup Kommune anvendes en model for beregning af modultakster, som dels tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2004 til danskundervisning og i de vejledende modultakster, som anført på finansloven. Udgangspunktet er således, at budget 2004 for danskundervisningsområdet holdes. Modultaksternes størrelse, såvel som den samlede finansieringsmodel, vil blive evalueret henover sommeren 2004 med henblik på eventuelle nødvendige tilpasninger. Hvis det viser sig, at et større antal kursister skal tilbydes undervisning udover 3 år, kan det betyde en merudgift fra 2007 og frem. Modsat vil de indbyggede incitamenter til at færdiggøre kursisterne indenfor 3 år kunne betyde, at de samlede udgifter til danskundervisning reduceres på længere sigt. Ved en vurdering af de fremtidige udgifter til danskundervisning skal det desuden tages i betragtning, at antallet af kursister på Høje-Taastrup Sprogcenter, bl.a. som følge af de færre indrejste, er faldende, som vist i nedenstående tabel: Udviklingen i antal kursister på Høje-Taastrup Sprogcenter Kursister i alt Fra 2002 til 2003 skyldes faldet især, at der er langt færre kursister, som er omfattet af Integrationsloven, ligesom også antal deltagere henvist fra AF er faldet. Til gengæld har antallet af selvforsørgende kursister været stigende. At de nye danskuddannelser, som udgangspunkt, er berammet til 3 år, kan betyde et yderligere fald i antallet af kursister fra 2007 og frem. Sprogcentrets budget er da også blevet reduceret i forbindelse med vedtagelsen af såvel budget 2003 (1 mio. kr.) og budget 2004 ( kr.). Driftsoverenskomsten med Høje-Taastrup Sprogcenter ophører uden yderligere opsigelse den 31. december 2005 og skal genforhandles inden udgangen af marts Evalueringen af finansieringsomlægningen på danskundervisningområdet i sommeren 2004 vil blive anvendt i forbindelse med genforhandling af aftalen, ligesom fordele og ulemper ved at overgå til andre samarbejdsformer (som f.eks. kommunalt sprogcenter) vil blive vurderet.

5 8-1- 7/0504 (I) / Vurdering af behovet for nye initiativer Det faldende antal indrejste, samt finansieringsomlægningerne på integrations- og danskundervisningsområdet ventes at medføre en væsentlig reduktion i indtægterne på integrationsområdet. Finansieringsomlægningerne på integrations- og danskundervisningsområdet vurderes endvidere at være langt mere administrativt ressourcekrævende end den hidtidige finansieringsform. Indførelsen af resultattilskudsordninger på integrationsområdet og taxameterbaseret afregning med sprogcentret skaber behov for en tæt opfølgning på udgifterne på danskundervisningsområdet og på resultaterne m.h.t., at udlændinge består en danskprøve indenfor 3 år samt på bestræbelserne for at få udlændinge integreret på arbejdsmarkedet. Der er ligeledes behov for at intensivere indsatsen i.f.t. integration af selvforsørgende udlændinge på arbejdsmarkedet, herunder for at medvirke til at flest muligt deltager i og færdiggør en danskuddannelse, samt for at udnytte de nye muligheder for virksomhedspraktik og løntilskud til denne gruppe. Det bør overvejes, om der skal iværksættes et opsøgende arbejde for at få borgere, der har behov for danskuddannelse, men som ikke er tilmeldt undervisningen. Den opsøgende indsats skulle give disse borgere mulighed for, at de kan nå at gennemføre en danskuddannelse, før timetilskuddet til kursister, der ikke er omfattet af Integrationsloven, ophører i januar For at styrke den arbejdsmarkedsrettede indsats er ansvaret for det daglige samarbejde med sprogcentret overgået til Erhvervscentret. Samarbejdet skal blandt andet medvirke til, at virksomhedsrettede forløb for sprogcentrets kursister, som er omfattet af Integrations- eller Aktivloven, kan etableres så tidligt i integrationsperioden som muligt. Endvidere indgår sprogcentret aftaler om sprogpraktikker, ligesom der er etableret et coach-projekt for familiesammenførte kvinder på skolen. I foråret 2004 ventes et vejledningsforløb for kursister med manglende dansksproglig udvikling iværksat, ligesom sprogcentret er aktiv med ansøgninger om andre arbejdsmarkeds- og integrationsrettede projekter. Generelt udvikles og iværksættes der løbende nye, metodeudviklende, projekter målrettet integration af udlændinge på arbejdsmarkedet bl.a. i Koordinationsudvalgets og boligsocialt regi. Økonomi Danskuddannelse Udgifterne til danskuddannelse afregnes fra 2004 og frem efter modultakster som beskrevet under Lov- og regelændringer m.v. Der er primo april 2004 endnu ikke foretaget regulering af tilskuddet til Høje-Taastrup Sprogcenter efter de af Byrådet fastsatte modultakster. Det er derfor meget vanskeligt at vurdere, hvorledes udviklingen i økonomien til danskuddannelse vil være, ligesom det ikke af KL s budgetvejledning 2005 klart fremgår, hvorledes der fremover prisreguleres på området. Kursister, der har deltaget i danskuddannelse før 1/1 2004, har et retskrav på danskuddannelse i yderligere 3 år, ligesom nytilkomne også har et retskrav på danskuddannelse i 3 år. Fra 2007 og frem vurderes det, at udgifterne til danskuddannelse vil være faldende. Det forventes, at der ikke fra dette tidspunkt vil være lige så mange personer som hidtil, der har et retskrav på danskuddannelse.

6 8-1- 7/0504 (I) / Årsagen er det faldende antal udlændinge, som får opholdstilladelse i Danmark, samt at overgangsordningen for kursister, som er startet på danskundervisning før 1/1 2004, ophører. Retten til tilbud om danskuddannelse gælder dog også for andre udlændinge m.v., der er omfattet af danskuddannelses-lovens personkreds. Kommunernes udgifter til danskuddannelse er omfattet af budgetgarantien. Timetilskud til danskuddannelse Kommunen kan til og med budgetår 2006 hjemtage et tilskud til danskuddannelse for personer, som er omfattet af danskuddannelsesloven, og som ikke er omfattet af integrationsloven. Tilskuddet er i 2004 på 34 kr./time. Udfasningen af timetilskuddet skal ses i sammenhæng med overgangsordningen for kursister, der har deltaget i danskuddannelse før 1/1 2004, og som har et retskrav på danskuddannelse i yderligere 3 år. Fra 2007 indgår timetilskuddet som en del af bloktilskuddet. Ifølge de kommunaløkonomiske konsekvensberegninger, som Integrationsministeriet har offentliggjort 1/ , vil Høje-Taastrup Kommune miste ½ - 1½ mio.kr. på ændringen. Grund og programtilskud Grundtilskuddet, der kan hjemtages af kommunen de 3 første år, er opdelt i 2 satser, idet det er afgørende, hvornår der er meddelt opholdstilladelse. For udlændinge modtaget før 1/ er grundtilskuddet i 2004 på kr. og modtaget efter 1/ på kr./måned. Grundtilskuddet for år er afskaffet fra 1/1 2004, hvilket er korrigeret ud af budgetforslag 2005 og frem med 7 mio.kr./år. Finansieringen af integrationsindsatsen er fra 1/ ændret til at være incitamentsbaseret, hvilket betyder, at der er indført resultattilskud for bestået danskuddannelse indenfor den 3 årige introduktionsperiode samt resultattilskud for ordinær beskæftigelse i 6 sammenhængende måneder, hvis denne er påbegyndt inden introduktionsperiodens udløb. Dette tilskud gives kun én gang/person. Fuldt programtilskuddene år afhænger fremover af, hvilke aktiviteter de pågældende deltager i. Tilskuddet til danskuddannelse i min. 30 t/uge gives kun det 1. år, tilskud til danskuddannelse + vejledning og opkvalificering gradueres 2. og 3. år, øvrige programtilskud er uændrede i alle 3 år. Herudover gives der programtilskud for danskuddannelse alene i op til 3 år samt for udlændinge i ordinær beskæftigelse. Både grund- og programtilskuddet vil være kraftigt faldende fra 2005 og frem, dels på grund af de ændrede tilskudsregler, dels på grund af, at der er færre, som får opholdstilladelse og vil blive omfattet af Integrationsloven. Udviklingen i grundtilskuddet vurderes at blive: R 2003 B 2004*) BF 2005**) BF 2006 BF 2007 BF *) incl. overgangsordning 4. år **) Fra 2005 kun år Udviklingen i program- og resultattilskud skønnes at blive: R 2003 B 2004 BF 2005 BF 2006 BF 2007 BF

7 8-1- 7/0504 (I) / Generelt integrationsområdet KL gør i budgetvejledning 2005 opmærksom på, at med hensyn til eventuelle økonomiske konsekvenser, der måtte følge af nye eller ændrede bekendtgørelser, er der endnu ikke forhandlet økonomisk kompensation til kommunerne. Dette vil der blive redegjort for i en supplementsskrivelse senere på året. Information / høring Det foreslås, at dette notat og 1. budgetprognose sendes til Integrationsrådet og HovedMED. Integrationsrådet og brugerbestyrelserne anmodes om at sende eventuelle bemærkninger senest 21. juni Vurdering Beregninger i 1. budgetprognose viser et mindre finansieringsunderskud i det samlede budgetoplæg såfremt pris- og mængderegulering medregnes. Også i et flerårigt perspektiv. I konsekvens heraf bør initiativer, der medfører vækst i aktiviteter eller serviceniveau som udgangspunkt søges kompenseret ved omprioriteringer eller reduktionsforslag inden for egen ramme. De initiativer og forhold, som administrationen peger på i budgetoplægget må ses i dette lys under den efterfølgende behandling i Udvalget Beslutningsforslag Det indstilles at boligsocialtudvalg: - Redegørelsen (incl. forslag til høring) tages til efterretning Lene Langhoff Socialdirektør Bilag 1 : Boligsocialt specifikation af budget på funktionsniveau